Nedkøling af nuggets skal opvarme halvdelen af Give

Køleprocesser på Danpos fabrik i Farre giver overskudsvarme, der kan dække cirka halvdelen af forbruget hos Give Fjernvarme og gøre produktionen af kyllingeprodukter grønnere.

Hvis man kan lide at sætte tænderne i sprøde nuggets eller hot wings fra danske kyllinger, er det nemt at støde på produkter fra Danpos fabrik i Farre. De nuggets, man får på McDonald'srestauranter i Danmark, er f.eks. produceret her. Hver uge producerer fabrikken 1.000 tons kyllingeprodukter, hvoraf størstedelen bliver frosset ned i det øjeblik, produkterne er forarbejdet. Det er lige præcis her, der findes en uudnyttet ressource, da de kraftige køleprocesser i forbindelse med nedfrysningen afgiver store mængder varme.

Danpo og Give Fjernvarme har sammen øjnet muligheden for en værdifuld sektorkobling, hvor overskudsvarmen kan bruges optimalt ved at blive dirigeret ud til fjernvarmekunderne. Det projekt er Artelia totalrådgiver på, og i første instans fik vi udviklet et projektforslag, der skulle redegøre for den samfundsøkonomiske gevinst og de grønne potentialer.

Analysen viste tydeligt, at økonomien er særdeles god for slet ikke at tale om det bæredygtige aspekt, fortæller Kenneth Graa :

Vi kan reducere Give Fjernvarmes forbrug af flis med over 50 % og fjerne behovet for naturgas totalt. Som en del af projektet kan Farre by også blive koblet på fjernvarmenettet, og den er ellers opvarmet med naturgas og olie.

Stor besparelse for begge parter

Give Fjernvarme leverer varme til 1.600 kunder, der nu kan se frem til en konkurrencedygtig og endnu grønnere varmeforsyning. Desuden kommer den nye løsning også Danpo til gode :

Den varme, som køleprocessen afgiver, skal ledes væk for at holde temperaturen nede på de minus 20 grader, og det kræver en del energi. Der er derfor en god synergi i projektet, da Danpo kan spare betydelige mængder strøm til køletårnene ved at afgive spildvarmen til Give Fjernvarme. Så det er en win-win-situation for alle parter, udtaler Kenneth.

Den tekniske løsning består i en 5 MW eldrevet varmepumpe, der forsynes med det varme vand fra køletårnene, og via en varmeveksler sender vandet ud i fjernvarmesystemet i den rette temperatur. I den forbindelse skal der anlægges en 3,6 km lang transmissionsledning til Give Fjernvarme.

Artelia skal stå for at sende varmepumpen i funktionsudbud og projektere og udbyde fjernvarmeledningen. I de indledende faser har vi screenet for mængden af overskudsvarme ved at analysere driftsdata for Danpos køleanlæg. På denne baggrund er der foretaget energisystemberegninger for Give Fjernvarmes fremtidige varmeproduktionssystem ved hjælp af modelleringsværktøjet energyPRO.

Nordfyn er blandt de steder, hvor borgerne inddrages i planlægning af infrastrukturen til gavn for alle parter. Med Artelia som rådgiver er VandCenter Syd og Nordfyns Kommune i gang med at etablere separatkloakering i Kappendrup, Egense og Norup. Separatkloakering betyder, at regn- og spildevand adskilles i separate ledninger for at værne bedre mod fremtidens vandmasser og undgå, at de store nedbørsmængder blander sig med beskidt kloakvand og bliver til forurenende oversvømmelser, der skader mennesker eller naturen.

I den forbindelse kan det være en gevinst for flere parter, hvis man inddrager borgere og brugere i planlægningen fra starten. Dette er fremgangsmåden på Nordfyn, hvor første skridt var, at alle grundejere fik lov at vælge, om de selv vil håndtere regnvandet på egen grund eller koble sig på et fremtidigt separeret kloaksystem.

Mærkbare besparelser

Som grundejer kan man få op til 40 % af tilslutningsbidraget retur, hvis man selv håndterer regnvandet, og så kan vandet bruges rekreativt i designet af haver og gårdrum. Derfor vælger mange at tage imod tilbuddet om at etablere en såkaldt LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvand).

Derudover giver det værdi for kommuner og forsyningsselskaber, hvis mange vælger at regnvandshåndtere selv. Især hvis man fra start af ved, hvilke ejendomme der er tale om. Logisk nok giver det et mere specifikt billede af, hvordan regnvandsledningerne skal dimensioneres, og i hvilken udstrækning der er behov for ekstra regnvandsbassiner og størrelsen af disse. Man kan således tilpasse ressourcerne til det faktiske behov og potentielt opnå store besparelser. I dette tilfælde har der også været en stor grad af borgerinddragelse i forhold til placering og type af regnvandsbassiner, der tilmed kan blive et rekreativt element.

En kommunikationsopgave

For vores vedkommende er denne type opgave todelt, fortæller Malene Fjeldbo Kloster, der er assisterende projektleder på opgaven :

Eksempel på regnvandsbede og -grøfter, som Artelia har projekteret til boligkvarteret Frederiksbro i Hillerød.

Dialog og formidling er helt afgørende, og derfor har vi en særlig kommunikationsrolle. Vi skal have de gode potentialer frem i lyset, og vi skal kunne vejlede grundejerne om valg af løsning. Det kan være en stor beslutning for en helt almindelig parcelhusejer eller boligforening, og langt de fleste har jo ikke den tekniske viden. Noget af det mest opløftende er, at vi møder mange borgere, der sætter pris på, at de kan bidrage til fælles klimasikring, og det batter jo faktisk en del, når mange eller meget store ejendomme tager opgaven på sig.