Målet er byggeri, der respekterer planetens grænser

Med flere fyrtårnsprojekter og en prisvindende CO₂­vejviser er vi med til at sætte retningen for, hvordan byggebranchen kan leve op til klimamålene i Parisaftalen.

Building Green er Danmarks førende messe for grønnere løsninger i byggeriet, og her finder prisuddelingen

Det Bæredygtige Element sted. Den 3. november 2022 var Artelia blandt dem, der indtog scenen i Forum, da vi sammen med arkitektfirmaerne EFFEKT og CEBRA skulle modtage samarbejdsprisen for Reduction Roadmap. Et helt nyt værktøj, der kortlægger, hvordan klimamålene i Parisaftalen kan oversættes til konkrete, årlige CO₂-mål for nyt dansk boligbyggeri. Værktøjet, der er støttet af VILLUM FONDEN og Realdania, tager afsæt i den nyeste viden om klimaforandringerne og peger på, at vi skal reducere udledningen med 96 % på 7-14 år for at matche de planetære grænser.

Det betyder konkret, at byggeriet skal nedbringe udledningen fra et nuværende gennemsnit på 9,6 kg CO₂-ækv/m2/år til gennemsnitligt 0,4 kg CO₂-ækv/m2/ år. I den forbindelse viser værktøjet, med hvilken hastighed den nødvendige reduktion skal ske år for år for at stoppe byggebranchens bidrag til klimaforandringerne.

Det er en udfordring, som ingen brancheaktør kan løfte alene, men som i stedet kalder på fælles handling.

Fremtidens levesteder

Transformationen fra ambition til handling er ofte den sværeste. Derfor tager Artelia del i flere projekter, der giver fysisk form til tanken om at rykke grænserne for, hvor lavt et klimaaftryk byggerier kan have.

Et af dem er boligkonceptet Living Places, der udvikles i samarbejde med VELUX, EFFEKT og Enemærke & Petersen. Den første prototype, Boligværkstedet, opføres i Jernbanebyen i København i forbindelse med, at byen skal være arkitekturhovedstad i 2023. Hele idéen med konceptet er at vise vejen til en ny generation af boliger, der både tilgodeser planeten samt menneskers sundhed og velvære. Boligværkstedet har i den forbindelse et rekordlavt CO₂-aftryk, der allerede har vakt stor opmærksomhed. Living Places blev endda præsenteret på COP27.

Boligbyggeri fra 4 til 1 planet

Vi er med til at stile efter det samme mål i projektet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, hvor Realdania og VILLUM FONDEN har afsat 60 mio. kroner til en fælles indsats, der skal fremme boligbyggeri med et 75 % lavere klimaaftryk end gennemsnittet. Her er Artelia valgt som facilitator på videndelingen og bygherrerådgiver på de eksempelbyggerier, som toneangivende aktører opfordres til at bygge. En del af partnerskabets bevilling skal investeres i innovationsprocessen ved de enkelte projekter, og det kan f.eks. være tiden brugt på idéskabelse, test og dokumentation af forskellige metoder og materialer eller byggeskadeforsikring ved brug af løsninger, der ikke er gennemprøvede.

Målet er at skabe et økosystem af viden, hvor vi leverer egen ekspertise ind i byggerierne og samtidig høster nye erfaringer, der kan deles på tværs af projekterne og danne inspiration for hele branchen. Vi har før taget del i flere demonstrationsprojekter og kan ved selvsyn konstatere, at der blev skabt ny viden, som er kommet andre projekter til gode.

CO₂-aftryk. Det skyldes dels brandsikkerhed og statik, men ikke mindst hensynet til akustik. For at sikre et effektivt støjværn mod over- og underboer benyttes der gerne beton for at skabe tyngde og mineraluld til affjedring.

Hvis man alene fokuserer på etageboliger i al almindelighed, står dækkene ofte for ca. 15-20 % af det samlede CO₂-aftryk. Øvelsen i projektet går derfor på at se, hvor langt det er muligt at minimere klimabelastningen i etagedæk, hvis de samtidig skal efterleve bygningsreglementets krav til akustik. Derudover belyses bygbarhed, økonomi og brand også i projektet.

