Tema 1 2 2015

TEMA:

Vær velbehandlet som voksen

Astmatikere saboterer deres egen behandling Hovedparten af alle astmatikere kan gøre de samme ting som folk uden astma, hvis bare de er velbehandlede. Problemet er imidlertid, at en stor del af astmatikerne tager medicinen forkert, forklarer lungemediciner. t e kst: Stin e Sofie M athisen / Foto: Colourbox

Så mange har astma: • 5-10 % af den danske befolkning har astma.

• På verdensplan anslår man, at der i 2004 var mindst 300 mio. astmatikere, og at antallet ville stige med 100 mio. i 2025. Forklaringen er øget urbanisering (Global Burden of Asthma).

• Efter at forekomsten af astma i en årrække har været stigende, også i DK, ser det nu ud til, at tallet er stabilt.

Kilde: Lars Petersen

8

AstmaAllergi · Januar/februar 2015

L

angt de fleste astmapatienter kan leve et liv som folk uden astma, hvis de regelmæssigt går til lægen og får opdateret deres behandlingsplan – og overholder planen. 70-80 procent af patienterne tager dog ikke medicinen, som de skal, ifølge rapporten Global Stretegy for Asthma and Prevention 2014.

Ubehandlet eller forkert behandlet astma har både konsekvenser på kort og langt sigt for helbredet, forklarer Lars Pedersen, der er lungemediciner og forhenværende formand i Foreningen af Yngre Lungemedicinere (FYL).

– Det er ikke optimalt i hverdagen. Man får nedsat livskvalitet og nedsat sin fysiske formåen.

Mange indretter deres hverdag efter astmaen. De løber ikke efter bussen, og de går ikke til badminton. Men de bør kunne det samme som folk uden astma - også løbe et maraton og dyrke elitesport, hvis de ellers er velbehandlede. Nogle med svær astma kan få permanent nedsat lungefunktion, hvis de er underbehandlede på lang sigt. De kan få en kronisk og irreversibel forsnævring af luftve-

jene. Det kan fx skyldes, at de ikke har fået taget forbyggende binyrebarkhormon, eller at de ryger, siger han.

Dårlig “compliance” og forkert teknik

Patientens efterlevelse af den ordinerede dosis medicin kaldes for compliance på lægesprog. Og det er netop dårlig compliance, der er en af de store udfordringer i behandlingen af astma, da både glemsomhed og angst for bivirkninger kan medvirke til dårlig compliance – at man undlader at indtage den ordinerede dosis medicin.

– For mange mennesker klinger ordet binyrebarkhormon bare dårligt. Den hyppigst forekommende bivirkning er dog “bare” svamp i munden, men det kan nemt forebygges, hvis man skyller mund, efter at have taget medicinen.

Mange patienter har dertil en tendens til at glemme at tage den forebyggende medicin, når de ikke lige har symptomer, forklarer Lars Pedersen.

Behandling af astma er et fællesprojekt, hvor astmapatienten er hovedpersonen, mens lægen

TEMA:

Vær velbehandlet som voksen

Astmatikere saboterer deres egen behandling Hovedparten af alle astmatikere kan gøre de samme ting som folk uden astma, hvis bare de er velbehandlede. Problemet er imidlertid, at en stor del af astmatikerne tager medicinen forkert, forklarer lungemediciner. t e kst: Stin e Sofie M athisen / Foto: Colourbox

Så mange har astma: • 5-10 % af den danske befolkning har astma.

• På verdensplan anslår man, at der i 2004 var mindst 300 mio. astmatikere, og at antallet ville stige med 100 mio. i 2025. Forklaringen er øget urbanisering (Global Burden of Asthma).

• Efter at forekomsten af astma i en årrække har været stigende, også i DK, ser det nu ud til, at tallet er stabilt.

Kilde: Lars Petersen

8

AstmaAllergi · Januar/februar 2015

L

angt de fleste astmapatienter kan leve et liv som folk uden astma, hvis de regelmæssigt går til lægen og får opdateret deres behandlingsplan – og overholder planen. 70-80 procent af patienterne tager dog ikke medicinen, som de skal, ifølge rapporten Global Stretegy for Asthma and Prevention 2014.

