Issuu on Google+

amnesty 4 08 ■

MEDLEMSBLAD FOR AMNESTY INTERNATIONAL I DECEMBER 2008

JOURNALISTER I FARE

KRIG OM DET FRIE ORD

FLUGTEN FRA AFRIKA

ETIOPIEN I KRISE

Antallet af dræbte mediefolk er steget med 244 procent på fem år.

Islamiske lande ønsker regler, der skal sikre imod religiøse krænkelser.

Hvert år forsøger tusindvis af afrikanere at krydse havet til Europa.

Etiopien er på en foruroligende kort rejse fra demokrati til diktatur.

Å

R

H LA VO N R NG R Å V T E I T?

T M EM EN A: NE SK E

RE

TT

IG

HE

DE

RN

E

60

ÅR

60

#1: Alle mennesker er født frie og g lige g i værdighed g og g retti #2: Der må ikke gøres forskel på baggrund af race, farvee, k #3: Du har ret til liv,, frihed og g personlig p g sikkerhed. #4: Ingen g må holde dig g som slave,, og g du må ikke holde an a #5: Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskke #6: Du har ret til den samme retslige g beskyttelse y overaltt i #7: Alle er lige g for loven,, og g loven skal g gælde p på samme m #8: Du har ret til jjuridisk hjælp j p ved domstolene,, når dinee re #9: Ingen g må underkastes vilkårlig g anholdelse,, tilbageho g old #10: Alle har krav på en retfærdig og offentlig behandling gv #11:Du er altid uskyldig, y g, indtil det modsatte er bevist. #12: Du har ret til lovens beskyttelse, y , hvis nogen g vil skadee d #13: Du må bevæge g dig g frit inden for dit lands grænser, g , og gd #14: Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået as #15: Alle har ret til at tilhøre et land og g havee een nationalittet #16: Når du er blevet myndig, dig, har h du ret til frit at g gif gifte dig go #17: Du har ret til at eje ting, og in ingen har ret ett til at ttage dem d #18: Enhver har ret til tanke-, samvittighedssamvittigheds ds- og g re rel rreligions igion gio sfri #19:Enhver har ret til il menings- og ytringsfrihed ytring ytr y ngsfrihe gsfrihe hed. ed. #20: Alle har ret til under nder fredelige form former orm rm rme mer er frit fri att forsamle forsam fo f es #21: Enhver har ret til at deltage g i sit lands land and nds ds styr styre tyr tyre yre ent yyr ente enten dire #22: Enhver har ret til social cial tryghed yg og g kkrav kravv p på de økono om #23: Enhver har ret til arbejde, de, til retfærdige retfær e og gunstige g aar #24:Alle #24: Alle har ret til hvile og fritid tid d og ttil periodisk dis ferie me med l


AMNES T YS REDAKT ØR: OLE HOFF-LUND

LED ER

Leder

Hurraaarggh Den 10. december kan verden fejre 60-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. 60 år med store fremskridt, men også med fiaskoer, folkedrab og fremmedhad. I det forløbne år har vi hørt mange statsledere tale om behovet for at styrke menneskerettighederne. For eksempel lovede Kina op til OL i Beijing at fremme menneskerettighederne, men folk ryger stadig i fængsel og arbejdslejre for at bruge deres ytringsfrihed. I Myanmar har militærstyret afgivet løfter til FN om at forbedre menneskerettighederne på vejen til demokrati og frie valg. Men den 11. november blev 14 systemkritikere, der tog del i den folkelige opstand sidste år, hver idømt 65 års fængsel. Det er tid til forandring. Og heldigvis tyder alt på, at USA’s kommende præsident Barack Obama vil føre USA tilbage på det spor, som George W. Bush forlod for snart otte år siden. Obama har lovet at lukke Guantánamo og sikre, at USA aldrig mere bruger tortur. ”Det er en vigtig del i bestræbelserne på at genrejse USA’s moralske anseelse i verden”, siger Obama. USA’s moralske anseelse er ganske rigtigt faldet dybt. De færreste havde ventet, at USA ville forfalde til brugen af tortur, forsvindinger og hemmelige fængsler. Men krigen mod terror har trådt på grundlæggende rettigheder, og den danske regering må sande, at den alt for længe accepterede USA’s

brug af forhørsmetoder, som indebar vandtortur, nægtelse af søvn og langvarige stresspositioner. Som del af koalitionen mod terror har man et fælles ansvar – ellers bør man forlade koalitionen. Det har Danmark ikke gjort, og regeringen har længe været fodslæbende, når det gælder opklaringen af menneskerettighedsovergreb i krigen mod terror. Obama har allerede kritiseret, at Danmark har taget imod for få irakiske flygtninge. Kendte han Danmark bedre, ville han sikkert også kritisere vores brug af administrative udvisninger uden domstolskontrol, fængsling af ikke kriminelle asylansøgere, stigmatiseringen af muslimer og jagten på en terrormistænkt tuneser, hvis ophold skal gøres så ”utåleligt”, at han presses til at forlade kone og barn i Danmark og vende hjem til tortur. Som Berlingske Tidende skrev i sin leder den 10. november: ”Hvis regeringen mener, at Danmark skal træde ud af konventionerne, så må det frem og diskuteres og ikke gennemføres ad bagdøren”. Danmarks stjerne på den internationale scene er dalet betydeligt i de senere år, når det gælder vores forsvar for menneskerettighederne. Obama flytter snart ind i Det Hvide Hus. Lad det være et signal om forandring for verden og fornyet respekt for menneskerettighederne. Og lad os se en dansk regering, der aktivt bakker menneskerettighederne op.

MEDLEMSBLAD FOR DANSK AFDELING AF AMNESTY INTERNATIONAL Udkommer næste gang: 20. februar 2009

Amnesty International

Amnesty i Aalborg

(deadline 20. januar).

Gammeltorv 8, 4.og 5.sal

Priorgade 1A · 9000 Aalborg

Artikler, der er underskrevet med navn,

1457 København K

Tlf. 98 10 17 17

Redaktør: Ole Hoff-Lund, ohl@amnesty.dk

kan indeholde synspunkter, der ikke nød-

Ansvarshavende: Lars Normann Jørgensen.

vendigvis reflekterer Amnesty Internationals

Tlf. 33 45 65 65

Redaktionel bistand: Datagraf Client Publishing.

holdning. Eftertryk med kildeangivelse er

Fax 33 45 65 66

Design og produktion: Datagraf.

kun tilladt efter forudgående aftale med

Oplag: 89.000. ISSN: 0906-4184.

redaktionen.

Abonnementspris: 180 kr. pr. år.

Miljøcertificeret: Svanemærke godkendt.

2 I A M N E ST Y I L ED ER

Amnesty i Odense Vestergade 57, 2. sal · 5000 Odense C Tlf. 66 13 08 78

Giro 407-8470

Amnesty i Århus

www.amnesty.dk

Mejlgade 50, 1 sal · 8000 Århus C

amnesty@amnesty.dk

Tlf. 86 19 28 77


AMNES T Y PÅ FE M MINUTTE R Foto: Anders Birger Schjørring

10

Illustration: Søren Mosdal

6

Foto: Amnesty

Foto: Mads Ellesøe

6

20

16

Når landminerne kommer fra luften

16

Danmark i undtagelsestilstand

98 procent af ofrene for klyngebomber på verdensplan er civile. Alligevel tømte Israel sine lagre for gamle og upålidelige klyngebomber ud over det sydlige Libanon under den korte krig med Hizbollah i sommeren 2006. Mindst 261 mennesker er blevet alvorligt såret eller dræbt siden, og både Amnesty og FN kritiserer Israel for ikke at ville offentliggøre kort over de steder, hvor klyngebomberne blev smidt. Amnesty tog med danske mineryddere ud for at fjerne resterne af de millioner af bomber, der blev smidt i krigens sidste dage.

Folketinget er gået for vidt med de to terrorpakker fra 2002 og 2006. Det fastslår en række af landets skarpeste juridiske hjerner, der opfordrer til at ophæve undtagelsestilstanden for retssikkerheden i Danmark og efterlyser større demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne. ”Efterretningstjenesterne er fortsat domineret af en form for hemmelighedsideologi, og de har på grund af den teknologiske udvikling uanede muligheder for at overvåge borgerne”, siger Ole Stig Andersen, der er tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

10 TEMA 60 år efter

20 Flugten fra Mauretanien

I 60-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne gør to af Danmarks førende menneskeretseksperter, Ole Espersen og Jonas Christoffersen, status over succeser og fiaskoer. De ser også på Danmarks rolle i kampen for at udbrede respekten for menneskerettighederne. Mød også forfatterne Carsten Jensen, Kirsten Thorup, Herbert Pundik og Benny Andersen, politikerne Helle Thorning-Schmidt og Søren Espersen, imam Abdul Wahid Pedersen og Cepos-direktør Martin Ågerup, der giver deres bud på, om vi skal have festtaler eller sørgebind frem.

Hvert år flygter tusinder af afrikanere fra fattigdom og sætter kursen over Atlanterhavet mod De Kanariske Øer i håbet om et bedre liv i Europa. Turen fra Mauretanien på vestkysten af Afrika til De Kanariske Øer i små og overfyldte fiskerbåde er lang, dyr og dødsensfarlig. Bare i 2007 anslås det, at cirka 1.000 mennesker har mistet livet på havet. Se fotograf Anders Birger Schjørrings reportage fra kystbyen Nouadhibou, hvor de håbefulde migranter lever en skyggetilværelse, mens de sparer op til den lange rejse.

INDHOLD 4

Nyheder

19

Ny klageadgang til FN

28

Etiopien på vej mod diktatur

Danske og internationale nyheder om politik og

FN’s generalforsamling vedtager inden nytår et

Etiopien er på en forbavsende kort rejse fra

menneskerettigheder.

nyt klagesystem for de økonomiske, sociale og

demokrati til diktatur.

kulturelle rettigheder.

8

30

Offensiv mod tigrene

Sri Lankas regeringshær har indledt en offensiv,

24

der skal udslette oprørsgruppen De Tamilske Tigre

Læs om Small Places Tour, rapport om voldtægts-

og afslutte 25 års borgerkrig.

ofre, Hush-koncerter for Amnesty – og meld dig til

Amnesty i Glimt

Guantánamo-aktion den 11. januar.

18

Det frie ord under pres

Journalister i farezonen

Mediefolk bliver i stigende grad udsat for fængsling, tortur, trusler, kidnapning og drab.

32

Kultur

Klaus Rothstein giver sit bud på månedens bedste

Islamiske lande ønsker bindende internationale

26

principper, som skal sikre religioner imod

Karl Chamberlain blev henrettet i Texas i juni. Et dansk

krænkelser.

filmhold fulgte ham og familien i de sidste dage.

Dødsgangen i Texas åbnet igen

PÅ DE FØLGENDE SIDER BRINGER VI FN’S VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE I KORT FORM. SE DEM I FULD LÆNGDE PÅ WWW.AMNESTY.DK

film, bøger og teater.

IN D H O LD I A M N E S T Y I 3


NYHED E R Foto: Amnesty

Congolesiske tanks og tusindvis af flygtninge strømmer ind til provinshovedstaden Goma i det østlige DR Congo.

HUMANITÆR KRISE FORVÆRRES I DR CONGO De fornyede kampe i Den Demokratiske Republik Congo er ved at skabe en omfattende humanitær katastrofe i landet, hvor omkring 250.000 menes at være drevet på flugt i den seneste tid. Det mineralrige land har i årevis været genstand for væbnede konflikter og krig, og der er i forvejen over en million internt fordrevne. Både regeringsstyrker og utal af militser –

Regeringens længe ventede rapport om CIA-flyvninger og ulovlige fangetransporter på dansk territorium blev offentliggjort den 23. oktober. Rapporten konkluderer, at CIA kan have brugt dansk luftrum til sit hemmelige program for fangetransporter af terrormistænkte, men USA nægter at svare på, om det er sket. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtrykte da også skuffelse over den manglende samarbejdsvilje fra sin amerikanske kollega Condoleezza Rice. Amnesty International er ikke imponeret over regeringens redegørelse og har gentaget sit krav om at lade uafhængige eksperter lave en uvildig undersøgelse af sagen for at skabe fuldstændig klarhed over de alvorlige anklager.

4 I A M N E ST Y I N YHED ER

Foto: Polfoto

INGEN AFKLARING OM CIA-FLYVNINGER

mest fremtrædende National Congress for the Defence of the People (CNDP) med oprørsgeneral Laurent Nkunda i spidsen – begår dagligt grove overgreb og drab mod befolkningen, ligesom rekrutteringen af børnesoldater er steget voldsomt i 2008, efter at en våbenhvile mellem regeringen og oprørsstyrker blev brudt i januar. FN har i årevis haft en styrke på 17.000 soldater i landet, men de er dårligt ud-

rustet og kan ikke forhindre, at situationen er på vej ud af kontrol. Samtidig har de i forvejen overfyldte flygtningelejre slet ikke kapacitet til at hjælpe de fordrevne. Amnesty International har sendt en appel til FN’s Sikkerhedsråd om hurtigst muligt at udvide FN-styrken og sikre bedre udstyr, så den kan yde ordentlig beskyttelse af civilbefolkningen.

36-årige Hu Jia er en af de mest åbenmundede kritikere af de kinesiske myndigheder.

EU-PRIS TIL KINESISK SYSTEMKRITIKER EU-parlamentet modstod de voldsomme protester fra Kina og tildelte i oktober den fornemme Sakharov-pris til den kinesiske systemkritiker Hu Jia, som afsoner en fængselsdom på tre og et halvt år for statsfjendtlig virksomhed. Forud for uddelingen af menneskeretsprisen til den 36-årige Hu Jia, som er en stærk kritiker af undertrykkelse og miljøproblemer i Kina, havde de kinesiske myndigheder advaret EU-parlamentets formand Hans-Gert Pöttering om, at det ville gøre alvorlig skade på

#1: ALLE MENNESKER ER FØDT FRIE OG LIGE I VÆRDIGHED OG RETTIGHEDER.

forholdet mellem Kina og EU, men det fik ikke parlamentet til at ryste på hånden. ”Ved at give ham prisen viser EU-parlamentet sin klare støtte til alle, der kæmper for menneskerettighederne i Kina”, sagde Hans-Gert Pöttering. Omvendt udtrykte det kinesiske udenrigsministerium sin stærke utilfredshed. ”Alle ved, hvilken person Hu Jia er. Han er en forbryder, dømt for opfordring til at undergrave regeringen”, sagde talsmanden Qin Gang til nyhedsbureauet AP.


AF OL E HOF F-LUND, RE DAKTØR

'$*&&$&&&ah$

KORT NYT:

Erstatning til 19-årig mand, der blev frikendt i terrorsagen fra Glostrup.

Nordkorea fjernet fra ondskabens akse

HÅRDE STRAFFE I BURMA Foto: Christian Holst

Mindst 14 medlemmer af studentergruppen Generation 88, der kæmper for demokrati og frihed i Myanmar, blev i midten af november idømt straffe på 65 års fængsel. Aktivisterne deltog i protesterne mod militærstyret i september sidste år, og flere af dem var også med i opstanden i 1988. Det gælder blandt andre Min Zeya, Kyaw Min Yu og Nilar Thein. Derudover blev Su Su Nway, som kæmper for arbejdsrettigheder, idømt 12 års fængsel, mens bloggeren Nay Phone Latt fik 20 års fængsel. En af de mest prominente systemkritikere, Min Ko Naing, ventes få sin dom snart. Ifølge BBC risikerer han og en håndfuld andre at få op til 150 års fængsel. Både Su Su Nway og Min Ko Naing blev interviewet her i bladet i november 2007. Retssagerne har kørt i Myanmars berygtede fængsel, Insein, og de 14 blev dømt for i fire tilfælde at have anvendt ulovlige elektroniske medier. Hvert anklagepunkt gav 15 års fængsel. Derudover fik de fem års fængsel for at have startet en ulovlig organisation. ”Disse straffe og de igangværende retssager bør rive enhver ud af den vildfarelse, at Myan-

Nobels fredspris til Martti Ahtisaari

Su Su Nway er nu idømt 12 års fængsel.

mars regering har nogen som helst intentioner om at leve op til sine løfter til FN om at forbedre menneskerettighedssituationen og øge den politiske frihed. Den kender kun til undertrykkelse”, siger Benjamin Zawacki, som er Amnesty Internationals researcher i Myanmar.

FLERE SPRØJTEGIFTE BAG DØDSFALD I det seneste nummer af bladet skrev vi, at sprøjtemidlet methyl parathion – som blandt andet produceres af kemivirksomheden Cheminova – årligt koster mellem 2.000 og 4.000 landarbejdere livet i Brasilien, og at anslået 300.000 årligt bliver forgiftet af stoffet. Det er ikk ikke korrekt. De bra brasilianske sundhe hedsmyndighede ders anslåede tal ve vedrører samtlige ty typer af sprøjtem midler i Brasili lien – og altså ik ikke kun methyl p parathion. Amnesty beklager fejlen.

Det kommunistiske diktatur i Nordkorea bliver nu fjernet fra USA’s terrorliste og meldes dermed ud af den klub af såkaldte slyngelstater, som præsident Bush døbte ”ondskabens akse” efter terrorangrebet i 2001. Det sker, efter at Nordkorea har lovet at genoptage arbejdet med at nedlægge sine atomanlæg og give adgang for udenlandske eksperter.

Tallene blev bragt på baggrund af en række artikler i Politiken, men efterfølgende har Pressenævnet afgjort, at Cheminova har krav på et genmæle, som blev bragt i Politiken den 1. november. I afgørelsen hedder det også, at Cheminova langt fra er den eneste producent af methyl parathion, som er en af verdens farligste sprøjtegifte. Cheminova har i øvrigt oplyst, at methyl parathion udfases fra Brasilien i 2010. I samme blad skrev vi, at trævarekoncernen DLH ”i årevis har købt træ af militærjuntaen i Myanmar”. Det er korrekt, men DLH besluttede i 2006 at udfase sine aktiviteter i Myanmar over en årrække. Efter opstanden i Myanmar sidste år og de efterfølgende EU-sanktioner, besluttede DLH at stoppe sine forretninger omgående.

#2: DER MÅ IKKE GØRES FORSKEL PÅ BAGGRUND AF RACE, FARVE, KØN, SPROG, RELIGION, TANKER, FORMUE, SOCIALE FORHOLD ELLER NATIONALITET.

Det blev den tidligere finske præsident Martti Ahtisaari, der modtog Nobels Fredspris. Ahtisaari får prisen for sin mangeårige indsats for at løse internationale konflikter fra Kosovo til Indonesien, hvor han forhandlede en fredsaftale i stand mellem den indonesiske regering og oprørsstyrkerne i Aceh-provinsen. Amnesty International modtog Nobels Fredspris i 1977.

