Shared Living
Idékonkurrences program
Vision og udfordring
Dette års One Planet Challenge tager et sociologisk udgangspunkt og fokuserer på, at flere bor alene, og at livet i byen i dag er mere mangfoldigt og mindre forudsigeligt.
Vi bor mere alene – og i længere perioder af vores liv. Der er færre børn i vores boliger, og flere voksne lever alene end i par. Det har medført, at privatliv og privatrum har ændret sig i takt med, at tidligere normer er brudt op. Det sociale liv i højere grad er noget, vi henter andre steder end derhjemme.
Samtidig ser vi en individualisering, der betyder, at vores ønsker til en bolig ikke længere er entydigt de samme, selv blandt mennesker på samme alder eller måske endda med samme livssituation.
Alligevel fokuserer boligmarkedet primært på traditionelle familieboliger med plads to forældre, minimum to børn, og rum til samvær. Over de seneste mange årtier har vi derudover flyttet funktioner fra det offentlige rum ind i det private, så boligen er blevet en ophobning af funktioner og faciliteter, vi engang deltes om.
Boligkvadratmeterne er med tiden blevet ulige fordelt. Mens det gennemsnitlige boligarealforbrug for længst er oversteget 50m2, oplever vi problemer med adgang til gode boliger. Ikke kun for udsatte borgere, men blandt enlige forældre, unge eller andre, som ikke ønsker at være økonomisk bundet af sin bolig – et problem, der er stort i byerne, hvor det er svært at finde en god, betalbar bolig.
De mange individualiserede livsformer og familiekonstellationer kræver mere
varierede, fleksible og delevenlige boligtyper. Boligtyper som samtidig fastholder grundlæggende boligværdier om privatliv, tryghed og muligheden for at høre hjemme. Spørgsmålet er: Hvordan ser en bolig ud til en individualiseret og mangfoldig verden, der i højere grad efterlyser betalbare boliger, adgang til fællesskab, men uden at det bliver på bekostning af privatlivet.
For at leve planet-positivt tager svaret afsæt i den præmis, at vi skal drastisk reducere det individuelle areal- og ressourceforbrug. Det kræver, at vi bygger og bruger færre individuelle m2 og flere fælles m2 – og at vi organiserer os, så flere ting, funktioner og rum kan deles. Kun ved at udfordre det nuværende landsgennemsnit på 59 m² boligareal pr. person kan vi nærme os de planetære grænser. Det betyder, at vi skal deles om mere og mødes mere vores naboer. Vi ønsker at udfordre den traditionelle opfattelse af, hvad et hjem er med spørgsmålet: Hvad kan deles, hvad skal være privat, og hvad er egentlig overflødigt?
’Vi står midt i et paradigmeskifte. Vores eksisterende boligkultur understøtter ikke længere den øgede individualisering, de nye familieformer, og vores måde at leve på. Den bæredygtige omstilling er derfor en perfekt anledning til at eksperimentere med nye boligformer, andre fortolkninger af boligkvalitet og forhandlinger mellem privatliv og sociale rum’ Boligforsker og sektionsleder, Mette Mechlenborg, BUILD, Aalborg Universitet.
Med idekonkurrencen håber Home.Earth Fonden at få bud på, hvordan boliger kan afspejle nye livsmønstre, hvordan vi kan bo mindre men leve stort og samtidig respektere de planetære grænser.
Prisen og Juryen
Inviterede til denne idekonkurrence er tegnestuer fra Akademisk Arkitektforenings netværk for vækstlagstegnestuer. Kriteriet for at være en vækstlagstegnestue er, at der er tale om en tegnestue, som har eksisteret i højst 8 år, og hvor mindst en partner er MAA. Derudover skal der indgås partnerskab med eller indhentes input fra antroprolog, sociolog eller tilsvarende, således at opgavebesvarelsen indholder en kvalificering af oplægget fra en samfundsvidenskablig vinkel.
Vinderforslaget vil modtage DKK 125.000 og vil blive inviteret til at integrere deres forslag i kommende projekter udført af Home.Earth i samarbejde med, og som underrådgiver til, Vandkunsten. Derudover vil yderligere to forslag modtage 25.000 kr. som ideindkøb.