Ubehandlet eller forkert behandlet astma har både konsekvenser på kort og langt sigt for helbredet, forklarer Lars Pedersen, der er lungemediciner og forhenværende formand i Foreningen af Yngre Lungemedicinere (FYL).

– Det er ikke optimalt i hverdagen. Man får nedsat livskvalitet og nedsat sin fysiske formåen.

Mange indretter deres hverdag efter astmaen. De løber ikke efter bussen, og de går ikke til badminton. Men de bør kunne det samme som folk uden astma - også løbe et maraton og dyrke elitesport, hvis de ellers er velbehandlede. Nogle med svær astma kan få permanent nedsat lungefunktion, hvis de er underbehandlede på lang sigt. De kan få en kronisk og irreversibel forsnævring af luftve-

jene. Det kan fx skyldes, at de ikke har fået taget forbyggende binyrebarkhormon, eller at de ryger, siger han.

Dårlig “compliance” og forkert teknik

Patientens efterlevelse af den ordinerede dosis medicin kaldes for compliance på lægesprog. Og det er netop dårlig compliance, der er en af de store udfordringer i behandlingen af astma, da både glemsomhed og angst for bivirkninger kan medvirke til dårlig compliance – at man undlader at indtage den ordinerede dosis medicin.

– For mange mennesker klinger ordet binyrebarkhormon bare dårligt. Den hyppigst forekommende bivirkning er dog “bare” svamp i munden, men det kan nemt forebygges, hvis man skyller mund, efter at have taget medicinen.

Mange patienter har dertil en tendens til at glemme at tage den forebyggende medicin, når de ikke lige har symptomer, forklarer Lars Pedersen.

Behandling af astma er et fællesprojekt, hvor astmapatienten er hovedpersonen, mens lægen

Astma og irritanter

Allergisk astma

Astma og motion

Mange oplever, at deres astma bliver forværret eller udløst af irritanter. Men hvad gør du for at undgå det?

De fleste med astma kan forebygge symptomer ved at undgå de irritanter, der generer dem. Irritanterne findes mange steder omkring dig, og du må selv mærke efter, hvad der generer dig, så du kan forsøge at undgå dem. Irritanter kan fx være:

Nogle med astma har også allergi. Det er vigtigt at vide, om du har allergi samtidig med astma. Ved at undgå de ting, du har allergi overfor, kan du undgå eller mindske dine astmasymptomer.

Det er vigtigt at blive ved med at dyrke motion, selvom du har astma. Motion styrker de muskler, du bruger til at trække vejret med, og kan være med til at reducere åndenød og astmasymptomer hos personer med astma. Opvarmning inden idræt er vigtig for at undgå anstrengelsesudløst astma. Når du er i bedre form, vil din krop desuden få en bedre iltoptagelse. Det betyder, at du bedre kan udnytte din ilt.

• Tobaksrøg • Parfume •K old luft • Infektioner •O s fra brændeovn, madlavning og lys •S tøv eller partikler i luften • Kulde • F ugtig luft

er vejleder. Lægen skal instruere og omhyggeligt forklare, hvorfor astmatikeren skal tage medicinen fast.

– Lægen bliver nødt til at anerkende, at patienten ofte har dårlig compliance og møde hende eller ham med forståelse, så man har lyst til at være ærlig omkring sit reelle brug af medicin.

Lægen skal også vise, hvordan inhalatoren virker og sikre, at patienten forstår at bruge den.

Patienterne skal opleve, at de har en fast rytme med medicinen. Det vigtigste er, at de husker at tage den.

Rigtig mange astmatikerne har en dårlig inhalationsteknik ifølge den internationale astmarapport Global Strategy for Asthma Management and Prevention 2014 – Risikoen ved dårlig teknik kan være, at man vælger at droppe medicinen. Og forklaringen er måske bare, at man ikke har taget medicinen korrekt. Man anvender inhalatoren forkert og opnår dermed ikke effekt af medicinen. Som læge må man se patienten gøre det. Tjekke deres suge-

Optimal behandling af allergisymptomer giver også bedre astmakontrol. Husk derfor, at fortælle din læge, hvis du sammen med din astma oplever: • Snue, nysen og tilstoppet næse • Røde og kløende øjne

Motion vil desuden hjælpe til, at du bevarer normalvægt, hvilket også er vigtigt for at minimere dine symptomer.

kraft. Jeg viser ofte en video med teknik og vælger en inhalator, de er i stand til at betjene. Og patienten må gerne få genopfrisket sin teknik, når man køber ny medicin på apoteket, siger Lars Pedersen.

Ifølge Folkesundhedsrapporten 2007 fra Statens Institut for Folkesundhed, så koster astmatikere også samfundet mange penge, blandt andet fordi patienterne har flere sygedage på grund af astma. Sygefravær ses især hos mennesker med svær astma, forklarer lungemedicineren: – Selvom man har mange symptomer, har man ikke nødvendigvis svær astma. Man kan have en svær behandlelig astma eller måske følger man ikke sin behandlingsplan, eller man har ikke en opdateret behandlingsplan. Som udgangspunkt bør langt de fleste astmatikere kunne leve som mennesker uden astma, hvis de er velbehandlede. Det betyder også, at de kan have lige så få sygedage, som folk uden astma.

Hvad er compliance?

Compliance er et engelsk ord, der kan oversættes med ”føjelighed” eller ”efterlevelse”. Begrebet bruges hovedsageligt til at beskrive patienters efterlevelse af lægemiddelordinationer (Institut for Rationel Farmakoterapi, Compliance, 2006).

Lars Pedersen Hoveduddannelse i intern medicin: Lungemedicin Region Øst 1. resl. ph.d. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus

9

TEMA:

Vær velbehandlet som voksen

Når du dine mål og drømme? t e kst: Stin e Sofie M athisen / FOTO: privat

Slip dit mentale sikkerhedsbælte, og kom ud af din komfortzone – så får du den bedste tilværelse, anbefaler Mogens Kjæmpe Jensen, der er astmatiker, bjergbestiger og foredragsholder.

Mogens Kjæmpe Jensen • 42 år •B jergbestiger, foredragsholder og astmatiker siden han var 23 år •A nstrengelsesudløst under fysisk aktivitet

10

AstmaAllergi · Januar/februar 2015

Hvad er den største barriere for astmatikere?

Som astmatiker kan man have svært ved at forestille sig, at man kan opnå de samme ting, som mennesker uden astma kan. Nogle med astma har dårlige oplevelser med i bagagen, og de føler sig begrænset og stigmatiseret, især hvis omgivelserne ikke forstår dem. Men som astmatiker har du selv en oplysningsopgave for at skabe respekt og forståelse.

Viden er tilgængelig for alle. Du må klæde dig på og gå i dialog med dine omgivelser. Du kuldsejler, hvis du ikke møder forståelse. Hvis du bare sætter dig ned, kan du være helt sikker på at få det dårligere. Du skal have drømme som “normale” mennesker. Og du skal turde forfølge dem.

dag, har du gode muligheder. Det er op til dig selv ikke at stille dig tilfreds med at leve med en masse symptomer og begrænsninger til daglig.

Du må tage ansvar og være nysgerrig fx ved at være opsøgende og læse om ny medicin og ny forskning.

Et eksempel fra mit liv er engang, hvor jeg blev behandlet med en forebyggende og en luftvejsudvidende medicin. Så læste jeg en artikel om en ny kombinationsmedicin. Derefter kontaktede jeg min læge, der ikke havde hørt om den, men syntes, det lød interessant. Så det prøvede jeg, og det virkede meget bedre. Dermed undgik jeg at vente i to år på, at lægen selv fik sat sig ind i det og kunne foreslå mig det.

Hvordan forfølger man sine drømme, hvis man føler sig begrænset af sin astma?

Med den viden og medicin, der er til rådighed i

Har du altid haft den tilgang?

Jeg har aldrig praktiseret selvmedlidenhed. Det kan man faktisk godt være bevidst om. Det falder

Ny kampagne sætter astma på dagsordenen En ny astmakampagne er skudt i gang på de sociale medier. Den skal på en ny og anderledes måde skabe opmærksomhed om de simple ting i livet, astmatikere har problemer med, hvis de ikke er velbehandlede.

lige for hos mennesker at tænke negativt, så man skal gøre en aktiv indsats for at være positiv.

