AstmaAllergi_6_2008

Page 32

En god idé er, at have en fast opfølgning på din astma én gang om året hos lægen, hvor I sammen ser på, hvordan det går med dine symptomer, om dosis stadig passer til dit behov og altså også, om du bruger din inhalator korrekt. Fløjt dig frem Til Turbohaler og Diskos kan du få en såkaldt træningsfløjte: En udgave helt uden medicin som giver en høj fløjtelyd, når den bruges rigtigt. – Træningsfløjten er bl.a. rigtig god til børn, som kan øve sig i teknikken derhjemme på en sjov og udramatisk måde, fx når det omkring skolestart er tid for barnet at lægge spaceren på hylden og begynde at bruge en ’almindelig’ inhalator, forklarer Linda Nielsen. Kend din inhalator Samtidig skal du kende din inhalator rigtig godt, så du ved præcis, hvornår den er tom, hvordan du gør den ren, og hvordan den skal opbevares, så medicinen ikke klistrer sammen inden i inhalatoren. – De forskellige typer har hver deres ’temperament’ og ’særheder’. Derfor er det vigtigt, at du læser eller genlæser indholdssedlen med mellemrum og naturligvis ekstra grundigt, hvis du skifter medicin, slutter Linda Nielsen. Her på siderne guider vi dig igennem de fire mest almindelige astma-inhalatorer, og hvordan du bruger dem. Få information om flere inhalator-typer på www.astma-allergi.dk. ■

Skab hygge på den gode måde Uden brandfare, sod og skadelige partikler

Den gammeldags: Inhalationsspray Medicin: AeroBec, Airomir, Atrovent, Berodual, Berotec, Combivent, Foradil, Seretide, Serevent, Spirocort, Ventoline. Den gammeldags inhalationsspray er den inhalator, som er sværest at bruge rigtigt. Det skyldes, at mange har svært ved at koordinere indånding og frigivelse af dosis fra sprayen. Bruger du stadig den gammeldags spray uden spacer, kan det være en idé, at spørge din læge, om det ikke er på tide, at du får din medicin på fx en Turbohaler i stedet for. Hvordan bruger du den? 1. Tag beskyttelseshætten af, og ryst sprayen grundigt. 2. Hold med tommelfingeren på hylsteret og pegefingeren på medicin-patronen. Pust helt ud, så du ikke har mere luft tilbage i lungerne. 3. Bid så let sammen om mundstykket, og luk læberne tæt omkring det. Bøj hovedet en anelse tilbage. Tag en dyb og rolig indånding gennem munden og tryk SAMTIDIG medicinpatronen ned med pegefingeren, så din dosis bliver frigivet. Fortsæt indåndingen så længe som muligt. 4. Fjern sprayen fra munden og hold vejret nogle sekunder. Hvornår er den tom? Du kan ikke se, om patronen er tom. Skriv derfor ned, hvornår du har taget den i brug, og regn ud hvor mange dage, den kan holde, så du kan skrive det i din kalender. Er din akut-medicin også på spray, skal du ud fra, hvor mange pust du ca. tager pr. uge, regne ud hvor længe den kan holde. Skift hellere medicinpatronen ud for ofte end for sjældent. Hvordan opbevarer du den? Opbevar din inhalationsspray tørt. Hvordan holder du den ren? Gør den ren mindst én gang om ugen. Tag medicin-patronen ud af plast-hylsteret, og skyl hylsteret i lunkent vand. Ryst hylsteret fri for vand, og lad det tørre helt, inden medicin-patronen sættes tilbage.

Den børnevenlige: Spacer En spacer bruges til at sætte på en inhalationsspray, så det bliver lettere for børn og ældre at suge medicinen ned i lungerne. Der findes forskellige modeller i plast og metal. Hvordan bruger du den? 1. Tag beskyttelseshætten af spray’en, ryst den grundigt, og sæt den i spaceren. 2. Anbring masken, så næse og mund er fuldstændigt dækket. 3. Tryk på sprayen, så medicinen bliver frigivet, og ånd gennem masken ca. 10 gange. Bruger du en spacer med ventil til dit barn, bevæger ventilen sig for hvert åndedrag, barnet tager. Hvordan opbevarer du den? Tørt, sammen med inhalationssprayen. Hvordan holder du den ren? Spacere skal rengøres mindst én gang ugentlig, hvis de bruges regelmæssigt. Kontroller altid, at spacerens ventil virker, når du har samlet den. Ellers kan der nemlig ikke komme luft ind i kammeret, og så risikerer du at give dit barn en rigtig dårlig oplevelse!

Vejl. pris 329.00 kr.

4 stk. genopladelige fyrfadslys Model Adrian. Indeholder 1 oplader med 4 lys + transformer. 4 frostede glas. 12 cm. høje. 6 cm. i diameter. Tænd og sluk knap i bunden af lyset. SMARTLAMPS by Stokholm-Birch Kastanjegårdsvej 43 - Ejby DK-4623 Lille Skensved - Tlf.: +45 9647 7502 www.smartlamps.dk

32

Plastspacer: Dyp spaceren i sulfovand, inden du bruger den første gang, samt én gang om ugen herefter. Brug ikke flaskerenser, og tør den ikke af. Plastspaceren skal bare have lov til at stå og tørre. Så forhindrer sulfo-filmen nemlig, at medicinen sætter sig fast. Men husk, at den skal være helt tør, inden du bruger den igen. Metalspacer: Skil spaceren ad. Maske og metaldele kan gå i opvaskemaskinen eller gøres rene i lunkent sulfovand. Ventilen koges i fem til ti minutter i let sulfovand. Alle dele tørres grundigt inden brug, og metaldelene skal være afkølede, før ventilen sættes på.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.