Juryen består af nuværende og tidligere stadsarkitekter i Københavns Kommune: Lars Jensen (forperson for priskomiteen), Tina Saabye, Camilla van Deurs. Sammen med stadsarkitekterne udgøres den samlede priskomité af Nel Jan Schipull, partner Vandkunsten, Mette Mechlenborg, boligforsker Build, Mark Vacher, antropolog Københavns Universitet, samt Rasmus Nørgaard som repræsentant for Home.Earth Fonden.
Afsæt og beregning
Opgaven er af social og boligmæssig karakter: Hvordan kan vi bo og leve med færre individuelle m2, men hvor kubikmeterne måske udnyttes bedre? Hvordan kan vi sikre et godt og selvstændigt privatliv, men hvor der også deles mere, for eksempel funktioner eller fællesrum?
Afsættet i konkurrencen er at belønne den gode ide. Vi har brug for ideer til boliger, som understøtter individuelle livsmønstre og boligbehov. Det kan være singlen, ung eller ældre; den enlige forældre med delebarn, singlen med kæreste, den udvidede familie, som gerne vil være tæt på hinanden, men ikke bo sammen, seniorer, der flytter fra det store hus, eller vennerne, der slår sig sammen. Hvordan ser boligen ud til de individuelle livsmønstre, som tænkes i både private og fælles funktioner? Hvad kan man dele, hvad skal fortsat ligge inden i boligen, og hvilken bolig passer til hvem?
Det er op til hver forslagsstiller at definere boligens funktioner og fordeling mellem det private og det fælles. De fælles m2 skal fordeles, så de er velfungerende til de brugere, de understøtter. Det, som er ens for alle, er at udfordre de 59m2 bolig per person, som er det, vi i gennemsnit bruger i dag.
Beregningen i forhold til planetært aftryk tager udgangspunkt i Home.Earths seneste boligbyggeri, Nærheden, som har opnået det laveste klimaaftryk til dato i Danmark for etagebyggeri. Der er opnået et fodaftryk på 4,7 kg co2 m2/år, men byggeriets planetære grænse er dog 1,2 kg co2 m2/år*. Det betyder, at det rekordlave byggeri groft sagt bruger 4 planeter.
På nuværende tidspunkt virker det usandsynligt, at byggeindustrien kan komme indenfor planetens grænse, uden at vi bor på færre m2, end vi gør i dag. Men hvis vi kan leve på 4 gange færre m2, så vil klimaaftrykket komme indenfor eller meget tæt på den planetære grænse.
Afsættet i denne idekonkurrence er derfor ikke at fokusere på tekniske udfordringer som indlejret eller operationel co2. Udgangspunktet er at genbruge de løsninger, som Home.Earth netop har opnået landets laveste co2 aftryk med. De deltagende teams forventes derfor ikke at udfordre dette eller at udarbejde LCA beregninger på deres projekter, men at arbejde med Home.Earths byggesystem.
*Beregningen er baseret på sufficiency princippet fremført i publikationen Doughnut for Urban Development udgivet af Arkitektens Forlag. Det globale råderum fordeles til et nationalt råderum via. equal per capita. Herefter fordeles det nationalt råderum til et byggesektorråderum for boliger via sufficiency metode, hvilket giver et m2 råderum på 1,2 kg co2/m2/år og et personråderum på 60 kg co2/person/år.
Funktionalitet, livskvalitet og arkitektonisk kvalitet.
I boligarkitektur hænger Funktionalitet, livskvalitet og arkitektonisk kvalitet sammen som fundamentet for et hjem, der fungerer både praktisk, menneskeligt og æstetisk.
Funktionalitet: Boligens evne til at løse hverdagens praktiske behov. Det handler om logiske rumforløb, gode dagslysforhold og universelt design, der gør boligen tilgængelig for alle uanset alder eller funktionsniveau. Fokus er på fleksible strukturer, der kan tilpasse sig nye familieformer og arbejdsliv, samt muligheden for at beboerne selv kan regulere deres indeklima som f.eks. lys og udluftning.
Livskvalitet: Den subjektive og objektive følelse af trivsel, som arkitekturen understøtter. Undersøgelser fra Realdania viser, at tilfredshed med hjemmet forklarer ca. 20% af den samlede livstilfredshed. Boligkvalitet handler her om at skabe rammer for tryghed, fællesskab og identitet, f.eks. gennem adgang til uderum og muligheden for naboskabsrelationer.
