Jordisk Affinitet
Udstillingsrum på Bornholm
Afgangsprogram
Forår 2024
Andreas Bonde Pilgaard
Studienummer: 180322
Vejleder: Peter Bertram
Kunst & Arkitektur Det Kongelige Akademi Institut for Bygningskunst og Kultur
Indhold
Program
Introduktion
Projekt
Fokus
Sted
Metode
Forslag
Introduktion
Præstebro Stenbrud
Klippestien
Skoven
Svinemose
Kildeliste
Introduktion
Solskinsøen, Klippeøen, Østersøens Perle - Bornholm har mange navne. Og hvad end man forbinder Danmarks østligste punkt med, om det er kysternes hvidkalkede rygeovne, bindingsværkskvarterernes små krogede gader eller den særegne natur, så lokker det omtrent 650.000 valfartende turister til, når de med færge krydser Østersøens glubske farvand, år efter år. Øen er i høj grad afhængig af denne voksende turisme, da turisterhvervet spiller en afgørende og central rolle for livet på Bornholm, den generelle vækst, arbejdspladser, osv. Dele af turismens udfordringer er dog, at tilstrømningen i høj grad er sæsonbetonet og derfor resulterer i en massiv aftagen, når sommeren går på hæld. Ligeledes har koncentrationen af øens hotspots skabt en mættet nordkyst, lidende under højsæsonens markante pres rundt om i kystens byer.1
Bornholms Regionskommune og Destination Bornholm fremlagde i 2022 en udviklings- og visionsplan for 2030, hvori ambitionens hovedpunkter netop kredser om dette. Centralt i denne plan er naturprojektet ‘Den grønne bølge’, som med sit karakteristiske tværgående landskabstræk og iboende rute Højlyngsstien sigter mod at skabe en mere bæredygtig og helårsbaseret turisme. En af intentionerne bag dette indgreb er at yderligere aktivere øens midte og Danmarks 5 største skov, Almindingen, igennem et større fokus og en kobling til øens travle nordkyst.2
1. Destination Bornholm, 2022
2. Destination Bornholm, 2022
Arboretet & Orkanskoven (3,2 km)
Ekkodalen (6,3 km)
Rytterknægten (2,4 km)
Klippestien(4 km) Balka Lyng (3,2 km)
Christianshøj (1,8 km)
(3,2 km)
Røverkær (4,8 km)
Svinemosen/Bisonstien (9,7 km)
Sites
Campingpladser
Shelter - og Teltpladser
Højlyngsstien
Cykelvej
Vandreruter
Hovedvej
To ud af de tre styrkepositioner, som er fremlagt i rapporten, er kunsthåndværk og outdoor, med især ‘naturoplevelser’ som det store trækplaster, når det kommer til valget af Bornholm som feriedestination. Kunsthåndværket udgør allerede en integreret og stærkt organiseret del af øens kultur og samfund. Her har det vist sig at være en vigtig komponent i den bornholmske turisme og brand både nationalt og internationalt, dels på grund af kvalitetsniveauet, men også på grund af tætheden og diversiteten i de udøvende kunstneres metoder og materialer.3
Projektet tager afsæt i en vævning af disse styrkepositioner og ligeledes i problematikken omkring den nuværende geografiske og belastende turistkoncentration. Igennem Almindingens ruter og natur vil jeg indledningsvis undersøge dette i en række studier og feltarbejde. Intentionen er at arbejde med menneskets og naturens indbyrdes affinitet gennem en forening af Bornholms natur, kunst og kultur.
Projekt
Projektets hovedpunkter er ruten, naturen og det udstillede. Gennem et feltstudie af Almindingens ruter og skitsering udvælges fire væsentlige og specifikke nedslag med et ønske om at etablere mindre udstillingsrum, steder og platforme. Placeringerne tager udgangspunkt i de fire valgte hovedområder i Almindingen og vil yderligere defineres ud fra et fokus på væsentlighed, både i forhold til naturmæssige egenskaber, materialitet og egenrådige fænomenologiske ærinder.
Ydermere er det et forsøg på at åbne op for dialogen omkring Bornholms natur som potentielt udstillingsrum for lokale såvel som udefrakommende kunstnere og skabe et kontaktled mellem øens natur og kultur. Projektet skal forstås som et forslag og en metode til en mulig fremtidig aflastning af øens kyster ved at gøre den indre ø og naturvandringen mere attraktiv for de valfartende turister og lokale øboer.
En invitation til refleksion, undren og pause.
“Det
Fokus
Ambitionen er at arbejde med en sammenhørighed og kontrast i symbiosen mellem det naturlige og det menneskeskabte samt det materielle og immaterielle. Dette gøres gennem fremhævning af og fokus på det anlagte, det henlagte, det naturlige og det unaturlige.
Undersøgelsen vil også kredse om den medmenneskelige relation og hvordan vi som mennesker agerer i, oplever, deler og benytter os af naturen. Det handler ikke blot om at adressere de umiddelbare udfordringer med turismen på Bornholm, men også om at skabe en mere holistisk forståelse for og interaktion med øens unikke natur og kultur.
Gennem arkitektoniske og kunstneriske indgreb og nedslag sigtes der mod en mere bæredygtig og dynamisk kulturel oplevelse, der gavner og værner om øens sociale og naturlige miljø samt kunsthåndværk.
Almindingen er placeret i Bornholms midte og strækker sig fra Ekkodalens 12 km lange skovklædte sprækkedal i vest til Paradisbakkernes kuperede klippelandskab i øst. Det skiftende granitlandskab i den indre ø er i dag hovedsageligt dækket af skov med klippefremspring og blokke, der titter frem i de tætbevoksede arealer. Rundt om i de dybe skove brydes landskabet også af søer, moser og store arealer med enge og højlyng.4
Almindingen, som vi kender den i dag, er resultatet af Hans Rømers (1770-1836) genrejsningsprojekt, da den i år 1800 stort set var forsvundet. Det meste af Almindingens arealer var hede og lyng, da det var blevet opdyrket, og træerne var fældet til brænde. Jorden var afgræsset af bøndernes husdyr. I Rømers 36-årige periode som skovrider kæmpede han mod protesterende bønder og deres husdyr i et ihærdigt forsøg på at genoprette skoven. Han grøftede, anlagde veje, byggede skovriderboligen i Ekkodalen, plantede skov og byggede en planteskole. De dengang omtrent 165 hektar skov er i dag blevet til 6000 hektar, og Almindingen er dermed Danmarks femte største skov.5
De rå og altomsluttende skove med de tilhørende pittoreske, åbne og kuperede lynglandskaber emmer af en egenrådig kraft og dragende mystik, som i sin uendelige dybde og frarøvelse af horisonten påtvinger en velkommen og rekreativ ro. Et umiddelbart og tilpas eget kurateret rum, hvor den ædle tomhed i naturens ultimative væren fremmer fantasiens flittige frihed og leder en på vej og afveje. Sted
4. Naturstyrelsen, 2024
5. Naturstyrelsen, 2024
Metode
Ruterne, som projektets nedslag vil udvikle sig i og omkring, er allerede defineret, med Højlyngsstien som den gennemgående arterie, der krydser Almindingens natur, og de kortere vandreruter, som fletter sig ind i og rundt om.
Et vandrende feltstudie vil yderligere definere væsentlige steder i den valgte kontekst. Langs disse ruter vil tærsklen, det mindre og større møde samt de valgte nedslagspunkter blive undersøgt gennem skitsering, placering, tekst og form.
Projektets forskellige indgreb vil gennem varierende størrelser og karakter definere felter i landskabet, i en udveksling mellem den respektive kontekst, øens iboende materialitet og ekstern tilføjelse.
Introduktion
Efter opstarten af projektet havde jeg en indledende dialog med Bornholms Kommune og Naturstyrelsen, da Almindingen bliver fredet mere og mere. Det var nødvendigt for mig at arbejde inden for nogenlunde realistiske rammer med hensyn til udformning og placering af de forskellige nedslag, da projektet baseres på en virkelig problematik. Dispensation kunne lettest skaffes ved at placere sig i forlængelse af allerede eksisterende tiltag såsom parkeringspladser, shelters, fugletårne, infoskilte osv.
Hovedgrebet i mit projekt er det fragmenterede hus, spredt i sine respektive dele rundt om i landskabet: aftrykket, fundamentet/plinten, interiøret/væggene og taget. Huset, som en genkendelig form og nedslagenes ensartede dimensionering, skaber en rød tråd og en fortælling ud over det udstillede, hvor delene langsomt samles hos den besøgende på vandringen fra taget til aftrykket. Ved at fragmentere huset i dets enkelte dele skiftes fokus fra selve bygningens form til de mellemrum og omgivelser, der omkranser det. Denne adskillelse iscenesætter og fremhæver det omkringliggende landskab, hvilket gør beskueren mere opmærksom på naturens detaljer, materialitet, dynamik og skiftende karakter.
Højlyngsstien, der i stigende grad bruges i takt med vandringens popularitet, tilbyder ved hjælp af disse nedslag pause-, start- og slutpunkter på de mange ruter. Intentionen er, at ved hjælp af platformene i sig selv og eventuelt yderligere opførte udstillinger, sænkes den kulturelle tærskel, og flere besøgende trækkes ind og ud i Almindingens dragende miljøer og vores alles fællesrum - naturen.
Vestbornholms største granitbrud strækker sig fra Rønne til Hammeren, hvor man tidligere udvandt store mængder granit. Ringebakke ved Vang fik endda sin egen eksporthavn. Visse af de mindre stenbrud på den vestlige bred er stadig delvist aktive, hvilket også gælder Præstebro Stenbrud i den nordlige ende af Paradisbakkerne i den østlige del af Bornholm.
Præstebro Stenbrud, med sin unikke kulturhistorie, er med til at repræsentere Bornholms industrielle arv og rå skønhed. Disse udhuggede, nærmest inverterede bjerglandskaber, skabt af menneskehænder og maskiner, er blevet forvandlet til naturlige perler med søer og frodig natur rundt om på Bornholm. Kontrasten mellem det naturlige og det menneskeskabte er fascinerende sløret, og netop denne dualitet, som ligger i de industriskabte landskaber, har inspireret mit projekt og har lagt grund for valget af netop dette site.
Jeg har arbejdet med at fremhæve denne kontrast gennem skarpe, kliniske indhug i bruddet, som står i modsætning til de bløde former skabt af naturen samt de kantede og sprængte klippesider. Med det nye stempel i bruddet ønsker jeg at fremme en dialog om, hvad der er naturligt og unaturligt, og udfordre beskuerens opfattelse. ‘Bruddet i bruddet’ synes i sin blotte form udhugget og skabt i konteksten, mens det originale og omsluttende brud i kontrasten synes naturligt. Aftrykkets store flade og de omkringliggende skarpe klippesiders skala inviterer til udstillingsobjekter af en betydelig karakter og størrelse, eller blot til et rum og en følelse af at være omgivet af historiens og naturens kraft på ny.
Når man vandrer ad Klippestien fra nord, møder man de store klippefremspring, og landskabet begynder at rejse sig betydeligt. Denne del af Højlyngsstien ligger kort før en af Bornholms store naturattraktioner, Ekkodalen. Nær Rytterknægten, Bornholms højeste punkt, fandt jeg en naturlig sti, der snoede sig op gennem klipperne. Jo længere jeg vandrede, desto højere kom jeg, og træerne blev mere spredte. Til sidst nåede jeg et nærmest indrammet område, hvor klippefremspring på den ene side og skov på den anden omsluttede en lille plads med udsigt over Bornholms vidstrakte landskab. To store buske på begge sider forstærkede denne naturlige ramme. Her, ved mødet med de større klippefremspring, blev jeg inspireret til at arbejde med de allerede eksisterende landskabstræk yderligere.
Jeg eksperimenterede med plinten og studerede, hvordan en kuratering af granitmaterialet kunne spejle landskabets træk, men med et menneskeskabt præg. Plinten er bygget op af det udhuggede Paradisbakkegranit fra Præstebro stenbrud og er derved ikke fra denne egn, hvilket tilføjer en spændende, næsten invasiv følelse til mødet med granitlandskabet. Alligevel ville denne intervention kunne opfattes som en klippe, der skyder sig ud i naturen og fortolker klippefremspringet på ny.
Tanken er at skabe et rendefundament, der løber rundt og rejser sig én meter over terrænet. For beskueren, der står nede og møder det på vej op, rejser det sig to meter. Her udstilles udsigten, det menneskeskabte klippefremspring, materialets kuraterede møde og det udstillede kunst på kanten af plinten. Med tiden vil det blive mere og mere overtaget af græs og natur, indtil kun rendefundamentet står tilbage og spejder ud over horisonten. Ved at hæve fundamentet skabes en ny horisontlinje, hvor himmel og landskab bliver baggrunden for oplevelsen og det eventuelt udstillede.
Almindingens skov er plantet og kurateret af menneskehånd og afslører sin kunstige oprindelse, jo længere man bevæger sig ind. Her møder man tætte skovområder, klynger af træer og åbne arealer, hvor træsorterne skifter konstant. Det første, der fangeWde min opmærksomhed, var de tydelige skel og kontraster mellem de forskellige træsorter: tæt granskov på den ene side af vejen og åben bøge- eller birkeskov på den anden. Denne kontrast bliver endnu tydeligere, når man står midt i den mørke granskov og kigger ud mod det lysere spredte trælandskab. Rundt omkring blandt træer og buskadser står døde træer også gemt væk som gråhvide spøgelser i mørket og virker på samme tid dragende og malplaceret.
Inspireret af dette skovlandskab blev det essentielt for projektet at skabe en oplevelse, hvor man bevæger sig ind i skoven ved hjælp af en dragende mystik for til sidst at kigge ud og blive gjort opmærksom på naturens kontraster. Målet er at omslutte den besøgende i den tætte skov og samtidig give mulighed for at opleve kontrasten mellem lys og mørke samt træernes plantede tærskel. Idéen er at vende huset på vrangen og lade dets hvide træinteriørvægge stå alene tilbage som et spøgelse gemt væk i den dybe skov. I modsætning til de andre tre dele af projektet er ruten til dette sted ikke bestemt, men skal findes på egen hånd, snublende og traskende gennem skovens mos.
Når man møder de hvide vægge og indgangen, opdager man måske, at rummene er defineret af de tværgående spærfodsbjælker fra taget. Først træder man ind i en åben indgang, dernæst et større rum og til sidst to mindre rum eller værelser. Den overordnede idé er at skabe et sted, hvor de hvide vægge både indkapsler den besøgende og fremhæver trækronernes skønhed, som breder sig over én. Samtidig skabes et vindstille og generelt stille rum midt i skoven, hvor naturens detaljer og skiftende lydbillede samt karakter kan opleves i en fordybende ro og mag. Ydermere kan der her udstilles på rummenes vægge og i de opdelte rums rammer.
Svinemosen, en af Almindingens tre store moser, emmer af den traditionelle tørvemoses karakter med sine rørskove og åbne arealer. Historisk set blev denne mose brugt til græsning, lyngrivning og tørveudvinding, hvor tørven blev solgt af Rømer for at finansiere genrejsningen af Almindingen. I dag er mosen et tilflugtssted for fugle, rigt repræsenteret på de små øer, hvor de kan yngle i fred og ro. Her kan man opleve traner, falke, høge og, hvis man er heldig, bisoner. Grågæssenes skratten dominerer lydbilledet, men det mest bemærkelsesværdige er, at mosen er det eneste ynglested for hætte-, storm- og sølvmåger på Bornholm. Disse kan alle observeres fra fugletårnet i mosens nordvestlige hjørne, der flugter med mit arkitektoniske forslag.
Min tilføjelse til landskabet er et svævende lyngtag, placeret ved mosens kant, stående på stolper og fastholdt af wirer til granitblokke i vandet. Man vandrer langs en afvandingskanal ud til taget, som snor sig gennem træer på begge sider. Tagets form er inspireret af de dobbeltvalmede og lyng- eller stråbeklædte tagflader, kendt fra egnens gamle bygninger og skikke. Dette er det eneste overdækkede rum i mine forslag, og man møder taget i en højde på 1,8 meter, hvilket skaber en fornemmelse af et lavthængende, “sunket” tag.
Under taget kigger man op i en saksespærkonstruktion, der både giver en følelse af en tung, mættet tagunderside, men samtidig også giver en større frihøjde, da spærfoden løftes op på midten. Dette skaber en balance mellem det lavthængende tags bastante egenrådige ydre og det indre, som åbner sig og byder velkommen.
- Lyng / Sedum
- Vækstlag: 150 mm
- Tørveholder: 50 x 150 mm
- Vinkelbeslag
- Grundmursplade
- Tag pap
- Birkebark
- Vandtæt membran: Tagpap
- Tagbrædder
- Spær
- Rem
- Søjle
Taget er opbygget af en svævende remkonstruktion på seks søjler, spær, tagbrædder, en vandtæt membran af tagpap og traditionelt birkebark som drypnæse ved tagfoden. Derudover er der tagpap, en grundmursplade til at lede vandet væk, og et beslag, der løfter tørveholderen for at sikre, at vækstlaget og lyngen ikke skrider ned.
Tagsiderne rejser sig over de valmede gavle for at skabe udluftning og sikre, at vinden frit kan passere, så taget ikke letter i vind og vejr. En af hovedtankerne bag tilføjelsen og placeringen er, modsat fugletårnet, at man kan vandre ud i mosen blandt fugle og lyde og være omgivet af det vidstrakte landskab. Samtidig befinder man sig i et velkendt rum, hvor dimensionering, konstruktion og form sænker en kropslig skala og ro over den besøgende. Da det er overdækket, ligger det også op til en mere naturlig pause, hvor man kan betragte den livlige kontekst.
Udstillingsmetoden i dette nedslag forholder sig ligeså til den kropslige skala, hvor forholdet mellem den besøgende og det udstillede defineres af plateauets størrelse med vandet omkring. De tværgående bjælker og midterbjælken mellem søjlerne definerer plateauet i forskellige rum og slår en subtil takt an. Når den besøgende møder dem i hovedhøjde og vandrer under, bliver de opmærksomme på denne subtile opdeling i den ellers åbne, overdækkede platform.
“Hellige ensomhed - at stå en kold dag i en bondegård og høre vinden, høre en dør, der klager på sine hængsler. På Bognemark, der taler jeg min egen uro til ro.
Mon der er klipper og lyng i Paradis?”
Kildeliste
Litteratur
Sillehoved, Søren ; Nissernes jul, gamle sagn og en tur til Kaja Hal, 2021, Bornholms Tidende. Høyer, Steen; Landskabskunst , 2006, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag Morton, Timothy; Ecology without Nature , 2009, Harvard Press
Destination Bornholm; Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod 2030 , 2022, Bornholms Regionskommune, Dansk Kyst- & Naturturisme og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse.
Seier, Valdemar; De underjordiske på Bornholm , 1981, Bornholms Tidendes Forlag Høst, Ole; Lokal atmosfære, Livserfaring og søge, Kunst og kunstnere , 1920, Logbøger & dagbøger
Artikler
Sillehoved, Søren ; Nissernes jul, gamle sagn og en tur til Kaja Hal, 2021, Bornholms Tidende. Stoltze, Michael ; Historien om Ole Billedhugger, 2017, Kristeligt dagblad. Rikke Luna & Matias ; KAN MAN VÆRE KUNSTNER PÅ BORNHOLM?, 2021, idoart.
Hjemmesider
Kort; www.drift.kortinfo.net/Map.aspx?page=ArealInformation&Site=Bornholm Kort; www.alltrails.com/parks/denmark/capital-region-of-denmark/almindingen Kort; www.naturstyrelsen.dk/aktiviteter-i-naturen/vandreruter
Sagn; www.underjordiske.dk
Information; www. outsite.dk/tips-og-tricks/laering-om-friluftsliv/vandring Information; www.367ture.dk/ture/paradisbakkerne-i-pelles-fodspor/ Information; www.naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/bornholm/almindingen/historie Reference; www.inselhombroich.de/en/kulturraum/information Reference; www.tv2bornholm.dk/?newsID=91989
Reference; www.bornholms-kunstmuseum.dk/en/exhibitions/the-collection/the-sculpture-park/ Reference; www.angelsangles.xyz/ Reference; www.367ture.dk/ture/paradisbakkerne-i-pelles-fodspor/ Reference; www.idoart.dk/blog/kan-man-vaere-kunstner-paa-bornholm Reference; www.bornholmerneshistorie.dk/gudhjembanen.html
Reference; www.architectuul.com/architecture/dobrava-floating-roof Reference; www.archdaily.com/964675/japans-art-islands-the-work-of-tadao-ando-in-naoshima
Div.
Baldurfilm ; Fortællinger om de underjordiske 1-3, 2019 , Tv2 Bornholm
Sagnfolket ; 2:5 - De underjordiske på Bornholm, 2020 , DR
Afgangsprogram
Forår 2024
Andreas Bonde Pilgaard
Studienummer: 180322
Vejleder: Peter Bertram
Kunst & Arkitektur Det Kongelige Akademi Institut for Bygningskunst og Kultur