Afgangsprogram 2025
Det Kongelige Akademi Institut for Bygningskunst og Kultur
Kanditatprogrammet for Kulturarv, Transformation og Restaurering
Alva Nylén
Studienummer: 200345
Emilie Møller Jensen Studienummer: 190337
Vejledere: Katja Meyer, Lars Rolfsted Mortensen og Christoffer Harlang
Afgangsprogram
Alva Nylén og Emilie Møller Jensen
Pozzaglia, Italien
Ejer: Orvinio Kommune
Adresse: Località Santa Maria del Piano, 02035 Sabina, RI, Italien
Myndighed: Ministero della Cultura (MiC)
Oprindlig anvendelse: Kloster
Byggeår: 817
Kontekst og geologi
Organisering
Tilstand
Udvikling
Hvordan kan vi bygge videre på verden uden at bygge nyt?
Fredet og i forfald
Samtale med Roberta Paola Santucci
Bygningsarkæologiske undersøgelser
Kulturhistorie: Cammino di San Benedetto
Indledning
Mellem Sibinabjergene i Lazio-regionen i Italien ligger det tidligere kloster Santa Maria del Piano. Omkring år 800 blev klosteret grundlagt og har frem til 1809 været hjem for det katolske fællesskab Benediktinerordenen. Siden ordenen forlod området, har bygningerne stået tomme, og er i dag præget af forfald med stor fare for at erodere yderligere. Santa Maria del Piano er udpeget af den italienske organisation Reuse Italy som et eksempel på et stykke vigtigt kulturarv. Reuse Italy arbejder for at bevare Italiens forladte arkitektoniske arv, og vi har opnået kendskab til stedet derigennem. Med interesse i at støtte bygningens bevarig, har vi sidenhen været på feltarbejde i Orvinio i to uger.
Santa Maria del Piano ligger idyllisk langs pilgrimsruten Cammino di San Benedetto, lige uden for middelalderbyen Orvinio. Byen ligger cirka 120 km fra Rom og vokser fra et indbyggertal på 200 beboere om vinteren til 900 om sommeren. Som så mange andre europæiske landsbyer mærker Orvinio urbaniseringens konsekvenser, men på grund af Santa Maria del Pianos placering lige uden for de gamle bymure, har byen glæde af turister og pilgrimsrejsende fra hele Europa. Vi ønsker derfor at undersøge hvilken betydning klosterets ruiner har for lokalsamfundet og hvordan vi kan sikre det for fremtiden ved at støtte og genoplive aktivitet mellem de antikke mure.
I forbindelse med ødelæggelser på grund af jordskælv, har klosteret gennemgået en række restaurerings- og sikringsarbejder. Bygningernes tilstand er varierende, da nogle bygningsdele er i nødlidende forfald, mens andre er sikret ved hjælp af både historiske og nyere byggematerialer. Vi vil derfor bevæge os i krydsfeltet mellem nødvendige sikringsarbejder, skånsom restaurering, historisk rekonstruktion samt transformation – alt sammen med mål om at bevare og sikre områdets arkitektoniske og kulturhistoriske arv for fremtiden.
”Tutti qui in città hanno un rapporto con Santa Maria del Piano ed è importante per la nostra Orviniozia.”
Alle her i byen har et forhold til Santa Maria del Piano, og den er vigtig for vores Orviniocy.
- Roberta Paola Santucci, Orvinio.
Kontekst og geologi
Middelalderlandsbyen Orvinio ligger i Italiens Lazioregion, og blev grundlagt omkring år 1000. Den lille by, der har oplevet stor fraflytning, er stille om vinteren, men blomstrer op om sommeren, hvor mange med tilknytning til byen kommer hjem fra de større byer. Santa Maria del Piano ligger cirka fire kilometer fra byen, forbundet af en markvej. Det gamle kloster ligger isoleret mellem de Sabinske Bjerge på et fladt plateau, også kaldet ”piano” på italiensk. Klosteret ejes af Orvinio, men matriklen tilhører nabokommunen Pozzaglia. Dette har skabt stridigheder mellem de to nabobyer, hvilket har ført til manglende bevarende tiltag. Santa Maria del Piano er omgivet af natur og åbne græsarealer med fritgående kvæg.