Det er, som om folk med astma tager modgang tre gange så hårdt, og de får ondt af sig selv. Vi skal bare huske, at alle mennesker møder modgang som en del af dagligdagen.

Modgang er en nødvendighed, du må ikke blive forskrækket. Men du må op på hesten igen.

Modgang gør det også muligt at se, når det går godt. Det hærder dig. Det opbygger en mental robusthed. Så slip dit mentale sikkerhedsbælte og kom ud af komfortzonen.

Hvordan kommer man ud af komfortzonen helt lavpraktisk?

Det er et valg, du træffer! Du har nemlig mange handlemuligheder. Det er en nødvendighed at tage kontrol for at opnå trivsel i hverdagen. I samråd med eksperter kan du klæde dig på. Du

skal tage din medicin og være fysisk aktiv.

Del “rejsen” og dine mål med andre. Det hjælper at have venner og familie, der hjælper, når du er presset.

Du skal sætte langsigtede mål, men også en masse kortsigtede mål, der er ret overskuelige.

Og du skal huske at fejre de korte mål. Hvis du ikke fejrer de små skridt, så bliver der for langt mellem snapsene. De små succeser motiverer dig, for så kan hjernen se en logik.

Hvis du fx er vant til at gå rundt om en sø på 30 minutter – og synes, at det er hårdt – så starter du ikke med at løbe om den. Du sætter dig delmål, hvor du prøver at lunte små stykker undervejs. Det er ikke en dans på roser, men du skal turde.

Livet er ikke en sport for tilskuere – det er meget sjovere at være med.

Astma kan oftest behandles og holdes under kontrol, så man kan leve et normalt liv trods en kronisk sygdom. Men mange astmapatienter slår sig alligevel til tåls med at leve et liv fyldt med begrænsninger.

Derfor sætter Astma-Allergi Danmark nu ind med en anderledes oplysningskampagne for at informere astmapatienter om, at de kan langt mere, end de måske selv tror – hvis bare de er velbehandlede. Det eneste, det kræver af dem, er, at de går til lægen.

Kampagnen kommer til at køre på de sociale medier. Læs mere på www.astma-allergi.dk

11

TEMA:

Vær velbehandlet som voksen

Prioritér din astma i en travl hverdag 34

-årige Mai Mercado har en travl hverdag som mor, folketingsmedlem og politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, men hun har også astma.

Siden hun var to år gammel, har sygdommen været en fast følgesvend, der har præget hendes tilværelse og krævet behandling.

Hun tager fast en forebyggende medicin og akutvirkende Bricanyl ved behov. Den bruger hun typisk ved kontakt med triggere, hvis hun fx nyser eller hoster efter mødet med folk med en kradsbørstig parfume.

– Ligesom man altid husker nøgler og penge, så kan jeg ikke drømme om at gå nogen steder uden min inhalator, fortæller Mai Mercado.

12

AstmaAllergi · Januar/februar 2015

Ifølge Lars Pedersen, der er lungemediciner og forhenværende formand i Foreningen af Yngre Lungemedicinere (FYL), så er netop en fast rytme med medicinen afgørende for at få kontrol over astmaen.

– Det vigtigste er, at patienten husker at tage medicinen – uanset om han eller hun så er nødt til at binde inhalatoren fast til tandbørsten, forklarer han.

Tidsnød er en barriere

Mødet med sundhedssystemet for at få astmabehandling har været positiv for Mai Mercado. Men hun er – med egne ord – elendig til at komme til lægen og få foretaget “serviceeftersyn”.

– Den største barriere for at være velbe-

handlet er mig selv. Jeg er ikke super vedholdende og har glemt mere end en tid hos lægen, fortæller hun.

Mai Mercado har erfaret, at hvis hun ikke tager ansvar for sin egen behandling, så kan det let gå ned ad bakke.

Gennem sit arbejde med astmapatienter, så kender Lars Pedersen til problematikken med travlhed.

– Folk har mange andre ting i livet. Læger har også et stort ansvar, efter diagnosen er stillet i forhold til at forklare om sygdommen og få patienten med på ideen om, hvorfor kontroller og behandling er en god ide, når man skal forebygge anfald. Det er min oplevelse, at man typisk er meget motiveret for

t e kst: Stin e Sofie Mathise n / Foto : david askholm

“ Det hæmmer mig. Jeg kan ikke holde til at ligge på et tæppe i en park med min søn.”

Astma-Allergi Danmarks tre tips til at være velbehandlet

En tætpakket kalender kan udfordre ens prioriteter. Det kender astmatiker og politiker Mai Mercado alt for godt, og hun har forsømt mere end én astmakontrol hos lægen.

Lungemedicinerens råd er dog klart: Astmabehandling skal følges op kontinuerligt - ellers hævner det sig.

at få opdateret sin behandling, hvis man er meget generet af sin astma. Så længe man har få eller milde symptomer, så har man en tendens til at glemme behandlingen og affinde sig med mindre gener, siger han.

Motion som medicin

For mange år siden begyndte Mai Mercado at dyrke sport ved et tilfælde.

– Jeg hadede idræt i skolen. Vi havde en idrætslærer, der sagde “1-2-3, løb”, og det fungerede ikke med min astma. Jeg kendte ikke sammenhængen mellem astma og motion dengang. Helt tilfældigt knækkede jeg koden på et senere tidspunkt, forklarer hun.

Mai Mercados veninder ville have hende med til aerobic. Hun gad egentligt ikke,

fordi hun havde dårlige erfaringer med sport, men gik med for at drikke kaffe bagefter. Hun blev bedre til at få styr på kroppen med træningen, og hun fik det bedre og bedre, da hun kom i form.

– Efterhånden som jeg har fået mere travlt i mit liv, har jeg erstattet aerobic med løb, da det er mindre tidskrævende. Og jeg kan mærke, at hvis jeg forsømmer løbetræning over en periode, så har det resulteret i astmaanfald, hvor jeg har ringet til vagtlægen, siger hun.

Koblingen mellem motion og astma er vigtig for alle personer med nedsat lungekapacitet, hvor mængden af luft er begrænset. Motionen er en metode, hvor man bliver bedre til at udnytte luften, forklarer Lars Pedersen:

• Din læge er nøglen til at være velbehandlet. Insistér på at blive ordentligt udredt, og husk astmakontrol hos lægen - også når det går godt.

• Udarbejd en behandlingsplan i samarbejde med lægen.

• Kontakt din læge, hvis du oplever forværring eller nye symptomer.

– Medicinen optages ikke bedre på grund af motion. Motionen ændrer heller ikke lungefunktionen, men det generelle helbred bliver bedre. Ved alle lungesygdomme, hvor man har nedsat lungekapacitet, er det vigtigt, at kroppen kan udnytte den ilt, den får. Og motion kan øge iltoptagelsen.

Ramt på livskvaliteten

Astmaen har i høj grad indflydelse på Mai Mercados livskvalitet.

– Dagligdagen påvirkes helt lavpraktisk. Jeg har jeg måtte sidde op og sove for at kunne trække vejret. Med alderen har jeg også fået flere allergier over for fx pollen og fødevarer. Det hæmmer mig. Jeg kan ikke holde til at ligge på et tæppe i en park med min søn. Det var særligt slemt i som-

13

TEMA:

Vær velbehandlet som voksen

Mai Mercados politiske kæphest “Der er for mange sygedage og nedsat livskvalitet hos folk med astma i dag, fordi de ikke får den rette behandling.

En væsentlig årsag er for få specialiserede læger, og der uddannes for få. Det er vigtigt for mig, at vi får lavet en specialisering, der virker, så vi kan få flere allergispecialister i Danmark. Enten ved at give bedre karrieremuligheder til de læger, der vælger at fokusere på allergi, eller ved at vende tilbage til allergologispecialet, som man afskaffede i 2004.”

mer, der troede jeg simpelthen, at pollenallergien var halsbetændelse. Vi vælger også allergimærkede produkter for at undgå allergi, vi lufter meget ud, har ingen tæpper og ingen husdyr.

