PÅVIRKES VED
EN AMPUTATION
ARBEJDSLIV
Kan man vende tilbage efter en amputation?
Væk med skyld og skam, hvis du er blevet amputeret på grund af diabetes
KUN HVER TREDJE
benamputerede borger får gavn af sin protese
NR. 1 – 2026
TAG HÅND
OM DIN SORG
Hvad siger en AMPUTERET om at være AMPUTERET?
MØD VORES
32
KONTAKTPERSONER 3
Den største udfordring inden for proteser er ikke knæet eller foden – det er hylsteret
OG CHRISTIAN
REDAKTØR
Marianne Palm, marianne@amputationsforeningen.dk, som gerne tager mod forslag til artikler. Medlem af DJ og Danske Medier.
REDAKTIONEN
Bestyrelsen i foreningen.
LAYOUT www.gaardogdahl.dk.
FOTOS I DETTE MAGASIN
Private fotos, fotos fra annoncører og fra Adobe Stock.
TRYK
PrintConnect ApS.
OPLAG
3.000 i trykt format og mange, mange flere digitalt.
VI ER GÅET ONLINE
Find magasinet på amputationsforeningen.dk.
ANNONCESALG
Gert Rune, gert@amputationsforeningen.dk, som gerne tager imod annoncer.
Magasinet udkommer to gange om året og deles gratis ud til alle, der har interesse for vores liv som amputerede.
Lad os bare være ærlige. Det har taget rigtig lang tid at komme til det her punkt, hvor vi med stolthed kan fremvise det allerførste magasin i nyere tid. Vi har haft en masse mærkværdige bump på vejen, både fordi det nogle gange går over stok og sten i frivillighedens navn, men også fordi livet nogle gange tager drejninger, man næppe havde troet muligt.
Det gætter vi på, at du alt for godt kender fra dit eget liv Fælles for de fleste af vores læsere er jo nok, at vi enten selv er blevet amputeret eller er pårørende til en amputeret. Måske arbejder du med hjælpemidler som fx kørestole og proteser, måske er du politiker (!), der gerne vil blive klogere på en meget stor gruppe mennesker, der af alle mulige årsager har mistet et lem eller et par lemmer, måske endog har haft udfordringen med fra fødslen.
Uanset hvem du er, så håber vi her på redaktionen, at du kan finde inspiration gennem artiklerne, igennem tips & tricks til en nemmere hverdag eller bruge magasinet til at finde frem til artiklerne på vores hjemmeside.
Udbred det gode budskab med masser af inspiration
Vi håber også, at du vil brede det gode budskab ud – at vi meget gerne ser både amputerede og pårørende på vores mange arrangementer rundt om i landet, og har du lyst, kan vi sende dig en stak blade, du kan lægge på dit lokale sygehus, stikke det i hånden på den næste amputerede, du møder, eller sprede budskabet på en af sommerens mange festivaler. Som man altså kan komme meget lettere rundt på med de rette hjælpemidler. Købt af egen lomme, leaset hos et firma eller bevilget af en kommune. Alt det med ansøgninger hjælper vi dig gerne med.
Tips & tricks kommer fra de mange venner, vi har fået som amputerede, og hvem ved: Måske møder du en helt ny ven, hvis du selv dukker op et sted nær dig?
Marianne Palm, foråret 2026
At overvinde sepsis og omfavne livet med proteser
I marts 2019 glædede Elin og hendes familie sig til at nyde en solrig ferie på den spanske ø Gran Canaria. Under flyveturen begyndte Elin dog at få det dårligt. Efter ankomsten blev symptomerne værre – feber, smerter og hallucinationer satte hurtigt ind. En læge blev tilkaldt til hotellet, og hun blev kørt til et nærliggende sundhedscenter for undersøgelser og intravenøs behandling.
– Det hele skete så hurtigt, fortæller Elin. Mine infektionstal var ekstremt høje, men mærkeligt nok havde jeg det stadig okay. Men situationen eskalerede hurtigt. En ambulance blev tilkaldt, og min tilstand forværredes hastigt. Det er det sidste, jeg husker fra Spanien.
Elins krop var ved at bukke under for sepsis – en livstruende tilstand, hvor immunsystemet angriber kroppens egne væv og organer. Infektionen var aggressiv, og på trods af lægernes ihærdige indsats begyndte hendes krop at lukke ned. Blodcirkulationen blev omdirigeret fra hendes lemmer for at beskytte de vitale organer, hvilket medførte, at hendes hænder og fødder mistede blodtilførslen. Tre uger senere var hun stabil nok til
at blive fløjet hjem til Sverige, stadig i kunstig koma. I maj måtte begge hendes underben amputeres, og i juni mistede hun ni fingre. – Jeg forstod, at det var nødvendigt, siger Elin. Mine fødder var blevet grå, og jeg kunne ikke bevæge mine hænder. Der var ingen anden mulighed, hvis jeg ville udskrives fra hospitalet.
Et nyt kapitel: livet i dag
I dag har Elin fokus på nutiden og på at leve livet fuldt ud.
– Jeg er her, jeg er sund og glad, og der er så meget, jeg stadig kan. Jeg forsøger at tage én dag ad gangen og være fuldt til stede.
Med to børn, en hund, en kat og et hus at passe er hendes dage fyldt med aktivitet. Samtidig balancerer hun en karriere som influencer, blogger og motivationsforedragsholder, og i 2023 opfyldte hun en barndomsdrøm ved at udgive sin selvbiografi «Life Without Legs Goes On«.
At skrive en bog var en drøm, der gik i opfyldelse for Elin. Hendes selvbiografi er rå og ærlig.
– Med bogen vil min historie være der for altid, fortalt på min egen måde. Det bliver en hård læseoplevelse for mange, men jeg har
ikke udeladt noget. Jeg ønskede, at den skulle være 100 procent sandfærdig.
Da Elin første gang fik at vide, at hun ville miste sine ben og fingre, reagerede hun på en uventet måde.
– Det lyder måske mærkeligt, men jeg syntes faktisk, at tanken om proteser var lidt spændende. Wow, jeg får også lov til at være en del af det her, tænkte jeg. Jeg søgte på alt, hvad jeg kunne om proteser, og undersøgte forskellige muligheder, før jeg fandt det, der fungerede for mig.
I dag er Elin meget tilfreds med sine proteser, især hendes ProFlex Terra-fødder.
– De gør det muligt for mig at gå længere distancer uden hyppige pauser og har reduceret mine rygog hoftesmerter markant. Jeg er
begyndt at gå længere ture med min hund igen uden at bekymre mig om smerter. De giver mig et ekstra skub fremad i hvert skridt.
I 2024, fem år efter sine amputationer, fik Elin endelig proteser til sine fingre.
– Da jeg mistede mine fingre, kunne ingen fortælle mig, hvad jeg ville kunne gøre med kun én tommelfinger i fuld længde. Jeg sørgede over mit tab og frygtede, at jeg aldrig ville genvinde evnen til at klare hverdagens gøremål. Jeg spurgte endda hospitalspersonalet, om der fandtes håndproteser, men de havde ingen svar. Jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne arbejde som frisør igen, men jeg håbede, at min håndfunktion ville forbedres – selvom det var svært at forestille sig.
Mine proteser – en perfekt del af mig
– Men så hørte jeg om Össurs fingerproteser, og efter at have prøvet proteserne for første gang vidste jeg med det samme, at de
var den løsning, jeg havde håbet på. De giver mig ikke kun et bedre greb, men reducerer også belastningen på mine led. Nu kan jeg holde et glas i den ene hånd og trække en kuffert med den anden. At have et funktionelt greb i begge hænder er uvurderligt. Derudover ser designet fantastisk ud og fanger folks opmærksomhed.
En af Elins vigtigste erkendelser er betydningen af selv at eje sine proteser – i stedet for at føle, at de ejer hende.