Italien er Europas mest vulkansk aktive land, og også området ved Orvinio har en lang historie med jordskælv. Nogle områder er blevet hårdt ramt, mens andre har klaret sig bedre takket være investeringer i jordskælvssikring. Med teknikker som stålnet, bjælker og strategiske udskæringer kan selv historiske huse stabiliseres. Disse tiltag er dog omstridte, da de kan risikere at sløre bygningens fredningsværdier. Santa Maria del Piano har også været udsat for store ødelæggelser i forbindelse med jordskælv, og det er derfor vores ambition at undersøge hvordan kan vi sikre bygningen mod flere skader uden at sløre dens unikke karakter.1
Organisering
Kirken er et traditionelt latinsk kors i plan og består af et hovedskib med en hævet halvcirkelformet apsis og tværskib. Apsis og tværskib er adskilt fra hovedskibet af oprindeligt fire let sænkede buer af firkantede kvadersten. Disse har hvilet af på halvsøjler med en let entasis og forskellige udsmykninger.
På kirkeskibets østside hæfter sig en sidebygning, som har gennemgået nyere sikringsarbejde. På hjørner og i åbninger er lagt røde teglsten af nyere dato, og murværket er efterset med nyt mørtel.
Tårnet er omtrent 20 meter højt og har et næsten intakt tag, som hviler på en konstruktion af træ. Nogle sten er tydeligt genbrugte fordi de har gamle versaler og symboler, som sandsynligvis stammer fra tidligere anvendelse. Øst for tårnet og sidebygningen findes enkeltstående ruiner fra de gamle klostermurer, som i dag står mellem træer og buske.
Tilstand
Bygningen er opført med en variation af stenmaterialer, herunder kalksten, natursten, tegl, mursten, pimpsten og marmor. De større, fint tilhuggede stenblokke danner basen, mens de mindre og mere groft tilhuggede sten findes højere oppe i strukturen. Få detaljer er bevaret på grund af forfald og plyndring, men på bygningens sydfacade findes skulpturer i form af fugle samt symboler på alle klokketårnets fire sider.
Santa Maria del Piano er i dag kun delvist sikret, og visse rum fremstår som ruiner, og er afspærret på grund af chance for nedfaldne sten. De øvrige rum står som åbne strukturer uden dæk eller tag, men tårnet skiller sig ud ved at være stort set intakt.
Ud over bygningens skader er naturen begyndt at overtage, med tornebuske og træer, der vokser langs facaden og fremskynder forfaldet. Den tætte bevoksning gør desuden adgangen vanskelig og ophold i bygningen besværligt. Bygningens tilstand gør det endnu vigtigere at handle nu, mens mange dele stadig er synlige og tilgængelige, før forfaldet forværres yderligere.
6
Karl den Store byggede kirken som et udtryk for sin taknemmelighed overfor Gud efter en hård kamp mod saracenerne i distriktet Pozzaglia.
Klosterets betydning vokser, og det gennemgår en restaurering.
1026
Klosteret nævnes i Farfa-registret og er sandsynligvis forbundet med benediktinerklosteret Farfa.
7
En restaurering udføres af prælaten Saint Bartholomew.
Størstedelen af munkerne forlader klostret.
En kollaps finder sted, og facaden bliver genopbygget, men lavere, ved hjælp af de oprindelige elementer.
Pave Pius VII overfører administrationen af klostrene til Napoleons statsejendom, og de sidste munke forlader Santa Maria del Piano.
Taget kollapser som følge af et kraftigt jordskælv.
Klosteret omdannes til en kirkegård for ofrene for koleraepidemien. Resten af taget fjernes, gulvene brydes op for at grave ud gravene, og hoveddøren fjernes og mures igen.
Kirkenes facade kollapser efter et jordskælv.
De begravede bliver flyttet, og gravene overføres til Orvinios kirkegård.
Restaurering af klokketårnet.
Orvinio overgiver kirken til staten for restaurering.
Rosenvindue bliver stjålet sammen med to vædurshoveder, et relieff og udsmykninger.
Restaurering af facaden og resten af kirken.
Restaurering af sidebygningen med røde teglsten.
Hvordan kan vi bygge videre på verden uden at bygge nyt?
Lazio-regionens komplekse geologiske sammensætning består hovedsageligt af vulkanske og sedimentære bjergarter, der ikke blot præger landskabet, men også udgør en vigtig ressource. Vulkanerne i landskabet har efterladt store mængder tufsten, som er en porøs sten der dannes når vulkansk aske hærder. Den luftige bjergart har gennem historien været anvendt som byggemateriale i det centrale Italien, og Santa Maria del Piano er ingen undtagelse. Den lette tufsten er nem at bearbejde, og har blandt andet været brugt i buerne ved apsis. Udover tufstenen findes en række andre anvendte bjergarter som vi ønsker at nærstudere og kategorisere.3
Med inspiration fra antikkens spolia, som der også findes adskillige eksempler på ved Santa Maria del Piano, vil vi arbejde med direkte genanvendelse. Med en systematisk optælling af de overskudssten som allerede findes på sitet, kan vi arbejde med direkte genbrug af det forhåndenværende og give de gamle sten nyt liv.
Med afsæt i den sjette rapport fra The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)4, vil vi således arbejde målrettet mod at nedbringe projektets klimapåvirkning. Vi vil prioritere genbrug over nye materialer. Hvor nye materialer er nødvendige, vil vi prioritere lokale ressourcer fra området. Med tanke på FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, ønsker vi at arbejde mod et minimalt forbrug, der samtidig gør det muligt at sikre stedet for fremtiden. Med projektet ønsker vi således at udforske metoder hvormed vi kan besvare spørgsmålet om hvordan vi kan bygge videre på verden, uden at bygge nyt.
Fredet og i forfald
Bygningen er fredet i henhold til Italiens kulturarvssystem.5 I modsætning til Danmark, hvor de fredede bygninger håndteres på nationalt plan, har hver italiensk region sit eget Ministero della Cultura (MiC). I Lazio-regionen, er der ofte en streng tilgang til de fredede bygninger, hvilket betyder at mange forbliver som ruiner og fortsætter med at forfalde – både på grund af den ekstremt grundige forvaltning men også på grund af bureaukratiske hindringer.6
Dette medfører både fordele og ulemper, og en bygning som Santa Maira del Piano er et godt eksempel på dette. På den ene side undgår man beslutninger, som ikke er gennemtænkt, men på den anden side ender mange fredede bygninger i forfald på grund af manglende bevarende tiltag og lang sagsbehandlingstid.
På grund af bygningens kulturarvsstatus er det vores ambition at fastlægge de bærende bevaringsværdier gennem en arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig analyse og værdisætning. På den måde kan vi systematisk beskrive hvilke dele af bygningen der skal tages særligt hensyn under restaurering.
Med afsæt i fredningen ønsker vi at undersøge hvordan vi kan arbejde med bevarende tiltag, som skriver bygningen ind i fremtiden. Dette vil vi gøre med et stærkt historisk afsæt, som opretholder bygningens fredningsværdier, men samtidig løsriver den fra en fastfrosset tilstand i eskalerende forfald.
Samtale med
Roberta Paola
Santucci sammen med byens borgmester
Hvad ønsker I for ruinen i fremtiden?
”Måske kunne det blive et lukket område, hvor besøgende og interesserede kunne komme ind og se ruinen og lære om historien. Jeg vil gerne have at det bliver et sted, som kan fortælle historien om området helt tilbage til dengang kirken blev grundlagt. Den blev bygget af Karl den store, og den historie ville jeg ønske, man kunne formidle på stedet.”
Ved du noget om de restaureringsarbejder, som tidligere har fundet sted?
”For nogle år tilbage var der en restaurering med Ministeriet for Kulturarv, som derfor også har været med til at vedligeholde. Det som vil hjælpe mest, er frivilligt arbejde. Sådan at folk, der går på El Camoni de Benedicto hjælper med at fjerne torne og buske. Jeg er meget interesseret i at få stedet renset for vegetation. Der har også tidligere foregået sikringsarbejder på klokketårnet, som der i øvrigt har været kirkegård under. Ellers er den seneste restaurering det I kan se med de hæslige røde mursten. Det var Ministeriet for kulturarv som opsatte dem.”
Hvad betyder Santa Maria del Piano på italiensk? Ligger der en særlig betydning i Piano?
”Piano refererer jo til landskabet. Piano betyder plateau, og beskriver den flade dal mellem Sabrina Bjergene. Der løber en lille flod i dalen, og området er meget beskyttet for vind, og der er næsten altid læ. Det betyder Kirken på plateauet.”
23. januar 2025 kl. 15 Via Nuova, 12, 02035 Orvinio, Rieti
Teksten er et uddrag af det transkriberede interview og samtalen er optaget og oversat vha. Google Translate.
Bygningsarkæologiske
undersøgelser
Gennem vores arbejde med Leica geosystems har vi systematisk scannet alle dele af bygningen. Dette har givet os et detaljeret og unikt indblik i bygningens tektonik, materialesammensætning og kritiske tilstand. Kombineret med fundne spor, arkivstudier og samtaler med lokale, kan vi bruge den enorme mængde data vi får gennem scanning, til at afdække årsager til bygningens tilstand og dermed komme tættere på dens historie.
Ved at være på sitet over længere tid, og studere bygningens skader både på stedet og på scanninger, ønsker vi at arbejde med konkrete tilpassede løsninger, der statisk sikrer bygningen mod yderligere forfald.
”Spolia are the stones that carry the history of a thousand lives, repurposed to build something new while still whispering the stories of their past.”
- Aldo Rossi, italiensk arkitekt og teoretiker
Kulturhistorie:
Cammino di San Benedetto
Hvert år begiver tusindvis af mennesker sig ud for at sænke tempoet i livet, opdage nye steder, møde mennesker og fordybe sig i forskellige kulturer. Disse vandrere kaldes pilgrimme og tager ofte på deres rejse af åndelige eller religiøse årsager, men i dag tiltrækkes mange også af kulturelle eller personlige grunde. Uanset motivation er interessen for vandreruter steget støt.
Cammino di San Benedetto er en pilgrimsrute, der strækker sig over 300 kilometer gennem naturskønne stier omgivet af bjerge og dale. Ruten består af seksten etaper, hvor Orvinio og Santa Maria del Piano udgør den niende. Langs stien ned mod bygningen findes symboler med bogstavet ”B”, som står før Benedetto, sammen med et kors, som viste vejen langs pilgrimsruten.7
Santa Maria del Piano har således stadig tilknytning til sin historie som åndeligt mødested, og repræsenterer dermed, trods sin nødlidende tilstand, en fysisk forankring af kulturhistorien. Gennem vores projekt ønsker vi at genoplive aktivitet til gavn for lokalsamfundet og forbipasserende, og gennem restaurering sikre og bevare den kulturelle arv.
Fig. 15
I tråd med stedets historie er det vores intention at gøre Santa Maria del Piano intakt igen, og genoplive stedets aktivitet til gavn for lokalområdets beboere og bygningens fremtidige bevaring. Gennem en historisk forankret restaureringspraksis, vil vi sikre bygningens fysiske form, og samtidig fastholde den kulturhistoriske arv som det åndelige holdepunkt for pilgrimsvandrere.
I projektets løsning vil vi arbejde ressource- og energibevidst og vil gøre en stor forskel for bygningen med så få materialer som muligt. Vi ønsker først og fremmest at arbejde med de mange natur-, kalk- og pimpsten der er til rådighed på stedet, og ved tilførsel af nye materialer, er det vores ambition at finde dem i oplandet til Orvinio. Vi vil med projektet forsøge at sætte et eksempel på en bæredygtig restaureringspraksis med et lavt CO2-aftryk.
I projektets forslag vil vi udfordre reglerne i forbindelse med fredningen for at sikre bygningen for fremtiden. Vi vil således udfolde projektet mellem basalt sikringsarbejde, skånsom bygningspleje, restaurering, historisk rekonstruktion, addition og transformation.
Med Santa Maria del Piano som eksempel, ønsker vi at udforske metoder, hvormed vi kan understøtte og bidrage til en bæredygtig byggepraksis.
Metode
Projektet bearbejdes ud fra kandidatprogrammets struktur, som er opdelt i tre faser: Blik, Kast og Projekt, hvor hver fase har sit eget fokus.
Blik
Den første fase kaldes Blik og omhandler registrering, analyse og værdisætning og der er her, vi får det første blik på projektet. I denne fase tog vi til Orvinio i to uger for at undersøge og opmåle bygningen. Arbejdet inkluderede 3D-scanning, håndmåling, fotografering, farveundersøgelser samt en detaljeret registrering af materialer og skader. Vi gennemførte også en studietur til Rom og Farfa samt interview med lokalbefolkningen og kommunen. Gennem dette arbejde har vi indsamlet både erfaring, information og dokumentation, hvilket giver os gode forudsætninger for at sikre bygningens fremtid og langsigtede bevaring.
Ud fra disse registreringer produceres et album med fotografier fra stedet, et notat, der beskriver projektet, som udvikles gennem alle tre faser, samt et rids, der fremhæver det særlige fokus, vi har haft under blikfasen.
Kast
I Kastfasen udarbejdes et første udkast til projektet baseret på de registreringer og analyser, vi fik med os fra Blikfasen. I denne fase udarbejdes tegninger i forskellige skalaer, og et skitseforslag præsenteres.
Projekt
Den sidste fase handler om at udvikle projektet og præcisere intentionerne. Projektet detaljeres i form af tegninger, modeller og visualiseringer, og et færdigt projektforslag udarbejdes.
Feltarbejde og undersøgelser
3D-scanning af hele bygningen (ledsaget af Thomas Kampmann) med henblik på udarbejdelse af 1:50 tegningssæt
Systematisk optælling af ressourcer på stedet
Farveundersøgelse af originalt pudsede overflader
Registrering af stentyper, herunder stenart og behugning
1:1 opmåling af bevarede profiler
1:1 opmåling af fundne genstande, herunder nedfaldne tagsten
1:1 registrering af symboler og spolia
1:10 opmåling af bevaret søjle og kapital
Fænomenologisk registrering
Skitsering på stedet
Registrering af antal besøgende på stedet over 2 uger
Systematisk rumbeskrivelse af tilstande i alle rum
Arkivundersøgelser, herunder besøg på arkivet på klosteret i Farfa
Interview af borgmester samt beboere i Orvinio
Omfang
Omfanget af projektet er det materiale, der endeligt skal afleveres. Dette kan ændres under arbejdet, både hvad angår skala og tegninger.
Opmålingstegningssæt: Skala 1:50 og 1:1
Album, Rids og Notat
Situationskort: Skala 1:5000
Situationssnit: Skala 1:500
Aksonometri: Skala 1:100
Tegningssæt (plan, snit, opstalt): Skala 1:50
Detaljetegning (plan, snit og opstalt): Skala 1:5
Visualiseringer (still life, portrait, landscape)
Model
Katalog (program, fotografier, proces, arkivmateriale, referencer)
C. Harlang, L. Mortensen, M. Birk, N. Bo Andersen, S. Vadstrup og T. Kampmann. ”Om bygningskulturens transformation”, 2015. s. 70-87 om metoder. IPPC, ”Headline Statements from the Summary for Policymakers”, 2021.
Kampmann, Thomas. ”Hands on - revitalising building archaeology, 2020. Kampmann, Thomas. ”FORMÅL MED BYGNINGSARKÆOLOGI”.
Snog, N. Bo Andersen, N. Kampmann, T. ”Bygningsanalyse og værdisætning 1: Et lille kompendium om opmåling”, Transformation/2010 Abrahamsen, Søren. ”Edderkoppesind & Stevinske Parallelogrammer, 2009.
Videnskab.dk. “Jordskælv i Italien: Forskere, ingeniører og politikere bør samarbejde.” https://videnskab.dk/ naturvidenskab/jordskaelv-i-italien-forskere-ingenioerer-og-politikere-boer-samarbejde/ Wikipedia. “Orvinio.” https://en.wikipedia.org/wiki/Orvinio
Wikipedia. “Tuf.” https://da.wikipedia.org/wiki/Tuf Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC). “Sixth Assessment Report (AR6).” https://www.ipcc.ch/ assessment-report/ar6/ Ministero della Cultura (Italien). “Vincoli in Rete.” http:// vincoliinrete.beniculturali.it/VincoliInRete/vir/bene/dettagliobene149661#
Mailkorrespondance med arkitekt Mia C. Forslund fra bp.arc, Via Caravaggio 2, 20144 Milan
JC Journeys. “Cammino di San Benedetto.” https:// www.jcjourneys.com/cammino-di-san-benedetto
Fig. 1. Egen tegning tegnet på baggrund af: Italy_provincial_location_map_2016
Fig. 2. Demografisk udvikling, Wikipedia
Fig. 3. Tegning af Santa Maria del Piano, vestfacade, egen tegning
Fig. 4. Scan af Santa Maria del Piano, egen tegning
Fig. 5. Scan af Santa Maria del Piano, vestfacade, egen tegning
Fig. 6. Kort over Rieti: Anon. Sabina sagra e profana antica e moderna. Roma: Giovanni Zempel, 1790. Hentet fra Wikipedia
Fig. 7. Forside bog: Anon. Sabina sagra e profana antica e moderna. Roma: Giovanni Zempel, 1790. Hentet fra Wikipedia
Fig. 8. Illustration af plan, fra Historical Report on the Abbey
Fig. 9. Fotografi af klostret 1911 fra Historical Report on the Abbey, foto af Prof. Lorenzo Fiocca
Fig. 10. 1. Illustration af Santa Maria del Piano, hentet fra Bicinatura, https://www.bicinatura.it/alla-scopertadi-santa-maria-del-piano/ (2025-02-14).
Fig. 11. Billede af Santa Maria del Piano, eget foto
Fig. 12. Illustration af S. Maria del Piano, Capitolo 2: S. Maria del Piano, Libro di Orvinio, senest opdateret 2006, https://librodiorvinio.blogspot.com/2006/01/capitolo-2-s-maria-del-piano.html.
Fig. 13. Optælling af sten fra Santa Maria del Piano, egen tegning
Fig. 15. Tegning af Cammino di San Benedetto, egen tegning
Fig. 16. Tegning af Orvinio kommune og Pozzaglia kommune, egen tegning
Kulturarv og myndigheder
Den relevante kulturarvsmyndighed for Santa Maria Del Piano:
https://sabapfrlt.cultura.gov.it Comune de Orvinio: https://comune.orvinio.ri.it
Register over fredede bygninger i Lazio. Svarer til FBB. dk i DK: http://vincoliinrete.beniculturali.it/VincoliInRete/vir/bene/ listabeni
Santa Maria del Piano:http://vincoliinrete.beniculturali.it/ VincoliInRete/vir/bene/dettagliobene149661#
Kort og geografi
Mappe Catasto: https://www.mappecatasto.it/
Geoportal: https://geoportale.cartografia.agenziaentrate.gov.it/age-inspire/srv/ita/catalog.search#/home Luftfoto hele Italien: http://www.pcn.minambiente.it/ viewerMobile/
Geoportal for Lazio (DWG download): https://geoportale.regione.lazio.it/
Andet
Reuse Italy: https://www.reuseitaly.com/
FN’s 17 verdensmål: https://www.verdensmaalene.dk/ maal/12
Leica Geosystems: https://leica-geosystems.com/da/
