Nyhedsbrevet fra Andersen Partners
November 2015
Trade & Transport Det nyeste inden for handels- og transportret
NSAB 2015
NSAB 2015 træder i kraft den 1. januar 2016 Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser, også kaldet NSAB, er de standardbestemmelser, som er mest benyttet mellem nordiske ordregivere og transportudbydere/speditører. De gældende NSAB 2000 har siden 2011 været under revision af Nordisk Speditørforbund i samarbejde med de relevante nordiske interesseorganisationer på ordregiversiden. Den 2. november 2015 meddelte brancheforeningen Danske Speditører, at forhandlingerne nu er tilendebragt og at de nye NSAB 2015 træder i kraft den 1. januar 2016. Ifølge Danske Speditører er det dog vigtigt at slå fast, at NSAB 2015 ikke er noget helt nyt i forhold til de gældende NSAB 2000, men at NSAB 2000 har været igennem et servicetjek.
Ifølge Danske Speditører er de væsentligste ændringer i NSAB 2015 følgende: • Netværksbestemmelsen er præciseret og rykket frem forrest i dokumentet • Speditørernes rolle og ansvar er opdateret i takt med branchens udvikling • Rolle- og ansvarsfordelingen mellem speditøren og kunden er blevet præciseret i forbindelse med bl.a. læsning og losning • Der er sket en revision af begrænsningsgennembrud, således at der nu også sker gennembrud ved speditørens eller dennes ansattes egen grove