De forskellige hensyn tager hun også for sønnen Winston på halvandet år. Han har nemlig arvet astmaen. Winston fik konstateret astma nogenlunde samtidig med, at han startede i dagpleje for et år siden.

Han har en spacer, som de bruger. Desuden har han eksem på benene, der dog kan holdes nede med fed creme.

Under graviditeten havde Mai Mercado ellers et ubesværet forløb med færre astmasymptomer end normalt.

– Jeg havde frygtet det værste, fordi man også bliver tungere, men det gik rigtig godt, fortæller hun.

Lungemediciner Lars Pedersen forklarer, at patienter, der er gravide, som udgangspunkt skal behandles som alle andre astmatikere.

De skal bare følges tættere og have mulighed for at blive tilset med det samme, hvis de oplever en forværring. Men faktisk får en tredjedel af de gravide med astma det bedre, en tredjedel oplever uændrede sympto-

14

AstmaAllergi · Januar/februar 2015

Mai Mercado er gift med Christopher Mercado og mor til Winston. De bor på Frederiksberg. Mai Mercado er uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet i 2008, og hun har været medlem af Folketinget siden 2011 for Det Konservative Folkeparti og politisk ordfører siden 2014.

mer, mens en tredjedel får det værre – især kvinder med svær astma er i den risikogruppe. Ændringer i sygdommen, både til det værre og det bedre, skyldes blandt andet hormonelle forandringer.

Følg op og forebyg

– Astmaen har haft konsekvenser for mig.

Jeg har haft sygefravær, fordi jeg ikke kunne få luft og ikke kunne tale. Jeg har været lukket helt til om efteråret på grund af fugtig luft eller i pollensæsonen. Medicinen kunne simpelthen ikke komme ned i lungerne. Uden min stemme måtte jeg melde mig syg per sms og mail.

Mai Mercado har også måtte ringe til vagtlægen for at få en akut indsprøjtning i ballen for at få effekt af medicinen.

Lungemedicineren mener, at man jævnligt bør få fulgt op på sin behandling for at forebygge anfald.

– Hvor ofte man bør få tjekket sin astma hos lægen afhænger af sværhedsgraden, og hvor stabil sygdommen er. Har man en stabil astma, skal man tilses en gang hvert halve til hele år. Hvis man har symptomer, og astma-

en svinger op og ned, fx ved allergisk astma, skal man også tilses hurtigt. Og der skal altid følges op på en indlæggelse eller en forværring.

Som patient skal man tage ansvar for sin egen behandling og ikke blive for bekvem med sygdommen, mener Mai Mercado.

– Når jeg fx er på apoteket efter ny medicin, så spørger apotekeren typisk, “skal jeg lige vise, hvordan den virker”. Og jeg tænker, “det ved jeg da godt, jeg har haft astma i over 32 år”. Men jeg ved godt, at man får dårlige vaner, så vis mig det alligevel, så jeg kan få genopfrisket teknikken.

70-80 procent af astmatikerne bruger deres inhalator forkert ifølge Global Strategy for Asthma Management and Prevention 2014.

– Som læge, må man se dem gøre det. Tjekke deres sugekraft, fx vise en video med teknik og vælge en inhalator, de er i stand til at betjene, forklarer Lars Pedersen. Risikoen ved forkert teknik er nemlig, at man ikke opnår effekt af medicinen og dropper den. Og forklaringen er måske bare, at man ikke har taget den korrekt.

Ad-Venture

Nyhed i fryseren!

NYHED! Nu finder du Frias gode gluten-, laktose- og mælkefri

Pizza Margherita hos Rema 1000 Prøv vores nye vegetariske gluten-, laktose- og mælkefri Pizza Margherita! Den kan fås i Rema 1000 butikker. Fria er det største glutenfri bageri i Skandinavien og alle vores produkter bages i et særligt gluten- og mælkefrit miljø. Produkterne friskbages og nedfryses derefter. Du finder Rema 1000 butikker på www.rema1000.dk

FriaGlutenFree

FriaGlutenFreeFood

www.fria.se • +46 (0)31-734 13 30 • info@fria.se