Vi lever i en brydningstid præget af omfattende udfordringer. Mens vi fortsætter overforbruget af klodens ressourcer, er vi vidne til naturtab, svindende biodiversitet og en accelererende global klimakrise. Vores gamle paradigmer og vante løsningsmodeller virker utilstrækkelige, og de store globale problemer synes for mange mennesker fjerne i en hverdag, der samtidig er under pres: Den offentlige debat er fuld af beretninger om vaklende mentalt helbred, stress og ensomhed blandt unge såvel som gamle, om hverdagens skyldbetyngede kamp mellem arbejde og fritid, om kønsroller, familieformer og arbejdsliv i opbrud. Alle disse tendenser udfordrer vores forestillinger om det gode liv og den gode bolig og peger på behovet for at slippe fri af vante forestillinger og gentænke, hvad vi egentlig vil med vores liv og vores samfund.
Den nødvendige reduktion af ressourceforbruget rummer en mulighed for at skabe mere attraktive måder at leve på, med nye former for nærhed, der kan løfte danskernes boligdrømme ind i en ny tid.
I dette lys retter Parcelhusdilemmaet blikket mod bolighavet og den boligform, der siden 1950’erne har været danskernes foretrukne. Parcelhuset er tæt forbundet med drømmen om frihed, privatliv og det gode familieliv, men står samtidig i kontrast til både befolkningens ændrede sammensætning, sociale behov og de reduktioner, kloden kalder på. Parcelhuset som boligarkitektur for kernefamilien er blevet et symbol og en fysisk manifestation af mødet mellem klimakrisens ydre nødvendighed og vores hverdagslivs indre opbrud. Her – i brudfladen mellem det individuelle og det kollektive – krystalliserer tidens dilemmaer sig.
I projektet anvendes parcelhuset som et laboratorium for fremtidens arkitektur – et konkret sted, hvor nye sociale, politiske og rumlige greb kan udvikles og afprøves. Hvorvidt parcelhuset kan videreudvikle sine eksisterende kvaliteter og samtidig åbne sig i en retning, der er mere inkluderende, tidssvarende og i bedre balance med både befolkning og omgivelser – og som bidrager til klimaløsningen frem for klimakrisen – afhænger i høj grad af arkitekters evne til at vise alternative veje, selv dér hvor udfordringerne er komplekse og mangefacetterede.
Med Parcelhusdilemmaet inviterer Arkitektforeningen og Dreyers Fond arkitekter MAA til – i samarbejde med en række videnspersoner og med udgangspunkt i udvalgte danske kontekster – at udforske, hvordan parcelhuset kan understøtte et mere bæredygtigt, fællesskabsorienteret og fremtidssikret hverdagsliv, hvor både mennesker, klima og natur tilgodeses.
Projektet indgår i transformationssporet under Agenda Earth og ledes af tegnestuen dominique + serena, ved Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, som også kuraterer Den Danske Pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2027, hvor tematikken udfoldes for et internationalt publikum.
Parcelhusdilemmaet er en del af det større initiativ Agenda Earth, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, som også støtter projektet.
Baggrund
Parcelhuset er både et kærligt og konfliktfyldt sted i det danske hverdagslandskab. Det repræsenterer drømmen om frihed, ejerskab og det gode liv, men fastholder os samtidig i boligstrukturer, der i dag bidrager til ulighed, højt ressourceforbrug, social isolation, traditionelle kønsroller samt et stigende pres på de kommunale velfærdssystemer.
Parcelhuset er dermed ikke kun en bygningstypologi, men spejler vores samfundsindretning og mange af de strukturelle udfordringer, Danmark står over for.
Projektet tager afsæt i en række samtidige samfundsudviklinger:
• Klima- og biodiversitetskrisen
• Urbanisering og stigende boligpriser
• Voksende ulighed og ensformighed i boligtilbud
• Demografisk forskydning og en aldrende befolkning
• Mental mistrivsel, ensomhed og fragmenterede fællesskaber
• Areal- og ressourceknaphed
Disse bevægelser presser parcelhuset både indefra og udefra og peger på nødvendigheden af at gentænke måden, vi bor og udvikler vores byer på. Projektet arbejder transformativt og dynamisk med det, vi allerede har, og forløser det store potentiale, som de eksisterende parcelhuskvarterer besidder. Knap halvdelen af den danske boligmasse (Concito, Boligens klimaaftryk, november 2025) udgøres af parcelhuse, og det er derfor her, muligheden for reel forandring findes, hvis vi bruger vores faglighed til at udfordre og videreudvikle den rumlige, planlægningsmæssige og juridiske praksis, der fastholder status quo.
Dogmer
Projektet arbejder ud fra et sæt forpligtende dogmer:
1. Vi transformerer det eksisterende parcelhuslandskab
• Ingen nye landområder udstykkes til parcelhuse.
• Eksisterende bebyggelser kan suppleres med nødvendige tilbygninger og tilpasninger.
• Alle bygningsmæssige transformationer skal have til formål at udnytte eksisterende kvadratmeter bedre under hensyntagen til forholdet mellem CO2-forbrug og boligareal.
2. Vi bygger med fornybare, biogene og genbrugte materialer
Materialer vælges hensigtsmæssigt efter lavest muligt CO2-aftryk (LCA), lav forarbejdningsgrad og begrænset brug af kemikalier.
3. Vi undgår nedrivning
Vi genbruger og videreudvikler den eksisterende bygningsmasse.
4. Vi arbejder med biodiversitet – både on- og off-site
Vi tager hensyn til eksisterende dyre- og planteliv on-site og er opmærksomme på de virkninger projekterne har off-site.
Temaer, laboratorier og
formål
Tre laboratorier med hvert sit tema danner ramme om arbejdet. Hvert laboratorium har én udfordring, ét fysisk sted og én samarbejdskommune. De deltagende teams kobles hver især på ét laboratorium og arbejder i dybden med den konkrete udfordring i tæt samarbejde med lokale aktører og fagpersoner med viden inden for temaet.
Projektets formål er at bruge arkitekturen som katalysator i udviklingen af konkrete, realistiske løsninger og scenarier, der kan skabe reel forandring i parcelhuskvartererne. Projektet arbejder ud fra en utopisk realisme: en what iftilgang, hvor visionære idéer understøttes af konkrete anbefalinger og forslag til praktiske tiltag, der ville gøre projekterne mulige at realisere i virkeligheden. Laboratoriernes arbejde skal udmønte sig i to konkrete resultater: et arkitektonisk forslag og en forandringsrecept, der skal pege på strukturelle og lovgivningsmæssige barrierer og give klare anbefalinger til handling.
De tre laboratorier tager afsæt i følgende presserende samfundsudfordringer:
1. Varieret boligudbud og økonomisk tilgængelighed
Nøgleord: Diversitet
Fortsat urbanisering og stigende boligpriser gør det stadig sværere at få adgang til boligmarkedet. Samtidig bliver husholdningerne mindre: Flere bor alene, skilsmisseraten er høj, og andelen af husholdninger med én person vokser. Alligevel er boligudbuddet fortsat indrettet til kernefamilien og de dertilknyttede traditionelle finansieringsmodeller.
Parcelhuset er både skabt – og påvirkes – af nationale og lokale rammer, der kommer til udtryk i alt fra planlovgivning og infrastruktur til rente- og lånepolitik – som i praksis er med til økonomisk at favorisere bestemte grupper af befolkningen.
En øget diversitet i parcelhusarkitekturen fordrer et samtidigt fokus på alternative boligtypologier og de ejerformer,
finansieringsmodeller, lånemuligheder og planværktøjer, der kan muliggøre dem og fremtidssikre parcelhuset.
Spørgsmålet er derfor, hvordan parcelhuset kan udvikles til en mere mangfoldig og tilgængelig boligform, der kan rumme flere husholdningstyper, nye ejerformer og en bredere økonomisk virkelighed.
Laboratoriets fokus:
• Hvordan parcelhuskvarterer kan give plads til flere husholdningstyper
• Nye ejerskabs- og finansieringsmodeller
• Fleksible boligtypologier inden for eksisterende arealer
• Planlovens muligheder og barrierer
• Kommunale strategier i fuldt udstykkede forstadsområder
• Udviklingsscenarier over tid
Geografisk kontekst/ samarbejdskommune: Relativt udbygget vækst-/ forstadskommune i hovedstadsområdet (offentliggøres ved projektstart).
Videnspersoner tilknyttet laboratoriet: Laboratoriet vil trække på en bred vifte af faglig ekspertise inden for bolig, byggeri og bæredygtighed.
parcelhuskvarteret være med til at fremme lokale fællesskaber og skabe naboskabsintegrerede plejeløsninger, der arbejder fleksibelt og balancerer plejebehovet med hensyn til livskvalitet i hverdagen?
Laboratoriets fokus:
• Ny, aldersinkluderende boligarkitektur i parcelhuskvarteret
• Samspil mellem bolig, sundhed og nærhed til pleje
• Plejefunktioner tænkt sammen med lokale fællesskaber
• Transformation af eksisterende kvarterer i små og mellemstore kommuner
Geografisk kontekst/ samarbejdskommune: Vesthimmerlands Kommune. Kontekst: centerby i vækst i en kommune hvor befolkningstallet generelt er faldende.
Videnspersoner tilknyttet laboratoriet: Laboratoriet vil trække på tværfaglig ekspertise inden for ældreområdet, bolig og planlægning.
2. Demografisk forskydning og velfærd
Nøgleord: Pleje og sundhed
En stor andel af parcelhusene bebos i dag af ældre mennesker, hvoraf mange bor alene. Parcelhuset og det strukturelt adskilte liv med eget hus og have kan besværliggøre social kontakt og kan sent i livet medvirke til social isolation og mistrivsel. Selvom lokalpolitik ofte tilstræber, at borgerne kan blive længst muligt i eget hjem, tages der sjældent højde for, om boligen faktisk understøtter praktiske behov, livskvalitet og trivsel i den sene livsfase. Relokalisering til ældrebolig eller plejehjem som følge af øget plejebehov medfører ofte et brud med det vante naboskab, hvor prisen for hjælp i hverdagen bliver et tab af de rammer, der er opbygget gennem et helt liv.
Spørgsmålet er derfor, hvordan parcelhuset kan gentænkes, så det også kan understøtte et foranderligt menneske, der lever længere og oplever varierende behov og ønsker – hvordan kunne
3. Naboskab og ny boligkultur
Nøgleord: Fællesskab
Vi bliver rigere, men også mere ensomme og pressede på hjemmefronten. Stadig flere oplever mistrivsel og udbrændthed, og mange familier har vanskeligt ved at balancere arbejdsliv med gode børneliv. Parcelhuset er indrettet til, at hver husholdning klarer hverdagen på egen hånd: Huse adskilles fra hinanden ved hjælp af skelbræmmer og matrikler, der også begrænser beboernes mentale interessesfære til den tinglyste grund. Parcelhuset er dimensioneret til kernefamilien og de behov, der traditionelt har knyttet sig til denne specifikke sociale konstruktion.
Hverdagens program afvikles isoleret på hver ejendom, og kræver et større og større forbrug af kvadratmeter og udstyr for at tilgodese en bestemt kulturel opfattelse af, hvordan man faciliterer en effektiv og gnidningsfri hverdag. Mange, især nyere, parcelhuskvarterer er infrastrukturelt
afkoblede og kan mangle både offentlige mødesteder, hverdagsnære fællesskaber og fælles rekreative faciliteter for børn og voksne. Samtidig sætter eksisterende matrikelskel og den måde, vi forstår parcelhustypologien på, snævre rammer for udviklingen af områderne.
Spørgsmålet er derfor, hvordan eksisterende parcelhuskvarterer kan udvikles til steder, der styrker mental sundhed, fællesskab og social bæredygtighed – og hvilken boligarkitektur, der kan tilbyde attraktive alternativer til de store, nybyggede parcelhuse?
