Page 1

PSYKOLOGEN: Brug livets omveje positivt FREM MED KAMERAET: Hvad er balancekunst? PILGRIMSVANDRING: En lang omvej til Betlehem

tørst EFTERÅR 2016 ET MAGASIN UDGIVET AF

Tema: Omveje

Michael Falch ”Vi aner ikke, hvor vi skal hen”


Ansvarlig udgiver: Areopagos Peter Bangs Vej 1, indg. 5 2000 Frederiksberg info@areopagos.dk Annoncer: info@areopagos.dk 38 38 49 10 Redaktør: Merete Riis Jensen mrj@areopagos.dk

LEDER

Når GPS’en ikke virker JEG HAR INGEN BIL. Men når jeg nogle gange har lånt eller lejet en, så er jeg altid rigtig lettet, når der sidder en GPS i forruden. For jeg er virkelig dårlig til at finde vej. Jeg ved jo godt, hvor jeg skal hen, men jeg har ingen anelse om, hvilken vej jeg skal køre for at komme dertil. Og så er det altså meget rart, at der er en stemme, som fortæller mig, at nu er det tid til at dreje til venstre, og at jeg er fremme ved slutmålet om 50 minutter.

Helt anderledes er det i livet. Der er ingen GPS, som fortæller os, hvor vi skal dreje, eller som hjælper os, hvis vi er havnet på en vej, der er blokeret af vejarbejde. Det kan være meget frustrerende, for vi kan have en rigtig god idé om, hvor vi gerne vil hen, men lige pludselig tager livet en drejning. Og så sidder vi pludselig dér på en hullet landevej og drømmer os over på motorvejen, der bevæger sig i en helt anden retning. Livets omveje kan gøre forfærdeligt ondt og have mange forskellige udtryk. Man kan blive syg. Man kan miste sit job. Man kan blive skilt. Man kan miste en, man elsker. Man kan komme ud for en ulykke. Man kan træffe en række rigtig dårlige beslutninger. Eller man kan blive viklet ind i andre menneskers omveje, så de pludselig bliver ens egne.

Grafisk produktion: Glyf Grafik og Nina Simonnes Forsidebillede: Mingo Photo Trykt af: Arco Rounborg Grafisk på Amber Graphic FSC Mixed Credit

Nogle gange er omvejene så svære og langstrakte, at man mister målet helt af syne. Og det er i de situationer, at man er nødt til at øve sig i at tro på, at omveje kan føre et godt sted hen. Det er livsnødvendigt at bevare håbet. Hvis man tror på Gud, kan man bede ham om hjælp. Og ellers kan man få hjælp fra andre mennesker. For det er meget vigtigt, at vi er der for hinanden, når livet ikke går som planlagt. Når GPS’en ikke virker, må vi hjælpe hinanden med at finde vej. Merete Riis Jensen, redaktør af Tørst

Vil du hjælpe flere til at læse Tørst? Du kan gøre to ting: Du kan fortælle andre, at de kan få et gratis abonnement på torst.areopagos.dk. Og du kan støtte Tørst økonomisk ved at indbetale et beløb på MobilePay 23 60 23 50 eller på Areopagos’ bankkonto 76401087937 og mærke betalingen ”Tørst”. Mange tak for din hjælp!

YK

2 tørst EFTERÅR 2016

61

TR

8

Læs mere på areopagos.dk

SA

1 G N R . 54

-

Foto: iStockPhoto

Areopagos er en kristen dialogorganisation, som arbejder i Danmark, Norge og Kina. Vores arbejdsområder er religionsdialog, trospraksis og diakoni.

Vi glæder os over at kunne levere Tørst kvit og frit til dig to gange årligt. Og vi vil gerne have, at endnu flere får glæde af at læse magasinet. Det har vi brug for din hjælp til!


FORSKELLIGE VEJE: Der er noget for enhver smag på alternativmessen Mystikkens Univers, hvor Areopagos hvert år tilbyder gratis forbøn og samtaler.

Foto: Merete Riis Jensen

»Jeg ved ikke, om jeg tror på Gud, men der er et eller andet med ham« Messegæst Mads Svendsen, side 28

EFTERÅR 2016 4 EN GAVE: Psykologen ser muligheder i omveje ........................................................................................................................ 12 OASE: Veje til Gud og til mig selv ...................................................................................................................................................... 20 FOTO-KONKURRENCE: Fang balancekunsten .......................................................................................................................... 24 ANBEFALET: Nyd en omvej med musik og bøger ................................................................................................................... 28 MICHAEL FALCH: Måske er omveje bare veje

FÅ GRATIS abonnement på

torst. areopagos. dk

............................................................................................................................

tørst EFTERÅR 2016 3


Måske findes «

DET, VI TROEDE, AT VI SKULLE MED VORES LIV, KAN VISE SIG AT VÆRE EN ILLUSION

PUSTERUM: “Jeg tror, at alle har brug for tænkepauser og pusterum. Det er meget vigtigt – og ekstremt vigtigt for mig selv,” siger Michael Falch.

4 tørst EFTERÅR 2016


der ingen omveje Livet har budt på mange omveje for Michael Falch, men alligevel er han i tvivl, om de rent faktisk findes. For omveje kræver vel, at man ved, hvor man skal hen? TEKST MERETE RIIS JENSEN

:

FOTO MORTEN RYGAARD, MARTIN DAM KRISTENSEN OG POLFOTO/STINE BIDSTRUP

”Slutmålet ligger på en grusvej. Ønsker De at fortsætte?” GPS’en advarer en på forhånd, når man beder den om at finde vej hjem til Michael Falch. Han bor nemlig helt derude, hvor de normale veje har givet op, og der kun er grus tilbage. Hvor der er fred og ro og fuglesang i haven. Men det betyder ikke, at rocksangeren er gået i stå. Tværtimod har han lige afsluttet et ekstremt travlt år, som både har budt på en lang turné og et spritnyt album. Og nu gør han klar til en ny turné til foråret. ”Der går åbenbart stadig ild i gamle huse! Jeg har aldrig givet så mange koncerter på et år, som jeg har gjort i år. Jeg må være mentalt træt et sted. Jeg kan bare ikke mærke det endnu, men jeg går lidt og venter på at punktere,” siger Michael Falch med et grin.

Foto: POLFOTO/Stine Bidstrup

BRUG FOR PUSTERUM. Han ligner dog bestemt ikke en mand, der er ved at punktere, som han sidder der på førstesalen i huset med en idyllisk udsigt ud til marker og et spejlblankt Storebælt. Tværtimod virker han som en mand, der er gået ind i sit sjette årti fyldt med både energi og sindsro. ”Jeg har altid længtes efter sindsro. Og jeg havde nok en forestilling om, at sindsro ville betyde, at man endte med at sidde på en bænk og se ud over naturen og føle sig sådan fuldkommen bedøvet. Men mine erfaringer har ført mig derhen, hvor jeg egentlig mere tror, at det, jeg søger, er en intensitet og en skarphed i mit nærvær,” siger Michael Falch. ”Jeg tror, at alle har brug for tænkepauser og pusterum. Det er meget vigtigt – og ekstremt vigtigt for mig selv. Men jeg har måske gjort regning uden vært, når jeg har drømt om et liv uden kamp. For måske er livet bare en kamp. Så måske har det

været en omvej for mig at tro, at det var den der bedøvede trance-tilstand af total ro, jeg skulle hen imod.” BESKYTTET UD I LIVET. Men roen har han fundet, og det skyldes blandt andet, at han har mediteret hver morgen de seneste 15 år. ”Den daglige praksis med en halv eller en hel time med meditation hver morgen har bragt mig et andet sted hen i mit sind. Jeg opfatter slet ikke meditation som noget hula-hula-agtigt. Det er jo i virkeligheden bare at falde i staver på en bevidst måde. Og det har været enormt godt for mig at indføre det som noget rituelt i mit liv, som jeg gør hver eneste dag,” fortæller han. ”På den måde vælter jeg ikke bare ubeskyttet ud i en verden, der ikke altid er indrettet på, at der kommer sådan en lidt oversensitiv type som mig ud i den.” INGEN SKRIVEBLOKERING. Han oplever, at den daglige meditation også har gavnet hans sangskrivning, som ellers tidligere har været udfordret af skriveblokeringer. ”Jeg anede ikke, at meditationen ville blive et nyt pust til min sangskrivning, men den har givet mig et nyt værktøj til at skrive sange ud fra. Det er, som om jeg har fundet ind til en kilde, der rinder hele tiden. Og det lyder jo mystisk, men jeg kan skrive en sang når som helst. Det er jo en fuldstændig vild opdagelse! Og det fjerner hele præstationsangsten og skriveblokeringen, som jeg troede, jeg led af i 90’erne,” siger Michael Falch. ”Af en eller anden grund har jeg altid kunnet lave melodier, men ordene er som regel det svære. Men nu har jeg fået adgang til noget, jeg ikke engang anede eksistensen af. Jeg kan jo ikke sige, om det tørst EFTERÅR 2016 5


