__MAIN_TEXT__

Page 1

ØJEBLIKKE på Halvorsminde 2019


REDAKTIONEN Magasinet er produceret i fællesskab med skolens nuværende og tidligere elever samt professionelle fotografer og journalister. ”Øjeblikke 2019” udgives i samarbejde med Elevforeningen på Halvorsminde og udsendes til Elevforeningens og skolekredsens medlemmer i december 2019. Halvorsmindes Elevforening Halvorsmindevej 107 - 109 9800 Hjørring


ELEVHOLDET 2018-19


Det er fedt at være to med forskellige kompetencer. Det er sjovt, men også mega bøvlet. Jens Beermann, forstander

”Vi kan på syv vejrtrækninger træffe en beslutning”. Ann Marika Leth Klinge, forstander


TO MEGET FORSKELLIGE ER BLEVET LIGE Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole har nu to forstandere Af Jane Bünemann

Traditionelt har efterskoler landet over været ledet af et forstanderpar. Sådan har det også været på Halvorsminde det meste af tiden, siden skolen blev grundlagt i 1903. Men sådan er det ikke længere. Siden foråret 2019 har Halvorsminde været ledet af to ligestillede forstandere, nemlig Ann Marika Leth Klinge og Jens Beermann. Jens Beermann blev ansat som forstander på Halvorsminde i oktober 2013. Nogle måneder senere blev Ann Marika Leth Klinge ansat som viceforstander, og siden har hun og Jens Beermann arbejdet tæt sammen om ledelsen af skolen, der undervejs blev til en kombinationsskole, idet efterskolen som den første i Danmark blev suppleret med en Fri Fagskole. Ann Marika Leth Klinge forklarer: - I dag er det meget lettere for personalet at vide, hvem de refererer til. Tidligere havde vi også hver vores ansvarsområder, men i afgørelsens øjeblik var det Jens, der havde det sidste ord. Jens Beermann er helt enig: - Den delte ledelse er det bedste for Halvorsminde og for både Ann Marika og mig. Det er fedt at være to med forskellige kompetencer. Det er sjovt, men også mega bøvlet. Vi har samme opfattelse af, hvordan skolen skal drives, og den fælles ledelse får os til at se tingene fra flere vinkler og tvinger os til at finde løsninger via dialog. Vidt forskellige De to forstandere siger begge, at de er vidt forskellige. - Vi er meget forskellige, men ikke i værdier. Jeg må nok indrømme, at jeg kan være en skovl at arbejde sammen

med. Jeg er synshandicappet og kaster utroligt mange bolde op i luften, men Ann Marika er super til at gribe dem, der skal gribes, siger Jens Beermann. Undervejs har de to ledere de senere år prøvet med forskellige titler som indenrigsminister og udenrigsminister for at anskueliggøre for omverdenen, hvordan ansvaret var fordelt, men det har ikke rigtigt været nok.. - Nu er det sådan, at alt det pædagogiske er mit område, mens Jens skal fylde skolen op og stå for samarbejdet med klubber, foreninger og andre eksterne samarbejdspartnere. Men mange steder krydser vores ansvarsområder – blandt andet omkring svære samtaler med personale, elever og forældre. Vi er aldrig uenige om de store beslutninger, for vi står på de samme værdier. Vi kan på syv vejrtrækninger træffe en beslutning. Ann Marika siger videre, at selvom det kan lyde banalt, så betyder hendes nye titel også en del i forholdet til f.eks. forældre, som helst vil tale med forstanderen.

ANNE MARIKA LETH KLINGE 52 år. Uddannet lærer. Ansat som viceforstander på Halvorsminde januar 2014. Siden foråret 2019 forstander for Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Bor med sin mand i embedsbolig på Halvorsminde. To sønner er flyttet hjemmefra.

Mere skrivebordsarbejde Nu er der truffet beslutning om delt forstanderskab på Halvorsminde. Andre steder på efterskolerne og de frie fagskoler er man også i gang med at udvide og omfordele lederskabet. Der bliver nemlig flere og flere arbejdsopgaver samt mere og mere administration og dokumentation. Tidligere Dafolo-direktør, Kaj Jørgensen, Frederikshavn, hvis netværk de to forstandere er med i, har på forhånd sagt, at den delte ledelse ikke kan lade sig gøre. Så meget desto mere skal vi bevise, at vi kan, siger Jens Beermann.

JENS BEERMANN 51 år. Uddannet lærer. Oktober 2013 ansat som forstander på Halvorsminde. Bor i Hjørring by med sin kone og fire børn.


LUFTFORANDRING OG EN GOD TEGNELÆRER Lisbeth Eugenie var elev på Halvorsminde i midtfirserne Af Jane Bünemann

Fotograf: Agnete Schlichtkrull

Fotograf: Kunstneren

LISBETH EUGENIE CHRISTENSEN Født i 1969. Opvokset på Annexgården ved Hørmested. Var elev på Halvorsminde i skoleåret 1985/86.

Fotograf: Agnete Schlichtkrull

Uddannet i tegning og grafik på Designskolen i Kolding 1990 til 1995. Har siden udstillet en lang række steder både solo og på gruppeudstillinger. Har blandt meget andet de senere år igangsat og deltaget på udstillingen NATURE – Home and Workplace, der er med en række internationalt anerkendte nordiske kunstnere, der bor og arbejder i naturen. I år vises den på Ljungbergmuseet i Sverige og i 2020 skal den til Nuuk Kunstmuseum. Udsmykkede i 2008 Salen i Metropol, Hjørring. Bosat i Tommerup St. på Fyn. Gift med keramiker Per Ahlmann, der fik til opgave at udføre forstanderparret Anna og Finn Nielsens gravmæle.

JEG TRÆNGTE TIL LUFTFORANDRING Sådan mindes Lisbeth Eugenie Christensen forklaringen på, at hun i 1985 begyndte på Halvorsminde. Hun er lige fyldt 50, bor på Fyn og er en af Danmarks fremmeste billedkunstnere med mange udstillinger og store udsmykningsopgaver bag sig. - Jeg tror virkelig, at mine forældre og mine yngre søskende pustede ud, da jeg tog af sted. Jeg var i puberteten med alle de følelser i kroppen, der hører til det. Samtidigt i en alder, hvor man er godt på vej til at blive voksen og derfor sætter spørgsmålstegn ved alt, fortæller Lisbeth Eugenie Christensen. Hun stammer fra Annexgården ved Hørmested og havde først gået på Hørmested Skole og senere på Sindal Skole: - Der var ikke egentlig tradition i familien for at tage på efterskole, men min far havde været på Ladelund Landbrugsskole og min mor på Askov Højskole, så de kunne godt sætte sig ind i idéen. Når det blev Halvorsminde, så var det nok, fordi to fra min klasse skulle gå der og for ikke at komme for langt væk hjemmefra. Det var rart nok at have genkendelige venner hjemmefra, men det gik også stærkt med at få nye kammerater. - Jeg havde altid dyrket meget sport som håndbold og badminton, og det kunne jeg også på Halvorsminde, hvor jeg blev glad for gymnastikken. Det var også dejligt at møde andre elever fra helt andre steder i landet og elever med andre indfaldsvinkler på livet end min. VILLE VÆRE KUNSTNER At blive kunstner var tidligt et ønske for

Lisbeth Eugenie Christensen. - Jeg ved ikke, hvor det kom fra, for jeg kendte egentlig ikke noget til det, men jeg har altid vidst, at jeg ville være noget kreativt. Jeg havde både i skolen og på Halvorsminde nogle dygtige tegnelærere, som gav mig mod på at arbejde med det. Det havde jeg nok lidt savnet, og det at møde voksne, der på det kreative område gav mig anerkendelse og selvsikkerhed, var godt, siger Lisbeth Eugenie Christensen. Hun syntes i det hele taget, at det var en god udviklingsmulighed at møde lærere, der også havde valgt en noget anderledes vej end den gængse. - Jeg kunne spejle mig i de lærere. BLEV KUNSTNER Lisbeth Eugenie Christensen blev kunstner. Efter en HF-eksamen på Hjørring Gymnasium kom hun ind på Designskolen i Kolding, hvor hun gik på linjen for tegning og grafik. Siden er det gået godt for kunstneren, der har mange udstillinger bag sig. Hun har fået mange legater, hendes værker er blandt mange andre indkøbt af Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond. Hun har udført mange store udsmykningsopgaver - blandt andre Salen ved Hjørring Bibliotekerne i Metropol i Hjørring. Over tid kommer der nye grupper, man gerne vil holde kontakten til, så vennerne fra Halvorsminde følger hun i dag kun på Facebook. Én fra Halvorsminde holdt Lisbeth Eugenie Christensen dog kontakt med, nemlig Anna Nielsen, tegnelærer og gift med forstander Finn Nielsen. - De besøgte os her i Tommerup flere gange, og det blev min mand, der inden de døde, udførte deres gravmæle.


Fotograf: Agnete Schlichtkrull


KOM MODVILLIG PÅ HALVORSMINDE For Frederik Jensen blev efterskolen afsæt til en hel ny tilværelse Af Jane Bünemann 22-årige Frederik Jensen havde ikke spor lyst til at tage på efterskole. Men han gjorde det. - Jeg var træt af folkeskolen og udfordret på mange områder, fortæller han kort før, han drager til Australien for at arbejde i et år. Frederik Jensen er opvokset på en gård ved Stenhøj og har gået på Hørby Skole.

Han var ked af at gå i skole, klarede sig dårligt, og efter 8. klasse skulle der ske noget. - Min mor foreslog, at jeg skulle tage på efterskole, men jeg var ikke meget for det, for jeg vidste simpelthen ikke, hvad det var, siger Frederik Jensen. Halvorsminde Efterskole blev valgt, fordi den var tæt på hjemmet. SVÆR START I august 2013 begyndte Frederik Jensen så på Halvorsminde. Her kom han til at bo på Svalegangen. Han erkender, at det var noget svært i starten, men snart fik han gode venner blandt sine gangfæller. Og så tog han en vigtig beslutning: - Jeg var meget træt af min vægt og min størrelse, men på Halvorsminde var der gode muligheder for at træne. Jeg havde altid spillet håndbold, og det kunne jeg fortsætte med, og derudover var der faciliteter og muligheder for så meget andet sport. Så jeg begyndte på mit nye liv, trænede meget og lagde min kost om. Der var så meget forskelligt mad, at jeg kunne vælge det sunde ud. Det lykkedes mig at tabe 12 kilo, fremhæver Frederik Jensen. BLEV GLAD FOR FÆLLESSKABET Ud over vægttabet blev skoleåret en stor succes. Frederik Jensen blev glad for at lære noget, og karaktererne steg: - Det blev så godt et år. Fællesskabet var helt utroligt. Det at dyrke sport sammen, synge sammen og bare at være sammen. Det var dejligt. Faktisk blev året så godt, at jeg besluttede, at jeg også ville gå på Hal-

vorsminde i 10. klasse, men det syntes min mor ikke om. Hun mente ikke, jeg ville fuldende det, så mine forældre ville ikke betale. Men jeg ville, så det endte med, at jeg selv betalte. Min mor fik nu lidt ret, for efter et halvt år skiftede jeg over på Flex College. Det var en uges praktik som murer, der fik unge Frederik til at begynde på mureruddannelsen i Hjørring, selvom hans oprindelige drøm om fremtiden var som landmand. - Landbrugene er blevet så store og fabriksagtige, så det var alligevel ikke noget. 28. september 2018 kunne Frederik Jensen kalde sig murersvend, og siden har murerskeen været rødglødende. Han har allerede i læretiden købt hus i Sindal. Det næste år er han i Australien, hvor han først skal arbejde som landmand, og efter et halvt år håber han at finde murerarbejde. Til den tid er hans kæreste kommet ud til ham - hun har også gået på Halvorsminde.


LILLESØSTER INSPIRERET AF FREDERIK I dette skoleår er Frederik Jensens lillesøster, Sofie, i gang med 10. klasse på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Hun er inspireret af den forvandling, der skete med Frederik. - Der skete meget med ham, mens han gik her. Det var rigtigt godt for ham. Han var lidt genert, da han begyndte, men fik alligevel mange venner. Han snakkede meget med mange og var hele tiden sammen med mange kammerater, fortæller Sofie, der er 16 år. Foruden bedre karakterer tabte Frederik Jensen sig 12 kg i løbet af de to år på Halvorsminde, og det vil lillesøsteren også gerne. - Jeg er også overvægtig, og jeg ser det som min nu eller aldrig chance til at tabe mig. Jeg har ikke været her så længe, men foreløbigt går det meget godt, konstaterer Sofie.


DEN GRØNLANDSKE AFTEN Af: Maya C. J. Mørch, grønlandsk elev på Halvorsminde 2018-19

Halvorsminde Efterskole og Frifagskole er et internationalt mødested, fyldt med mangfoldighed og unge fra mange forskellige lande og kulturer. Her er der også en gruppe unge med forbindelse til Grønland. I skoleåret 18/19 var Den Grønlandske Aften en begivenhed, for alle på skolen og de grønlandske elevers pårørende. Det var en aften, som de grønlandske elever var med til at forberede sammen med Arctic Street Food. Skolen leverede friske råvarer, som Arctic Street Food lavede en menu ud fra. De kom også med egne dekorationer og specielle krydderier. Eleverne hjalp til i køkkenet, dekorerede spisesalen og forberedte noget underholdning. En af indgangene til spisesalen blev lukket af, så de grønlandske elever kunne byde velkommen til hver og en, der kom for opleve den kolde kultur. Der blev serveret en anretning af snekrabbe, rejer, ananas og grønsager til forret. Mange af de andre elever havde lidt svært med skallerne og var lidt usikre på, hvordan man skulle spise retten.