Laboratoriets fokus:
• Naboskabets rum og sociale infrastruktur
• Hverdagsfællesskaber, deling og lokal identitet
• Gentænkning af de tradtionelle parcelhuskvarterer som urbane, levende rum
• Naboskabsstrategi, introduktion af sekundære funktioner og fremtidens boligkultur
Geografisk kontekst/ samarbejdskommune:
Billund Kommune.
Kontekst: et centralt parcelhuskvarter opført i 1960’erne og 1970´erne i en kommune, der også har nye parcelhusudstykninger på bar mark i periferien.
Videnspersoner tilknyttet laboratoriet:
Laboratoriet vil trække på tværfaglig ekspertise inden for bolig, byggeri og planlægning samt fagpersoner med viden om boligkultur og samfund.
Ansøgning og betingelser
Call’et er skrevet på dansk, og processen vil foregå på dansk. Dog kan ansøgningen indsendes på engelsk/ norsk/svensk.
Udvælgelse
Alle arkitekter er velkomne til at byde ind – enten som del af en større tegnestue eller som selvstændig praktiserende arkitekt. Flere arkitekter kan søge sammen, men hvert team skal som minimum omfatte én MAA. Det forventes, at projektet tilknyttes minimum én fast medarbejder, som også fungerer som kontaktperson.
Ønsker man at indgå i et laboratorium i en anden rolle end som forslagsstillende arkitekt, opfordres man til at indsende en interessetilkendegivelse.
I bedømmelsen af de indkomne ansøgninger matches arkitekterne med supplerende fagligheder – fx jurister, økonomer, sociologer, antropologer m.fl. – og tildeles et tema/laboratorie at arbejde med i et faciliteret udviklingsforløb frem mod ultimo september 2026.
Målet er at skabe tre laboratorier, der kan arbejde strategisk, rumligt og politisk på tværs af fagligheder.
Ansøgningen skal bestå af Ansøgningsmaterialet begrænses til maks 5 A4-sider. Nedenstående elementer disponeres frit:
• Kort motivation og tilgang til emnet
• Beskrivelse af teammedlemmer, relevante kompetencer og faglige profiler
• Refleksion over tværfagligt samarbejde
• Forslag til, hvilket laboratorie man ønsker at arbejde med
• Referencer (der efterspørges diversitet – referencerne må gerne bestå af både byggede og ubyggede projekter, tekster, kunstnerisk arbejde mv.)
Der lægges vægt på:
• Originalitet og relevans i forhold til projektets formål
• Faglig kvalitet og evne til at arbejde eksperimenterende med arkitekturen
• Geografisk og faglig spredning
Ansøgningsfrist
11. marts 2026 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til parcelhusdilemmaet@ arkitektforeningen.dk
Udvælgelse af teams
For udvælgelse af de deltagende teams nedsættes en jury bestående af:
• Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, arkitekter MAA og projektledere
• Lars Autrup, arkitekt MAA og direktør for Arkitektforeningen
• Anne Mette Boye, stadsarkitekt MAA, Aarhus
• Jens Thomas Arnfred, arkitekt MAA, stiftende partner Vandkunsten
Sekretær
Mie Dyreberg Haldrup, programleder for Agenda Earth
Arbejdslegat
Der ydes ét samlet arbejdslegat på 250.000 kr. pr. ansøger/ansøgergruppe, som knyttes til det enkelte laboratorium. Legatet skal dække honorar og alle ansøgers udgifter, herunder rejseomkostninger samt nødvendige produktions- og materialeudgifter. Fordelingen af legatet internt i teamet er ansøgerens eget ansvar.
Rettigheder
Arkitektforeningen tildeles fuld og tidsubegrænset brugsret til materialet. Ophavsretten deles mellem Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena og den arkitektfaglige virksomhed knyttet til det enkelte laboratorie.
Projektlederne forbeholder sig retten til viderebearbejdelse af materialet med henblik på udstilling i Den Danske Pavillon under Arkitekturbiennalen i Venedig 2027 – gerne i samarbejde med de forslagsstillende arkitekter.
Eventuel aftale om videre samarbejde laves særskilt med de enkelte bidragsydere. Alle deltagere vil blive fuldt krediteret.
Forsikring
De indleverede forslag forsikres ikke. Deltagerne opbevarer selv originalt materiale.
Proces og forventet forløb
Projektforløbet faciliteres af Arkitektforeningen i tæt samarbejde med projektlederne. Laboratorierne udgør rammen for samarbejdet med de tilknyttede videnspersoner, som løbende skal informere og supplere arkitekternes arbejde.
Som en del af udviklingsarbejdet afholdes en række kortere og intensive sparringsworkshops. Samarbejdsformen forudsætter, at deltagerne er indstillede på at arbejde i et åbent og eksperimenterende format. Forløbet gennemføres fra april til ultimo september 2026 og tilrettelægges som et udviklingsforløb med møder, workshops og offentlige arrangementer og samtaler undervejs.
Holdene forventes, sideløbende med udviklingsarbejdet, at deltage i:
• Fælles lanceringsevent med fokus på vidensdeling og fælles grundlag
• Besigtigelse af sted / Møde med kommunal samarbejdspartner
• Opstarts- og afgrænsningsworkshop med projektledere
• Workshop i laboratoriekreds med fokus på arkitektur
• To procesmøder med projektledere
• Workshop i laboratoriekreds med fokus på strukturelle udfordringer og potentialer
Derudover er der planlagt to offentlige arrangementer, der organiseres som roundtables: Disse fungerer som åben kritik, hvor projekterne kvalificeres gennem dialog og debat. Her præsenteres arbejdet og temaerne for eksperter, politikere og praktikere. Det er en ambition for projektet, også at præsentere forslagene i de lokale kontekser, som afsæt for udviklende borgerdialog.
Afleveringskrav
Projektet fokuserer på idé- og løsningsgenerering. Hvert laboratorium skal ende med et arkitektonisk forslag samt en forandringsrecept, der skal pege på strukturelle og lovgivningsmæssige barrierer og give klare anbefalinger til handling inden for det pågældende tema. Projektlederne vil, i samarbejde med eksterne fagpersoner, bidrage til formulering og udarbejdelse af disse anbefalinger. Da projekterne er undersøgende og udviklingsorienterede, aftales de endelige afleveringsrammer for forandringsrecepten i dialog med arkitekterne og de tilknyttede vidensog fagpersoner.
De arkitektoniske forslag afleveres som målfaste tegningssæt på dispositionsforslagsniveau, hvor udsnit, skala og detaljeringsgrad fastlægges sammen med projektlederne. Derudover afleveres 2-3 visualiseringer samt et digitalt sammendrag bestående af eventuelt relevant baggrundsmateriale og en kort skriftlig redegørelse.
Materialet indgår i formidlingen under Agenda Earth og kan blive en del af Den Danske Pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig 2027.
Foreløbig tidsplan (med forbehold for ændringer)
April 2026:
• Kickoff – Vidensarrangement og seminar for laboratorierne den 9. april
• Besigtigelse og sparringsmøde med samarbejdskommuner
• Opstarts- og afgrænsningsworkshop med projektledere
Maj 2026:
• Første workshop i laboratoriekreds med fokus på arkitektur
• Procesmøde med projektledere
Juni 2026:
• Midtvejsmøde med projektledere (afleveringsmål – format besluttes i samarbejde med arkitekterne)
• Offentlig roundtable: Kritik/debat omkring forslag
August 2026:
Anden workshop i laboratoriekreds med fokus på forandringsrecepter/ anbefalinger til handling
September 2026:
• Offentlig roundtable: Kritik/debat omkring forslag
• Aflevering
Kommunikation og formidling
Resultaterne fra projektet formidles løbende gennem:
• Artikler og essays
• Offentlige arrangementer og samtaler i 2026
• Mulig indarbejdelse i Arkitekturbiennalen i Venedig 2027 og dertilhørende publikation
Spørgsmål og kontakt
Spørgsmål kan rettes til: Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena – projektledere, info@studiods.dk
Mie Dyreberg Haldrup – programleder for Agenda Earth, mh@arkitektforeningen.dk
PARCELHUSDILEMMAET
PARCELHUSDILEMMAET
PARCELHUSDILEMMAET
PARCELHUSDILEMMAET
PARCELHUSDILEMMAET