Nyhedsbrevet fra Andersen Partners
Oktober 2014
Franchise Det nyeste inden for franchise
Fokus på banken
Franchising med banken som finansiel partner Banken er en vigtig medspiller ved finansieringen af et franchisesystem, idet parterne ofte vil være afhængige af, at banken kan stille gode kreditmuligheder til rådighed. Franchisegiver må gøre sig en række strategiske overvejelser om betydningen af bankforholdet for såvel franchisegiver som for de enkelte franchisetagere og det er vigtigt, at begge parter kender bankens ønsker og krav til franchisesystemet. I udlandet har bankerne langt større fokus på franchising end i Danmark. De udenlandske banker har ofte etableret separate afdelinger, der kun koncentrerer sig om at rådgive henholdsvis franchiseta-
gere og franchisegivere. Man må forvente, at denne tendens med tiden også kommer til Danmark, hvilket formentlig vil medføre, at franchisetagere og franchisegivere vil få mere favorable vilkår i forbindelse med finansieringen af franchisesystemet. Indtil dette sker, er det op til parterne selv at sikre, at bankerne er klar over de særlige forhold, der gør sig gældende ved franchisesystemet. I forhold til bankernes udlånsperspektiv indebærer en forretning baseret på franchise en række væsentlige fordele i forhold til andre forretningskoncepter. For det første vil franchisekonceptet ofte være velbeskrevet og gennemtænkt. For det