Amnesty #4 08

Page 34

BAGGR U N D

JOURNALISTER I

FAREZONEN

Foto: Polfoto

Efter 114 dage i fangenskab blev BBC-journalisten Alan Johnston i juli 2007 frigivet af sine kidnappere i Gaza, hvor han havde arbejdet i flere år. Sagen endte lykkeligt, men sådan går det alt for sjældent, lyder det fra den internationale journalistorganisation IFJ. Mediefolk bliver i stigende grad udsat for fængsling, tortur, trusler, kidnapning og drab.

Den 12. marts sidste år bliver den erfarne BBC-korrespondent Alan Johnstons bil fundet efterladt på gaden sammen med hans visitkort. Kort forinden har han forladt sit kontor i det palæstinensiske område i Gaza, hvor han har arbejdet i tre år. Palæstinensisk politi oplyser kort tid efter, at øjenvidner har set fire bevæbnede mænd ved bilen, og de antager, at der er tale om en kidnapning. Men i de følgende uger stiger nervøsiteten for Alan Johnstons velbefindende, da ingen tager ansvaret for bortførelsen eller stiller krav for hans frigivelse, og der stadig ikke er noget livstegn fra ham. Først seks uger efter bortførelsen påstår to ukendte militante grupper, at de har dræbt Johnston for at sætte fokus på løsladelsen af fængslede palæstinensiske fanger i Israel. Påstanden bliver dog afvist to uger efter af de palæstinensiske ledere, som fra begyndelsen fordømmer kidnapningen og udsender en appel for Johnstons frigivelse. De forsikrer om, at Johnston er i live, og at de arbejder hårdt for hans frigivelse. Som tiden går, vokser indsatsen fra både den britiske regering, interesseorganisationer og BBC for at finde og få løsladt Johnston. 30 I A M N E ST Y I BAG G R UN D

Journalister fra hele verden demonstrerer for hans frigivelse, og de to store politiske bevægelser i området, Fatah og Hamas, erklærer deres uforbeholdne støtte til den forsvundne korrespondent. De første livstegn Først efter næsten tre måneder i uvished kommer det første tegn på, at Alan Johnston er i live, da en videofilm med de første levende billeder af Johnston siden bortførelsen bliver frigivet på internettet. Her fortæller han til stor lettelse for familie, venner og kolleger, at han er ved godt helbred og bliver behandlet fint. Samtidig udtaler han sin støtte til palæstinensernes, afghanernes og irakernes sag og kritiserer både den britiske og den amerikanske regering for deres militære indgriben og håndtering af Mellemøsten. I den følgende uge lykkes det Hamas at komme i kontakt med og optrævle den hidtil ukendte kidnappergruppe, Islams Hær. Flere medlemmer af gruppen bliver arresteret, og gennem forhandlinger og udsigten til en ildkamp med Hamas bliver der til sidst lagt så meget pres på gruppen, at de indvilger i at løslade Johnston.

#27: ENHVER HAR RET TIL FRIT AT DELTAGE I SAMFUNDETS KULTURELLE LIV.

Billederne af en træt, men uhyre lettet Alan Johnston går verden rundt, da frigivelsen endelig finder sted den 4. juli – 114 dage efter bortførelsen. Senere bekræfter han overfor medierne, at kidnapperne har behandlet ham godt, og at han efter omstændighederne har det fint. En sjældenhed Kidnapningen af Alan Johnston viser en af de mange farer, som et stort antal journalister og mediefolk udsætter sig selv for både i og udenfor verdens brændpunkter. Men den lykkelige slutning er desværre en sjældenhed. ”Johnston-sagen er en solstrålehistorie i vores regi”, fortæller Rachel Cohen, der er Human Rights and Information Officer hos International Federation of Journalists (IFJ). ”Alting klappede i den sag. Både politikerne, organisationerne, BBC og de palæstinensiske myndigheder og bevægelser forstod at arbejde sammen. Samtidig gjorde og sagde Alan selv alt det rigtige. Jeg kan ikke sige nok godt om ham og opbakningen i den sag”, siger Rachel Cohen. IFJ er med sine 600.000 medlemmer den største journalistorganisation i verden og har


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.