Studievejledningen er altid parat ! I studievejledningen står vi som team parat til at vejlede og støtte dig gennem hele dit gymnasieforløb. Allerede umiddelbart efter starten på gymnasiet møder du os i klassen. Hver klasse har sin studievejleder, der følger dig gennem de 3 år. Kollektivt i klassen arbejder vi bl.a. med overgangen fra folkeskole til gymnasiet, Studieteknik, Valg af studieretning og valgfag og Eksamen. Individuelt kan du tale med os om spørgsmål, der vedrører dig og din uddannelse, såsom Hvilken studieretning skal jeg vælge? Hvordan bliver jeg bedre fagligt? Hvordan organiserer jeg min lektielæsning?
Hvornår kan jeg søge om SU? Og Hvordan får jeg styr på min eksamensangst?... Du kan naturligvis også tale med os om mere personlige spørgsmål og problemer. Nogle gange kan vi også indkalde dig til en samtale, f.eks. holder vi introsamtaler med alle elever. Vi har egne kontorer og faste træffetider (se dem på hjemmesiden). Så KOM eller send en mail for at få en tid, der passer ind i dit skema. Kontakt Studievejledningen på 7442 0501
Læsevejledning på AGS Hej! Jeg hedder Bitten og er en af skolens læsevejledere. Jeg er den, du skal have fat i, hvis du føler behov for at få ekstra hjælp i forbindelse med læsning og skrivning. Måske har du allerede haft kontakt til en læsevejleder i folkeskolen, eller måske oplever du i din hverdag her på AGS, at det tager meget længere tid for dig at lave dine lektier og dine skriftlige afleveringer, end det gør for dine klassekammerater. Uanset hvad, har vi et godt tilbud til dig: Kig ind i Glasburet neden for lærerværelset eller skriv til mig på lectio (BL), så tager vi en snak om, hvordan du kan få ekstra hjælp. 6 Alssundgymnasiet Sønderborg