AAB_5-2004

Page 18

Få styr på

▲ ▲ ▲

97

paragrafferne

Lov om social service – hjælpemidler

Børn og voksne Paragraffen giver mulighed for tilskud til hjælpemidler, der kan afhjælpe sygdommen, lette hverdagen i hjemmet eller som er nødvendige for, at du kan passe dit arbejde. Gælder både børn og voksne. Til børn kan dog også søges om hjælp efter §28. Hjælpemidler kan fx være sko og husstøvmidetæt madrasovertræk. Sko: Hvis du er overfølsom over for stoffer, der bliver brugt ved garvning (fx krom), eller hvis du reagerer på limstoffer i almindeligt fodtøj. Husstøvmidetæt madrasovertræk: Til voksne kan man søge til personer med en lægedokumenteret allergi samt til dennes ægtefælle. Det er dog kommunen alene, der afgør, om ægtefællen også kan få bevilliget et overtræk. Astma-Allergi Forbundet anser det for vigtigt, at mængden af husstøvmideallergener bliver holdt nede hos begge parter. Til børn kan du søge husstøvmidetæt madrasovertræk gennem §97, hvis de samlede udgifter til dit barns husstøvmideallergi ikke er store nok til at få hjælp efter §28.

98

Lov om social service – forbrugsgoder

Børn og voksne Paragraffen dækker i nogle tilfælde udgiften til tørretumbler, hvis I har pollenallergi og brug for at kunne tørre jeres tøj indenfor om sommeren. Udgifter til forbrugsgoder til børn skal du ofte søge efter §28. Der sker løbende ændringer i, hvad du kan søge om hjælp til. Du kan ikke søge til almindeligt indbo, og der sker løbende ændringer i, hvad man opfatter som almindeligt indbo. Fx bliver det opfattet som mere og mere almindeligt, at man har en computer i hjemmet. Du kan kun få tilskud til udgifter på over 500 kr., og du kan kun få dækket halvdelen af prisen på et standardprodukt - og altså ikke til en super luksus model.

18 AstmaAllergi Bladet 5/2004

102

Lov om social service – boligindretning

Børn og voksne Kommunen kan i nogle tilfælde hjælpe med udgifter til indretning af boligen, hvis der er allergi i familien og indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. I særlige tilfælde kan du også få tilskud til køb eller leje af anden bolig på betingelse af, at der ikke kan anvises anden relevant bolig. Hjælp til boligindretning og evt. skift af bolig bliver givet efter behov og er ikke afhængig af indtægt. Tilskuddet bliver givet til mur- og nagelfaste ting - fx mindre ombygninger af et rum og evt. fjernelse af dørtrin mm. Der bliver ikke givet hjælp til istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering. Hjælpen bliver givet til den nuværende bolig – du kan fx ikke få tilskud til at lægge trægulv i en nyindkøbt bolig med faste tæpper. Her skulle du have købt en anden bolig uden tæpper. Hvis husstøvmideallergien først bliver konstateret efter, at I har købt huset, kan du normalt godt få tilskud, hvis de øvrige betingelser som ovenfor nævnt er opfyldt. Eksempel: At få glatte gulve eller installeret mekanisk udluftning er et godt eksempel på, hvordan en bolig bliver mere egnet for mennesker med husstøvmideallergi. Men det kræver ofte, at Sundhedsstyrelsens »Interventionsplan for forebyggelse af allergenspecifikke symptomer hos husstøvmideallergikere« er fulgt. Følgende skal ofte være opfyldt for at kunne opnå tilskud til fx at lægge trægulv eller installere mekanisk udluftning: • At du eller dit barn har husstøvmideallergi. • At du har saneret dit sengemiljø – dvs. at dyne og pude bliver vasket fire gange om året, rullemadras en gang om måneden – begge dele ved min. 60 grader - og at du og dit barn har et husstøvmidetæt overtræk til madrassen. • At du har saneret for konkurrerende allergier (fx at I har skilt jer af med dyret, hvis I har allergi over for dyr). • At du medicinsk har gjort, hvad du kan. • At du eller dit barn fortsat har symptomer på husstøvmideallergi.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.