mens andre 足neonskilte足guider dig gennem byens gader. Lyset er der, og vi ser det. Men h 足 vorfor b淡jer vi ting i neon?
I lyset af neon Storbyer som Las Vegas, Tokyoog København er kendt for at lyse op i neon. Skilte i flere former og farver har i over h undrede år reklameret for dagligdagens indkøbssteder og nattelivets festligheder, og nu bruges de også i k unstverdenen Af Emma Ellegaard og Ann Følbæk
Over Sortedams Søen og Dronning Louises Bro lyser en høne i røde farver. Pludselig lægger hun et rødt æg, så et blåt efterfulgt af to grønne. Ved siden af hende lyser to andre neonskilte op med ordene ’Irma ÆG.’ Hønen åbner næbet og klukker ordet ’friske.’ Bygningens ryg bærer nu tre lysende neonskilte. Friske Irma ÆG står der. Der er noget særligt ved neonlys. Ikoniske skilte har igennem årtier rammet storbyer ind. I København har Irmahønen lagt æg udover Dronning Louises Bro siden 1953. Hun guider fulde unge igennem nattelivet, fanger turisters opmærksomhed og lever i hukommelsen hos børn af byen. Man passer på hende og har givet hende en fredning. EN ÆGLÆGGENDE SUCCES Drifts- og etableringschef hos Irma Lars Børresen fortæller, at hønen er en forkælet dame, der får service to gange om ugen, og skulle der mod forventning være noget i vejen, er forbi-
passerende hurtige til at skrive en sms til Irma. ”Vi har aldrig oplevet problemer med hærværk eller lignende. Det er nærmere under hønen, at folk får deres første kys.” I 1936 besluttede Irmas forfader Carl Schepler at sætte hønen i neon på sin bygning ved Sortedams Søen. Den lyste dengang statisk. Men da Irma åbnede sin første selvbetjeningsbutik i 50’erne, fik firmaets vartegn det udseende, som hun i dag er kendt for: en næsten hypnotiserende æglægning, som har fået Irmahøne-fans til at åbne hjemmesiden: hvormangeægharirmahønenlagt. dk. Hønen lægger ni æg i minuttet. I skrivende stund 109.689.133 æg. Lars Børresen er ikke i tvivl om, at Irmahønen kan tage æren for en stor del af virksomhedens branding. ”Irmahønen har en uvurderlig betydning for Irma. Ingen forestillede sig, at en æglæggende høne kunne blive en så opmærksomhedssugende succes.” Der er ingen målinger på, om hønen
fører til mersalg i butikkerne. Men hun placerer Irma i folks bevidsthed. NEONSKILTET SOM IKON For 102 år siden blev det første neonskilt solgt til reklame. Det var i Paris, og kunden var en barber på Champs-Élysées. Inden da havde man produceret mange neonskilte, som man brugte til belysning, men aldrig tænkt det som en reklame. Ronnie Larsen er en af Danmarks få tilbageværende neonglasrørsblæsere. Han ejer virksomheden Glasblæseriet og har været i branchen i næsten 25 år. Han lever af at lave skilte i neon. “Vi er kun fire personer, der kan blæse neonglasrør i Danmark. Da jeg startede i branchen, var vi 20.” På trods af, at færre kan håndværket, er interessen for neonlys ikke forsvun-
det. Nogle skifter dog gasarten ud med LED-lys, som er mere miljøvenligt. Brandingekspert hos konsulentvirksomheden Folmann Inc. Niels Erik Folmann fortæller, at flere og flere i dag bruger neonskilte i reklamesammenhæng. ”Andre reklamer bliver løbende skiftet ud. Irmahønen er et billede på, hvad neonskilte kan kommercielt. Hun er mere end en reklame, og hun har folket bag sig.” Det er svært at fastslå, hvor meget et skilt som hende koster at fremstille. Men ifølge Niels Erik Folmann er det en dyr affære, der alligevel godt kan svare sig. Neonskilte bliver hyppigere ikoniske sammenlignet med almindelige reklameskilte. Tænk for eksempel på de store lysende skilte på Piccadilly Circus i London. FRA GASART TIL SKILT Foran en bunsenbrænder med en fyrig flamme står neonglasrørsblæseren Ronnie Larsen. Han vipper et langt glasrør i buer henover ilden. Bevægelserne bliver afbrudt, når Ronnie bøjer røret på nøjagtigt udvalgte punkter, og når han puster ned i det for at sikre, at det er hult og bevarer den rigtige størrelse. På bordet ved siden af bunsenbrænderen har Ronnie Larsen en skitse af et skilt i sin naturlige størrelse liggende. Hver gang han er færdig med en bøj ningaf røret, sammenligner han det med skitsens streger. Efter 5-6 buk har
Ronnie lavet et bogstav færdigt. Han mangler ni. Det færdige produkt er et neonskilt til virksomheden Ferm Living. Ordet neonskilt er faktisk misvisende. Neon er en farveløs ædelgas, som bliver rød, når man tilfører elektricitet. Andre farver kræver andre gasarter. Ferm Living-skiltet skal lyse hvidt. Når Ronnie Larsen er færdig med at forme bogstaverne, hælder han fluocerende pulver i glasrøret, der sammen med gasarten Xenon danner et hvidt lys. Ronnie holder en elektrode tæt op mod den ene ende af det færdige skilt. Imellem hans hænder varmer bunsenbrænderen ved 700 grader celsius. Elektroderne gør, at man kan sætte strøm til skiltet. Strømmen gør, at neongassen lyser. Når et neonskilt er færdigt holder det otte til ti år. Derefter trænger det til maling og nye gasser. NEONKUNST Oh ja, jeg stopper ikke før jeg ser mit navn bøjet i neonlys Før jeg ser mit navn bøjet i neonlys Før jeg ser mit navn bøjet i neonlys Stopper ikke før jeg ser mit navn bøjet i neonlys Synger duoen Ukendt Kunstner i sangen ’Neonlys.’ De fortæller om tilværelsen i København blandt mennesker, der gerne vil nå toppen. Det vil de
Første gang jeg så hende, tænkte jeg, at hun var sindssygt grim. Fra en svunden tid. Men København ville ikke være det samme uden Irmahønen Mathias Fallesen, Københavner
også gerne selv, og de har ikke planer om at stoppe, før de rammer målet. At få deres navn bøjet i neonlys. Metaforisk betyder det, at det bliver skåret ud i pap. At noget er tydeliggjort. Måske netop derfor er Ukendt Kunstner tiltrukkede af at blive foreviget som et lysende element i bybilledet. Man skal huske dem. At neonrør bøjet som et lysende skilt er fængende for øjet, er der ikke nogen tvivl om. Hvor man i gamle dage brugte neon til reklame, har det i dag endnu en funktion. Man benytter det i kunstværker og -installationer. På Christiansborg lavede kunstneren Astrid Krogh i 2003 et værk i neon, kaldet ’Polytics’. Hun nytænkte bygningens gamle vægtapeter, og hængte en masse forskelligfarvede neonrør op i et stort mønster. Det var ikke den eneste gang, Astrid Krogh udtrykte sig med neonrør. Hun vælger at arbejde med materialet, fordi det er en naturlig lyskilde, der lyser kraftigt. Og det er tiltalende, at det kræver at man kan håndværket bag. Astrid Krogh laver dog ikke røren selv. Til det bruger hun en glasrørsblæser som Ronnie Larsen. Han har tit hjulpet kunstnere som hende. Han former rørene, kunstnerne designer dem. Når Astrid Krogh tegner sine installationer, finder hun blandt andet inspiration i Irmahønen. ”Den lyser stærkt og fortæller en lille historie, når den åbner næbet og lægger æg. Det er det, man også kan bruge i neonlysinstallationer. Elektriciteten gør lyset levende.” DRAGET AF LYSET Irmahønen hænger i København, og det første reklameskilt blev sat op i Paris. Men et sted, der for alvor er kendt for sine neonskilte er Las Vegas. Her er det aldrig mørkt. På Las Vegas Boulevard er det svært at sige, hvilket skilt der falder mest i øjnene. Først blinker Bill’s Gambling
Hall & Salon fra den ene side, men snart overtager gult lys fra en kopi af Eiffeltårnet synets opmærksomhed. Sådan fortsætter øjnenes vandring, mens man bevæger sig op ad boulevarden. På høje plasmaskærme fanger nøgne balder din opmærksomhed. En pil peger videre til det nærmeste casino, hvor du også kan få afprøvet dine seksuelle fantasier. Det er en by fyldt med higen efter gevinster og opmærksomhed. Neonskilte har været mange æraer igennem. Disse er samlet i Las Vegas på The Neon Museum. Her fortæller ikoniske skilte Las Vegas’ neonhistorie. Man får et indblik i, hvordan de og byen har udviklet sig i neon gennem tiden. Herhjemme danser man berusede i Kødbyen på Vesterbro. Et rødt skilt guider en til natklubben Jolene, men inden man når ind i bunden af den gamle slagterby, lyser Bakken og andre klubber. På vej mod Kødbyen, er det ikke usandsynligt, at passere røde skilte, der lokker til andre former for forlystelser. På Istedgade hænger neonskilte ved de fleste vinduespartier og blinker ”SEXSHOP” eller ”Erotic Corner.” ”I dag bruger mange neonskilte, fordi de har et tjekket retroudtryk,” siger brandingekspert Niels Erik Folmann. Men det er altså ikke alle skilte, der er brugt som hippe brandingelementer. På Istedgade fanger skiltene potentielle kunder og lokker dem med fristelser. Her er neons signalværdi mindre vigtig. Skiltene hang der også, inden neon blev retro. I de københavnske gader spadserer Mathias Fallesen rundt. Han er midt i 20’erne og har boet i København det meste af sit liv. Han er specielt glad for et af byens neonskilte. ”Første gang jeg så hende, tænkte jeg, at hun var sindssygt grim. Fra en svunden tid. Men København ville ikke være det samme uden Irmahønen.” Nu har hun lagt 109.693.518 æg.