Det var en hel ny og hel anden oplevelse, som de så ud til at nyde vældig meget. Under måltidet blev lysene slukket, og tre af de grønlandske elever kom ind, klædt i sort og ansigtsmaling. De udførte en kulturel maskedans og gik rundt og skræmte aftenens gæster. Til hovedret var der lam som blev blowtorched foran gæsterne, samt afrikansk inspireret ris. Det var en hel formidabel middag. Man kunne næsten sige, at det var Michelin klasse. Efter et godt måltid inviterede de grønlandske elever gæsterne med til foredragssalen, hvor der blev sunget sange, holdt taler, og vist videoer. En af de grønlandske elever optrådte også med en selvskrevet rap på grønlandsk. Aftenen sluttede af med nogle grønlandske lege i dramasalen. Det var en oplevelsesfuld aften, som gav indblik i en helt anden kultur end, hvad man ser til hverdagen. Det var nok en af de bedste metoder til at lære om kultur. Det var en aften, som forhåbentligt ikke var den sidste af sin slags.

KOMMENTAR FRA MAYA “Jeg håber virkelig at Den Grønlandske Aften bliver en årlig tradition, da jeg føler at det var en af de bedste aftener under mit ophold på Halvor. Det var virkelig en ære at kunne være med til at forberede denne aften, hvor jeg viste min kultur frem på sådan en fed måde. Jeg er så taknemlig for, at skolen gav muligheden for det. Tusind tak til Arctic Street Food og alle dem, der hjalp til. Jeg håber at ASF vil være med til at lave en tradition på Halvor.”


UDSTILLINGEN “ULTIMA THULE” AF HENRIK SAXGREN Påsken er tradionelt tiden, hvor Nordjylland tager på familieudflugt for at opleve billedkunsten i de lokale gallerier. PixlArt er ikke et galleri, hvor du kan købe værkerne, men en udstillingshal, hvor fokuset er selve billedekunsten, og de reflektioner kunsten giver om samtiden, relevansen, nærværet og fremtiden. PixlArt kunne skrive en lang fortælling om dagens besøg fra Halvorsminde til Henrik Saxgren udstilling “Ultima Thule” men nøjes med dette. Kulturformidling og udveksling mellem danske og grønlandske elever om fangerkultur, historie, geografi, klima og billedekunst set i et større perspektiv.


ET BASIN AF MULIGHEDER

Af Valdemar Mejlholm, elev på Halvorsminde 18-19

På Halvorsmindes mediefagshold har vi på årgang 18-19 nydt godt af et samarbejde med PixlArt fra Nordjylland, som har været en stor hjælp til at give os spændende oplevelser og en mere dybtegående forståelse for fotografering, og de tanker der ligger bag et godt billede. Blandt de projekter, vi har lavet i samarbejde med Tao Lytzen fra PixlArt, var der en lektion, der foregik i andre rammer end dem, vi normalt var vant til, og skilte sig specielt ud. Vi skulle nemlig prøve undervandsfotografering. Udstyret med badetøj og vandtætte kameraer tog mediefagsholdet en tidlig morgen på tur til Hjørring Seminariums Svømmehal for at prøve de anderledes muligheder undervandsfotografering tilbyder. Lysstråler, luftbobler og refleksioner var bare nogle få af de virkemidler, vi havde at arbejde med under vandet, alt imens at vi fandt på kreative måder at involvere dem på i vores billeder.


GADETEATER Halvorsmindeelever deltager i opstarten på Aprilfestivalen, en teaterfestival for børn og unge som i 2019 blev afviklet i Hjørring.


GYMNASTIK HELE UGEN

Af Nanna Jensen, elev på Halvorsminde 2018-19

Halvorsminde kan ikke kalde sig en gymnastikefterskole, men jeg er overbevist om at alle elever, der afslutter et år her, slutter af med at have gymnastikken et helt specielt sted i deres hjerte. Det gjorde jeg i hvert fald. I starten af dette skoleår var fællesgymnastik garanteret den time, hvor flest forsøgte at pjække fra. Og nu et helt år efter, glæder man sig hele ugen til, at nu skal vi have gymnastik! For nogle tog det ikke lang tid at komme til det punkt, hvor man glædede sig til den 2 gange ugentlige gymnastik og for andre tog det flere måneder. Halvvejs inde i året er der en uge, hvor der står gymnastik i skemaet hele dagen hele ugen ud. Dette har vi for at få klargjort det sidste til foråret, hvor vi skal ud at turnere og opvise. Busturene ud til de forskellige opvisninger står stadigvæk meget klart for mig - det var virkelig indbegrebet af hygge og efterskole. Det fede ved gymnastik på Halvorsminde er, at alle kan være med, og at alle er med. Ingen bliver udeladt i en opvisning af Halvorsminde Efterskole. Folk starter året ud med at have helt forskellige forudsætninger for gymnastikken. Der er nogen, der har gået til gymnastik hele livet, andre der har spillet fodbold hele deres liv og helt andre, der aldrig har dyrket sport. Men her kan alle bare være med, og vores trænere er så dygtige til at få koreograferet et program, hvor både de dygtige og begynderne kan være med og samtidig lære noget.


HUGO HELMIG KONCERT I MARTS


MARIAGERFJORD PIGEKOR OPTRÆDER PÅ SKOLEN I MARTS


GREEN HALVOR MOTIONSLØB I APRIL


Skituren til Hafjell 2019 Så er busserne pakket med ski, mad, skitøj mm. Søndag morgen kl. 4.00 afgang mod Frederikshavn. Vi sejler til Göteborg og busserne fragter os til Hafjell Alpincenter. Vi bor i hytter lige ved alpinbakkerne - ski in & ski out. Skiterræn for alle, så man kan mødes undervejs - nybegynder og øvet. Eleverne har hjemmefra lavet en indkøbsliste hyttevis morgenmadsprodukter, frokost- og aftensmadmenù, grønt mm. Køkkenet har handlet og pakket i kasser. Fx Hytte F8: havregryn 2 pk., 4 pk. toast, 3 pk torskerogn, kyllingburger, tortillas med oksekød til 10 personer.

3 TING DER ER ET MUST-HAVE NÅR MAN SKAL PÅ SKITUR MED HALVORSMINDE. Emilie: Halsedisse, varme strømper og hyggetøj Ida: Hyggesokker, høretelefoner og snacks, nogle af dem uden lyd, fx bolcher. Det var så irriterende, når folk spiste larme-snacks i bussen på vej mod Norge! Aputsiaq: Mad, ekstre kød og æg.. skolen var lidt nærrig med mængden de havde givet os med. Og så ville jeg gerne kunne tage et fitnesscenter med! Lucas: Skitøj, snacks og en bog.


HVAD BØR MAN UNDGÅ AT SPISE PÅ EN SKIFERIE OG HVORFOR Emilie: Toast... jeg var helt forædt! Vi skulle selv lave mad på turen, og det var bare super let at lave toast, og da vi løb tør for skinke, brugte vi roastbeef.. næste gang skal jeg nok undgå at spise nær så mange. Ida: Det man ikke kan tåle! jeg burde ikke drikke mælk, det er træls at have ondt i maven, når man er på skiferie. Aputsiaq: Det ved jeg ikke! Der er jo toiletter på toppen, så det skal man ikke bekymre sig om! Lucas: Jeg synes at det var for koldt at spise is!

HVOR LÆNGE SKAL KARTOFLER KOGE Emilie: Ingen idé, vi lavede suppe Ida: 11 minutter? Hvad er det for et spørgsmål? Aputsiaq: Det ved jeg ikke, de andre gjorde det for mig! Jeg rørte ikke en finger ud over, når jeg kogte æg til mig selv! Lucas: 20 minutter tror jeg!

HVOR MANGE GRYDER/PANDER SKAL MAN BRUGE FOR AT LAVE PASTA MED KØDSOVS Emilie: 2 Ida: Ej, kan vi ikke tage næste spørgsmål Aputsiaq: Altså jeg vasker gerne op og dækker bord og det.. men jeg lavede altså ikke noget mad Lucas: 2 gryder, tror jeg

HVAD ER DET BEDSTE VED AT TAGE PÅ SKIFERIE Emilie: Følelsen af at løbe ned af pisterne, de blå! De røde falder man ned af! Ida: Hytte-hygge Aputsiaq: Jeg er vild med sne og snowbord. Lucas: Hyggen, om aftenen drak vi varm kakao og så film.

HVORDAN TRÆNER MAN OP TIL EN SKIFERIE Emilie: Man skal træne sine skinneben, de gjorde i hvert fald ondt og blev fyldt med blå mærker. Ida: Man skal træne sine lår Aputsiaq: Vi gik 3 sammen da vi var på pisterne, så lærte vi bare hinanden det. Lucas: Man kunne godt træne sin balance, så bliver det meget lettere at

stå på ski! Man kan for eksempel stå på 1 ben et par gange inden man skal afsted. HVILKE MUSKLER BLIVER MEST ØMME Emilie: Nogen fik meget ondt i armene for di de hele tiden skubbede sig frem med armene, jeg lavede pizza-modellen, så jeg fik ondt i benene. Ida: LÅR Aputsiaq: Baller og lår Lucas: Mine lægge gjorde ret ondt HVOR TIT SKAL MAN REGNE MED AT FALDE? Emilie: Tit især på de røde bakker Aputsiaq: Man slår skiftevis hovedet og røven, når man står på snowboard, sådan er det bare Lucas: Tit


musikfestival “aftryk” i maj


SANGAFTEN Af Per Krøis Kjærsgaard Forstander, Osted Efterskole

Den 12. december 2018 var jeg inviteret til at holde sangaften på Halvorsminde. Det var en stor glæde at være på skolen til en sangaften ønsket af Lis. Lis og jeg har haft et langt følgeskab. Vi er gamle FDF-kammerater med mange fantastiske oplevelser i Hjørring FDF, og vi har begge haft efterskoleformen som en meget stor del af voksenlivet. Til sangaftenen sang vi bl.a. sætningen: ”Meningen er vel at så sine frø”. Netop dét billede passer på Lis. Hun har i hele sit voksne liv gavmildt sået frø i de mennesker hun har mødt: efterskoleelever, børn og unge i FDF, kolleger, lederkammerater, venner og familie. Lis er et enestående menneske. Det ved alle, der har haft med hende at gøre. Hun er omsorgsfuld, hjælpsom og fuld af energi, og hun lever livet ud fra forståelsen af fællesskabets styrke som et vigtigt fundament for menneskelivet. Sådan har jeg kendt Lis lige siden 1980, hvor jeg mødte hende for første gang. Derfor var det en helt særlig glæde at være med til at fejre hende – med masser af fællessang. TAK FOR EN SKØN AFTEN.


sidste skoledag Vi har glædet os meget til i dag, lige så meget som I har, og I ser fandme godt ud alle sammen. Det er lidt en kontrast i forhold til den traditionelle efterskole “uniform” vi kender. Med joggingbukser og sweater. Det er en ære for os, at vi må stå her og tale for jer på denne sidste dag. Vi har nu været sammen i næsten et år, og i morgen er vi nået i mål med dét kæmpe projekt, vi sagde ja til for 11 måneder siden. Det var et projekt, der handlede om at lære sig selv at kende på helt nye måder og udvikle os, for at finde vores styrker. Som AK engang har fortalt os, svarer 1 efterskole år til 7 menneske år, og det kan mærkes. For blot 11 måneder siden stod vi i skolegården sammen for første gang, og vi vidste hverken hvem hinanden var, eller hvor vi hver især kom fra. Vi vidste ikke, hvor tætte vi ville blive, eller hvad det ville sige at være en ”Halvor elev”. Vi havde godt hørt om, hvor stort det ville være at gå på en efterskole, men at mærke det selv og føle efterskoleånden i alt, hvad man gør, er en fuldstændig unik følelse. Det vi har her på Halvorsminde er et bånd, der er så stærkt, at vi ikke kommer fra det, det er det der holder os sammen som et hold. Det er den følelse, vi sidder med i kroppen lige nu, når vi tænker tilbage på alt det, der blev nået, og alt det der ikke blev. Det er en følelse af glæde og af sammenhold. I starten gjorde vi mange ting for første gang, og nu gør vi mange ting for sidste gang. Vi nævner det her, fordi at når vi senere står ude i gården og skal tage afsked med tårer i øjnene, skal vi huske, hvordan vi mødte op den første dag. Vi kom til skolen med et smil, nysgerrighed og lidt tvivl på, om det nu var det helt rigtige. Nu forlader vi skolen med tårer i øjnene og skal sige farvel til dem, vi har delt et helt år af vores liv med. Så når vi står der, og det hele virker sørgeligt og trist, skal vi huske, at det er minderne, der presser på og ikke sorg. Vi skal gå, som vi kom, blot 1000 gange klogere og stadig med et smil på læberne. Dette hold er noget for sig selv, fordi vi har vores helt egen måde at gøre tingene på. Det der skete var at JEG blev til OS og vi lærte i den proces at alle kan bidrage for alle var med til at skabe vores fællesskab, vores hold.