«

EN KULTUR KAN IKKE OVERLEVE PÅ SÅ LIDT HELLIGT SOM YTRINGSFRIHED. DER ER NØDT TIL AT VÆRE MERE

bliver ved. Kilder har det jo med at tørre ud, men den paranoia har jeg slet ikke nu.” VORES OMVEJE. Tanker og refleksioner har han til gengæld masser af, også når det handler om livets omveje, som han selv har oplevet mange af. ”Jeg havde en idé om, hvor jeg gerne ville hen med mit liv, og på mange måder er det gået godt. Men der har været mange omveje. I mit selvskrevne livsmanuskript stod der for eksempel ikke noget om, at jeg en dag skulle stemple ind på et Minnesotabehandlingssted. Tværtimod. Der stod, at ’alt det med misbrug det dribler du lige så fint udenom, for det har du dog lært af din barndom og dine forældres problemer’. Men en dag så stod jeg der alligevel. Og det var bestemt ikke en del af min GPSruteplanlægning for mit liv,” siger Michael Falch. Han mener, at de fleste mennesker i virkeligheden kun har en forholdsvis diffus idé om, hvor de gerne vil hen med deres liv. ”Endemålet kender vi ikke, og derfor kan vi ikke vide, om det er den lige vej, for vi aner ikke, hvor vi skal hen. Og det, vi troede, at vi skulle med vores liv, kan vise sig at være en illusion. Så sammenhængen kan vi ikke se, før vi engang står og kan se langt tilbage. Og så er det jo ikke omveje, vi ser. Så er det vores vej.” ”Så hvis man ser sådan lidt eksistentielt på det, så er jeg i virkeligheden i tvivl, om der overhovedet findes omveje. For selvom nogle veje er rigtig hårde at gå på, så er det måske en vej, vi skal gå, fordi det er vores vej. Jeg tror, at et menneskes livsvej er af sådan en beskaffenhed, at det er noget af en GPS, vi skal have med for at komme frem. Og der er grussti meget af vejen,” siger han. LYT TIL SJÆLEN. Han oplever, at mennesker ofte kommer til at slå ind på omveje, fordi vi glemmer at lytte til vores sjæl.

6 tørst EFTERÅR 2016

”Jeg har en fornemmelse af, at et menneskes livsopgave går ud på bedst muligt at udfolde den sjæl, som vi har fået med os fra starten af. Vi skal få den så helskindet som muligt gennem tilværelsen, hvor der er alt muligt, der trækker i os. På den måde er der jo egentlig et mål bygget ind i livet. En destination. Men det er jo fuldkommen ukonkret. For hvordan gør jeg det, og hvem er jeg egentlig?” spørger han. ”Ofte sker der det, at vi forbryder os mod sjælen, og så går nogle af os ned med flaget med stress og overforbrug, og hvad vi ellers kan finde af flugtmekanismer. Det er et tegn på, at vi ikke har respekteret vores egne begrænsninger. Det er jeg selv et eksempel på. Jeg mente jo godt, at jeg kunne spille fire aftner i træk. Men sådan som jeg er indrettet, er det decideret vold på mig. Jeg skal have mange flere pauser, og jeg skal have dage herhjemme, hvor jeg kan tøffe rundt og få pusten igen. Det har været mangel på selvrespekt og selvindsigt. Og det har jaget mig ud i en proces, jeg bestemt ikke havde skrevet ind i manuskriptet for mit liv.” EN UNDREN. Men selvom det kan være en svær erfaring, at vi sjældent kommer det sted hen, som vi egentlig havde planlagt, er der også gode ting ved det. ”Der er noget enormt spændende ved det! For det siger noget om, hvor uforudsigeligt livet er. Vi kan styre og kontrollere mange ting, men grundlæggende er livet uregerligt. Der er på en måde noget meget smukt over, at vi ikke kan regne det ud, og for mig støtter det den undren, som måske er mit allervigtigste udgangspunkt. I stedet for at have en masse holdninger så er det mere en undren som livsindstilling, jeg er kommet til at dyrke,” fortæller Michael Falch. Og den undren kommer i høj grad også til udtryk i hans sange, som sjældent konstaterer noget, men langt oftere stiller spørgsmål. ”Der ligger noget helt konkret for mig

som sangskriver ved at stille spørgsmål og undres frem for at belære. For der bliver meget højere til loftet, når det er en undren. Og for mig at se er det et overgreb, når man forsøger at erobre folks hoveder og styre deres tanker ved at postulere en masse. Vi skal lade hinanden være. Men vi skal inspirere hinanden. Det er meget mere værdifuldt, når mennesker tager noget til sig, fordi de føler sig inspirerede af det. Det er sådan, man smukkest flytter liv.” FREMTIDEN LUKKER NED. Og Michael Falch vil gerne flytte liv. Særligt vil han gerne skrive sange til dem, der på den ene eller anden måde har det svært. ”Mange, mange mennesker er fortvivlede. Jeg tror, at halvdelen af Danmarks befolkning går rundt med en eller anden fortvivlelse. De fleste af os kommer ud for regulære livskampe undervejs, hvor det ikke er så let at stå fast. Jeg har selv mærket fortvivlelsen, været fanget af den og troet, at jeg aldrig kom ud af den. Og det gør måske, at jeg lettere kan forstå mennesker, der lider og kæmper og ikke bare kommer op på hesten igen,” siger han. ”Somme tider kræver det, at nogen tager en i hånden og følges med en og støtter en. Og der kan ligge mange tårer i det for mange mennesker. Og nu taler vi ikke kun om mennesker, der er på psykiatriske afdelinger eller på behandlingshjem. Langt de fleste mennesker, tror jeg, har nogle eksistentielle problemer, der virkelig er svære. Jeg har selv været der, hvor fremtiden ligesom lukker ned. Hvor det ikke ser ud, som om der er noget.” Derfor føler han, at han skriver til ligesindede, når han skriver tekster, der beskriver livets og hverdagens udfordringer. ”Ikke at vores liv er ens, eller vores problemer er de samme. Men det er en glæde for mig, når folk skriver til mig, at de kan bruge mine sange som et spejl. De kan identificere sig med sangene og bruge dem opbyggeligt i det, de kæmper med. Det er


Foto: Martin Dam Kristensen

EN KAMP: “Jeg tror, at halvdelen af Danmarks befolkning går rundt med en eller anden fortvivlelse. De fleste af os kommer ud for regulære livskampe undervejs, hvor det ikke er så let at stå fast,” siger Michael Falch.

tørst EFTERÅR 2016 7


Foto: Morten Rygaard

der, det bliver allerstærkest og mest meningsfyldt for mig at være sangskriver,” fortæller Michael Falch. TVIVL SOM GRUNDVILKÅR. Og han vil gerne inspirere andre, men til gengæld vil han meget nødig fortælle mennesker, hvordan de skal leve deres liv. ”Jeg har en meget dyb modvilje mod moralprædikener på andres vegne. Jeg tror simpelthen, at hvert enkelt menneske skal finde sin egen vej igennem det morads, som vi nogle gange havner i. Det er meget vigtigt for mig. Og jeg mener, at man generelt skal passe på med at være skråsikker omkring en hel masse ting,” siger Michael Falch. Han har fået sværere og sværere ved at høre på mennesker, som udtrykker en indædt skråsikkerhed omkring forskellige emner. ”Der viger jeg lige et skridt tilbage. Men vi lever i en tid, hvor vi ser en enorm arrogance i offentligheden. Det er, som om vi alle sammen kloger os på altings vegne, som om vi sad inde med svarene. Tvivlen har meget, meget lidt plads, og ydmygheden er næsten forsvundet fra den offentlige debat.” Det bekymrer sangeren, som klart foretrækker ærlig tvivl og ydmyghed fremfor stålsat påståelighed. ”I vores tid er videnskaben jo ligesom installeret som den moderne trosretning. Men det er fantastisk

8 tørst EFTERÅR 2016

at se, hvordan selv videnskabsmænd bliver mindre og mindre ortodokse, fordi hver eneste gang, de gør en ny opdagelse, så åbner universet sig. Det bliver større og større, det univers. Og mere og mere ubegribeligt. Og det nyder jeg så meget, for det bekræfter alt det her med, at vi ved så ufatteligt lidt om den helt store sammenhæng stadigvæk,” siger Michael Falch. FOR LIDT HELLIGT. Han har det også svært med, at en aggressiv ateisme er så dominerende i Danmark, at den til tider tenderer fundamentalisme. ”Nu er vi blevet så vant til at sige, at fundamentalisme er placeret i noget religiøst, men det, mener jeg, er en vildfarelse. For fundamentalisme trives jo ikke kun indenfor islam eller Faderhuset eller alle mulige sekter. Nej, fundamentalisme er jo i den grad en faktor i det sekulariserede samfund. Hos kultureliten, som er toneangivende i medierne, er der en grundlæggende livsholdning, som man trykker af på alle tangenter. Og den er ateistisk,” siger Michael Falch. ”Når den ateistiske grundholdning er så fremherskende, så forsvinder alt andet, der er helligt. Og det eneste, som det sekulariserede, postmoderne menneske sidder tilbage med, er en eller anden idé om ytringsfrihed. Alt andet er væk, men man klamrer sig til ytringsfriheden. Det er, som om den er blevet den


EN TRAVL 60-ÅRIG: Michael Falch er lige fyldt 60, men det betyder ikke, at han har skruet ned for tempoet. Tværtimod har han i 2016 givet flere koncerter på et år end nogensinde før.

Foto: Martin Dam Kristensen

sidste bastion,” siger Michael Falch. Han henviser til en bog af den marxistiske universitetsprofessor Jürgen Habermas, som han læste for nogle år siden. ”Man kan nok ikke forestille sig en mand, der er længere væk fra religion end ham. Men han skrev, at han måtte erkende, at hvis religion mister indflydelse i et samfund, så er det, som om samfundet kommer til at mangle den kilde af etik, der kommer fra religionen, fordi den ikke kommer noget andet sted fra.” ”Wow, det var alligevel en erkendelse fra en mand som ham! Og det tror jeg, der er sandhed i. En kultur kan ikke overleve på så lidt helligt som ytringsfrihed. Der er nødt til at være mere.” EN RETTROENDE ATEIST. Og for Michael Falch kommer ”det mere” netop fra blandt andet kristendommen. ”Jeg forholder mig til Jesus som et forbillede og som den, der i mine øjne stærkest har formuleret, hvad Gud vil sige. Det er virksomt, og det har det altid været. Også i de år, hvor jeg gerne ville være en god, rettroende ateist, hvilket jeg virkelig kæmpede for at være,” siger han med et grin. ”Men heldigvis blev jeg mindre ortodoks med tiden og droppede noget af min fundamentalisme, så jeg ligesom kunne være lidt mere fri og få et kig ind i den

del af kristendommen, der måske ikke har så meget med organiseret religion at gøre. For den har jeg det stadig ikke nemt med. Og det er ikke, fordi jeg ikke har kigget ind i religionssamfund, for det har jeg, ret indgående endda. Både i den protestantiske og den katolske kirke. Men jeg er endt med det standpunkt, at religion er til indvortes brug. Men der giver den til gengæld også rigtig meget mening for mig.” DEN RØDE TRÅD. Og mening og værdier er vigtige for Michael Falch. Der er nødt til at være noget, som man kan stå imod med, når vejen drejer en anden vej, end man havde planlagt. ”Der er meget i mit liv, der har været en kamp. Men jeg må sige, at når vi nu taler om omveje kontra det at gå den lige vej igennem, så kan jeg jo kun sige, at det hele har været nødvendigt for, at jeg kunne nå frem til at kunne skrive den slags psykologiske og sommetider åndelige sange, som jeg skriver. Der har skullet de ting til, for at det blev muligt for mig,” siger Michael Falch. ”Og jeg tror, at vi først kan tolke en mening med vores livsforløb, når vi er kommet et godt stykke ud af vores livsvej. Og vi kan aldrig sige – med sikkerhed – hvad meningen med os var. Den røde tråd må vi selv digte ind i vores livsforløb, når vi kan se langt nok tilbage.” tørst EFTERÅR 2016 9


rigere liv

BILLIG MAD FØR LUKKETID Foto: Pexels.com

DU ER VÆRD AT HØRE PÅ

FØLG MED PÅ FACEBOOK

Foto: Merete Riis Jensen

HELE VERDEN er på Facebook, og det er Areopagos naturligvis også. Og Facebook er også stedet, hvor vi jævnligt fortæller om vores arrangementer, udgivelser og andre gode tilbud. Så hvis du har lyst til at holde dig opdateret, så er det en god idé at logge på Facebook og synes godt om Areopagos Danmark. Husk at skrive Danmark til sidst – ellers ender du på vores norske kollegers side, og arrangementer i Oslo er måske knap så relevante for dig som arrangementer i København. Vi ses på Facebook!

»Livet forstås baglæns, men må leves forlæns« SØREN KIERKEGAARD

10 tørst EFTERÅR 2016

Foto: iStockPhoto

DET ER EN FANTASTISK fornemmelse at blive lyttet til. Når man oplever at tale med et andet menneske, som virkelig lytter, og som ikke hele tiden afbryder eller tjekker sin mobil imens. Hvis du kender glæden ved at blive lyttet til, så har du måske også lyst til at lære selv at blive bedre til at lytte til andre? Det kan Den Lyttende Kirke hjælpe dig med. Den Lyttende Kirke er en Areopagos-praksis, som arbejder ud fra, at god lytning kan modvirke stress og give større livskvalitet. Det kan også styrke parforhold, familier og venskaber. Og det kan styrke relationen med Gud. Den Lyttende Kirke arrangerer kurser og tilbyder aktiv lytning. Du kan læse mere på denlyttendekirke.dk.

HVER ENESTE DAG smider hundredvis af danske restauranter og bagerier massevis af brød og mad ud ved lukketid, fordi de ikke har fået solgt det hele. Det er et frygteligt madspild. Men nu har en ny app taget kampen op mod madspildet. Hvis man installerer app’en på sin telefon, kan man hver dag søge efter restauranter og bagerier i éns nærområde, som har mad til overs, og så kan man hente det lige inden lukketid. Eksempelvis kan man få en æske med mad fra en buffet for 29 kroner i stedet for 129 kroner. Det er billigt, og det er smart! App’en hedder TooGoodToGo. Bon appetit!


MEDITATION I 1926

Foto: Merete Riis Jensen

HVAD TÆNKTE MAN om kristen meditation i 1926? Og har det nogen relevans for os i dag? Svaret på det sidstnævnte ligner et klart ”ja”, når man læser hæftet ”Kristen meditation”, som Areopagos netop har udgivet. Hæftet indeholder et foredrag, som Areopagos’ stifter, Karl Ludvig Reichelt, holdt i 1926 om kristen meditation. Og det vilde er, at i dag – 90 år senere – er foredraget stadig så aktuelt, at det nærmest kunne have været holdt i dag! Hæftet kan købes for 25 kr. på butik.areopagos.dk.

»Kun den, som vandrer, finder nye veje« NORSK ORDSPROG

DRØMMER DU OM at blive volontør i Kina eller Hong Kong? Så har du muligheden gennem Areopagos! Vi har nemlig gennem mange år sendt volontører til Kina og Hong Kong, og vi glæder os over på den måde at være med til at give volontørerne et møde med Østen, som de aldrig glemmer, samtidig med at vores kinesiske samarbejdspartnere får glæde af volontørernes evner og arbejde. Vi søger jævnligt både unge volontører og seniorvolontører til forskellige opgaver. Så smut indenom på areopagos.dk og se nærmere på de aktuelle muligheder!

KENDER DU EN KINESER? Foto: iStockPhoto

DER BOR TUSINDVIS af kinesere i Danmark. Måske kender du nogle af dem fra dit studiested eller arbejde? Men det er et faktum, at rigtig mange herboende kinesere ikke kender nogle danskere. De kan bo her i årevis uden at blive inviteret hjem til en dansker eller bare opleve at drikke en kop kaffe sammen. Det vil Areopagos gerne være med til at ændre på. Vi ønsker at skabe venskaber mellem danskere og kinesere, og vi vil gerne hjælpe kineserne til at føle sig hjemme her i landet. Derfor støtter vi op om den dansk-kinesiske venskabsforening HeartBridge. Den har aktiviteter i København, Aarhus og Odense, og du kan læse mere på areopagos.dk! Du kan også finde Heart-Bridge på Facebook.

Foto: Privat

VOLONTØR I HONG KONG ELLER KINA TAO FONG SHAN Har du lyst til at besøge det kristne spiritualitets- og dialogcenter i Hong Kong, hvor Areopagos’ arbejde oprindeligt startede? Så har du flere muligheder! Tao Fong Shan har nemlig to overnatningstilbud med enkel standard: Pilgrim’s Hall tilbyder overnatning for interesserede gæster. Gæstehuset ligger midt blandt hovedbygningerne på Tao Fong Shan og tilbyder alle måltider og fredfyldte omgivelser. En kort spadseretur derfra ligger gæstehuset Ascension House, som bliver ledt af unge, skandinaviske volontører. Ascension House er åbent for unge turister, som laver deres egen mad. Du kan læse mere om Pilgrim’s Hall på tfssu.org og om Ascension House på ascensionhousehk.com

tørst EFTERÅR 2016 11


Omveje gør livet interessant Livets omveje kan være svære, men de er værdifulde for vores udvikling som mennesker, mener psykolog Rikke Cornelia Moeskær TEKST MERETE RIIS JENSEN

: FOTO MERETE RIIS JENSEN

Det var ikke sådan her, livet skulle være. Dén følelse kender rigtig mange mennesker. For det er nærmest umuligt at gå gennem et liv uden pludselig at befinde sig på en anden vej end den, som man egentlig havde planlagt at gå på. Og nogle omveje gør virkelig ondt. Men alligevel kan de føre noget godt med sig, mener Rikke Cornelia Moeskær, som er autoriseret psykolog og har praksis i København. ”Jeg tænker, at omveje er det modsatte af den lige, direkte vej. Det sker, at tingene går på en anden måde, end vi håber og planlægger. Og det giver os ofte problemer i første omgang, men i anden omgang tvinger det os måske til at tage vores liv op til genovervejelse. Når man går den lige vej, så ved man, hvad man får. Og man tillader ikke at livet overrasker én,” siger hun. ”Så der kan jo i virkeligheden ligge en gave i at blive ledt ud på en omvej. Det kan man måske ikke se i første omgang, men man ser det måske efter noget tid.” TAG ANSVAR. Hun fortæller, at hun har mange klienter, som er i terapi på grund af livskriser, så som stress og parforhold, der er gået i stykker. ”Først handler det jo om at hele sig selv og få noget støtte og opbakning i den krise, man står midt i. Det har vi jo alle sammen brug for. Men derefter har man måske mulighed for at se lidt på, hvad det var, der førte mig derhen og lære noget af det. Så derfor er omveje i min optik meget værdifulde, fordi de kan føre til udvikling,” siger Rikke Cornelia Moeskær. ”Mange omveje kan vi ikke selv gøre for eller gøre ret meget ved. De indtræffer bare og forandrer vores liv. Hvis man for eksempel bliver kørt ned af en bil eller

12 tørst EFTERÅR 2016

fyret fra sit job. Det er situationer, hvor man er nødt til at lære at leve med det, der er sket. Men her er det vigtigt at tage ansvar for, hvordan man så forholder sig til de omveje, man er blevet ledt ind på, for det er altafgørende for, hvordan man kommer igennem dem.” TILLID TIL SIG SELV. Hun erkender, at det jo selvfølgelig ikke er alle omveje, der er nemme at komme igennem eller at få en læring fra. ”Nu er det jo et meget idealiseret billede. For der kan selvfølgelig være omveje, der påvirker os og giver os nogle ar og sår. Der føler vi ofte en umiddelbar skuffelse, som vi skal passe på ikke at blive hængende i. Og det kan være rigtig svært,” siger Rikke Cornelia Moeskær. Også tilliden kan være en stor udfordring at genopbygge, når livet har ført én ad uønskede omveje, fortæller hun. ”Jeg oplever i mit arbejde, at når mennesker har været i noget, hvor det har været svært at komme videre, så er det tit deres egen tillid, de har svært ved at få tilbage. Selvtilliden. Men det er en anden slags selvtillid end den, vi normalt forbinder med det ord. Her er det tilliden til, at jeg kan tage vare på mig selv. Den tillid kan blive rystet, hvis vi for mange gange kommer til at gentage nogle mønstre eller være i nogle situationer, hvor vi tænker ’hvorfor sker det her for mig igen?’ Og hvis den tillid er svækket, kan det være svært at lære noget om sig selv. Så det handler om at få genopbygget den tillid, så man igen kan gå ud i verden og tro på sig selv.” VERDEN RIVES I STYKKER. Når man bliver ramt af deciderede katastrofer eller ulykker, kan det også være


SKUFFELSE: Omveje kan give os nogle ar og sår. Og vi føler ofte en skuffelse, som vi skal passe på ikke at blive hængende i, mener psykolog Rikke Cornelia Moeskær.

rigtig svært bagefter at turde stole på, at livet vil én det godt. ”Hvis der sker noget alvorligt, får man en fornemmelse af, at verden ikke er et sikkert sted at være. Man bliver usikker og skal genopbygge sit billede af en tryg verden. Og det kan man kun gøre ved for eksempel at gå ned og handle igen og igen, indtil man får en erfaring af, at man ikke bliver kørt ned, hver gang man går over gaden. Så bliver krisen en undtagelse, og til sidst tør man stole på en tryg verden igen,” fortæller Rikke Cornelia Moeskær. Sidste år havde hun en kvinde i terapi, som var på en af de restauranter i Paris, der blev beskudt under terrorangrebet. ”Kvinden var gået på toilettet, og da hun kom tilbage, var hendes veninde blevet dræbt, og alt var kaos. Det er klart, at det rykker virkelig på éns sikkerhedsfølelse i verden. Man er i Paris, alt er dejligt, man går på toilettet, og så sker dét. På den måde bliver éns verden revet fuldstændig i stykker. Det er jo næsten som i Narnia, at man går ind i

skabet og kommer ud i en verden, som er helt grotesk. Det er et voldsomt overgreb på éns psyke,” siger hun. ”For at holde det ud må man ligesom adskille den oplevelse fra resten af éns bevidsthed og kun langsomt, langsomt begynde at lade de to ting flyde sammen. Og for evigt vil det nok forandre og påvirke éns syn på verden, men langsomt vil det kunne blive integreret. Og det er det, det handler om.” IKKE VILDVEJE. Så selv når livet virkelig tager en svær omvej, mener Rikke Cornelia Moeskær, at der stadig er mulighed for, at det ender ud i noget godt. ”I omveje ligger der jo en forståelse af, at man kommer et sted hen. Hvis det var vildveje, var det en anden sag. Men omveje er noget andet. Hvis jeg altid vidste, hvor jeg kom hen, så ville jeg ikke blive beriget af noget. Så ville jeg få det, jeg forventede. Og det er også godt nok nogle gange, men ikke altid. Så omveje er det, der gør livet interessant.”

« Det er vigtigt at tage ansvar for, hvordan man forholder sig til livets omveje

tørst EFTERÅR 2016 13


stedet

En omvej til Betlehem Man kan rejse med offentlig transport fra Nazareth til Betlehem i Israel. Men man kan også tage en ”langsom omvej” og gå de 160 kilometer TEKST ANN KRISTIN VAN ZIJP NILSEN : FOTO MICHAEL MELFORD, LIV HEGLE, ERLING RIMEHAUG OG ORIENTALIZING/FLICKR CC

”Jeg blev siddende i krypten under kirken, efter at resten af pilgrimsgruppen var gået op igen. Jeg havde brug for at være lidt alene,” fortæller Liv Hegle, som til daglig er præst i Areopagos Norge. For nylig har hun været på pilgrimsvandring i Israel, hvor hun gik de 160 kilometer fra Nazareth til Betlehem. Den tur fik hende blandt andet forbi Jakobs-brønden, og der havde hun en særlig oplevelse. Lige ved Jakobs-brønden, hvor hun sad, var der en lille kirkebutik, hvor en ældre, palæstinensisk mand solgte ikoner og religiøse souvenirs. ”Han kom hen til mig med et smil og sagde: ’Du må ikke sige noget til de andre, men jeg tror, at du skal have denne her.’ Så gav han mig en lille forseglet flaske med vand fra den hellige brønd.” OPLYST SYNDERINDE. Kirken ligger i den palæstinensiske by Nablus, som på Jesu tid blev kaldt Sykar. Den berømte brønd hedder stadig Jakobskilden. Den er opkaldt efter patriarken Jakob, som er vigtig både for jøder, muslimer og kristne. Her bad Jesus en samaritansk kvinde om vand og fortalte hende om sit ”levende vand”. Gamle bibeloversættelser kalder hende for ”synderinden ved brønden”, fordi hun havde haft mange mænd. ”Men teksten viser, at hun var den første, som forstod, at Jesus var Messias, og hun fortalte sit folk om ham,” siger Liv Hegle. Den ortodokse kirke ser på hende som den første evangelist og en helgen. Traditionen siger, at disciplene døbte hende og gav hende navnet Fotini, som betyder ”den oplyste”. ”Under vores morgenbøn omkring brønden vidste jeg, at vi stod på nøjagtig samme sted, hvor denne

14 tørst EFTERÅR 2016

BRØNDEN: Her mødte Jesus en kvinde og fortalte hende om ”levende vand”.


DE PALÆSTINENSISKE VÆRTER ER EKSTREMT OPTAGEDE AF, AT VI SKAL FØLE OS TRYGGE

«

ERLING RIMEHAUG

tørst EFTERÅR 2016 15


GÆSTFRIHED: Den erfarne turguide Nedal Sawalmeh (nederst tv.) leder pilgrimmene til Betlehem, hvor klosteret Mar Saba (th.) er et stoppested. I flygtningelejren serverer han og konen palæstinensisk festmorgenmad til dem, som overnatter hos ham. Erling Rimehaug (i midten) og de andre pilgrimme bliver inviteret ind til folk undervejs for at drikke the.

fortælling foregik. Manden i kirkebutikken hejste en spand vand op og viste, hvor dyb brønden var ved at hælde lidt vand tilbage i brønden. Det tog flere sekunder, før vi hørte plasket. Vi fik lov til at drikke lidt af det rene vand og synge salmen ’Jesus, det eneste, helligste, reneste’. Da trillede tårerne på folk. Der var en stærk stemning. Folk ville næsten ikke gå derfra, og jeg blev altså også siddende helt til sidst.” For Liv Hegle var dette et helligt sted, hvor hun oplevede at blive berørt af Gud. I MARIAS FODSPOR. Nablus ligger langs ”Nativity Trail”, pilgrimsvejen i Maria og Josefs fodspor fra Nazareth til Betlehem. Avisredaktøren Erling Rimehaug har fem gange haft pilgrimsgrupper med sig på denne rute, som blev skabt til turister af det palæstinensiske styre i 2010. Den går sydpå over Vestbredden – gennem bakkerne i Samaria, ned i Jordandalen og Judæaørkenen og op til Betlehem. Ruten er lagt udenom bilvejene, som ofte ligger der, hvor de gamle stier var. ”Hvis vi ikke går nøjagtig i Maria og Josefs fodspor, så går vi i hvert fald en rute, som giver et godt indtryk af, hvordan turen var for dem,” siger Erling Rimehaug. Det var, mens hun gik på den smalle, stenede sti

16 tørst EFTERÅR 2016

gennem Qeltdalen, at det virkelig gik op for Liv Hegle, hvor vanskelig denne rejse må have været for Maria. ”Tænk at være højgravid sådan et sted! Der er glovarmt i den stegende ørkensol, og man kan næsten ikke finde skygge oppe på de barske bjergsider. I det terræn ville enhver gravid kvinde være bange for at skade sig selv eller barnet og for at måtte føde midt på stien.” IKKE FARLIGT. Det var i den samme dal, at Jesus placerede historien om den barmhjertige samaritaner. Og på denne vej gik Jesus sammen med sine disciple efter at have givet den blinde Bartimæus synet igen i Jeriko. På grund af muligheden for at opleve disse steder har kristne pilgrimme rejst til Det Hellige Land siden de første århundreder efter Kristus. Her kunne fødderne stå på den samme jord, som Frelseren var blevet født på, døde på og stod op fra igen. Det er netop landskabet, hvor Jesus levede, som gør, at Erling Rimehaug stadig kommer tilbage. ”På samme måde som min opvækst i min hjemegn har formet mig, oplever jeg også, at jeg lærer Jesus at kende på en anden måde gennem det landskab, der prægede ham.”


«

JEG VAR PÅ AKKURAT DEN MARK, HVOR HYRDERNE SÅ ENGLENE LIV HEGLE

Erling Rimehaug har ikke oplevet farlige situationer langs pilgrimsvejen, kun ubehagelige, som at havne i nærheden af sammenstød mellem palæstinensere og soldater. Da handler det bare om at holde sig væk. ”Her er ikke farligere end andre steder. Man må opføre sig fornuftigt og høre på de lokale. Det farligste i Det Hellige Land er trafikken, nøjagtig ligesom andre steder. De palæstinensiske værter er ekstremt optagede af, at vi skal føle os trygge.” MUSLIMSKE BØNNER. Muslimske Nedal Sawalmeh har været lokal guide på alle de ture, som Erling Rimehaug har gået. Han bidrager med kulturelle og historiske perspektiver undervejs, som udvider både Israel- og Palæstina-vennernes horisont. Selv bor Nedal Sawalmeh og familien i en trang flygtningelejr i Faraa, men han guider pilgrimme fra hele verden. ”Jeg er stolt over, at de kristne, som startede Nativity Trail-programmet, stolede på mig og lod mig videreudvikle det,” siger han. Han minder om, at Koranen påbyder muslimer at være gode

mod kristne. Der står: ”Nærmest i kærlighed til de troende (muslimer) vil du finde dem, der siger: ’Vi er kristne’.” Under tidebønnerne ser pilgrimsgruppen, at han går lidt væk og beder for sig selv. ”Ja, jeg beder for de folk, som jeg guider. Jeg beder Allah om at beskytte dem mod fare, hvad enten det er israelske tjekpunkter, oversvømmelser eller lommetyve,” siger han. ÅBEN HIMMEL. Uden ulykker eller andre problemer nåede gruppen teltlejren på Betlehemsmarken en af de sidste dage på turen. Det var et stort højdepunkt. Ingen af pilgrimmene ville være inde i teltet. Alle blev siddende rundt om bålet og sang. Da bålet var brændt ned, var der stjerneklart. Alle hentede deres soveposer og lagde sig ude. Der blev stille, kulsort – og kun stjernehimlen lyste, fortæller Liv Hegle. ”Da jeg lå i soveposen og kiggede op, vidste jeg, at jeg var på akkurat den mark, hvor hyrderne så englene. Jeg var i berøring med noget helligt. Da vidste jeg, at juleevangeliet aldrig ville blive det samme igen.”