Lovende resultater

Til formålet har Artelia, JaJa Architects og CG Jensen konstrueret 23 primært biobaserede etagedæksopbygninger : 14 ribbedæksløsninger og ni CLT-løsninger. I løbet af efteråret 2022 er de mange varianter blevet testet i akustiklaboratoriet på DTU i Lyngby. Her foretog Artelia akustikmålinger af de to lydmæssige parametre, der er angivet i bygningsreglementets krav til etageadskillelser. Det drejer sig om luftlydsisolation, der retter sig mod luftbåren lyd såsom tale, og trinlydniveau, der dækker over strukturbåren støj som gang, stoleben mv.

Til Building Green i 2022 modtog vi samarbejdsprisen for Reduction Roadmap sammen med arkitektfirmaerne EFFEKT og CEBRA.

Biobaserede materialer skal i spil Fremtidens biobaserede etagedæk er navnet på et projekt, der illustrerer, hvordan vi også går skridtet endnu længere ned i materien for at finde grønnere løsninger, der bør udbredes til branchen. Realdania står bag projektet, der udspringer af foreningens forsøgsbyggeri Mini CO₂ Etagehus Træ, hvor Artelia er ingeniør. Her blev det tydeligt, at netop etagedækket var værd at undersøge nærmere med særligt fokus på akustikken.

Etagedæk bliver meget nemt en stor klimasynder i byggerier. De udgør en væsentlig del af bygningsmassen, og ofte er det ikke her, man vælger at bruge biobaserede materialer med et lavt

Resultaterne var særdeles lovende. Ved de fleste CLT- og ribbedæksløsninger er det nemlig muligt at overholde lydkravene i BR18 og samtidig reducere CO₂-aftrykket med 55-70 % i forhold til en typisk huldæksløsning i beton.

Som akustiker er jeg umådelig godt tilfreds med resultatet. Jeg tør godt kalde det banebrydende, at vi her har testet materialer og opbygninger, der ikke normalt er en del af værktøjskassen, når vi skal skabe tilfredsstillende lydisolation. Derfor kan disse undersøgelser snildt bane vejen for en grønnere praksis på det akustiske område.

Jan Christensen Afdelingsleder Akustik København

Som Jan påpeger, belyser projektet en række helt nye kombinationsløsninger med både utraditionelle komponenter og konstellationer. Materialer som sand og papiruld benyttes eksempelvis for at opnå de akustiske egenskaber.

Specifikke EPD’er giver de grønneste løsninger

Et andet væsentlig fund i projektet er vigtigheden af at benytte de produktspecifikke EPD’er – også kendt som miljøvaredeklarationer – frem for generiske og branchemæssige miljødata. Det er ganske enkelt nødvendigt, når man skal fastlægge det reelle CO₂-aftryk for de biobaserede dæk. Det skyldes, at det generiske datagrundlag for biobaserede materialer både er stærkt begrænset og samtidig angiver et højere gennemsnitligt CO₂-aftryk for at være på den sikre side. Derimod kan de produktspecifikke EPD’er vise vej til produkter, der reelt har et dokumenteret lavt aftryk.

Vores egen sammenligning viser, at brugen af produktspecifikke miljødata for de biobaserede materialer kunne vise et CO₂­aftryk, der er 25­70 % lavere end ved brugen af generiske data. Det er noget af en forskel, når man skal finde den mest bæredygtige løsning, og man kan snildt risikere at fravælge det grønneste alternativ på den baggrund, udtaler Steffen.

Som han påpeger, er der kun en forskel på 15 % ved en huldæksløsning med EPSbeton. Det siger noget om, at den generiske data for beton tegner et noget mere retvisende billede af gennemsnittet og nok har et bedre datagrundlag, da materialet er mere udbredt.

Men biobaserede materialer bør bestemt ikke nedprioriteres, fordi generiske data giver et kunstigt højt CO₂­niveau, der nemt kan præge beslutningen i en forkert retning. De er derimod afgørende, hvis vi for alvor skal gøre noget ved byggeriets klimaaftryk. Derfor er det vigtigt at bruge de produktspecifikke EPD’er, afslutter Steffen.