Af Sille Lindberg & Jakob Emil Spieß Elever på 2018-19

Folk tager mange forskellige ting med herfra, nogen tager en kæreste med, nogle nye erfaringer og nogen tager blot gode minder med, men én ting vi alle tager med herfra, er et par ekstra kilo. Vi ved, at når vi rejser videre, så har vi et sted at høre til, fordi det er vigtigt at have et sted at føle sig hjemme her på jorden. Uanset hvor du ender i verden, om du bliver håndværker, kontorarbejder eller måske politiker, så har du en plads på Halvor. Vi er ikke den største efterskole eller det hold med flest elever, men vi er et lille tandhjul af noget stort og smukt. For efterskole ligger i vores hjerte. Vi har fået Halvor-DNA, som består af det værdigrundlag der blev skabt for skolen. Uanset om vi lægger mærke til det, har vi fulgt nogle usynlige guidelines, der var grundstenene for det, vi kender som Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Jeg vil gerne have at I prøver at lukke øjnene, og tænker på EN ting I tager med herfra… For lang tid siden vidste I ikke, hvad I ville få ud af at være her, men nu ved I det. Det I ser for jer, er måske det I vil mindes Halvorsminde for, livet ud. Så når… • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

AK har skældt os lidt ud over mangel på rengøring... Christian og Martin kommer med en lummer kommentar... Gymnastiklærerne møder op med en alt for positiv tilgang til timen... Line giver et ordentligt kram til sine drenge... Nicolai og James flekser tyske kommentarer... Niclas kæmper hårdt med sit fodboldhold... Erik, Rusbak og Morten kommer med deres fikse inputs… Kontordamerne udleverer pakker til en eller anden elev... Yuhan fortæller om drømmelandet på den anden side af kloden… Lars uddeler ”drugs” med et trommeslag… Køkkenholdet tryller med gryderne.... Jakob svinger med hofterne til en sprød sang... Søren kommer med vilde fif om computere... Carsten brokker sig over klaveret... Mette kalder os babe eller søde skat... Jeppe råber ad tv’et med en pakke p-tærter i hånden... Sanne udstråler sol og farver... Inge og Louise kommer med en sindssyg ide... Kirsten fortæller om ture til Spanien... og Jens siger, vi tror på talentet, selv i dig...

…. SÅ VED VI AT VI HØRER TIL HER PÅ HALVOR.


en for alle og alle for 17


verdensmålsfestival I NORDJYLLAND Af: Charlotte Hedevang Nielsen Projektkoordinator i Efterskoleforeningen

Det er en stor fornøjelse at kunne fortælle, at Halvorsminde d. 3. juni vil skabe rammerne om en verdensmålsfestival for Nordjyske efterskoler. På festivalen inviterer vi efterskoler i Nordjylland ind til at markere, fejre og forpligte os til verdensmålene.

maj. 2019. Her var 550 elever fra Sjællandske efterskoler samlet på Flakkeberg Efterskole for at dele deres kreative læringsworkshops i flotte, forpligtende verdensmålstelte. Læs mere om projektet på faellesforandring.dk

Festivalen vil blive et samlingspunkt for ideer, initiativer og ung-til-ung formidling, som alt sammen fremmer engagement, viden og handlekraft for en bedre verden.

HVAD ER FÆLLES FORANDRING? Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival er fyrtårnsprojektet i Efterskolernes bæredygtighedsindsats. Projektets formål er at fremme bæredygtig dannelse og bæredygtige handlinger hos den enkelte elev, i skolens daglige virke samt i lokale og nationale fælleskaber med andre efterskoler. Fælles Forandring vil støtte skol-

Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival satte for første gang FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling på skoleskemaet d. 28.

erne i at inddrage verdensmålene i undervisningen samt starte bæredygtige initiativer. FAKTA Bæredygtighed er i år en af Efterskoleforeningens tre årlige strategiske indsatsområder. Det betyder at bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål i højere grad skal inkorporeres i den måde vi gør efterskoler. Fyrtårnsprojektet er Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival. Ifølge FN er definitionen på bæredygtighed ”…en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.”


GREEN HALVOR Bæredygtige fællesskaber

Af: Peter Sundbæk Projektleder i Green Halvor

Green Halvor er en forening som er startet i sommeren 2019. FORENINGENS MÅL ER AT: • • • •

Fremme mødet mellem mennesker på tværs af generationer lokalt, nationalt og internationalt. Udvikle og arrangere fælles oplevelser med sport og kultur. Bidrage til værdiskabende og bæredygtige projekter i landsdelen. Gøre sig umage og styrke ordentlighed.

Foreningens sigte er at opbygge og understøtte fællesskaber omkring sport og kultur, som hviler på grundtvigske værdier om åbenhed, ligeværdighed og demokratisk dannelse. Green Halvor er en forening for alle på tværs af alder, køn og baggrund. Green Halvor er en almennyttig nonprofit forening, således at indkomne midler fra medlemmer, sponsorer, og overskudsgivende arrangementer anvendes til at drive foreningen samt at igangsætte nye events og udvikle allerede etablerede aktiviteter, det hele til gavn for efterskolens elever og lokalbefolkningen i det sydlige Hjørring. Green Halvor er en vigtig samarbejdspartner for efterskolen i etablering af events.


cowboyfest


Kultur og historie: Inde pĂĽ Amalienborg, bor de royale og er beskyttede af deres vagter udenfor


Mangfoldighed: Christiania er fristedet i København

Historie: På midten af det travle strøg står storkespringvandet

Kultur og stolthed: Kim Larsen ude foran Christiania

set og oplevet af “Kultur & samfund” i København sep 2019

Kærlighed: Her er der sat låse på broen, for at symbolisere kærlighed og at man er sammen til evig tid

Hygge: En flok unge studerende, der sidder og læser i Absalon kirken

Inden turen til København brainstormede vi på, hvordan vi opfatter danskhed, og hvad det betyder for os. Ud af de mange forslag valgte vi 20 overskrifter, som for os er indbegrebet af danskhed. Overskrifterne var vores inspiration til de billeder vi skulle tage i København.

Kultur: København er en af de bedste cykelbyer

Kultur: Dan Turèlls grav på assistens kirkegården

Mangfoldighed og kultur: Christiansborg og flaget udenfor der fejrer fri sexualitet


politik: folketingssalen

hygge: Klassetur på maccen

familieliv: Far med to børn på cykel

historie: H.C. Andersens gravsten

nationalfølelse: Vagtskifte på Amalienborg slot

fællesskab: Smagsprøver til forbipasserende

religion: Vor frue kirke

arkitektur: Dreng på kanalrundfart

Dannebrog på Tivoli indgang


Mangfoldighed: Alle baggrunde er danske - uanset hvor du er fra

hygge: Veninder - har det godt sammen og hygger

lykke / glæde: Spiller musik - For glædens skyld

Stolthed, Frihed, Nationalfølelse: Ludvig Holberg lavede teater

Kultur: Fristaden Christiania - et af de største symboler i Danmark

venlighed / åbenhed: Ankerstjerne - har haft indflydelse på musikhistorien

privatliv: Den kongelige garde giver Dronnigen privatliv

Åbenhed: Gæstfrihed, og klar til at hjælpe

Dansk Kultur: En af vores nyere bygninger


nattelivet: Shopping center på strøget

religion: Marmorkirken

Fællesskab: Bajer og pizza

Farverigt kunstværk på Christiania

Broen med de mange hængelåse

Hygge: Lys, glæde - billeder symboliserer glæde

Dansk kultur: Typisk dansk fast food, pølsevogn

Glæde: Lever i nuet

Historie: Tidslinje


Hygge/Lykke: Venskab

Fællesskab: Morgenmad kan også være sjovt

Stolthed: Konghans’ kælder var det første danske resturant der vandt en Michelin stjerne

Kultur/Hygge: Dagpleje ude på en gåtur

Venlighed: To venner der er glade for hinandens selvskab

Mangfoldighed: To kulturere der passere hinanden

Kærlighed: At snakke, kan hjælpe

Privatliv: Lukker sig selv inde

Kærlighed: Kærlighed varer evigt


håndværk på halvorsminde er hot


Badminton Billedkunst Bordtennis Challenge Dans E-sport Fitness Fodbold Gymnastik Håndarbejde Håndbold Medie Musik Psykologi Ridning Svømning Træ og metal


LEAGUE OF LEGENDS PLAYERUNKOWN’S BATTLEGROUNDS HEARTHSTONE OVERWATCH FORTNITE CS:GO


VÅGEN HELE NATTEN TIL GAMERWEEKEND PATRICK HØGH, 16 ÅR

LAUS JUUL PEDERSEN, 17 ÅR

JULIE OG ANDREAS OPLEVELSE AF GAMERWEEKENDEN:

Hvilke spil spiller du? “Jeg spiller Counter Strike, Brawlhalla og GTA – det er det meste, jeg spiller”

Hvilke spil spiller du? “Jeg spiller League of Legends”

Julie: “Jeg synes, det var en virkelig sjov weekend, og det var virkelig hyggeligt at være med. Jeg var selv en af dem, som sad oppe hele natten og spillede. Selvfølgelig var der nogen tidspunkter, hvor jeg bare hellere ville lægge mig til at sove, men vi havde lavet en aftale om, at vi skulle holde os vågne hele natten. Det er helt klart noget, som jeg gerne vil opleve igen”

Er det anderledes at spille på Halvorsminde, end når du spiller derhjemme? “ Ja, det er det, fordi her på skolen er man tættere på hinanden, og så er det nemmere at snakke sammen imens man spiller med andre” Spiller du normalt på computer eller konsol? “Jeg spiller både på computer og konsol” Hvor mange er i normalt, når I spiller sammen? “Hvis ikke jeg spiller alene, plejer jeg at spille med én eller to personer, men det kommer meget an på hvilket spil, jeg spiller” TOKE LUDVIGSEN, 15 ÅR Hvilke spil spiller du? “Jeg spiller Counter Strike, fordi det er sjovt at spille, og fordi det giver mulighed for, at man hele tiden kan forbedre sig. Man kan også hygge sig med vennerne, mens man spiller” Er det anderledes at spille på Halvorsminde, end når du spiller derhjemme? “Ja, man er meget mere social, når man spiller her på skolen, og man kan forbedre sig meget mere” Spiller du normalt på computer eller konsol? “Jeg spiller på computer, fordi jeg synes, det er bedre og lagger ikke så meget – og der er de spil, jeg spiller” Hvor mange er i normalt, når I spiller sammen? “Jeg spiller normalt med 3-5 personer fordi jeg synes, det er det perfekte antal at spille sammen”

Er det anderledes at spille på Halvorsminde, end når du spiller derhjemme? “Ja, det er meget anderledes, for når jeg er derhjemme, så er jeg alene, og her på Halvorsminde sidder jeg sammen med andre mens vi spiller” Spiller du normalt på computer eller konsol? “Jeg spiller på computeren” Hvor mange er i normalt, når I spiller sammen? “Normalt er vi 3-5 personer, der spiller sammen” JARL PILGAARD THOMASBERG, 16 ÅR Hvilke spil spiller du? “Jeg spiller normalt League of Legends eller bare Skyrim, men her i de sidste par uger har jeg spillet Counter Strike. Er det anderledes at spille på Halvorsminde, end når du spiller derhjemme? “Ja, det har været meget anderledes, fordi der er mange, der spiller de samme spil her på skolen. Det er også en god måde at starte nye venskaber på, og så er det sjovt at vinde over vennerne. Spiller du normalt på computer eller konsol? “Jeg spiller normalt på computer, fordi at der er en, det har lånt min Playstation og mange af mine spil”. Hvor mange er i normalt, når I spiller sammen? “Jeg spiller meget nede i e-sport-lokalet. Det kan godt være, at jeg ikke har linjefaget til dagligt, men det er det allermest hyggelige sted at spille, fordi der kan man være i fysisk kontakt med andre. Det kan jeg meget bedre lide – det er sjovere, end at sidde alene”

Andrea: “Det var ikke særligt anderledes end det jeg er vant til derhjemme, men det var sjovt at prøve det med så mange forskellige mennesker”


Fra udlandet til Halvorsminde


NICKLAS RUNPRAKHON HANSEN, 14 ÅR, KOMMER FRA THAILAND

Hvorfor har du valgt at gå på efterskole i Danmark – og hvorfor netop Halvorsminde? “Jeg ville gerne på efterskole i Danmark, og helst i København, men de var alle optagede. Men så fandt jeg heldigvis Halvorsminde i stedet for” Hvad synes du om den danske mad, for eksempel kartofler med persillesovs? “Det er vildt fedt. Det kan jeg godt lide” MICHELLE KRISTENSEN, 15 ÅR, FRA LONG BEACH CALIFORNIA

Hvad synes du om vejret i Danmark? “Det er koldt”

Hvorfor har du valgt at gå på efterskole i Danmark – og hvorfor netop Halvorsminde? ”Jeg valgte at gå på efterskole i Danmark, fordi min far er fra Danmark, og jeg ville virkelig gerne lære det danske sprog og kulturen her. Derudover vil jeg gerne have muligheden for senere at kunne gå i gymnasiet i Danmark. Jeg så derfor efterskolelivet som en god mulighed for en start for mig i Danmark, da jeg havde brug for et sted at bo. Min far hjalp mig med at finde frem til Halvorsminde Efterskole”

Hvad savner du allermest hjemmefra? “Jeg savner det varme vejr... – Derhjemme er der omkring 30 grader”

