Håndbog i 3D-modeller

Page 26

ANVENDELSE AF 3D-MODELLER Herunder beskrives fordelene ved 3D-projektering og brugen af Virtual Reality som såvel præsentationsform som udviklingsværktøj. Endvidere ser vi nærmere på de forskellige muligheder, det videre giver for hhv. visualisering og simulering – hvordan man kan fremstille og vise projekter og hvordan man kan undersøge forskellige forhold i og omkring bygningen med simuleringer: Lys, lyd, indeklima, vedligeholdelse, brand osv.

3D-PROJEKTERING 3D-projektering er betegnelsen for en projekteringsproces, baseret på udarbejdelsen af en 3D-model, hvorfra tegninger kan genereres og materialemængder kan trækkes ud. Ofte vil man efter 3D-projektering overdrage den digitale 3D-model til entreprenøren sammen med tegninger og beskrivelser til dennes videre brug ved prissætning, planlægning, fremstilling og udførelse af byggeriet. Mulighederne i 3Dprojektering giver en lang række fordele, der opvejer det ekstra tidsforbrug, der normalt er forbundet med at arbejde i 3D frem for i 2D. De CAD-programmer, man bruger, er objektorienterede. Det betyder, at man bygger sin model op af byggekomponenter (objekter), der hver har en række egenskaber og attributter. Byggekomponenterne kan være bjælker, søjler, dæk, kanaler, vinduer, døre, vægge osv. som hentes i en database eller som specificeres specielt til projektet. Programmerne holder styr

26 | Håndbog i 3D-modeller

på komponenterne og kan til enhver tid generere planer, opstalter, snit, isometrier og mængdelister. Blandt fordelene ved 3D-projektering er: • Bedre mulighed for at løse og overskue komplekse geometriske problemer • Mulighed for kollisionskontrol og fejlfinding • Nøjagtige mængdelister, der let kan opdateres efter ændringer • Gode muligheder for visualiseringer • Ikke nødvendigt at “starte forfra” ved udarbejdelse af arbejdstegninger • Tidsmæssige fordele

3D projektering


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Håndbog i 3D-modeller by Arkitema - Issuu