NATIVITY TRAIL (pilgrimsvejen til Betlehem) • 160 km. vandringsrute fra Nazareth til Betlehem • tager 11 dage med dagsetaper på 10-20 km. – flere i svært terræn • har umærkede stier, og derfor (og af sikkerhedsårsager) bør man vælge guidede ture • er etableret af palæstinensiske turiststyremagter i samarbejde med Sirajcenteret til studier af Det Hellige Land

HYRDERNES MARK: På turen til Betlehem mødte pilgrimmene mange hyrder, ligesom drengene til højre, og familier, som hentede oliven. I en af oliven-dalene ledte Areopagospræsten Liv Hegle en tidebøn. For hende var overnatningen under stjernehimlen et højdepunkt.

tørst EFTERÅR 2016 17


Foto: iStockPhoto

18 tørst EFTERÅR 2016


at fare vild er en måde at lære at finde vej på. afrikansk ordsprog

ET MAGASIN UDGIVET AF tørst EFTERÅR 2016 19


oase

Anne Kristin Aasmundtveit er forfatter, fortæller og rådgiver

Alle mine ukendte veje Det er ikke, når man er tilfreds, at livet er allerbedst. Det er, når vejen ligger foran og lokker TEKST ANNE KRISTIN AASMUNDTVEIT

: ILLUSTRATION TOM ANDRÉ HAALAND/BONTOMME.COM

”Du kender alle mine veje”, står der i Salme 139 i Bibelen. Denne salme er en af de allersmukkeste tekster, jeg kender. Den er rettet til Gud. Men selvom Gud kender mine veje, så gør jeg det ikke selv. Ikke på forhånd. Jeg må begive mig ud på dem. Ud på min livsvandring og ud på min pilgrimsvandring. Når jeg så står midt i vandringen, er det det, som træder tydeligst frem. Det er det, som hindrer mig i at gå, og det, som hjælper mig fremad. Det, som gør vejen vanskelig, og det, som gør den let at gå.

man har lyst til lidt mere, bare lidt mere. Når vejen ligger foran og lokker. Eventyret. Og på den anden side: de åbne arme. Favnen, som tager imod. Den dybe tillid til livet. En af de fineste fortællinger om dette er historien om ”Sønnen, som kom hjem”. Tidligere hed historien ”Den fortabte søn”. Det er Jesus selv, som fortæller den. Nogle kalder den for ”Fortællingernes Fortælling”, fordi mange, mange mennesker op gennem historien har oplevet dette som fortællingen om dem selv:

I BEVÆGELSE. Den svenske digter Karin Boye beskriver det så fint i digtet ”I rörelse” fra 1927:

KOM TILBAGE. En mand havde to sønner. Den yngste krævede at få sin arv på forskud, og så rejste han ud i verden og ødslede pengene væk. Da han ikke havde flere penge, forlod hans venner ham, og der blev hungersnød i landet. Han blev grisepasser og ønskede bare at få lov til at spise sig mæt i grisenes mad. ”Så kom han til sig selv”, siger Jesus. Fantastisk sætning. Han kom til sig selv og huskede, at selv lejesvendene hjemme hos hans far havde mere mad, end han havde nu. Derfor bestemte han sig for at rejse hjem til sin far og bede om at få lov til at blive lejesvend hos ham. Men da han endnu var langt borte på vejen, fik hans far øje på ham, og han fik medfølelse med ham. Han løb sønnen i møde, kastede sig om halsen på ham og kyssede ham. Og mens sønnen nævnte sit ydmyge ønske om at få lov til at arbejde for

Den mätta dagen, den er äldri störst. Den bästa dagen er den av törst. Nog finns det mål och mening i vår färd men det är vägen, som är mödan värd. Det bästa målet är en nåttlång rast, där elden tänds och brödet bryts i hast. På ställen, der man sover blott en gång, bliver sömnen trygg og drömmen full av sång. Bryt upp, bryt upp! Den nya dagen gryr. Oändligt är vårt stora äventyr. EVENTYRET. Det er ikke, når man er tilfreds, at livet er allerbedst. Det er, når

20 tørst EFTERÅR 2016

faderen, kaldte faderen på tjenerne og bad dem iføre sønnen det flotteste tøj, give ham ring på fingeren, sko på fødderne – og forberede et festmåltid. ”For min søn var død, men er blevet levende igen. Han var blevet væk, men er blevet fundet igen.” Og så begyndte festen og glæden. (Efter Lukasevangeliet 15, 11-24). ÅBN ØJNENE. Det kan være en livslang proces at komme til sig selv. Men her i fortællingen handler det om at orientere sig på ny, få øjnene op for sine rødder, angre, at man har ladet egenrådigheden styre – og bede om en ny chance. Selvom man ikke tør have store forventninger. Og uden at vide hvad der vil ske. Men overraskende bliver man mødt af en vidtåben favn. At komme til sig selv er at være dér. Når jeg tænker på ordet ”livsvandring”, befinder det sig i spændet mellem disse tekster. Mellem glæden over at være undervejs, midt i eventyret – og oplevelsen af de åbne arme, som tager imod. I rejsen eller processen, hvor man undervejs kommer til sig selv, når man lader tilliden til livet vinde. Og i hvilen, i visheden om, at her hører man hjemme. Både i uroen og i trygheden. I spændet mellem det i mig, som vil videre, og det, som er kommet frem. Denne tekst er et uddrag (og en oversættelse) af den norske bog ”Alle mine veier. En pilegrims vandringer” af Anne Kristin Aasmundtveit (Luther Forlag 2013).


tørst EFTERÅR 2016 21


”Vi skammer os ikke længere” Livet kan blive slået ud af kurs, hvis man får et psykisk udviklingshæmmet barn. Det oplevede tre kinesiske mødre, som nu har fået bedre muligheder for at hjælpe deres børn TEKST GRETHE RADDUM

:

FOTO GRETHE RADDUM

”Min mand og jeg skammede os, da Wang Chang blev født og var psykisk udviklingshæmmet,” fortæller Bu Wei Ping, som bor i Nanjing i Kina. Hun og hendes mand gjorde alt for at hjælpe datteren til at udvikle sig og lod hende gå i almindelig børnehave og skole indtil 4. klasse. Men da blev det for krævende for Wang Chang, og hun fik i stedet plads på en specialskole. Og da hun fyldte 16 år, fik hun plads på dagcenteret Home of Grace, som drives af KFUM&K i Nanjing. Her har hun fået venner og er blevet glad og aktiv. ”Vi skammer os ikke over Wang Chang længere. Vi er stolte af hende og af alt det, hun kan klare. Vi fortryder ikke, at hun gik på en almindelig skole i starten. Men den største ændring, der er sket, efter at hun begyndte på Home of Grace, er indeni os forældre,” fortæller Bu Wei Ping.

VIL DU VÆRE MED TIL AT STØTTE ARBEJDET? Så kan du indbetale et beløb på Areopagos’ bankkonto: 7640 - 1087937 eller på MobilePay til 23 60 23 50. Ved begge indbetalingsmåder bedes du skrive ”Grace”. Så sørger vi for at sende din gave ubeskåret videre til projektet. Mange tak for din støtte!

DELER ERFARINGER. Den følelse deler hun med mange andre forældre til børn og unge på dagcenteret Home of Grace i Nanjing. For det er en meget stor omvæltning og udfordring at blive forældre til et barn, som er anderledes, end man havde forventet. Og i Kina er det ofte forbundet med skam, ensomme hverdage og en følelse af at være isoleret, fordi der ikke er fokus på forholdene for handicappede i Kina. Derfor var det en stor lettelse for Bu Wei Ping og de andre forældre med psykisk udviklingshæmmede børn, da de for seks år siden mødtes hos Nanjing KFUM&K. Endelig fik de et sted at mødes og mulighed for at tale med andre, som var i samme situation. De kunne dele erfaringer og lære af hinanden, og de blev de mere bevidste om deres behov og rettigheder. CHATFORUM FOR FORÆLDRE. Mødet blev starten på et stort dagcenterprojekt i samarbejde med

22 tørst EFTERÅR 2016

Areopagos, hvor Home of Grace er blevet et center til inspiration i hele storbyen. Seks år senere er forældreforeningen vokset til over 250 personer, og de kalder sig ”Home of Angels”, Englehjemmet. Nogle af forældrene mødes fortsat hos KFUM&K for at støtte hinanden, men de fleste er med som deltagere i et aktivt chatforum. Fire gange årligt arrangerer KFUM&K et foredrag eller en workshop, hvor de får information om, hvad staten gør for handicappede børn, og hvad de har lovet at gøre. De lærer også, hvordan de bedst muligt kan tage sig af deres børn. ET VENDEPUNKT. Og det betyder rigtig meget både for forældrene og for børnene, at de får en hverdag med mening i. Det fortæller Zhu ShuXia, som glæder sig over, at hendes 17-årige datter har fået plads på Home of Grace. ”Da Xu Wen var ni år, var hun en meget genert pige, og hun stoppede på et tidspunkt helt med at tale. Da hun kom til Home of Grace, troede alle, at hun havde autisme,” fortæller Zhu ShuXia. ”Men en dag var hun på udflugt med dagcenteret til deres landsted, og pludselig opdagede en af lærerne, at hun sad ved kaninburet og snakkede med kaninen. Forsigtigt blev læreren en del af samtalen, og dette blev et vendepunkt for Xu Wen og for os. Kommunikationen med hende er blevet helt anderledes. Hun er stadig en stille pige, men vores datter glæder sig til de dage, hvor hun skal på Home of Grace og møde veninden Wang Chang.” GLAD FOR AT BAGE. Samme glæde oplever den 18-årige dreng Jin Yang, fortæller hans mor Wang Bai. ”Jin Yang gik på specialskole, til han var 16 år. Min mand og jeg ledte efter et dagcenter, hvor han kunne få plads, men der findes meget få dagcen-


«

VI ER STOLTE AF HENDE OG AF ALT DET, HUN KAN KLARE BU WEI PING

LIVSGLÆDE: Både forældrene og de unge glæder sig over, at de har fået en hverdag med mening på Home of Grace. Øverst ses Bu Wei Ping med datteren Wang Chang. Til venstre ses Zhu ShuXia med datteren Xu Wen, og til højre står Jin Yang med sin mor, Wang Bai.

tre i Nanjing. Og fordi jeg er kristen, blev jeg endnu mere glad, da jeg fandt Home of Grace,” fortæller Wang Bai. ”Jin Yang er glad hver eneste dag, fordi han skal til Home of Grace. Han er med i bagegruppen, som bager kager to dage om ugen. Både han og jeg ønsker, at Home of Grace kan starte et beskyttet firma, gerne et bageri.”

De håber på, at myndighederne forbedrer tilbuddene til landets handicappede, så endnu flere kan få et liv med mening og glæde. Og samtidig arbejder Areopagos og Nanjing KFUM&K med at give kinesiske forældre større viden om psykiske udviklingshæmmede og hjælpe dem med at fjerne den skam, som mange kinesere føler i forhold til de udfordringer, der er ved at have et handicappet barn.

FJERN SKAMMEN. De tre mødre vil gerne være med til at skabe øget fokus på, hvor svært det kan være at være forældre til psykisk udviklingshæmmede børn. tørst EFTERÅR 2016 23


Fotokonkurrence:

Hvad er ”balancekunst”? TEKST MERETE RIIS JENSEN

: FOTO FREEIMAGES.COM

Hvad er ”balancekunst” for dig? Og hvordan ville du illustrere det, hvis du skulle tage et billede af det? Det får du lejlighed til at tænke nærmere over og være kreativ omkring, hvis du deltager i Tørsts fotokonkurrence! VIND GRATIS WEEKEND. Vi har valgt temaet ”Balancekunst” til konkurrencen, fordi det er temaet på Areopagos’ Sommerfestival, som til sommer bliver afholdt den 30. juni-2. juli på Galleri Emmaus i Haslev. Sommerfestivalen byder blandt andet på foredrag med den svenske forfatter Tomas Sjödin og den keltiske præst Ray Simpson. Derudover bliver der spændende workshops, dejlig mad, kunst, koncerter og god tid til afslapning og hygge. Det bliver med andre ord en skøn weekend med masser af spændende input. Og hvis du deltager i fotokonkurrencen, har du mulighed for at vinde et helt gratis ophold på Sommerfestivalen! FIND KAMERAET FREM. Det eneste, du skal gøre, er at finde dit kamera frem og tage et eller flere billeder, som illustrerer ”Balancekunst”. Dernæst sender du billederne til info@areopagos.dk - så vi har dem senest den 15. marts 2017. Vinderen kontaktes umiddelbart derefter. Og der bliver også kåret en 2. og 3. plads, som vinder bog- eller dvdpræmier. De tre vinderbilleder bliver også trykt i næste nummer af Tørst, som udkommer i maj 2017. Held og lykke med fotograferingen!

24 tørst EFTERÅR 2016


tørst EFTERÅR 2016 25


anbefalet

Gå en omvej sammen med bøger, musik og Facebook

L

YKKENS VEJ. Det er umuligt at give en opskrift på, hvordan man finder lykken. For lykke er jo i dén grad en individuel ting. Derfor var jeg heller ikke voldsomt vild med titlen på bogen At finde lykkens vej af Christopher Jamison (Boedal 2009). Men da jeg læste bogen, blev jeg til gengæld vild med indholdet. Den siger nemlig mange interessante ting om, hvordan vi ofte søger efter lykken de forkerte steder, og hvor vigtigt det er at se ærligt på os selv i processen. Uden på nogen måde at løfte pegefingeren eller virke bedrevidende giver forfatteren gode råd ud fra den klostertradition, som han er en del af. Der er gode, relevante indspark, så man kan blive bedre til at håndtere de om- og genveje, som livet byder på – og måske finde lykkens vej. HENRIK PETERSEN, lærer

B

EGEJSTRING. Peter Halldorfs bog Jungfrumark fra 1993 indeholder beretningen om hans første pilgrimsrejse til Egypten. Men hele bogen er egentlig et referat fra hans pilgrimsrejse ind i den kontemplative tradition. Her skriver han med nyopdagerens begejstring om temaer, som han senere har behandlet med større dybde. Pilgrimsvandringer er en indre rejse. ”En gave til mig selv” har jeg skrevet indeni bogen. Den er en gave til mange.

E

N PERLE. Meditationsbogen Naturens katedral (Libris 2016) er en lille perle. Hans-Erik Lindström har skrevet den, mens han har gået tur i skovene uden for Stockholm, hvor han bor. Datterens illustrationer er forsigtige og fine. Denne store pionér inden for den svenske pilgrimbevægelse er nu blevet pensionist og nyder stunderne, hvor han mediterer over alle de små fænomener, som findes i skoven. Bogen er god at have med sig, når man vandrer – som en påmindelse om altid at se det store i det små.

ERLING RIMEHAUG, redaktør og forfatter

ELIZABETH KNOX-SEITH, pilgrimspræst

»Men også i vort eget hjerte er der et hav at sejle på, skove at strejfe igennem og ødemarker at fare vild i, og der er veje, som fører til værtshus eller gudshus« CLENG PERSON I «HUNDEVAGT» (1961) AF ALFRED HAUGE

Kærlighedens omveje DER ER MANGE SLAGS OMVEJE. En af dem, der har fyldt mest hos mig, handler om at lykkes med kærligheden. Det har ført mig ad en lang, lang omvej – og jeg oplever stadig, at det er en udfordring for mig at navigere på vejen. Når jeg er frustreret over det, lytter jeg ofte til Marie Keys sange. Der er ikke jubeloptimisme eller ”I love you forever”. Der er hverdagsrealisme og ærlige frustrationer, når livet og kærligheden bare ikke vil, som man selv vil. Når man igen og igen virker til at gå ned ad den forkerte vej, kan det nogle gange være rart at høre, at man ikke er den eneste. LOUISE SCHMIDT, kommunikationsmedarbejder

26 tørst EFTERÅR 2016


T

UTU, LAMA OG GLÆDEN. Hvis man skal nævne to mennesker, som har oplevet mange svære omveje i deres liv, så er det nærlæggende at nævne Desmond Tutu og Dalai Lama. Begge har set og oplevet rigtig meget lidelse – og kæmpet imod den – men på trods af det har de også stadig begge formået at bevare en imponerende glæde og positiv tilgang til livet. Det kan man læse meget om i den nye Glædens bog – fang lykken i en turbulent verden (Kristeligt Dagblads Forlag 2016), hvor de deler deres erfaringer og tanker om glæde og lykke. Det er virkelig en inspirerende bog om, hvordan man kan finde glædens udspring indeni sig selv.

Livet er smukt

SIGNE H. MIKKELSEN, studerende

A

LMINDELIGE MENNESKER. Det sker desværre ret ofte, at livet tager mig ad nogle omveje, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Det er svært, og det gør ondt. Når jeg sidder midt i den frustration, kan det nogle gange være rigtig godt for mig at blive inspireret af, hvordan andre mennesker har håndteret omvejene i deres liv. Derfor er jeg rigtig glad for at følge Facebook-siden Humans of New York, hvor der hver dag er korte interviews med mennesker, som fortæller en bid af deres livshistorie. Det er rørende, sjovt, sørgeligt, livsbekræftende og inspirerende at høre andre mennesker fortælle ærligt om deres veje og omveje. KARINA SØRENSEN, koordinator

»Kunsten ved at være lykkelig er at gøre sine glæder enkle« PETER PLYS

EN AF DE SMUKKESTE og mest livsbekræftende film, jeg nogensinde har set, er den italienske film Livet er smukt. Filmen fortæller en grusom historie om en jødisk familie, som bliver deporteret til en koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Historien er hjerteskærende, men samtidig er den fyldt af livsglæde og håb. Filmen viser, hvor vigtigt det er at prøve at bevare håbet og glæden, selv når livet har sendt én ud på en fuldstændig forfærdelig omvej. Filmen vandt en Oscar for ”bedste udenlandske film” i 1997, og det var fuldt fortjent. RASMUS IVERSEN, oversætter

citatet tørst EFTERÅR 2016 27


areopagos

« Det var sådan ’wow’ at blive bedt for LONE HANSEN

MANGE MULIGHEDER: På Mystikkens Univers kan man vælge mellem 98 stande med vidt forskellige tilbud. Areopagos-standen (nederst og øverst) tilbyder blandt andet forbøn, samtaler og kaffe, fortæller missionspræst Ole Skjerbæk Madsen (th.).

28 tørst EFTERÅR 2016


En oase midt i det hele Tusindvis af mennesker besøger hvert år den store alternativmesse ”Mystikkens Univers”. Og rigtig mange af dem finder vej ind på Areopagos’ stand TEKST MERETE RIIS JENSEN : FOTO MERETE RIIS JENSEN

En kvinde i 50’erne kommer gående, stiller sig midt på gulvet og ser sig omkring. Det er fredag eftermiddag, og hun er en af gæsterne på den store alternativmesse Mystikkens Univers i København. ”Jeg står bare lige og fornemmer energien,” siger hun, da hun bliver budt velkommen af en af medarbejderne på standen. ”Her er godt at være,” konstaterer hun lidt efter med et smil. STØRST INDTRYK. Standen, som hun står på, er Areopagos’. Hvert år deltager Areopagos og I Mesterens Lys nemlig på Mystikkens Univers, hvor de tilbyder gratis forbøn, samtaler, lytning – og kaffe og småkager. Og kvinden er langt fra den eneste gæst, der lægger vejen forbi Areopagos-standen. Faktisk er der hvert år flere hundrede gæster, som tager imod tilbuddene om forbøn og samtaler. En af dem er 47-årige Lone Hansen. Hun er ikke så vild med at blive fotograferet. ”Jeg ligner en druknet mus, fordi det regner udenfor, så jeg skal ikke foreviges,” siger hun grinende. Men hun vil gerne fortælle lidt om, hvorfor hun besøger Areopagos-standen. ”Der er noget helt særligt her. Jeg var med på messen for første gang sidste år, fordi jeg gerne ville tale med en clairvoyant, og det gjorde jeg også. Det var en god oplevelse. Men det var faktisk den her stand, som gjorde allerstørst indtryk på mig. Det var sådan ’wow’ at blive bedt for.” GLAD OG NYSGERRIG. Samme oplevelse har 36-årige Mads Svendsen, som besøger Areopagos-standen for første gang. Han har favnen fuld af foldere, som han netop har fået på standen. ”Det her er en oase midt i det hele. Der er jo et virvar af andre tilbud, men det her er noget unikt. Jeg

kunne fornemme det, allerede da jeg gik forbi standen tidligere i dag. Jeg måtte bare tilbage igen,” fortæller han. ”Jeg ved ikke, om jeg tror på Gud, men der er et eller andet med ham. Det kunne jeg mærke, da de bad for mig, og det gør mig både glad og nysgerrig.” ENORMT MENINGSFYLDT. Og det er netop den slags nysgerrighed, som gør, at Areopagos har en stand på messen, fortæller Ole Skjerbæk Madsen, som er missionspræst i Areopagos. ”Vi vil gerne møde de åndeligt nysgerrige mennesker, og vi oplever det som enormt meningsfyldt at være med på Mystikkens Univers. Her har vi mulighed for at bede med folk og for at tale med dem om Gud. Det er en enestående mulighed for at være i dialog med åndeligt nysgerrige,” siger han. Han glæder sig også over, at de andre udstillere tager rigtig godt imod Areopagos-standen. ”Mange af de andre udstillere kommer til forbøn hos os, og vi får mange gode samtaler med dem, hvor vi udveksler erfaringer. Hvert år oplever vi også, at de andre udstillere sender messegæster videre til vores stand til forbøn. Det sker gang på gang. De siger, at det er en glæde at sende folk videre til os, og vi glæder os over den form for samarbejde og velvilje,” siger Ole Skjerbæk Madsen.

MYSTIKKENS UNIVERS • er den største alternativmesse i Danmark • løber af stablen i København hvert år den første weekend i november • byder på 98 forskellige stande med alt fra drømmetydning til clairvoyance og healing • inviterer til ca. 65 forskellige workshops i løbet af messen, og Areopagos står hvert år for to-tre workshops • plejer at blive besøgt af cirka 5-6.000 gæster

TRÆTTE MEN GLADE. Areopagos har deltaget på Mystikkens Univers lige siden messens start i år 2000, og der er ingen planer om at stoppe. ”Mystikkens Univers er en fantastisk mulighed for at få lov til at dele Guds kærlighed med andre mennesker. Så selvom det er et stort arbejde, og alle vores frivillige medarbejdere er trætte efter sådan en weekend, så ser vi allerede frem til næste års messe. Det er virkelig en meningsfyldt oplevelse at være med,” siger Ole Skjerbæk Madsen. tørst EFTERÅR 2016 29


Bliv en bedre sjælesørger Agape udbyder i 2017 to kurser for sjælesørgere Årskurset: Sjælesorg og FamilieRådgivning Afholdes i Nordvestkirken i København Kursusledere: Lise og Frederik Berggren Smidt, kropsterapeut og præst Sjælesorgskursus i Silkeborg Kursusledere: Dan Månsson, teolog og sjælelsørger Annette Bech Vad, landsleder i Agape Læs mere om kurserne og Agape på www.agape.dk inspiration og hjælp til livet

Uforglemmelige oplevelser I Luthers fodspor – reformationsjubilæum Israel – påskerejse Norge – retræte i og omkring Oslo Italien – Rom og Assisi I Luthers fodspor – reformationsjubilæum

30.03 - 04.04 11.04 - 18.04 25.06 - 02.07 02.09 - 10.09 22.10 - 27.10

17 r 20 o f alog k at l i t Bes

Læs mere om rejserne på www.felixrejser.dk eller kontakt os på 7592 2022


ALT GODT FRA AREOPAGOS Mangler du en spændende bog, en cd med smuk musik eller en dvd med kristen meditation? Eller vil du tilmelde dig et lyttekursus, en dialogaften, et onlinekursus eller årets Sommerfestival? Så er butik.areopagos.dk stedet, hvor du kan finde det hele! Det er nemlig Areopagos’ egen butik, hvor alle vores tilbud ligger samlet ét sted. Velkommen på butik.areopagos.dk!


RETURADRESSE: Areopagos

Peter Bangs Vej 1, indg. 5 2000 Frederiksberg

Tomas Sjödin

Ray Simpson

BAL ANCEKUNS T Velkommen til Areopagos’ Sommerfestival 2017! Det kan være en kunst at leve et liv i balance. Mennesket er skabt som en enhed af krop, sjæl og ånd. Hvilke konsekvenser har det for vores liv? Hvordan harmonerer vi disse tre, så de spiller frit og smukt sammen og udgør en musik, der styrker vores indre og ydre menneske? På årets Sommerfestival vil vi sammen øve os i livets balancekunst. Vi får besøg af den svenske forfatter Tomas Sjödin og den keltisk inspirerede præst Ray Simpson. Weekenden byder også på masser af workshops, koncerter, kunst, meditationer, dejlig mad, sang, smuk natur og mulighed for både at være social og at ”lade op” alene. Velkommen til en spændende weekend om ”balancekunst” på Galleri Emmaus i Haslev den 30. juni-2. juli 2017! Mere info følger på areopagos.dk i løbet af de kommende måneder!

Tørst efterår 2016  

Areopagos' gratismagasin, Tørst, udkommer to gange årligt. Denne gang er temaet "Omveje" - og magasinet indeholder bl.a. et interview med Mi...

Tørst efterår 2016  

Areopagos' gratismagasin, Tørst, udkommer to gange årligt. Denne gang er temaet "Omveje" - og magasinet indeholder bl.a. et interview med Mi...

Advertisement