__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby Et forbindelsesled mellem to boligområder

Anna Leah Skands & Mathias Marcus Hansen Afgangsprojekt 2020 Arkitektskolen Aarhus


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby Et forbindelsesled mellem to boligområder Afgangsprojekt Forår 2020 Arkitektskolen Aarhus Studio 1C, Building Transformation Navn: Stud. Nr.: Vejleder:

Anna Leah Skands & Mathias Marcus Hansen 2015113 2014243 Karen Olesen


Indledning

Dette afgangsprojekt har til formål at omdanne et introvert erhvervsområde, således at det får en ny identitet og bliver bindeled mellem et eksisterende almennyttigt boligområde og en nyudviklet bydel. I dag er det eksisterende erhvervsområde placeret mellem to boligområder uden at være en del af disse. Med mure, hegn og beplantning indkapsler erhvervsområdet sig selv og bliver dermed en barriere mellem de to forskellige boligområder. Problemstillingen centrerer sig om at nedbryde dele af denne barriere og skabe et mere diversificeret område, som har forskellige inddelinger med specificerede grader af private og offentlige rum, hvorved man muliggør en forbindelse mellem de to boligområder. Ved transformationen af det introverte erhvervsområde udarbejdes et overordnet greb for området med fokus på både at bibeholde erhvervet og kombinere dette med bolig samt en ekstrovert funktion, som kan sammensmelte de forskellige socialklasser i de to boligområder i nærområdet.


”Min oprindelige vision for Håndværkerbyen var at videreudvikle området med flere offentlige funktioner såsom en børneinstitution, et fælles udstillings- og salgslokale og meget mere.” Ole Vinter, arkitekten bag Håndværkerbyen


Indholdsfortegnelse 01 Projektets relevans Afsæt Intention Målgruppe

s. 6 - 13

02 Konteksten Valbys historie Grønttorvets historie Relationen til Grønttorvet og Elleparken

s. 14 - 17

03 Analyse og registrering Registrering af værksteder Opbygningen af Håndværkerbyen Facade- og kældertypologi

s. 18 - 29

04 Valg af program Research af program Programlægning af Håndværkerbyen Kvm-oversigt

s. 30 - 37

05 Eksisterende tegningsmateriale Oprindelige plan- og snittegninger

s. 38 - 43

06 Transformationsstrategi Dogmesæt Modelstudier Transformationsstrategi Formstudier til tagform Konstruktionsgreb Subtraktion Addition Sammensmeltning af program og greb

s. 44 - 61

07 Tegningsmateriale Offentlig bygning Materialeundersøgelse Modelstudier Renderinger Værkstedsbolig

s. 62 - 97

08 Sammenfatning Konklusion

s. 98 - 101

09 Bilag Elleparken Helhedsplan Lokalplan nr. 462 Grønttorvsområde Kildehenvisninger

s. 102-109


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


01 Projektets relevans Følgende afsnit vil gennemgå afsæt, intention, målgruppe i gennem kortlægning, diagrammer og fakta


Afsæt Afgangsprojektet tager udgangspunkt i et erhvervsområde i Valby, København placeret på Værkstedsvej syd for det gamle Grønttorv. Håndværkerbyen blev opført i tre etaper, hvor de første bygninger blev bygget i 1953 af Københavns Kommune, delvis finansieret med midler fra den amerikanske Marshall-hjælp. Anlægget blev tegnet af arkitekten Ole Vinter. Siden fulgte endnu to byggeetaper i 1957 og 1961 (dog er den sidste etape af bygninger i ringere kvalitet end de to første).

1953

1957

1961

De tre byggeetaper

Håndværkerbyen er den første værkstedsby i Danmark og siden et forbillede for mange kommuners nyudlagte industrikvarterer. Derudover er byen et eksempel på, hvordan amerikanske planlægnings-idealer blev tilpasset til Danmarks småindustri, som fortsat udgjorde en stor del af dansk erhvervsliv. Håndværkerbyen i Valby blev derfor model for, hvordan værkstedsbyer skulle udformes og planlægges med henblik på at skabe gode vilkår for industriarbejderne. Håndværkerbyen blev etableret for at huse de små virksomheder/håndværkere, som skulle flytte ud af det indre København som følge af en sanering af gamle baggårds-virksomheder i brokvartererne. De første virksomheder, der rykkede ind i Håndværkerbyen i 1950’erne, var maskin- og værktøjsfabrikker, metalvarefabrikker, bogtrykkerier, metalsliberier og andre. I dag er virksomhederne mere blandede, og der er kommet flere kreative fag til, såsom kunstnere og fotografer. Håndværkerbyen er i dag placeret mellem to boligområder med hver deres identitet - det tidligere Grønttorv samt et almennyttigt boligbyggeri, Elleparken, mod syd. Elleparken er bygget i år 1948. Det nye byområde på det tidligere Grønttorv består af forskellige boligblokke i 2 til 7 etager, mens Elleparken består af 12 længehuse i 4 etager placeret om store gårdrum. Ved hjælp af mure, hegn og beplantning indkapsler Håndværkerbyen sig selv og bliver derved en barrierer for sammensmeltningen af disse to boligområder.

8


Privat

NuvĂŚrende forbindelser

Offentlig

Ă˜nskede forbindelser

9


Intention Intentionen med dette afgangsprojekt er at transformere et introvert erhvervsområde til et delvist ekstrovert tilbud for lokalområdet. Dette gøres ved at tildele området både beboelse og offentlige funktioner og dermed skabe et bindeled mellem de to nærliggende boligområder. Målet er at introducere nye offentlige funktioner som værksteder, udstillingsområder og café, som kan tiltrække besøgende fra nærområderne. Disse offentlige funktion vil også fungere som Håndværkerbyens ansigt ud af til og danne et samlingspunkt. De nyetablerede offentlige værksteders styrke er, at de kan bidrage socialt og lærerigt til Valby samt understøtte Håndværkerbyens identitet. De permanente kunsthåndværkere kan blandt andet bidrage til den daglige drift af værkstedsfaciliteterne og give råd og vejledning til den almene borger. Som en tilføjelse til denne gentænkning af Håndværkerbyen vil der blive tilføjet permanente boliger som et tilbud til den enkelte værkstedsejer, og i det offentlige program vil der være midlertidige boliger til besøgende gæstekunstner fra ind- og udlandet, så de kan fordybe sig i deres håndværk/projekt. Gæstekunstnerne fra ind- og udlandet kan ligeledes benytte de offentlige værksteder i en kortere periode - alt dette for at skabe rotation og ny sparring i den kreative proces. Vi ønsker med bindeleddet at skabe en visuel og fysisk kontakt mellem Elleparken, Håndværkerbyen og Grønttorvet. Som en videreudvikling af lokalplan nr. 462 for de to områder tænkes dette bindeled som et grønt element. Derudover henvender de offentlige funktioner sig ud mod dette nye grønne strøg og danner et nyt samlingspunkt. Tidligere i vores problemformulering overvejede vi at etablere en sportslig facilitet i Håndværkerbyen for at imødekomme Københavns Kommunes ønske om, at Valby inden for den nærmeste fremtid blev til en grøn og sportslig by. Efter research af program valgte vi i stedet at tage udgangspunkt i Håndværkerbyens eksisterende program og gøre dele af denne offentlig.

10


11


Målgruppe Målgruppen består af 3 segmenter: den permanente kunsthåndværker, den midlertidige gæstekunstner og offentligheden.

12

1.

Den permanente kunsthåndværker er en beboer i Håndværkerbyen, som har sit eget private værksted med tilhørende bolig. Vedkommende er ikke fast bruger af de offentlige værksteder, men udstiller gerne sine værker i udstillingsområdet. Derudover kan de bidrage til driften af Håndværkerbyen ved at vejlede og rådgive besøgende i brug af maskiner. Den permanente kunstner kan også åbne sit værksted for nysgerrige offentlige gæster på visse aftalte tidspunkter af året.

2.

Den midlertidige gæstekunstner er besøgende fra ind- og udlandet og opholder sig i en kortere periode i Håndværkerbyen og benytter sig af de offentlige værksteder samt andre offentlige faciliteter. De får tilbudt et værelse med eget bad/ toilet og soveplads øverst i den offentlige bygning og deler køkken og opholdsstue med 4 andre gæstekunstnere. Efter endt ophold kan deres værker blive udstillet i udstillingsområdet.

3.

Offentligheden består af besøgende fra lokalområdet, Elleparken og Grønttorvet såvel som resten af Valby. De besøgende kommer enten med deres eget materiale eller køber det på stedet, og bliver derefter vejledt af de ansatte i værkstederne med inspiration i Godsbanens værksteder i Aarhus C. Det tiltænkes, at de ansatte kommer fra de eksisterende værksteder i Håndværkerbyen og bidrager til den daglige drift af de offentlige værksteder på skift. Den almene borger kan under besøget se løbende udstillinger og få forfriskninger i caféområdet.


Den permanente kunsthåndværker 1 kunstner, 1 værksted, 1 bolig

Midlertidig beboelse

Den midlertidige gæstekunstner

Værksteder Offentligheden

13


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


02 Konteksten Følgende afsnit vil gennemgå det historiske aspekt samt nuværende situation af Valby i gennem fakta


Valbys historie Valby blev anlagt i omkring år 900 ved foden af Valby Bakke, og i dag er det en bydel i Københavns Kommune. På få årtier bygges en kæmpe provinsby, og der anlægges et stort og driftigt industrikvarter tæt på godsbanen. Store virksomheder flytter til Valby, andre opstår her som nye - og hovedlinjen er, at de anlægges mere eller mindre samlet i ét område med rimelig luft omkring - og med boliger anlagt i umiddelbar nærhed. Gode arkitekter, som Louis Hygom (1879-1950), Henning Hansen (1880-1945) og Chr. Mandrup-Poulsen (1880-1945), fik opgaverne til at udføre industribygningerne. De blev udført i gode og holdbare materialer. Industrikvarteret blomstrer og bliver et af Danmarks største samlede fra denne periode. Richs, Trifolium, Henkel, F.L.Smidth, Stelling, Aller, Plumrose og Porcelænsfabrikken Norden bliver hermed identificeret med Valby. Der er i alle tilfælde tale om virksomheder placeret i så gode og solide huse, at de ville kunne og kan leve århunreder endnu - også anvendt til andre formål end de oprindelige.

Ansatte på Valby Maskinfabrik

Grønttorvets historie Tilbage i 1950erne lå Københavns Grønttorv på det nuværende Israels Plads i København, hvor Torvehallerne i dag er placeret. Her stod frugt-, grønt- og blomsterhandlere hver dag på torvet og solgte deres produkter til butikker i København og omegn. I takt med at bydelen og Grønttorvet voksede, blev området for småt og kunne ikke længere understøtte den stigende trafik og de mange handlende. I 1958 lå Valby stadigvæk uden for Hovedstaden. Her var der langt bedre forhold og plads til frugt-, grønt- og blomsterhandlerne. For 10 år siden gentog historien sig, da Københavns Grønttorv igen måtte rykke rødderne op på grund af de store trafikmængder, pladsmangel og behov for vækstmuligheder. Grønttorvet er i dag kendt som Copenhagen Markets og ligger i Høje Taastrup uden for København, mens det gamle Grønttorv i Valby får nyt liv og danner ramme om en grøn, moderne bydel.

16

Daværende Grønttorv


Relationen til Grønttorvet og Elleparken Håndværkerbyen er indskrevet i lokal- og helhedsplanen for Grønttorvet, som er under en gennemgribende omdannelse fra industrikvarter til en ny og grøn bydel. Området kommer til at rumme 2.300 nye blandede boliger, en 23.000 m2 stor central park og små byrum. Visionen for området er at skabe en bydel med plads til alle, og hvor fællesskaber vokser på kryds og tværs. Lokalplanen lægger stor vægt på byrummet og forbindelser, som skal danne strukturen i udviklingen af Grønttorvsområdet. Der skal også skabes plads til forskellige typer af byliv for diverse aldersgrupper på alle tidspunkter af dagen. (Lokalplan nr. 462, Grønttorvet, s. 12) Herved tilstræber man at undgå for mange døde zoner, som kun er aktive i et meget begrænset tidsrum. Områdets nye byrum indgår i et varieret udbud af offentlige byrum, hvor der er plads til såvel støjende som mere stille aktiviteter. I udformningen af byrummene og i anvendelsen af specielt stueetagerne lægges vægt på at fremme tryghed og tilgodese de forskellige behov, som beboere, brugere og øvrige besøgende har. (Lokalplan nr. 462, Grønttorvet, s. 19) (Se bilag) Lokalplanen inddrager ligeledes Valbys vision om at blive en bydel med fokus på idrætsliv, blandede boliger/erhverv og med byrum af høj kvalitet. Herunder lægger lokalplanen i høj grad vægt på bedre stiforbindelser, der forbinder Valby på kryds og tværs og bedre adgang til de grønne områder, samt at byrummene indrettes til bevægelse, løb, leg og idræt. (Lokalplan nr. 462, Grønttorvet, s. 6) Håndværkerbyen er i kommuneplanen fra 2009 udpeget som kreativ zone, som skal tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder for kreative virksomheder. I lokalplanen foreslås det, at Håndværkerbyen skal fastlægges til blandet erhverv med mulighed for bl.a. kreative erhverv og indretning af beboelse i tilknytning til den enkelte virksomhed. (Lokalplan nr. 462, Grønttorvet, s. 26) Der er udarbejdet en helhedsplan for Elleparken, som lægger fokus på at skabe en sammenkobling til Grønttorvet samt skabe et attraktivt grønt boligområde. Barrieren brydes her delvist og lægger op til en forbindelse gennem Håndværkerbyen. (Se bilag)

17


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


03 Analyse og registrering Følgende afsnit vil undersøge Håndværkerbyen i gennem fotografi, registrering og diagrammer


Fotoregistrering af Håndværkerbyen

20

Facadetypologi

Kig mod Grønttorvet

Kig mod Elleparken

Facadetypologi

Gavl mod Værkstedsvej

Fællesbygningen

Interiør i Copenhagen Gym

Interiør i et værksted

Interiør i et værksted

Materialer i Håndværkerbyen

Facadetypologi i de 2 seneste etablerede bygninger


Fotoregistrering af konteksten

Barrieren mellem Håndværkerbyen og Grønttorvet

Grønttorvets miljø samt konstruktionen fra det tidligere Grønttorv

Den store park i Grønttorvet med daværende konstruktion

Barrieren mellem Elleparken og Håndværkerbyen

Elleparken

Facadetypologi i Elleparken

21


Oprindelig inddeling af værksteder Håndværkerbyen var som nævnt tidligere bygget over tre etaper, som hver især afspejler behovet på daværende tidspunkt. Den første etape bestod af tre shedtags klynger, som er kendetegnet ved at være opdelt i 8 mindre ensartede værksteder. Disse værksteder husede småindustri i form af et bogtrykkeri, væveri, guldsmede og lignende. Efterfølgende blev anden etape etableret, da behovet for større værksteder opstod. Disse værksteder bestod af 5 større shedtags klynger med en mere fleksibel og åben grundplan samt en fællesbygning, som husede bestyrelsen og en spisesal. De nyetableret værksteder indeholdte mere støjende erhverv såsom maskin- og metalfabrikker. Det var målet for arkitekten, Ole Vinter, og landsforeningen Dansk Arbejde at skabe bedre vilkår for småindustrien.

22


Garager Garager

Bestyrelse og

spisesal

Kedelfabrik Vognmand

Værksted

Værksted

Værksted Værksted

Maskinfabrik

Lager

Bogtr ykkeri

Værksted

Boghandel Maskinfabrik

Fiskefabrik

Autogummi Værksted

Værksted Værksted

Værksted

Glarmester

Værksted Væ rksted

Civilingeniø

r

Undervisnin glokaler

Omk lædnin

g

Værkstedsvej

Glashærderi Ukendt

Ukendt

Metalfabrik

Radiofabrik Litografisk Lys kopiering

værksted Metalfabrik

Garager

Bogbinderi Smedeværksted

Plastikfabrik

Bogtr ykkeri

Maskinfabrik

Læderfabrik

Væveri

Omk lædnin

g

Tømrer

Tømrer

Bogtr ykkeri Elektriker Guld- og sølv smed Metalsliberi Garager

23


Nuværende inddeling af værksteder Den oprindelige opdeling af Håndværkerbyen kan stadig aflæses på området. De små kreative værksteder er stadig delvist placeret i de første etableret klynger, mens de større fabrikker er placeret i klyngerne fra anden etape. Værkstederne mod nord er store og industrielle og den tidligere fiskefabrik er blevet til et fitnesscenter. Nogle af værkstederne står desværre også tomme. I dag bliver Håndværkerbyen både forbundet med de kreative erhverv og de mere industrielle erhverv.

24


Garager

Belysningsbu

Garager

tik

Hørecenter Billedkunstn er/ forfatter

Design

Maskinfabrik

Fotograf St ålfabrik

Sekundær ve j

Primær vej

Snedker

Sekundær ve j

Keramiker

Primær vej

Design

Copenhagen Gym

Bager

VVS

Scenedesign

Værkstedsvej

Labelprod.

Madprod.

Maskinfabrik

Garager

Glarmester

Printshop

Serigraf

Tømrer

Kunstner Billedkunstner Omk lædnin

g

Fysioterapeut Kunstner Primær vej

Labellager

VVS

Primær vej

Elektriker

Bogtr ykkeri Tømrer

Fotograf

Billedkunstner Kunstner Garager

Kreativ erhverv Håndværker/fabrikker Fysisk aktivitet Andet/tomt

25


Opbygningen af Håndværkerbyen Håndværkerbyen består af otte enetages værksteds-klynger med shedtage og plads til i alt 48 værksteder. Bygningerne har alle hvidmalede beton-rammekonstruktioner udfyldt med murværk i rød tegl. I gavlen sidder hovedsageligt fire ens vinduer eller tre ens vinduer og en indgangsdør i højre side. Der er delvis udgravet kælder og derudover forskellige småbygninger og garager. I dag er det beskedne industrikvarter et unikt eksempel på et vellykket værkstedsbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet. Det fremstår harmonisk og danner fortsat rammen om et velfungerende erhvervsområde med sin helt egen identitet. Derudover er Håndværkerbyen placeret tæt på diverse folkeskoler, Valbyparken og velfungerende infrastruktur i form af Gl. Køge Landevej og Holbækmotorvejen. Håndværkerbyen ses her i forhold til Grønttorvet og Elleparken, hvor der er et stort skalaspring. Dette distancerer Håndværkerbyen yderligere fra sine omgivelser, da den med sin lave skala virker fremmed for området.

1:500 Model

Det illustreres i den axonometriske tegning af Håndværkerbyen, hvordan især første byggeetape adskiller sig fra den anden. Dette kan aflæses i både kælderplan, værkstedsstørrelser samt fortætningen af rammekonstruktionen. Ligeledes ses de forskellige facade- og modultypologier på området.

1:500 Model

26


Shedtag

Konstruktion

Opbygning

Modul typologi

Facade typologi KĂŚlderplan

Kontekst

27


Facade- og kældertypologi Der findes fem forskellige facadetypologier i Håndværkerbyen. Disse henvender sig ligeledes til hver sin byggeetape. De to facader med de grønne døre tilhører første byggeetape. Disse facadetypologier afspejler det bagvedliggende modul grundet vinduesplaceringen. Modulet består af en forskydning i planerne med et toilet og lager i kælder samt tekøkken og kontor på 1. sal. Modulet er placeret i alle gavle i værkstederne fra første byggeetape. De tre sidste facadetypologier tilhører anden byggeetape og er anvendt i relation til værkstedernes behov. Som vist på modelfotos ses den tydelige forskel mellem første og anden byggeetape. Her ses det hvordan anden byggeetape har større rumligheder samt fuld kælderplan. Både opbygningen og modultypologierne i Håndværkerbyen har givet stort afsæt i vores transformation. Modul- og facadetypologien er blevet brugt som underlag for vores værkstedsbolig, som indskrives i det eksisterende modul. Opbygningen i resten af Håndværkerbyen har dannet grundlag for formen og konstruktionen af det offentlige anlæg, som placeres i bygningerne fra anden bygge etape grundet deres større rumligheder, kælder og fleksibilitet.

Facadetypologi

28


Facadetypologi

Modultypologi i værkstederne fra første etape

Den fulde kælderplan i værkstederne fra anden etape

Samlet udtryk med shedtagene

Indvendig opbygning

29


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


04 Valg af program Følgende afsnit vil give indsigt i en undersøgelse af lignende programmer på Sjælland og programlægningen af Håndværkerbyen


Research af program Valby Kulturhus Valby Kulturhus er en del af Kultur V, som er Københavns Kommunes samling af offentlige tilbud i byen. På Valby Kulturhus’ hjemmeside beskriver de huset, som værende et stort offentligt mødested med aktiviteter som Borgerservice, Copenhagen Fablab, studiepladser, udstillinger, åbne atelier, åbent grafisk værksted og åbent keramikværksted. Efter sitebesøget fik vi dog konstateret, at faciliteterne var af meget dårlig kvalitet og slet ikke tilstrækkelige. Fabrikken for Kunst og Design Fabrikken for Kunst og Design er en københavnsk non-profit-organisation på Amager. Fabrikken fungerer som produktions- og videnscenter for kunstnere og designere. Her produceres eksempelvis videokunst, foto, maleri, digtsamlinger, skulpturer, møbler og balkjoler. 53 atelierer har til huse hos Fabrikken, som ligeledes rummer en kæmpe stor produktionshal, der også bliver udlejet til events. Fabrikken er ikke offentlig tilgængelig. Fabrikkens indretning tydeliggjorde behovet for en stor produktionshal i vores projekt - et område som kunne rumme flere funktioner. VAK - Vestsjælland Arbejdende Kunstværksteder VAK er placeret i Jyderup - en times kørsel fra København. Det består af en række værksteder i form af træ- og metalværksteder, og alle disse værksteder blev brugt som et hjælpemiddel til deres primære fokus - støbning. Det er ikke offentlig tilgængeligt, men VAK har mulighed for logi til to kunsthåndværkere af gangen.

Værksted/udstillingsområde i Valby Kulturhus

Produktionshal i Fabrikken

Efter et interview med en af de ansatte på VAK kunne vi konstatere vigtigheden i beboelse tæt på værkstedsfaciliteterne, og et fællesrum for at højne det sociale aspekt og udvekslingen af erfaringer/kompetencer.

Metalværkstedet i VAK

32


Kunstkollektivet 8B Kunstkollektivet 8B - placeret i Odsherred, Vestsjælland - er et nyopstartet bo- og værkstedsfællesskab for billedkunstnere, der anvender keramik og tekstil i deres produktion. 8B er drevet af lokale frivillige i samarbejde med kunstnere i lokalområdet. Visionen for 8B er at tilbyde et professionelt bo- og værkstedsfællesskab i rolige omgivelser til keramik- og tekstilkunstnere, der ønsker at udvikle sig på et fagligt plan. Som beboer i 8B bliver man tildelt et privat værelse og en værkstedsplads, som man selv kan indrette. Kunstkollektivet er ikke offentligt tilgængeligt og henvender sig primært til udenlandske kunsthåndværkere. Efter et interview med en frivillig på stedet kunne vi igen konkludere, hvor vigtigt det er, at der er beboelse i tæt forbindelse med værkstederne. Den frivillige i 8B gav dog også udtryk for vanskeligheden ved at forbinde professionelle kunstnere med almene borgere. Godsbanen Godsbanen er et stort kulturelt kraftcenter placeret i Aarhus C med offentlige værksteder, udstillingshaller, en restaurant og udlejning af atelier/projektrum. Godsbanen har gode værkstedsfaciliteter indenfor tekstil, træ, metal, lasercutter, 3D-print og trykkeri. Alle værksteder er offentlige tilgængelige og benytter begrebet ”hjælp til selvhjælp” fra de værkstedsansatte. Godsbanen er et fremragende bud på velfungerende offentlige værksteder, som besidder et miljø og en kvalitet, som vi ønsker at inkorporere.

Atelier i Kunstkollektivet 8B

Keramikværkstedet på Godsbanen

Konkluderende erfaringer 1

Det er vigtigt med et stort multirum, som kan benyttes både til udstilling og som arbejdsrum i diverse skalaer for kunsthåndværkerne.

2

Det fungerer godt at blande forskellige typer af kunstnere/håndværkere, da der opstår en synergi mellem faggrupperne og deling af erfaringer og råd.

3

Ovenstående fungerer også godt med beboelse tæt på værkstederne. I opholdsrummene interageres der både socialt og arbejdsrelateret.

4

Det kan være en udfordring at blande professionelle med almene borgere fra byen. Fra de professionelles synspunkt er det en udfordring at besøgende kommer med ”hobby”-projekter. Dette kan løses ved at etablere private atelier til kunsthåndværkerne, så de har mulighed for at arbejde i ro.

33


Programlægningen af Håndværkerbyen

34


Uddybelse af funktioner

35


Rumprogram i Håndværkerbyen

36

Funktioner

Areal m2 (netto)

Offentlige værksteder Træ Metal Digital Keramik Tekstil Billedkunst Lager

145 116 80 92 36 40 336

Offentlige rum Café Køkken Personalerum m. omklædning Udstilling Administration Toiletfaciliteter, 5 stk. á 20 m2

233 130 47 500 13 100

Gæsteboliger (privat) Lejligheder, 8 stk. á 16,5 m2 Fællesrum, 2 stk. á 53,5 m2 Atelier, 6 stk. á 42,5 m2

132 107 252

Samlet offentligt

1868

Samlet privat

491

Værkstedsboliger (privat) Værksted Opholdsrum/køkken Toilet Soveværelse m. kontor

63 10 4 21


”Et underområde, Håndværkerbyen, fastlægges til blandet erhverv med mulighed for bl.a. kreative erhverv og indretning af boligfunktioner i tilknytning til den enkelte virksomhed.” Lokalplan nr. 462 Grønttorvsområdet (s. 26)

37


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


05 Eksisterende tegningsmateriale Følgende afsnit vil gennemgü et eksempel pü eksisterende plan- og snittegninger


Eksempel på eksisterende tegninger Blok E - Plantegninger Markering af valgte bevaret indervægge

Stueplan

Kælderplan

Blok E er den eneste bygningslænge i Håndværkerbyen, som har fuld kælder. Stueplanen i Blok E var en tidligere fiskefabrik, hvor der i dag er Copenhagen Gym. Kælderplanen dengang bestod af lagerrum. Den røde markering illustrerer de indervægge, som vi har valgt at bevare.

40


Blok E - Snit og facade

Længdesnit

Facader

Det fremgår af længdesnittet, at der er 2.20 m til tagfod og 5.60 m til kip. Den bærende rammekonstruktion er fundamenteret under kælderplan, og således gennemgående i bygningen. Der er høj kælder på 2.40 m til de bærende bjælker og 2.60 m til loftet. Blok A-E består udelukkende af tre facadetypolgier; en dør med tre vinduer, fire vinduer uden dør og fuldmuret uden åbninger. Alle facader lægger sig ind i den eksponerede rammekonstruktion.

41


Eksempel pĂĽ eksisterende tegninger Blok 1 - Plantegninger

1. sal

Stueplan

42


Blok 1 - Snit og facade

Snit

Det fremgår af de to snit, at der udelukkende er kælderplan under modulerne. Kælderopbygningen og modulopbygningen kan aflæses i facaderne grundet deres vinduesplacering.

Facader

43


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


06 Transformationsstrategi Følgende afsnit vil gennemgü proces gennem diagrammer og modelstudier og resultere i en transformationsstrategi


Dogmer som afsæt

1. Vi vil lade Værkstedsvej stå frit og beholde dens eksisterende funktion som gennemgående vej.

2. Vi vil beholde en fysisk eller visuel kontakt på de smalle sideveje.

3. Vi vil lægge fokus på Håndværkerbyens repetition, materialevalg og skala.

Grønttorvet Elleparken Håndværkerbyen

46


Subtraktion 1:1000 Modelfotos

Beholde Værkstedsvej som rygrad samt åbne op mod Grønttorvet

Åbne op mod Værkstedsvej og skabe et nyt centrum

Åbne op mod Elleparken samt Grønttorvet

Skabe forbindelser på tværs af det eksisterende system

Skabe strøgforbindelse gennem de forreste bygninger

Hybrid af strøg- og tværgående forbindelser

Skabe indre gårdrum som reference til Grønttorvet

Vores afgangsprojekt omhandler i høj grad forbindelsen mellem Elleparken og Grønttorvet. Vi har derfor valgt at arbejde med en strøgforbindelse via subtraktionen af det eksisterende.

47


Abstrakt rumorganisering 1:1000 Modelfotos Værksteder

Bolig

Udstilling/Café

Samlet volume lægger sig over passagen

Indsnævring af programstørrelse samt bibeholde den frie passage

Udfra vores opstillede dogmesæt har vi valgt at arbejde med en indsnævring af projektet og programmet samt bibeholde de smalle sideveje som en fysisk forbindelse.

48

Eksploderet volume griber fast i Fællesbygningen


Addition 1:500 Modelfotos

Bygningsklynge

Plan

Tværgående på det eksisterende

Plan

Lav viderebygning af eksisterende tagform

Plan

Repetition

Plan

49


Addition 1:500 Modelfotos

Større volumener med flad tagform som forbinder de eksisterende bygninger

Plan: Større volumener med flad tagform som forbinder de eksisterende bygninger

Enkle volumener med shedtag-inspireret tagform som holder passagen fri

Plan: Enkle volumener med shedtag-inspireret tagform som holder passagen fri

Som resultat af dogmesĂŚttet, subtraktionen og additionen har vi arbejdet os i retning af et mere komprimeret greb, som henvender sig ud mod den nye etablerede forbindelse.

50


Transformationsstrategi

Strategi: Sleeved Tilpasser sig det eksisterende system/grid

Strategi: Superimposition Bryder det eksisterende system/grid og skaber ny rytme

51


Superimposed // Sleeved 1:50 Modelfotos

Tilføjet facade trukket 1400 mm væk fra eksisterende facade

Tilføjet facade påsættes på eksisterende facade

Kvalitet i den rumlighed, som det superimposed-greb skaber

Ved anvendelse af superimposition opnår vi en tydelig kontrast mellem nyt og gammelt samt en øget kvalitet i de rumligheder, som skabes mellem additionen og det eksisterende.

52


Undersøgende snit Rumlige kvaliteter ved superimposition

53


Tagform Proces gennem snit/opstalt

ForlĂŚnger linjer fra den eksisterende tagform

Danne nye tageformer fra den eksisterende hĂŚldning

Eksempel pĂĽ den forskudte repetetive tagform

54


Konstruktionsgreb

Eksistrende grid og rammekonstruktion

1

Nyt volumen superimposed i det eksisterende grid

2

Nyt konstruktionssystem, som følger det eksisterende grid

3

Nyt konstruktionssystem inden for den eksisterende opdeling 4

55


Subtraktion Blotlægger konstruktionen, fjerner jorden mellem bygning D & E og skaber en tydeligere forbindelse mellem Håndværkerbyen og Grønttorvet ved at åbne op i Fællesbygningen.

Subtraheret

Resterende bygningsmasse

56


Addition To forskellige transformationsgreb: 1

Ren tilføjelse

2

Radikal transformation 2

1

Offentlige værksteder og midlertidige boliger, som etablerer sit eget fundament og bliver til et selvstændigt volumen i eksisterende kontekst

Værkstedsboliger som bliver en tilføjelse på den eksisterende konstruktion og bliver derfor et adderet lag i eksisterende kontekst

57


Sammensmeltning af program og greb Etablering af udeområdet og bevægelsen fra Elleparken Håndværkerbyen Grønttorvet

Bevægelse

58


Etablering af program i eksisterende og addition

Bevægelse Udstilling Café Lager Offentlige værksteder Fælleshus Bolig/atelier

59


Helhedsstudie 1:500 Modelfotos

Kig fra Elleparken mod HĂĽndvĂŚrkerbyen

60

Nye skalaforholde

Den direkte forbindelse og fordybningen i udeomrĂĽdet

Helhed

Forbindelsesled


Den grønne forbindelse

Vildt græs

Plantekasser

Træ-allé

1:1000 Samlet beplantningsplan

61


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


07 Tegningsmateriale Følgende afsnit vil gennemgü det endelige tegningsmateriale samt visualiseringer og modelfotos


Stueplan

64


Snit A-A

Snit B-B

Snit C-C

Snit D-D

65


Snit A-A

66


Eksisterende snit A-A

Transformeret snit A-A

67


Opstalt A-A

68


Eksisterende opstalt A-A

Transformeret opstalt A-A

69


Materialeundersøgelse 1:50 Modelfotos

Trækonstruktion beklædt med plademateriale

Overgangen mellem nyt og gammelt

70

Trækonstruktion og beklædning


Stålkonstruktion beklædt med plademateriale

Stålkonstruktion

Efter en materialeundersøgelse i både tegning og model kan vi konkludere, at vi benytter en stålkonstruktion med en beklædning af et plademateriale i vores tilføjelse. Stålkonstruktionen giver en mere industrielt tilgang, som vi mener kan komplimentere de eksisterende materialer i Håndværkerbyen godt. Opbygningen

71


Ankomst fra Grønttorvet

72


73


Udsnit af mødet mellem nyt og gammelt 1:50 Modelfotos

74


Nyt facadeudtyk

Nyt konstruktionssystem indenfor det eksisterende

75


Udsnit af mødet mellem nyt og gammelt 1:50 Modelfotos

76


Foyer

Superimposition

77


Foyer

78


79


VĂŚrkstedsbolig 1:50 Modelfotos

Ankomst til boligen samt den tilføjede konstruktion kan ses i loftet i vÌrkstedet

80


Konstruktionsprincip

Tilføjet bolig

Tilføjet konstruktion spændt mellem eksisterende rammekonstruktion

Subtraktion af taget

Eksisterende værksted

Værkstedsboligen er en mindre tilføjelse til det eksisterende. Det er, som tidligere nævnt, et tilbud til den enkle værkstedsejer, som giver værkstedsejeren mulighed for at udvide sit eksisterende værksted med køkken og en soveplads. Grundet den mindre tilføjelse er grebet så minimalistisk som muligt og adderer sig udelukkende på den eksisterende konstruktion. Derudover mimer tagformen den eksisterende tagform, så tilføjelsen respekterer de bevaringsværdier, som er skrevet i Lokalplanen nr. 462.

81


Opbygningen Eksisterende Tilføjet

6 5 7

1

82

1

Værksted

2

Køkken

3

Toilet

4

Lager

5

Soveværelse

6

Kontor

7

Tilføjet konstruktion

3

3

2

4


Opstalt A-A

Eksisterende opstalt A-A

Transformeret opstalt A-A

83


Tegningsmateriale af VĂŚrkstedsboligen Stueplan

Snit E-E

Snit F-F

Snit E-E

84


1. Sal

Snit E-E

Snit F-F

Snit F-F

85


Tegningsmateriale af Den Offentlige Bygning KĂŚlderplan

86


87


Den Offentlige Bygning Stueplan

Sn

88


nit C-C

Snit B-B

Snit D-D

89


Den Offentlige Bygning 1. Sal

90


2. Sal

91


Ankomsten fra Elleparken

92


93


Den Offentlige Bygning Snit A-A

Snit B-B

94


Snit D-D

Snit C-C

95


Udstillingsrummet

96


97


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


08 Sammenfatning Følgende afsnit vil konkludere pü afgangsprojektet


100


Sammenfatning Når man arbejder med transformation, og når man lægger et nyt program ned over et eksisterende bygningsvolumen, som blev bygget til et andet formål, vil tilpasningen og justering mellem det eksisterende og det tilførte naturligvis fylde en del i processen. Denne forventede tilpasnings- og justeringsproces ved enhver transformation bliver yderligere kompliceret, når beboelse og forløb skal gå op i en højere enhed på et tidligere erhvervsområde. Den største udfordring ved projektet har været at få tilpasset til det eksisterende, så det valgte dogmesæt blev overholdt. Vores afgangsprojekt skal medvirke til at Håndværkerbyen bliver et pejlemærke for området og et attraktivt tilbud for lokalbeboerne. Endvidere skabes der en naturlig forbindelse mellem de to boligområder - Elleparken og Grønttorvet. Transformationen tager ikke udgangspunkt i at omdanne Håndværkerbyen til noget nyt, men tværtimod bibeholde og understøtte det arkitektoniske særpræg samt videreudvikle området - gøre det mere ekstrovert. Vi transformerer ud fra et ønske om at bibeholde de nuværende bevaringsværdier, stipuleret af Københavns Kommune, samt videreføre den daværende arkitekts, Ole Vinter, vision for Håndværkerbyen - et levende og aktivt industrimiljø. Derudover er der en tydelig forskel mellem nyt og gammelt og dette understøttes af vores transformationsstrategi - superimposition. I samfundet er der en tendens til, at vi ofte river byggerier ned og bygger nyt frem for at gentænke det, som allerede eksisterer. Med projektet ønsker vi at fremhæve vigtigheden i at værne om den industrikultur, som har eksisteret i Valby. Ved etableringen af de offentlige værksteder i Håndværkerbyen skabes der et nyt attraktivt område, som ville kunne forbinde Elleparken med det moderne boligområde på Grønttorvet. Netop forløb og en ambition om at vores afgangsprojekt skal være realiserbart og fungere i virkeligheden har fyldt meget i processen. Vores proces har været således, at vi i afsættet for transformationen har arbejdet med en større kunstneristisk frihed, men i takt med, at vi er kommet længere ind i projektet, har selve konstruktionen og teorien fyldt gradvist mere. Vores proces har dermed været mærket af en sammensmeltning af arkitektonisk æstetik på den ene side og et konstruktivt princip på den anden.

101


Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby


09 Bilag Følgende afsnit vil indeholde diagrammer fra Lokalplan nr. 462, Elleparken Helhedsplan og kildehenvisninger


Bilag 01 Elleparken Helhedsplan

104


105


Bilag 02 Grønttorvsområdet, Lokalplan nr. 462

106


107


Grønttorvsområdet, Lokalplan nr. 462

108


Kildehenvisninger Værdifulde kulturmiljøer i København. Udgivet af Københavns Kommune. Internetadresse: https://www.sdr-hanssted. dk/index_htm_ files/produktionens-kbenhavn-hndvrkerbyen-i-valby.pdf?fbclid=IwAR2Q0FcohXJbPhU8F_im5kw4EWW43KS1_FhoxA9G_uqF7uJUTvGfoRVLjDg - Besøgt d. 21.01.2020 Håndværkerbyen Valby. Udgivet af Kulturministeriet. Internetadresse: https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/haandvaerkerbyen-valby/ - Besøgt d. 03.02.2020 Industri, Industri: 25 stk. dansk kulturarv. (2007). Gads Forlag. Københavns Kommune. (s.d.). Grønttorvsområdet: Lokalplan nr. 462 med tillæg nr. 2, 3 og 4 [Lokalplan]. Københavns Kommune. https://dokument.plandata.dk/20_3524130_1552378914712. pdf ?fbclid=IwAR0NqHBtk0hQECzv uq5LSH3z2T6Qv M K v B R w j x Z 4 I 1 6 R - K 9 OJ 2 G n a a j O k m OY % 2 0 - % 2 0 B e s%C3%B8gt%20d.%2020.01.2020 Olesen, Peter. (2000). Valby: Bevar mig vel. Borgen. (Originalværk udgivet 1988)

109


Profile for Anna Skands

Redegørelse af Afgangsprojekt 2020  

Samlet redegørelse af mit afgangsprojekt, "Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby".

Redegørelse af Afgangsprojekt 2020  

Samlet redegørelse af mit afgangsprojekt, "Gentænkning af Håndværkerbyen i Valby".

Advertisement