Hvordan kan renovering skabe størst værdi ?

To af vores renoveringsspecialister peger her på tre aspekter, der bør overvejes, hvis man skal gøre bedst mulig brug af eksisterende bygninger og sikre hensynet til bæredygtighed.

Anne Lolk Lefevre og Mikael Weiling står i spidsen for hver deres renoveringsafdeling i Artelia. I kraft af deres tekniske ekspertise og erfaring har de gjort sig en hel del overvejelser om, hvad der skal til for at indfri ambitionen om bedre udnyttelse af vores eksisterende bygninger. Særligt med henblik på den klimadagsorden der netop taler for, at vi udnytter ressourcerne til fulde. Det drejer sig ikke kun om de tekniske løsninger i det enkelte projekt ; det er også en mere overordnet diskussion om, hvordan opgaven kræver handling fra alle dele af samfundet.

Ikke en simpel ligning

Bæredygtighed er det altoverskyggende tema, der sætter renovering på agendaen, og det kan ikke reduceres til en simpel ligning. Selvom de nye krav om LCA- beregninger ikke omfatter renoveringer, medvirker de til at øge fokus på, at CO₂-forbruget skal vurderes ud fra mange faktorer. Den dominerende tendens har tidligere været at sætte alle sejl ind på at energioptimere, men det bør ikke være det eneste parameter, påpeger Anne :

Man kan godt risikere at få tunnelsyn ved energirenoveringer. Det er forståeligt, at man starter med at fokusere skarpt på at reducere energiforbruget, hvor f.eks. vinduerne bliver et oplagt indsatsområde. Men hvis de eksisterende vinduer stadig er i god stand og har mange år igen, kan der være en endnu større CO₂belastning forbundet med ukritisk at udskifte til nye.

Det kræver kompromiser

Det leder Anne og Mikael over til et sidste dilemma, der også skal løses på politisk niveau. For selvom komfort er vigtigt for sundhed og velvære, bør der være en bedre balance, når der stilles krav til, hvor store ændringer man er nødt til at gennemføre for at efterleve reglerne. Ellers kan det blive svært at få klimaaftrykket helt i bund ved renoveringer, afslutter Mikael :

Arbejdsplads og bolig i ét Siljangade på Amager i København er et eksempel på en vellykket transformation. Den tidligere bogdistributionscentral er omdannet til et co­living og co­working fællesskab, hvor det enkelte lejemål kan fungere som både bolig og arbejdsplads. Ved at genanvende det eksisterende råhus er CO₂­aftrykket for materialer cirka en tredjedel af gennemsnittet ved nybyggeri.

Anne suppleres af Mikael, der har et lignende eksempel :

Når vi ser på, hvor meget energi et gammelt ventilationsanlæg bruger, kan det være oplagt at installere et nyt. Men hvis det reelt kan holde ti år endnu, bør man ideelt set medregne, hvor meget CO₂ det vil kræve at producere et nyt anlæg, transportere og installere det. Det kan selvfølgelig være en svær beslutning at træffe i en tid, hvor energipriserne er på himmelflugt, så det kræver nok en politisk løsning.

Derfor påpeger de to specialister, at der kan være en samlet CO₂-gevinst at hente, hvis byggeriets regelsæt får indført incitamenter til at bevare eller renovere sådanne bygningsdele og tekniske installationer.

Se på bygningens anvendelse

Ældre bygninger bliver ofte transformeret, hvis deres forrige rolle ikke længere er relevant. Drømmen om bygningens nye liv kan dog godt give væsentlige bump på vejen, fortæller Anne :

Ofte er vi ikke med i idéfasen, og man kan ikke fortænke en bygningsejer i at have en særlig vision. Alligevel kan det være en god idé at udfordre de tanker, der er til en ny anvendelse. Hvis vi eksempelvis har en bygning, der før har tjent et helt andet formål og nu skal omdannes til kontorformål, så træder der en masse tilhørende regulativer og krav i kraft. De kan være svære at efterleve uden at indarbejde og gennemføre en række fordyrende ændringer, der samlet set ikke fordrer den mest bæredygtige anvendelse.

Hensynet til komfort bliver nødt til at stå mål med, hvor omfattende en opgave det bliver, og hvor stor en CO₂belastning det kræver. Renovering er en essentiel del af løsningen på klimaudfordringen, og der bliver nødt til at være en "elastik", hvis dét potentiale skal indfris til fulde. Datidens bygninger kan have sine naturlige begrænsninger, og derfor skal vi i disse tilfælde blive bedre til at gå på kompromis med vores udfaldskrav og acceptere den charme, det nu engang har at leve i en renoveret bygning.

Projektet var blandt finalisterne til Renoverprisen i 2022 og har senest vundet guld i kategorien Bolig ved de internationale WAN Awards. Artelia var ingeniør på byggeriet.

Ressourceknaphed og hensynet til bæredygtighed gør, at vi skal tænke nyt i mange tilfælde, hvor vi ofte bruger frisk grus ud fra devisen, at jorden er giftig. Generelt set skal genanvendelse fylde mere i udbygningen af vores forsyningslinjer og infrastruktur.