Arkitektonisk kvalitet: Den helhed, der opstår, når teknik, æstetik og stedbundne værdier forenes. Det handler om at bygge videre på stedets historie og anvende holdbare, naturlige materialer, der ældes smukt. Arkitektonisk kvalitet sikrer, at boligen ikke blot er en “maskine at bo i”, men et stykke brugskunst, der beriger både beboerne og det omkringliggende bymiljø.
Modulært Byggesystem
Home.Earth har besluttet at bygge efter et modulært byggesystem, der er fremstillet off-site til udviklingen af sine bygninger. Dette system er baseret på brugen af rumstore elementer, kaldet moduler, som samles on-site på byggepladsen.
Et enkelt modul kan indeholde en eller flere lejligheder, eller omvendt kan en lejlighed strække sig over flere moduler afhængig af lejlighedens og modulets dimensioner.
Et moduls maksimale dimensioner afgøres af en primær hovedfaktor, vejtransportbegrænsninger. I Danmark er de maksimalt tilladte modulmål 13500x4800x4100mm (længde x bredde x højde). Den relative høje rumhøjde muliggør, hemse og indskudte niveauer,
som ofte set i stueetagen eller øverste etage. Badeværelser består også af færdigmonterede badeværelsespuder, som indbygges i modulerne under montageprocessen.
Tage kan fremstilles som flade eller hældende. Dog skal hældningsvinklen nøje overvejes for at sikre, at modulets samlede højde (inklusive taget) ikke overstiger den maksimalt tilladte højde. Facader og beklædning monteres efter modulerne er samlet på stedet.
Udformning af moduler
Moduler kan placeres enten vinkelret (spændende mellem bygningens facader) eller parallelt med facaderne (på langs af bygningskroppen). Bæreevnen på modulets vægge er dem, der spænder over modulets længste dimension.
Når der designes lejligheder, der spænder over flere moduler, er det vigtigt at overveje, at de interne forbindelser til installationer (såsom VVS, elektriske ledninger og finish) skal udføres på stedet. For at minimere omkostninger og byggetid er det fordelagtigt at reducere antallet af tilslutninger på stedet.
En foretrukken strategi er at placere installationstunge rum og funktioner (såsom køkkener og badeværelser) inden for samme modul, hvilket er med til at reducere mængden af arbejde, der skal udføres under montagen.
En af udfordringerne ved modulbyggeri er potentiel støjtransmission mellem lejligheder, som placeres i samme modul. For at imødegå dette skal skillevæggene mellem
lejligheder følge modulets spændretning og bør konstrueres som afkoblede dobbeltvægge,
Moduler er udfordret ved at have dobbelte skillevægge mellem tilstødende moduler. For at maksimere det brugbare areal er det vigtigt at undgå dobbelte skillevægge i videst mulig udstrækning.
Følgende standardmål er vigtige at huske på, når de modulære enheder planlægges. Dimensionerne er også angivet i en 3D-fil, hvor et modul er bygget i 3D, der indeholder disse elementer.
• Modulgulvkonstruktion 341 mm.
• Modul loftkonstruktion 267 mm
• Modul ydervæg 394 mm. Modul bærende væg 172 mm
• Skillevæg mellem lejligheder 230 mm. Indvendig skillevæg 120 mm
• Badeværelse kabinevæg 110 mm
Opgaven
Opgaven er stillet med et indefra-ud perspektiv, men med afsæt i den klassiske urbane boligkarré, som man kender fra Københavns brokvarterer. Altså uden konkret kontekst eller konkret bygning, dog forventes besvarelsen at leve op til adgangsforhold, udeareal og tæthed, som kendetegner bygningstypen.
Konkurrencen søger rummelige og arkitektoniske velfungerende svar på, hvordan vi kan bygge til den individuelle livsstil og samtidig leve inden for planetens grænser. Kan vi bygge velfungerende og gode boliger helt ned til 15-25 egne m2, med
5-10 fælles m2? Kan man tænke semiprivate fællesarealer ind i etager eller opgange. Hvis svaret er ja, så er det muligt at bygge boliger inden for, eller tæt på, planetens egen kapacitet.