– Jeg er faktisk ret genert og bryder mig ikke om at være centrum for opmærksomhed. Men jeg var nødt til at gentænke den indstilling. Folk er naturligt nysgerrige og vil kigge. Så hvorfor ikke have proteser, der skiller sig ud? Jeg elsker at vise dem frem, fordi jeg ikke skammer mig over dem. Det gør oplevelsen så meget mere positiv. Proteser er mere end blot et hjælpemiddel – de er en del af min krop. Man skal have lyst til at bære sin protese og være stolt af den.«
Al den frihed. Hvorfor har jeg ikke g jort det noget før?
Torben Linde, benamputeret
www.koerestolseksperten.dk
8980 3398 * admin@koerestolseksperten.dk
Farvervej 12, 8800 Viborg
Lunikvej 44A, 2670 Greve
AMPUTATIONSFORENINGEN.DK
Træning behøver ikke at foregå i et træningslokale. Når du integrerer bevægelse i din hverdag, kan du styrke både balance, muskelkraft og samarbejdet med din protese – helt uden ekstra udstyr!
Brug de omgivelser, du allerede færdes i:
• Parkeringspladser kan nemt blive dit nye træningsområde. Gå på stregerne, prøv både sidelæns og baglæns og udfordr din balance og koordination.
• Kantsten er perfekte til at træne styrke og kropskontrol. Træd op og ned flere gange, eller gå langs kanten som på line – og variér hvilket ben, der starter.
Det er nemt at melde sig ind i Ampuationsforeningen
Det gør du via vores hjemmeside, og det koster bare 200,– om året for dig, eller 300,– for hele din familie.
www.amputationsforeningen.dk
P.s. Det er også der, du møder en masse artik ler, ambassadører, kontaktpersoner og hele bestyrelsen.
• Gå en omvej i hverdagen. Vælg ruter med forskellige underlag, små forhindringer eller bænke, hvor du kan sætte dig og rejse dig igen. Al bevægelse tæller – også dem, der føles som en leg.
Start i det små, og øg gradvist sværhedsgraden i dit eget tempo. Det vigtigste er, at træningen passer til dig og din hverdag.
God fornøjelse!
Få flere hverdagstips – tilmeld dig vores nyhedsmail for amputerede her.
AF SUSANNE MAIBRITT JØRGENSEN | FOTO: CHRISTIAN SLOTH
Torben Linde er lykkeligt levende uden venstre ben og har ti år efter sin amputation genfundet friheden med en hjælpemotor.
På en parkeringsplads sidder en mand. Familien er i skoven. Han venter og passer på madpakkerne. Ikke fordi han ønsker det sådan, men fordi det er sådan, omstændighederne er. Eller var. For i dag er selvsamme mand fit for fight i naturen. Præcis som han var det for ti år siden før ulykken og amputationen af sit venstre ben. Dengang i løb, nu i fart i kørestol akkompagneret af en hjælpemotor.
– Al den frihed. Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? Nå, men det får man af at være stolt, ræsonnerer Torben Linde.
Han var 43 år, da han blev skubbet i grøften på motorcykel af en bilist, der sms’ede under kørslen. Konsekvens: en brækket ryg = inkomplet rygmarvsskade og et knust ben. Og så satte førnævnte stolthed ind hos embedsmanden, for selvfølgelig skulle han tilbage på jobbet i Thisted Kommune. Stavrende med et gangstativ og invaliderende smerter i benet viste det sig imidlertid at være en umulighed. Men så kom Torben Linde i tanke om en tømrer, der heltemodigt arbejdede på et tag, selv om han manglede det ene ben.
– En amputation af mit ben var løsningen og vejen tilbage i job.
Lægerne var enige, og otte måneder efter ulykken fik Torben Linde amputeret sit venstre ben under knæet. Efter operationen vågnede han op med nye smerter, fantomsmerter. Ikke værre end de allerede velkendte, bare anderledes, men heller ikke mildere. Så selv om Torben Linde var et smut omkring skolebænken i håb om at vende tilbage i job som vejleder i stedet for leder, endte han med endnu engang at måtte bide stoltheden i sig og lade sig først ansætte i fleksjob og siden førtidspensionere.
Fra protese til Atlantis
Helt så ligetil var det heller ikke at forlige sig med den protese, som skulle gøre det ud for hans amputerede ben.
– Jeg troede, proteser var en hyldevare. Giv mig venstre fod størrelse 44, og så er jeg godt gående. Torben Linde slår en skraldlatter op. Men efter tre til fire måneder fik han det lært og fandt balancen på protesen. Ikke på den fra øverste hylde og ikke på den fra nederste hylde, men på den, som var og er specielt tilpasset ham, og som han er ubetinget begejstret for, når han laver mad, og det har sine indlysende fordele at kunne stå oprejst ved bord og
Torben Linde har ikke bare accepteret sin kørestol. Han har erkendt, at den giver ham langt færre smerter, end hvis han går på sin protese. Påmonterer han kørestolen sin hjælpemotor, opnår han tilmed en frihed, som minder om den før ulykken.
komfur. Men som også har sine begrænsninger.
– Skal jeg ud af huset, vælger jeg 95 procent af gangene min kørestol.
Kørestolen er af mærket GTM, model Atlantis, og som protesen individuelt tilpasset ham. Min første rigtige kørestol, som Torben Linde formulerer det.
Tidligere, dengang han »bildte sig ind«, at han skulle være gående, i værste fald med stok, var det midlertidige alternativ en transportkørestol, men nu, hvor han har krydsramme og individuel tilpasning, mærker han for alvor, hvordan en kørestol kan have en gunstig indvirkning på intensiteten af de smerter, der er blevet en uvægerlig del af hverdagen.
Fart på i Kroatien
Og så kunne antallet af hjælpemidler være stoppet der, med protese og kørestol. Hvis ikke lige det var for en tur til Kroatien, hvor han i forbindelse med sin
Torben Lindes hjælpemotor er af mærket PAWS Cruiser, og det er ikke tilfældigt. Den klarer ubesværet kørsel i terræn, mudder, sne osv., og så monteres den som den eneste hjælpemotor på markedet direkte på kørestolen og kræver dermed ikke generende og tunge beslag på kørestolen.
deltagelse i ESCIFs (European Spinal Cord Injury Federation) årsmøde blev inviteret på en tur rundt i byen med en hjælpemotor påmonteret sin kørestol.
– Det var så fucking fantastisk. At køre på brosten, op ad bakker, alt kunne pludselig lade sig gøre, mindes Torben Linde.
Dengang var hjælpemotoren til låns. I dag har han sin egen, en PAWS Cruiser, som han har fået bevilget af kommunen, og begejstringen er på ingen måde aftaget. Det er den, der gør, at han ikke længere behøver at vente alene tilbage med madpakkerne, men igen kan tage i skoven, i ro med familien og hjælpemotoren i walk mode eller i fart med en hastighed på op til 15 km/t, som er maksimalt tilladte hastighed for hjælpemotorer, som kører på offentlig vej.
– Jeg har ikke haft min Cruiser så længe. Til gengæld kan jeg sige, at jeg skulle have søgt om den noget før.
Tag kæresten i hånden
Den genfundne frihed er med andre ord til at føle på. I dagligdagen på hans nedlagte landejendom, hvor Torben Linde nu kan bevæge sig ubesværet omkring, på indkøbsturene i supermarkedet, hvor han kan transportere varerne i kurven foran, og på turene til København, hvor det er så meget nemmere at par kere bilen og fortsætte i kørestol med hjælpemotor uden om metro og anden offentlig transport.
Og så er der sommerens festivaler, som han ser frem til at kunne nyde med fornyet styrke uden at skulle kæmpe sig gennem mudderet, hvis vejret ikke arter sig, med en øl skvulpende i skødet, fordi begge arme er optaget af at drive kørestolen frem, men i stedet med den ene arm fri, også til at holde kæresten i hånden.
– Blå Sol, Tinderbox. Jeg husker ikke, hvilken festival der kommer først, men jeg glæder mig, siger Torben Linde og tilføjer: – Jeg kunne være død der i grøften, men i stedet er jeg lykkeligt levende.
FLEKSIBEL OG PRISVENLIG KØRESTOL
ICON 60 er en standardkørestol, som kombinerer komfort, holdbarhed, brugervenlighed og maksimal tilpasningsevne. ICON 60 justeres let og ubesværet til den enkelte bruger afhængig af behov, funktion og kørestil, og uanset om denne er nybegynder eller erfaren kørestolsbruger. ICON 60 er et prisvenligt alternativ til specialtilpassede kørestole og udviklet af brugere til brugere. Fås i farverne sort, hvid, rød, blå, grøn, sølv og guld.
Sætter Torben Linde sin hjælpemotor i walk mode, eller bruger han fartpiloten, kan han styre den med én hånd og er dermed fri til at holde kæresten Heidi i hånden med den anden. Andre gange udnytter han motorens fulde styrke og bærer i så fald hjelm, som producenten anbefaler.
Air Inflator A10 er en brugervenlig pumpe, der kan pumpe op til 10 bar tryk (145psi). Pumpen kan betjenes med kun den ene hånd og har hukommelsesfunktion. Vælg mellem PSI eller BAR. Leveres med flere mundstykker, så du kan pumpe kørestolsdæk, bildæk, cykeldæk, luftmadrasser, bolde mv.
Fart og frihed. Med en hjælpemotor får du begge dele. En hjælpemotor er en elektrisk motor, som monteres på din kørestol, så de tilsammen udgør en trehjulet ”knallert” og gør dig godt kørende uanset distance og terræn.
Der findes flere producenter og modeller på markedet, men PAWS er den eneste, som er retningsstabil og monteres uden beslag
på kørestolen. Det betyder, at du ikke skal køre rundt med tunge og generende beslag på kørestolen, når hjælpemotoren ikke er i brug.
PAWS fås i fire modeller. Hvilken der er den rigtige for dig, afhænger af ønsker og behov. Nedenfor kan du se de fire modeller kort beskrevet. Fælles for alle modeller er, at de leveres med en række features som fartpilot, motorbremse, antispin, gangfunktion m.m. Alle
friheden
modeller kan gøres mere terrængående ved montering af større/ brede offroad-dæk. Rækkevidden er afhængig af model, brugervægt og kørestil.
PAWS er udviklet i samarbejde mellem Rehasense og Kørestolseksperten. Ønsker du yderligere oplysninger, kan du tage et kig på koerestolseksperten.dk. Producenten anbefaler, at man anvender hjelm.
PAWS CITY
PAWS City er velegnet til bykørsel. Den fører dig sikkert gennem byen, på stier, i supermarkedet og ind og ud ad elevatorer og er et effektivt alternativ til bilen i nærområdet, når du skal til og fra job eller gøre dine daglige indkøb. Rækkevidde: 40 kilometer.
PAWS CRUISER
PAWS Cruiser er en allround-hjælpemotor til dig, der gerne vil kunne bevæge dig lige så ubesværet rundt i skoven som i byen. PAWS Cruiser fås også i en HD-version med en maksimal brugervægt på 160 kilo. Rækkevidde: 38 kilometer.
PAWS TOURER
PAWS Tourer er en ægte offroader. Den overvinder ubesværet selv større forhindringer og fører dig sikkert gennem tidligere uudforsket terræn. Rækkevidde: 35 kilometer.
PAWS LITE
PAWS Lite er PAWSfamiliens letvægter. Den vejer blot 9,3 kilo, når den er adskilt, og er dermed velegnet til brugere med minimale kræfter og til at løfte ud og ind af en bil. Rækkevidde: 60 kilometer.
Nu lancerer Sahva Ottobock Care et landsdækkende rehabiliteringstilbud
Hvert år bliver omkring 1.200 danskere benamputeret. Alligevel er det kun en tredjedel, der ender med at kunne gå på deres protese i hverdagen. Det vil bandagistvirksomheden Sahva Ottobock Care nu ændre med et nyt specialiseret rehabiliteringstilbud, der skal hjælpe amputerede over hele landet til et mere aktivt og trygt liv.
Mange kommuner mangler specialiseret erfaring
De fleste amputerede borgere bliver tilbudt et kommunalt genoptræningsforløb. Men ifølge REHPA –Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation – lever kun få kommuner op til kravet om genoptræning på specialistniveau. Det betyder, at mange borgere ikke får den protesespecifikke træning, der skal til for at få en sikker og stabil gang igen.
150 års erfaring samles i nyt rehabiliteringsprogram
Som Danmarks største bandagistvirksomhed har Sahva Ottobock Care i mere end 150 år arbejdet med både udvikling af proteser og genoptræning af protesebrugere. Nu udvides indsatsen med et nyt landsdækkende rehabiliteringstilbud, hvor alle protesebrugere – uanset hvor de bor, og om de er kunder i forvejen – kan få 1:1-hjælp af specialister inden for rehabilitering.
– Vi vil give flere amputerede mulighed for et liv med større bevægelsesfrihed og færre begrænsninger. Mange lærer at tage de første skridt i kommunen, men det kræver specialistviden at lære at mestre protesen i hverdagen – på trapper, græs, grus og ujævnt terræn, fortæller Paulette Larsen, fysioterapeut og leder af Sahvas rehabiliteringsafdeling.
Hjerne, krop og protese skal arbejde sammen
Teknologien i moderne proteser udvikler sig hurtigt, og uden specialiseret viden kan det være svært at støtte borgerne optimalt. Hos Sahva Ottobock Care møder man hvert år flere hundrede protesebrugere, og erfaringen viser, at genoptræning handler om langt mere end teknik.
– Når en kropsdel forsvinder, forsvinder forbindelserne i hjernen ikke automatisk. Rehabilitering er et samspil mellem borger, protese og nervesystem, og det kræver målrettet træning og ekspertviden, forklarer Paulette Larsen, som i daglig tale er kendt af amputerede som Pau.
Johnnys mål: at gå trygt uden krykke
70-årige Johnny Møller blev amputeret ved knæet efter en arbejdsulykke i 2021. Hans kommunale genoptræning var kortvarig og ikke målrettet hans behov.
– Jeg fik ikke rigtig noget ud af det. Jeg havde brug for træning, der passede til mig og min situation, fortæller han.
I dag træner Johnny hos Sahva Ottobock Care for at styrke balance, muskler og sikkerhed.
– Jeg vil gerne kunne gå uden min krykke. Og jeg vil kunne klare bakker, græs og de udfordringer, der er i hverdagen. Sammen med Pau bliver jeg
udfordret på det, jeg rent faktisk kæmper med, siger han.
Selvom Johnny må undvære aktiviteter som fodbold, tennis og cykling, har træningen givet ham nyt håb og større mental styrke.
Hver tredje kommer op at gå, men langt flere kan få hjælp
Ifølge REHPA skyldes størstedelen af amputationer kroniske sygdomme som diabetes og arteriosklerose/åreforkalkning. Kun ca. én ud af tre ender med at gå på deres protese – ofte fordi de ikke får den rigtige hjælp i tide.
Det nye initiativ fra Sahva Ottobock Care skal sikre, at flere får mulighed for at genvinde mobilitet, balance og livskvalitet.
Vil du forbedre din gang, blive mere sikker på trapper eller genfinde balancen?
Sahva Ottobock Cares rehabiliteringsteam står klar til at hjælpe dig, uanset hvor du bor i landet.
Scan QR-koden her, og kontakt rehabiliteringsteamet i dag.
Giv dig selv muligheden for at bevæge dig friere – hver eneste dag.
At leve videre efter amputation:
At miste en arm eller et ben er ikke kun en fysisk forandring – det er en dybt personlig og ofte livsforandrende oplevelse. Mange oplever sorg, chok og krise, som kan minde om sorgen ved at miste en nærtstående. Det er vigtigt at forstå, at denne reaktion er normal og en del af den psykologiske bearbejdning.
AF LAILA KLOKKERHOLM
Ifølge Sundhedsstyrelsen og internationale studier går mange amputerede igennem sorgens fem faser: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. Det er ikke en lineær proces –nogle hopper over faser, andre vender tilbage til tidligere stadier. Det vigtigste er, at der gives plads og tid.
Forskning viser, at social støtte, især fra andre amputerede, kan fremme psykisk tilpasning og livskvalitet. Peer-støtte (altså støtte fra ligestillede) giver mulighed for at dele erfaringer, få realistiske håb og føle sig forstået. Derudover har psykologisk behandling som kog-
nitiv adfærdsterapi vist sig effektiv til at håndtere angst, depression og kropsbilledproblemer.
En amputation kan ændre den måde, man ser sig selv på. Mange kæmper med at genopbygge en følelse af identitet og selvværd. Fysisk genoptræning og brug af proteser kan give funktion tilbage, men det psykologiske arbejde med at acceptere sin »nye krop« er lige så vigtigt. Her spiller rehabilitering, sport og kreative aktiviteter en stor rolle – både for kroppen og for selvtilliden.
Selvom vejen kan være lang, viser mange historier og studier, at det er muligt at genfinde
livsglæde, mening og livskvalitet efter en amputation. Med støtte, behandling og fællesskab er det muligt ikke blot at overleve, men at leve godt – på nye præmisser.
Kilder:
Gallagher, P., & MacLachlan, M. (2001). Adjustment to an artificial limb: A qualitative perspective. Journal of Health Psychology, 6(1), 85–100.
Desmond, D., & MacLachlan, M. (2006). Psychological issues in prosthetic and orthotic practice: A 25 year review of psychology in Prosthetics and Orthotics International.
Rybarczyk, B. et al. (1995). A multifactorial model of coping with illness. Health Psychology, 14(6), 435–438.
Sundhedsstyrelsen (2023). Rehabilitering af personer med amputation.
AF MARIANNE PALM
At være pårørende til et familiemedlem, der har fået en amputation, kan være både udfordrende og krævende. Ofte indebærer det – især i begyndelsen – emotionel, praktisk og nogle gange økonomisk støtte. Situationen ændrer sig løbende afhængigt af årsagen til amputationen og af, hvordan både den amputerede og de pårørende håndterer tiden før, under og efter operationen.
Som pårørende kan din tilstedeværelse være meget vigtig. At lytte, give trøst og være der i mange af døgnets timer kan gøre en stor forskel, for en amputation kan være forbundet med chok og følelser som sorg, vrede, frustration og frygt for fremtiden.
Følelser kan have mange ansigter
Reaktionerne efter en amputation er meget forskel-
lige. Lige efter operationen kan medicin og narkose dæmpe følelserne, men senere kan de komme til udtryk. Nogle bruger humor, sarkasme eller ironi til at håndtere situationen, mens andre kan virke mere stille, vrede eller indadvendte end tidligere. Det er vigtigt at huske, at reaktionerne kan komme både dage, uger eller måneder efter amputationen. Følelser kan også opstå hos dig som pårørende. Det er helt naturligt, at følelserne kommer i bølger.
Omgivelsernes reaktioner
Mange oplever, at omgivelserne reagerer stærkt på en amputation. Synet eller tanken om at have mistet en legemsdel kan vække kraftige reaktioner hos andre mennesker – nogle gange mere end ved andre sygdomme. Det kan derfor være hjælpsomt at tale åbent med familie og venner om situationen og understrege, at personen stadig er den samme.
Støtte og krisehåndtering
I den første tid kan det vigtigste være blot at være til stede, lytte og give ro. Den amputerede kan have behov for hvile eller for at fortælle historien om situationen igen og igen. Gentagelser er en naturlig måde for hjernen at bearbejde en krise på.
Samtidig er det vigtigt, at du som pårørende også passer på dig selv. Tal med venner eller familie om dine egne oplevelser. Mange oplever, at det hjælper at få lov til at tale åbent om situationen.
Hvis behovet er stort, kan det være en god idé hurtigt at søge professionel hjælp gennem egen læge, en psykolog eller hospitalets tilbud om krisehjælp.
Stil åbne spørgsmål Åbne spørgsmål kan gøre det lettere at tale om følelser og oplevelser. Spørgsmål som:
› Hvordan har du det i dag?
› Hvordan gik det hos lægen?
› Har du oplevet noget særligt i dag?
› Hvordan kan vi bedst indrette hjemmet, når du kommer hjem?
Sådanne spørgsmål giver plads til dialog i stedet for spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej.
Mange praktiske opgaver
En amputation medfører ofte mange praktiske opgaver. Det kan handle om hjælpemidler i hjemmet, kontakt til hospital, kommune og læge eller ændringer i boligindretningen. I nogle tilfælde kan
Ved planlagte amputationer efter længere tids sygdom kan operationen i nogle tilfælde opleves som en lettelse. For andre tager det længere tid at tilpasse sig den nye livssituation.
det være nødvendigt med ramper, hjælpemidler eller midlertidige ændringer i hjemmet.
Samtidig er det vigtigt ikke at overtage alle opgaver. Mange amputerede oplever det som en støtte, når pårørende spørger, om der er brug for hjælp i stedet for automatisk at tage styringen.
Bed om hjælp
Du behøver ikke klare det hele selv. Familie, venner og naboer vil ofte gerne hjælpe – måske med
indkøb, praktiske opgaver eller blot ved at lytte. Opgaver kan med fordel fordeles mellem flere.
Med tiden vil mange ting blive lettere. Når såret heler, kroppen bliver stærkere, og protesen fungerer bedre, vil behovet for hjælpemidler og støtte ofte blive mindre.
En amputation er en stor omvæltning, men med støtte, åben dialog og tid kan både den amputerede og de pårørende finde vej i den nye livssituation.
Det her får du ved at være medlem
Her er en oversigt over de forskellige fordele og aktiviteter, som medlemmer kan nyde godt af:
» Facebook-fællesskab: Medlemmer kan deltage i vores netværk på Facebook: I »Amputationsforeningen« og i den foreningsuafhængige »Aktive Amputerede i Danmark«. Vi har også en facebookside, som er vores »ansigt udadtil« kaldet »Amputationsforeningen professionel«.
» Vi har et væld af kontaktpersoner, og vi har en masse ambassadører, der hjælper med alt lige fra borddækning ved vores arrangementer til at byde på en kop kaffe, når livet er lidt betrængt. Vores kontaktpersoner kommer gerne ud til dig eller til det sygehus, du er indlagt på.
» Håndbog for Nyamputerede, som vi gerne sender gratis ud (100 sider med mange nyttige artikler). Måske du allerede har fået den udleveret på hospitalet eller af din fysioterapeut.
» Vi er aktive i foredrag og kontakt til hospitaler og klinikker rundt om i landet.
» Aktiviteter: Foreningen arrangerer forskellige aktiviteter rundt om i landet, herunder dagsarrangementer og et stort weekendarrangement i Odder i juni måned. Disse begivenheder giver medlemmer mulighed for at møde andre amputerede og deltage i forskellige aktiviteter.
» Rådgivning: Medlemmer kan drage fordel af foreningens ekspertise inden for ansøgninger, hjælpemidler, proteser, biler og andre områder, der kan være udfordrende i hverdagen.
» Onlineressourcer: Yderligere information og viden kan findes på vores hjemmeside.
» Samfundsengagement: Foreningen repræsenterer sine medlemmer på politisk plan gennem sit medlemskab af Danske Patienter og arbejder også på at forbedre forholdene i lovgivningen.
» Frivilligt arbejde: Foreningens arbejde udføres på frivillig basis, og vi har haft en aktiv rolle i at håndtere den såkaldte »amputationsskandale«. Den skandale er desværre ikke overstået endnu, selvom der ikke længere er mediernes bevågenhed.
» Vi har også et sekretariat , der er bemandet af dels frivillige dels to fleksjobbere, Nethe og Laila. Nethe tager sig mest af jura og fonde samt regnskaber, mens Laila tager sig af »alt det andet«. Laila er også kontaktperson; du kan finde hende på vores hjemmeside under kontaktpersoner.
» Internationale netværk: Foreningen er en del af internationale netværk og deltager i dialog med andre organisationer som Parasport Danmark og lokale sportsforeninger med det formål at styrke betingelserne for amputerede og i det hele taget at arbejde med at forbedre lovgivningen i Danmark.
» Medlemsrabatter til forskellige produkter og oplevelser.
Meld dig ind via vores hjemmeside: Amputationsforeningen.dk, det sker via dit dankort/Visakort, og du kan vælge et medlemskab til dig selv pr. år på kr. 200,–, et familiemedlemskab på kr. 300,– for din husstand, eller hvad med at blive støttemedlem til kr. 100,–? Næste år bliver pengene trukket automatisk.
Du hjælper andre ved at hjælpe os At man melder sig ind for et forholdsvist lille beløb, betyder for foreningen, at vi kan søge fonde til vores mange arrangementer og måske en dag udvide vores sekretariat. For det er ikke nogen hemmelighed, at vi har meget travlt. Budgetter, årsregnskaber, kvitteringer, der skal ind til bogholderiet, pleje af medlemskartotek og E·conomic, der passer på det hele sammen med vores revisorer.
Derudover er der alt det på det personlige plan: hjælp til at forstå lovgivning om alt lige fra biler til hjælpemidler, kropsbårne, som en protese er, finde de rette specialister inden for jura, hvis man er kommet i klemme i kommune, jobcenter eller i forhold til læger og hospitaler. Vi er også parate med at skabe et måske bedre humør, når det for amputerede og nyamputerede går op og ned, ned og op, især de første år efter det, der for de fleste er en stor livsomvæltning.
Kontakt os her: Nethe på nethe@amputationsforeningen.dk.
Laila på laila@amputationsforeningen.dk.
Marianne finder du som redaktør og som den, der hjælper mest med ansøgninger på marianne@amputationsforeningen.dk.
Proteseteknologien har gjort enorme fremskridt gennem de seneste årtier. Mikroprocessorstyrede knæ, energilagrende fødder og stærke letvægtsmaterialer har forbedret hverdagen for millioner af mennesker, der lever med amputation. Men midt i den teknologiske udvikling peger både eksperter og brugere på én komponent, der stadig skaber de største udfordringer:
ANTON G. JOHANNESSON, PH.D.
Hylsteret er den del af protesen, der forbinder den kunstige kropsdel med menneskekroppen. Det er grænsefladen mellem biologi og teknologi – og det er netop denne forbindelse, der afgør, om en protese føles stabil, komfortabel og anvendelig i hverdagen. Selv den mest avancerede protese kan blive ubrugelig, hvis hylsteret ikke passer optimalt.
Med andre ord afhænger en proteses succes ofte mindre af avancerede komponenter og mere af, hvor godt forbindelsen mellem kroppen og protesen fungerer.
Et globalt behov, der vokser
Amputation er langt mere udbredt, end mange forestiller sig. På verdensplan lever omkring 65 millioner mennesker med tab af en arm eller et ben, og hvert år gennemgår cirka 1,5 millioner mennesker en amputation. Omkring 60 procent af disse er amputationer i underekstremiteten. I områder ramt af krig, landminer eller ulykker er forekomsten endnu højere, og samtidig mangler mange regioner både uddannede bandagister og adgang til moderne proteser.
En tradition bygget på erfaring
En af de mindre kendte udfordringer i protesefeltet er, at designet af lårbensprotesers hylstre historisk har været baseret mere på klinisk erfaring og personlige præferencer end på solid videnskabelig dokumentation. Gennem tiden er flere koncepter udviklet – blandt andet Ischial Containment (ISC), Marlo
Anatomical Socket (MAS) og subischiale hylstre (SIS) – alle med samme ambition: at skabe en stabil, komfortabel forbindelse mellem krop og protese. Selvom hvert koncept kan fungere for nogle brugere, findes der stadig ingen universel ”golden standard”. Mange hylstre fremstilles fortsat med traditionelle metoder som gipsafstøbning og manuel slibning. Det kræver tid, mange besøg og ofte gentagne justeringer, før det endelige hylster fungerer tilfredsstillende.
Det rejser et centralt spørgsmål: Hvordan kan vi tilbyde gode proteseløsninger til flere mennesker – hurtigere og mere effektivt?
Nyt fokus: grænsefladen mellem krop og teknologi
I de senere år har forskere og klinikere ændret perspektiv. I stedet for kun at fokusere på hylsterets form retter man nu blikket mod selve interfacet – det område, hvor stumpen møder protesen. Her spiller trykfordeling, suspension, hudbelastning, hoftemusklernes funktion samt daglige volumenændringer en afgørende rolle. At forstå og håndtere disse mekanismer kan vise sig vigtigere end jagten på én optimal hylstergeometri. Udviklingen
peger på, at fremtidens løsninger vil være langt mere datadrevne, dynamiske og individuelt tilpassede – men samtidig tættere knyttet til hylsterets funktion og samspillet med brugerens væv.
Direct Socket: Den ændrer måden, hylstre fremstilles på En nyere metode, der vinder frem, er Direct Socket. I stedet for at tage et gipsaftryk/scanning og sende det på værksted fremstilles hylsteret direkte på kunden under ét klinikbesøg. Med særlige materialer kan klinikeren forme et individuelt hylster, mens kunden er til stede.
Metoden har flere potentielle fordele:
› hurtigere protesetilpasning
› færre klinikbesøg
› større patientinddragelse
› mere effektiv klinisk arbejdsgang
I Skandinavien anvender et stigende antal klinikker allerede teknikken, og erfaringerne fra både brugere og behandlere er positive.
Et område med brug for mere forskning
Selvom metoden er lovende, er der behov for mere videnskabelig dokumentation. Forskning bør fokusere på faktorer som mobilitet, komfort, rehabiliteringstid, livskvalitet og patienttilfredshed for at give et mere solidt grundlag for fremtidens designprincipper.
Fremtiden: bedre komponenter – men endnu vigtigere: bedre forbindelser
Digital scanning, nye materialer, vakuumsystemer og måske 3D-print vil forme næste generation af proteser. Men uanset hvor avancerede komponenterne bliver, afhænger en proteses funktion i sidste ende af én ting:
Forbindelsen mellem mennesket og teknologien
Det er her, den største innovation kan ske – og her, millioner af mennesker vil mærke den største forskel i deres hverdag.
Læs mere på ForMotion.com.
(kun for medlemmer)
Tæl, hvor mange gange ordet bandagist er nævnt i hele magasinet. Du skal tælle både forsider, bagsider, artikler og annoncer med.
Send det rette tal til marianne@amputationsforeningen.dk, og vær med i lodtrækningen om to gavekort til smartbox, der byder på mere end 150.000 oplevelser i hele Europa. Hvert gavekort har en værdi af kr. 199,–, og vinderen får direkte besked.
Sammen med det rette tal skal du skrive: navn telefonnummer mail adresse
Alle oplysninger er vigtige, så vi kan sende præmien. Mangler der oplysninger, finder vi en anden vinder!
Som medlem har du også en række fordele, dem finder du ved at logge på www.amputationsforeningen.dk. Her sidder Pernille parat til at tjekke, at du er medlem, og vupti, du kommer ind til for eksempel:
50 procent rabat til handicapvenligt sommerhus ved Ebeltoft, en rabat, der er doneret fra en datter til en amputeret, som nu er gået bort, men som vil elske, at vi bruger hendes smukke sommerhus, der ligger i et særligt skønt område med indendørs pool,
Om lidt åbner vi for en helt særlig mulighed for, at du kan spare kr. 10.000 på en handicapvenlig bil!
legepladser, smukke omgivelser, minigolf og meget mere.
Du får også tilbud på bøger, blandt andet en børnebog skrevet af en amputeret, Torben Træben, den er rigtig god at have til familiens børn, når man er blevet amputeret.
Og du får masser af rabatter på billetsalget.dk, hvis du logger ind – der er ingen grund til at vente på den gode oplevelse.
MPK KNÆ
Et mikroprocessorstyret knæ (MPK, som vi ofte kalder det i hverdagen) er et avanceret proteseknæ, der bruger sensorer og en indbygget mikroprocessor til konstant at måle brugerens bevægelser. Knæet tilpasser automatisk modstand og stabilitet i realtid, hvilket giver mere naturlig gang, bedre balance og mindre risiko for fald – især på ujævnt underlag, trapper og ved skift i tempo. Flere firmaer har udviklet MPK knæ, tal med din bandagist om dine muligheder.
Da brandmanden Christian Andersson mistede sit ben i en trafikulykke, var der kun få, der troede, at han ville kunne fortsætte i sit erhverv. 18 måneder senere var han tilbage på arbejde takket være sin stærke vilje og et mikroprocessorstyret knæ, i daglig tale kaldet et MPK-knæ.
– Det ville aldrig have været muligt at arbejde som brandmand uden min protese, siger han.
I hvert fald i Christian Anderssons tilfælde. Han er tredje generation af brandmænd i Andersson-familien, og nu ønsker hans ældste søn også at følge i hans fodspor.
Det er ikke kun på arbejdet, at tempoet er højt. Med en hustru og fire børn, syv hunde, fire heste, to katte, to kaniner og en ræv, der stjæler kattemad på gården, er der altid noget at tage sig til.
– Jeg har en meget aktiv livsstil, som indebærer masser af bevægelse og fysisk aktivitet, siger Christian med et smil.
– For nogle år siden var jeg involveret i en motorcykelulykke. Mit ben blev så alvorligt beskadiget, at det ikke kunne reddes. Efter flere operationer blev det nødvendigt at amputere. De amputerede cirka fem centimeter over knæet, fortæller han. Det er det, vi i daglig tale kalder at være lårbensamputeret.
De fleste ville være begyndt at se sig om efter et andet erhverv –men ikke Christian. Han var fast besluttet på at vende tilbage. – Jeg trænede og trænede og trænede. I begyndelsen havde jeg kortvarigt et mekanisk knæled, men jeg indså hurtigt, at jeg havde brug for mere avancerede komponenter for at kunne udføre mit arbejde som brandmand. Jeg
afprøvede derefter en Genium X3, som giver stabilitet og støtter mig i det bevægelsesmønster, jeg har.
– Mange kalder det et robotben, griner han, men der er faktisk ikke meget robot over det, det er mig, der styrer det fuldt og helt, men det understøtter mine bevægelser, fortæller han, mens han meget nemt kravler ned fra den meget høje brandbil, som har været hans hverdag helt op til amputationen.
Efter halvandet års træning og fornyede faglige prøver var Christian tilbage på jobbet
– Jeg måtte gennemføre alle prøver og opfylde alle krav igen for at få lov til at vende tilbage som brandmand. Det tog noget tid, men jeg klarede det! Protesen har fungeret godt, men det meste af arbejdet har jeg selv gjort gennem træning af styrke og balance. Jeg er kommet tilbage! fortæller han stolt, mens han går videre ind i hallen, hvor det er tid til at gøre udstyret klar, hvis der skulle komme en udrykning.
Intelligent protese, der skaber tryghed
Christian oplever, at den største forskel mellem den mekaniske protese og Genium X3 er, at sidstnævnte giver tryghed – både
når det gælder almindelig gang og at kunne bevæge sig i alle mulige stillinger, altså at være så mobil som muligt, fortsætter Christian. – Jeg bor et sted, hvor jeg har brug for en stabil protese, jeg kan stole på. Nu kan jeg gå uden at tænke over det. Med den mekaniske protese faldt jeg, men med Genium X3 sker det næsten aldrig. Jeg ville aldrig have kunnet arbejde som brandmand uden den, siger han.
I dag udfører han alle brandmandsopgaver bortset fra røgdykning – Nogle ting tager lidt længere tid, som for eksempel at klatre op ad en stige. Men det fungerer. Jeg har haft stor støtte fra min arbejdsgiver, mine kolleger og min familie gennem hele mit genoptræningsforløb.
Christian mener, at han er den eneste svenske brandmand med en protese over knæleddet – Jeg har været i kontakt med en brandmand i USA og en i Canada, som begge er i samme situation som mig. Det hjalp mig meget under min genoptræning at tale med andre, der også ville tilbage til deres oprindelige job. Jeg blev inspireret af deres måde at træne på og håndteringen af proteser i hverdagen, siger han.
På den danske redaktionen har vi heller ikke kunnet finde en brandmand blandt Amputationsforeningens medlemmer … kender du en af hverdagens helte på protese, hører vi meget gerne fra dig.
Taknemmelig for støtten fra sine specialister Mats Nenzelius, som er bandagist hos Ottobock Care og Christians behandler, er også stolt af hans fremskridt.
Hvis du vil vide mere om Genium X4 eller de andre MP- knæ, som Otto Bock udvikler, kan du læse mere her:
– Der var helt klart brug for et MPK-knæ i Christians tilfælde. Genium X3 giver stabilitet i knæleddet, fungerer i ujævnt terræn, er robust over for stød og er vandafvisende. Jeg oplever ikke, at der har været mange problemer med protesen – Christian har selv gjort det meste gennem sin træning, siger Mats, men bliver hurtigt afbrudt af Christian.
– Men du har hjulpet mig hele vejen og har altid været der. Uanset hvornår i ugen jeg har haft brug for hjælp eller justeringer, har du straks taget dig tid. Dine hurtige svar og din hjælp har været afgørende for min genoptræning. Nogle gange har du endda åbnet værkstedet en lørdag for at hjælpe mig. Jeg har meget at takke dig for, siger Christian varmt.
Generelt om MPK Disse to om Genium X4
Noget om træning og proteser
TrackWheel er et 12” stort »næsehjul«, som monteres nemt og ligetil på kørestolen uden brug af værktøj. TrackWheel hæver forhjulene på kørestolen og vipper den en smule bagud, hvilket reducerer rullemodstanden og gør kørestolen nemmere at manøvrere på brosten, græs og andet ujævnt terræn. Fås som single arm til montering på kørestole med fast fodstøtte og som double arm til montering på foldbare kørestole og kørestole med opklappelig fodstøtte. Til kørestole med svingbare fodstøtter monteres en fodplade på TrackWheel, så det kan monteres på den faste del af kørestolsrammen (fodstøtter tages af).
Åndbar innovation for sund hud
Hos Össur er vi dedikerede til at skabe innovative løsninger, der forbedrer livet for protesebrugere.
AeroFit-systemet er et udtryk for dette engagement ved at tilbyde en helhedsorienteret løsning på udfordringen med fugtopsamling inde i lineren.
Hvordan kommer man videre efter en amputation?
Vi spurgte medlemmerne i Aktive Amputeredes Facebookgruppe, hvad de selv har lært undervejs – og hvilke råd de gerne vil give videre. Her er et udpluk af deres svar.
Mit bedste råd mod ømhed og hævelser i stumpen er at bruge en magnesiumcreme. Jeg bruger selv Rest Roll-On fra Cana Care, og den er fantastisk for mig, måske kan den også hjælpe andre.
Heidi Elgaard Rasmussen
Jeg er dobbeltamputeret på begge underben. Det skete i december 2023. Siden da har jeg arbejdet meget med mit mindset og med at acceptere, at det er sådan, mit liv er nu – resten af livet.
Panêrak Karlsen
1. Lær af dem, der ved, hvordan man kommer videre.
2. Søg viden hos kilder, der kan vise dig, hvordan du gør.
3. Optimér din fysik så godt som muligt, så du kan bevæge dig bedst muligt.
4. Lær at sige til dig selv: Skidt pyt – det er sgu svært at lave om på.
5. Find en bandagist, der vil bruge tid på netop dig og dit handicap.
Bjørn Andersen
For 23 år siden var der ingen muligheder for at få et fedt design på sit ben. Heldigvis er der mange muligheder i dag – og det har gjort en stor forskel for min accept af benprotesen og lysten til at vise den frem.
Jeg har haft forskellige temaer gennem årene. Hvis muligheden havde været der tidligere, da min søn var yngre, ville jeg have fået ham til at tegne en flot tegning til hylsteret.
Så har du børn, børnebørn eller nevøer og niecer, så lad dem tegne noget, du kan få på din protese. Det er både genialt og – efter min mening – en fantastisk form for heling.
Pernille Smed
1. Accepter din nye situation.
2. Træn med det, du kan og magter.
3. Sæt realistiske mål for at komme videre – og arbejd målrettet mod dem.
4. Se det som et nyt livsprojekt: Hvad skal der til for at nå dine mål? Læg en plan.
5. Søg viden – spørg, læs og udveksl erfaringer med andre.
6. Forsøg at bevare dit tidligere liv så meget som muligt: arbejde, ferie og venner.
7. Kemien med din bandagist og den rigtige proteseløsning er meget vigtig.
Jesper Åman Jensen
Jeg er højrearmsamputeret ved skulderen og har været det siden 2019. Jeg oplever stadig fantomsmerter, og den protese, jeg har fået, påvirker mine nerver, når jeg bruger den. Derfor bruger jeg den ikke helt så meget, som jeg egentlig gerne ville.
Amputationen skyldes en arbejdsulykke, hvor jeg også skadede min anden skulder og fik to kraniebrud.
Jeg har fundet ud af, at en magnettopmadras hjælper mig, så jeg kan sove om natten. Jeg bliver også hurtigt udtrættet, når jeg går eller cykler, fordi jeg kun har én arm, så jeg har brug for pauser og hvile på min magnetmadras.
Allan Dam Andersen
Jeg arbejder – som de fleste – i en almindelig fuldtidsstilling, og jeg er benamputeret. Samtidig har jeg familie og børn. At få arbejdsliv,
familieliv og fritidsliv til at fungere er én ting. At have et handicap oveni er noget helt andet. Nogle gange er det sgu hårdt – og til tider smertefuldt.
1. Brug tid og energi på at vedligeholde dig selv – fx din benstump.
2. Mærker du ændringer eller smerte, så reagér med det samme.
3. Det er okay at sige fra. Man kan ikke altid både ordne haven og lege Nerf-krig med ungerne samme dag.
4. Prioritér dine dage og ferier, så du både får leg og det praktiske med – uden at overbelaste dig selv. At køre for hårdt på kan give bagslag.
5. Erkend dit handicap. Det kan stadig være svært for mig indimellem, og jeg har stadig dage, hvor jeg helst vil ignorere det. Martin Hartmann Bornebusch
facebookMød alle os andre i for eksempel facebookgruppen »Aktive Amputerede i Danmark«, som er en foreningsuafhængig gruppe. Det vrimler med mennesker, der vil hinanden det godt! Du kan også møde os på »Amputationsforeningen« med 700 deltagere i debatterne.
Vi har også en professionel side kaldet »Amputationsforeningen professionel«, hvor alle, der gerne vil vide mere, men hverken er pårørende eller amputeret, kan få mere at vide, ligesom vi på www. amputationsforeningen.dk har et væld af artikler.
AF MARIANNE PALM
– Gør alt, hvad du kan for at blive på arbejdsmarkedet så længe som overhovedet muligt.
Sådan lyder det klare råd fra Marianne Palm, der i over 14 år har vejledt amputerede om støtteordninger, hjælpemidler og kommunale afgørelser. Hun har oplevet mange eksempler, hvor borgere uforvarende har mistet den støtte, de havde ret til, ofte fordi de troede, at de var nødt til at sige deres job op.
– Kommunerne lægger stor vægt på, om du er i beskæftigelse, når de vurderer, hvilke hjælpemidler du kan få. Hvis du holder fast i dit arbejde, står du langt stærkere, både i forhold til proteser, arbejdsredskaber og støtte til bil, forklarer hun.
En tragisk sag: Mona mistede retten til hjælp Et af de mest tankevækkende eksempler, Marianne Palm har oplevet, handler om Mona (redaktionen kender hendes rigtige navn).
– Hun stod foran en planlagt amputation og valgte at opsige sit arbejde, fordi hun troede, det ikke var muligt at fortsætte bagefter. Hun anede ikke, at hun
faktisk kunne have beholdt jobbet, hvis hun havde fået de rette hjælpemidler, fortæller Marianne Palm. Da kommunen vurderede, at Mona ikke længere var erhvervsaktiv, blev hun bevilget en langt dårligere protese og stort set ingen øvrige hjælpemidler.
Selv om sagen blev anket, endte hun med at nå pensionsalderen, før der faldt en afgørelse. Til sidst sagde kommunen blot: – Du har jo selv valgt at gå på pension. Det ødelagde hende fuldstændigt. Hun troede, hun kunne vende tilbage, men sådan fungerer systemet ikke.
– Den dag blev afslutningen på hendes arbejdsliv og ikke mindst hendes ellers positive og lyse sind, fortæller Marianne Palm.
Hjælp findes – hvis du ved, hvor du skal søge Selv om Monas historie er trist, understreger Marianne Palm, at det langt fra altid går sådan.
– Der findes masser af muligheder, hvis du henvender dig de rette steder. Det vigtigste er, at både du og din arbejdsplads får de rigtige hjælpemidler, så du kan blive i dit job – også selv om det i starten virker uoverskueligt.
Hun fremhæver jobcentrenes jobfastholdelseskonsulenter som en vigtig ressource.
– De råder over helt andre midler fra særlige kontorstole og specialværktøj til støtte til bil, så du kan komme til og fra arbejde. Det handler ikke kun om økonomi, men om livskvalitet, siger hun.
Måske du også kan omskoles til et helt andet job – eller få dig en ny uddannelse?
BLIV I JOB
Et samfund, der har brug for dig
Ifølge Marianne Palm er det ikke kun den enkelte borger, der har gavn af at blive i job.
– Samfundet har faktisk brug for, at vi bliver på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Desværre er den forståelse ikke nået ud til alle kommuner, fortæller hun.
– Hvis vi kan nå at støtte folk, før de trækker sig tilbage, vinder alle, både familien, kommunen og samfundet. De fleste ønsker jo fortsat at bidrage.
Fleksjob som mulighed
Hvis fuldtidsarbejde ikke længere er muligt, findes der stadig gode løsninger.
– Fleksjobordningen kan være en rigtig god vej. Det kræver nogle vurderinger og ansøgninger, men vi fortæller gerne mere om den i en senere artikel, siger Marianne Palm.
Hun afslutter med en opfordring:
– Giv ikke op. Tag fat i din arbejdsgiver, kontakt hjælpemiddelkontoret – og møder du modstand, så gå direkte til jobfastholdelseskonsulenten. Der er næsten altid en vej tilbage, hvis du kæmper for den.
Vælg dine rådgivere med omtanke
Du er altid den bedste ekspert i dit eget liv. Du ved, hvem du er, hvad du har lavet, og hvad du interesserer dig for. Men står du pludselig i en ny situation, hvor du skal vide noget om prote-
ser, stokke, kørestole eller greb i badeværelset, kan det være overvældende.
Søg derfor hjælp hos fagfolk og andre, der selv har været igennem en amputation – for eksempel din bandagist.
Amputationsforeningen hjælper også gerne med at skabe overblik over de mange spørgsmål og udfordringer, der følger med et liv som nyamputeret.
Vi er overalt i Danmark, vi er parate til at møde dig, hvor du er, eller tager også gerne en snak over telefon eller mail.
Vi er amputerede i alle aldre og på alle niveauer, du kan læse om os hver især under »kontaktpersoner« på vores hjemmeside. Selvom vi ikke lige bor rundt om hjørnet, så tag fat i os alligevel. Internt ved vi, hvem der ved mest om biler, kørekort, indretning af hjemmet, ansøgninger om proteser og andre hjælpemidler.
Vi ved også alle sammen, at en amputation kan give nogle bump på vejen, når du skal bearbejde, at du pludselig mangler en arm, et ben eller to – vi er klædt på til at møde dig, hvor du er.
Det gælder også for pårørende
Vi arbejder frivilligt og har derfor ikke fast telefontid, men prøv at fange os, vi vil meget gerne hjælpe til.
Her er seks ud af de 32 kontaktpersoner, resten finder du på hjemmesiden:
Christian Bargisen, der også er i bestyrelsen, kaldes i daglig tale for Bargisen.
Ud over at være frivillig, god at tale med, også om andet end biler, er han far til tre teenagere og i fuldtidsarbejde som regionsansvarlig for salg og projektstyring af ContiTech-transportbånd.
At kravle rundt på meter lange transportbånd langt over gulvplan kræver ikke kun mandsmod og muskler, det handler også om den rette protese …
Telefon: 20 49 38 10
E-mail: bargisen@amputationsforeningen.dk
Kirsten er medfødt amputeret, mangler venstre hånd og venstre underben.
Kirsten taler gerne både med nyamputerede samt børn med medfødte fysiske handicaps og deres pårørende. Hvis du ikke lige træffer Kirsten, er det fordi hun er ude at træne og styrke, både fysisk og mentalt, ror kajak og rider dressur. Har du spørgsmål til job, sport, kærester eller alt det andet, der rører sig i ethvert menneskes liv, så spørg Kirsten.
Telefon: 20 74 82 55
E-mail: kirsten@amputationsforeningen.dk
MIA
Du kan for eksempel også møde Mia, som ud over at være mor til fire børn, er pædagog på fuld tid og i sin fritid dyrker masser af sport. Mia er vores »go-to«, når vi skal finde ud af, hvor alle de unge amputerede er, og hvad de egentlig har lyst til at lave af aktiviteter? Luftballon? Kanotur? Hyttetur for fuld udblæsning? Kontakt Mia, hvis du er ung og har lyst til at møde andre unge.
Telefon: 26 13 97 08
E-mail: mia@amputationsforeningen.dk
Majbrit er født i 1973 og er venstreunderbensamputeret efter et voldsomt brud på anklen. Hun er god til at lytte og snakke med folk og har et positivt sind.
Majbrit er førtidspensionist, men meget aktiv: Hun svømmer og cykler, har grønne fingre og læser også mange bøger. Hun bor i Kværndrup.
Telefon: 26 22 52 46
E-mail: majbrit-rasmussen@hotmail.com
Robert fra Næstved blev underbensamputeret i 2017. Han arbejder som massør og spiller golf sammen med Bente. De har været gift i 45 år og rejser ofte til Canada for at besøge deres børn og børnebørn.
Har du brug for en snak, så ring eller skriv til Robert. Han kommer gerne forbi til en kop kaffe og er i øvrigt vores mand i Næstved, der sørger for, at der er aktiviteter og hygge på programmet.
Telefon: 60 22 41 26
E-mail: robert@amputationsforeningen.dk
TOMMY
Tommy blev amputeret ved hoften i 2022 efter et længere forløb med en kræfttumor i balden. Han er gift med Nina og bor i Odense M.
Tommy er aktiv med petanque og ture i naturen. Derudover går han til musikarrangementer som Tønder Festival, tager i biografen og har årskort til stadion (OB).
Telefon: 53 76 05 20
E-mail: rudipalle@gmail.com
Alt for mange mennesker går rundt med en tung følelse af skyld, hvis de har fået alvorlige komplikationer til diabetes, for eksempel kredsløbsproblemer eller i værste fald en amputation. Mange tænker: – Hvis bare jeg havde levet sundere. Eller: – Det er min egen skyld.
Men sådan er virkeligheden ikke altid.
AF MARIANNE PALM
Ny forskning viser tydeligt, at både type 1 og type 2 diabetes ikke kun handler om livsstil. Gener spiller en langt større rolle, end vi tidligere har forstået. Nogle mennesker er simpelthen født med en genetisk sammensætning, der gør kroppen mere sårbar over for de belastninger, som diabetes kan give i blodkarrene.
Det betyder ikke, at livsstil er ligegyldig. Vores daglige vaner kan gøre en enorm forskel. Men det betyder, at nogle mennesker kæmper i langt stærkere modvind end andre.
Forskningen viser, at der findes flere grupper af gener, som kan påvirke risikoen for kredsløbsproblemer hos mennesker med diabetes. Nogle gener påvirker blodkarrenes evne til at udvide sig og regulere blodtryk. Andre styrer graden af inflammation i kroppen – altså hvor kraftigt immunforsvaret reagerer. Andre igen påvirker fedtstofferne i blodet eller kroppens evne til at beskytte sig mod oxidativt stress.
Når blodsukkeret gennem længere tid ligger højt, kan det skabe en belastning i blodkarrene. Der dannes flere frie radikaler, karvæggene bliver mere stive, og kroppen går lettere i en kronisk betændelsestilstand. Hos nogle mennesker håndterer kroppen dette relativt godt. Hos andre kan bestemte genvarianter gøre, at skaderne udvikler sig hurtigere og bliver mere alvorlige.
Det betyder, at to mennesker kan have næsten samme blodsukker, samme livsstil og samme behandling – men alligevel få vidt forskellige følger af sygdommen.
For nogle skyldes det ganske enkelt, at deres gener gør blodkarrene mere følsomme over for den belastning, diabetes skaber.
Det er netop derfor skyld og skam ikke hører hjemme i samtalen om diabetiske komplikationer.
Hvis du eller en i din familie har oplevet alvorlige følger af diabetes, er det vigtigt at forstå, at sygdommens udvikling ikke kun afhænger af viljestyrke, kost eller motion. Genetik kan spille en afgørende rolle.
Samtidig giver denne viden også håb
For når vi forstår, at gener kan påvirke risikoen, åbner det døren for tidligere forebyggelse og mere målrettet behandling. Vi ved i dag, at gode vaner, tidlig regulering af blodsukker, støtte til blodkarrene og dæmpning af inflammation kan gøre en stor forskel – især hvis man starter, længe før de første komplikationer opstår.
Derfor er budskabet enkelt: Væk med skyld og skam. Frem med viden.
Jo mere vi ved om samspillet mellem gener, livsstil og sygdom, desto bedre kan vi hjælpe både os selv og kommende generationer med at navigere uden om de værste følger af diabetes.
Generne er ikke en dom over vores fremtid Men de er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor livet nogle gange rammer mennesker forskelligt.
✓ Enklere og mindre energikrevende å gå i oppoverbakker
✓ Automatisk sykkelmodus – du slipper å endre modus i appen
✓ Ny ”Start to walk”-funksjon som gjør det mye enklere å gå i kø og på små områder