Ved anlægsprojekter bliver jorden under offentlige vejarealer normalvis skaffet af vejen og erstattet med frisk grus. Men grus er en ressource, der både er knap og ofte skal fragtes langt. Det giver således god mening, at Vordingborg Forsyning er gået proaktivt til værks for at genanvende jorden under asfalten ved hjælp af en ny metode, som entreprenøren Jordstabil v/ Karsten Reinhard har udviklet. Det første fjernvarmeprojekt, hvor metoden afprøves, foregår i Ørslev ved Vordingborg. Vi har rollen som bygherrerådgiver.

Økonomiske besparelser

Fra ledningstracé i offentlige vejarealer bliver jorden fragtet hen til en nærliggende ressourceplads, der driftes af Jordstabil v/Karsten Reinhard. På ressourcepladsen sorteres og håndteres den opgravede jord. Brugbar jord, der lever op til kvalitetskravene til genanvendelse, bliver først sorteret, derefter kalkstabiliseret og eventuelt tilsat lidt ekstra grus. Herefter kan jorden bruges til opfyldning i de tracéer, hvorfra det stammer. Mængden af frasorterede materialer såsom lerklumper og sten svarer samtidig til det, selve fjernvarmerørene fortrænger. Derfor giver det alt i alt et projekt, hvor bygherren ikke har haft større udgifter end ved et tilsvarende traditionelt ledningsprojekt. Bygherren har derimod opnået en økonomisk besparelse, og projektet er samtidig et eksempel til efterlevelse, som forretningschef Jacob Sten Petersen formulerer det :

I Danmark skal vi udrulle flere hundrede kilometer fjernvarmeledninger de kommende år. Hvis vi kan genanvende cirka en halv kubikmeter jord per kanalmeter, er det en stor samfundsmæssig gevinst.

Jacob Sten Petersen Forretningschef Energi & Industri

Vordingborg

Mindre grus – mindre transport

En sidegevinst er, at transporten af materialer bliver geografisk begrænset til lokalområdet. For projektet i Ørslev er denne besparelse for tilkørsel af frisk grus opgjort til at modsvare ca. 2 mia. km kørsel på landevej med en almindelig personbil eller næsten 50.000 gange jorden rundt. Det giver en CO₂­besparelse og betyder tilmed, at vejnettet belastes mindre af store tunge lastbiltransporter.

Som bygherrerådgiver har Artelia bl.a. til opgave at sikre, at der fås et produkt af den kvalitet, der kræves i forhold til de opfyldningsmaterialer, som omgiver fjernvarmerørene. I den forbindelse har vi udført feltforsøg, hvor den teoretiske udvidelse af fjernvarmerørsystemer ved varmepåsætning er eftervist. Der er derfor stor sikkerhed for, at denne genanvendelse af ressourcer lever op til gældende normer for anlæg af fjernvarmesystemer. Vores erfaringer fra projektet gør, at vi også kan hjælpe med at skrive konceptet ind i udbudsmaterialet til de entreprenører, der skal udføre fjernvarmeprojektet, så de er forberedt på dette workflow og bl.a. kan give den rette pris.

Forurenet fyldjord får nyt liv

I Aarhus har vi gjort os lignende erfaringer på et projekt i Sydhavnskvarteret, hvor vores miljørådgivere hjælper med håndtering af forurenet fyldjord. I dette tilfælde har Aarhus Kommune givet §19­tilladelse til genanvendelse af jorden, der hermed bliver en ressource i projektet. Fyldjorden, der traditionelt vil blive vurderet som uegnet til genindbygning, bliver i stedet cementstabiliseret og genanvendt på pladsen i samme tracé, hvor det er opgravet.

Projektet er endnu et godt eksempel på, hvordan genanvendelsen giver økonomiske besparelser og miljømæssige fordele, da det reducerer behovet for transport og forbruget af råstoffer markant.

Cirkulær vejdrift

Ressourceknapheden og CO₂­reduktioner er bestemt også et tema på vejområdet. Udbud af mere bæredygtige metoder og løsninger er kommet endnu mere på dagsordenen i takt med den øgede ressourceknaphed og de stigende priser. Det kan betale sig at tænke fremsynet gennem alle faser : Planlægning, projektering, anlæg samt drift og vedligehold. Det gælder både CO₂­regnskabet og det økonomiske regnskab.

I den forbindelse har Artelia ydet bæredygtighedsrådgivning for såvel staten som en række kommuner, både strategisk og ved konkrete projekter. Det giver synlige gevinster, når man indtænker bæredygtighed tidligt i projektforløbet, fortæller Erling Kristiansen, der er chefrådgiver i afdelingen Bygherrerådgivning – Infrastruktur og har en særlig ekspertise i drift og vedligehold :

I disse år rådgiver vi helt konkret om metoder til lokal genanvendelse af materialer med et mindre CO₂-aftryk. Eksempelvis kalkstabilisering, genbrugsasfalt, minimering af materialetransport og langtidsholdbare løsninger. Det giver mulighed for at optimere belægningsvedligeholdelsen både på den korte bane og i anlæggets samlede levetid. Som bygherrerådgiver kan vi være med til at stille de rigtige krav og adressere hensynet til bæredygtighed på lige fod med andre parametre i udbuddet, og det gør en væsentlig forskel.

Erling Kristiansen Chefrådgiver Bygherrerådgivning – Infrastruktur København