Størrelse på den enkelte bolig og valg af målgruppe er op til hver forslagsstiller at vælge. Andelen af individuelle m2 og fælles m2 er også op til hver deltager at argumentere for. Ligeledes også brugen og omfanget af elementer og fast inventar til kompakte boliger. Dog skal der redegøres for både individuelle m2 og fælles m2.
Liste over elementer til kompakte boliger (ikke udtømmende): Skydedøre, hemse, indskudte niveauer, alkover, udtrækssenge, tekøkkener, gardiner som rumdelere, foldeborde, vægmonterede borde, mobile arbejdsstationer, skabsopbevaring, flytbare skillevægge.
Liste over forskellige individuelle målgrupper (ikke udtømmende): Den enlige forældre med delebarn eller -børn, single med kæreste, seniorer enlig eller par, den unge ikke-studerende, young professional, venner eller den udvidede familie der gerne vil bo tæt, men ikke nødvendigvis sammen.
Liste over hvad man kan deles om (ikke udtømmende): Opbevaring, køkken, gæsteværelser, bad, entre og garderobe, værktøj, køkkenredskaber, rengøringsudstyr, børneværelser, hjemmearbejdspladser, opholdsstue, klaver, yoga, altaner, drivhus, biler og cykler.
Konkurrence Formalia
1. Konkurrenceudskriver, -form og -sprog
Konkurrencen er udskrevet af Home. Earth Foundation. Opgaven er udarbejdet af Rasmus Nørgaard, Anna Nedergaard og Kasper Guldager fra Home.Earth i strategisk sparring med sektionsleder Mette Mechlenborg fra Build samt udviklingschef for Akademisk Arkitektforening og arkitekt MAA Dorte Sibast. Konkurrencen er en åben idékonkurrence og udskrives den 18. februar 2026. Konkurrencematerialet udgives på dansk..
2. Deltagelse
Konkurrencen er rettet imod tegnestuer, som er i Akademisk Arkitektforenings netværk for vækstlagstegnestuer. Alle som er i foreningens netværk for vækstlagstegnestuer kan deltage. Der skal være en arkitekt MAA på holdet. Derudover opfordres der til at teame op med f.eks. sociologer, antropologer o.lign.
Dette betyder, at et konkurrenceteam skal udgøres af en tegnestue fra netværket for vækstlagstegnestuer. Følgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen, jf. Arkitektforeningens konkurrenceregler:
Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven.
Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget
medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere.
Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere.
Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere.
Uanset på hvilken måde man medvirker ved udarbejdelsen af et konkurrenceforslag, har man pligt til at gøre sig bekendt med ovenstående. I tvivlstilfælde bør man straks kontakte konkurrencens sekretær.
3. Spørgsmål og svar
Der er mulighed for at stille spørgsmål til konkurrenceprogrammet via iBinder.
Spørgsmål skal være stillet senest tirsdag den 10.marts, svar vil blive lagt op løbende op på iBinder og senest fredag 13.marts.
Derudover vil der 11.marts være en anonym online Q and A session på teams, hvor Mette Mechlenborg, Nel Jan Kauschen og Mark Vacher vil elaborere over de indkomne spørgsmål og folde svar ud mundtligt, som kan italesætte eventuelle sociologiske overvejelser og mulighedsrum.
Sessionen vil efterfølgende blive gjort tilgængelig via link på Ibinder.
4. Konkurrencens sekretær
Anna Nedergaard og Kasper Guldager, Home.Earth.
5. Konkurrencemateriale
Konkurrencematerialet består af dette program med link til nedenstående bilag og bøger til inspiration. Det samlede materiale kan rekvireres på iBinder på dette link.
Bilagsmaterialet består af Bilag 1: Navneseddel, Bilag 2: Mikroboliger i Danmark BUILD rapport 2024 1.udgave, Bilag 3: Kap 3. Erfaringer med mikroboliger i Danmark, BUILD, 2004, s. 50-69, Bilag 4: Kap 4. Erfaringer med mikroboliger i Danmark, BUILD, 2004, s. 70-95, Bilag 5: 3D model over et basis model
6. Afleveringsmateriale
Forslaget skal være anonymt og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med det 5-cifrede kendingstal, som tildeles via iBinder.
Det 5-cifrede kendingstal findes via iBinder under fanebladet ’Aflevering’. Her står nummeret i venstre hjørne under titlen. En visuel guide til at finde kendingstallet foreligger på forsiden af ’One Planet Challenge 2026’ efter log ind på iBinder.
Det understreges, at forslagsmateriale udover ovennævnte ikke vil blive taget op til bedømmelse. Afleveringsformatet er som følger:
4 stk. A3-plancher i lavformat inklusive titel, plan, snit af forslaget med tilhørende målestoksforhold, tekst, illustrationer og min. 4 udvalgte visualiseringer i Enscape eller lignende.
Plancher skal afleveres digitalt som PDF i to opløsninger; én udgave i en lav skærmopløsning til web (max. 20 MB) og én udgave i en høj opløsning til print.
Derudover uploades også en 3d-fil .over boligen. Forslaget kan være på dansk eller engelsk.
Alt materialet afleveres anonymiseret via iBinder, hvor samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med et 5-cifret kendingstal tildelt af iBinder. Alle deltagere skal registrere sig via iBinder og benytte det tildelte kendingstal ved aflevering.
7. Forslagets udførelse
Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Forslaget skal tydeligt mærkes med det femcifrede kendingstal, som tildeles via iBinder.
Alle illustrationerne udføres i en teknik, der muliggør en klar opfattelse af forslaget.
8. Indlevering
Alle forslag skal senest kl.12.00 den 1. april 2026 være uploadet på iBinder.
9. Dommerkomité
Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en priskomité bestående af: Lars Jensen (forperson for priskomiteen), Camilla van Deurs, Tina Saabye, Nel Jan Schipull, Mette Mechlenborg, Mark Varcer og Rasmus Nørgaard.
Rådgivere for dommerkomiteen er Arkitektforeningens sekretariat ved Dorte Sibast og konkurrencens sekretariat Anna Nedergaard og Kasper Guldager. Derudover har priskomiteen ret til at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, hvis der i priskomiteen er enighed herom.
Priskomiteens betænkning vil ikke indeholde separat kritik af alle forslagene.
10. Bedømmelseskriterier
Følgende seks kriterier vil lægge til grund for bedømmelsen og vil vægtes ligeligt. Hvis der er forslag som bevidst afviger fra bygningsreglementet, bedes dette motiveres.
• Den antroprologiske og / eller sociologiske vision for det gode boligliv
• Den gode markedsrelevante og skalerbare ide
• Valg af målgruppe og forståelser for boligbehov
• Hvor tæt det m2 areal kommer på 15-20 egne m2 og 5-10m2 fælles m2
• Funktionalitet, livskvalitet og arkitektonisk kvalitet
• Overensstemmende med det modulære byggesystem er en styrke men ikke et krav
11. Præmiering
Det vindende forslag tildeles en pris på DKK 125.000. Derudover tildeles to forslag en pris på DKK 25.000 som ideindkøb. Hertil kan priskomiteen vælge at give rosende omtaler.
12. Offentliggørelse af resultatet
Resultatet foreligger medio maj 2026. Forslagsstillere, der har fået tildelt præmiering eller omtale, vil blive underrettet personligt. Resultatet vil blive offentliggjort ved et arrangement i Arkitektforeningen fredag 29. maj 2026.
Her vil prisen blive overrakt af dommerkomiteens formand, hvorpå vinderen får mulighed for at præsentere sit projekt samt deltage i debat med de øvrige vindere, fagdommere og relevante aftagere.
Resultatet vil herefter blive offentliggjort gennem en pressemeddelelse og Arkitektforeningens nyhedsbrev samt Home. Earth Foundations hjemmeside.
13.Rettigheder
Ejendomsretten til det præmierede forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren.
Konkurrenceudskriveren, Arkitektforeningen og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst.
14. Forsikring
Forslagene vil ikke blive forsikret.
15. Returnering
Forslagene vil ikke blive returneret.
16. Programmets godkendelse
Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af priskomiteens medlemmer.
17. Udstilling af forslagene
De belønnede forslag vil blive tilgængelige online efter konkurrencen er offentliggjort. De vindende og de hædrede forslag udstilles desuden i Arkitektforeningen.
Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Home.Earth Fonden. København, februar 2026