DYRENES STEMME
PELS POLEN PÅ VEJ MOD
PELSFORBUD
LANDBRUG ISLANDS BLODFARME UNDER PRES
DYREPOLITI STRAFFEN FOR DYREMISHANDLING BLIVER HÆVET
3 4 8 10 12 14 20
Indhold
LEDER Er vi der snart?
PELS
Polen på vej mod pelsforbud
KYLLINGER
Sat i verden for at dø: Nu kræver seks partier stop for masseaflivningen
LANDBRUG
Islands blodfarme under pres: 300.000 underskrifter afleveret
HØNS Alle høns fortjener at kunne sprede deres vinger
DYREPOLITI
Historisk milepæl: Straffen for dyremishandling bliver hævet
HØNS Da Coop glemte dyrevelfærd
Er vi der snart?
I år fejrer Anima 25 års jubilæum. Det er en god anledning til at kigge tilbage og tænke over, hvordan vi når vores mål om at forandre verden for dyr.
Når man kæmper for noget i årtier, kan det føles som at bestige et bjerg. Man kan se en top og slider sig frem for at nå den. Men i takt med at man stiger op, bliver flere toppe synlige en for en. Man kan ikke se slutningen, bare den næste forhindring.
Men hvis man bliver ved længe nok, sker der noget fantastisk. Pludselig står man på den faktiske top og kigger ned på den vej, man har tilbagelagt skridt for skridt.
Det er en del af Animas DNA, at vi insisterer på at skabe konkrete resultater. Opmærksomhed eller debat er ikke nok. Vi skal skabe faktiske forandringer, der hjælper dyr her, og som hver er en top, hvor vi kan slå lejr og sigte efter nye og højere mål.
Fra umuligt til uundgåeligt
Tag vores arbejde for pelsdyrene. Da Anima blev stiftet, var pels bredt accepteret. Modehuse promoverede det. Forbrugere købte det uden at tænke over det. Næsten ingen politikere talte om forbud. Selv andre dyreværnsorganisationer samarbejdede med minkavlere.
For omkring 20 år siden sad jeg på en restaurant med andre dyrevenner. England havde netop vedtaget det første forbud mod pelsfarme. Vi diskuterede, om man kunne skabe flere forbud og hvor. Jeg spurgte den mest erfarne lobbyist ved bordet, hvor han troede vi skulle fokusere. Han sad stille et øjeblik, kiggede lidt ud af vinduet, og foreslog så, lidt tilfældigt, det land vi befandt os i. Ingen af os vidste, hvordan vi skulle gøre det. Så vi gjorde det eneste mulige og prøvede os frem.
Vores første bjergtop var at få en enkelt butik til at stoppe salg af hunde- og kattepels. Senere fulgte pelsfri kampagner for større virksomheder som Zara, der gjorde det legitimt for andre virksomheder at følge efter.
Senere afslørede vi gang på gang i bedste sendetid, hvor elendige liv dyr på pelsfarme levede. Langsomt ændrede det normen fra „pels er fint“ til „pels er kontroversielt“.
Vi var stadig langt fra målet. Industrien var mægtig med mange penge og ressourcer til at slå tilbage. Men det vi byggede trin for trin ændrede langsomt hele systemet.
Pelsfri modehuse gav industrien færre kunder, hvilket gav færre penge til lobbyisme. Det gav en mere fair politisk debat,
Joh Vinding
hvilket gav flere forbud mod pelsfarme. Flere forbud skabte en stærkere opinion, der førte til flere pelsfri firmaer. Det blev en positiv spiral, der accelererede hurtigere og hurtigere. I dag har over 20 lande forbud og over 2000 designere har sagt nej til pels.
Der er stadig stejle stigninger tilbage, inden vi kan se en verden, hvor ingen dyr pines og dræbes for deres pels. Men jeg er sikker på, at vi når derhen.
Altid højere
Pelsindustrien er ikke det eneste bjerg, vi har udfordret. Burhøns var en lignende historie. Foie gras var sådan. Turbokyllinger er i dag måske det mest udfordrende terræn.
Men vi har lært en hel del om, hvordan forandring fungerer. Skridt for skridt går arbejdet frem og skubber på verdens normer. Det kræver vedholdenhed og flid, og der kan være år, hvor intet ser ud til at ske. Men pludselig accelererer alt.
Om 25 år står vi måske på endnu en top og kigger ned. Tak fordi du er med på ekspeditionen.
Joh Vinding direktør
af Sabrina Cini
Polen på vej mod pelsforbud
Det er svært at få armene ned disse dage, og næsten umuligt ikke at fælde en lille tåre. Efter mange års kamp har pelsdyrene i Polen endelig fået anerkendt deres skrig efter hjælp: Polens Parlament har stemt for et forbud mod pelsavl.
Det ligner, at der er lys for enden af tunnelen for pelsdyrene i Polen. Et nyt forslag vil sætte en stopper for landets pelsindustri og skåne millioner af dyr for et liv i trange bure.
Som den største pelsproducent i EU kan Polens beslutning blive afgørende for de sidste europæiske lande, der stadig klamrer sig til retten til at mishandle dyr for deres pels.
Forslaget er allerede blevet stemt igennem i landets Parlament og Senat. Men inden loven kan træde i kraft skal præsidenten skrive under. Det har han 21 dage til fra vedtagelsen i Parlamentet, og i den tid vil vi kæmpe for, at den massive modstand mod pels ikke bliver overhørt på målstregen.
En lysere fremtid
Vi har kæmpet en utrættelig kamp mod den magtfulde pelsindustri i Polen. Vi har råbt politikerne op, gået på gaden i store demonstrationer og afleveret tusindvis af underskrifter. Vores indsats har skabt debat i medierne og sat pels på den politiske dagsorden.
Undervejs har der været skuffelser og frustrationer, men vi har aldrig givet op. Vi har vedholdt presset på politikerne og pelsindustrien, og nu står vi på tærsklen til den forandring, vi har kæmpet for så længe – en fremtid, hvor pelsdyrenes lidelser ikke længere bliver ignoreret.
På vej mod et pelsfrit Europa
Med Polens beslutning er vi nu et skridt tættere på et pelsfrit Europa. For bare 20 år siden var tanken næsten utænkelig. Dyrenes lidelser foregik i skjul, langt fra offentlighedens blik, og de færreste kendte til rædslerne bag farmenes mure.
I årevis har vi arbejdet for at bringe sandheden frem i lyset. Gang på gang har vi afsløret de hjerteskærende forhold, og hver afsløring har fået modstanden mod pels til at vokse. I dag har mange af verdens største modehuse droppet pels, og land efter land har indført forbud.
Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima, husker tydeligt første gang, han så rædslerne på en minkfarm:
“Det var chokerende at se dyr i så små bure. Det var tydeligt, at de havde brug for hjælp, og jeg lovede mig selv, at jeg ville gøre mit for at forandre det. At vi står her i dag med et næsten pelsfrit Europa er helt utroligt og viser, hvor langt vi kan nå, når vi står sammen”.
Med Polens forslag er der ingen tvivl: Pels har ingen fremtid. Det er takket være din vedholdende støtte, at vi står her i dag, og sammen kan vi nå helt i mål.
Vi vil sætte alt ind på, at hele Europa bliver pelsfrit, så vi endelig kan vende siden til et nyt kapitel, hvor burene står tomme, og kun mindet om dyrenes lidelser vil stå tilbage.
Fakta
#1 21 EU-lande har indført forbud mod pelsavl eller lukket produktionen.
#2 Kun Danmark, Finland, Grækenland og Spanien har stadig pelsproduktion i EU.
#3 Over 2000 designere har sagt nej til pels.
Filos mareridt er endelig slut
Et af de dyr, der har oplevet pelsindustriens barske virkelighed, er ræven Filo. Han er et levende bevis på den pinsel, millioner af pelsdyr udsættes for. Men hans fortælling er også en historie om håb og viser, hvor afgørende Polens forslag er for dyrenes fremtid.
I sommer var vi endnu engang ude på en pelsfarm for at dokumentere dyrenes forhold. Blandt de mange dyr sad en lille, skræmt ræveunge sammenkrøbet i hjørnet af sit bur.
Hans pels var snavset, og spidsen af hans hale manglede. Det store, åbne sår vidnede om måneder tilbragt i elendighed. Han var meget svag og turde knap nok bevæge sig. Hans blik fulgte os, som om han bad om hjælp.
Sammen med dyreværnsorganisationen SOKO Tierschutz fik vi Filo væk fra
farmen. Han havde akut brug for behandling, og vi vidste, at vi var hans eneste chance for at overleve.
Kampen for at overleve
Filo blev reddet i sidste øjeblik. Vi sendte ham direkte på operationsbordet, men han var meget syg. Hans feber steg, infektionen truede, og vi frygtede, at vi havde fundet ham for sent.
Men Filo kæmpede. Dag for dag kom livsgnisten langsomt tilbage i hans øjne. Det blev tydeligt, at han var en overlever, og at hans historie endnu ikke var slut.
Efter mange ugers intensiv pleje kom dagen, hvor Filo for første gang kunne sætte poterne på jorden. Det var næsten som om han ikke kunne tro det. Nu kunne hans små poter endelig mærke græsset under sig i stedet for det kolde metalgitter.
Skelsættende år for pelsdyrene I marts 2026 skal EU-Kommissionen tage stilling til borgerinitiativet Fur Free Europe, som vil forbyde pelsavl i hele EU. Hvis forbuddet vedtages, vil det betyde enden på pelsavl én gang for alle, og millioner af ræve, mårhunde og mink vil undgå burenes rædsler.
Nej til særbehandling
Han snusede forsigtigt til græsset og begyndte at grave længe og intenst, næsten som om han ville tage revanche for alle de dage i buret.
Et symbol på håb
I dag lever Filo på et dyrefristed, hvor han får omsorg og pleje, og kan boltre sig dagen lang med de andre dyr, som også bor på fristedet. Hans tidligere skyhed er erstattet af nysgerrighed og livsglæde, og han elsker at løbe, grave og udforske sine omgivelser.
Filo er blevet et symbol på håb. Et symbol på en fremtid, hvor ræve ikke længere skal reddes, fordi alle burene står tomme. En fremtid vi har kæmpet for i årevis, og som med Polens forslag nu er tættere på end nogensinde før.
Mink er kommet på EU’s liste over invasive arter. Det betyder, at alle minkfarme i EU skal lukke senest i 2029.
Men den danske regering vil søge dispensation, så minkavlerne kan fortsætte. Det vil vi ikke acceptere. Derfor har vi sendt en appel til EU: Danmark må ikke få særbehandling til at mishandle dyr – minkavl hører fortiden til.
Demonstration mod pelsavl i Polen.
Sat i verden for at dø:
af Mathias Madsen
Nu kræver seks partier stop for masseaflivningen
Efter flere års kamp er vi nu tættere end nogensinde på at få en lov, der vil skåne millioner af hanekyllinger fra at blive sat i verden blot for at blive gasset ihjel samme dag.
Seks partier kræver handling, og selv fødevareminister
Jacob Jensen medgiver, at aflivningerne er et problem, der skal løses.
Forestil dig den lille kylling, der kun få timer gammel bliver sorteret fra på et samlebånd og gasset, fordi han ikke kan lægge æg. Hvert år sker det for flere end 3 millioner hanekyllinger i Danmark. Det er dybt uetisk – og det mener de fleste danskere også, når de først hører om det. Men opmærksomheden på den kyniske masseaflivning vokser, og nu er det lykkedes at skabe bevægelse på det politiske niveau. Stor bevægelse!
Seks partier kræver lovgivning
I februar sidste år blev et bredt flertal enige om Danmarks første dyrevelfærdsaftale. Heri lå et løfte om at undersøge, hvordan man kan stoppe den meningsløse aflivning af millioner af nyklækkede hanekyllinger.
Anima har været med hele vejen og aktivt bidraget med input til undersøgelsen. Og nu ligger konklusionen klar: Fødevarestyrelsen slår fast, at det faktisk er muligt at stoppe aflivningen. Men en undersøgelse er ikke nok. Derfor har vi også talt hanekyllingernes sag på Christiansborg. Og det har virket: I efteråret krævede seks partier på tværs af det politiske spektrum – Alternativet, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti – i et fælles opråb, at fødevareministeren skrider til handling.
Det er kæmpestort. For det betyder forhåbentlig, at kampen for hanekyllingerne ikke længere er en kamp om, hvorvidt der skal ske noget – men om hvornår det skal ske.
Danmark skal følge med
Andre lande har allerede vist, at det kan lade sig gøre. I både Tyskland og Frankrig er aflivningen af hanekyllinger forbudt, og senest har Nederlandene fastsat en dato for, hvornår det skal stoppe.
De bruger alle en teknologi, som kan se, om et æg indeholder en han eller en hun, før kyllingen overhovedet kommer til verden. På den måde kan man undgå at udklække æg, der ellers ville blive til hanekyllinger, som i industriens øjne anses for at være et værdiløst biprodukt.
Det betyder, at millioner af dyr aldrig bliver sat i verden bare for at blive gasset ihjel samme dag.
Teknologien er klar. Den er tilgængelig.
Og den virker.
Som de seks partier formulerer det: "Når vi allerede har teknologierne til rådighed, der er klar til at blive implementeret, er der ingen god grund til ikke at bruge dem."
DR satte minister under pres
Vores arbejde har også fået sagen helt ud i de landsdækkende medier. På DR blev fødevareministeren for nylig stillet direkte til regnskab i et kritisk interview. Her medgav han, at industriens behandling af hanekyllingerne er en “etisk udfordring”, og lovede at se nærmere på et forbud.
Nu må ministeren vise, at ordene bliver fulgt op af handling, så undersøgelsen ikke bare bliver endnu en rapport, der samler støv. Løsningen ligger lige for, og forventningen fra både partier og dyrevenner er klar: Nu skal der handling til.
Din rolle i alt dette
Ingen af disse fremskridt var sket uden dig. Din støtte hjalp os med at sætte hanekyllingerne på den politiske dagsorden tilbage i 2023, og det er fortsat dyrevenner som dig, der gør det muligt for os at fortsætte presset, indtil lovgivningen er på plads.
Og nu står vi altså tæt på. Tættere end nogensinde før.
Snart skal aftalekredsen tage stilling. Og når de gør, ved regeringen, at der er massiv opbakning til forandring – både fra seks af partierne i kredsen og tusindvis af danskere, der forventer mere end bare flotte ord.
Sammen får vi det til at ske.
af Sara Rasmussen
300.000 underskrifter afleveret Islands blodfarme under pres:
Hver uge får de stukket en kanyle i halsen – og bliver tappet for fem liter blod ad gangen! De er alle drægtige, nogle med føl ved deres side. På Islands blodfarme udnyttes tusindvis af hopper, fordi deres blod indeholder et hormon, som medicinalindustrien kan spinde guld på. Men nu siger dyrevenner verden over fra med et massivt opråb til den islandske regering.
I oktober afleverede Anima – sammen med seks andre dyreværnsorganisationer – 300.000 underskrifter til den islandske regering med et klart krav: Luk de grusomme blodfarme én gang for alle. På de såkaldte blodfarme bliver gravide hopper tvunget ind i små bokse, hvor de bliver tappet for store mængder blod. Blodet bruges til at udvinde et særligt hormon, som anvendes i industrilandbruget for at styre og synkronisere dyrenes reproduktion.
Skjulte optagelser fra de islandske blodfarme har gennem flere år dokumenteret de alvorlige overgreb på hopperne. De viser dyr, der tydeligt lider under stress, vold og gentagen blodtapning – og som i nogle tilfælde mister livet som følge af mishandlingen.
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at heste skal lide på denne måde for at understøtte et intensivt dyrelandbrug, der allerede presser dyr til det yderste,” siger kampagneleder Mathias Madsen. ”Med
signal til Islands regering: Verden ser, hvad I gør ved hestene. Luk blodfarmene nu!”
En minister under pres
Underskrifterne blev overrakt foran regeringsbygningen i Reykjavík, hvor vi mødtes med den islandske industriminister for at aflevere opfordringen personligt. Mødet var kulminationen på måneders intenst arbejde, hvor vi sammen med vores kollegaer i udlandet mobiliserede dyrevenner til at skrive under for de gravide heste. Og for første gang stod den politiske magt i Island ansigt til ansigt med den internationale vrede over deres blodfarme.
Industrien kæmper imod
Blodindustrien forsøger at bortforklare kritikken. De hævder, at blodet tappes "sikkert" og "humant", og at hopperne lever "et godt liv". Men uafhængige
Foto: Lisa Nowinski
Foto: Lisa Nowinski
undersøgelser har gang på gang dokumenteret stressede dyr, vold og en praksis, der fundamentalt strider imod enhver forståelse af dyrevelfærd.
Efter mødet med ministeren gik vi ud til pressen. Vi fortalte om hoppernes skæbne og om de 300.000 underskrifter, der nu lå på ministerens bord. De islandske medier tog historien op, og pludselig var blodfarme på dagsordenen i et land, hvor industrien for det meste har haft held med at undgå offentlighedens kritiske blik. Island er det eneste land i Europa, som har blodfarme, og vores håb er, at det markante internationale pres vil give regeringen modet til at sætte en stopper for blodfarmene én gang for alle.
Håbet lyser stærkt
Da vi forlod ministeren i Reykjavík, var det med blandede følelser. Frustrationen over, at blodfarmene stadig eksisterer, brændte. Men det samme gjorde håbet –håbet om, at forandringen er på vej. For vi har set det igen og igen, at verden forandrer sig til det bedre for dyrene. Pelsindustrien synger på sidste vers. Flere og flere høns kommer ud af burene. Hundekødsindustrien i Sydkorea er lukket ned.
Blodfarmene kan blive det næste kapitel i historien om, hvordan mennesker valgte, at dyr skal respekteres og ikke mishandles.
Foto: Lisa Nowinski
af Anna Kapel
Alle høns fortjener at kunne sprede deres vinger
I over 20 år har vi kæmpet for at få hønsene ud af burene. Vi er kommet langt med forbuddet mod buræg i Danmark, men arbejdet for dyrene stopper ikke ved landegrænser. Så når en international hotelgigant lover 300.000 høns et bedre liv og derefter bliver tavs, sætter vi ind.
Et glemt løfte
For seks år siden lovede Best Western, en af verdens største hotelkæder, at droppe alle buræg inden udgangen af 2025. Det ville betyde et bedre liv for de ca. 300.000 høns, der hvert år forsyner kæden med æg.
Men da det blev tid til at fortælle om deres fremskridt, var Best Western tavse. Ingen opdatering. Intet svar. Og det begyndte at ligne, at de var ved at bryde deres løfte til hønsene.
Måske håbede de, at vi havde glemt det. Men vi glemmer aldrig dyrene. Sammen med dyrevenner fra hele verden rettede vi spotlyset mod hotelkæden, og lod dem vide, at vi ikke ville acceptere, at de lod hønsene i stikken.
Papfigurer og pressede direktører
Vi vidste, at vi måtte skynde os. Udgangen af 2025 nærmede sig med hastige skridt, og Best Western havde stadig ikke vist konkrete fremskridt.
Derfor stillede vi os i sommer op foran deres danske hovedkontor på Frederiks-
berg med en kæmpe papfigur af hotelkædens direktør under armene. Vores budskab var klart: Kan Best Western holde, hvad de lover?
Den skandinaviske afdeling svarede hurtigt, at de allerede havde droppet buræg. Men med kun omkring 200 hoteller i Skandinavien udgør de en forsvindende lille del af kædens hoteller.
Det var ikke godt nok.
Så vi stillede spørgsmålet igen:
Hvad med resten af burhønsene?
Hvad med det løfte, I gav for seks år siden?
Presset har virket
Blot få måneder senere kom svaret. Best Western brød tavsheden og offentliggjorde for første gang konkrete tal: 70 % af deres æg er nu burfri. Det er et kæmpe fremskridt, som kommer til at have stor betydning for tusindvis af høns hver dag.
Hver sejr bringer os tættere på målet Best Western er bare ét eksempel på den forandring, vi sammen skaber for dyrene. Fordi vi ved, at det virker, når vi bliver ved. For 15 år siden levede over halvdelen af de danske æglæggende høns i bure. I dag er tallet nede på under 10 %. Og i 2022 fik Danmark, som et af de første lande i verden, et forbud mod buræg. Det skete, fordi forbrugere og dyrevenner nægtede at give op og blev ved med at stille krav – igen og igen.
Virksomhederne mærker det. Og når en stor hotelkæde som Best Western vælger buræg fra, sender det bølger gennem hele branchen. Det bliver sværere for konkurrenterne at gemme sig. Standarden hæves og det bliver lettere for andre at følge efter. Og det er præcis den effekt, vi har brug for.
Historisk
milepæl: Straffen for dyremishandling bliver hævet
I efteråret kunne vi endelig juble over, at regeringen har besluttet at skrive grov dyremishandling ind i straffeloven og tredoble strafferammen. Det er en stor milepæl i arbejdet for at sikre retfærdighed for dyrene og sender et klart signal om, at samfundet ikke længere tolererer dyremishandling.
Kampagneleder i Anima, Mathias Madsen (th), overleverer budskabet om strengere straffe for dyremishandling til Justitsminister, Peter Hummelgaard (tv).
Carl Valentin, dyrevelfærdsordfører fra SF (tv), overleverer Animas 40.000 underskrifter for strengere straffe til fødevareminister Jacob Jensen (th).
Forestil dig en hund, der bliver efterladt til at dø, alene og uden mad eller vand. Eller en kat, der går rundt på et brækket ben eller med store skader, uden at nogen griber ind. Ingen kan være uenige i, at det er dyremishandling. Og når der er tale om grov dyremishandling, så bør straffen også stemme overens med forbrydelsens alvor.
I Anima har vi i flere år arbejdet for at få skærpet straffen for dyremishandling. Det er simpelthen ikke acceptabelt, at der alt for ofte bliver givet små bøder eller korte, betingede domme, når dyr lider og vanrøgtes. Nu har indsatsen båret frugt, og vi har nået en historisk milepæl!
I efteråret meldte regeringen ud, at den vil styrke dyrevelfærden i Danmark ved at indsætte en helt ny bestemmelse i straffeloven. De groveste overtrædelser skal fremover kunne straffes med fængsel i op til seks år – det er en tredobling af strafferammen, der lige nu er på blot to år.
"At grov dyremishandling nu placeres side om side med andre meget alvorlige
forbrydelser er en anerkendelse af, at dyr er sansende og levende væsener, som fortjener beskyttelse" siger Mathias Madsen, kampagneleder i Anima. "Vi har kæmpet længe for at få det her gennembrud, og jeg er utrolig glad på dyrenes vegne over, at regeringen har lyttet."
Men det handler ikke kun om højere straffe. Det markerer også et skift i samfundets syn på dyrene, og giver dem et markant løft i det danske retssystem. For første gang ser loven i højere grad grov dyremishandling som den alvorlige forbrydelse, det faktisk er.
En lang kamp
Sejren er selvfølgelig ikke kommet af sig selv. Den er resultatet af et langt, sejt træk, og en kamp som tusindvis af dyrevenner har kæmpet med os.
Tidligere i år afviste både fødevareministeren og justitsministeren at skærpe strafferammen og ignorerede hermed både 40.000 underskrifter fra dyrevenner og et klart krav fra fem partier på
Christiansborg. Det ville vi selvfølgelig ikke acceptere.
Så vi fortsatte kampen. Vi holdt linjen varm til de partier, som også krævede strengere straffe og fastholdt presset på begge ministre. På Grundlovsdag opsøgte vi justitsminister Peter Hummelgaard for at gentage kravet om strafskærpelser, og minde ham om, at dyrene fortjener retfærdighed.
Og til sidst lykkedes det: I efteråret vendte regeringen på en tallerken og meddelte, at grov dyremishandling skal ind i straffeloven!
Endnu en
vigtig sejr
En højere straf er kun en del af løsningen for at sikre retfærdighed for dyrene. For hvad hjælper det, hvis en dyremishandler får en strengere straf – men straks efter kan anskaffe sig nye dyr?
Hos Anima kæmper vi derfor for, at flere idømmes frakendelser af retten til at holde dyr, når de begår dyremishandling. Det er nemlig et effektivt redskab til at
Hvad betyder det i praksis?
Når grov dyremishandling skrives ind i straffeloven med op til seks års fængsel, får det konkrete konsekvenser.
Højere prioritet
Sager vil blive prioriteret væsentligt højere hos både politi og anklagemyndighed.
Straffe der matcher grovheden
Domstolene får mulighed for at give straffe, der rent faktisk står mål med forbrydelsen.
Status og synlighed
Dyrenes status i samfundet løftes markant. Det sender et kraftfuldt signal: Dyremishandling er alvorlig kriminalitet.
beskytte dyr mod gentagen mishandling. For vi ser desværre for mange sager, hvor dyremishandlere får en mild dom og kort efter anskaffer sig nye dyr, som kan udsættes for samme lidelser.
"Den højere strafferamme er kun én del af puslespillet," forklarer Mathias Madsen. "Hvis vi virkelig skal beskytte dyrene, skal vi også sikre, at folk, der har mishandlet dyr, ikke får mulighed for at gøre det igen. Derfor er flere frakendelser så afgørende."
Det er regeringen heldigvis enige i, for i deres samlede udspil om strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet, er der også tiltag om flere frakendelser af retten til at holde dyr.
Regeringen lægger fx op til, at der skal mindre til for at frakende nogen retten til at holde dyr. Det skal også som udgangspunkt føre til en ubetinget frakendelse, hvis personen tidligere er dømt for lignende overtrædelser, eller hvis der er tale om flere lovbrud begået systematisk eller organiseret. Og personer kan betinget
miste retten til at holde dyr allerede ved førstegangstilfælde, hvis de har behandlet dyr uforsvarligt.
Hvad sker der nu?
Regeringen har nu udarbejdet det konkrete forslag om at skrive grov dyremishandling ind i straffeloven samt forslagene om at sikre flere frakendelser, som skal behandles i Folketinget. Her følger vi selvfølgelig processen tæt og sikrer, at de gode initiativer bliver til stærk lovgivning. Vi fortsætter også kampen for at sikre dyrepolitiet, så der er ressourcer til at håndhæve den lovgivning, der skal beskytte dyr.
”Den nuværende sejr viser os, at vedholdenhed virker,” siger Mathias Madsen. ”Forandring tager tid, men når vi bliver ved, kan vi vinde de kampe, der virkelig betyder noget for dyrene”.
Kampen mod burene
I 2021 lovede EU at fremsætte et lovforslag om at forbyde bure i landbruget. Det ville betyde et bedre liv for 300 millioner dyr. Grise ville ikke længere skulle fikseres og burhøns ville endelig komme ud af deres bure.
Men siden da er intet sket. Derfor har vi lagt pres på magthaverne i EU ved at indsende hundredvis af høringssvar med et klart budskab:
Burene skal tømmes!
Nu venter vi på Kommissionens næste skridt. Men én ting er sikkert:
Vi giver ikke op, før dyrene har fået det liv, de fortjener!
Tusindvis af stemmer for tyrene
I sommer afleverede vi næsten 70.000 underskrifter fra danske dyrevenner til den spanske ambassade i København. Sammen med over 715.000 spaniere havde vi en klar besked til politikerne:
Dyr skal ikke lide for at underholde mennesker!
Nu skal den spanske kongres tage stilling til alle underskrifterne. Og takket være din støtte ved de, hvor mange der følger med og forventer, at de sætter en stopper for årtiers lidelse.
Mode skal være pelsfrit
Pels hører ingen steder henne i modeverdenen. Derfor er det en stor sejr, at modemagasinet Vogue har besluttet at droppe pelsen!
Det sender et kraftfuldt signal til hele modebranchen:
Pels hører fortiden til!
Nu retter vi fokus mod Woolrich. Over 200.000 e-mails, opkald og opslag har skabt et massivt pres. Pels ser ud til at være ved at forsvinde fra deres hjemmesider, men vi accepterer ikke halve løsninger.
Vi kræver, at Woolrich offentligt tager afstand fra pels – dyr må ikke betale prisen for mode.
af Christina Desirée
Da Coop glemte dyrevelfærd
En kold novemberdag på Kultorvet dannede bogstavelig talt rammen om noget stort. Med en 11 meter bred kæmpekylling og 10.000 underskrifter i hånden sendte vi et klart budskab til Coop: Dyrene kan ikke længere vente.
Det er søndag eftermiddag i november. Luften er kold, men stemningen på Kultorvet summer af forventning. Vores kæmpe, oppustelige kylling troner over pladsen, mens vi forbereder os på at marchere gennem Københavns gader med en parade af pyntede indkøbsvogne.
Vores mission? At få dagligvaregiganten Coop til at skabe forandring for millioner af turbokyllinger.
Coop spurgte – I svarede
Protesten er Animas modsvar på Coops kampagne “Medlemmernes Mærkesag”, hvor kæden inviterede sine to millioner medlemmer til at vælge, hvilke mærkesager de burde prioritere. Valgmulighederne inkluderede grønnere mad, mindre skadelig kemi og mere dansk og lokalt, men noget helt afgørende manglede: Dyrevelfærd.
Derfor tog vi sagen i egen hånd.
I seks uger har vi reageret, hver gang Coop skrev om mærkesagsvalget. Vi har
”Der mangler helt åbenlyst en mulighed for at stemme på bedre dyrevelfærd“
”Få nu udfaset de turbokyllinger. Det er uværdigt og uetisk“
mindet dem om kyllingernes lidelser, og at dyrevelfærd altid bør være øverst på dagsordenen. Og den opfordring har givet massiv genklang.
I løbet af de seks uger har hundredvis af kommentarer regnet ned over Coops sociale medier. Omkring 70 % af alle kommentarer om mærkesagsvalget handler om kyllinger og dyrevelfærd – på trods af at emnet slet ikke er en del af den officielle afstemning!
En beslutning, der kan ændre millioner af dyrs liv
Coop har allerede taget skridt i den rigtige retning. Fersk kylling i deres faste sortiment skal være fri for turbokyllinger i løbet af 2025, og en delvis udfasning er i gang. Det er godt, men det rækker ikke langt nok.
For hvad med spotvarer? Frostkylling? Forarbejdede produkter? Hvis ikke resten af sortimentet bliver fri for turbokylling, vil dyrene fortsætte med at lide skjult bag produktnavne og slagtilbud.
En fuld udfasning hos Coop ville reducere lidelsen for millioner af kyllinger.
Hvad er en turbokylling?
”Hvorfor vil Coop ikke fremlægge en plan for en total udfasning?“
Det er dét, vi kæmper for i dag. Det er dét, de 10.000 underskrifter, vi overrækker, repræsenterer.
Når stemmer bliver til handling Et par dage efter aktionen tog vi ud og overrakte de 10.000 underskrifter direkte til Thomas Roland, Coops chef for ansvarlighed.
Coop har vist, at de kan rykke sig. Nu kæmper vi for, at de tager de sidste, afgørende skridt.
For i sidste ende handler det her ikke om smarte kampagner eller mærkesager. Det handler om millioner af levende væsener, der hver dag vågner op i kroppe, de ikke kan bære. Som lider i stilhed, hvis ikke vi taler deres sag.
Så når Coop spørger deres medlemmer, hvad der betyder noget, og medlemmerne svarer "dyrevelfærd" igen og igen og igen – så er der kun én rigtig reaktion: At lytte – og handle.
En turbokylling refererer til hurtigtvoksende kyllingeracer som Ross 308. De er avlet til at vokse meget hurtigere, end deres kroppe kan klare. På bare 35 dage vokser kyllingerne fra 45 gram til over 2 kilo. Konsekvensen er gangbesvær, åndedrætsbesvær, hjertestop og smertefulde ætsninger på benene fra at ligge i egen afføring.
Giv en særlig gave til pelsdyrene
sms ‘HJERTE’ til 1245 og støt kampen for pelsdyrene med 250 kroner
Giv dyrene en stemme der rækker langt ud i fremtiden.
Ved at betænke dyrene i dit testamente kan du hjælpe dyr i nød og sikre, at der fortsat er nogen til at kæmpe for dyrene i fremtiden.
Scan QR-koden for at læse mere eller kontakt Animas direktør og testamenterådgiver Joh Vinding.
