3 minute read

Halvor Color Run

Det var superfedt at løbe til colorrun, fordi man støttede et godt formål.

Af Laura Vejby Wæhrens, elev21-22

HUS FORBI

’Hus forbi’ er en avis, der bliver solgt af de hjemløse og som kan hjælpe dem med at få en hverdag til at køre i stedet for, at de tjener penge ved at lave kriminalitet. Det hjælper dem også med at komme ind i samfundet, for de hjemløse bliver tit set på, som nogle man ikke burde snakke med fordi de ikke har mulighed for at gå i bad hver dag og derfor er beskidte. Der er også nogle, der tror at de hjemløse er farlige på grund af deres udseende, men bare fordi man er hjemløs, betyder det ikke at man er klam eller farlig og ikke fortjener at blive behandlet ordentligt. Hus Forbi koster 30,- kr. og sælgeren får 15,-kr. for at sælge dem. Der er over 3000 der sælger Hus Forbi, de fleste er inde ved hovdestaden eller i de større byer som fx. Aalborg, Aahus, Esbjerg og Odense.

HALVOR COLOR RUN

Dagen startede med, at vi kom ud på plænen foran skolen med en hvid t-shirt på, som vi havde fået da-gen før. Vi fik solbriller, som vi skulle have på imens vi løb. Efter alle var kommet ud, var der en mand fra “Hus Forbi”, der fortalte om projektet “Et måltid om dagen”. Efter at han havde fortalt, lavede vi opvarmning sammen med Susan, hvor vi fik strukket en masse ud og fik pulsen op. Efter vi havde lavet opvarmning med Susan, blev vi sendt over til startstedet og fik sprøjtet en masse vand ud over os og grøn farve smidt på os. Vandet var med til at hjælpe på, at farverne ville sidde fast på os. Efter vi var startet med den grønne farve, skulle vi løbe ca. 1 kilometer, før vi kom hen til Malthe og Ahmed, som stod inde i skoven og skulle kaste det blå på os. Det var superfedt at løbe igennem, fordi det var som at løbe igennem en stor blå sky som så satte sig fast på en.

Det var superfedt at løbe til colorrun, fordi man vidste, at man støttede et godt formål, nemlig at hjælpe mennesker i nød, som ikke har muligheden for at få 3 måltider om dagen, men måske kun får et. Men fordi vi løb og hjalp med at samle penge ind, har de mulighed for at få måske to måltider i stedet for kun ét, og det kan gøre meget ved ens livssituation og humør.

Vi havde en hvid trøje på hvor farven satte sig fast ved hjælp af vandet og farvet kartoffelmel. Denne trøje kan man have som et evigt minde om, at vi løb for et godt formål og havde en megafed dag og lærte en masse nye at kende.

Inde på plænen hvor vi skulle mødes sad der to som sælger hus forbi, og den ene af dem havde sin hundehvalp med. Inden og efter løbet kunne man lege med hunden hvis man havde lyst til det. Hver gang en elev løb en runde, tjente “Hus Forbi” 50,- kr.

Manden der stod og fortalte os om “Hus Forbi”, havde selv prøvet at være hjemløs, og var blevet hjulpet tilbage på fødderne og kender derfor til, hvor hårdt det kan være. Det var også derfor han stod og hjalp til og fortalte os om det.

This article is from: