2 minute read

Vejen er brolagt med erfaringer

Nogle ved fra barnsben, hvad de gerne vil bruge deres liv på. Andre har brug for at prøve lidt forskelligt. Veronica Velling Sveistrup har ladet sin nysgerrighed vise vejen, som bl.a. førte til en dobbeltpraktik.

Sygeplejerske, bygningsingeniør eller en tur med Skoleskibet Danmark ? Veronica havde lyst til at prøve det hele, da hun skulle vælge sin uddannelsesvej. Hun endte med at bestemme sig for at søge ind på diplomingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg – dels fordi hun kendte til konstruktionsbranchen via sin far, der er tømrer ; dels fordi det er et fag med en anden grad af frihed i forhold til de andre muligheder :

Advertisement

Som ingeniør kan jeg være mig selv og udtrykke, hvem jeg er uden at være begrænset af en uniform eller andre krav til min fremtoning. Det var jeg tiltrukket af, forklarer Veronica.

Selvom kursen ved studiestart var sat mod en fremtid som bygningsingeniør, endte Veronica med at vælge Veje og Trafik som speciale, efter hun i løbet af de første to år på studiet havde fået en bred introduktion til de forskellige discipliner i ingeniørfaget.

Når vi arbejder med vej og trafik, er vi med til at binde tingene sammen. Jeg kommer i berøring med hele infrastrukturområdet og de andre fag – f.eks. miljø, vand, forsyning og konstruktioner. Her får jeg en forståelse for de andre discipliner og kan se sammenhængen mellem det hele. På den måde får jeg brugt det meste af det, jeg har været igennem på uddannelsen, fortæller Veronica.

Det indgik også i Veronicas overvejelser, at vej og trafik er et område, hvor hun kan arbejde meget med tegning og modellering og bruge sin kreative side.

Dobbeltpraktik gav værdifuld indsigt Nysgerrigheden spillede også en afgørende rolle, da Veronica skulle planlægge sin praktik. Det var vigtigt for hende at få mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver for at blive klogere på, hvilken retning hun skulle gå. På anbefaling fra studiets praktikkoordinator endte hun i Artelia i Aalborg, som havde netop den rette størrelse til, at det kunne lade sig gøre at brede sig lidt ud. Men det skulle vise sig, at praktikken gemte på flere muligheder for Veronica.

Stine Vistrup, Veronicas vejleder i Artelia, kontaktede nemlig sin tidligere arbejdsgiver i entreprenørfirmaet Arkil og foreslog en dobbeltpraktik, så Veronica kunne få endnu mere ud af sin praktik. Det var både Arkil og Veronica med på, så to ud af de i alt 24 praktikuger blev tilbragt sammen med Arkil og deres gravemaskiner. Det blev en særdeles brugbar introduktion til, hvordan ingeniørernes materiale omsættes til færdige veje og stier, forklarer Veronica :

Det var lidt af en øjenåbner. Hjemme på computeren kan det meste jo lade sig gøre, men det kan det ikke altid ude i virkeligheden. Jeg blev meget opmærksom på, hvor vigtigt det er at være præcis i mine tegninger, for når maskinerne bliver fodret med vores data, så graver de 100 % ud fra det.

Udover værdifuld indsigt gav dobbeltpraktikken også Veronica et større netværk, som kan vise sig at blive en stor fordel i fremtiden.

Fortsætter karrieren i Artelia

Veronica blev efter sin praktik ansat som studentermedhjælper i afdelingen for Vej & Trafik, hvor hun har arbejdet videre med nogle af projekterne fra praktikperioden og fortsat fået lov til at sætte sine kompetencer på prøve. Bl.a. i et projekt for Vejdirektoratet, hvor hun har stået for at projektere det ene delprojekt – en dobbeltrettet cykelsti.

Som en del af projektet har Veronica også fået ansvaret for at få overblik over Vejdirektoratets særlige krav og standarder til opsætning af tegninger og modeller. Dette var også nyt for hendes kolleger, da det var kontorets første projekt for Vejdirektoratet. Veronica har således også stået for at oplære sine kolleger i denne del, og det har boostet hendes tro på sig selv, når kollegerne viste fuld tillid til, at hun havde styr på det.

Veronica færdiggjorde i starten af 2023 sit afgangsprojekt med et velfortjent 12­

Det er fedt, at jeg får lov til at prøve det hele og vise, hvad jeg kan. Jeg bliver kastet ud i nogle udfordringer og får lov til at prøve selv, men samtidig bliver jeg også hjulpet godt på vej.

TEMA · SIDE 21-31

This article is from: