4. semester projekt - Bolig bebyggelse

nordgruppen BSc04 - Ark/Urb 09

Aalborg Universitet Arkitektur og Design P4: Planlægning og bybygning BSc04-Ark/Urb, gruppe 9 Forår 2016 Hovedvejleder: Nicolai Steinø Teknisk vejleder: Niels Melchior Antal sider i Booklet: 40 Antal sider i appendix: 14

Alberte Caroline Darré Andreas Corfitz Jensen Camilla Bech Pedersen Emma Lockwood Mads Bue Jensen Steen Bækhøj Bramsen

Abstract This Booklet discovers the Baugruppe/Co housing phenomenon in an urban scale. The focus is to plan a district with co housing as the main theme for dwelling, commercial buildings and local urbanity. The area is to be connected by a green area and crossed by a boulevard. The site has an incorporated transportational systems and the planning takes into account the surrounding context and the physical conditions. The architectural design is on a basis of a formstudy, different constellations were investigated.

The methodological approach for this project is through different methods. The context is studied with visual analyses and excursions to the area. Furthermore to understand the scale of the project site the Blue Suitcase method and to get an impression of the context, The Urban Tomography was applied. The planning of this project is based on Jan Gehl’s theory about outside activity, and Siv Raun Andersen who talks about the social relations in a suburban neighborhood.

Initially a structural plan was made for the whole area of the Kemira site. It worked with green accessibility, transportation and an overall system for planning of the buildings composition.

The booklet contains an excerpt of the paper Byggegrupper/ Baugruppen - konsekvensen for form og rum that investigates the baugruppe phenomenon as an architectural category.This booklet presents a plan for the project site, with co housing structures, different areas, diversity and accommodate the climatic and physical conditions.

Forord Følgende booklet er udarbejdet i foråret 2016 af gruppe 9, som en del af 4. semester på Arkitektur og Design, Aalborg Universitet. Projektet Planlægning og bybygning har haft til formål at planlægge og designe en velfungerende bebyggelse i den tætte by. Med afsæt i projektets overordnede rammer og undertemaer er der lagt vægt på temaet Baugruppen, samt klimatiske- og lydmæssige problemstillinger.

Projektet har været en to-delt proces, hvor udgangspunktet har været at planlægge en strukturplan for den tidligere Kemira-grund i Nørresundby. Projektets anden fase har haft afsæt i et mindre område på den pågældende grund med en uddybende detaljeringsgrad.

Denne booklet er udarbejdet på baggrund af forudgående undersøgelser med udgangspunkt i arkitektoniske formstudier samt klimatiske- og tekniske analyser.

indledende

2

indledende / Vision indledende / Opgave beskrivelse

05 05

præsentation / Fokuspunkter præsentation / Bebyggelsesplan

præsentation / Plan, snit og rendering NG2 præsentation / Plan, snit og rendering NG10 præsentation / Plan, snit og rendering NG16

præsentation / Snit og plan af den fælles have præsentation / Strukturplan del 1

07 08 09 11 13 15 17

metode / Kontekst metode / Formstudier

19 21

analyse / Over hækken analyse / Livet mellem husene

analyse / Sammenfatning af teorier analyse / Byggegrupper/Baugruppen - konsekevnesen for form og rum analyse / Klimatiske problemstillinger

23 23 23 24 27

proces / Tematiske kort proces / Den fælles have proces / Arealanvendelse proces / Funktionsblanding proces / Vejstruktur

29 31 33 34 35

afrundende / Konklusion afrundende / Refelksion afrundende / Illustrationsliste afrundende / Litteraturliste

37 38 39 40

appendix

41

indledende

4

Illustration 1

Indledning Naboskabet er ikke længere noget, der opstår af sig selv.

Det er ikke længere nødvendigt at vælge sine relationer og venskaber gennem lokalsamfundet - I den moderne tid skal fællesskabet styrkes og plejes gennem en aktiv handling.

Vision Intentionen med dette projekt er at undersøge og udfordre brugen af byggegrupper i den store skala - herunder undersøge hvad byggegrupper, som arkitektoniske greb bidrager med i en større kontekst.

Det ønskes, at byggegrupperne og en gennemgående grøn forbindelse i sammenspil skal skabe en bydel med identitet og sammenhæng, der danner rammerne for et lokalt miljø.

Den grønne forbindelse skal binde de enkelte byggegrupper sammen og udfordre grænsen mellem private- og offentlige rum.

Projektområde 1

2

3

Illustration 2 1. Anvendelse: 40% erhvev, 30% bolig,10% center, 10% grønt, 10% institutation.

2. Bebyggelsesprocent: hvid 75% og grå 100%. 3. Den grønne forbindelse.

Samlet areal 5,3 ha.

5

indledende

Illustration 3

2,0 km

Aalborg- og Nørresundby midtby 1:20.000

indledende

6

1. byggegruppe NG2 2. byggegruppe NG10 3. byggegruppe NG16

Fokuspunkter byggegrupper som gennemgående bebyggelsestema den fælles have som forbindende element balancen mellem privat og offentlige udearealer

7

præsentation

Bebyggelsesplan 1:1000

prĂŚsentation

8

A

Illustration 5 1:500

40 m

A

9

prĂŚsentation

Illustration 6

snit AA. 1:500

Løsningsforslag til byggegruppe NG2 nordgruppen 2

Illustration 7

prĂŚsentation

10

B

B

Illustration 8 1:500

40 m

Illustration 9

11

prĂŚsentation

snit BB. 1:500

Løsningsforslag til byggegruppe NG10 nordgruppen 10

Illustration 10

prĂŚsentation

12

C

40 m

Illustration 11 1:500

C

Illustration 12

13

prĂŚsentation

snit CC. 1:500

Løsningsforslag til byggegruppe NG16 nordgruppen 16

Illustration 13

prĂŚsentation

14

Den fælles have kommer hjem fra skole og arbejde

skater på parkeringspladserne

løbetur på stisystem

børn leger på multibanen

drikker formiddagskaffe i læområderne

samle æg i hønsehuset

stavgang på stisystem

plukker agurker i drivhuset

Illustration 14

aktivitetsforslag

Illustration 15

snit DD. 1:500 40 m

15

dagpleje på går i skole legeplads og arbejde spiller fodbold på banerne

præsentation

Illustration 16

snit EE. 1:500

D D E E

80 m Illustration 17

16

Strukturplan del 1 Ved projektets start var en del af opgaven at planlægge en overordnet strukturplan på Kemira-grunden i Nørresundby.

Enkelte elementer fra strukturplanen er taget med til projektets anden fase.

De indre landskaber er videreført i form af en grøn forbindelse, der løber gennem byen uafhængigt af det overordnede grid, som samler grundens enkelte elementer. Den grønne forbindelse giver mulighed for at rekreativ aktivitet, og blød trafik har uforstyrret plads. Et andet element der er videreført, er kombinationen af bygningernes udformning, med den hensigt at skabe et homogent udtryk, der på samme tid giver en diversitet til den samlede by. Det sidste element der er videreført fra strukturplanen, er integrationen af den omkringliggende kontekst, der i form af bygningsvolumener og sigtelinjer fra veje, er trukket ind på grunden.

Illustration 18 1:20.000 2,0 km

17

præsentation

Illustration 19

prĂŚsentation

18

kollonihavehuse Kongelunden stisystem

rækkehuse Fredensvej

lystbådehavn Sundby-Hvorup

villavej Røgildsvej

limfjorden

etagelejligheder Digmansvej Kontekst Byggegrunden for projektet er på den tidligere Kemira-grund i den østlige del af Nørresundby. Grunden er beliggende ud til motorvejen mod nordøst, den eksisterende kontekst med boligbebyggelse mod nordvest og et nyt bebyggelsesområde mod syd. Det har været essentielt at forstå, hvad konteksten består af for at integrere den nye bebyggelsesplan bedst muligt. Denne analyse er sket gennem visuelle studier af området omkring grunden, samt besøg. Dette var med henblik på at danne sig en forståelse af stemningen og atmosfæren i området, samt eventuelle fællestræk i bygningstyplogierne. Denne analyse beskriver Martin H. Krieger i bogen Urban tomographies, som sammenfatter et fænomen ved at sammenligne et større antal af billeder, lydklip eller videooptagelser. Metoden Den blå kuffert, udarbejdet af Paul de Vroom og Dolf Dobbelaar, arbejder med at projektere, allerede eksisterende, byplaner ned over det pågældende område. I forbindelse med projektet er der taget inspiration i denne metode, som giver en bedre forståelse af områdets skala.

motorvej

Nordjyskemotorvej

værtshusvej

Illustration 20

Limfjordsvej metode

20

punkthus åben karréstruktur

stokbebyggelse

Formstudier I Formgivningsprocessen har udgangspunktet været små klodser i målestok 1:500. Klodserne måler 10 x 10 x 3 meter, som svarer til et bruttoareal på 100 m2. Hver klods er givet en funktion, sat sammen og stablet, så det skaber forskellige bebyggelser.

Bygningstyplogierne er primært en sammensætning af tæt-lav- og etagebyggeri, samt referencer til den åbne karréstruktur og stokbebyggelse. Placeringen på grunden vil have betydning for, om der er tæt-lav- eller etagebyggeri.

21

metode

Formstudier og skitsering i hånden, såvel som på computer har været de primære arbejdsmetoder i udarbejdelsen af byplanen for området. Formstudier har været anvendelig i forhold til forståelsen af den overordnede bebyggelsesprocent, og senere i forbindelse med de rumlige udformninger af de enkelte byggegrupper.

Håndskitseringen har været med til at overskueliggøre disponeringen af arealet i planet, mens computerprogrammer er anvendt til en større detaljeringsgrad.

Illustration 21

Illustration 22

metode

22

Over Hækken Den antropologiske undersøgelse Over hækken (Andersen, 2004) beskriver livet i parcelhuskvarteret, og hvordan beboerne etablerer sociale relationer med de øvrige beboere i kvarteret med fokus rettet på fællesskab, valg og individualitet. Der kan drages flere sociale paralleller imellem beboerne fra parcelhuskvartererne og byggegrupperne.

Hverdagslivet gør det muligt at forestille sig sociale fællesskaber på tværs af rum og individet. Ifølge sociolog og byplanlægger, Marianne Gullestad, tyder forskning på, at nærmiljøerne betyder mindre for det enkelte bymenneske.

Folk har deres kontakter spredt ud over et større areal. På samme tid ved vi, at nærmiljøet er vigtigt i bestemte livsfaser og livssituationer. (Andersen, 2004, side 56) De nødvendige aktiviteter spiller en stor rolle for boligområder. At tage på arbejde, parkere sin cykel, tømme postkassen eller ordne haven, er alle aktiviteter, som foretages uanset det offentlige rums udformning. De nødvendige aktiviteter resulterer i, at beboerne begynder at opfatte hinanden som mere tilgængelige. Dette kan på længere sigt give mulighed for social interaktion mellem beboerne. Når beboerne gør hinanden tjenester, ved de, at de kan bede om en tjeneste igen. Derved skaber de gensidige forpligtelsesforhold samt sociale relationer til hinanden. (Andersen, 2004, side 60)

23

analyse

Livet mellem husene Jan Gehl beskriver udeaktiviteter med tre kategorier, de nødvendige-, de valgfrie - og de sociale aktiviteter.

De valgfrie og sociale aktiviteter forekommer kun, hvis forholdene er gode, og området giver mulighed for sociale handlinger. Desuden er tilstedeværelsen af andre mennesker i fællesrummene en forudsætning for social interaktion.

Ofte opstår de sociale aktiviteter på baggrund af de nødvendige, herunder at tømme postkassen, skovle sne eller at gå ud med skraldet.

Desuden beskriver Jan Gehl, at graden af kontaktformer kan opdeles på baggrund af høj og lav intensitet fra nære venskaber til passive kontakter. Formgivningen af de offentlige rum skal give mulighed for at etablere, og siden opretholde, bekendtskaber og samvær på en afslappet måde, samt have mulighed for at opstå spontant. (Gehl, 2007) Sammenfatning af teori Den ovenstående teori har hjulpet med at forstå vigtigheden af det offentlige rums udformning, i forbindelse med mødet mellem den enkelte beboer. Jan Gehl og Siv Raun Andersen hævder, at det primært er de nødvendige aktiviteter, der bringer beboerne sammen (Andersen 2004, Gehl 2007). Det har været en vigtig parameter at bringe med videre i udarbejdelsen af de udendørs friarealer, som primært har været et diskuteret emne i processen.

Byggegrupper/Baugruppen - konsekvensen for form og rum

figur 1. R50

figur 2. River Spreefeld

figur 3. ze05

analyse

24

Byggegrupper/Baugruppen - konsekvensen for form og rum, (Darré, A.C., m.fl., 2016), er et paper udarbejdet som en delopgave af projektforløbet Planlægning og bybygning.

Dette paper har ikke undersøgt byggegruppers position i en større urban kontekst. Derimod har paperets indhold diskuteret de arkitektoniske formprincipper i byggegrupper som arkitektonisk kategori.

Introduktion Byggegrupper kan betegnes som bofællesskabet i den store skala. Bofællesskaber er igen blevet populære i Danmark, og der planlægges og bygges på samme niveau som i 70’erne og starten af 80’erne, hvor bofællesskaber sidst havde sin storhedstid (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, 2016). Det skaber muligheder for nye livsformer og nye måder at indrette sit familieliv på. Det tyske fænomen Baugruppen (Byggegrupper) har eksisteret siden 1990’erne i Tyskland, og er et moderne og nytænkende svar på bofællesskabet.

En byggegruppe er en gruppe af mennesker, der går sammen om at udvikle, bygge og forvalte et eller flere huse i fællesskab - Byggegrupper kan ses som et svar på befolkningens ønske om tidssvarende bæredygtige boliger med personlighed, som afspejler livsformer med behov for fællesskab. ”De tyske erfaringer viser desuden, at byggegruppeprojekter er et vigtigt instrument i byplanlægning, idet byggerier opført på denne måde ofte tilfører byen mangfoldighed og stor funktionsblanding foruden innovative tiltag i forhold til byggeriets udformning og indretning” (Niels Andersen Niels, Sofie Hugo, 2014, side 5) Ud fra de tyske erfaringer med byplanlægning og danskernes interesse for bofællesskaber er det relevant at undersøge byggegrupper som fænomen med forskellige indgangsvinkler.

25

analyse

Metode Trods den stærke indflydelse fra byggegruppernes medlemmer, er det interessant at undersøge, om der er en række fællestræk, der er gennemgående i de enkelte byggegrupper, i forhold til de arkitektoniske udformninger i form og rum.

Byggegrupper er skalérbare og praktiske, og kan tilpasses forskellige behov og dermed tilbyde alternativer til de allerede kendte normer indenfor boligbyggeri. På grund af byggegrupper kan betagnes som ”Baugruppen is a solution for the moment, when the city is not acting as it should” (Florian Zeyfang, 2015) For at få et indblik i byggegruppernes arkitektoniske udformninger og kvaliteter, undersøges tre forskellige eksempler på Byggegrupper. Fællestrækkene er, at de alle er etagebyggerier og placeret i Berlin.

Det første eksempel er R50 i Kreuzberg, hvor Christoph Heinemann fra ifau (Institute of Applied Urbanism), Jesko Fezer og Heide & von Beckerath, var de tre vejledende arkitekter på projektet. Den anden byggegruppe er ze05, som arkitektfirmaet Zanderroth architekten stod bag. Den tredje byggegruppe er placeret på River Spreefeld i Berlin, hvor arkitekterne Carpaneto Architekten, Fatkoel Architekten og BARarchitekten var tilknyttet.

Den metodiske tilgang bygger på visuelle analyser og iagttagelser, samt undersøgelser af arkitektens grafiske formidlingsredskaber. To af projekterne, R50 og ze05, blev iagttaget under et besøg i Berlin i foråret 2016. Besøget ved R50 var et uddybende besøg med rundvisning, samt oplæg fra én af de medvirkende arkitekter, Christoph Heinemann fra ifau. Det sidste projekt på River Spreefeld er udelukkende analyseret på baggrund af plantegninger, snittegninger og fotos fra byggegruppen.

Forud for de visuelle analyser ligger et empirisk grundlag fra teoretiske tekster, som giver den generelle forståelse af,

hvad byggegrupper er. Blandt andet beskrives byggegruppers tilblivelsesprocess, finansieringsordninger, strukturering og juridisk planlægning.

De resterende informationer stammer fra artikler omhandlende de pågældende projekter, samt konkrete informationer fra tegnestuernes egne hjemmesider.

Diskussion Ved at sammenligne de tre byggegruppe-projekter, kan der fremlægges en række karakteristika, som er fælles for byggegruppernes arkitektoniske udformninger.

Ofte er mere eksperimentelle og udforskende løsninger afprøvet i byggegrupperne. Hvor fleksible løsninger afprøves og arkitektoniske tiltag udforskes.

Byggegrupper har ofte en tendens til at prioritere bæredygtige investeringer i byggeprojekter, som først giver afkast på sigt. Dette kan ofte ses i kvaliteten af materialet, økologi og energioptimerende tiltag. Normalt skal en bygherre have afkast af sine investeringer efter byggeriet er opbygget, og har dermed ikke den samme langsigtede horisont og personlige knytning. Dette kommer blandt andet til udtryk i materialevalget, som ofte er en fællesnævner ved byggegrupperne; Store vinduesarealer der giver store lyse rum, samt materialer som gips, træ og beton. Byggegrupperne benytter i flere tilfælde søjle-plade konstruktioner, som er en simpel og budgetvenlig konstruktion. Denne konstruktions fleksibilitet og mulighed for tilpasning, benytter byggegrupper til deres fordel.

Ved byggegruppen R50 er indgangen til trappeopgangen, placeret tæt på cykelparkering, postkasser, skraldespande og fællesrum. I dette tilfælde giver den arkitektoniske udformning mulighed for uforpligtende og uformel møde mellem beboerne. Dette adskiller sig fra byggegruppen ze05, der har private indgange fra gaden, og dermed skal de sociale

interaktioner mellem beboerne ske aktivt i fællesarealerne.

Fællesarealer både inde og udenfor boligen går igen, og spiller en væsentlig rolle for de enkelte byggegrupper, i form af store grønne friarealer, tagterrassen og altaner. Størstedelen af de grønne friarealer, ved byggegrupperne R50 og River Spreefeld, er uprogrammeret, og består af store arealer, der er omstillingsparate og kan skifte funktion undervejs.

De grønne friarealer er ofte omsluttet af boligbebyggelserne, og derved fremstår de som et socialt element for beboerne imellem, frem for et område der også kan og må indtages af forbigående.

De ovenstående fællestræk er mulige at genkende for folk med en teoretisk baggrund, samt et kendskab til det enkelte byggeri. Men det kan diskuteres om de er tydelig nok for besøgende uden teoretisk baggrund.

Konklusion Ud fra den ovenstående gennemgang af de tre byggegruppe-projekter i Berlin, kan det konkluderes, at der er tale om fællestræk ved byggegrupper som en arkitektonisk kategori.

Det er ikke muligt at konkludere generelle fællestræk ud fra det begrænsede empiri. Fællestrækkene afspejles først og fremmest i fællesområderne, både inde og ude, brugen af økonomisk bevidste- og miljøvenlige materialer, samt idéen om et byggeri i evig proces. Dog kan det diskuteres, om fællestrækkene er tydelige nok i forhold til andet boligbebyggelse. Er der derimod tale om en tidstypisk arkitektur? Nordlyset (C.F. Møller) er et eksempel på datidens arkitektur, der benytter elementer som ses i byggegrupperne.

Derfor kan der argumenteres for, at det er konceptet og processen i forhold til en byggegruppes tilblivelse, der er det stærke element, og dét der får en byggegruppe til at skille sig ud.

analyse

26

20. marts kl. 15.00

20. marts kl. 12.00

F

20. marts kl. 09.00

F

Illustration 23

27

analyse

Klimatiske problemstillinger Af hensyn til grundens placering, ved motorvejen på den nordøstlige side, har det været en vigtig parameter at få reduceret lyden. På den nuværende grund er der på størstedelen et støjniveau over 58db, som er lovgivende (Vejdirektoratet, 2012). Denne problemstilling er løst ved at placere en lydmur, bestående af en række høje bygninger mod motorvejen.

Arkitektonisk er lydmuren integreret ved at lade højden på bygningerne graduere ned imod kontekstens vestliggende et-to etages huse, samt bryde bygningen op med forskydninger.

Endvidere har gradueringsprincippet en fordel med hensyn til vind. Den dominerende danske vestenvind vil på grund af gradueringen blive skubbet op over bygningerne. Der vil heraf dannes læzoner mellem bebyggelserne med minimal turbulens. Ud fra yderligere vindstudier, med fokus på vindforløb i planet, viste undersøgelserne, at en stor del af vinden vil blive ledt ind gennem den fælles have. Dette problem kan reduceres med beplantning i form af træer. (appendix side 53-54) 20. marts

21. juni

21. december

højde

21m 18m 15m 12m 9m 6m 3m 0m

vind

snit FF

snit FF

lyd

21m 18m 15m 12m 9m 6m 3m 10m

30m

65-95db

45m 60-65db

65m

85m 55-60db

110m 50-55db

140m

200m

300m

snit FF Illustration 24

analyse

28

29 proces Tematiskkort

den fĂŚlles have

parkering vejsystemer

bygninger

Tematiske kort

proces 30

iIllustration 25

samlet

gang- og cykelsti

Den fælles have For at udfordre det sociale fællesskab i den store skala, er det grønne område ikke opdelt med fysiske afgrænsninger - Derimod er der en flydende overgang, mellem den store gennemgående grønne forbindelse, og de grønne områder mellem byggegrupperne. Tilhørsforholdene til de enkelte grønne områder skal afspejles i funktionen og programmeringen. Programmeringen skal udfordre og afspejle graden mellem områder med et stort personligt tilhørsforhold. I forhold til de områder med et mere offentligt tilhørsforhold. Ved at ignorere den private have, har folk ikke mulighed for at isolere sig i egne haver, men derimod samles om én fælles have.

Illustration 26

31

proces

privat

bolig

terrasse

have

parkering/vej

sti/den fĂŚlles have

offentligt Illustration 27

proces

32

4

5

3

16a

2

16c

13

10 11

1b 1a

16b

14

6a

6b

9 7

12

15

8

Illustration 28

33

proces

Arealanvendelse 1a almindelig bolig 1b almindelig bolig, dagpleje 2 almindelig bolig 3 almindelig bolig 4 st.-1.sal almindelig bolig, 2.-5. sal erhverv 5 Det Praktiske Hus, beboerhuset, aftenskole 6a børnehave, fritidshjem 6b almindelig bolig 7 almindelig bolig 8 Sundhedshus, liberalt er hverv 9 st. lokalbutik, 1.-2. sal bolig 10 st.-1. sal Kulturhus, 2.-5. sal ungdomsboliger 11 st. lokalbutik, 1.-2. sal bolig 12 st. lokalbutik, 1.-4. sal bolig 13 st. lokalbutik, 1.-4. sal bolig 14 st. indkøb, 1.-2. sal erhverv 15 st. erhverv, 1.-3. sal ungdomsbolig 16a fastfood 16b erhverv 16c st.-2. sal erhverv, 2.-5. sal ungdomsbolig

børnehave

dagpleje

lokalbutik

liberalt erhverv

sundhedshus

kulturhus

kontorbygning

erhverv

ældre Bolig

almindelig bolig

ungdomsbolig parkering terrasser udeaktiviteter cykelparkering

Funktionsblanding

vaskekælder

nødvendigt

café/spiesested

godt at have

fast food indkøbsmuligheder forbindelse til motorvejden busforbindelse tæt på stisystemer tætliggende have drivhus Illustration 29

proces

34

p-plads

bus

/t km

/t

m/t

/t

I

t

10-20k

m/t

H

200 m

35

proces

H

10-20k m

50km/

30-40km/t

/t

5

p-plads

m

I

bus

0k

-2

10

/t

m 0k

0 -2

/t

10

p-plads

m

0k

-2

10 m

0k

-2

10

J

J

10-20k

10-20k

m/t

1:2000 Illustration 30

snit HH

snit II

Illustration 31

Illustration 32

fortov 7,1m

rabat m. træer 1,5m

cykelsti 2,5m

kørebane 3,5m

midtervulst 2m

kørebane 3,5m

1:500

snit JJ

Illustration 33

cykelsti 2,5m

kørebane 3,5m

midtervulst 2m

kørebane 3,5m

cykelsti 2,5m

P-pladserne er til fælles brug for alle i området, men er delt ud efter behov. Mængden af P-pladser er udregnet ud fra standarder for Aalborg centrum (appendix side 44), ud fra at Kemira-grunden vil blive en ny central del af Nørresundby.

Dette er uden medregning af besparelse ved eventuelt dobbeltudnyttede parkeringsplader. Det er således en mulighed af lave mere designorienterede parkeringsområder, hvor der fx er vægtet at have flere træer frem for nogle enkelte pladser. Illustrationerne 30-33 er lavet på baggrund af Byens trafikarealer, Hæfte 3, Tværprofiler (Marstrand, J., m.fl., 2000).

cykelsti 2,5m rabat m. træer 1,5m

Vejstruktur Et blindvejsystem med parkeringspladser er gennemgående på området, der skal give fri færdsel for blød trafik med fokus på tempo og skala. Den eneste vej i området bliver således boulevarden, der skærer lige ned igennem og deler området i to. De to dele bindes sammen af en grøn overgang over boulevarden.

fortov 7m

fortov 4,2m

cykelsti 2,5m

busstop 2,7m

kørebane 3,5m

midtervulst 2m

kørebane 3,5m

parkering 2m

cykelsti 2,5m

fortov 4,2m

1:500

1:500

proces

36

Konklusion Med afsæt i idéen om at undersøge brugen af byggegrupper i den store skala, har vi planlagt et område udelukkende bestående af byggegrupper. Fokuset på at skabe en fælles identitet for området, er forsøgt opnået ved brug af et gennemgående arkitektonisk princip. Det indebærer gennemgående brug af taghældninger samt et forskydningsprincip. Yderligere er området sammenbundet af et højdegradu eringsprincip, der mod vest forholder sig til den omkringliggende kontekst, og mod nordøst graduerer op mod motorvejen. Hvilket har været nødvendigt for at afskærme for støjen, og har været fordelagtigt med henhold til sol og vind.

Det sociale fællesskab i byggegrupperne er opnået via deres indadrettede orientering, ud fra indvendig placeringen af indgange, terrasser og fællesarealer.

De enkelte byggegrupper sammenbindes af områdets fælles have, som åbner op ind mod de enkelte byggegrupper, og forbinder dem med grundens andre aktiviteter.

Denne sammenhæng udfordrer grænsen mellem privat og offentligt, som ikke vil være defineret ud fra arealernes placering, men i stedet deres funktioner.

37

afrundende

Refleksion Der har under projektets endelige udformning, været en række overvejelser omkring de valg der er truffet i forbindelse med områdets design og planlægning.

Idéen om at nordgruppen skulle være et område udelukkende bestående af byggegrupper, blev besluttet meget tidligt i designprocessen. Har denne tidlige beslutning resulteret i, at kvaliteter fra andre typologier er blevet undladt på forhånd?

En vigtig faktor i forhold til at binde området sammen har været arbejdet med den grønne forbindelse som én fælles have for området - Vil den fælles have give samme mulighed for privatliv, for hver enkelt byggegruppe internt, som en privat have med fysiske afgrænsninger har? Er nordgruppens spil med den offentlige- og private grænse for udfordrende?

Vil den fælles have afholde brugen af fællesarealerne, fordi tilknytningsforholdet kan mangle?

En byggegruppe kan betragtes som en proces mere end et færdigt produkt. Normalt vil det være en gruppe af mennesker, der går sammen med et ønske om at lave en fælles

bebyggelse. Bebyggelsen bliver dermed et resultatet af processen. Her skabes mange af de karakteristiske kvaliteter og sociale forhold under den fælles udarbejdning af bebyggelsen.

Med en bevidsthed om, at byggegrupper er en proces, har vi forsøgt at inkorporere de kvaliteter, der er et resultat af processen allerede i planlægningen af projektgrunden.

Flere arkitektoniske valg er taget med henblik på at opfylde visionen omkring en fælles identitet for området. Disse arkitektoniske valg indebærer brugen af de skrå tage, forskydningsprincippet samt højdegradueringen.

Man kunne have arbejdet med et mere frit formgivningsprincip, hvor en standardklods ikke gav udgangspunktet for alle byggegrupper. Dette ville betyde, at man på en anden måde skulle skabe fælles identitet for området. En løsning på dette kunne have været at benytte nogle gennemgående materialer for alle byggegrupperne, i stedet for det formgivende faste regelsæt.

afrundende

38

Illustrationsliste Illustration 1 - eget billede, modelbillede Illustration 2 - egen illustration, projektområde Illustration 3 - egen illustration, projektområde i kontekst Illustration 4 - egen illustration, bebyggelsesplan 1:1000 Illustration 5 - egen illustration, plan af NG2 Illustration 6 - egen illustration, snit af NG2 Illustration 7 - egen illustration, rendering af NG2 Illustration 8 - egen illustration, plan af NG10 Illustration 9 - egen illustration, snit af NG10 Illustration 10 - egen illustration, rendering af NG10 Illustration 11 - egen illustration, plan af NG16 Illustration 12 - egen illustration, snit af NG16 Illustration 13 - egen illustration, rendering af NG16 Illustration 14 - egen illustration, forslag til aktiviteter i den fælles have Illustration 15 - egen illustration, snit i den fælles have Illustration 16 - egen illustration, snit i den fælles have Illustration 17 - egen illustration, plan i den fælles have Illustration 18 - egen illustration, strukturplan del 1 Illustration 19 - eget billede, plan af strukturplan den 1 Illustration 20 - egne billeder, konteksten Illustration 21 - egen illustration, formstudier Illustration 22 - egne billeder, formstudier Illustration 23 - egen illustration, solanalyser Illustration 24 - egen illustration, højde-, vind- og lydanalyser Illustration 25 - egen illustration, tematiske kort Illustration 26 - egen illustration, den fælles have Illustration 27 - egen illustration, privat vs. offentligt Illustration 28 - egen illustration, arealanvendelse Illustration 29 - egen illustration, funktionsblandinger Illustration 30 - egen illustration, trafikdiagram Illustration 31 - egen illustration, trafik snit Illustration 32 - egen illustration, trafik snit Illustration 33 - egen illustration, trafik snit Figur 1 - R50, eget billede Figur 2 - River Spreefelt, http://www.archdaily.com/587590/coop-housing-project-at-the-river-spreefeld-carpaneto-architekten-fatkoehl-architekten-bararchitekten/54b7332ee58ecea3b4000038-portada04_coop_ sfb_30_view2_from_terrace_house3-jpg Figur 3 - ze05, http://www.german-architects.com/en/projects/review-detail/32264_bigyard_ze5

39

afrundende

Litteraturliste Andersen, N., Hugo, S (2014) En byggegruppe bliver til - erfaringer fra Byggegruppen Thomas B. Thrige. Realdania, Kuben Management Architecture Today (2011) “Building: housing in Berlin”. Architecture Today. Downloaded fra: http://www.architecturetoday.co.uk/?p=18192,15.05.2016 Archdaily (2015) “Coop Housing at River Spreefeld / Carpaneto Architekten + Fatkoehl Architekten + BARarchitekten”. Archdaily. Downloaded fra: http://www.archdaily.com/587590/coop-housing-project-at-the-river-spreefeld-carpaneto-architekten-fatkoehl-architekten-bararchitekten, 05.05.2016 Fezer, Jesko citeret i Bridger, Jessica (2015) “Don’t Call It A Commune”. Metropolis. Downloaded fra: http://www.metropolismag.com/May-2015/Dont-Call-It-A-Commune/, 05.05.2016 Zeyfang, Florian citeret i Bridger, Jessica (2015) “Don’t Call It A Commune”. Metropolis. Downloaded fra: http://www.metropolismag.com/May-2015/Dont-Call-It-A-Commune/, 05.05.2016 Cappelen, J., Jørgensen, B. (1999) “Technical Report 99-13” Danish Metrological Institute. Side 23 C. F. Møller, ”Nordlyset”. C. F. Møller. Downloaded fra: http://www.cfmoller.com/p/Nordlyset-i1906.html 11.05.2016 Dansk Arkitektur Center for Realdania By “ Inspiration til boligbebyggelser med by- og livskvalitet” Dansk Arkitektur Center. Downloaded fra: http://www.dac.dk/media/51155/ Boligbebyggelser_Inspirationskatalog_04.09.2014_web.pdf, 29.05.2016 Darré, A.C., m.fl. (2016) Byggegrupper/Baugruppen - konsekvensen for form og rum. Aalborg Universitet, Architecture and design. de Vroom, P., Dobbelaar, D. (1990) ”Den blå kuffert”. Arkitekturtidsskrift B, Vol 47/48, side 152-155.

Gehl, J. (2007) Livet mellem husene - udearktiviteter og udemiljøer. Arkitektens Forlag, København, side 9-28 Marstrand, J., m.fl. (2000) “Byens trafikarealer, Hæfte 3, Tværprofiler”. Vejdirektoratet-Vejreglrådet (PDF-udgave af den trykte udgave fra 2000), side 15-25 Raun Andersen, S (2004) Over hækken - En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark. Projekt- & Karrierevejledningen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Kapitel 4, side 50-77 Downloaded fra: http://samf.ku.dk/pkv/faerdige_projektopgaver/107/107_samlet_pdf_til_web.pdf , 29.05.2016 Raun Andersen, S (2004) Over hækken - En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark. Projekt- & Karrierevejledningen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Kapitel 4, side 56 Downloaded fra: http://samf.ku.dk/pkv/faerdige_projektopgaver/107/107_samlet_pdf_til_web.pdf , 29.05.2016 refererer til Gullestad, M. (1992). The art of social relations. Oslo Scandinavian University press.

Steinø, N. (2016) Site analysis in urban design - an introductory reader. Aalborg Universitet, Architecture and design. Afsnit: Krieger, M. H. (2011) Urban Tomographies. University of Pennsylvania Press, Philadephia, side 1-20 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016) ”Inspiration og viden om moderne bofællesskaber og erhvervsfællesskaber”. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Downloaded fra: http://uibm.dk/nyheder/2016-03/inspiration-og-viden-om-moderne-bofaellesskaber-og-erhvervsfaellesskaber, 05.05.2016 Vejdirektoratet (2012) “Støjafskærmning”. Vejdirektoratet. Downloaded fra: https://docs.google.com/document/d/1XyhTGi4VN9vn2xATByZD-mREgyD6g-kF7j_0EYu8-7Y/edit, 29.05.2016 Vejdirektoratet (2012) “N2kR-TC Version 1.1 ” Vejdirektoratet. Downloaded fra: http://www.sintef.no/projectweb/n2kr/, 30.05.2016 Zanderroth Architekten (2010) “ze05”. zanderrotharchitekten. Downloaded fra: http://www.zanderroth.de/en/projekte/ze05/info, 05.05.2016

afrundende

40

Uddrag fra paper I det nedenstående findes de resterende afsnit af paperet Byggegrupper/Baugruppen - konsekvensen for form og rum (Darré, A.C. m.fl., 2016), abstract og resultat.

This Paper examines the German baugruppe/co-housing phenomenon as an architectural category. The Main focus is to study form, space and function to see if building groups have a common architectural expressions or features. The paper is made as a comparison between three co-housing projects located in Berlin, Germany. The aim is to highlight general architectural outlines within the selected co-housing projects; R50, ze05 and the co-housing at River Spreefeld.

The content is examined through architectural content, visual analysis and real life investigations. The paper shows that the selected co-housing projects have some common features as architectural solutions, economic choices, flexibility, materials, environmental inclusion, constructions and their approach to outdoor spaces. The general extent of these tendencies is not clear from this paper alone as the data is limited. The three selected co-housing projects still illuminates some strong indications of commonalities.

Introduktion Side 25 i booklet Metode Side 25 i booklet Resultat De tre byggegrupper har forskellige løsningsforslag til designet af en byggegruppe. I det følgende tages der udgangspunkt i arkitektoniske elementer og tekniske løsninger.

41

appendix

Byggegruppen R50 (figur 1, s. 24 i booklet) er et eksempel på en bygning i konstant forvandling og tilpasning. R50 består af et etagebyggeri med 19 lejligheder. Størrelserne på lejlighederne er fordelt alt efter hvor stort et budget, hver enkelt beboer har investeret i projektet.

R50 er en søjle-platform konstruktion uden bærende vægge, som tillader fuldstændig frihed i forhold til rumdisponering på hvert plan. På samme måde er køkkenet i alle lejligheder tilpasset, efter folk er flyttet ind. Dette giver bygningen en høj grad af fleksibilitet. Når beboernes behov ændres, og en løbende udskiftning tager plads, kan væggene rives ned og bygges op uden større indgreb. ”The modest price meant that the units were delivered finished, but not entirely done [...] A project is not finished when the architects leave - typically, they start and finish in a certain period in the life of a building.” (Jesko Fezer, 2015) De fælles friarealer på området består af en fælles svalegang omkring hver etage, en stor baghave, tagterrasse og et fællesrum med køkken, ophold og spille muligheder, samt gæsteværelse som er fælles for hele byggegruppen. Fleksibiliteten er tydelig i fællesrummet, hvor konstruktionen giver mulighed for at ændre et dobbelthøjt rum til to enkelte, hvis dette bliver relevant på sigt.

I praksis giver den udvendige svalegang nem adgang til den udvendige facade, derved kan renovationer gøres nemt og billigt. I en æstetisk sammenhæng skaber rækværket på svalegangene en perforering i det ellers massive bygningsvolumen, og skaber dybde og tekstur i facaden. Samspillet mellem facadens store vinduespartier, svalegangen og det perforeret rækværk, bidrager til en flydende overgang mellem ude og inde.

River Spreefeld (figur 2, s. 24 i booklet) består af tre eta-

gebygninger, der omfavner et urbant rum mellem sig. Det urbane rum arbejder med differentiering mellem private-, kommunale- og offentlige rum.

Byggegruppen på River Spreefeld befinder sig i et område med mangel på offentlige grønne friarealer. Derfor er det urbane rum mellem byggegruppen blevet et attraktivt sted for udefrakommende.

Bygningens design består af en enkel konstruktion opbygget af moduler, der gør det muligt at ændre boligerne efter ønske. Kun bæredygtige materialer er brugt i boligerne, hvilket kommer til udtryk i det færdige indre, der fremstår råt og rustikt.

De enkelte lejligheder er de eneste private områder i byggegruppen, da de resterende områder deles mellem beboerne, som legeplads til børn, fælles vaskefaciliteter, gæsteværelser, fitness og opbevaring. Stueetagen er primært åben for offentligheden, der omfatter, ud over det urbane rum, daginstitution, arbejdspladser, snedkerværksted, og et catering køkken.

den fælles gårdhave, er udstyret med balkoner, der giver mulighed for en differentiering mellem private- og offentlig udeområder.

Diskussion Side 26 i booklet Konklusion Side 26 i booklet

ze05 (figur 3, s. 24 i booklet)er et bygherre-projekt, som ligger tæt op af byggegruppe-projekter, med samme fokuspunkter. ze05 består af to blokke med i alt 45 individuelle boliger fordelt på 23 byhuse, 10 Havehuse og 12 penthouse lejligheder. Der befinder sig ikke nogle bærende vægge i de enkelte lejligheder, hvilket tillader en stor frihed ved senere ændringer. Bygningen har mod gaden store åbne vinduespartier, der udfordre grænsen mellem inde og ude. Byggematerialerne er af god kvalitet og kostelige og fremstår luksuriøse.

Boligenhederne er samlet omkring en fælles gårdhave, hvor byggegruppens garage er placeret under. Til byggegruppen er der desuden tilknyttet en fælles sauna, fire gæstelejligheder og en tagterrasse. Facaderne der vender mod appendix

42

Cykelparkering i alt

426

*Aalborg kommuneplan, Bilag F - Parkeringsnormer **Tilpasset til dette område

Fordeling af bebyggelsesareal Kategori Bolig Erhverv Institution Center Vej* Grønt*

Arealer i procentfordeling 30% 40% 10% 10% 10% 10%

Bebyggetareal i alt

Arealer á 100 kvm 115** 154 39 39 53 53 347

*Fratrukket fra grundens areal **Eks. på udregning ved 100%-bebyggelse: (53000kvm -20%)x0,3x10/9*** ***9/10 gangs på da den samlede procentfordeling giver 90%

Fordeling af bebyggelse Funktion Alm. bolig Ældrebolig Ungdomsbolig Kollegie

fordeling af 11500kvm

Daginstitution, dagpleje m.m.

fordeling af 3900kvm

lokalbutikker, liberalt erhverv Erhverv, kontor, incubator

fordeling af 15400kvm

Centerfunktioner*

fordeling af 3900kvm

*kulturhus, beborhus, sundhedshus, aftenskole

Antal beboer på området Antal boliger 106 boliger Antal beboer i alt 223

43

appendix

Antal personer pr. bolig 2.1 person

Nødvendig bil parkering Boligtype Erhverv Dagligvarebutik Bolig Institution Center funktioner

Antal bygninger á 100kvm 154 1 butik á 1200kvm** 115 39 39

Parkeringsnormer for Aalborg Midtby*

1 P-plads pr. 100 kvm 1 P-plads pr. 25 kvm salgsareal + 1 P-plads pr. 50 kvm øvrigt etageareal 1/2 P-plads pr. Bolig 0,25 P-plads pr. 100 kvm*** 0,50 P-plads pr. 100 kvm***

P-pladser i alt

Antal P-plads 154 44 58 9 19 284

*Aalborg kommuneplan, Bilag F - Parkeringsnormer **1000kvm til salg + 200kvm til øvrigt ***Tilpasset til dette område

Faktisk bil parkering Arealtype Parkeringsareal i kvm Nødvendig antal parkeringsareal* 8580kvm Areal anlagt til parkering 8200kvm

Antal P-pladser 284 P-pladser 273 P-pladser

P-pladser i alt

273**

* á 30kvm pr. P-plads ** Ift. det vejledende antal P-pladser, mangler der 11 P-pladser . Dette skyldes at bebyggelsesprocenten flere steder er steget fra 75% til 100%

Nødvendig cykelparkering Boligtype Erhverv Dagligvarebutik Bolig Institution Center funktioner

Antal bygninger á 100kvm 154 1 butik á 1200kvm 115 39 39

Cykelparkeringsnorm* 1 plads pr. 100 kvm 1 plads pr. 100 kvm 2 pladser pr. 100kvm 0,25 P-plads pr. 100 kvm** 0,50 P-plads pr. 100 kvm**

Cykelparkering i alt

Antal cykelparkering 154 12 230 10 20 426

*Aalborg kommuneplan, Bilag F - Parkeringsnormer **Tilpasset til dette område

Fordeling af bebyggelsesareal Kategori Bolig Erhverv

appendix Arealer i procentfordeling 30% 40%

Arealer á 100 kvm 115** 154

44

Gang- og cykelstisystem Overvejeler omhandlende én gang- og cykelsti, elller to individuelle stier? Vil det svække eller forstærke den ene eller den anden sti? Skal der være en yderligere forbindelse der leder ind i centrum, og videre over bulevarden?

45

appendix

appendix

46

Indledende formstudier Formstudier før arbejde med byggegrupper.

47

appendix

Indledende formstudier med byggegrupper Første sketch-up filer med byggegrupper.

Stisystem og belægning Placering af belægning mellem det offentlige grønne område og de private haver. Hvad gør placeringen af belægningen for opfattelsen af privat og offentligt?

appendix

48

49

appendix

Den grønne forbindelse Udarbejdese af den grønne forbindelses udformning, samt dens inkorpurering i og mellem byggegrupperne.

Bevægelse mellem parkeringsplads og byggegruppe Planlægning af private terassser og belægning, med fokus på bevægelse fra parkering og til den enkelte boligs hovedindgang.

Ligeså med forkus på at terasserne og belægning ikke fjerne fokus og fuktion fra hovedstien.

appendix

50

0

10

20

30

10

20

30

35

45

55

65

85

105

140

Vandret snit

25

N2kR SNITEF lyd diagrammer af forholdet mellem motorvej og vores område: 50-55 dB

55-60 dB

60-65 dB

65-95 dB

Bygning

Motorvej

0 0

motorvej med ingen bebyggelse Motorvej ingen bebyggelse: Mål angivetuden i meter.

Motorvej med lukketmed bebyggelse langs motorvejen, åbninger mellem motorvej og vores område:

motorvej med mellem åben mellem motorvej og område Motorvej med åbenbebyggelse motorvej ogbebyggelse vores område: Mål angivet i meter.

Lodret snit

Lodret 25snit

25 m

20

20

15 m

15

15

10

10

5

5

5m

0

0

0m

Lodret snit

25

20 m

10 m

140

0

10

0m

10 m

85 20 m

30 m

35 m

45 m

55 m

65 m

110

85 m

135

0

140

105 m

20

30

10

20

30

35

50

60

50

60

65

70

75

80

85

90

105

120

140

Vandret snit

Vandret snit

25

10

140 m

25

Vandret snit

25 m

0

0

N2kR SNITEF lyd diagrammer af forholdet mellem motorvej og vores område: 10

0

140

0

140

0m

0m

10 m

20 m

30 m

50-55 dB

55-60 dB

60-65 dB

65-95 dB

Bygning

140 m

Motorvej

motorvej lukket bebyggelse mellem Motorvej med lukketmed bebyggelse langs motorvejen, uden åbninger mellem motorvej og vores område: Mål angivet i meter. motorvej og område

Motorvej med åbenbebyggelse mellem motorvej og vores område:

25 m

Lodret snit

20 m

25

Lodret snit

20

15 m

15

10 m

10

5m

5

0m

0 0m

0 10 m

10 20 m

20 30 m

35 30m

35

4550 m

5560 m

65 m65

70 m

75 m

80 m

85 m 85

90 m

105 105 m

120 m

140

140 m

N2kR SNITEF lyddiagrammer Viser forholdet mellem motorvej og Nordgruppen, ved hjælp af programmet, N2kR SINTEF fra Vejdirektoratet.

Mål er angivet i meter.

Vandret snit

Vandret snit 25

25 m

0 0m

0

10

0m

10 m

20 20 m

30

140

30 m

60 m

50 m

140 m

Motorvej med åbenbebyggelse mellem motorvej og vores område: Mål angivet i meter.

Lodret snit

25

51

20 15

appendix

10 5 0 0

10

20

30

35

50

60

65

70

75

80

85

90

105

120

140

gårdrum

etagebyggeri

vesterbro

Lydregistreringer i byrummet Registreringer af lyd på Vesterbro i Aalborg.

Højt lydniveau på Vesterbro, reduceret i gården.

appendix

52

Vindanalyser på Nordgruppen Ovenfor ses vindrose for Aalborg gældende for hele året. Undersøgelser af vind i henholdsvis snit og plan, er udført i programmet Autodesk Flow Design. Konteksten er ikke medregnet i analyserne, og vindhastigheden er som udgangspunkt sat til 6m/s.

53

appendix

vindstille

kraftig vind

appendix

54