Hvad synes du om den danske mad, for eksempel kartofler med persillesovs? ”Det ved jeg ikke rigtig… Jeg synes, det er rimelig mærkeligt, men altså, det er ikke slemt” Hvad synes du om vejret i Danmark? “Jeg bryder mig ikke om vejret i Danmark” Hvad savner du allermest hjemmefra? ”Jeg savner min familie, mine venner… og vejret”

VALENTINA BECERRIL OROZCO, 16 ÅR, FRA MEXICO Hvorfor har du valgt at gå på efterskole i Danmark – og hvorfor netop Halvorsminde? “Jeg valgte, at jeg ville gå på efterskole i Danmark, fordi min bedstefar fortalte mig, at det ville være en god mulighed for mig. Jeg valgte Halvorsminde Efterskole fordi jeg læste om alle de aktiviteter, efterskolen har, og syntes det lød vildt fedt” Hvad synes du om den danske mad, for eksempel kartofler med persillesovs? “Jeg synes, der er rigtig meget mad med sovs og kartofler – det synes jeg ikke er så lækkert” Hvad synes du om vejret i Danmark? “Det er okay – jeg kan godt lide det. Det er koldt og skyet, og det kan jeg godt lide” Hvad savner du allermest hjemmefra? “Jeg savner maden og min familie”


SPRINGTEAM NORDJYLLAND OG HALVORSMINDE PLANLÆGGER NYT BEVÆGELSESKRAFTCENTER

”Man skal turde drømme stort” Af Emil Kondrup

Springteam Nordjylland flyttede i 2015 fra Østervrå til Halvorsminde. Med den ukrainske ildsjæl, Svitlana, i spidsen er medlemstallet steget markant, og der arbejdes nu ihærdigt for større og bedre faciliteter. I hallen på Halvorsminde vrimler det med elever, der står på hænder, og i forhallen venter forventningsfulde springgymnaster på at komme ind og træne, når det bliver deres tur. Springgymnaster fra Springteam Nordjylland. I 2015 flyttede gymnastikforeningen, der oprindeligt startede i Østervrå, nemlig ind på Halvorsminde, hvor de siden har trænet. Et samarbejde mellem efterskole og gymnastikforeningen, der er enormt godt, hvis man spørger cheftræner og holdkoordinator fra Springteam Nordjylland, Svitlana Pedersen: ”Det er et skønt sted for os at være, og det er også smart for eleverne på Halvorsminde. Vi har fælles trænere, og de bruger også trampolinerne i gymnastikundervisning på deres liniefag i springgymnastik.” MEDLEMSTALLET HAR TAGET ET HØJT SPRING En anden ting, der er sket for Springteam Nordjylland efter

de flyttede fra Østervrå og til Hjørring, er, at medlemmerne er strømmet til. ”Da vi flyttede til Hjørring, var vi omkring 30 gymnaster. Nu er vi et sted mellem 250-270 medlemmer, og vi har venteliste på alle vores hold”, fortæller Svitlana, der er på Halvorsminde fem dage om ugen for at træne springgymnasterne. Hun er selv tidligere elitegymnast og kom til Danmark fra Ukraine som 20-åring i i 2001. En mand, en sygeplejerskeuddannelse og to børn senere tænkte hun, at hun skulle i gang med at være træner. Men det var ikke bare at vælge den første og den bedste klub. ”Jeg har selv dyrket gymnastik på eliteniveau, og jeg vidste, at det skulle være gymnastik på konkurrenceplan, for jeg er et stort konkurrencemenneske. Den profil passede Springteam Nordjylland på. Der er god struktur på træningen og gode redskaber.” I starten brugte hun en enkelt dag om ugen på trænergerningen, mens hun nu bruger fem dage og godt og vel 20 timer om ugen. Det kræver struktur i hverdagen, og den er ikke svær at gengive – det er nemlig det samme hver dag.

”Jeg står op 05:40 i Sindal, hvor jeg bor, og møder ind kl. 7 som narkosesygeplejerske på Aalborg Sygehus. Der har jeg fri klokken 15, og hvis der ikke er kø, så kan jeg lige nå hjem en halv time og lave aftensmad. Derefter kører jeg på Halvorsminde, hvor jeg træner fra 17:3020:00. Så er jeg hjemme 20:30, hvor vi spiser aftensmad, og så går jeg i seng kl. 22 og er klar igen dagen efter kl. 05:40, hvor det starter forfra.” Dagen i dag er ingen undtagelse – dog er Svitlana ikke nået til Sindal for at gøre aftensmaden klar. I stedet har hun springgymnasten Peter med fra Vestbjerg, og det er ikke første gang, at hun, udover at være træner, også agerer taxa. ”Jeg har stort set altid andres unger med i min bil.”, siger hun og griner. Med så mange timer og så meget fokus på springgymnastik, i en i forvejen travl hverdag, ville Svitlana lyve, hvis hun sagde, at hun ikke sommetider sad i bilen på vej til træning og følte trætheden og ikke rigtigt kunne mærke lysten. Heldigvis ved hun, hvad der altid hjælper på trætheden: ”Så snart jeg træder ind i hallen, så er trætheden fuldstændigt væk.”

NYT ”BEVÆGELSESKRAFTCENTER” – MÅSKE PÅ HALVORSMINDE Den hal, hun nu træder ind i fem gange om ugen, kan snart vise sig at være fortid. I hvert fald hvis det går som de hos Springteam Nordjylland og Halvorsminde håber. Planen er nemlig at bygge et stort bevægelseskraftcenter, som skal indeholde fastmonterede redskaber, der ikke skal pakkes væk og sættes op i forbindelse med træningen. Der vil altså ifølge planerne i det nye center være plads til både crossfit, chearleading, trampolin, parkour og springgymnastik. Derudover er det meningen, at der skal være områder med blødt skumgulv, som egner sig særligt godt til børnegymnastik – og en klatrevæg for enden. ”Det kan faktisk bruges til alt. Bare ikke til boldspil”, fortæller Svitlana. Boldspil mener hun nemlig har de gode forudsætninger i almindelige haller, hvor hun nævner håndbold som eksemplet. Og dét at håndboldtræningen kan starte så snart man træder ind i hallen og tager en håndbold, er sådan som hun også ønsker, at gymnasterne skal have det. At de kan gå i gang, så snart de træder ind i hallen. I øjeblikket er der to konsulenter fra DGI sat på projektet, som har været i gang i fire år, og Svitlana tror mere på det end nogensinde. Selvom hun aldrig har været i tvivl. Det ligger nemlig ikke til hende. ”Når jeg først får en idé, så slipper jeg den ikke, før den er ført ud i livet.”


Den gamle kirke i Østervrå prædiker fotografi og sociale medier Af Emil Kondrup

Udstillingshallen i en nedlagt baptistkirke i Østervrå er Pixlarts flagskib, hvorfra de planlægger landsdelens aktiviteter. Det er blandt andet deres bus, der agerer kørende kunsthal, mens de sideløbende også oplyser børn om, hvordan de skal gebærde sig, når det kommer til billeddeling på de sociale medier. Kasketten er taget omvendt på, og den er kridhvid, så den matcher både t-shirt og sneaks. Eller kondisko som jeg, ud fra mine fordomme, tror, de kalder det i Østervrå, hvor Tao Lytzen til dagligt huserer. Og selvom tøjet er hvidt, slår han mig hurtigt som en af de mere farverige skikkelser i den lille by i Vendsyssel.

”Jeg henter lige en kop kaffe”, siger han til mig, da han træder ind i ”B-klassen” på Halvorsminde Efterskole, og han behøver ingen hjælp til at finde skolens kaffeautomat. Han kender Halvorsminde, og Halvorsminde kender ham. Skolen er nemlig uvurderlig sparring, når Pixlart med Tao Lytzen i spidsen turnerer rundt i landsdelen og oplyser unge om, hvordan de kommunikerer visuelt med fotografier. Det gør de nemlig i høj grad. ”Der er ingen tvivl om, at unge mennesker bruger billeder rigtig meget til at udtrykke sig. Det gør, at det er vigtigt, at de får et digitalt kørekort, så de bedre kan forstå det” fortæller Tao Lytzen.

Konsekvenserne kan nemlig ofte være ret uoverskuelige, fortsætter han: ”Skyggesiden er, at hvis ikke de har styr på det, så kan de på et splitsekund virkelig fucke det op for dem selv, og deres omgivelser - også på en måde, så der virkelig er nogen, der bliver kede af det. Og de bliver kede af det i lang tid.” ”SMARTPHONE ER EN GAVE” Til trods for de sociale mediers problematikker og skyggesider, er Tao alligevel af den overbevisning, at man ikke stopper noget ved at agere stopklods. Han gør i stedet en dyd ud af ikke at løfte pegefingre, når det handler om at lære unge men-

nesker at finde balancen mellem spontanitet og rationalitet, alt imens hormonerne kører rundt i kroppen på dem. Og det indrømmer han, kan være en udfordring. Tao fortæller i den forbindelse, at han ikke har noget quickfix til problemet, for han tror ikke på, at det findes. Til gengæld har han fundet frem til et simpelt råd, som han giver forældre, når de spørger ham, hvad de skal sige til deres børn. For det gør de. Ofte endda. ”Det mest simple råd jeg kan give, er at lære dem, at lægge en 10-sekunders pause ind. De skal bare gøre alt, som de plejer, men så


lige inden de trykker send, så tælle til 10 – kigge igen – og hvis de så stadigvæk synes, at det er en god idé, så kan de sende den.” HALVORSMINDE ER LØSNINGEN Pixlart har haft 10.000 nordjyske unge igennem deres forløb, og en af de ting, som de lægger stor vægt på, er, at der skal være tid til fordybelse. De tror ikke, at tre kvarters oplæg en tirsdag morgen gør et stort nok indtryk, men foretrækker i stedet temauger, hvor man kan komme i dybden med tingene. Og her spiller Halvorsminde Efterskole en rolle. ”Halvorsminde har været et kæmpe aktiv for vores udvikling, og de har været en uundværlig sparring for os, som har brug for at have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker på de sociale medier og blandt unge

mennesker i det hele taget.” Tao mener dog også, at det er et givende samarbejde for eleverne på Halvorsminde, som, ifølge ham, er klædt rigtig godt på, når det kommer til billeddeling. ”Eleverne på Halvorsminde får både det forløb, som elever på andre skoler får, men de får også mere avancerede forløb, hvor vi går skridtet videre og afprøver ting. De får altså en mere dybdegående indsigt på grund af det unikke samarbejde, der er mellem Halvorsminde og Pixlart.” NÅR SNAPCHAT BLIVER TIL SPEJLREFLEKS Det ugelange forløb, man er igennem hos Pixlart, spænder bredt, og det handler ikke kun om god opførsel på de sociale medier, men i høj grad også om hvad billeder og fotografi

kan i det hele taget. Eleverne får i løbet af ugen i høj grad lov til selv at prøve ting af inden for fotografiens verden med det formål at slippe kontrollen, hvilket billeder på de sociale medier, ifølge Tao, i høj grad bærer præg af mangel på. Mest for at lære om hvad visuel kommunikation kan – og ikke fordi eleverne nødvendigvis selv skal blive fotografer: ”Det handler ikke om, at de skal blive fotografer. Det er jo heller ikke alle, der lærer at spille guitar, som bliver musikere.”. Alligevel er der elever, som Tao kan lære noget af, når det kommer til fotografere: ”Jeg bliver ofte gjort opmærksom på, at entusiasme og nysgerrighed sagtens kan slå faglighed”, fortæller Tao og tilføjer i den forbindelse, at

det ikke altid handler om at kunne tage smukke billeder, men i højere grad om at kunne imponere: ”Der kan tapetseres lokummer med smukke billeder, som ikke siger nogen noget, og om verden aldrig så et billede af en solnedgang igen, så har vi allerede set for mange.” I stedet bliver Tao ofte imponeret over elevernes evner til at komme væk fra de smukke filtre på Instagram og i stedet tage billeder, der rent faktisk fortæller noget: ”Det gode billede handler, for mig, rent faktisk om alt andet end fotografi. Giver det mening?” spørger Tao, og kigger på mig. Og lige dér må jeg indrømme, at det, for første gang under vores samtale, bliver lidt som frisuren under den hvide kasket på Taos hoved: Lidt langhåret.


håndboldildsjæl ansat som daglig leder i Fortuna Af Emil Kondrup

Nicolai Leth Klinge startede pr. 1/9 som daglig leder hos et af dansk kvindefodbolds flagskibe: Fortuna Hjørring. Det til trods for, at det er en anden sport, der har fyldt næsten hele hans liv. ”Det er første gang i mit liv, hvor størstedelen af min tid og mit fokus er gået med andet end håndbold. Det kan jeg godt mærke, at jeg skal vænne mig til.” Sådan fortæller Nicolai Leth Klinge om en af de personlige udfordringer, der har været ved at starte et nyt job i fodboldklubben Fortuna Hjørring, hvor han sportsligt er på udebane. ELITEHÅNDBOLD I IKAST Det har altid været håndbold, der har fyldt i størstedelen af Nicolais vågne timer. En sport som sendte ham på både efterskole og efterfølgende sportsakademi i Ikast. Her spiller han i løbet af sine ungdomsår på topniveau, inden han som førsteårs-senior kom til HC Midtjylland, der netop var rykket op i den bedste danske håndboldliga. En tid, der ikke var uden udfordringer: ”Der endte det med, at jeg sad på bænken, eller endda omme bagved bænken og fik træsplinter i måsen. Der blev jeg ret hurtigt træt af at spille håndbold.” Nicolai vælger alligevel at blive i klubben sæsonen ud, mens han sideløbende færdiggør sin gymnasieuddannelse. Herefter kaldte Aarhus, hvor han efter ophold i Aarhus Håndbold og Skovbakken ender i Odder, som på daværende tidspunkt er en topklub i 1. division med ambitioner om at rykke op. En tid som Nicolai også husker tilbage på som en god tid, hvor glæden ved håndbold atter blev fundet. Både fordi der var masser af spilletid på et godt hold, men også fordi mange hans håndboldkammerater fra Aarhus spillede i samme klub.

FRA BUSTUR TIL BUNDESLIGA På en bustur på vej til en kamp kommer Nicolai til at sidde ved siden af holdkammerat Christopher Mohr, som udover at kunne prale med at have spillet OL for Storbritannien, også har en far med samarbejdsaftaler i tyske håndboldklubber. Blandt andet klubben Tusem Essen, som de bliver enige om, at de skal prøve at sende noget video til – selvom Nicolai ikke ligefrem ser sig selv på det niveau. ”Tussem Essen spillede på daværende tidspunkt i Bundesligaen – verdens bedste håndboldliga – og da han foreslog dem, må jeg indrømme, at jeg tænkte, at han havde taget munden lidt for fuld – men vi endte med at sende noget video derned.” Ved den efterfølgende hjemmekamp blev der sat kamera op, og her lykkes det Nicolai, på bare 25 minutter, at score 11 mål. En præstation som han med nordjysk beskedenhed kalder ”Rimelig godt ramt.” VIDEO, PRØVETRÆNING, KONTRAKT Tusem Essen er imponerede over videoen, og efter en uges prøvetræning i det tyske stod de klar med en kontrakt til resten af den igangværende sæson, og dermed gik en kæmpe drøm om i opfyldelse for Nicolai. ”Jeg kan huske, at jeg bare pakker lejligheden i Aarhus ned i seks sportstasker, tager dem på nakken og hopper på toget til Essen. Der bliver jeg taget imod, og der bliver sagt: ”Her er din bil, her er dit tøj – vi træner klokken 16.”” Desværre gik det som frygtet, og Essen klarede ikke skærene i Bundesligaen, og klubben havde derfor ikke økonomi til at forlænge Nicolais kontrakt medmindre han var klar til at gå så meget ned i løn, at han skulle arbejde ved siden af håndbolden:


”Hvis jeg havde fået det tilbud i den alder, jeg har i dag, så havde jeg aldrig tøvet. Men jeg var 21 år, og var ikke gået i gang med en uddannelse, og jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle – så jeg turde ikke.” HJEM TIL HJØRRING I stedet prioriterer Nicolai at få en uddannelse i hus, og han vender derfor tilbage til barndomsbyen Hjørring, hvor der netop var opstartet en idrætsprofil på seminariet, som han kom ind på: ”Det var lidt en nødløsning, for det var sent i optagelsesforløbet, fordi vi var så tæt på studiestart.” Uddannelsesforløbet betyder dog ikke, at håndbolden bliver sat i bero, og sideløbende med sit studie spiller Nicolai 2. division i Frederikshavn, senere 1. division, og da han starter på sit fjerede år på seminariet, får han pludselig for alvor en håndboldmæssig hjemve: ”Hjørring Håndbold, som er min barndomsklub, var på det tidspunkt røget så langt ned i rækkerne, at det gjorde ondt i mit hjerte. Samtidig med dét, var jeg nået til et sted i Frederikshavn, hvor vi ikke økonomisk eller sportsligt kunne blive enige om, hvordan tingene skulle hænge sammen.” Derfor blev 1. division skiftet ud med serie 2, men der blev dog ikke skiftet ud på alle holdkammeraterne, idet både Nicolais lillebror, Tobias, og en flok kammerater også skiftede til Hjørring. Og det er ikke svært at mærke på Nicolai, at han virkelig brænder for Hjørring Håndbold: Det er ikke blot klubben han spiller i, fordi den ligger i byen, hvor han bor. Det kommer blandt andet til udtryk, da han efter kort tid i klubben ikke bare spiller på førsteholdet, men også sideløbende agerer sportslig leder. Vel at mærke ganske frivilligt. ”Jeg stod for det kommercielle, det praktiske, det sportslige, den

daglige ledelse, al kontakt til samarbejdspartnere, og så spillede jeg også selv.”

timelærer, og hvis der var brug for en vikar. Alligevel kunne han mærke, at det ikke var det han brændte for:

Det betyder, at Nicolai kan se tilbage på en periode, hvor han, sideløbende med sit arbejde som timeansat på Halvorsminde Efterskole, brugte 40-50 timer om ugen på håndboldklubben:

”Jeg blev ikke glad for at stå og undervise i dansk og tysk på Halvorsminde, selvom jeg synes, det er et fantastisk sted. Jeg kunne mærke, at jeg har en lederfugl i maven – og altid har en kæmpe lyst, et kæmpe drive, til at få ting til at ske.”

”Jeg har aldrig skulle begynde at regne min timeløn ud – men det har omvendt heller aldrig været min drivkraft.” FUCK JANTELOVEN Sådan stod der på den t-shirt Anja Andersen havde på under en DM-finale i Slagelse i 2003, og hvis ikke det var fordi Nicolai på kampdage er nødt til at bære spillertøj, kunne man fristes til at tro, at en trøje med samme tekst ville passe ham. I hvert fald mener han, at en by som Hjørring kan være et svært sted at have store armbevægelser: ”Vi har lige spillet en hjemmekamp, og hvis man kommer ned i hallen, så ligner det ikke et 3. divisionshold. Der er 40 til spisning, skilte langs siden og bannere oppe. Så vi slår det jo op til at være stort, men det skal vi også, hvis vi gerne vil være et 1. - eller 2. divisionshold.” Og det er noget, Nicolai fornemmer, at der kan være lokale i området, som synes, er i overkanten: ”Den ærgerlige del i at være i en by som Hjørring er, at det giver nogle knubs på vejen. Der er for meget jantelov, og man må for Guds skyld ikke tro, at man er noget.” Alligevel er det med stolthed i stemmen, at Nicolai fortæller, at han under sin tid som sportslig leder, som sidenhen blev gjort til en deltids-stilling, endte med at få Hjørring Håndbold fra 65 til 180 medlemmer. Disse bedrifter skete, mens han sideløbende underviste på Halvorsminde Efterskole, både som fuldtidsansat,

FORTUNA HJØRRING TOG KONTAKT Nicolai trængte altså til luftforandring og delte derfor et jobsøgningsopslag på Facebook. 124 delinger senere tog Fortuna Hjørring kontakt, og det endte med en stilling som daglig leder, som han tiltrådte i d. 1/9. En klub som han er stolt over at repræsentere. ”I min optik er der jo ingen tvivl om, at Fortuna Hjørring er en kæmpe klub. De spiller Champions League hvert år, spiller med om danske mesterskaber, og de har et stort, velfungerende akademi. ” Rollen som daglig leder med en masse kasketter er noget, som Nicolai har masser af erfaring med fra sin tid i Hjørring Håndbold. Alligevel er en stor forskel, at han ikke skal gøre det hele selv, men at han i stedet sørge for, at det bliver gjort. ”Det er ikke mig, der beslutter, hvem vi skal hente af nye spillere, eller hvem der skal være træner. Det er til gengæld mig, der sørger for, at der er nogen, der har styr på opholdstilladelserne til vores udenlandske spillere, at nogen får indhentet børneattester på vores trænere, og at det er de rigtige budgetter, der kommer ind til kommunen for vores medlemstilskud.” Til dagligt deler han kontor med seks andre, og det at han som 28-årig er yngst i flokken, ser han ingen udfordringer i. I stedet nyder han at have fået kollegaer, som han dagligt kan sparre med, og som kan give flere øjne på dagligdagens problematikker.

”Jeg forsøger, så godt som muligt, at blive oppe i helikopteren. Det er det, jeg er bedst til, og heldigvis også det, jeg er ansat til: At have over blikket og kunne vurdere, hvor vi skal have vores fokus.” DANNELSE – ORDENTLIGHED - BETYDNING Selv er Nicolais fokus på Fortuna Hjørring. Ikke bare når han er på arbejde, men i alle hans vågne timer. Sådan er han nemlig som person. Ekstremt dedikeret og arbejdsom – og det er noget, som han mener, han har tillært sig i elitesportsmiljøet i Ikast. ”Jeg kommer aldrig til at have et arbejde bare for at gå på arbejde. Det er min person og min livsstil – og min måde at være på – som jeg tager med ind i det. Jeg vil sætte mit præg og give min tid og min kærlighed, hvis det er projekter der tænder mig”, fortæller Nicolai og understreger, at der er tre ord, der er enormt vigtige for ham i alt hvad han foretager sig: Dannelse, som han fik med sig fra sin tid i Ikast, ordentlighed, som for Nicolai handler om altid at gøre sit bedste og betydning, der ligger i en tro på, at alt hvad man gør, har en betydning for noget. HJØRRING ER MIN BY Noget der også har en betydning for Nicolai er Fortuna Hjørrings placering på landkortet. Det er nemlig ikke bare hvilken som helst by for ham: ”Jeg er simpelthen så glad for at bo i Hjørring. Jeg bor her med min kæreste, og der skal godt nok ske noget ekstraordinært til at få mig væk herfra.” Til gengæld er drømmejobbet svært at forene med en adresse i postnummer 9800: ”Sportslig leder i Kiel har været drømmen altid. Og så bor man nok ikke i Hjørring.”


POPULÆRT SOM ALDRIG FØR Nordjyske - torsdag den 26. september 2019 Efterskolen er populær som aldrig før: Hver anden ung får lov at have “det allerbedste ungdomsår” Nogle efterskoler konkurrerer om elever ved at tilbyde mange rejser, andre ved at tage socialt ansvar. DET ALLERBEDSTE UNGDOMSÅR Et år på efterskole er det bedste. Der er fællesskab, venskab, kammerater og fede ferier til farvestrålende steder. Det er den stærke fortælling, der har været med til at gøre, at et rekordstort antal unge i år går på efterskole. En anden faktor er, at der er forældre, der har råd til og er villige til at betale de 50.000 til 70.000 kroner, som et efterskoleår koster - udover de rejser, der måtte være, og det beløb staten lægger i det. Det er udgangspunktet for, at alle efterskoler - også de 30 nordjyske - på søndag åbner dørene for at sikre næste års elevgrundlag. Fortællingen, hvor stærk den end er, er dog ikke den eneste opskrift på et godt ungeliv. IKKE NØDVENDIGT FOR ALLE Forstander på Halvorsminde Efterskole, Jens Beermann, mener eksempelvis ikke, at det hverken er godt eller nødvendigt for alle unge at komme på efterskole. - Hvis man har haft et godt grundskoleforløb, været aktiv i foreningslivet og har en god og sund hverdag, så kan du også indgå i forpligtende fællesskaber, sådan som man lærer på en efterskole, siger Jens Beermann og tilføjer, at det heller ikke er alle unge, der trives lige godt med at leve tæt sammen med en hel masse andre teenagere. Derudover forstår han selvfølgelig godt, at unge gerne vil på efterskole, og han ser det som efterskolernes opgave også at tiltrække elever, som umiddelbart ikke selv tør - eller som har forældre, der ikke har råd. EFTERSKOLERNES DAG Alle 30 efterskoler i Nordjylland åbner dørene for besøg, når der 29. september er Efterskolernes Dag. Aldrig har så mange gået på efterskole som i år. I følge Efterskoleforeningen er 30.069. Det er næsten hver anden ung, der får mulighed for at opleve et skoleår, der efter loven skal have fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Han oplever, at der til Efterskolernes Dag kommer forældre, hvis barn slet ikke har lyst til at komme ud af bilen og ind på skolen, men som efter lidt overtalelse alligevel ender med at have oplevelsen af at have haft ”det bedste år”. For den anden del, dem, hvis forældre ikke har råd, har Jens Beermann én besked: - Alle skal have råd til at gå på Halvorsminde Efterskole. På en efterskole lærer man at være helt tæt på andre unge, også at dele værelse som Sofie Jensen og Nanna Mariegaard. Han henviser til, at skolen - udover de puljestøttemidler, som alle efterskoler har adgang til, men som ikke alle bruger - selv har mulighed for at yde ekstra økonomisk støtte til elever. Det takket være eksempelvis sponsorater, fonde og velvillige virksomheder. SOCIALT ANSVAR Han fortæller også, at alle landets efterskoler anerkender at have et socialt ansvar - der er bare forskel på, hvor stort fokus man har på det. Efterskolerne må tage et socialt ansvar, siger forstander på Halvorsminde Efterskole Jens Beermann. Der er efterskoler - eksempelvis med en elitesportprofil eller mange udlandsrejser - der henvender sig til andre målgrupper, men for en klassisk efterskole er det, synes Jens Beermann, en forpligtelse at tiltrække andre elever, end dem, der bare kommer af sig selv. Det betyder for Halvorsminde, at omkring hver femte elev har, hvad han kalder for et særligt behov for at komme på efterskole. Og det klassiske er i denne sammenhæng, at man sætter elevernes dannelse højest - og højere end eksempelvis mange rejser. - Vi sælger fælles rengøring, fællessang og fællesgymnastik, siger han og lægger dog en lejrskole i København og en skitur oveni. Efterskolerne kæmper trods årets rekordhøje elevtal om eleverne, og det er de færreste skoler, hvor man som for år siden, skulle tilmelde sig år i forvejen for at få en plads. NORDJYSKE-bussen var på besøg på Halvorsminde Efterskole forud for Efterskolernes Dag.


