Tilbudsviften

Page 140

…fortsat Ydelser – kerneydelsen (Vi tilbyder) Taleklassens klasselærer er tale/hørelærer, hvilket gør det muligt at yde individuel tale/sprogundervisning samt at tilrettelægge individuel specialundervisning i forhold til det enkelte barns sproglige vanskeligheder. Der tilbydes ud over de almindelige skolefag svømning; bevægelse og rytmik vægtes højt. Henvisning / Visitering (Hvordan kommer du i kontakt?) Tale/hørelæreren udfærdiger en ansøgning til taleklassen i samarbejde med forældrene, psykolog og fysioterapeut. Ansøgningen udformes på baggrund af den rapport, der afslutter barnets ophold i et intensivt tilbud fx dysfasigruppe i ”Sprog – og Bevægelsescentret”. Herudover vedlægges en pædagogisk beskrivelse fra barnets daginstitution. Visitationsudvalget tager (sammen med leder for taleklassen) stilling til, om taleklassen er et relevant tilbud. Revisitation sker en gang om året. Afslutning / udslusning I samråd med forældrene afgør lærere, herunder tale/hørelæreren, psykolog og leder for taleklassen, om et barn er klar til at forlade taleklassen. Hvis barnet overgår til almindelig klasse, gennemføres i samarbejde med den modtagende skole en besøgsordning, så barnet er så tryg som muligt ved skolestart på den pågældende skole. Før besøget holdes et overleveringsmøde med den modtagende skoles ledelse, barnets kommende lærere, forældrene og evt. relevante fagpersoner. Hvis barnet skal overgå til et andet skoletilbud, ansøger psykologen om dette og indhenter diverse udtalelser. Samarbejdsrelationer (Hvordan arbejder vi sammen?) Inden barnet starter i taleklassen, deltager det med sine forældre i et arrangement. Barnet og forældrene kommer også på besøg i taleklassen. I taleklassen holdes der forældremøder og forældrearrangementer som i andre klasser. Herudover deltager forældre og børn i møder og arrangementer for indskolingen. Der holdes hyppigt individuelle samtaler. Fritidstilbud (Hvor går du hen når tilbuddet slutter?) Børnene benytter i næsten alle tilfælde Værebro Skoles SFO. Tilbuddet indgår ikke som en del af specialtilbuddet; kun i særlige tilfælde kan der tildeles støttepædagogtimer, og dette sker efter ansøgning på samme måde som for børn i de almindelige klasser.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.