For nuancens og balancens Jeg synes simpelthen, at du skal skyld har jeg valgt at lade nogle sætte din redaktørs kommen‐ af hendes kommentarer indgå u- tarer ind som tekstbokse i margin. bearbejdet i dialog med mig i selRedaktøren ve teksten. Men hun er som nævnt ikke den eneste inspiration. Kærester, venner, familie og kolleger har alle haft afgørende indflydelse på mine valg i livet. Uden at de ved det, har de hver især fået ordet gennem hele bogen. – Tak for indsatsen! Hvordan synes du selv, det går? er ment som en inspirerende, sydtysk forårsrengøring mellem ørerne. Og når du nu sidder med bogen i hænderne, går jeg ud fra, at det er, fordi du mangler et indspark i dit liv. Bogen handler om, hvordan du kan gøre dig fri af de indgroede mønstre, der forhindrer dig i at blomstre med kraft, glæde, kreativitet og overblik. Mindre kan ikke gøre det. Men du er jo ikke bare et individ, en ø. Vi er alle en del af noget større, en sammenhæng. Der er ufattelig mange individuelle måder at være menneske på, men vi er mennesker på en platform af kultur og fællesskab. Det er dette arvegods, menneskets store fælles erfaringsgrundlag, jeg tager alvorligt og prøver at sætte i en anvendelig form. Derfor spiller forholdet til kunsten og kulturen en væsentlig rolle i denne bog. Det samme gør foreningslivet og det sociale samvær i øvrigt. Og så – til sidst, inden vi går rigtigt i gang – en stille undren over, hvorfor de seneste års økonomiske opsving afstedkom en eksplosion i antallet af coaches. Hvad var det i succesen, vi ikke kunne håndtere? Var det succesen selv? Og hvad blev der i øvrigt af alle de første coaches,
13