FÆLLESSKABET ER DET VIGTIGSTE Nordjyske - onsdag den 2. oktober 2019 Emil, Camilla og Christoffer er vilde med efterskolelivet: Fællesskabet er det vigtigste På Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole er eleverne sammen i stort set alle deres vågne timer. Hør tre elever fortælle om deres nye hverdag, hvor det sociale samvær betyder mest

På Halvorsminde er sammenholdet stærkt. Foto: Bente Poder

Eleverne på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, der ligger lige uden for Hjørring, har kun gået der i et par måneder, men de har allerede knyttet tætte bånd. Blandt andre Christoffer, Camilla og Emil, der her fortæller om sammenholdet på Halvorsminde.


CAMILLA POULSEN, 16 ÅR, PROFILFAG: CARE

Hvorfor ville du gerne på efterskole? - Jeg var meget genert i folkeskolen, så jeg håber, at jeg kan blive lidt mere åben over for andre – og få nogle gode minder med herfra. Jeg har kun gået her i et par måneder, men jeg er allerede blevet bedre til at snakke med andre mennesker.

- Her er man jo sammen med sine venner hele tiden, så man får et meget tæt bånd, siger Christoffer. Foto: Bente Poder

CHRISTOFFER CLAUSEN, 14 ÅR, PROFILFAG: IVÆRKSÆTTER OG EVENT Hvorfor ville du gerne på efterskole? - I folkeskolen havde jeg det virkelig ikke godt. Jeg hadede hver eneste morgen, når jeg skulle af sted. Og så snakkede jeg med min familie om at tage på efterskole. Min papbror går her også, så det passede jo fint.

Hvordan er det at gå på efterskole? - Det er meget lærerigt, og det er mere socialt her end i folkeskolen, fordi man sover sammen og er sammen døgnet rundt. Det kan godt være lidt stressende at være sammen med folk hele tiden, for der er ikke meget privatliv. Men fordelen er, at man får tætte venskaber – og en masse minder. Hvad skal du, når du er færdig på efterskolen? - Jeg overvejer at læse til SOSU-assistent, men jeg ved det ikke helt endnu. Hvad er din drøm? - På et tidspunkt vil jeg rigtig gerne arbejde i en vuggestue.

EMIL HERRMANN MEYER, 16 ÅR, PROFILFAG: EVENTPILOT Hvorfor ville du gerne på efterskole? - Da jeg var yngre, var jeg meget genert. Hvis jeg skulle præsentere noget, for eksempel, kunne jeg godt blive rigtig nervøs. Så jeg ville gerne ud af min comfortzone og blive lidt mere selvstændig – og der har det hjulpet at komme herop.

Hvordan er det at gå på efterskole? - Det er ti gange bedre end folkeskolen. Man har ikke nær så mange skoletimer – matematik, dansk, engelsk og så videre – og så er det sociale liv meget bedre, for man lærer hinanden at kende på en helt anden måde. Her er man jo sammen med sine venner hele tiden, så man får et meget tættere bånd.

Hvordan er det at gå efterskole? - Det har været fantastisk at møde en masse nye mennesker. Man snakker med alle. Der er et stærkt sammenhold, og vi har det rigtig godt med hinanden, og lærerne er meget imødekommende. Vi tilbringer stort set hele dagen sammen, så det giver også noget ekstra.

Hvad skal du, når du er færdig på efterskolen? - Det ved jeg faktisk ikke endnu. Overhovedet ikke. Men den del gør de også meget for heroppe – vi har for eksempel været på besøg hos Tech College i Aalborg, hvor vi prøvede en masse ting. Jeg ved ikke, hvad jeg vil, men det er noget, jeg håber, jeg finder ud af, mens jeg er her. Hvad er din drøm? - Jeg vil gerne være streamer – streame spil og have en masse seere. Det har jeg også prøvet lidt, men der blev jeg ikke ret stor. Det kunne jeg godt tænke mig, men det er svært at blive stor og få mange seere. Men det er nok min store drøm lige i øjeblikket.

- Det har været fantastisk at møde en masse nye mennesker. Man snakker med alle. Der er et stærkt sammenhold, og vi har det rigtig godt med hinanden, siger Emil Herrmann Meyer. Foto: Bente Poder

Hvad skal du, når du er færdig på efterskolen? - Det ved jeg ikke med sikkerhed. Jeg valgte efterskolen for at finde ud af, hvad jeg vil næste år. Men jeg regner med en gymnasieuddannelse. - Det kan godt være lidt stressende at være sammen med folk hele tiden, for der er ikke meget privatliv. Men fordelen er, at man får tætte venskaber – og en masse minder, siger Camilla Poulsen. Foto: Bente Poder

Hvad er din drøm? - Hvis jeg virkelig skal drømme stort, vil jeg gerne være astronaut. Eller racerkører. Eller politimand ligesom min far.


OTTE ELEVERS REFLEKSIONER Nordjyske - onsdag den 2. oktober 2019 Efterskoleelever med savn, angst og mobning i bagagen: Læs otte unges stærke, personlige beretninger. Deres baggrund er vidt forskellig - nogle har haft store udfordringer i folkeskolen. Mød otte elever fra Halvorsminde Efterskole der fortæller om deres liv - og om fællesskab på godt og ondt.

Fra venstre Michelle Kristensen, Victor Yde Larsen, Lau Kvist Nielsen, Julie Holm Laursen, Jarl Pilgaard Thomasberg, Laus Juul Pedersen, Mathilde Wisborg Fog og Natasha Lukina Pedersen. Foto: Bente Poder


. . .

6 Perspektiv

NORDJYSKE Stiftstidende Onsdag 2. oktober 2019

BUSSEN

”Jeg var bange for, hvad folk skulle synes om mig” Jarl Pilgaard Thomasberg 16 år og fra Jerup Linje: Håndværk Gang: Svalegangen Værelse: Hvepseboet

er det ved at gå//påProfil: Kultur og samfund Lau Kvist Nielsen //Hvad 16 år og værste fra Aalborg efterskole? Jeg gik også her på Halvorsminde sidste år, og det er ret træls, at de har skubbet tidsplanen med et kvarter, så vi spiser klokken 7.15 og 12.15. Til gengæld er aftensmaden klokken 18. Det er meget forvirrende. Ellers er det træls, hvis folk ikke bidrager til fællesskabet - og ikke vil være med i det. På en efterskole er det jo meningen, at man skal være som én stor familie.

nok - og jeg tænkte meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg er ikke diagnosticeret med angst, men min læge sagde, at det godt kunne være dét, jeg led af. Min angst forsvandt i løbetCalifornien af den første uge, jeg Michelle Kristensen // 15 år og fra Long Beach, // Iværksætter var her. Det var jo en helt ny start. Alle var så flinke.

“MAN SKAL LIGE VÆNNE SIG TIL ALLE REGLERNE” Hvad er det værste ved at gå nye relationer på ingen tid. på efterskole? Hvad er det bedste vedDet styrker jo ens sociale at gå på

Der er mange regler, og dem kompetencer. Og så sker efterskole? de andre, mender det må vi tage med, Det bedste for sådan er det jo også i en familie. skal man lige vænne sig ertil.helt klart helefællesskatiden noget. En måned bet. Det er absolut I forhold folkeskolen har jeg funføles påSelven måde somtilmeget Man må for eksempel ikke fantastisk. følgelig er der nogle, der ikke kan li- det ud af, at ikke alle mennesker er besøge andre på værelserne længere tid. efter klokken 21. Og man skal være på sin egen gang klok- Hvad skal du bruge dit efterken 22. Nogle gange kan skoleår til? det også være hårdt, at man Jeg gik på Sct. Mariæ Skole i er sammen 24-7. Men det er Aalborg i 10 år, og jeg tænkte, primært, hvis der i forvejen er at jeg gerne ville have et år noget, som går én på. inden gymnasiet, hvor undervisningen ikke bare var konHvad er det bedste ved at gå stant tavleundervisning. Hvor på efterskole? man også kunne lave nogle Det er lidt en modsætning andre, fede ting. Jeg kom her til det, jeg lige har sagt. For op, fordi jeg synes de havde selv om det kan være hårdt nogle spændende linje- og at være sammen profilfag. Efter efterskolen vil Juliehele Holm tiden, Laursen år og fra Ballerup er det også fedt.13Man har alle jeg gerne på Katedralskolen Linje: Håndværk og teknik omkring sig hele så i Aalborg. Måske på musiklinGang:tiden, Stjernegangen Værelse: man kan få udviklet enPollux masse jen.

skal duFAMILIE bruge dit efterskoleår “JEG SAVNERHvad MIN til? Sidste år følte jeg mig ikke klar til RIGTIG MEGET” at gå på en ungdomsuddannelse.

Så jeg ville lige tage et år mere. Og så vil jeg gerne bruge året til at forøge min vennekreds og blive mere social. Jeg kunne godtbedste tænke mig at bliHvad er det værste ved at Hvad er det ved at gå vepå tømrer, så jeg tager måske på være på efterskole? efterskole? EUC Nord i Hjørring. Måske kan jeg Jeg savner rig- finde Du en erlille virkelig tæt alle de lejlighed ogpå slå mig røvhuller. Der er min faktiskfamilie også nogle tig meget. Jeg er fra Califorandre, og det er lærerigt. sammen med én eller to andre. gode mennesker i verden. Jeg var ikke gladog for min at gå imor folkeskole. Jegog nien, og far Det bedste er også, at man var bangeer for,stadig at jeg ikke varJeg god ser søster dér. kan få en dybere forbind-

dem først til jul, hvor jeg rejser hjem, og så skal jeg blive her på Halvorsminde, indtil jeg rejser hjem til sommer. Min far er dansk, min mor er amerikaner, og jeg er født i Californien. Jeg er her for at lære om dansk kultur og historie. Jeg vil også gerne lære at tale dansk, for det vil være nemmere, hvis jeg kommer tilbage, når jeg bliver ældre.

else til hinanden og stærkere venskaber.

Hvad skal du bruge dit efterskoleår til?

“Folk kommenterer på min alder, fordi jeg kun er 13 år” Hvad er det værste ved at gå på efterskole? Det er helt klart min alder. Jeg er kun 13 år, så folk kommenterer helt vildt meget på det. De kalder mig “lillepigen”, dels på grund af min

Den ene ting er, at jeg måske finder ud af, om jeg kunne tænke mig at studere i Danmark engang. Den anden er, at jeg også håber, at jeg bliver mere moden i løbet af året. Jeg tror det, for det er jo noget helt særligt at være så langt fra sin familie. Jeg er hjælp, jeg har brug for, og det er nødtJeg tilholder at ståmig på heller egneikke ben. godt. tilbage for at spørge i timerne - det er helt naturligt. Skolen er også god til at lave fælles aktiviteter. Vi fik et rigtig godt fællesskab på de første uger, og derfor snakker alle med alle. Det var kun de første tre dage, hvor det var akavet i spisesalen, fordi ingen sagde noget.


Jarl Pilgaard Thomasberg // 16 år og fra Jerup // Profil: Håndværk

Natasha Lukina Pedersen // 16 år og fra Hirtshals //Profil: Care

”JEG VAR BANGE FOR, HVAD FOLK SKULLE SYNES OM MIG”

“JEG HAR UDVIKLET MIG HELT VILDT PÅ EFTERSKOLEN”

Hvad er det værste ved at gå på efterskole? Jeg gik også her på Halvorsminde sidste år, og det er ret træls, at de har skubbet tidsplanen med et kvarter, så vi spiser klokken 7.15 og 12.15. Til gengæld er aftensmaden klokken 18. Det er meget forvirrende. Ellers er det træls, hvis folk ikke bidrager til fællesskabet - og ikke vil være med i det. På en efterskole er det jo meningen, at man skal være som én stor familie.

Hvad er det bedste ved at gå på efterskole? Det bedste er helt klart fællesskabet. Det er absolut fantastisk. Selvfølgelig er der nogle, der ikke kan lide andre, men det må vi tage med, for sådan er det jo også i en familie. I forhold til folkeskolen har jeg fundet ud af, at ikke alle mennesker er røvhuller. Der er faktisk også nogle gode mennesker i verden. Jeg var

ikke glad for at gå i folkeskole. Jeg var bange for, at jeg ikke var god nok - og jeg tænkte meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg er ikke diagnosticeret med angst, men min læge sagde, at det godt kunne være dét, jeg led af. Min angst forsvandt i løbet af den første uge, jeg var her. Det var jo en helt ny start. Alle var så flinke.

Hvad skal du bruge dit efterskoleår til? Sidste år følte jeg mig ikke klar til at gå på en ungdomsuddannelse. Så jeg ville lige tage et år mere. Og så vil jeg gerne bruge året til at forøge min vennekreds og blive mere social. Jeg kunne godt tænke mig at blive tømrer, så jeg tager måske på EUC Nord i Hjørring. Måske kan jeg finde en lille lejlighed og slå mig sammen med én eller to andre.

Hvad er det værste ved at gå på efterskole? I begyndelsen var det svært for mig at vænne mig til, at jeg skulle bo sammen med en hel masse andre og ikke hjemme hos min familie. Det var en svær overgang. Det er mit tredje efterskoleår. De første to år gik jeg på Bjerget Efterskole, som ligger ved Thisted. Det er en lille efterskole med 60 elever. Efter to år dér følte jeg, at jeg var klar til en stor efterskole med 130 elever.

Hvad er det bedste ved at gå på efterskole? Det bedste er det fantastiske fællesskab, man får. Det er skønt, at vi er sammen lige fra morgenstunden, når vi synger sammen. Og så er der heller ikke så stort et skel mellem lærerne og eleverne, fordi vi er så tætte og også er sammen i fritiden. Jeg føler, at lærerne er en slags ven, fordi vi er så meget sammen i fri-

tiden også. Det betyder også noget, at jeg er tryg med de venner, jeg har. Når vi tager på tur sammen, deltager alle, og jeg kan godt lide, at alle hjælper hinanden. Hvis én er alene, er der altid nogen, der går hen til vedkommende. Skoleformen i folkeskolen var ikke så god for mig. Lærerne hjalp ikke rigtig til i timerne, og eleverne var heller ikke så søde. Det er helt anderledes på en efterskole. Der altid hjælp at hente både hos lærere og elever. Man udvikler sig meget på en efterskole. Jeg har udviklet mig helt vildt.

Hvad skal du bruge dit efterskoleår til? Jeg skal bruge året til at udvikle mig mere fagligt og til at blive klogere på, hvad jeg gerne vil være. Måske skal det være noget med mennesker, så måske peger det i retning mod sosu-assistentskolen.


Laus Juul Pedersen // 17 år og fra Aalbæk/Sindal // Profil: GameDesign

Victor Yde Larsen // 16 år og fra Lendum // Profil: Eventpiloter

“JEG BLEV MOBBET, FORDI JEG VAR SÅ TYND”

“JEG DRØMMER OM AT OVERTAGE MIN FARS GÅRD”

Hvad er det værste ved at gå på efterskole?

Hvad er det bedste ved at gå på efterskole?

Det værste er nok, at man skal dukke op til ting, selvom man ikke gider. At fællesskabet forpligter. Jeg blev mobbet rigtig meget i folkeskolen, så jeg har brugt tiden på at spille computer det meste af mit liv, og for sådan én som mig kan det være svært altid at være sammen med nogen. For jeg er blevet så vant til at være alene. Jeg blev mobbet, fordi jeg er så tynd og undervægtig. I folkeskolen kunne de andre finde på at sige, at jeg ikke ville overleve vinteren, fordi jeg er så tynd. De begyndte også at kalde mig “den vandrende pind”. Jeg gik 4. klasse om, fordi jeg blev mobbet så meget, så det her er mit 11. skoleår. Hele mit liv har jeg fået at vide, at jeg er grim, så jeg tager det ikke så tungt længere. Jeg farvede mit hår i forgårs, fordi min egen leverpostejfarve minder mig om alle de år, hvor jeg er blevet mobbet.

Det lyder måske mærkeligt, når jeg lige har sagt, at det er træls, at fællesskabet forpligter, men det bedste er faktisk, at der er mulighed for at være sammen med rigtig mange. Det er dejligt at opleve at få en god kemi med lærerne og de andre elever. Sidste år gik jeg på efterskole i Tjele mellem Viborg og Randers, og det er helt sikkert det bedste år i mit liv. På en normal folkeskole møder man om morgenen og går hjem om eftermiddagen. I min folkeskoletid lavede jeg ikke noget med de andre uden for skoletiden. Sådan er det ikke på en efterskole. Her laver man alting sammen. Så det er skidt, men det er også godt.

Hvad skal du bruge dit efterskoleår til?

Jeg skal finde ud af, hvad jeg gerne vil. Lige nu har jeg tænkt på at blive it-supporter. Jeg skal måske også arbejde med at komme ud af min forsigtighedszone.

Hvad er det værste ved at gå på efterskole? Jeg synes faktisk ikke, man kan sige, at noget er “det værste”. Nogle gange tænker jeg selvfølgelig, at nu kunne jeg godt lige bruge lidt ro. Jeg bor på fire mands-værelse, og i begyndelsen var der meget larm. Nu bor vi så kun tre, fordi der var én, der blev smidt hjem, så nu er vi kun tre til at larme. Man er ikke så tit alene på en efterskole, men jeg savner det egentlig ikke, for jeg tager jo hjem i weekenderne. Sidste år var jeg på efterskole i Hørby, og der var maden lidt bedre - det var lidt mere mormor-mad.

Hvad er det bedste ved at gå på efterskole? Det bedste er sammenholdet. Man får en oplevelse for livet. Og nu hvor jeg tager to år på efterskole, så får jeg jo to oplevelser for livet! Sidste år var rigtig godt, og det her

tegner også rigtig godt. Jeg har valgt efterskole, fordi jeg var skoletræt, så jeg tænkte, at jeg skulle have 9. klasse og 10. klasse på efterskole. Jeg har valgt event, fordi undervisningen er anderledes. Og så har jeg valgt “træ og metal”. Jeg er også i værkstederne uden for timerne. Jeg er landmandssøn, så jeg er vant til at bruge hænderne.

Hvad skal du bruge dit efterskoleår til? Efterskoleåret skal modne mig, inden jeg skal på landbrugsskole næste år. Min drøm er at overtage min fars gård eller få mit eget lille sted. Det kunne jeg godt tænke mig. I min familie er det traditionen, at man følger i sine forældres fodspor. Jeg har to storebrødre. Den ene er blevet skolelærer, den anden er landmand, og han arbejder samme sted som min far.


Mathilde Wisborg Fog // 15 år og fra Svenstrup // Profil: Naturvidenskab

Julie Holm Laursen // 13 år og fra Ballerup // Profil: Håndværk og teknik

“PÅ EN EFTERSKOLE KAN MAN IKKE HAVE EN FACADE”

“FOLK KOMMENTERER PÅ MIN ALDER, FORDI JEG KUN ER 13 ÅR”

Hvad er det værste ved at gå på efterskole? Det værste for mig er det med, at man hele tiden er omgivet af mennesker. For det meste er det selvfølgelig fedt og hyggeligt, men det kan også være svært en gang imellem. Jeg kan godt få dårlig samvittighed, når jeg siger, at jeg gerne vil være lidt alene. Folk skulle jo nødig tro, at jeg ikke vil dem. Jeg er nok bange for, at de skal føle sig afvist.

Hvad er det bedste ved at gå på efterskole? Fællesskabet er netop det bedste ved efterskolen, så det er meget dobbelt. Det er netop på grund af fællesskabet, at jeg overhovedet er taget på efterskole. Jeg vil gerne opleve efterskolelivet på godt og ondt. Man får så mange nye fede venskaber, og der bliver bare skabt noget helt specielt mellem os.

Når man er tvunget til at være sammen uden for skolen, ser man folk, som de er. Man kan simpelthen ikke have en facade, som man måske har i folkeskolen. Man ser hinanden på alle tidspunkter af dagen. Når man er ked af det. Når man er træt. Når man er grim. Man lærer også sig selv megagodt at kende. Jeg har lært, at jeg er meget mere åben, end jeg havde troet og at jeg rigtig godt kan lide at være sammen med andre mennesker.

Hvad skal du bruge dit efterskoleår til? Jeg går her, fordi jeg gerne ville have efterskoleoplevelsen - og har lyttet til min bror, der har fortrudt, at han ikke tog et år på efterskole. Jeg er ret sikker på, at jeg skal på STX, når jeg er færdig her. Måske på Aalborg Katedralskole.

Hvad er det værste ved at gå på efterskole? Det er helt klart min alder. Jeg er kun 13 år, så folk kommenterer helt vildt meget på det. De kalder mig “lillepigen”, dels på grund af min alder, men også fordi jeg ikke er så høj. De gør det for sjov, og jeg vil ikke sige, at det er mobning, men det er bare trættende i længden.

Hvad er det bedste ved at gå på efterskole? Det bedste er nok, at de blander eleverne fra 8., 9. og 10. klasse i alle tre årgange, så man bliver ikke opdelt, som i normale folkeskoler. På den måde får man et større sammenhold, fordi man snakker med alle - uanset årgang. Vi er mange på skolen, der har problemer fagligt, og vi bliver delt op efter niveau. Jeg vil skyde på, at jeg selv er på 6. klasses niveau, for

jeg blev mobbet så meget i folkeskolen, at jeg fagligt er kommet bagefter. Jeg får den hjælp, jeg har brug for, og det er godt. Jeg holder mig heller ikke tilbage for at spørge i timerne - det er helt naturligt. Skolen er også god til at lave fælles aktiviteter. Vi fik et rigtig godt fællesskab på de første uger, og derfor snakker alle med alle. Det var kun de første tre dage, hvor det var akavet i spisesalen, fordi ingen sagde noget.

Hvad skal du bruge dit efterskoleår til? Jeg elsker allerede oplevelsen af at være på efterskole, så jeg vil også på efterskole i 8. og 9. klasse. En af de andre har gået i Dronninglund sidste år og taler godt om det, så der vil jeg måske gå næste år. Og så komme tilbage og tage 10. klasse på Halvorsminde.


challenge og medie pü tur til løkken i september


Periode 1940 - 1950

sommerholdet 1927

Nr. 2 fra højre Andreas Nielsens hustru Anna Nielsen samt husholdningslærerinde frk. Arnkiel. Nr. 2 fra venstre Ellen Nielsen som elev.

Periode 1950 - 1960

Henny Jensen, Jytte Bæk, Else Nyholm Hansen


køkkenet dengang og i dag I havltredserne blev skolekøkkenets gamle indfyringskomfur afløst af et moderne elkomfur. Indfyringskomfuret skulle efter brugen slibes blank i “knofedt”. Det gamle skolekøkken fra 1925 blev nedrevet i 1979. I dag får køkkenlederen Karin Jensen hjælp fra Gitte Juhl Klit, Louise Bundgaard, Jane Nielsen og Benjamin Parker foruden fire elever på skift.


Årstal 1947

Årstal 1959

1960-69

Spisesalen i den røde hovedbygning på Halvorsminde er fra 1935


spisesalen dengang og i dag Husholdningstimer fra skolekøkkenet på Halvorsminde. Fra midten af tresserne deltog drenge og piger i den samme undervisning. Idag bruges den samme spisesal og der serveres seks måltider om dagen i den hyggelige atmosfære. Elever og lærere spiser sammen i spisesalen til de tre hovedmåltider, morgenmad, middagsmad og aftensmad, hvor maden er anrettet på buffetborde.


Bestyrelsesmøde på Halvorsminde

Jeppe

Jens

Jane

Niels

Mogens

Mette

“Kloge Hænder” bygger i parken


Fra venstre bordtennistrÌner Yuhan Chen sammen med Yoyo, den første fuldtidsstuderende elev pü Halvorsminde fra Kina.


nye medarbejdere på skolen CECILIE NØRGAARD Mit navn er Cecilie, 21 år gammel og er i gang med mit 3. sabbatår. Ved siden af min funktion som gymnastiklærer på Halvorsminde, arbejder jeg i en vuggestue. Jeg har i rigtig mange år undervist i gymnastik på både junior- og ungdomshold, og har derved fundet ud af, at jeg godt kan lide at lære fra mig og være sammen med unge mennesker. Jeg drømmer om et arbejde som efterskolelærer, derfor har jeg søgt ind på læreruddannelsen i Hjørring til januar. Derudover er det bare fedt at være en del af Halvorsminde og få et indblik i livet som efterskolelærer. HELLE SKOV LARSEN Jeg hedder Helle og er 49 år. Jeg er uddannet lærer og har tidligere arbejdet i Aalborg Kommunes grundskole. Før jeg besluttede mig for at blive lærer, boede jeg blandet andet to år i det sydlige Tyskland. Her kom jeg virkelig til at holde af det tyske sprog, den tyske kultur, tyskerne og ikke mindst Tyskland. Jeg elsker også at lære nyt, og jeg har derfor for nylig haft uddannelsesorlov i 2 år. Her tog jeg en ”Cand. pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk” ved Aarhus Universitet. Nu underviser jeg i tysk og billedkunst på Halvorsminde, og det er jeg rigtig glad for. Men hvorfor netop Halvorsminde? Fordi jeg altid har hørt en masse godt om Halvors måde at drive skole på, og fordi jeg kan se mig selv være en del af Halvors værdier og alle de spændende projekter, som skolen repræsenterer. JAKOB VIBERG ELLERIIS 23 år - young gun. Jeg startede mit virke som efterskolelærer på Dronninglund Efterskole i mit 19. leveår, som “ung-lærer”. Det indebar musik, aftenvagter og alverdens sjove tiltag. Efter noget tid i Dronninglund og Aalborg med musik og efterskoleliv i højsædet tog jeg til Aarhus, hvor musikken stadigvæk fyldte, men arbejdet blev erstattet med en stilling i en børnehave. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde ramt plet første gang. Jeg vendte snuden mod Hjørring (igen), og fik lov at arbejde på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Her underviser jeg i musik, medie, Eventpilot og tysk - min drømmestilling, simpelthen. Det er fag, hvor man i allerhøjeste grad kan få lav til at arbejde projektorienteret, og intet gør mig mere stolt end at se mine elever lykkedes med et projekt. Det kan være en koncert, en fotoudstilling, en comedy night eller noget tysk street-art. Jeg tager alle oplevelserne med, og anser mig selv som værende rimelig heldig.

