grundsetmart'n
2016
onen biter seg fast
SJOKKERT: Forfatter og politimann Harald Meltzer dro til Grundset marked i 1851. Også han ble sjokkert. den danske vestindiske øya St. Thomas. Han tålte ikke klimaet og døde der 1821.
mellomrom intervjuet i lokalavisene. I Hamar Stiftstidende 8. mars 1933 satte Gjone spørsmålstegn ved flere av Prams beskrivelser, blant annet omsetningen. Hva hestehandelen angikk kunne han likevel bekrefte at den hadde vært så omfattende at man fryktet at det ikke ville bli nok hester til kavaleriet. Det ble derfor utstedt flere reskripter om innskrenkninger i hestehandelen, som foregikk på minst 7-8 steder i Leiret. Gjone kunne også bekrefte at det foregikk betydelig smugling mellom Sverige og Norge i forbindelse med mart’n. I 1777 var en smugler blitt tatt med en stor mengde kniver, ljåer og nåler, videre et anker med snus, 82 pund indigofarve, fire brennevinskjeler og fem hjemmebrenningsapparater i kobber. Nå var det ingen mangel på sprit på markedet. I 1840 var det hele 57 steder
med brennevinssalg i store og små porsjoner. Senere ble vedtektene endret slik at man fikk kjøpt minimum 40 liter på en gang, men folk løste det problemet ved at flere gikk sammen om en kagge, delte den eller solgte videre. Øl og vin var det ikke restriksjoner på. Fylla utviklet seg til å bli en av de største truslene mot mart’n, og den medførte også mye bråk og slagsmål. Med Christian Pram gikk det for øvrig ille, uten at mart’n skal ha skylden for det. Kona ble lei av å sitte alene mens han var på sine reiser, og skaffet seg en elsker. 1814 var Pram med på å stifte «Nordmandsforeningen» i København. Senere samme år stilte han seg til rådighet for den nye staten Norge. Tragisk nok fikk han ikke en gang svar på sitt tilbud. For å rette opp sin skrantende økonomi reiste han 1819 som tollforvalter til
En annen og svært detaljert, men noe mindre akademisk fundert rapport om mart’nslivet er den fra forfatteren og politimannen Harald Meltzer som i 1851 foretok en besværlig reise fra Christiania til Grundset marked. Meltzer var en god observatør, og skildringene hans er både friske og livfulle. Han hadde et skarpt blikk for detaljene, og en velutviklet sans for situasjonskomikk – samtidig som han kan mistenkes for å forsterke og bygge ut stoffet i landskapet mellom fakta og fiksjon – for å gjøre det hele mer salgbart og interessant. Her er deler av beskrivelsen av hans første møte med mart’nsmiljøet: «Paa den anden Bred af Glommen hørte jeg allerede Støien fra Markedspladsen, og efterat jeg havde kjørt forbi en Del smaa Stuer, der rundt om likesom vare barricaderede af paasælede og løse Heste, af bepakkede og tomme Slæder, af fulde og tomme Kister og Kasser og af fulde og halvfulde Bønder, passerede jeg en afbrukken Skigard og var nå inde paa Grundset Markedsplads, en temmelig stor, uopdyrket Slette. Madboderne vare af allerraaeste Form. Ihvert af disse Skur sto en Disk og paa den noen Flasker og Glas samt en Del Madvarer, der ikke syntes at være tillavede for Folk med almindelige Maver og almindelig Appetit; men Dølerne, Valderserne, Svenskerne og Solungerne syntes at være aldeles ualminnelige Mennesker i begge disse Henseender. Hvad der kogtes og brastes var ikke altid let at sige. Noget saa ud som Fisk, Andet som Kjød. Kun Poteterne kunde med Bestemthed gjenkjendes. Hist og her saaes en fed Rømmegrød, som det ikke var lyktes Vedkommende at gjøre ukjennelig. Kort sagt, dersom de bekjendte ægyptiske Kjødgryder havde seet saaledes ud, vilde de sikkert ikke have forvoldt Moses saa stor Sorg, som de gjorde, med mindre Israelitterne skulle have havt ligesaa god Appetit som Dølerne paa Grundset, hvilket dog neppe er tænkeligt.
PÅ MART’N: Den dansk/norske forfatteren og embetsmannen Christen Pram besøkte Grundset marked i 1806. Hans innberetning til regjeringen i København er den mest utførlige skildringen av markedet i eldre litteratur. Den for de norske Markeder eiendommelige Handel at bytte alle mulige Ting, som om Penge ikke existerede, var i den yppigste Flor paa Grundset. Der byttes Heste, Lommeuhre, Tobakspiber, Spilledaaser, Skind, Vildt, Jerntøi, etc. etc.; ja selv de Klædningsstykker, man bar paa sig, saasom Skindpelse, Reisestøvler, Kjoler, Frakker, osv., vare ikke sikre for at blive byttede bort mod andre liknende Gjenstande, eller at gaa i Mellemlag paa et Hestebytte, et Klokkebytte, en Skindhandel eller deslige. Rundt om var der saa megen Stank af Potetesbrændevin, saameget drukkent Vrøvl, saamegen raa Tale, saamegen Plumphed, en saa total Mangel paa den Høflighed, som Folk, der ere opvoxede i et civiliseret Samfund i Almindelighed vise hinanden, at jeg ganske forbauset blev stakende for at iagttage disse Phænomener. Forholdene på markedet ble stadig verre. I 1868 hengte en mann seg i fyllearresten, en ble stukket i hjel med kniv, og en trysling og en elverumsing døde av alkoholforgiftning. Året etter skrev 87 av Leirets borgere under på et opprop om å få markedet opphevet. Mange var kjøpmenn, som så med lite blide øyne på at tilreisende handlere tok så mye av omsetningen. Den nye handelsloven som var kommet i 1842 medførte ellers at behovet for det årlige handelsstevnet ble mindre. I 1913 var det bare 16 privilegerte landhandlere i hele Oplandenes amt, som omfattet nåværende Hedmark og Oppland fylker. 30 år senere var det 30 landhandlere og 168 såkalte frihandlere. Bedre kommunikasjoner, ikke minst utbyggingen av jernbanen, bidro også til at behovet for mart’n ble mindre. Den offisielle nedleggelsen kom 1. mai 1901. I 2016 lever Grundsetmart'n i beste velgående, om enn i en helt annen og mer pyntelig utgave. Den har tilpasset seg tiden. Mart'n har gjennom århundrene vært utilpass og pjuskete og ligget på sotteseng, men bare vært skinndød. Lykke til med mart'nsgangen!
27