Syv års terrorkrig uden effekt Syv års klapjagt på Osama bin Laden og al-Qaeda har ikke svækket terrornetværket synderligt. I hvert fald ikke ifølge en meningsmåling, som britiske BBC har foretaget blandt 24.000 mennesker i 23 lande. Kun en femtedel mener, at al-Qaeda er svækket. 30 procent mener, at det er styrket. Omkring halvdelen af de adspurgte siger, at hverken USA eller al-Qaeda er ved at vinde krigen.

13-årig pige stenet i Somalia En 13-årig pige blev i oktober stenet til døde i Somalias tredjestørste by, Kismayu, hvor den islamiske milits alShabab har overtaget kontrollen fra regeringen. Pigen henvendte sig til militsen for at anklage tre mænd for at have voldtaget hende, men ingen af mændene blev tiltalt. I stedet blev hun tilbageholdt og dømt til døden ved stening efter islamisk lov – for utroskab. Amnesty fordømmer drabet, som viser behovet for en international undersøgelseskomité, der kan dokumentere og efterforske sådanne mishandlinger.

NYHEDER I AMNESTY I 5


LIBAN ON

NÅR LANDMINERNE KOMMER FRA LUFTEN

98 procent af ofrene for klyngebomber er civile. Alligevel tømte Israel lagrene for gamle klyngebomber ud over det sydlige Libanon i 2006. Amnesty tog med danske mineryddere ud for at fjerne resterne af de millioner af bomber, der blev smidt i krigens sidste dage.

Stemmen i walkie-talkien tæller ned fra 10. Minerydningsholdet lytter med, mens de ryger smøger og kigger tavst ud i luften. Holdet hviler ud i skyggen under oliventræerne på en bakkeskråning i det sydlige Libanon. Udsigten over dalen maner til ro i sjælen, men tag ikke fejl. Dalen og bakkerne er tæppebombet med klyngebomber, og et forkert skridt kan nemt blive det sidste. Da nedtællingen i walkie-talkien når nul, høres en eksplosion et par hundrede meter væk. En klyngebombe fundet tidligere på dagen er blevet sprængt i luften. Men med estimerede 500.000 ueksploderede bomber smidt i områ6 I A M N E ST Y I L IBAN ON

det, er der stadigt lang vej, før libanesiske bønder igen kan færdes på deres marker uden frygt. Vi befinder os for enden af en snoet bjergvej uden for byen Tyre. Minerydningsholdet fra Folkekirkens Nødhjælp er på andet år i gang med at rydde op efter den 34 dage lange krig mellem Hizbollah og Israel i sommeren 2006. Eller mere præcist: De er i gang med at rydde op efter de klyngebomber, som Israel smed i Sydlibanon i krigens tre sidste dage. ”Vi ved ikke helt hvor mange bomber, der overhovedet blev brugt. Israel vil ikke fortælle os det. Men vi estimerer, at der blev smidt mellem 2,5 og 4 millioner klyngebomber i de tre

#3: DU HAR RET TIL LIV, FRIHED OG PERSONLIG SIKKERHED.

dage”, fortæller Dalya Farran, der er talsperson for FN’s koordineringscenter for minerydning i Libanon. ”Det største problem er dog, at Israel ikke har villet give os kortene over, hvor bomberne præcist er smidt. Så vi ved ikke hvilke steder, der reelt er minerede”, fortæller hun. At hun bruger ordet ”mineret”, der leder tankerne hen på landminer, er ikke tilfældigt. Selv om klyngebomber bliver smidt ud fra fly, så minder effekten efter en krig i praksis om miner, der er gravet ned i jorden. Det er derfor, at klyngebomber af modstandere ofte bliver kaldt for ”landminer fra luften”.


T EKS T OG F OTO: MADS E LLE SØE

Ifølge FN kastede Israel mellem 2,5 og 4 millioner klyngebomber over det sydlige Libanon. Oprydningen vil tage flere år endnu.

Civile ofre Rent teknisk er en klyngebombe en stor beholder fyldt med mange små bomber. Beholderen smides ud fra et fly, og i en passende højde åbnes den, så mellem 200 og 300 mindre bomber spredes over et større landområde. Hver bombe er på størrelse med en håndgranat, og den bør sprænge i luften, når den rammer jorden. Problemet er, at det gør bomberne langt fra altid. I stedet ligger bomberne på jorden eller i buske og træer. Og bliver liggende dér, efter en krig er slut, og kun civilbefolkningen er tilbage til at rende på krigens efterladenskaber. Ifølge en undersøgelse fra organisationen Handicap International er 98 procent af ofrene for klyngebomber på verdensplan civile. I det sydlige Libanon er foreløbigt 261 ifølge FN blevet alvorligt såret af et møde med klyngebomberne. Af dem er 27 blevet dræbt. Omkring en tredjedel af ofrene er børn. To dage før Amnesty besøger det dansk finansierede minerydningshold, er en belgisk minerydder blevet sprængt i luften ikke langt derfra. Selv om hans minerydderhold angiveligt havde taget alle de nødvendige forholdsregler, så gik noget galt. Han døde på stedet. Skulle af med gamle bomber Ude i minefeltet bliver der gjort en del for at sikre, at noget lignende ikke sker for Folkekirkens Nødhjælp. En ambulance står parat, og selv om klyngebomberne som oftest burde kunne ses på jorden, så forlader man sig ikke på det blotte øje, men bruger i stedet metaldetektorer. Den kvindelige leder af minerydningsenheden, 29-årige Neamat Ali Kassab, stiller sine fem mineryddere op på en række. Alle er bevæbnet med en lang gul metaldetektor og bærer en kraftig rød vest, der beskytter kroppens vitale dele, hvis uheldet er ude. Holdet har tidligere på dagen fundet en bombe under et træ. Det er en af de ældre og mere ustabile modeller, og som den ligger på jorden og ser en smule rusten ud, syner den ikke af meget. Men netop fordi det er en ældre #4: INGEN MÅ HOLDE DIG SOM SLAVE, OG DU MÅ IKKE HOLDE ANDRE SOM SLAVER.

model, er den også en af de farligste, da de gamle modeller har en langt højere fejlrate – altså risiko for ikke at eksplodere og dermed blive en dødsensfarlig risiko for civile. De bomber, der blev smidt i Libanon, er de såkaldte M77, M85 og M42. Ifølge Lene Rasmussen, der er projektleder på Folkekirkens Nødhjælps klyngebomberydning i Libanon, stammer de alle fra 1970’erne og 1980’erne. ”Israel skulle tilsyneladende af med noget gammel ammunition, og det smed de så i de sidste tre dage af krigen”, konstaterer hun tørt. Den øverst ansvarlige for minerydningen i Libanon, brigadegeneral Mohamad Fehmi fra den libanesiske hær, er ikke helt så diplomatisk, da Amnesty møder ham på en kaserne udenfor Beirut. ”Jeg forstår ikke, hvordan det internationale samfund kan acceptere, at Israel på et tidspunkt hvor krigen reelt er slut, tømmer deres lagre for gamle bomber ud over Libanon. Bomber, der har en fejlrate på helt op til 40 procent, og hvor ofrene derfor med stor sandsynlighed bliver civile”. Ryddede bomber med hænderne I den første tid efter krigen var store dele af regionen lammet af, at der lå små bomber overalt på marker og veje. De lokale bønder fjernede selv bomberne med hænderne, puttede dem forsigtigt i en kurv og bar dem hen til den libanesiske hær. Denne håndtering af gamle, ustabile bomber gav ikke overraskende mange alvorlige ulykker. Men de lokale følte ikke, at de havde noget valg. ”Da langt de fleste ernærer sig som bønder, så har bomberne udover de direkte dødsulykker også en stor konsekvens for deres levebrød. Samfundet bliver sat i stå, hvis man ikke kan bruge sine marker eller efterfølgende køre ens afgrøder af sted, fordi vejene er dækkede med ueksploderede bomber”, fortæller Lene Rasmussen. Siden krigen har der været brugt mange kræfter og internationale nødhjælpsressourcer på at rydde op efter bomberne. Status er ifølge et skøn fra FN, at 43 procent af arealet

er blevet helt ryddet, og at 49 procent er blevet såkaldt overfladeryddet – hvor der altså ikke er sikkerhed for, at der ikke fortsat ligger bomber, som vind og vejr har gravet lidt ned i jorden. Otte procent betragtes stadig som mineret. Men tallene dækker kun de områder i Sydlibanon, der er blevet opdaget. FN finder næsten hver uge nye områder, hvor der ligger klyngebomber. Lene Rasmussen vil ikke forholde sig til, om det var rigtigt eller forkert at smide bomberne, og om det er rigtig eller forkert af Israel ikke at ville udlevere kortene. Men hun konstaterer, at det ville hjælpe oprydningsarbejdet, hvis Israel fortalte FN, hvor bomberne er smidt. Militære hemmeligheder På den israelske ambassade i Danmark er den såkaldte ambassaderåd – den øverste diplomat under ambassadøren – ikke helt enig i, hvad der er sket. ”Israel har mindst tre gange udleveret oplysninger til FN om hvilke regioner, der er smidt bomber i. Men vi har afvist at svare på spørgsmål om hvilke eksakte koordinater, bomberne er smidt på, da vi betragter det som militære informationer”, siger Dan Oryan. Ambassaderåden betragter det også som militært klassificerede informationer, hvor mange bomber, der blev smidt, hvilke typer, der blev smidt, og hvorfor de blev smidt. ”Vi brugte, hvad der var passende for at nedkæmpe Hizbollah”, siger Dan Oryan og tilføjer, at det er meget svært at bekæmpe en fjende, der gemmer sig blandt civilbefolkningen. Og det argument var også en af grundene til, at det israelske militær i en intern undersøgelse sidste år frikendte sig selv for at have smidt klyngebomberne over Libanon. Tilbage på bakken blandt oliventræerne holder minerydderholdet fyraften, efter at dagens fund af klyngebomber er blevet sprængt i luften. Men de møder igen klokken seks næsten morgen. For der er stadig nok ueksploderede klyngebomber spredt over det sydlige Libanon til at holde minerydderne beskæftiget i lang tid. LIB A N O N I A M N E S T Y I 7


SRI LAN K A

OFFENSIV MOD

TIGRENE Sri Lankas regeringshær har indledt en offensiv, der skal udslette oprørsgruppen De Tamilske Tigre og afslutte 25 års borgerkrig. Det har forværret den i forvejen kritiske menneskerettighedssituation og sendt titusinder af civile på flugt.

Den 2. januar i år opsagde Sri Lankas regering en seks år gammel våbenhvile med oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre. Samtidig iværksatte regeringshæren en storstilet offensiv mod Tigrenes stillinger i det nordlige Sri Lanka, hvor tamilerne udgør flertallet. Ifølge premierminister Wickremanayake (SLFP) er målet med offensiven en ”total udslettelse” af fjenden, og politiske forhandlinger med tamilerne kan ifølge regeringen først komme på tale, når Tigrene er besejret militært. I øjeblikket har regeringshæren succes med sin offensiv, og Tigrene har det seneste halve år mistet halvdelen af deres territorium. Tigrene har dog før formået at vende krigslykken. I det østlige Sri Lanka, som regeringen tilbageerobrede under en tidligere offensiv, er Tigrene ved at genopstå som undergrundshær, og sidst i oktober gennemførte Tigrene et luftangreb mod hovedstaden Colombo. I spidsen for Tigrene står den sagnomspundne enevældige leder Vellupillai Prabhakaran, der har levet på flugt, siden han som teenager grundlagde oprørsbevægelsen i 1970’erne. Han kritiserer regeringen for hverken at ville behandle tamilerne som ligeværdige borgere eller give tamilske områder selvstyre. ”Alle singalesiske partier er dybt chauvinistiske og anti-tamilske. At forvente en politisk løsning fra disse partier er naivt”, sagde Prabhakaran som reaktion på opsigelsen af våbenhvilen. Ingen er fredet Den seneste offensiv har indtil nu sendt mere end 220.000 mennesker på flugt, og antallet af dræbte i den 25 år lange borgerkrig har passeret 75.000. De Tamilske Tigre forsøger at forhindre civilbefolkningen i at flygte, da de skal bruges som menneskeligt skjold mod regeringens bombardementer. Samtidig bruges mange flygtningebørn som børnesoldater. De, som slipper væk, interneres af regeringen i lukkede lejre – stik imod internationale konventioner. I september i år fik alle FN-ansatte og internationale nødhjælpsarbejdere ordre til at forlade det nordlige Sri Lanka. Det skete officielt for at undgå, at de bliver fanget i krydsild, når de sidste oprørsstyrker løbes over ende, men ifølge Tigrene vil regeringen have alle vidner ud af kampzonen, som længe har været forbudt område for journalister. En anden forklaring kan være, at regeringen vil undgå en gentagelse af en episode fra 2006, hvor 17 lokalt ansatte fra den franske nødhjælpsorganisation Action Contre la Faim blev fundet dræbt tæt på den etnisk delte by Trincomalee. Regeringen inviterede efter internatio8 I A M N E ST Y I S RI L AN K A

nalt pres en gruppe udenlandske eksperter til at overvåge efterforskningen af denne og 15 andre sager. Men da det stod klart, at nødhjælpsarbejderne var blevet skudt af regeringsstyrker, blev efterforskningen reelt indstillet, og de udenlandske eksperter forlod tidligere i år Sri Lanka i protest. Havde nogle af de dræbte nødhjælpsarbejdere været udlændinge, kunne det have haft uoverskuelige konsekvenser for Sri Lankas regering. Tamiler forsvinder Borgerkrigen har altid været præget af grove menneskerettighedskrænkelser. Både regeringshæren og De Tamilske Tigre har udført politiske mord, etniske udrensninger og såkaldte forsvindinger, hvor civile bortføres for enten at forsvinde sporløst eller blive dræbt og efterladt til skræk og advarsel. Sidste år registrerede FN’s arbejdsgruppe for forsvindinger 317 sager fra Sri Lanka. Det højeste antal i verden. I marts i år udsendte Human Rights Watch en rapport, som beskrev 99 konkrete forsvindinger. I langt de fleste tilfælde kunne vidner udpege medlemmer af Sri Lankas politi og militær som de ansvarlige, men kun i ét tilfælde blev der rejst sigtelse mod medlemmer af sikkerhedsstyrkerne. Disse sigtelser blev senere frafaldet. Ifølge Elaine Pearson, der er vicedirektør for Human Rights Watch i Asien, har Sri Lankas præsident Rajapakse (SLFP), der selv er tidligere menneskerettighedsadvokat, gjort Sri Lanka til ”en af de værste udøvere

300.000 mangler nødhjælp Amnesty opfordrer Sri Lankas regering til omgående at åbne for humanitær hjælp til de omkring 300.000 civile, der er fortrængt til den nordøstlige Wanni-region. Forud for monsunsæsonen har kun 4.000 familier fået beskyttelse og tag over hovedet i midlertidige lejre. De Tamilske Tigre forhindrer dem i at søge til mere sikre områder – angiveligt for at bruge dem som en buffer mod regeringsstyrkernes angreb. Sri Lanka bør også tillade adgang for internationale observatører og fødevarekonvojer.

#5: INGEN MÅ UNDERKASTES TORTUR ELLER GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER VANÆRENDE BEHANDLING ELLER STRAF.


AF MIKKE L W. KAAGAARD

SRI LANKAS ETNISKE GRUPPER: s S ingalesere (74 %): Taler singalesisk. Langt de fleste er buddhister, men et mindretal er kristne. s Tamiler (18 %): Taler tamil. De fleste er hinduer, men mange er kristne. s Muslimer (7 %): Langt de fleste taler tamil. De tamilsktalende muslimer og tamiler bor primært i det nordøstlige Sri Lanka, men udgør også et stort mindretal i hovedstaden Colombo. Efter 25 års borgerkrig er De Tamilske Tigre nu udsat for en ny storoffensiv fra Sri Lankas regeringsstyrker. Foto: Polfoto.

Lederen af De Tamilske Tigre, Vellupillai Prabhakaran. Foto: Polfoto

#6: DU HAR RET TIL DEN SAMME RETSLIGE BESKYTTELSE OVERALT I VERDEN.

Under anti-tamilske optøjer lynches hundreder af tamiler, og titusinder må flygte. Konflikten eskalerer til en egentlig borgerkrig.

Efter indgåelse af våbenhvile opnås der principiel enighed mellem Sri Lankas regering og De Tamilske Tigre om, at landet skal omdannes til en forbundsstat med selvstyre til tamilerne.

2008

Tamiler og andre mindretal oplever i stigende grad diskrimination, når det gælder uddannelse, arbejde, kulturel anerkendelse og adgang til landbrugsjord. I 1970’erne skal tamiler have højere karaktergennemsnit for at blive optaget på universitetet.

2005

19561983

Nationalisten Solomon Bandaranaike (SLFP) vinder parlamentsvalget på løfter om, at kun singalesisk skal være officielt sprog. De to største partier UNP og SLFP konkurrerer herefter om at favorisere det singalesiske befolkningsflertal mest.

2002

1956

Den tidligere britiske koloni Sri Lanka bliver selvstændig. Forinden havde landets politikere aftalt, at de lokale sprog singalesisk og tamil senere skulle afløse engelsk som officielle sprog.

1983

1948

af forsvindinger ”Alle singalesiske partier er dybt chauvinistiske og anti-tamilske. hvordan man skal opi verden”, og Sri føre sig”, og som ”måLanka udviser ske tager en lille snak, At forvente en politisk løsning fra disse partier er naivt”. ”en total mangel men ikke vifter med Vellupillai Prabhakaran, leder af De Tamilske Tigre på vilje til at efpegefingeren”. terforske sagerne EU er dog stadig og retsforfølge de Sri Lankas vigtigste skyldige”. eksportmarked, og landet har i en årrække haft adgang til at eksporSamme konklusion nåede FN’s daværende højkommissær for mentere en lang række varer toldfrit til EU. Toldfritagelsen er blandt andet neskerettigheder, Louise Arbour, frem til efter en rejse til Sri Lanka i betinget af overholdelsen af en række menneskerettighedskonventioner, oktober 2007. Her udtrykte hun stærk bekymring over det alarmerende og EU afgør i dette efterår, om Sri Lankas menneskerettighedskrænkelantal forsvindinger og den ”lovløshed og straffrihed”, som gælder for ser skal have konsekvenser. sikkerhedsstyrkernes menneskerettighedskrænkelser. Da den seneste våbenhvile blev indgået i 2002, skete det efter norsk mægling på et tidspunkt, hvor begge parter havde opgivet håbet om Nye alliancer hurtige militære sejre. Nu har Sri Lankas præsident Rajapakse satset Både USA og en række EU-lande har kritiseret Sri Lankas opsigelse hele sin politiske prestige på løftet om at besejre Tigrene militært. Hvis af fredsaftalen og landets anstrengte forhold til menneskerettigheder. en ny våbenhvile skal indgås, og mindretallenes rettigheder sikres, er I en fælles udtalelse fastslog de nordiske udenrigsministre, at ”kun en der derfor brug for massivt internationalt pres. Samtidig er der forpolitisk løsning, som tager hensyn til alle befolkningsgrupper, kan sikre mentlig brug for en mægler med større pondus. Det kunne være den varig fred”. kommende amerikanske administration, som til februar starter på en Men den internationale kritik har blot fået regeringen til at øge samfrisk. arbejdet med stater som Kina, Iran og Pakistan, der ikke bekymrer sig synderligt om menneskerettigheder, og som ifølge Sri Lankas viceuden- Mikkel W. Kaagaard har skrevet bogen Sri Lanka – Fra selvstændighed til selvmordsterrorisme (Turbineforlaget), som udkom i sommer. rigsminister, Palitha Kohona, ”ikke går rundt og fortæller hinanden,

Nationalisten Mahinda Rajapakse (SLFP) vælges til præsident efter et løfte om ikke at omdanne landet til forbundsstat.

Regeringen opsiger den skrøbelige våbenhvile, og kampene genoptages.

S R I LA N K A I A M N E S T Y I 9


TEMA : M E N N E S K E RE T T I G H ED E R N E

10 I A M N E ST Y I TEMA

#7: ALLE ER LIGE FOR LOVEN, OG LOVEN SKAL GÆLDE PÅ SAMME MÅDE FOR ALLE MENNESKER.


AF OL E HOF F - L U ND | IL L U S T RAT ION : MIKKE L HE NSSE L

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fylder 60 år. Den blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 10. december 1948 i kølvandet på Anden Verdenskrig, og i 30 artikler udstikker den de grundlæggende rettigheder for alle mennesker. Senere har vi fået en række juridisk bindende konventioner. I dag er menneskerettighederne stadig under pres – ikke mindst i kølvandet på krigen mod terror, der har fået en række lande til at gå på kompromis med forbudet mod tortur og retten til en retfærdig retssag. I de følgende artikler tager vi temperaturen på menneskerettighederne anno 2008.

60SENERE ÅR Man kan næsten mærke historiens vingesus på det støvede fotografi dateret den 10. december 1948. Den tidligere amerikanske førstedame Eleanor Roosevelt, enke efter Franklin D. Roosevelt, fremviser stolt en plakat med den nye Verdenserklæring om Menneskerettighederne – The Universal Declaration Of Human Rights. Erklæringen, der i 30 artikler beskriver de basale rettigheder for alle mennesker, blev til som et humanistisk og mellemfolkeligt svar på de ufattelige lidelser under Anden Verdenskrig. Eleanor Roosevelt var som formand for FN’s Menneskerettighedskommission en central skikkelse for tilblivelsen af det unikke dokument, som siden har dannet baggrund for blandt andet de to konventioner om de civile og politiske rettigheder og om de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. ”Denne erklæring er baseret på det faktum, at mennesket skal have frihed for at kunne udvikle sit fulde potentiale, og at vi med en fælles anstrengelse kan løfte niveauet for menneskelig værdighed. Vi har meget at gøre endnu for fuldt ud at opnå og sikre de rettigheder, som

er skrevet ned i denne erklæring. Men når vi har dem foran os med opbakning fra 58 lande, er det et stort skridt fremad. Vi står på tærsklen til en stor begivenhed – både for FN og for menneskeheden”, sagde Eleanor Roosevelt dagen før afstemningen i FN’s generalforsamling. Rammen for det historiske øjeblik i 1948 var Palais de Chaillot i Paris, og Danmark var blandt de lande, der stemte for. Ingen lande stemte imod, men otte lande afstod – deriblandt Sovjetunionen, Saudi Arabien og Sydafrika. I dag er verdenserklæringen ifølge FN det mest oversatte dokument i verden. Den er tilgængelig på over 360 sprog og dialekter, og med 60 år på bagen samt børn og børnebørn i form af konventioner og traktater skulle man mene, at budskabet efterhånden er slået igennem. En festdag med malurt Alligevel er der noget galt. For hvad med Aung San Suu Kyi og hendes partifæller, der sidder i fængsel og husarrest i Myanmar? Hvad med fangerne på Guantánamo, der sidder uden anklage eller dom? Hvad med ytringsfriheden i Kina og oppositionspolitikerne i Rusland?

#8: DU HAR RET TIL JURIDISK HJÆLP VED DOMSTOLENE, NÅR DINE RETTIGHEDER IKKE BLIVER RESPEKTERET.

Betyder det, at vi skal have festtalerne eller sørgebindet frem, når vi den 10. december kan markere 60-året for Verdenserklæringen? ”Det er en festdag, hvor vi skal skåle for verdenserklæringen. Men der er også malurt i bægeret, fordi der fortsat er så mange krænkelser af grundlæggende rettigheder, og fordi der er mange lande, der ikke er kommet så langt i forhold til at efterleve principperne. Hvis man leder efter succeser, så er de der, og hvis man leder efter fiaskoer, så er de der også”, siger dr.jur. Jonas Christoffersen, der er lektor i menneskerettigheder ved Københavns Universitet og fra årsskiftet tiltræder jobbet som direktør for Institut for Menneskerettigheder. Han tager udgangspunkt i, at verden helt grundlæggende er kommet utrolig meget længere, end man overhovedet kunne have drømt om i 1948, når det gælder udviklingen af juridisk bindende konventioner og international ret. Og han ser ingen grund til at justere på de 30 artikler, som verdens ledere dengang enedes om at gøre til en samlet erklæring om menneskerettigheder. ”Verdenserklæringen står som en symbolsk TEMA I AMNESTY I 11


TEMA : M E N N E S K E RE T T I G H ED E R N E ➜

ledestjerne for verdens lande og borgere. Det er imponerende, at der på de 60 år er kommet så mange FN-konventioner, som konkretiserer de 30 artikler, samt en række regionale konventioner i Europa, Afrika og Amerika. Det viser, at menneskerettighederne har bevæget sig fra at være et vestligt til et globalt projekt. Generelt har menneskerettighederne fået en central placering i international politik. Når vi stadig ser krænkelser af menneskerettighederne, så skyldes det ikke mangler i konventionerne, men snarere manglende respekt eller forståelse for dem – eller decideret modstand mod internationalt samarbejde”, siger Jonas Christoffersen. Arven efter 1948 For tidligere justitsminister, professor dr.jur. Ole Espersen, er der heller ingen tvivl om, at verden stort set har forvaltet arven efter verdenserklæringen fornuftigt. Han lægger vægt på, at ophavsmændene gjorde klogt i at afholde sig fra at lave et forpligtende dokument, men i stedet udformede en visionær erklæring, som kunne virke som inspiration for fremtidig lovgivning og juridisk bindende konventioner. ”Ellers var erklæringen ikke blevet nær så vidtgående, og færre stater ville have tilsluttet sig den. Erklæringen har lagt grundstenen for en lang række konventioner. At det så ikke er alle lande, der har tilsluttet sig konventionerne, er selvfølgelig ærgerligt, men det kan man jo ikke bebrejde konventionerne”, siger Ole Espersen, der har været medlem af FN’s Komité for Menneskerettigheder. Alligevel peger Ole Espersen på religion som et område, hvor der endnu er et arbejde, der skal gøres på internationalt plan. ”Det er ikke lykkedes at lave en konvention om religionslighed. Det er jo et enormt følsomt område, og godt nok har vi religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke religionslighed. Muslimer i Danmark betaler jo skat til

1948 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne vedtages i FN’s Generalforsamling.

1953 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention træder i kraft.

1954 FN’s Flygtningekonvention, som i præamblen henviser til artikel 14 i Verdenserklæringen.

12 I A M N E ST Y I TEMA

folkekirken”, konstaterer Ole Espersen, der i dag er formand for Retssikkerhedsfonden og fungerer som konsulent for Rehabiliterings- og forskningscentret for tortur (RCT).

Rettigheder under pres Men trods de markante fremskridt for menneskerettighederne gennem de sidste 60 år, så vurderer organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch, at de er kommet under hårdt pres siden terrorangrebet den 11. september 2001. Og at presset er kommet i dele af verden, hvor man måske har taget overholdelse af menneskerettigheder for givet. Krigen mod terror har ført en række lande i den vestlige verden ud i en åben konflikt med konventionerne – særligt forbudet mod tortur og retten til en retfærdig domstolsbehandling – og fangelejren på Guantánamo står som symbolet på det moralske forfald. Jonas Christoffersen er enig et stykke af vejen, men han afviser, at menneskerettighederne generelt har været udsat for et tilbageslag de seneste syv år. Blandt andet peger han på, at Europarådet har været meget offensive, og at en række lande har oplevet forbedringer af menneskerettighederne. ”Men der er punkter, hvor der har været et særdeles hårdt pres, og der er steder, hvor man decideret har knægtet menneskerettighederne. Det gælder især USA’s metoder i krigen mod terror med hemmelige fængsler, tortur og Guantánamo. Der er begået klokkeklare og bevidste brud på helt fundamentale menneskerettighedsbestemmelser, som man ikke havde forventet, at vestlige lande ville foretage”, siger han. Men Jonas Christoffersen bider mærke i, at store dele af det ”Man kan ikke være politisk leder i amerikanske politiske system tager afstand fra de metoder, som verden og samtidig krænke fundamentale præsident Bush har godkendt i menneskerettigheder”. krigen mod terror, og mange har indset, at man er gået for langt. Jonas Christoffersen

1956

1967

1971

Ungarn: Den første store opstand mod et kommunistisk styre i Østeuropa bliver slået ned.

Israel/Palæstina: Seksdageskrigen indleder Israels besættelse af Gaza og Vestbredden.

Uganda: Idi Amin kommer til magten og leder et af Afrikas mest blodige diktaturer.

1961 Amnesty International bliver oprettet.

1966 Kina: Kulturrevolutionen, der kulminerer i vold, undertrykkelse og politisk kaos, indledes.

”Man kan måske sige, at menneskerettighederne har været undertrykt i en periode, men der er nu en erkendelse af, at USA’s politiske lederskab har lidt skade under det. Og det viser i virkeligheden, hvor stærkt menneskerettighederne står. For man kan ikke være politisk leder i verden og samtidig krænke fundamentale menneskerettigheder”, siger Jonas Christoffersen. Den analyse bakker Ole Espersen op om. For når først der sker tortur i de vestlige lande – eller CIA-fangetransporter til lande, der bruger tortur – så mister vi vores mentale og moralske overtalelsesmuligheder. ”Og så er det svært at komme til Usbekistan og påtale krænkelser dér”, siger han. Ole Espersen tror, at USA med Barack Obama som præsident vil kunne blive et bedre foregangsland indenfor menneskerettigheder end de sidste mange år, og han håber, at det vil betyde en styrkelse af menneskerettighederne globalt. ”Ellers er det svært at se, hvor idealismen skal komme fra. For med krigen mod terror er der jo ingen, der kan se en ende eller en fredsslutning som i normale krige. Mange regeringer har en vældig interesse i at opretholde illusionen om, at de er i en krig mod terror, fordi den kan bruges til at holde den politiske opposition nede eller indespærret. Det gælder for eksempel i Marokko. Skruppelløse regeringer, som holder sig ved magten på den måde, bliver mere og mere forhadte i befolkningen. Det giver frustrationer, som fører til fanatisme og måske terrorisme. Så på den måde er det selvudviklende”, siger Ole Espersen.

1969 FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination træder i kraft.

1973 Chile: Militærkup. Store dele af Sydamerika har militærdiktatur.

1975 Cambodja: Pol Pot kommer til magten.

#9: INGEN MÅ UNDERKASTES VILKÅRLIG ANHOLDELSE, TILBAGEHOLDELSE ELLER LANDSFORVISNING.

1976 FN’s Internationale Konvention om borgerlige og politiske rettigheder træder i kraft.

1976 FN’s Internationale Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder træder i kraft.

1978 Den Amerikanske Menneskerettighedskonvention træder i kraft.

1981 FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder træder i kraft.

1986 Det Afrikanske Charter om Menneskers og Folks Rettigheder træder i kraft.


”Mange regeringer har en vældig interesse i at opretholde illusionen om, at de er i en krig mod terror, fordi den kan bruges til at holde den politiske opposition nede eller indespærret”. Ole Espersen

Eleanor Roosevelt fremviser FN’s Verdenserklæring i 1948. Foto: Amnesty.

Store udfordringer i fremtiden Men hvordan skal verden komme videre, og hvad er de største forhindringer for, at menneskerettighederne kan blive udbredt og respekteret globalt? Ifølge Jonas Christoffersen består en del af opgaven i at tilpasse de globale menneskerettigheder til det lokale, så de bliver indpasset til den folkelige kultur et givent sted. ”Det skal være universelt uden at være uniformt. Hvis man kommer og siger, at det skal være på en bestemt måde over hele verden, så kommer man ikke særlig langt”, siger han. En anden stor udfordring for mange lande er at finde de økonomiske ressourcer til at opbygge et velfungerende retsvæsen, bygge ordentlige fængsler, ansætte ubestikkelige dommere og etablere et uddannelsessystem. ”Der er jo en tæt sammenhæng mellem respekten for menneskerettighederne og et samfunds udviklingsniveau og demokratistandard”, fastslår Jonas Christoffersen Samtidig konstaterer han, at nogle af de

1987 FN’s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf træder i kraft.

1989 FN’s Konvention om barnets rettigheder træder i kraft.

1989 Tyskland: Berlinmuren falder, og en række under-

lande, der begår de værste menneskerettighedskrænkelser, ikke bliver påvirket af de sanktioner, som FN i øjeblikket tager i anvendelse. Det gælder for eksempel Hviderusland, Zimbabwe og Burma, og det viser, at der er et behov for at gøre noget andet. ”Alle kan nok blive enige om, at det ville være bedre for burmeserne og hviderusserne og zimbabwerne, hvis deres diktatorer forsvandt. Men præcis hvilke midler man skal bruge, det må være en af udfordringerne fremover. Det kan være, at vi om en generation eller to har udviklet en jurisdiktion for Den Internationale Straffedomstol (ICC), så man kan retsforfølge personer, der begår grove og systematiske krænkelser af menneskerettighederne. Det kunne være en spændende udvikling”, siger Jonas Christoffersen. Ole Espersen peger på verdens fængsler som et område, hvor man forholdsvis enkelt kan skabe forbedringer for millioner af mennesker, der i dag afsoner under horrible forhold i store dele af verden. I dag findes der en række mini-

1993 trykkende regimer i Østeuropa bryder sammen i løbet af en kort årrække.

1991 Sovjetunionen går i opløsning.

1992 Jugoslavien bryder sammen og bliver efterfulgt af den blodigste borgerkrig i Europa efter Anden Verdenskrig.

Ved Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien bliver det fastslået, at menneskerettighederne er universelle, udelelige, indbyrdes forbundne og afhængige. Hermed bliver de borgerlige og politiske rettigheder samt de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der var indeholdt i Verdenserklæringen, men som blev skilt ad med de to

#10: ALLE HAR KRAV PÅ EN RETFÆRDIG OG OFFENTLIG BEHANDLING VED EN UAFHÆNGIG OG UPARTISK DOMSTOL.

mumsstandarder for fængsler, men der er ikke lavet en konvention, og det kunne man ifølge Ole Espersen sagtens gøre. Den kunne for eksempel fastslå, at ingen indsat må have mindre end ti kvadratmeter til rådighed. Og hvis man ikke kan få plads til fangerne, så må man lade være med at spærre dem inde, siger han. ”Forholdene i fængslerne er det mest skandaløse, der findes. Mørke, fugtige fængsler, hvor tuberkulose og andre sygdomme florerer. Men det er, som om landene forbeholder sig retten til at sende nogle mennesker ud i mørket, og så er der ingen, der skal komme og spørge om det. Der sidder måske to millioner fanger i Rusland, og man kan slet ikke forestille sig de forhold, de sidder indespærret under. Opholdet sådan nogle steder er i sig selv tortur eller nedværdigende og umenneskelig behandling. Og så er der alle dem, der er udsat for regulær tortur i form af bank og slag og endnu mere hårdhændede metoder i fængsler og på politistationer. Det er skammeligt”, siger Ole Espersen.

2000 FN-konventioner, principielt ført sammen igen.

1994 Rwanda: Folkedrab på mindst 800.000 tutsier.

1994 Sydafrika: Apartheidstyret bryder endegyldigt sammen.

FN vedtager en Millenniumerklæring med det mål at bekæmpe sult, fattigdom, sygdom, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder inden 2015.

2001 USA: Terrorangrebet 11. september bliver startskuddet for USA’s ”krig mod terror”.

2002 Den Internationale Straffedomstol for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser oprettes.

2008 FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap. Kilde: Institut for Menneskerettigheder/ Ditte Goldschmidt

TEMA I AMNESTY I 13


TEMA : M E N N E S K E RE T T I G H ED E R N E

Danmark forsvarer ikke menneskerettighederne i samme omfang som tidligere, mener eksperter. Danmark har mistet lidt af pusten i kampen for menneskerettighederne. Det vurderer tidligere justitsminister, professor dr.jur. Ole Espersen, der hæfter sig ved, at regeringen blandt andet ikke længere fordømmer dødsstraf og tortur i samme omfang som tidligere.

Ordvalget er blevet mere forsigtigt, og i dag siger regeringen snarere, at Danmark ikke støtter tortur og ikke støtter fængselsstraf uden retssag – frem for at fordømme det. Den nye kurs hænger blandt andet sammen med, at USA anvender torturmetoder i krigen mod terror, mener Ole Espersen. ”Du kan ikke fordømme en allieret, som du fører krig sammen med. Ellers er du nødt til at gå ud af koalitionen. Danmark har jo været en moralsk støtte for de overgreb, der finder sted i Afghanistan og på Guantánamo. Når vi er

Fra nytår er dr.jur. Jonas Christoffersen ny direktør for Institut for Menneskerettigheder.

koalitionspartner i krigen mod terror, så har vi et moralsk ansvar – og måske også et juridisk medansvar – for behandlingen af krigsfanger. Når vi bliver i koalitionen, så er det, fordi vi accepterer USA’s metoder. Du kan ikke blive i

60 år: Festtaler eller sørgebind Amnesty har bedt en række politikere, forfattere og kommentatorer om at svare på tre spørgsmål i anledning af 60-året for Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. 1. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fylder 60 år den 10. december. Skal vi have festtalerne eller sørgebindet frem og hvorfor? 2. Hvad ser du som den største forhindring for, at menneskerettighederne kan blive udbredt og respekteret globalt? 3. Amnesty International mener, at menneskerettighederne er kommet under hårdt pres i kølvandet på 11. september 2001 – ikke mindst på grund af USA’s metoder i krigen mod terror (hemmelige fængsler, Guantánamo, tortur). Deler du det synspunkt og hvorfor/hvorfor ikke?

Helle Thorning-Schmidt (S), politiker 1. Menneskerettighederne bliver stadig ikke respekteret i en række lande, og det er dybt problematisk. Menneskerettighedserklæringen er vigtig for at lægge pres på de lande, der ikke overholder menneskerettighederne, og derfor skal vi glæde os over den. Verden ville være et mere brutalt sted uden. 2. Den største forhindring er, at demokratiet ikke er udbredt til en række lande, såsom Kina, Saudi Arabien og Zimbabwe. Demokrati og menneskerettigheder går hånd i hånd.

14 I A M N E ST Y I TEMA

3. Guantánamo, hemmelige fængsler og tortur strider imod international ret og er et trist kapitel i USA’s historie. Med valget af Barack Obama er der grund til at tro på et nyt kapitel for menneskerettighederne i verden og i USA, idet Obama vil lukke Guantanámo og styrke retssikkerheden.

Abdul Wahid Pedersen, imam 1. Vi skal måske have begge dele frem, for om end der er grund til at antage, at menneskerettighederne er blevet mere kendt rundt i verden gennem de forgangne 60 år, er der også rigtig mange tegn på, at de langt hen ad vejen bliver brugt som en slags filosofisk referencepunkt. Eller noget, man gerne vil holde andre fast på, mens man selv synes, at man måske kan tillade sig at lægge elastik i tolkningen. 2. Den største hindring er uden tvivl mennesker selv. Så længe mennesker primært styres af hang til magt og rigdom, og så længe disse også i vid udstrækning får lov at være afgørende for vores politiske verdensorden, vil det stort set være umuligt at sætte bløde værdier i højsædet. 3. De er uden tvivl kommet under hårdt pres de seneste år. Og det er så her, sørgebindet skal frem, for hvis de ikke kan holde gennem krisetider, er deres værdi nok mindre, end man kunne håbe. Når civiliserede samfund er villige til at tilsidesætte selv de mest basale retskrav såsom at lade anklagede vide, hvad de er anklaget for, og lade dem få en forsvarer, er der virkelig grund til bekymring.

#11: DU ER ALTID USKYLDIG, INDTIL DET MODSATTE ER BEVIST.

Carsten Jensen, forfatter 1. Vi skal holde festtaler iført begravelsestøj. Der er ingen mennesker, der – uanset hvilken kultur de tilhører – ønsker at leve et uværdigt liv, hvor deres muligheder forkrøbles, og selv de mest elementære behov ikke kan tilfredsstilles. Derfor bør vi fejre menneskerettighedserklæringen. Når selv de vestlige demokratier, hvis bærende idé er respekten for menneskerettighederne, begynder at betragte dem som en lænke om benet for en uhæmmet magtudfoldelse, er der en ekstra grund til at bære sørgebind alle synlige steder, selv som pandebånd. 2. Menneskerettighedernes største fjende er den tanke, at mennesket kun er et middel, ikke et mål i sig selv. Den findes udbredt også i det Vesten, der roser sig af at have opfundet menneskerettighederne, og kampen for dem udspiller sig derfor også midt inde i demokratiets hjertekule. 3. Jeg deler Amnestys synspunkt. Den såkaldte krig mod terror er ikke blot en tragedie, men også i sin udførelse en strategisk, det vil sige selvdestruktiv fejltagelse, fordi den undergraver den frihed, den vil forsvare.

Benny Andersen, forfatter 1. Efter det veloverståede amerikanske præsidentvalg har vi ikke behov for sørgebind foreløbigt, snarere festtaler. 2. Som situationen tegner sig i øjeblikket, er den største hindring – USA – kommet på bedre tanker; vi bør dog stadig være opmærk-

Foto: Stig Stasig

DANMARK PÅ GLIDEBANE


A F OLE HOFF-LUND

en koalition og samtidig tage afstand for det svineri, der foregår”, siger Ole Espersen, For dr. jur. Jonas Christoffersen, der til januar tiltræder som direktør for Institut for Menneskerettigheder, er det bemærkelsesværdigt, at regeringen i dag omtaler menneskerettighederne som et irritationsmoment, som står i vejen for ønsket om at skille sig af med terrormistænkte. ”Jeg synes, det er uheldigt, at danske politikere taler om menneskerettighederne som noget ubelejligt, i stedet for at sige klart og tydeligt, at vi selvfølgelig ikke vil udsende terrormistænkte til lande, hvor der er en reel risiko for, at de bliver udsat for tortur”, siger han.

somme på flere andre stater, som har det med at skalte og valte med menneskerettighederne til egen fordel, såsom Kina, Rusland, Iran m.fl. 3. Jeg deler Amnestys synspunkt, hvad den hidtidige situation angår. Men fra nu af tror jeg, at Amnesty og adskillige af os andre kan se lysere tider i møde.

Martin Ågerup, CEPOS 1. Det er værd at fejre, at menneskerettigheder efter 2. verdenskrig blev sat på dagsordnen som en uundgåelig bestanddel af international politik. Desværre viser FN’s praksis, at menneskerettighederne bliver misbrugt og politiseret blandt andet i FN’s Menneskerettighedsråd, hvor nogle af verdens værste stater holder hånden over hinanden. 2. Der er mange alvorlige hindringer. Det forhold, at der ikke er enighed om en kerne af borgerlige og politiske rettigheder, som er selve menneskerettighedernes fundament, udgør efter min mening en af de største udfordringer. Desværre har både FN-stater og NGO’er fokus på kollektive ”rettigheder”, som risikerer at udvande rettighedsbegrebet. 3. Grundlæggende deler jeg synspunktet, men det bør nuanceres. Udviklingen er gået den helt forkerte vej under Bush-administrationen. Men man skal huske på, at USA fortsat er et af verdens mest frie lande. Den amerikanske presse har været hård i sin kritik af krigen mod terror, og de amerikanske domstole har erklæret visse politikker forfatningsstridige.

UNIVERSAL DECLARATION OF HUMAN RIGHTS Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget den 10. december 1948. Den er ikke juridisk bindende, men dokumentet blev i 1966 udmøntet i to centrale internationale konventioner – Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) og Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ICESCR).

Herbert Pundik, forfatter og tidl. chefredaktør 1. Der er ingen grund til at feste. Udviklingen går i negativ retning. Siden 2005 har der været militærkup i Bangladesh og i Fiji. Der hersker kaos i Nepal, og i Egypten foregår der massiv undertrykkelse af menneskerettighederne. 15 afrikanske lande syd for Sahara har oplevet alvorlige tilbageskridt m.h.t. politisk frihed, og Thailand er underkastet undtagelseslovgivning. 2. Da der ikke kan være respekt for menneskerettighederne under andre end demokratiske samfundssystemer, er problemet demokratiets retræte og dets årsager. 3. Præsident George W. Bush’s dobbeltmoralske politik – demokratisk retorik og samarbejde med autokrater – har meget på samvittigheden. Men jeg mener, at den demokratiske retræte, vi har oplevet i mange lande de sidste 3-4 år, hovedsagelig skyldes lokale årsager. Det skyldes i hovedsagen hverken Guantánamo eller CIA’s forhørsmetoder.

Kirsten Thorup, forfatter 1. Vi skal have festtalerne frem! Det var et stort skridt frem mod en mere menneskelig verden, at det enkelte individ uanset religion, hudfarve, etnicitet, køn, nationalitet og seksuel orientering med Menneskerettighedserklæringen blev sat under beskyttelse mod overgreb, forfølgelse og undertrykkelse fra magthavere og regimer i enhver politisk iklædning.

#12: DU HAR RET TIL LOVENS BESKYTTELSE, HVIS NOGEN VIL SKADE DIT OMDØMME, ÅBNE DINE BREVE ELLER GENERE DIN FAMILIE.

Derudover har den været inspiration for en række andre konventioner om blandt andet racediskrimination, tortur, diskrimination af kvinder og børns rettigheder. Historisk har de civile og politiske rettigheder været på dagsordenen i Vesten, mens Sovjetunionen og den tidligere østblok vægtede de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder højst.

2. Vestens dobbeltstandard, når det gælder Israels overtrædelse af menneskerettigheder og FN-resolutioner, undergraver respekten om menneskerettighederne. Og med torturscenerne i Abu Ghraib fængslet i Bagdad og oprettelsen af Guantánamo har argumenterne for udbredelsen af menneskerettighederne fået et alvorligt troværdighedsproblem. 3. Jeg deler synspunktet af de ovenfor nævnte grunde og ikke mindst den kendsgerning, at også de europæiske lande (deriblandt Danmark) med deres tilladelse af overflyvninger i forbindelse med fangetransporterne til de hemmelige torturfængsler bistår USA i udhulingen af de elementære menneskerettigheder.

Søren Espersen (DF), politiker 1. Ingen af delene. Vi skal derimod i stedet hurtigt i arbejdstøjet for at få kigget på en revision af menneskerettighederne, som jo ikke, hvad mange tror, er gudgivne, men menneskeskabte. 2. Islam som politisk system er for tiden den i særklasse allerstørste fare for frihedsrettighederne og har i den sammenhæng afløst nazismen og kommunismen. Derfor må den frie verden atter engang stå sammen for at bekæmpe dette ideologiske uvæsen. 3. Guantánamo som fænomen vil vi ikke se en gentagelse af. Fængslet blev skabt, netop fordi bl.a. Geneve-konventionen ikke kunne finde anvendelse i forbindelse med de terrorister, der blev fanget i Afghanistan. Der er brug for nye institutioner til at pådømme den slags folk.

TEMA I AMNESTY I 15


TEMA : M E N N E S K E RE T T I G H ED E R N E

DANMARK I UNDTAGELSESTILSTAND Folketinget er gået for vidt med de to terrorpakker fra 2002 og 2006. Det fastslår en række af landets skarpeste juridiske hjerner, der opfordrer til at ophæve undtagelsestilstanden for retssikkerheden i Danmark og efterlyser større demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne.

Danmark har siden terrorangrebet mod USA i 2001 befundet sig ”under krig eller andre ekstraordinære forhold”, og dermed har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) haft lovlig mulighed for frit at overvåge samtlige telefonsamtaler, postforsendelser og internetkommunikation, der krydser over grænsen til Danmark. Den opsigtvækkende påstand fremsætter den tidligere chef for PET, Ole Stig Andersen, der peger på, at forsvarsloven under krig eller andre ekstraordinære forhold giver mulighed for, at forsvarsministeren – uden retskendelse – kan ”træffe foranstaltninger (…) over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation”. Med andre ord kan grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed ifølge Ole Stig Andersen være sat ud af kraft på grund af Danmarks deltagelse i krigen mod terror, så efterretningstjenesterne har carte blanche til at overvåge danskernes kommunikation og færden på internettet – helt uden begrænsninger. ”Personligt er jeg ikke i tvivl om, at krigen mod terror opfylder betingelsen ’krig eller andre ekstraordinære forhold’. Må jeg minde om, at vi som led i kampen mod terror rent faktisk er i krig. Jeg ved naturligvis ikke, om man rent faktisk overvåger indholdet af al datatrafik over den danske grænse, men hvis man kan og må, hvorfor skulle man så ikke gøre det?”, 16 I A M N E ST Y I TERRO RL O V

spørger Ole Stig Andersen, der også har været direktør for Folketinget. At Forsvarets Efterretningstjeneste har fuld kapacitet til at overvåge indholdet af al internettrafik over grænserne, er der ifølge Ole Stig Andersen ikke tvivl om. Og når FE efterforsker mod udlandet – eksempelvis Hamas – så overvåges al kommunikation til og fra Danmark. Oplysningerne kan FE videregive til Politiets Efterretningstjeneste. ”Det skyldes uvidenhed, såfremt man tror, at den elektroniske høstak er så stor, at man ikke kan finde nålen. Det betyder ikke, at man læser vores e-mails. Det betyder, at man kan foretage en indholdsmæssig scanning af alle emails med henblik på at frasortere de interessante e-mails. FE har som led i kampen mod terror fået tilført betydelige midler, som må være anvendt til blandt andet at styrke tjenestens i forvejen betydelige datakraft”, siger Ole Stig Andersen, der taler om et stigende ”overvågningstryk” overalt i samfundet. Han lægger ikke skjul på, at han er stærkt betænkelig ved den oprustning, der finder sted inden for efterretningstjenesterne som led i kampen mod terror. ”Efterretningstjenesterne er fortsat domineret af en form for hemmelighedsideologi, og de har på grund af den teknologiske udvikling uanede muligheder for at overvåge borgerne”, siger Ole Stig Andersen, der derfor sender en

#13: DU MÅ BEVÆGE DIG FRIT INDEN FOR DIT LANDS GRÆNSER, OG DU HAR RET TIL AT FORLADE DIT LAND.

kraftig opfordring til at styrke den demokratiske kontrol med efterretningstjenesterne. ”I andre demokratiske lande er det muligt at leve med en egentlig parlamentarisk kontrol”, siger han. Gik vi for vidt? Ole Stig Andersens udtalelser faldt på en konference i Landstingssalen på Christiansborg, hvor Retssikkerhedsfonden havde samlet en række af landets skarpeste juridiske hjerner for at diskutere, om vi i vores iver for at bekæmpe terrorismen har givet køb på for mange grundlæggende retsprincipper med de to terrorpakker fra 2002 og 2006. Konferencen med titlen ”Gik vi for vidt – eller ikke vidt nok?” fandt sted dagen efter Flygtningenævnets afgørelse om, at to herboende tunesere ikke kan udvises til deres hjemland for deres påståede mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard af frygt for tortur og mishandling. Mange af indlæggene kredsede derfor om den svækkede domstolskontrol, der blandt andet har givet mulighed for administrativ udvisning af folk, der er til fare for statens sikkerhed – uden at fremlægge beviserne for en domstol. ”Jeg har svært ved at forstå, hvorfor danske dommere ikke kan gives fuld indsigt i politiets efterforskningsmateriale i terrorsager”, siger


A F OLE HOFF-LUND

GRUNDLOVEN KONTRA FORSVARSLOVEN Grundlovens § 72 Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Forsvarslovens § 17 Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation. Læs mere på www.retssikkerheds-fonden.dk

Ole Stig Andersen, der er en stærk fortaler for at styrke domstolskontrollen i terrorsager og droppe ”hemmelighedskræmmeriet”. Retssikkerhedsfondens formand, tidligere justitsminister Ole Espersen, konstaterer da også, at vi siden 11. september 2001 har levet i en slags undtagelsestilstand. ”Ingen anden enkeltbegivenhed har ført til så omfattende og indgribende foranstaltninger i retssikkerheden. Men når man gennemfører så omfattende og hurtige indgreb i meget grundlæggende rettigheder, så må det føre til en løbende vurdering af lovgivningen. Og hvis det er rigtigt, at der er tale om en undtagelsestilstand, så rejser det spørgsmålet om, hvornår vi så kan forvente at komme tilbage til en normal tilstand”, siger professor dr.jur. Ole Espersen. Hemmelig retspleje Regeringen har lovet en vurdering af terrorlovgivningen i folketingsåret 2009-2010. Målet med Retssikkerhedsfondens konferencer er at komme med inspiration til det arbejde. Og det er ifølge formanden for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, advokat Henrik Stagetorn, helt nødvendigt – blandt andet fordi ”der er flere mennesker i justitsministeriet, der arbejder med dyrevelfærd end med menneskerettigheder”. I forhold til sagen om administrativ udvis-

ning af de to terrormistænkte tunesere fastslog Henrik Stagetorn, at det er i strid med princippet om, at du er uskyldig, indtil andet er bevist. ”Domstolskontrollen er en uadskillelig del af retsstaten. Det er et problem, at der kører en hemmelig retspleje eller en skjult dagsorden, hvor det er nok for PET at fremlægge en vis sandsynliggørelse for at få nogle personer udvist. Disse sager bør selvfølgelig køre som almindelige straffesager, hvis der er tilstrækkeligt bevismateriale”, sagde Henrik Stagetorn. Samme standpunkt har professor Claus Haagen Jensen, der er bestyrelsesformand for Institut for Menneskerettigheder. Han erkender, at angrebet den 11. september 2001 var så voldsomt, at man var nødt til at demonstrere politisk handlekraft. Men han kritiserer, at politikerne i den forbindelse har lavet ”et kapløb om at give politiet flere beføjelser”, mens domstolenes rolle er blevet begrænset. Kapløbet har blandt ført til, at efterret-

”Jeg vil gerne understrege, at man forud for de to terrorpakker ikke levede i en sikkerhedsmæssig stenalder”.

#14: ENHVER HAR RET TIL I ANDRE LANDE AT SØGE OG FÅ TILSTÅET ASYL MOD FORFØLGELSE.

Ole Stig Andersen.

ningstjenesterne har fået udvidet adgang til at indhente følsomme personoplysninger hos andre myndigheder uden konkret mistanke, gennemføre hemmelige ransagninger samt registrere og opbevare tele- og internetkommunikation. ”Vi kunne ikke have undværet en terrorlovgivning. Det var nødvendigt, tilskyndet af det internationale samarbejde om bekæmpelse af terror. Men vi gik for langt. Det væsentligste kritikpunkt er tendensen til at koble domstolene ud. Det er centralt. Den måde, vi beskytter menneskerettighederne på i grundloven, er, at man ikke kan foretage et indgreb, uden at domstolene siger god for det. Og det, vi så i tunesersagen med administrativ udvisning af hensyn til statens sikkerhed, er noget nær en skandale”, siger Claus Haagen Jensen. Tidligere PET-chef Ole Stig Andersen forklarer, at han – når han offentligt udtrykker sit forbehold overfor den meget betydelige styrkelse af politi og efterretningstjenester – bliver spurgt, om han da er klar til at acceptere et terrorangreb på Nørreport Station i myldretiden. ”Mit svar er nej. Men jeg vil nok kunne acceptere, at man undlader at reducere risikoen for et sådant angreb fra 0,04 promille til 0,02 promille. Jeg vil gerne understrege, at man forud for de to terrorpakker ikke levede i en sikkerhedsmæssig stenalder”, siger Ole Stig Andersen. T E R R O R LO V I A M N E S T Y I 1 7


TEMA : M E N N E S K E RE T T I G H ED E R N E

AF NORA RAHBE K KANAFANI

DET FRIE ORD UNDER PRES Bindende internationale principper skal sikre religioner imod krænkelser. Sådan lyder et forslag til FN’s kommende racismekonference, Durban II. Et angreb på ytringsfriheden, mener kritikerne, der opfordrer til boykot af konferencen. Kun få måneder efter sommerens debat om, hvorvidt danske politikere skulle deltage i OL-åbningsceremonien i Beijing, er spørgsmålet om international boykot igen på den politiske agenda. Denne gang drejer det sig om, hvorvidt Danmark skal deltage i racismekonferencen Durban II, som arrangeres af FN’s Menneskerettighedsråd i april 2009. Kritikken af konferencen er blusset op, fordi Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), der repræsenterer 57 muslimske lande, har fremlagt et forslag om, at religionskritik skal sidestilles med racisme. Et initiativ, som af mange vestlige politikere og meningsdannere betragtes som et alvorligt angreb på ytringsfriheden og et potentielt redskab for religiøst funderede regimer som f.eks. Saudi Arabien og Iran, der står bag forslaget. Men ifølge OIC bliver den stigende diskrimination af muslimske borgere over hele verden ikke taget tilstrækkeligt alvorligt af de enkelte landes domstole. Derfor er der ”behov for internationalt bindende principper, som kan sikre passende garantier mod krænkelser af religioner og religiøs intolerance”, skriver OIC i et udkast. Det har fået Canada til at boykotte konferencen, og kritikere opfordrer Danmark til at følge trop.

Et værn mod forhånelse – eller ytringsfrihed Mens kritikerne frygter, at forslaget kan bruges til at undertrykke systemkritikere og ytringsfrihed i lande, hvor religion spiller en dominerende rolle, kan det på den anden side også opfattes som en hjælpende hånd til minoriteter i Vesteuropa og f.eks. i Danmark. Her rammer forslaget ned i spændingsfeltet mellem beskyttelse af minoriteter og beskyttelse af ytringsfriheden. Hvor man i FN-systemet på den ene side ønsker at sikre religiøse befolkningsgrupper mod forhånelse – på samme måde, som man beskytter grupper af en bestemt race – finder man det på den anden side problematisk at begrænse ytringsfriheden, fordi det kan misbruges af repressive regimer til at undertrykke befolkningen. Og repressive regimer kan man roligt kalde en gruppe af de lande, der står bag forslaget. Pakistan, Saudi Arabien, Iran og Libyen er blandt andet kendt for kvindeundertrykkelse, uretfærdige retssystemer, tortur og fængsling af systemkritikere. ”Problemet er, at de islamiske lande gerne vil sætte en snævrere grænse for ytringer på det religiøse område, og det er vi jo ikke indstillet på”, forklarer Anette Faye Jacobsen, der er chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder. Hun fortæller, at de islamiske lande under forhandlingerne er gået væk fra at tale om, at Islam-kritik skal være forbudt. ”De har indset, at det indenfor en menneskerettighedsterminologi ikke nytter at tale om beskyttelse af ’guderettigheder’. I stedet vil man nu formulere det som, at man bør skærpe opmærksomheden på opfordringer til religiøst had. Intentionerne er dog de samme. Det går ud på at begrænse ytringsfriheden”, bemærker Anette Faye Jacobsen. Ikke racisme Også udenrigsminister Per Stig Møller (K) er stærkt kritisk over for forslaget. ”Menneskerettighederne er til for at sikre mennesker og ikke religioner. Og religionskritik har intet med racisme at gøre”, skrev udenrigsministeren i en kronik i Berlingske Tidende i september. Han tilføjede imidlertid, at Danmark sammen med de øvrige FNlande bør tage dialogen med de islamiske lande. Spørger man imam Abdul Wahid Pedersen, så har den danske debat om boykot af konferencen været ejendommelig. ”Man har sagt, at ytringsfriheden ikke er til diskussion, men hvis man ikke må diskutere ytringsfriheden, er det jo et paradoks i sig selv”, siger han. I hans øjne går forslaget ud på at sikre, at religionskritik ikke bliver til forhånelse, og i modsætning til Per Stig Møller mener han ikke, at man kan skelne så skarpt mellem forhånelse af mennesker og forhånelse af religioner. ”I alle andre dele af samfundet, på skoler og arbejdspladser, bestræber man sig på at undgå mobning. Så der er jo ikke noget mærkeligt ved, at man går ind og ønsker en lovgivning på dette område”, siger Abdul Wahid Pedersen. Den endelige ordlyd i forslaget vil først være på plads efter en række forhandlinger, der i sidste ende afgør, hvorvidt flere FN-lande – heriblandt Danmark – vælger at trække sig fra konferencen.

18 I A M N E ST Y I TEMA

#15: ALLE HAR RET TIL AT TILHØRE ET LAND OG HAVE EN NATIONALITET.


ALLE MENNESKER HELE TIDEN Den 10. december fylder Verdenserklæringen om Menneskerettighederne 60 år. Dens værdier er grundlaget for Amnesty Internationals arbejde i hele verden. Den har været og er i dag et fantastisk redskab for mennesker overalt i verden. Kampen for menneskerettighederne har været med til at fjerne apartheidstyret i Sydafrika, til at stoppe tortur og til at sikre børns rettigheder.

Men fraværet af grundlæggende rettigheder er stadig virkeligheden for millioner af mennesker. Fra Afghanistan, Zimbabwe og Myanmar til Kina, USA, Rusland, EU og Danmark. Fra vold mod kvinder til manglende rettigheder for verdens millioner af fattige og udstødte. Derfor er der stærkt brug for, at vi gør en indsats for, at menneskerettighederne bliver til virkelighed for alle mennesker i alle lande. Og menneskerettighedserklæringen er inspirationen for den stadig voksende verdensbevægelse af mænd og kvinder i alle lande, der kæmper for retfærdighed og lighed for alle. Vi vil takke jer som medlemmer af Amnesty International for at være med i denne kamp for at skabe en verden uden frygt og nød. Sådan som de visionære statsledere så brændende ønskede det, da de vedtog Menneskerettighedserklæringen i 1948 med Anden Verdenskrigs rædsler i frisk erindring. Verdenserklæringen er i kort form på de næste sider. Vi håber, du vil tage den ud, hænge den op, diskutere den og bruge den.

Ethvert menneske har rettigheder. Det er kernen i vores menneskelighed. Det giver os alle en pligt til at kæmpe – ikke kun for egne rettigheder, men også for andres. Det er international solidaritet. Det er den sande betydning af verdensomspændende, udelelige rettigheder Irene Khan, generalsekretær for Amnesty International


ARTIKEL 26

ARTIKEL 24

ARTIKEL 3

Enhver har ret til undervisning. Elementær undervisning skal være obligatorisk

Enhver har ret til hvile og fritid og ferie med løn

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed

ARTIKEL 21

ARTIKEL 4

ARTIKEL 19

Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig

Slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed

ARTIKEL 17

ARTIKEL 16

ARTIKEL 14

Enhver har ret til at eje ejendom

Voksne mænd og kvinder har ret til at gifte sig med begge parters frie og fulde samtykke og stifte familie

Enhver har ret til asyl mod forfølgelse

ARTIKEL 2

ARTIKEL 6

ARTIKEL 1

Enhver har krav på alle de

Ethvert menneske har ret til at blive anerkendt som retssubjekt

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder

ARTIKEL 27

ARTIKEL 13

ARTIKEL 9

Enhver har ret til at deltage i

Enhver har ret til at bevæge sig frit inden for et land og til at forlade og vende tilbage til sit eget land

Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning

og lige valgret

rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring,

uden forskelsbehandling af nogen art

samfundets kulturelle liv og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne Forkortet udgave ved Amnesty International Danmark


ARTIKEL 22

ARTIKEL 30

ARTIKEL 11

Enhver har ret til social tryghed og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Intet i denne erklæring giver nogen stat, gruppe eller enkeltperson ret til at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder

Enhver har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort

ARTIKEL 5

ARTIKEL 8

ARTIKEL 25

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved kompetente domstole

Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære

ARTIKEL 15

ARTIKEL 12

Enhver har ret til en nationalitet

Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold

ARTIKEL 7

ARTIKEL 29

Alle er lige for loven og har lige ret til lovens beskyttelse

Enhver har pligter over for samfundet. Enhver er kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven, alene med det formål at sikre andres rettigheder og friheder og de retfærdige krav som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund

ARTIKEL 28

Enhver har krav på en social orden, i hvilken de nævnte rettigheder og friheder fuldt ud kan virkeliggøres ARTIKEL 23

Enhver har ret til arbejde, til lige løn for lige arbejde og til at danne og indtræde i fagforeninger

ARTIKEL 20 ARTIKEL 18

Enhver har ret til tanke-, samvittighedsog religionsfrihed

Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger

ARTIKEL 10

Enhver har krav på en retfærdig behandling ved en uafhængig domstol


   $ % &  '

  

              

CRISIS RESPONSE    

Alle er født frie og lige og har krav pü, at deres menneskerettigheder respekteres. Men i 60-üret for VerdenserklÌringen om Menneskerettighederne er der et land, hvor der lige nu sker overgreb i et omfang, som nÌsten overstiger den menneskelige fatteevne. Landet er den Demokratiske Republik Congo. I oktober og november har hürde indbyrdes kampe mellem vÌbnede militser og regeringshÌren sendt en kvart million pü ugt i Kivu-provinsen i den østlige del af DR Congo. FN anslür, at der nu er over 1,4 millioner fordrevne med et pütrÌngende behov for mad, vand, telte, medicin og anden humanitÌr hjÌlp. I en rapport fra september kunne Amnesty dokumentere, at vÌbnede grupper og regeringshÌren voldtager kvinder og piger, nedbrÌnder landsbyer, foretager summariske henrettelser og bortfører børn, som tvinges til at kÌmpe i de over 20 bevÌbnede grupper, der hÌrger i DR Congo.

Den fredsbevarende FN-styrke MONUC, som har vÌret i DR Congo siden 2000, er for dürligt koordineret og udrustet til at beskytte civilbefolkningen. Derfor arbejder Amnesty for at styrke MONUC, etablere sikre korridorer for nødhjÌlp og forstÌrke det internationale pres pü de militÌre aktører i konikten. Amnesty krÌver, at militser og oprørsgrupper afvÌbnes, at FN’s vübenembargo overholdes, og at de ansvarlige for overgreb stilles til ansvar. Krigen i DR Congo mellem 1998 og 2003 kostede tre millioner mennesker livet. Nu truer en ny humanitÌr katastrofe det plagede land, hvor over 70 procent sulter pü trods af landets store naturrigdomme. Der er brug for øjeblikkelig handling for at standse blodsudgydelserne og de mange overgreb pü civile i DR Congo.

Følg Amnestys arbejde for menneskerettigheder i DR Congo pü www.amnesty.dk/crisisresponse


AF MORTE N HE IBE RG KJÆR

På 60-årsdagen den 10. december vedtager FN’s generalforsamling et nyt klagesystem for de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Dermed kan man klage til FN, hvis man ikke har adgang til gratis skolegang eller sundhedsydelser.

NY KLAGEADGANG TIL FN Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, retssikkerhed og frihed fra slaveri og tortur. Det er sådan, de fleste kender menneskerettighederne. De er indeholdt i Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder, og man har mulighed for at klage til en FN-komité, hvis ens rettigheder bliver krænket. Lidt færre ved, at menneskerettighedserklæringen fra 1948 også tæller retten til en passende bolig, retten til arbejde, sundhed og gratis uddannelse samt ret til at organisere sig. Rettigheder, som er beskrevet i Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ØSK) – men uden klagemulighed. Begge konventioner blev til i 1966, men efter mange års ubalance mellem de to typer af rettigheder er FN nu tæt på at genskabe ligestillingen. Det sker i kraft af en ny tillægsprotokol, som skaber et klageorgan for ØSK-rettighederne. Forslaget bliver vedtaget på 60-årsdagen den 10. december i FN’s generalforsamling, og det vækker jubel hos en række organisationer – herunder Amnesty International – der i årevis har kæmpet for sagen i en fælles NGO-gruppe (OP-ICESCR Coalition). ”Med beslutningen om en ny tillægsprotokol er vi kommet et stort skridt nærmere på at skabe retfærdighed for millioner af mennesker over hele verden”, lyder det fra gruppen. Fattigdom og diskrimination Det kunne lyde, som om flere hundrede millioner mennesker, der er fattige eller ikke kan få deres børn i skole, snart står og banker på FN’s dør. Men ifølge lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Sten Schaumburg-Müller, vil det nye klageorgan næppe drukne i sager lige foreløbig: ”I de første årtier af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols levetid behandlede den kun meget få sager. Formuleringerne i ØSK-

Alle har ret til husly. Foto: Polfoto

konventionen er desuden så vage på visse områder, at det bliver svært at afgøre præcis, hvornår der sker et brud på rettighederne”, siger han. Som et eksempel nævner Sten Schaumburg-Müller, at det kan være svært at vurdere, hvornår en stat ”har gjort alt, hvad den kan, i forhold til dens ressourcer” for at bekæmpe fattigdom. Til gengæld kan den relativt uproblematisk bringes i spil i diskriminationssager. ”Hvis staten fordeler goderne efter diskriminerende retningslinjer ved at forfordele bestemte etniske eller religiøse grupper, vil den nye protokol helt oplagt kunne træde i kraft”, siger Sten Schaumburg-Müller. Selv om alle menneskerettighederne i princippet er afhængige af hinanden og udelelige, så har de civile og politiske rettigheder altid stået væsentligt stærkere i Vesten end ØSK-rettighederne. Omvendt har ØSK-rettighederne haft højere prioritet i det tidligere Sovjetunionen og østblokken. Prisen for samarbejde Herhjemme er regeringen, Dansk Folkeparti og den borgerlige tænketank Cepos modstandere af, at Danmark tilslutter sig tillægsprotokollen. Skrækscenariet er, at danskerne klager til FN, hvis der skæres i dagpenge eller kontanthjælp. Men oppositionen støtter protokollen, og ifølge Sten Schaumburg-Müller kan der være god grund til at give ØSKrettighederne mere opmærksomhed: ”Det er for mig at se helt oplagt, at alle menneskerettighederne hænger sammen på et grundlæggende niveau. Desuden har jeg svært ved at se, at det danske dagpengesystem skulle komme i fare. Der er i det hele taget meget få områder, hvor Danmark kan komme i problemer, og hvis der skulle opstå sådanne situationer, må man jo tage det til efterretning. Det er prisen for at involvere sig i det internationale samarbejde”.

NY AMNESTY KAMPAGNE De vigtigste ØSK-rettigheder er retten til arbejde, bolig, sundhed, sociale ydelser, undervisning og til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger. Ifølge den nye protokol anerkender sta-

terne FN-komiteens kompetence til at behandle klager over krænkelser, og komiteen kan indlede undersøgelser af en stat, hvis den modtager pålidelige oplysninger, der tyder på alvorlige eller syste-

#16: NÅR DU ER BLEVET MYNDIG, HAR DU RET TIL FRIT AT GIFTE DIG OG STIFTE FAMILIE – OG BLIVE SKILT IGEN.

matiske krænkelser af konventionen. Med afsæt i ØSK-rettighederne lancerer Amnesty i 2009 en kampagne, der stiller skarpt på sammenhængen mellem fattigdom og menneskerettighedskrænkelser.

TEMA I AMNESTY I 19


REPORTAGE

Mauretanien har solgt mange af deres fiskerikvoter til rigere nationer. Derfor er havet fyldt med trawlere fra Kina, Rusland og Europa.

28 migranter bor i et lille betonhus, hvor de deler fire værelser.

Babacar Diop har indtil videre set 15 af sine venner dø i forsøget på at nå Europa. Han har selv prøvet og været døden nær to gange. I dag sparer han penge sammen til at forsøge igen.

Hvert år flygter tusinder af afrikanere fra fattigdom og sætter kursen over Atlanterhavet mod De Kanariske Øer i håbet om et bedre liv i Europa.

FLUGTEN FRA MAURETANIEN 20 I A M N E ST Y I F O TOREP O RTAG E

#17: DU HAR RET TIL AT EJE TING, OG INGEN HAR RET TIL AT TAGE DEM FRA DIG UDEN EN LOVLIG GRUND.


T EKS T OG F OT O: ANDERS BIR GE R SCHJØRRING

MAURETANIEN

Den katolske kirke er et samlingspunkt for mange af migranterne, lige meget om de er kristne eller muslimer.

På strandene er der store flokke af vilde hunde. De lever af fiskeaffaldet fra de mange både.

Nigerianske migrantkvinder har startet en sy- og tøjbutik for at spare penge sammen til turen. ➜

#18: ENHVER HAR RET TIL TANKE-, SAMVITTIGHEDS- OG RELIGIONSFRIHED.

F OT O R E P O RTA G E I A M N E S T Y I 2 1


REPORTAGE

Migranterne ender oftest med de dårlige jobs. En gruppe arbejder med at ophugge nogle af de mange skibsskrog ved kysten.

Turen fra Mauretanien på vestkysten af Afrika til De Kanariske Øer er lang, dyr og dødsensfarlig. Alligevel stræber tusinder af afrikanere hvert år efter at komme ud på Atlanterhavet i skrøbelige fiskerbåde. Den 800 kilometer lange tur over havet foregår i små, såkaldte cayucos, tæt pakket med op til 90 migranter på én gang. Imens de håbefulde migranter sparer sammen til den dyre tur, lever de en skyggetilværelse i den mauretanske havneby Nouadhibou. En livsstil, der har givet migranterne tilnavnet ”clandestinoer”, som på spansk betyder ”de hemmelige”. Bare i 2007 anslås det, at cirka 1.000 mennesker har mistet livet på ruten fra Nouadhibou til De Kanariske Øer. Babacar Diop er 27 år og mauretanier. Han har – indtil videre – taget turen mod De Kanariske Øer to gange. Begge gange er båden blevet

22 I A M N E ST Y I F O TOREP O RTAG E

#19: ENHVER HAR RET TIL MENINGS- OG YTRINGSFRIHED.

stoppet af den spanske kystvagt, og migranterne sendt tilbage til Mauretanien. Babacars lyse håndflader vender sig mod himlen, mens han fortæller om sit seneste forsøg, hvor migranterne mistede orienteringen og drev rundt på åbent hav i otte dage, før de så Spaniens kyst. Kystvagtens skibe lå og spærrede for Las Palmas strande. ”Politiet kastede bundter med mad og vand ombord, men de ville ikke røre os. De ville kun sørge for, at vi ikke kom videre”. Tiden gik i den lille båd, og timerne blev til dage. ”Vi kunne høre sirenerne uafbrudt. Nat og dag, dag og nat. Natten efter den tredje dag blev der pludselig stille. Elleve af mine venner hoppede i fra båden. De kunne ikke klare mere, de ville svømme ind til kysten. Én efter én så vi dem forsvinde i bølgerne. De blev ædt af havet”, fortæller han.


T EKS T OG F OT O: ANDERS BIR GE R SCHJØRRING

Udsigt over strækningen imellem by og strand.

Tidiane Dialleo er 24 år og har en søn på halvandet år i Senegal. Det eneste, Tidiane nogensinde har set af sin søn, er dette billede.

Tidiane Dialleo sidder og vasker sig ude foran sin lille hytte. Vandet henter han i et interneringscenter for migranter, i folkemunde kaldet Guantanamo, 500 meter fra sit hjem.

#20: ALLE HAR RET TIL UNDER FREDELIGE FORMER FRIT AT FORSAMLES OG DANNE FORENINGER.

F OTO R E P O RTA G E I A M N E S T Y I 2 3


A MNE S T Y I G L I M T

LUK GUANTÁNAMO NU! MØD OP DEN 11. JANUAR

Foto: Søren Svendsen

Amnesty har brug for din støtte, når vi søndag den 11. januar laver en stor event foran den amerikanske ambassade i København i anledning af syvårsdagen for de første fangers ankomst til Guantánamo. Den tidligere Guantánamo-fange Murat Kurnaz deltager i aktionen, og vi håber at se så mange Amnesty-medlemmer som muligt. Amnesty vil blandt andet opfordre USA’s kommende præsident Barack Obama til at lukke lejren, stoppe ulovlige tilbageholdelser af fanger og opgive brugen af tortur eller anden nedværdigende behandling i krigen mod terror. De omkring 270 fanger på Guantánamo bør enten stilles for en civil domstol i USA eller løslades. Omkring 50 af fangerne befinder sig lige nu i

NY BOG OM MENNESKERETTIGHEDER FOR BØRN

I anledning af 60-året for menneskerettighederne har Gyldendal udgivet børnebogen ”Vi er alle født frie”, som hædrer hver af de 30 artikler i FN’s Verdenserklæring med en tegning af en internationalt anerkendt illustrator. Hver artikel bliver fortalt for børn på en enkel og forståelig måde. Det handler langt hen ad vejen om simple ting, som at man har ret til tag over hovedet og tøj på kroppen – og til at forsvare sig, hvis man bliver beskyldt for noget, man ikke har gjort! Bogen udgives i samarbejde med Amnesty International, og alle royalty-indtægter går ubeskåret til Amnesty.

et juridisk ingenmandsland. De er for længst erklæret frie til at rejse hjem af det amerikanske militær, men de kan ikke sendes tilbage til deres hjemland, fordi de risikerer tortur og andre grove overgreb. Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp skrev i oktober et åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) med en opfordring til at tage imod tre navngivne fanger – to fra Usbekistan og én fra Libyen. I 12 andre europæiske lande har Amnesty International skrevet lignende breve til statslederne for at bringe de strandede Guantánamo-fanger ud i friheden, så de kan starte en ny tilværelse. Tilmeld dig aktionen hos awilroth@amnesty. dk med navn, telefonnummer og adresse.

STUDIETUR TIL SEKRETARIATET

Amnesty vil gerne invitere medlemmerne på en studietur til København søndag den 11. januar. På programmet er bl.a. en rundvisning på sekretariatet med nogle af medarbejderne samt deltagelse i en event ved den amerikanske ambassade i anledning af syvårsdagen for de første fangers ankomst til Guantánamo-lejren. Amnesty arrangerer transport fra hele landet. Tilmeldingsfrist: 10.december. Tilmelding og information www.amnesty.dk/studietur

HUSH PÅ MINITURNE FOR AMNESTY

Foto: PR-foto

Det pladeaktuelle band Hush tager i december på en miniturne for Amnesty på tre danske museer for at markere 60-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Du har mulighed for at opleve Hush den 1. december kl. 20 i Historiens Hus i Odense, den 2. december kl. 20 på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg, og den 7. december kl. 15 på Statens Museum for Kunst i København. Inden koncerten viser vi den korte animationsfilm Slaves, som fortæller historien om to drenge fra Sudan, der bliver kidnappet og brugt som børneslaver for en væbnet milits. Desuden er der et kort oplæg fra en Amnesty-repræsentant. Billetter kan købes via Billetlugen. 24 I A M N E ST Y I G L IMT

#21: ENHVER HAR RET TIL AT DELTAGE I SIT LANDS STYRE ENTEN DIREKTE ELLER GENNEM FRIT VALGTE REPRÆSENTANTER.


SMALL PLACES TOUR BAG TREMMER

AUTOMATISK INDBERETNING TIL SKAT

Foto: Ole Hoff-Lund

Fra og med skatteåret 2008 indberetter Amnesty International automatisk alle fradragsberettigede bidrag til SKAT og sikrer dermed fradrag til bidragyderne. Indberetningen til SKAT sker via CPR-nummer og er helt automatisk for personer, der støtter Amnesty via Betalingsservice. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Amnesty kan indberette din støtte, kan du gå ind på www.amnesty.dk/fradrag, ringe til Medlemsservice på telefon 33 45 65

VOLDTÆGTSOFRE DISKRIMINERES

I en ny nordisk rapport dokumenterer Amnesty International, at der sker diskrimination af danske kvinder, der udsættes for voldtægt. De fleste sager når end ikke at komme for en dommer, og de sager, der behandles ved domstolene, afgøres tit efter principper, der diskriminerer ofrene, fastslår rapporten ”Sagen henlagt”. Hvis en kvinde anmelder en mand for at have voldtaget hende, og han forsvarer sig med, at der var tale om frivillig sex, vil sagen ofte blive lukket på grund af bevisets stilling. Amnesty opfordrer til, at flere voldtægtssager bør komme for retten, så ofrets og den anklagedes vidneudsagn kan fremlægges for en domstol.

Ifølge dansk lov anses sex med en forsvarsløs kvinde heller ikke som voldtægt – med mindre gerningsmanden er direkte ansvarlig for kvindens tilstand f.eks. ved at holde hende fanget eller blande stoffer i hendes drink. Sex med et forsvarsløst offer straffes i modsætning til svensk og norsk lovgivning kun med det halve af en voldtægt. Rapporten udkom i september, og Amnesty har på blot halvanden måned indsamlet 17.000 underskrifter, der opfordrer til en ændring i lovgivningen, så det straffes som en voldtægt, hvis en gerningsmand voldtager en forsvarsløs kvinde. Anbefalingerne vil blive fremlagt for justitsminister Brian Mikkelsen (K).

AMNESTY AWARD TIL BURMA-FILM

Amnesty deltog igen i år i dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, hvor københavnske biografer lægger lærred til 200 film på ti dage. 10 af filmene deltog i konkurrencen om Amnesty Award og en pris på 5.000 euro, som er sponsoreret af Day. Vinderen blev Burma VJ, som er lavet af den danske instruktør Anders Østergaard. Filmen er stykket sammen af forbudte optagelser, som er lavet af aktivister i Burma under den folkelige opstand i Myanmar sidste år og smuglet ud af landet.

#22: ENHVER HAR RET TIL SOCIAL TRYGHED OG KRAV PÅ DE ØKONOMISKE, SOCIALE OG KULTURELLE RETTIGHEDER

Foto: CPH:DOX

Amnesty Internationals globale musikkaravane Small Places Tour kom en tur bag tremmer, da Kira Skov indledte en mindre danmarksturné med en sympatikoncert i Ellebæk Fængslet ved asylcentret Sandholm, hvor en stor gruppe ikke kriminelle asylansøgere sidder frihedsberøvede. Sammen med sit nye band The Ghost Riders havde Kira inviteret Annisette og hendes legendariske Savage Rose med ind bag murene. Ellebæk Fængslet kan rumme omkring 120 indsatte, som ikke har ikke gjort noget kriminelt, men som har fået afslag på asyl og venter på at blive udvist. Indtil de rigtige papirer er dukket op fra hjemlandet, vælger de danske myndigheder ofte at frihedsberøve dem, så de ikke går under jorden. Den enkelte risikerer at sidde uskyldigt fængslet uden dom i op til to år. Koncerten i Ellebæk markerede den officielle start på den danske del af Amnestys Small Places Tour, hvor musikere over hele verden hjælper Amnesty med at fejre 60-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Musikprojektet har været en kæmpe succes, og udover internationale navne som R.E.M. og Peter Gabriel har danske musikere i stor stil sagt ja til at spille koncerter i menneskerettighedernes tegn. Foruden Kira Skov og Annisette har bl.a. Tina Dickow, Alphabeat, Allan Olsen, Annika Aakjær, Mikael Simpson, Hush, Thomas Buttenschøn, Aura og Carpark North spillet koncerter under Small Places Tour, der kulminerer den 10. december med et stort Amnesty-arrangement i Vega i København. Du kan læse mere på www. amnesty.dk/60

65 eller sende et brev til Amnesty International, Gammeltorv 8, 5. sal, 1457 København K. Du skal oplyse dit CPR-nummer og medlemsnummer, som du finder på bagsiden af bladet. Ønsker du dig undtaget fra den automatiske indberetning, bedes du ligeledes oplyse dette. I alle tilfælde skal informationerne være os i hænde senest den 31. december 2008.

Burma VJ vandt også førsteprisen i hovedkonkurrencen DOX:AWARD. G LIM T I A M N E S T Y I 2 5


TEX AS

DØDSGANGEN I TEXAS I JUNI GENOPTOG USA BRUGEN AF DØDSSTRAF, EFTER AT HØJESTERET HAVDE AFVIST PÅSTANDEN OM, AT HENRETTELSE MED GIFTSPRØJTE ER I STRID MED FORFATNINGEN. DEN FØRSTE, DER BLEV HENRETTET I TEXAS, VAR KARL CHAMBERLAIN. ET DANSK FILMHOLD FULGTE HAM OG FAMILIEN I DE SIDSTE DAGE.

Muina Arthur står ved afspærringen foran Walls Unit fængslet i Huntsville, Texas, hvor henrettelsen af hendes søn snart skal finde sted. Hun taler i en megafon. Det store ur, der hænger over indgangen til fængselsbygningen, viser, at der er to minutter tilbage. Vidnerne er allerede gået ind. Muina er ikke en af dem. Klokken slår seks. Det viser uret på Walls Unit i hvert fald. Og det kan ingen skrue tilbage. Velkommen til Texas Tre dage tidligere står vi i lufthavnen i Dallas, og venter på at blive lukket ind i Texas for anden gang på to måneder for at følge en mor ved sin søns henrettelse den 11. juni. En måned tidligere – på Mors Dag – fik Muina Arthur at vide, at hendes søn, Karl Chamberlain, havde 30 dage tilbage at leve i. Vores bilradio er tunet ind på en politisk debat, der diskuterer, om Obama nu også er en ægte patriot, når han ikke bærer en lille nål med det amerikanske flag. Vi kører mod Livingston, tre timer fra Dallas. Vi møder Muina næste dag på motellet i Livingston. Her ligger fængslet Polunsky Unit, hvor hendes søn har siddet de sidste 12 år og ventet på at dø. Hun kommer hen og giver os et stort knus. ”Ma shaa Allah!”, udbryder Muina. Hun er egentlig født Donna Chamberlain, men konverterede til islam for 20 år siden og skiftede navn. Hun har i alt ni børn med tre forskellige mænd. Karl er hendes ældste. I 1991 voldtog og dræbte han en kvinde ved navn Felecia Pretchtl. Han blev fanget fem år senere, tilstod mordet og blev dømt til døden. Vennerne mødes Varmen er uudholdelig. Det er 40 grader i skyggen. Tiden iler, og det er svært at forudse, hvad der vil ske. Det ene øjeblik følger vi Muinas veninde Rosemary hen til dødsgangen for at besøge Karl. Det næste øjeblik er vi tilbage på motellet og interviewer nogle af Karls pennevenner, 26 I A M N E ST Y I TEXAS

som er kommet hele vejen fra New Zealand og England. Om aftenen filmer vi Karls venner på motelværelset, hvor de deler fotografier, digte, malerier og andet, som han har sendt dem i årenes løb. Nogle af dem skal bevidne hans henrettelse. Muina har vi endnu ikke fået et interview med. Hun holder sig mest for sig selv på sit motelværelse. Da vi kommer ned til morgenmad næste morgen, er der stille. Nogle græder. Det viser sig, at Karl har fået afslag på den allersidste appel. Han skal dø i morgen. Nu er stort set alt håb ude. Texas har ikke henrettet nogen i ni måneder, mens USA’s højesteret har taget stilling til, om delstaternes henrettelsesprotokol var forfatningsstridig. Det var de ikke, sagde højesteret i april. Og nu er der meget tabt at indhente. Om aftenen er der planlagt en to timer lang afskedsudsendelse for Karl på en kristen radiostation. Det bliver en følelsespræget aften. For mange af de fremmødte er det sidste chance for at give ham en hilsen. Karls sidste dag Den lille, fredelige by Huntsville har landets flittigste dødskammer. Det er her, henrettelserne i Texas foregår, og i de sidste 30 år har 405 mennesker ligget på den briks, som Karl nu skal lægge sig på klokken 18 og sige sine sidste ord. Et par timer før er Karl blevet kørt derhen for at spise sit sidste måltid, bede, tage et bad, iføre sig den dragt, han skal henrettes i, og tage den sidste afsked med familie og venner. Vi tager derhen klokken 16 for at forberede os. Da vi ankommer til Walls Unit i Huntsville, møder vi en pressemedarbejder fra Texas Department of Criminal Justice. Han har sørget for, at vi har adgang til at komme bag afspærringerne, så vi kan filme, når vidnerne går ind og ud af fængslet. Vi får noget pressemateriale udleveret. Her står, hvad Karl har bestilt som sidste måltid, hvem der er vidner, hans forbrydelse og personlige oplysninger. Demonstranter og bekendte til Muina er allerede begyndt at samle sig ved afspærringen. Muina selv er endnu ikke dukket op. Klokken nærmer sig hastigt 18. Mens demonstranterne holder taler

#23: ENHVER HAR RET TIL ARBEJDE, TIL RETFÆRDIGE OG GUNSTIGE ARBEJDSVILKÅR OG TIL LIGE LØN FOR LIGE ARBEJDE.


AF MART IN MA RTE NSE N-LARSE N

Ă…BNET IGEN Privatfoto

lÌngere nede af gaden, stür vi og venter pü, at vidnerne kommer ud. Foran indgangen til fÌngslet stür fem vagter, og en af dem modtager pludselig en besked i sin walkie-talkie. Nu sker det. De er klar til at føre vidnerne ind. Sü kommer de. Fem personer. Karls søster og venner. De grÌder. Om et par minutter skal de se deres bror og ven dø. Offerets familie er allerede derinde. De to familier holdes adskilt og ser ikke hinanden pü noget tidspunkt. Vagterne griner Sü ankommer Muina. Hun taler til demonstranterne. Hun snakker om USA, om Bush, Karl, Gud og dødsstraf. Hun taler lÌnge. Vagterne griner af Muinas anklager mod USA og Bush. Men de stopper, da de finder ud af, at vi har rettet kameraet mod dem. Nu stopper Muina med at tale. Klokken er 18. Vi holder alle vejret. Muina siger ikke noget. Hun stür bare. Og sü lyder et skrig. Det er dybt. Som om det kommer langt nede fra. Et primalskrig. Noget, som ligger sü dybt i mennesket og kun kommer frem, hvis noget forfÌrdeligt er ved at ske. Det er uvirkeligt. Klokken er 18.15, og Karl er erklÌret død. Sü kommer vidnerne ud. De støtter sig til hinanden, og blikkene er fulde af dyb sorg. Türerne strømmer. Muina stür ikke lÌngere nede ved demonstranterne. Vi regner med, at hun er blevet kørt hjem. Et kvarter efter henrettelsen bliver Karls ejendele büret ud i store, gennemsigtige plastsÌkke af et par vagter. Arbejdet er gjort. Om lidt har de fyraften. Men forinden skal briksen lige gøres ren til nÌste gÌst om et par uger.

Minder fra Karl Chamerlains liv.

Martin Martensen-Larsen og fotograf Martin Sundstrøm planlĂŚgger at tage til New Mexico i januar for at lave de sidste optagelser og ďŹ nde ud af, hvordan familien har det et halvt ĂĽr efter henrettelsen. Filmen forventes at vĂŚre fĂŚrdig i midten af 2009.

DĂ˜DEN I TEXAS s 4 EXASERDENSTATI53! DERSUVERÂ?NTHENRETTERmESTMENNEsker. Siden 1973 har staten henrettet 420 ud af i alt 1.130 pĂĽ landsplan. s 4EXASHARLANDETSTREDJESTÂ’RSTEDÂ’DSGANGMEDINDSATTE s PROCENTAFBEFOLKNINGENI4EXASSTÂ’TTERDÂ’DSSTRAF0Ă?LANDSplan er det ca. 65 procent. Texas bruger udelukkende dødelig indsprøjtning som henrettelsesmetode, ligesom de este andre stater. Enkelte stater som f.eks. Florida, Arizona og Californien anvender af og til den elektriske stol og gaskammer.

#24: ALLE HAR RET TIL HVILE OG FRITID OG TIL PERIODISK FERIE MED LĂ˜N.

s ( ENRETTELSENAF+ARL#HAMBERLAINDENJUNIVARDEN første henrettelse i USA, siden Højesteret i april afgjorde, at den nuvĂŚrende form for dødelig indsprøjtning ikke er forfatningsstridig. Texas havde før den 11. juni ikke henrettet nogen i ni mĂĽneder. s $ENDÂ’DELIGEINDSPRÂ’JTNINGBESTĂ?RAFTRESTOFFER3ODIUM4HIOpentol, Pancuronium Bromid og Potassium Chlorid. Indholdet i en sprøjte koster 86,08 dollars.

T E XA S I A M N E S T Y I 2 7


ETIO PIE N

Først gik det ud over pressen og oppositionen. Nu mærker civilsamfundet jernnæven. Etiopien er på en forbavsende kort rejse fra demokrati til diktatur.

ETIOPIEN HAR VENDT DEMOKRATIET RYGGEN I en tid, hvor stadig flere lande bevæger sig mod demokrati, har den etiopiske regering valgt at gå i den stik modsatte retning. Og turen fra demokrati til diktatur er gået med stormskridt. Under valget i 2005 slog det etiopiske styre hårdt ned på den frie presse og den politiske opposition. Der var massearrestationer, fredelige demonstranter blev dræbt, oppositionspolitikere forsvandt, og redaktører og journalister blev sendt i fængsel. 131 politikere, journalister og aktivister blev anklaget for landsforræderi og folkemord. ”Folk er stadig ikke kommet sig over chokket”, siger generalsekretær i den uafhængige menneskerettighedsorganisation Ethiopian Human Rights Council (EHRCO), Yoseph Mulugeta. I juni i år fortalte Human Rights Watch i en rapport om voldtægt, tortur, nedbrænding af landsbyer og offentlige henrettelser begået af etiopiske soldater i Ogaden-regionen, der grænser op til Somalia. Og nu strammer Etiopiens regering grebet yderligere med en lov, der gør Ethiopian Human Rights Council og hovedparten af de øvrige ngo’er i Etiopien ukampdygtige ved at lægge nogle meget stramme begrænsninger på, hvad frivillige organisationer kan lave. Især er enhver tale om menneskerettigheder ildeset. ”Regeringen slog omkring valget i 2005 brutalt ned på pressen og den politiske oppo28 I A M N E ST Y I ETIOP IEN

sition. Nu er tiden så kommet til civilsamfundet”, siger lederen af en stor ngo i landet, der af hensyn til organisationens fortsatte arbejde ikke ønsker sit navn frem. Tyndslidt demokrati Loven betyder, at alle organisationer, der modtager over 10 procent af deres midler fra udlandet, bliver kategoriseret som udenlandske. Dermed mister de retten til at advokere for f.eks. demokrati eller kvinde- og menneskerettigheder. I praksis vil det ramme stort set alle ngo’er, da ingen er i stand til at klare sig på medlemsdonationer i et ludfattigt land som Etiopien. Selv landets største kirkesamfund – den ortodokse etiopiske kirke, der tæller 30-40 millioner tilhængere – bliver efter de nye regler defineret som international. Loven, der trods lokale og internationale protester var under vedtagelse ved redaktionens slutning, skraber endnu et lag fernis af landets allerede tyndslidte demokratiske facade. ”Vi kalder det taktisk dårlig ledelse, fordi det egentlige formål – at pacificere civilsamfundet – er pakket ind i teknisk juristeri om vilkårene for internationale organisationer i forhold til vilkårene for lokale organisationer. Resultatet er en katastrofe for både de internationale og de lokale ngo’er, der vil være nødt til at lukke ned”, siger ngo-lederen.

#25: ALLE HAR RET TIL HUSLY, MAD, TØJ OG LÆGEHJÆLP OG RET TRYGHED VED ARBEJDSLØSHED, SYGDOM OG ALDERDOM.

For Ethiopian Human Rights Council, der får mere end 95 procent af sine midler fra udlandet, stiller det organisationen over for et umuligt valg: Enten at blive en lokal ngo, finansieret med lokale midler – eller at droppe sit arbejde med menneskerettigheder. Ikke fordi organisationens liv frem til i dag ligefrem har været nemt: ”Vores bankkonti er blevet indefrosset, vores kontorer er blevet ransaget, og der har været arrestationer af ansatte og drab på bestyrelsesmedlemmer,” siger Yoseph Mulugeta. Vestens blinde øje Lars Jørgensen, der er landekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp for Afrikas Horn og det sydlige Afrika, mener, at situationen for ngo’erne i Etiopien er værre end i Zimbabwe. ”Jeg arbejder med både Zimbabwe og Etiopien, og jeg synes, det er slående, at forholdene for ngo’er i realiteten er friere i Zimbabwe under Mugabes styre end i Etiopien. Alligevel er det Zimbabwe, der har hele den vestlige verdens opmærksomhed, mens Etiopiens regering slipper af sted med hvad som helst, blandt andet fordi de står på den rigtige side i krigen mod terror”, siger Lars Jørgensen. Det er netop i terrorbekæmpelsens navn, at den etiopiske regering begår sine værste menneskerettighedskrænkelser. I Ogaden-regionen, hvor den etnisk somaliske milits Ogaden


AF JE PPE VILLADSE N Foto: Polfoto

ETIOPIEN

ETIOPIEN – VÆKSTBOOM OG HUNGERSKRISE

Et kontroversielt lovforslag vil få katastrofale konsekvenser for civilsamfundet i Etiopien, mener Amnesty.

National Liberation Front (ONLF) kæmper for selvstyre til den overvejende somalisk befolkede region, fortæller øjenvidner om tortur, voldtægt, nedbrændte byer og offentlige henrettelser til skræk og advarsel begået af etiopiske soldater. Konflikten mellem Ogaden og Etiopien har stået på i årtier, men er taget til i styrke i de senere år, efter at der er opdaget store gas- og olieforekomster i området. Alligevel har kritikken fra Vesten hidtil været yderst sparsom. I mangel på andre brugbare allierede i området omkring Afrikas Horn – fejlslagne Somalia, fjendtligt indstillede Sudan og ustabile Eritrea – er Etiopien blevet Vestens vigtigste medspiller i regionen. Og især for amerikanerne er landet en vigtig allieret i krigen mod terror. Dermed har Etiopien sluttet sig til flokken af lande som Usbekistan og Saudi-Arabien – lande med en decideret usund menneskerettighedsprofil, der fungerer som strategiske partnere for USA i krigen mod terror. Og Etiopien får fuld valuta for sin rolle som den stabile, kristne ø i et uroligt hav af muslimer på Afrikas Horn. USA har øget sin støtte til den etiopiske hær, der i forvejen er en af Afrikas største, samtidig med at Etiopien på blot to år har fordoblet sin eksport til USA. Imens har den britiske regering mere end fordoblet sin udviklingsbistand til Etiopien siden 2005.

’Nu er det et diktatur’ Menneskerettighedsorganisationer har beskyldt Storbritannien og USA for at være medskyldige i krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden, fordi begge landes regeringer har forholdt sig tavse om de påståede overgreb i Ogaden. Den seneste ngo-lov har dog ført til løftede øjenbryn fra de to lande, der begge har udtrykt deres bekymring over lovforslaget. USA’s øverste embedsmand med ansvar for demokrati og menneskerettigheder, David Kramer, har under møder med de etiopiske ledere bedt dem om at genoverveje loven. Den etiopiske regering afviser dog pure kritikken og hævder, at ngo’er, der er oprigtigt demokratiske og optagede af at styrke befolkningen, ikke har nogen grund til bekymring. Men for den etiopiske ngo-leder er loven blot endnu et bevis på, at Etiopien i dag er nået til et punkt, hvor landet bedst kan beskrives som et diktatur. ”Etiopien er blevet en diktaturstat. I hvert fald et diktatur, hvor en lille gruppe kontrollerer alle de andre og alt, hvad der sker i landet. Det virker som om, regeringen prøver at kopiere den kinesiske model”.

Rejsen er blevet til med støtte fra Folkekirkens

Der er omkring 3.000 ikke statslige organisationer i Etiopien med et samlet budget på over fem milliarder kroner. Etiopien, der er et af verdens fattigste lande, er også en af verdens største modtagere af humanitær bistand og en af USA’s vigtigste afrikanske allierede i den såkaldte krig mod terror. Den tidligere oprørsleder Meles Zenawi har haft magten som premierminister siden det første demokratiske valg i 1995. Han var i mange år en vestlig darling, men de seneste år har der mere været tale om et strategisk partnerskab end en kærlighedsaffære. En alvorlig hungerskrise hærger i øjeblikket Etiopien – paradoksalt nok samtidig med at landet med en årlig vækst i BNP på 10 procent er midt i et vækstboom af kinesiske dimensioner.

AMNESTY MENER Amnesty International opfordrede den 14. oktober Etiopiens parlament til at afvise det lovforslag, som ifølge organisationen vil have en ødelæggende effekt på civilsamfundet og få en stærkt negativ indflydelse på menneskerettighederne i landet. Loven vil blandt andet kriminalisere organisationer, der arbejder for ligestilling, børns rettigheder, handicappedes forhold og retssikkerhed. Amnesty betegner loven som et plot, der skal skjule menneskerettighedskrænkelser og forhindre offentlig kritik af regeringens handlinger.

Nødhjælp.

#26: ENHVER HAR RET TIL UNDERVISNING. DEN SKAL VÆRE GRATIS OG OBLIGATORISK FOR DE SMÅ KLASSETRIN.

E T IO P IE N I A M N E S T Y I 2 9


BAGGR U N D

JOURNALISTER I

FAREZONEN

Foto: Polfoto

Efter 114 dage i fangenskab blev BBC-journalisten Alan Johnston i juli 2007 frigivet af sine kidnappere i Gaza, hvor han havde arbejdet i flere år. Sagen endte lykkeligt, men sådan går det alt for sjældent, lyder det fra den internationale journalistorganisation IFJ. Mediefolk bliver i stigende grad udsat for fængsling, tortur, trusler, kidnapning og drab.

Den 12. marts sidste år bliver den erfarne BBC-korrespondent Alan Johnstons bil fundet efterladt på gaden sammen med hans visitkort. Kort forinden har han forladt sit kontor i det palæstinensiske område i Gaza, hvor han har arbejdet i tre år. Palæstinensisk politi oplyser kort tid efter, at øjenvidner har set fire bevæbnede mænd ved bilen, og de antager, at der er tale om en kidnapning. Men i de følgende uger stiger nervøsiteten for Alan Johnstons velbefindende, da ingen tager ansvaret for bortførelsen eller stiller krav for hans frigivelse, og der stadig ikke er noget livstegn fra ham. Først seks uger efter bortførelsen påstår to ukendte militante grupper, at de har dræbt Johnston for at sætte fokus på løsladelsen af fængslede palæstinensiske fanger i Israel. Påstanden bliver dog afvist to uger efter af de palæstinensiske ledere, som fra begyndelsen fordømmer kidnapningen og udsender en appel for Johnstons frigivelse. De forsikrer om, at Johnston er i live, og at de arbejder hårdt for hans frigivelse. Som tiden går, vokser indsatsen fra både den britiske regering, interesseorganisationer og BBC for at finde og få løsladt Johnston. 30 I A M N E ST Y I BAG G R UN D

Journalister fra hele verden demonstrerer for hans frigivelse, og de to store politiske bevægelser i området, Fatah og Hamas, erklærer deres uforbeholdne støtte til den forsvundne korrespondent. De første livstegn Først efter næsten tre måneder i uvished kommer det første tegn på, at Alan Johnston er i live, da en videofilm med de første levende billeder af Johnston siden bortførelsen bliver frigivet på internettet. Her fortæller han til stor lettelse for familie, venner og kolleger, at han er ved godt helbred og bliver behandlet fint. Samtidig udtaler han sin støtte til palæstinensernes, afghanernes og irakernes sag og kritiserer både den britiske og den amerikanske regering for deres militære indgriben og håndtering af Mellemøsten. I den følgende uge lykkes det Hamas at komme i kontakt med og optrævle den hidtil ukendte kidnappergruppe, Islams Hær. Flere medlemmer af gruppen bliver arresteret, og gennem forhandlinger og udsigten til en ildkamp med Hamas bliver der til sidst lagt så meget pres på gruppen, at de indvilger i at løslade Johnston.

#27: ENHVER HAR RET TIL FRIT AT DELTAGE I SAMFUNDETS KULTURELLE LIV.

Billederne af en træt, men uhyre lettet Alan Johnston går verden rundt, da frigivelsen endelig finder sted den 4. juli – 114 dage efter bortførelsen. Senere bekræfter han overfor medierne, at kidnapperne har behandlet ham godt, og at han efter omstændighederne har det fint. En sjældenhed Kidnapningen af Alan Johnston viser en af de mange farer, som et stort antal journalister og mediefolk udsætter sig selv for både i og udenfor verdens brændpunkter. Men den lykkelige slutning er desværre en sjældenhed. ”Johnston-sagen er en solstrålehistorie i vores regi”, fortæller Rachel Cohen, der er Human Rights and Information Officer hos International Federation of Journalists (IFJ). ”Alting klappede i den sag. Både politikerne, organisationerne, BBC og de palæstinensiske myndigheder og bevægelser forstod at arbejde sammen. Samtidig gjorde og sagde Alan selv alt det rigtige. Jeg kan ikke sige nok godt om ham og opbakningen i den sag”, siger Rachel Cohen. IFJ er med sine 600.000 medlemmer den største journalistorganisation i verden og har


AF HEIDI JUHL PE DE RSE N

NOGLE FÅ AF DE MANGE – DRÆBTE MEDIEFOLK 2007 Zimbabwe: Edward Chikombo, en freelance kameramand, bliver bortført fra sit hjem udenfor Harara af en gruppe bevæbnede mænd. Hans lig bliver fundet tre dage senere. Rygter siger, at han havde filmet en demonstration og lækket billeder ud af landet.

Peru: Miguel Pérez Julca, journalist ved Radio Éxitos, bliver skudt to gange i hovedet nær sit hjem. Gennem sit nyhedsshow “El informativo del pueblo” rapporterede han kritisk om blandt andet borgmesteren, samt om kriminalitet og korruption i byen.

Somalia: Mahad Ahmed Elmi, leder af Radio Capital Voice, bliver dræbt af skud om morgenen den 11. august i Mogadishu. Ali Iman Sharmarke, ledende direktør af HornAfrik Radio, dør, da hans bil eksploderer ved en bilbombe i konvoj med andre mediekolleger på vej fra Elmis begravelse.

Pakistan: Anwar Saleh, en afghansk journalist og rapporter for Islam Ghagh, bliver dræbt af to uidentificerede bevæbnede mænd i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan. Hans hoved var skåret fra kroppen. Tidligere havde han arbejdet med BBC.

USA: Chauncey Bailey, journalist ved The Oakland Tribune, bliver skudt af 19-årigt medlem af voldelig bande. Banden var emnet for den artikelserie, som Bailey arbejdede på.

kendskab til de sager, hvor tingene går mindre godt end i Johnston-sagen. Organisationens seneste rapporter om dødsfald og overgreb på mediefolk støtter hendes udsagn. Flere og flere journalister og mediefolk bliver fængslet, mishandlet, truet og dræbt på grund af deres arbejde. Det er åbenlyst for de fleste, at der er en stor risiko forbundet med at arbejde i krigshærgede konfliktområder. Men ifølge Rachel Cohen og IFJ er det ikke dér, de mest udbredte farer for journalister og mediefolk ligger. ”Jeg vil anslå, at omkring 90 procent af de mediefolk, der med overlæg bliver dræbt i forbindelse med deres arbejde, ikke dør i konfliktfyldte områder”, fortæller Rachel Cohen. ”De fleste bliver simpelthen likvideret, fordi de dækker historier om narkokarteller, kriminelle bander, politisk korruption eller er regeringskritiske i lande, der modarbejder eller ikke respekterer pressefriheden”. Nogle af de farligste steder for mediefolk at arbejde er netop de lande, der ikke har pressefrihed, og hvor medierne ofte er statsejede. World Press Freedom Index, der hvert år lister lande efter deres pressefrihed, gav i 2007 bundplaceringer til lande som Eritrea, Nord-

Sri Lanka: Isaivizhi Chempiyan, Suresh Linbiyo og T. Tharmalingam, tre redaktionelle medarbejdere ved Voice of Tigers Radio, bliver sammen med andre civile dræbt ved et luftangreb på radiostationen.

korea, Turkmenistan, Iran, Cuba, Burma og Kina. Sikker dækning Ifølge tal fra organisationen Journalister Uden Grænser (RSF) blev 86 journalister og mediefolk dræbt i 2007, hvilket svarer til en stigning på 244 procent på blot fem år. Jesper Bengtsson, der er leder af den svenske afdeling af RSF, forklarer, at der er mange årsager til stigningen. ”Respekten for mediefolk og menneskeliv generelt er dalet, og vold er blevet en mere legal måde at håndtere pressen på. En anden årsag til den stigende vold er, at der i de senere år er kommet mange flere journalister på banen, og at de går tættere på end tidligere. Endelig kan en del af det ligge i, at det er blevet mere åbenlyst, at medierne har en stigende indflydelse og derfor i højere grad opfattes som en trussel”, mener Jesper Bengtsson. Både RSF og IFJ arbejder for at sikre mediefolks rettigheder og pressefrihed over hele verden, og de gør et stort arbejde for at gøre jobbet mere sikkert for udsatte journalister. Udover omfattende lobbyarbejde, information, kampagner og godt netværk, hjælper

#28: FOR AT SIKRE DISSE MENNESKERETTIGHEDER, SKAL DER VÆRE EN INTERNATIONAL ORDEN, DER KAN BESKYTTE DEM.

Rusland: Ivan Safronov, skribent om militære anliggender for den russiske avis Kommersant, dør efter et fald fra sin lejlighed på 5. sal. Ifølge kilder modtog han lige inden trusler på grund af forberedelser til en artikel om Ruslands planer om at sælge våben til Irak og Syrien via Hviderusland. Irak: Raad Mutashar, ejer af Raad Media Company, samt journalisterne Aqeel AbdulQader og Imad Abdul-Razzaq al-Obeidi bliver dræbt i det nordlige Irak. Politiet mener, at motivet udelukkende beror på, at de var journalister. Øjenvidner beretter, at de tre blev trukket ud af bilen, tortureret og skudt. Chaufføren Nibras Razzaq bliver også dræbt.

Kilde: International Federation of Journalists

organisationerne med at lægge sikkerhedsstrategier for journalister og arbejdsgivere, så de anskaffer det rigtige beskyttelsesudstyr og bliver trænet i at håndtere henholdsvis egen og medarbejdernes sikkerhed. ”Det kan betyde forskellen mellem liv og død. Både Alan Johnston og BBC handlede absolut forbilledligt i den henseende”, konkluderer Rachel Cohen fra IFJ.

2007 – ET SKIDT ÅR FOR MEDIERNE: 86

journalister og medieassistenter blev dræbt 887 blev arresteret 1.511 blev overfaldet eller truet 67 blev kidnappet 528 medieproduktioner blev censureret Ifølge RSF er antallet af dræbte mediefolk steget med 244 procent på blot fem år. Kilde: Reporters Sans Frontières

BAGGRUND I AMNESTY I 31


Kultur

AF KLAUS ROTHSTE IN

Journalist Olav Hergel romandebuterede for to år siden med FLYGTNINGEN, som blev en stor succes. Til januar får Kathrine Windfelds filmatisering med Iben Hjejle i hovedrollen premiere i biograferne. Vi har set filmen om den danske journalist, der bliver bortført af Taleban-krigere, som truer med at henrette hende, hvis ikke de danske soldater bliver trukket ud af Afghanistan. Det udarter sig til et asyldrama om flugt, flugthjælp, løgn og moral.

FLUGTEN FFLU LUG L U G TEN T E N FFLUG LUG GTEN TEN Hvis man har læst Olav Hergels roman Flygtningen – og det har mange tusinde danskere gjort – ved man, at den skildrer et dilemma om flugt og flygtninge: Kan man komme i en situation, hvor det eneste forsvarlige er at bryde loven, hvis man vil kunne se sig selv i øjnene? I romanen, som snart har premiere på det store lærred i Kathrine Windfelds filmatisering, bliver den danske journalist Rikke Lyngvig (Iben Hjejle) bortført af Taleban under en reportagerejse i Helmand-provinsen. Hun bliver tvunget til at oplæse en erklæring, som sendes ud til alverdens medier: Hvis ikke de danske tropper trækkes ud af Afghanistan, vil Rikke Lyngvig blive henrettet. Da der er ti dage tilbage til tidsfristens udløb, begynder nedtællingen. For hver dag der går, bliver der kappet en finger af fangen. Se væk, eller se det ske! Det er den unge afghaner Nazir (spillet af den debutanten Faigh Zamani, der er kommet til Danmark som flygtning), der får tildelt det 32 I

A M N E STY I K ULTUR

OVER BJERGET, OVER SUNDET

”ærefulde” hverv, at slå Rikke Lyngvig ihjel. Men Nazir er blevet en tvivler. Da han under pres skar Rikkes finger af, måtte han brække sig bagefter, og han kan ikke selv se det ærefulde i at dræbe. Derfor beslutter han at sætte sit eget liv på spil ved at hjælpe danskeren på flugt. Han befrier Rikke og forklarer hende en flugtrute over bjergene. For realismens skyld, må det hele se ud som om, hun har overmandet Nazir, og han lader hende derfor banke en sten to gange ned i hans krøllede hovedskal. Nazir instruerer sin fange: Rikke skal flygte til den danske base, hvor hun skal fortælle, at hun er flygtet på egen hånd. Samme historie skal hun fastholde hjemme i Danmark og overfor verdenspressen. Hvis det kommer frem, at Nazir har iscenesat flugten, er han dødsdømt blandt sine egne. Rikke takker den unge mand – fangevogter, terrorist, befrier og flugthjælper – og lover at holde hånden over ham. Da hun flygter, er hun halvparten af en moralsk kontrakt.

#29: ENHVER HAR PLIGTER OVER FOR SAMFUNDET, DER ALENE MULIGGØR PERSONLIGHEDENS FRIE OG FULDE UDVIKLING.

Modtaget som helt Hjemme i Danmark bliver Rikke modtaget som en helt, og hun benytter sin nye berømmelse til at kaste sig ind i den asylpolitiske debat. I en debat i Deadline med integrationsministeren angriber hun regeringen for ikke at ville hjælpe de tolke, der har arbejdet for danskerne og nu søger om asyl for deres egen sikkerheds skyld. Ministeren er koldt afvisende, men da kameraet er slukket, siger hun beklagende til Rikke, at hendes hænder er låst, fordi ”Støttepartiet” ikke vil hjælpe: ”I min stilling kan man kun hjælpe sin næste, hvis man har politisk dækning til det”. Da Rikke skriver en bog om sine oplevelser i Afghanistan, bliver det en bestseller. Alle vil læse om den unge, danske journalist, der som den første nogensinde slap ud af et fangeskab hos Taleban i det uvejsomme afghanske bjerge på egen hånd. På egen hånd? Ja, det er jo det springende punkt, og da Nazirs aktie i Rikkes flugt bliver gennemskuet


KULT UR P Å V E J DEAD MAN WALKNING Det gælder om at være vaks ved tasterne, når Malmö Opera- och Musikteater besøger Operaen på Holmen i et gæstespil med en nyskrevet opera om dødsstraf af Jake Higgie og Terrence McNally. Der bliver nemlig kun spillet to forestillinger. ”DEAD MAN WALKING” er fængselsvagternes og fangernes kendte råb, når en dødsdømt fange bliver ført fra cellen til henrettelsen. I 1995 blev råbet gjort verdensberømt i filmen af samme navn med Susan Sarandon og Sean Penn. Filmen bygger ligesom operaen på den katolske nonne Søster Helen Prejans oplevelser fra sit arbejde med dødsdømte fanger i amerikanske fængsler. Operaen havde urpremiere i San Francisco i 2000. Manuskript: Terrence McNally efter en roman af Helen Prejan. Iscenesættelse: Stewart Laing. OPERAEN, Holmen, Store scene, 21. og 22. februar 2009.

Mikael Birkkjær og Iben Hjejle ses i et par af hovedrollerne i Flugten. Foto: Sandrew Metronome.

af Taleban, er helvede hedt. Det lykkes ham at flygte i forvirringen af et bombeattentat, og han sætter kursen mod Europa. Han smugler sig ombord i en transportlastbil og ankommer til Danmark, hvor han søger asyl. I Sandholmlejren forelsker han sig i en ung pige fra Irak, Roya, og da politiet kommer for at hjemsende alle irakerne, hjælper han hende til at stikke af ved at slå en politimand ned og tage livet af en politihund. Alene, forvirret og forfulgt har Nazir kun én person at henvende sig til – Rikke. Men hvad skal hun gøre? Den unge afghaners tilstedeværelse i Danmark vender op og ned på hendes dækhistorie om flugten fra Taleban. Hun har løjet systematisk for kollegerne på avisen, for danskerne, for den internationale presse, og hun har skrevet en bestseller, der ikke fortæller sandheden. Hendes troværdighed som journalist kan ligge på et meget lille sted, hvis det kommer frem. Og hvordan skal hun kunne hjælpe Nazir? En flygtet Taleban-kriger bliver stadig opfattet som terrorist i Danmark, så myndighederne vil ikke give ham asyl. Og hvad så? Flugten over Øresund Den moralske kontrakt, der blev indgået i de afghanske bjerge, skal nu stå sin prøve. Nazir var udset til Rikkes bøddel, men han satte sit eget liv på spil og blev hendes redningsmand. Nu hviler der en moralsk pligt over hende, og hun vælger at investere sin egen troværdighed. Hun hjælper Nazir i kontakt med et netværk,

der skjuler asylsøgere uden legalt ophold, og hun hjælper ham på flugt fra en massiv politiefterforskning. Men på avisen har hendes rival lugtet lunten. Kathrine Windfelds fortolkning bygger videre på to elementer i Olav Hergels roman, dels det moralske drama, dels den asylpolitiske thriller, og filmen lader spørgsmålet om den menneskelige dimension i debatten om flugt og flugthjælp træde frem med massiv symbolik, da Øresund til sidst fremstår som det danske modsvar til de afghanske bjerge, hvor Nazir hjalp Rikke ad gedestierne i sikkerhed. Øresund var jo scenen for den helt store danske, mytologisk berømmede, flugthjælpsaktion i oktober 1943, hvor jøderne blev reddet til Sverige, og de moralske penge passer, da flugten over bjerget bliver gengældt med flugten over sundet. Som integrationsministeren siger, kan man kun hjælpe sin næste, hvis man har politisk dækning for det. Det gælder for ministre, ja. For filminstruktører gælder derimod, at man kun kan hjælpe sin næste, hvis man har kunstnerisk dækning for det. Kathrine Windfeld er – det ved vi fra hendes filmatiseringer af HanneVibeke Holst – en fantastisk instruktør, og med Flugten rejser hun mange relevante spørgsmål, som forhåbentlig kommer til at indgå i en politisk debat om filmens dilemmaer. FLUGTEN, premiere den 9. januar 2009. Instruktør: Kathrine Windfeld. Manuskript: Rasmus Heisterberg i samarbejde med Mette Heeno.

#30: INGEN STAT, GRUPPE ELLER ENKELTPERSON NOGET STED I VERDEN MÅ KRÆNKE DISSE RETTIGHEDER.

BLEKINGEGADE Først kom bøgerne. Så gik filmindspilningen i gang. Og nu teater. Hvad bliver det næste – musical? Peter Øvig Knudsens heftigt prisbelønnede bestsellere om Blekingegadebanden er i sceneversionen på Husets Teater blevet til historien om, hvordan en hel generation mistede sin uskyld. Forestillingen BLEKINGEGADE er en politisk thriller om terrorisme, ideologier, revolutionær romantik og menneskelige svigt. Manuskript: Claus Flygare. Iscenesættelse: Simon K. Boberg. Scenografi: Edward Lloyd Pierce. Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Claes Bang, Signe Egholm Olsen, Joen Højerslev. HUSETS TEATER, den 10. januar – 21. februar 2009.

DENGANG VI DRØMTE I storbyen Leipzig i det tidligere Østtyskland drømmer Daniel og hans kammerater om frihed, et bedre liv og om succes for fodboldholdet Chemie Leipzig. De er 14-15 år, da Muren falder, og på kort tid forvandler de sig fra pæne spejderdrenge til kriminelle lømler. I Det Vilde Øst står den på tyveri, vold, druk, stoffer, hærværk – og indbrud. Især på det lokale bryggeri, hvor Daniel og hans venner mødes og tanker op, inden en ny fest begynder. Deres liv er en endeløs række af destruktive orgier, en mørk rejse igennem forstadens hærgede, øde gader. Fra første side i den tyske forfatter Clemens Meyers urovækkende og prisbelønnede storroman håber man, at vinden vender for Daniel og hans venner. DENGANG VI DRØMTE er en realistisk, hårdtslående og konstant underholdende roman, der tager læseren helt ned i gulvhøjde i et stykke virkelighed, som også er en del af historien om det forenede Tyskland. Clemens Meyer (f. 1977) er selv bosat i Leipzig, og DENGANG VI DRØMTE er hans debutroman. Bogen udkom i 2006 på det litterært estimerede Fischer Verlag, og den har modtaget adskillige litteraturpriser i Tyskland og været en stor succes hos publikum. Clemens Meyer: DENGANG VI DRØMTE, 520 sider, vejledende pris 349,- kroner. Udkommer 12. februar 2009 på People’s Press. K U LT U R I A M N E S T Y I 3 3


KALENDER

Kalender Årsmøder, foredrag, film og debatarrangementer. I kalenderen kan du se de kommende måneders aktiviteter i Danmark.

KØB DINE JULEGAVER HOS AMNESTY

DECEMBER

&'$ &($ &+$

1. december Koncert med Hush samt visning af den korte animationsfilm ”Slaves” i Historiens Hus i Odense klokken 20. Billetter koster 100 kroner hos Billetlugen.

&-$ &.$

7. december Koncert med Hush samt animationsfilmen ”Slaves” på Statens Museum for Kunst i København klokken 15. Billetter koster 100 kroner hos Billetlugen.

'&$

10. december På 60-årsdagen for menneskerettighederne holder Amnesty Bingo Night i musikhuset Vega på Vesterbro i København. Se programmet på bagsiden. Billetter til 180 kroner kan købes gennem Billetnet.

2. december Koncert med Hush samt visning af den korte animationsfilm ”Slaves” på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg klokken 20. Billetter koster 100 kroner hos Billetlugen.

Peoples Diary

Pris: 110 kr.

Year Planner

Pris: 95 kr. One World vægkalender

8. december Verdenspremiere på Jørgen Flindt Petersens film ”Min Broders Vogter” om FN’s særlige rapportør om tortur, Manfred Nowak, samt debat mellem Manfred Nowak, Herbert Pundik, Lars Normann Jørgensen og Jørgen Flindt Petersen. Ordstyrer er Anders Jerichow. Det foregår klokken 17-20 i Pressen i Politikens Hus i København. Se program på bagsiden.

11. januar Guantánamos syv års fødselsdag markeres med en aktion foran den amerikanske ambassade i København. Den tidligere Guantánamo-fange Murat Kurnaz er blandt deltagerne. Samme dag arrangerer Amnesty en studietur til København med besøg på sekretariatet og deltagelse i aktionen. Se mere på www.amnesty. dk/studietur.

MARTS

&)$

Pris: 65 kr.

5. december CEPOS-konference om FN og menneskerettighederne i anledning af 60-året. Temaet er: Bør FN stadig være de liberale demokratiers primære forum for beskyttelse og udbredelse af menneskerettigheder? Sted: CEPOS, Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K. Se programmet på www.cepos.dk.

JANUAR

''$

4 lys af 100 % ren stearin fra Løgum Kloster Lys

3. marts Lokalforeningen i Aabenraa og Røde Kro holder årsmøde klokken 19.30 i Nygadehuset, Nygade 23 i Aabenraa. Kom og hør om de spændende og positive resultater af Amnestys arbejde verden over.

34 I A M N E ST Y I K AL EN D ER

Pris: 125 kr.

Bloklys (hvid, sort og rød). Højde 10 cm. 35 kr stk.

Pris: 3 for 90 kr.

www.amnesty.dk/shop

Jk‚i8de\jkp `[`kk\jkXd\ek\6 ?m`j`bb\bXe[lc´j\d\i\g‚ nnn%Xde\jkp%[b&k\jkXd\ek\ \cc\ii`e^\g‚K1**+,-,-, j‚j\e[\im`\eYifZ_li\%

8cc\d\ee\jb\i?\c\k`[\e


Skriv for liv Amnesty International blev stiftet af den britiske advokat Peter Benenson, som i 1961 indledte kampagnen ’Appeal for Amnesty’ for at få frigivet glemte fanger over hele verden. I avisen The Observer opfordrede

han folk til at bombardere myndigheder i hele verden med breve i protest mod fængslingen af mennesker på baggrund af deres politiske og religiøse overbevisning – såkaldte samvittighedsfanger.

AF OLE HOFF-LUND

Lige siden har Amnestys brevaktioner utallige gange dokumenteret deres evne til effektivt at skabe opmærksomhed om samvittighedsfanger og uretfærdige retssager.

Hvis du tilmelder dig Skriv for Liv på www.amnesty.dk, modtager du hver måned tre sager med brevforslag via e-mail – lige til at printe ud, underskrive og sende. Flere end 100.000 mennesker deltager allerede.

SRI LANKA Foto: Amnesty

JOURNALIST FÆNGSLET PÅ TERRORANKLAGER net North Eastern Monthly om den effekt, som urolighederne i Sri Lanka har på det civile og politiske liv. Ifølge anklagerne har han hjulpet LTTE ved at skaffe midler til magasinet og opfordre til etnisk konflikt. Amnesty betragter sagen som et typisk eksempel på, hvordan regeringen forsøger at lukke munden på menneskerettighedsforkæmpere. Du kan hjælpe ved at sende en appel til Sri Lankas præsident Rajapaksa. Du kan finde flere sager og brevforslag på engelsk på www.amnesty.dk/skrivforliv

SKRIV TIL: HIS EXCELLENCY THE PRESIDENT MAHINDA RAJAPAKSA PRESIDENTIAL SECRETARIAT COLOMBO 1 SRI LANKA

Argentina afskaffer dødsstraf Argentina vedtog formelt at afskaffe dødsstraffen den 2. september ved at ratificere tillægsprotokollen om dødsstraf til Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder. Dermed blev Argentina det 137. land i verden, der

Kvinder frigivet i Zimbabwe Den 5. november besluttede højesteret i Zimbabwe at løslade de to ledere af kvindebevægelsen Women of Zimbabwe Arise (WOZA), Jenni Williams og Magodonga Mahlangu. De blev fængslet tre uger tidligere i forbindelse med en fredelig protest, hvor de krævede adgang til fødevarehjælp. Politiet brugte overdreven magt for at opløse demonstrationen med omkring 200 kvindelige deltagere, og Magodonga Mahlangu fik tæsk i politiets varetægt. De to kvinder var anklaget for at forstyrre den offentlige orden og sikkerhed. Amnesty takker alle, der deltog i aktionen for at få dem løsladt.

Foto: Amnesty

Journalisten J.S. Tissainayagam har været tilbageholdt i over syv måneder under Sri Lankas terrorlovgivning på grund af sit lovlige arbejde som journalist. Amnesty International betragter ham som samvittighedsfange og opfordrer myndighederne til at løslade ham omgående og betingelsesløst. J.S. Tissainayagam blev fængslet den 7. marts, da han henvendte sig til kontoret for Terrorist Investigation Division (TID) for at forhøre sig om en anholdelse dagen før af hans kollega og dennes kone. Henvendelsen førte til, at han selv blev anholdt, og den 31. marts anklagede regeringen ham for at handle på vegne af oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre (LTTE) og beordrede ham fængslet i op til 90 dage. Fængslingen blev den 7. juni forlænget med tre måneder, og den 25. august blev J.S. Tissainayagam anklaget efter terrorloven (PTA) i forbindelse med en række artikler i magasi-

DET NYTTER

Jenni Williams

afskaffer dødsstraffen. Den sidste henrettelse fandt sted i Argentina i 1916. Dermed følger Argentina det FN-moratorium mod dødsstraf, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling i december 2007.

SKRIV FOR LIV – DET NYTTER!

KONKURRENCE I samarbejde med forlaget People’s Press udskriver vi en konkurrence om fem signerede eksemplarer af Peter Tygesens anmelderroste bog ”De Gode Menneskers Land” om Mozambiques blodige udvikling fra koloni til demokrati. For at deltage i konkurrencen skal du svare på, hvilken dansk politiker, der i oktober udtalte følgende, da regeringen og Dansk Folkeparti i stor hast besluttede at stramme reglerne for personer på tålt ophold. ”Det at være på tålt ophold, ønsker vi, skal være helt utåleligt. Det skal ikke være den rene badeferie at være på tålt ophold i Danmark”. Regeringens lovforslag rammer de 18 personer, der befinder sig i Danmark på såkaldt tålt ophold, fordi de ikke kan udvises eller sendes tilbage til deres hjemland. De skal fremover melde sig dagligt til politiet og overnatte i asylcentret Sandholm. Lynjustitsen blev foretaget, da det kom frem, at den

tuneser, som PET mistænker for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, opholdt sig hos sin kone i Århus – ti minutter fra Kurt Westergaards bopæl. Tuneseren er aldrig blevet afhørt eller stillet for en dommer. A) B) C)

Peter Skaarup (DF) Inger Støjberg (V) Lene Espersen (K)

Send dit svar i en e-mail til amnesty@amnesty.dk mærket ”Konkurrence” senest den 15. december. Vinderne får direkte besked.

S K R IV FO R LIV I A M N E S T Y I 3 5


Sorteret magasinpost ID-nr. 41156 Al henvendelse; Amnesty International, Telefon 33 45 65 65.

BINGO NIGHT Isam B

10/12

Fejring af 60-året for

Thomas Buttenschøn

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

mind games Mikael Simpson

Lars H.U.G.

Ryst din RET Mike Sheridan

Køb din billet på

Billetlugen.dk

TV-Glad

Anders Trentemøller

kokkeelever og

Søren Gericke laver den varme RET

(After Bingo - DJ-set)

10. dec. kl. 20:00

Store Vega Dørene åbner kl. 19:00 Forsalg: 180 kroner

Læs mere på www.amnesty.dk/60 På

af

SPORET TORTUR Arrangører: Politiken Amnesty International IRCT

Herbert Pundik Journalist og forfatter

8/12 OBS!

Arrangementet foregår på engelsk og er gratis

Manfred Nowak

Verdenspremiere:

FN’s særlige rapportør om tortur

dokumentar:

Jørgen Flindt Pedersens Min Broders Vogter

Ordstyrer:

Anders Jerichow

Pressen, Politikens Hus Mandag d. 8. dec. kl. 17-20


Amnesty #4 08