>
tomer året rundt, hvis ikke man får gjort noget ved sin allergi. – For nogle kan det bogstaveligt talt føles, som om de konstant går rundt med en dyne over hovedet. De føler sig forkølede med tilstoppet næse, nys og irriterede øjne. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er normalt. Alarmklokkerne skal derfor ringe, hvis man vågner med ”forkølelse” gennem længere tid, siger Betina Hjorth.
Få bugt med miderne
Hos Astma-Allergi Danmark finder man det bekymrende, at mange med husstøvmideallergi oplever, at sygdommen negligeres af behandlere og faktisk også af allergikerne selv. For der er hjælp at hente. Samtidig afslører undersøgelsen, at der ligger et potentiale i at forbedre behandlingen, da hver sjette husstøvmideallergiker ikke føler sig velbehandlet. – Gennem årene har vi set eksempler på, at mennesker, som er meget hårdt ramt af deres allergi, kan have det bedre end nogle, som er mindre belastet – alene fordi de er velbehandlede. Derfor skal man ikke finde sig i, at man har forkølelseslignende symptomer hele tiden, men gå til lægen og insistere på at få en allergitest og efterfølgende få den rigtige medicinske behandling, siger Anne Holm Hansen. Udover behandling er der adskillige gode tommelfingerregler, man som allergiker selv kan følge for at undgå at provokere eller forværre husstøvmideallergien. Blandt andet er det muligt at hente viden hos Sundhedsstyrelsen, der i en helt ny retningslinje for behandling af høfeber nævner en række råd til, hvordan det er muligt at reducere mængden af husstøvmider i hjemmet. Flere af rådene er nogle, som også Astma-Allergi Danmark igennem længere tid har anbefalet. – Det handler først og fremmest om at forsøge at sænke niveauet af husstøvmideallergener i hjemmet. Her er det især en god idé at sikre, at man har et godt indeklima i soveværelset, hvor en af de helt store syndere er fugt, som husstøvmiderne elsker. Derfor kan man komme langt ved at sørge for at vaske sin dyne og pude og skifte sengetøjet mindst hver 14. dag. Derudover kan man mindske niveauet ved at lufte ud med gennemtræk tre gange om dagen og tilstræbe en temperatur på minimum 20 grader i alle rum, fortæller Betina Hjorth.
Om undersøgelserne 1. Tallene om husstøvmideallergi stammer fra den nye undersøgelse ”Husstøvmideallergi – undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet”, som er bestilt af Astma-Allergi Danmark og udført af Webpol med støtte fra ALK. I alt deltog 6.844 personer i undersøgelsen, der skal være med til at sætte fokus på husstøvmideallergi. Undersøgelsen viste, at 11 procent af voksne danskere ifølge dem selv har diagnosen husstøvmideallergi. Omfanget blev senest undersøgt i 1998, hvor 7,1 procent af danskerne i alderen 15-41 år havde husstøvmideallergi. Omfanget blev dengang undersøgt ved priktest hos personer med allergisymptomer. 2. Astma-Allergi Danmark har fulgt op på resultaterne fra undersøgelsen ved at interviewe en række husstøvmideallergikere for at komme endnu tættere på deres hverdag, liv og behandling. Blandt andet kom det frem, at mange ikke opfatter husstøvmideallergien som en ”rigtig” sygdom.
10
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2015
TEMA 475.000 har husstøvmideallergi