LOUISE BØDKER LINDKVIST Mit navn er Louise Bødker Lindkvist. Jeg er 37 år gammel og bor i Hjørring med min mand Lasse og vores to børn. Jeg er uddannet lærer i 2007 med linjefag i bl.a. dansk, hjemkundskab og idræt. Jeg har tidligere arbejdet som folkeskolelærer og digital redaktør ved et firma, der laver undervisningsmaterialer. Men jeg savnede kontakten med eleverne, og derfor blev det til Halvorsminde. For på Halvorsminde er der højt til loftet, gode rammer, fællesskab og masser af tryghed alt det, der skal til for, at de unge mennesker kan blomstre. Det er jeg vild med. Når jeg ikke er på Halvorsminde elsker jeg at kokkerere, motionere og bruge tid med familien. Det bliver også til en enkelt håndboldkamp i ny og næ.

MORTEN JOHANSEN Jeg hedder Morten, er 30 år gammel, og kommer fra Sønderjylland. Efterskolelivet har altid for mig stået som noget helt særligt. Et sted hvor man kan hjælpe hinanden, og få en helt speciel connection, som ikke helt kan beskrives, hvis ikke man selv har prøvet det. Jeg har i over halvdelen af mit liv undervist i gymnastik og været fysisk træner på landsholdet for unicykling, Danish Freestyle Team, som deltager i VM. Jeg kommer også med en lang række andre ting i bagagen, som gør at jeg i år underviser i gymnastik, spring, E-sport og Gamedesign her på Halvorsminde.

MICHAEL CHRISTIANSEN Jeg har været efterskolelærer i 30 år, først på Hanherreds Ungdomsskole ved Fjerritslev og så på Stidsholt Idrætsefterskole. Jeg har gennem årene undervist i dansk, håndbold, engelsk, historie, biologi, geografi, lystfiskeri, badminton, fodbold og flere andre ting. Jeg er gift med Ann, som er skoleleder på en lille privatskole, vi har 2 børn, Mads på 29 som er lærer og Mia på 27 som er socialpædagog. Og så er jeg morfar til Agnes. Når jeg ikke arbejder går min fritid bl.a. med håndbold. Jeg har været træner i mere end 40 år på alle planer, bredde som elite. Jeg er med i JHFs Børne-Unge-udvalg, er primus motor i Projekt Høje Piger, Divisons- og Talenttræner uddannet bl.a. fra Aalborg Trænerskole og jeg har været aktiv dommer i snart 40 år. Den smule fritid jeg ellers har, bruger jeg på jagt, lystfiskeri, badminton og lidt golf. Jeg har de sidste to år arbejdet som fritidsjobkonsulent i Hjørring, hvor jeg har hjulpet unge med at få kontakt til arbejdsmarkedet. Det var et spændende job, men efterskolearbejdet betyder rigtig meget for mig, og jeg er utrolig glad for at være kommet til Halvorsminde.

SANNE KALLEHAUGE Jeg hedder Sanne og er 39 år. Jeg er født og opvokset i Tversted, hvor jeg efter mange år væk fra byen, nu er bosat igen. Jeg er uddannet lærer i 2014 og har siden første dag på seminariet været bevidst om, at jeg en dag gerne ville arbejde på en efterskole. I år gik den drøm i opfyldelse og jeg nyder hver eneste arbejdsdag her på Halvorsminde. Jeg er vild med nordiske sprog og forsøger ved enhver given lejlighed at liste lidt svensk eller norsk ind i min undervisning. Mit år på Halvorsminde er kun lige begyndt, og jeg glæder mig til de mange fantastiske faglige og fælles oplevelser der venter forude.

VIBEKE BUDOLFSEN Jeg kommer fra Tårs, vokset op på landet og har benene solidt plantet på jorden. Bare ikke lige når det gælder gymnastik. Jeg har altid dyrket gymnastik og elsker alt ved det. fællesskabet, energien og udviklingen. Derfor underviser jeg også i gymnastik på Halvorsminde. Når du ikke finder mig i hallen, har jeg altid gang i tusind andre opgaver. Jeg kan nemlig ikke lade være.

STINE BUSK Jeg hedder Stine, 27 år gammel og bor i Vodskov med min kæreste Mathias. Jeg har i mange år drømt om at blive efterskolelærer, derfor søgte jeg på Halvorsminde Efterskole. Jeg har selv gået på efterskole og før jeg startede på Halvorsminde, arbejdede jeg et år på en anden efterskole. Jeg har i mange år gået til gymnastik både rytmisk- og springgymnastik. Dét at jeg kan kombinere min passion for gymnastikken med lærergerningen, har altid været en drøm. Ydermere er det fedt at arbejde med unge mennesker, der godt vil være en del af noget større.


Drømme er bedre end mål Så snart din navlestreng er klippet, starter jagten på et mål. De første år er det forældrenes mål om, at du skal være sød og nuttet, behandle alle pænt og helst også være god til at handle ind, uden at skrige, så de andre forældre ikke kigger. Når du rammer børnehaven starter en helt anden målbevidst vej - mod den øverste hylde i samfundet. Børnehavebørn vurderes løbende for at se, om de er skoleparate. Om de taler godt nok kan allerede give forældremøder, når barnet er 3 år - og de skal gerne kunne tal og skrive deres eget navn, minimum. Da jeg gik i børnehave, tjekkede de kun om jeg kunne finde ud af at række fingeren op, så var det ellers afsted med mig. Børnehavebørnene sendes i børnehaveklasse - eller nulte, som det så konstruktivt hedder - også der var min skoletid præget af leg, sandkasse, langsomt at lære at sidde mere stille - og ellers bare spise farveblyanter. I dag er det reelt som en første klasse, fuld kraft på alle pumperne, nu skal der viden ind i

Af Jeppe Søe Formand for bestyrelsen på Halvorsminde

børnene og vi vurderer løbende med nationale tests og sociale vurderinger af parathed. Uden skyggen af blik på forskellighed. Derfra går det kun fremad mod et mål i fremtidens liv, som vi alle kæmper for at nå. Der er vejledere, som skubber dig afsted i den rigtige retning og viser den hurtigste vej til målet. Vi halser afsted og vil vise verden, at det kører godt for os. Vi vil vise undervejs, at vi nærmest er i mål. Da jeg flyttede hjemmefra fandt jeg 12 kvm i KBH med en hjemmelavet reol, en ølkasse og en madras. I dag vil vi vise, at vi allerede har succes, så et udflytterhjem har de seneste designerting - et hjem der signalerer, at vi allerede er i mål. Men da vi ikke er, må vi tage kviklån. Og så introduceres stress, da vi jo ikke har indtægten til at leve som vores mål, før vi er i mål. Hvis man synes, det ville være godt med et sabbatår eller et år på efterskole, så får man at vide, at det er

dumt, når man jo ER klar til gymnasiet. Men hvad betyder det at være klar? Det er sikkert korrekt, at hvis ens eneste livsmål er at nå i mål, så skal man skyn-de sig derhen. Så er det bare at følge linjerne på banen og spurte afsted. Den slags folk er ofte utålelige! Det er dem, der bare løber uden at vide hvorfor. De drøner gennem livet for at opnå deres mål - og kan endda trampe på andre for at komme først, uden at opdage det. De smider deres el-løbehjul på fortovet, fordi det er der, de skal af - og vil skide på, om der er andre der falder i det. Det værste liv jeg kunne forestille mig, er da et målrettet liv. Sikke meget man går glip af undervejs. Er man målrettet, kommer der skyklapper på siden af hovedet og så opdager man aldrig livet. Eller stopper op for at se, om der er en spændende omvej, der kunne vise sig at være en genvej. Eller måske nyder det lidt undervejs. Er man målrettet, bliver man jo


overhalet, hvis man tager sig en pause. Jeg holder meget mere af at have en drøm. Og jeg har mange. Der er i min optik stor forskel på mål og drøm. En drøm gør, at man tænker på et sted, som man gerne vil opleve på rejsen - men åbner for, at der kan være andre veje dertil. En drøm er heller ikke noget, man vil opnå på kort tid - men noget langsigtet der giver plads til at leve undervejs. Når man når en drøm, er man ikke i mål. Man drømmer videre... Da jeg var dreng satte jeg mig faktisk et mål. Jeg ville være journalist, og det skulle fandme gå stærkt. Jeg oksede mig gennem skolen og udvalgte nøje de fag, som jeg vidste jeg skulle bruge - og droppede mit engagement i alle andre. Den dag i dag aner jeg intet om fysik/kemi og skal tælle på fingre for at gange eller dividere - mens jeg er stærk i dansk og samfund og lign. fag, som jeg dengang målrettet valgte ud som målbare.

Gudskelov har jeg forældre, der insisterede på, at jeg skulle på efterskole. Indtil da var jeg målrettet gået efter et liv som skrivende journalist på en avis - men så skulle jeg pludselig spille hovedrollen som Orla Frøsnapper og deltage i en musical. Der stod jeg på scenen og elskede hvert sekund. At arbejde med kroppen, ansigtet, spille roller og tale - og derfor fandt jeg ud af, at det måske skulle være TV fremfor avis, holde foredrag og bruge mig selv på en anden måde. Og at jeg måske kunne finde andre veje, for at nå min drøm. Jeg blev voksen på efterskolen, jeg fik selvtillid og jeg fik troen på, at livet har mange forskellige veje at gå ad - der alle kan ende med at blive en drøm. Siden har jeg haft mange drømme. Nogle når jeg, andre når jeg med sikkerhed ikke. Det har ingen betydning, fordi jeg lever undervejs. 4 år efter min efterskole var jeg nyhedsvært på lokalTV og endte hurtigt landsdækkende. Jeg takker udelukkende efterskolen for, at være den døråb-

ner til livet, som jeg ikke havde fået øje på i grundskolen. Den formede mine drømme og sendte mig afsted på den rejse, der er selve livet. Uden skyklapper, uden at skulle nå det hele på kort tid - og uden at træde på andre undervejs. Mange spørger, hvorfor det beviseligt lykkes for efterskoler at skabe stærkere unge mennesker. Det er svært at svare konkret på. Forskere og ministre kan ikke pege på, hvorfor efterskolen virker så fantastisk på unge, der står på tærsklen til voksenlivet. Det kan ikke sættes ind i ministeriets Excel-ark. Men vi kan alle konstatere, at det virker. Det ved den million danskere, der har været elever på efterskole, siden skoleformen blev opfundet - og det ved de, der lige nu render rundt på Halvorsminde for at finde fodfæste i livet. Og hvis du også ved det, så sig det videre!


Elevmøde 2020 Skolen og elevforeningen indbyder alle tidligere elever til at deltage i elevmødet lørdag den 16. maj 2020. PROGRAM 11.00 Velkomst og frokost for 5, 10, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 65 og 70 års jubilarer 13.30 Møde i hallen for alle tidligere elever med kaffebord og underholdning, gymnastikopvisning og elevforeningens generalforsamling. Dagen slutter ved 17-tiden. For deltagelse i elevmødet betales 30 kr. Der udsendes ikke invitation til medlemmerne så skriv allerede nu elevmødet ind i den nye kalender for 2020. JUBILARER Til jubilarsammenkomsten vil der blive sendt indbydelser til følgende årgange: • • • • • • • • • • •

5 års jubilarer (2014-15) 10 års jubilarer (2009-10) 20 års jubilarer (1999-00) 25 års jubilarer (1994-95) 30 års jubilarer (1989-90) 40 års jubilarer (1979-80) 50 års jubilarer (1969-70) 60 års jubilarer (vinter 1959-60 & sommer 1960) 65 års jubilarer (vinter 1954-55 & sommer 1955) 70 års jubilarer (vinter 1949-50 & sommer 1950) Ældre årgange er også meget velkomne.

Alle, der ønsker at deltage i jubilarstævnet, bedes tilmelde sig til skolen senest en uge før. For deltagelse i jubilarsammenkomsten kl. 11.00 betales 100 kr. Dette er også inkl. et jubilarbillede samt elevmødet om eftermiddagen. HJÆLP OS MED ADRESSER TIL JUBILARHOLDENE Der findes ikke længere brugbare adresselister på de gamle elevhold, så I må selv hjælpe med at samle adresser på jeres holdkammerater. Navnelisten findes i årsskriftet fra jeres årgang. Hvis I er nogle stykker der går sammen om opgaven, så går det som regel bedst. Når skolens kontor senest en måned før elevmødet får adresserne – gerne på mail til kontor@halvorsminde.dk, så vil der herefter blive sendt indbydelser ud (gerne på mail) med nærmere program.


elevmøde 2019


5 Ã…RS JUBILARER (2013-14)


10 ÅRS JUBILARER (2018-09)

20 ÅRS JUBILARER (1998-99)


25 ÅRS JUBILARER (1993-94)

30 ÅRS JUBILARER (1988-89)


40 ÅRS JUBILARER (1978-79)

45 ÅRS JUBILARER (1973-74)


50 ÅRS JUBILARER (1968-69)

60 ÅRS JUBILARER (1958-59)


60 ÅRS JUBILARER (1959)

65 ÅRS JUBILARER (1953-54)


65 ÅRS JUBILARER (1954)

70 ÅRS JUBILARER (1948-49)


Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole Halvorsmindevej 107 - 109 9800 Hjørring www.halvorsminde.dk

Profile for Anne Mette Schrøder Søerensen

Øjeblikke 2019  

Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole

Øjeblikke 2019  

Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole