__MAIN_TEXT__

Page 1

FAGBLADET

NR. 5 - 2019 SE KOLLEGAERNES SJOVE VVS-BILLEDER FRA FERIEN

BESKÆFTIGELSESMINISTER TIL BLIK & RØR:

VI ARBEJDER PÅ DET

MED PÅ JOB:

MØD VANDHUNDENE I SYDHAVNEN

FRA CONGO TIL AALBORG:

ABOSTON BLEV VVS-LÆRLING

WWW.BLIKROER.DK

1

BLIK & RØR


Hvad kan du undvære, hvis du mister dit job?

HUSLEJE

BOLIGUDSTYR

MAD

8.032 kr.

1.290 kr.

Mad kr. 3.025

TV OG TELE

TRANSPORT

744 kr.

3.419 kr.

1. 385 kr.

FRITID

TØJ

SUNDHED

2.382 kr.

969 kr.

Blik og Rør Lønforsikring sikrer op til 80% af din løn Et liv på dagpenge er ingen dans på roser. Slet ikke økonomisk. Derfor giver Blik og Rør nu sine medlemmer mulighed for at sikre sig økonomisk i tilfælde af ledighed. Med en lønforsiking kan du nemlig få udbetalt op til 80% af din nuværende løn i op til et år. Så behøver du ikke spekulere over, hvad du skal undvære, hvis du bliver ledig. Den nye fordelagtige lønforsikring er et særligt tilbud til dig, der er medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK/LON ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

FERIE

644 kr.

Ny medlemsfordel


INDHOLD

12

08

Beskæftigelsesministeren Blik & Rør snakkede med Peter Hummelgaard om, hvad han vil gøre for jer

FRA CONGO TIL AALBORG Aboston Lwamwe flygtede til Danmark som 15-årig. I dag er han 21 og VVS-lærling.

16

OK2020 Hvad er Blik & Rørs formands forventninger til OK2020?

18

Skurvognskampagne I sensommeren tager Blik & Rør ud i hele landet for at se til, at skurforholdene er i orden

27

Nyropsgade 14, 1602 København V Telefon: 36383638 E-mail: fagblad@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

FAGLIGHED PÅ FERIEN Selv om kroppen holder ferie, får øjnene stadig øje på pudsige installationer

Ansvarshavende chefredaktør: Allan Guldberg

Design og produktion: KLS PurePrint A/S Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 9.506.

Gør det svært for tyven at stjæle dit værktøj

26

AMR-kurser Der afholdes arbejdsmiljørepræsentant-kurser over hele landet. I år er arbejdsgiverne med

30

Redaktion: Allan Guldberg (DJ) Marie Brask (DJ) Annoncesalg: Mads Tjærby / Vendemus

20

Tips & Tricks

Kvinder i faget

22

Boss Lady Louise Tingvold mener, at rollemodeller er vejen frem for at få flere kvindelige lærlinge

MED PÅ JOB Sjakket i Sydhavnen er vilde med vand – og det gode samarbejde

34

Det var dengang Se godt på dette nummers forside. Bagefter kan du se, hvordan september-numrene så ud på forsiden før i tiden

ISSN 0907-7243. Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt, og næste gang er 4. november 2019.

36

Fejernes sider

Forsidefoto: Andreas Bro

Ildebrand er farligt og dyrt. Et nyt pilotprojekt gør skorstensfejere til en del af løsningen

WWW.BLIKROER.DK

3

BLIK & RØR


KORT NYT POPULÆR SUNDHEDSORDNING Knap 900 medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet fik i første halvår glæde af behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark. Det blev til i alt 5.100 behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut på et af sundhedsordningens over 135 sundhedscentre rundt om i landet. I gennemsnit fik forbundets medlemmerne seks behandlinger gennem sundhedsordningen. Det var mest problemer med ryg og arme, de fik behandling for. Husk at du også kan få behandling gennem PensionDanmark. Læs mere om dine muligheder i sundhedsordningen på pension.dk/sundhed.

MEDLEMMERNE SLÅR REKORD I PENSIONSTJEK Halvvejs inde i året har der været 550.000 medlemslogins på PensionDanmarks hjemmeside – pension.dk. Det er ny rekord og en stigning på 28 procent i forhold til sidste år. Over halvdelen af de mange logins skete via PensionDanmarks app. Hvordan står det til med din pension? Og er familien godt nok sikret, hvis uheldet er ude? Som medlem med pensionsordning i PensionDanmark kan du hurtigt få svar ved at logge ind på pension.dk. Du behøver ikke bruge en pc. Med en smartphone eller en tablet har du altid din pension lige ved hånden og kan nemt få et overblik. Du behøver ikke logge ind med NemID Du kan også hente PensionDanmarks app, så du slipper for at logge ind med NemID. Første gang du bruger app’en på telefonen, skal du logge på med en pinkode, som du skal bruge NemID til. Herefter kan du lægge NemID-kortet væk, når du skal bruge app’en, for så er det nok at taste pinkoden.

NR. 5

L Ø N N E N S TI G E R FO R T SAT I BYG G E R I E T Lønnen i byggeriet med 3,1 procent i gennemsnit. Det viser DA’s lønstatisk fra 2. kvartal 2019. For hele DA-området er den gennemsnitlige lønstigning på 2,5 procent. Det er særlig apteringsfagene inden for byggeriet, som har den største fremgang. Og det på trods af, at ledigheden på området er højere end ledigheden i el- og VVS-branchen.

B R A N C H E N S L AV E STE D R I F T SO M KOSTN I N G E R Industriens Pension er branchens mest omkostningseffektive selskab, viser nye tal fra Finanstilsynet. Ifølge Finanstilsynets nøgletal lå omkostningerne til drift pr. medlem i Industriens Pension på 272 kr. i 2018. De tilsvarende omkostninger i de øvrige danske arbejdsmarkedspensionsselskaber svinger fra 301 kr. pr. medlem til lidt over 2.000 kr. pr. medlem. − Vi har meget stor fokus på hele tiden at effektivisere og vurdere vores processer. Det handler om at holde omkostningerne så lave som overhovedet mulig uden at gå på kompromis med en god service og rådgivning, siger forsikringsdirektør i Industriens Pension, Joan Alsing.

4

2019


KvikLevering indenfor ca. 1 time Lynhurtig levering, når der er materialer, som du bare skal bruge her og nu Når det skal gå ekstra tjept, er vores KvikLevering det oplagte valg. Her kommer dine varer indenfor ca. 1-2½ time efter din bestilling, og du slipper for at spilde vigtig tid på selv at skulle køre efter materialer. Vi kan levere indenfor ca. 1 time, men er leveringsadressen langt fra nærmeste butik, kan der gå lidt længere tid. Fra 149 kr. under 15 kg Fra 249 kr. over 15 kg 3 forskellige zoner i forhold til tid og pris

Læs mere om KvikLevering på bd.dk/KvikLevering

WWW.BLIKROER.DK

5

BLIK & RØR


KORT NYT FÆRRE KONKURSER I VVS-BRANCHEN Antallet af el- og VVS-installationsvirksomheder, der gik konkurs i første halvdel af 2019, er faldet med 38,5 procent. Dermed går branchen modsat den generelle tendens i både byggebranchen og danske virksomheder som helhed. De danske el- og VVS-installationsvirksomheder har fået en solid start på 2019. Det kan blandt andet aflæses af helt nye tal fra Danmarks Statistik, som viser, at antallet af konkurser i årets første halvdel er på 24 (8 el- og 16 VVS-virksomheder) i modsætning til 39 i samme periode året før. De positive tal for installationsbranchen skal ses i lyset af, at man både i bygge- og anlægsbranchen og i øvrige brancher har oplevet en stigning i antallet af konkurser. Antallet af konkurser for alle erhverv i hele landet er steget med 4,6 procent i forhold til 2018.

SYRISKE FLYGTNINGE STRØMMER TIL BYGGERIET Antallet af syriske flygtninge i byggebranchen er steget kraftigt de seneste år. Fra 2014 til 2018 er omfanget af syrere i byggebranchen steget fra 16 til 317 fuldtidsansatte, viser en opgørelse fra Dansk Byggeri, som bygger på tal fra Jobindsats.

SKOLER FÅR STØTTE TIL INDEKLIMAPROJEKTER Det er ikke kun Blik & Rør, som kæmper for indeklimaet i de danske folkeskoler. Realdania har udvalgt fem projekter, der tilsammen får fem millioner kroner i støtte til udvikling, afprøvning og dokumentation af innovative løsninger til forbedring af klasseværelsernes indeklima. Forskning fra DTU viser, at CO2-grænseværdierne overskrides i de fleste klasseværelser over hele landet, og det har betydning for elevernes indlæringsevne og sundhed. Det er baggrunden for, at Realdania har iværksat en kampagne, der skal sikre bedre indeklima på skolerne.

FLERE BOLIGEJERE INSTALLERER VARMEPUMPER Antallet af boliger og sommerhuse, der bliver opvarmet med en varmepumpe, er steget fra 21.000 til 81.000 på otte år. Når olie- eller naturgasfyret har udtjent sin værnepligt, er der flere boligejere, der vælger at investere i en varmepumpe. Mens der i 2010 var 21.000 boliger og sommerhuse, der var opvarmet af en varmepumpe, er tallet i dag steget til 81.000. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse. De fleste varmepumper er installeret i parcelhuse, og udviklingen stiger støt, men også i fritidshusene ses en opadgående tendens til at skifte til opvarmning med varmepumpe. Fra 2021 og tre år frem vil der være en pulje på 20 millioner kroner om året, hvor det bliver muligt for boligejere at få støtte til netop at udskifte oliefyret med en varmepumpe.

K I M F U SAG E R 60 ÅR

Forbundssekretær Kim Fusager fylder 60 år den 7. september 2019. I den anledning afholdes der reception

REKORDMANGE BYGNINGER MED ENERGIMÆRKE I dag har 650.000 bygninger et energimærke. Det er en stigning på 110.000 på blot

den 26. september 2019

to år. En stor del af bygningerne har dog

fra kl. 14.00 - 16.00

stadig forældede tekniske installationer,

i Blik– og Rørarbejderforbundet

utætte vinduer og mangelfuld isolering og

Nyropsgade 14 1602 København V HB-lokalet

lignende, der udløser et energimærke E eller dårligere. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

NR. 5

6

2019


NY CHEF FOR A-KASSEN I forbindelse med den planlagte fusion mellem Byggefagenes A-kasse og El-fagets A-kasse er Louise Høeg ansat som ny sekretariatschef. Louise Høeg startede i jobbet den 2. september og har

En stigning på 10 procentpoint. Så meget voksede ansøgerandelen til erhvervsuddannelserne blandt folkeskoleelever i Lemvig Kommune, efter kommunen sammen med seks nabokommuner var værter for DM i SKills i 2018. En af hovedforklaringerne på fremgangen var netop DM i Skills. Det mener SkillsDenmarks formand Jesper Juul Sørensen, der til daglig er uddannelseschef i Dansk Byggeri. − Mesterskaberne er jo med til at udstille de mange erhvervsuddannelser for de unge på en positiv måde, siger han.

gennem 18 år været forsikringschef i DS-A, sygeplejerskernes A- kasse. Hun afløser Morten Sloth, som før sommerferien valgte at gå på pension, og Jørgen Have, som fratræder sin stilling i El-fagets a-kasse med udgangen af september 2019. Dermed overtager Louise Høeg formelt det det samlede ansvar for de to a-kasser den 1. oktober.

2,42 %

MESTERSKABER FÅR UNGES ØJNE VÆK FRA GYMNASIET

FAGLÆRTE BLIVER MERE SYGE AF AT ARBEJDE END ANDRE Målinger foretaget af Analyse Danmark og 3F viser, at faglærte har flere sygedage, der er forbundet med deres arbejde, end andre faggrupper. Især VVS’ere, elektrikere og automekanikere, der trækker statistikken i vejret. Det skyldes formentlig to ting; nemlig at arbejdsmiljøet er hårdt, og at mange faglærte begynder tidligere at arbejde, og kroppen derfor udsættes for belastning

Ledighedsprocenten i VVS-bran-

flere år. Dertil skal lægges, at der er en stigende mangel på faglært arbejdskraft, og

chen var i juli 2019 på blot 2,2

der ikke er nok nye faglærte til at overtage.

procent. Det svarer til 148 ledige

– Hvor faglærte før blev skubbet ud fra arbejdsmarkedet af yngre erfarne fag-

VVS’ere på landsplan, viser tal fra

lærte, bliver de nu fastholdt, fordi der er brug for dem. Der

Byggefagenes A-kasse.

er en begyndende mangel på faglærte rundt omkring

Lavest er ledigheden vest for

i landet, og derfor holder man fast i folk, også mange

Storebælt, hvor den er på blot 1,7

ældre. Det er derfor klart, at de bliver mere syge, siger

blandt medlemmerne i Kreds Syd-

Finn Sommer, der forsker i arbejdsliv ved Roskilde

jylland-Fyn og 1,8 for medlemmer-

Universitet, til Netavisen.

ne i Kreds Nord-Midtjylland. Øst for Storebælt topper ledigheden blandt medlemmerne i København med 3,1 procent, mens ledigheden blandt medlemmerne i Kreds Sjælland-Bornholm er på 2,2 procent. For skorstensfejerne var der blot 5 ledige medlemmer i juli 2019, hvilket svarer til 1,4 procent.

WWW.BLIKROER.DK

ÅRLIGE SYGEDAGE Faglært arbejder: 8,7 dage Funktionær (leder): 8,4 dage Lærlinge: 4,3 dage Selvstændige: 3,3 dage Funktionær (uden ledelsesansvar): 2,4 dage Ufaglært arbejder: 2,3 dage Funktionær (mellemleder): 0,6 dage Gennemsnit: 4,0 dage Kilde: Analyse Danmark

7

BLIK & RØR


NY BESKÆFTIGELSESMINISTER

BESK ÆFTIGELSESMINISTEREN TIL BLIK & RØRS MEDLEMMER:

VI ARBEJDER PÅ DET I

MASKINRUMMET Blik & Rør har talt med den nye beskæftigelsesminister for at høre, hvad han vil gøre ved tre af de emner, der er vigtigst for jer: nemlig værdig tilbagetrækning, social dumping og asbest. Han fortæller, at han er meget opmærksom på problemerne og arbejder målrettet på at forbedre vilkårene på alle tre områder

D

Det er næppe gået nogens næse forbi, at det er en ny regering, der har fordelt sig på ministertaburetterne. Blik & Rør har talt med den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, for at høre, hvad han vil gøre ved tre af de emner, der ligger vores medlemmer mest på sinde. Det drejer sig om værdig tilbagetrækning, social dumping og asbest. Overordnet er budskabet fra ministeren til Blik & Rørs medlemmer, at man kan slå koldt vand i blodet, for han arbejder i maskinrummet for at bedre vilkårene og mulighederne. På de følgende sider kan du læse, hvad ministeren svarede til de tre emner.

NR. 5

> BESKÆFTIGELSESMINISTEREN: NAVN: Peter Hummelgaard Thomsen.

Har tidligere været EU-ordfører og

FØDT: 1983 i Tårnby, søn af bagageportør

forbundsformand for DSU, kandidat for

og rengøringsassistent.

Socialdemokratiet i Tårnbykredsen og

UDDANNELSE: Cand.jur. BESKÆFTIGELSE: Socialdemokratisk beskæftigelsesminister siden 2019

8

Sundbyøsterkredsen. PRIVAT: Bor med sin kæreste og lille datter på Amager.

2019


Tekst Marie Brask

Hvis det ikke lykkes at få et flertal i første omgang, så prøver vi igen. Og hvis det ikke lykkes anden gang, så prøver vi en gang til

> VÆRDIG TILBAGETRÆKNING − Jeg vil sige til Blik & Rørs medlemmer, at de ikke behøver være hverken bekymrede eller forvirrede i forhold til, hvad regeringens program eller mål er. Vi arbejder målrettet på at sikre en værdig tilbagetrækning for folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og som slides ned på deres job. De skal have en mulighed for med fuld værdighed og med et klap på skulderen at sige, at nu har man sgu givet den alt, hvad man har, på arbejdsmarkedet. − Man kan sige, det er ikke blevet nemmere efter valget, fordi mandaterne faldt ud på en sådan måde, at modstanderne af en differentieret pension er der flere af end tilhængere på nuværende tidspunkt. Samtidigt med det – og

WWW.BLIKROER.DK

det har vi hele tiden vidst, og det er også derfor, vi ikke kom med en fuld færdigpakket løsning – er det teknisk kompliceret. Det er det, vi er i maskinrummet nu for at løse. Det kommer til at tage noget tid at finde de helt rigtige komponenter til den rigtige model. Vi vil gerne sikre, at det her er ordentligt − så ordentligt at det er noget, som et borgerligt flertal, hvis det måtte komme igen i fremtiden, ikke bare kan rive ned med det samme. − Hvis det ikke lykkes at få et flertal i første omgang, så prøver vi igen. Og hvis det ikke lykkes anden gang, så prøver vi en gang til. Det har jo aldrig været nemt at udbygge de rettigheder, man har som borger i et velfærdssamfund.

9

Jeg tror fuldt og fast på, at det næste skridt er at anerkende, at der er en meget stor forskel på, hvad det er for nogle arbejdsliv, vi har, og hvor længe vi er på arbejdsmarkedet. Jeg mener, det er både vigtigt og nødvendigt og mest af alt retfærdigt. − Det første, vi går i gang med, er at byde arbejdsmarkedets parter op til dans. De skal have mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi indretter det her på den klogeste måde. Vi forsøger at konstruere en teknisk holdbar model for, og det er en svær øvelse. Det er er ingen grund til at lægge skjul på, og derfor kommer det også til at tage noget tid, før vi kan præsentere et færdigstrikket forslag.

BLIK & RØR


NY BESKÆFTIGELSESMINISTER

> SOCIAL DUMPING − Vi har en lang række forslag mod social dumping. For det første skal Blik og Rørs medlemmer være klar over, at Danmark har fået en regering, der tager det her meget, meget alvorligt. Det skal prioriteres meget højt. Det bliver det allerede, og det bliver ved med at blive. − Danmark har fået en regering, der vil gøre noget ved det her, og som står op lønmodtagernes side i forhold til at sikre ordentlige og retfærdige vilkår på det danske arbejdsmarked. Det er noget, der allerede sker nu. Bare for at nævne et eksempel: Vi har ikke været i regering i ret lang tid, men en af mine første handlinger var at sætte skub i at føre den aftale mellem FH og DA ud i livet omkring ordentlige vilkår i transportbranchen, som den tidligere regering har syltet. − Mange har en følelse og oplevelse af forværrede arbejdsvilkår, fordi man skal løbe stærkere for at konkurrere med udenlandske selskaber. Samtidigt må man sige, der en negativ konkurrence i forhold til danske mestre, til danske entreprenører og så videre, og der er ikke noget af det der, vi gider at finde os i. − Vi er med på og enige i, der er rigtigt mange positive elementer i, at vi har

arbejdskraftens fri bevægelighed, men det skal være fair, og det skal være ordentligt. Vi arbejder målrettet efter, at vi får en tilstand på det danske arbejdsmarked, hvor man får samme løn for samme arbejde det samme sted.

Vi arbejder målrettet efter, at vi får en tilstand på det danske arbejds­m arked, hvor man får samme løn for samme arbejde det samme sted

NR. 5

10

− Det vil vi blandt andet sikre ved, der skal tilføres flere midler til social dumping-indsatsen og til myndighedsindsatsen. Vi kommer til at sørge for, at arbejdstilsynet får flere muskler til at løfte den del, de skal, og at Skat får flere muskler til at løfte den del, de skal, og politiet får flere muskler til at løfte den del, de skal. Vi arbejder lige nu blandt andet i maskinrummet på et forslag om, at der skal være krav om ID-kort i byggebranchen. Vi er ikke færdige endnu med at sammenstrikke det, fordi der er alle mulige juridiske udfordringer i det. Men det arbejder vi målrettet på skal indføres som et værn imod social dumping. − Hovedpointen, som jeg vil sige til Blik og Rørs medlemmer, er, at det her er noget, der står langt oppe på min dagsorden som beskæftigelsesminister.

2019


> ASBEST − Jeg vil sige, vi lever i 2019, snart skriver vi 2020, og man skal ikke blive syg af at gå på arbejde og passe sit arbejde i Danmark. Vi er nødt til at hæve standarderne for de beskyttelsesniveauer, og det vil denne her regering målrettet gøre. Der er allerede et højt beskyttelsesniveau, men alligevel risikerer man at blive udsat for det, og der har vi jo brug for et stærkere arbejdstilsyn. Det er ikke, fordi Arbejdstilsynet ikke tager det alvorligt. De er bare systematisk blevet udsultet igennem de sidste fire år, og nu er det vores opgave at genopbygge Arbejdstilsynet og sørge for, at den arbejdsmiljøaftale, der blev indgået, bliver ført ud i livet, og at der ud over den også vil komme flere muskler til indsatsen. Jeg kan ikke sætte tal på på nuværende tidspunkt. Det har jeg ikke fået lov til af finansministeren.

WWW.BLIKROER.DK

Det er ikke, fordi Arbejdstilsynet ikke tager det alvorligt. De er bare systematisk blevet udsultet igennem de sidste fire år

− Vi er villige til at se på alle effektive redskaber, der kan forhindre at lønmodtagere bliver syge af at gå på arbejde. − Et decideret asbest-register er ikke noget, jeg har forholdt mig til tidligere, men jeg synes, det lyder som en spændende idé. Det vil jeg gerne kigge mere på. Hvad indebærer det, og har man registre over den slags ting og sådan noget. Det vil jeg tillade mig

11

at bede mit embedsværk om at prøve at kigge lidt på. Hvilke muligheder der ligger i det. − Jeg synes godt, man kan stille flere krav. Hvilke krav der skal være, kan jeg ikke lægge mig fast på nu. Det er jeg ikke nok forberedt til at være skråsikker på. Men jeg synes i hvert fald godt, man kan stille flere krav til især dem, der er bevidste om det. Dem som har en ond tro.

BLIK & RØR


LÆRLING

FRA CONGO TIL AALBORG Aboston Pascale Lwamwe var 15 år, da han kom til Danmark som flygtning fra Congo. Drengen med hårde opvækst og det barske liv er nu en ung mand og en målrettet VVS-lærling i Aalborg. Læs han historie her

Mit gode råd til andre flygtninge, der kommer til Danmark, er, at man skal vide, hvad man vil

– Der var engang, da jeg var 5-6 år, jeg gik med min far på gaden. Pludselig så min far en gruppe, der gik rundt i kvarteret og skød. Min far greb fat i mig og holdt mig over munden, og så gemte vi os bag en bygning, til de var væk. NR. 5

12

2019


Tekst Marie Brask Foto Michael Bro Rasmussen

A

boston Pascale Lwamwe fra Congo så sin mor for første gang, siden han var baby, da han stod i lufthavnen med sin storesøster. De var lige landet efter at være blevet familiesammenført. − Min mor blev skilt fra min far, da jeg var under to år. Jeg så hende først igen, da jeg var næsten 16 år, og hun hentede mig i lufthavnen i Danmark. Det var svært, for hver gang jeg så en mor og et barn gå sammen, så savnede jeg også min mor. Jeg kunne ikke kende hende, da jeg landede med flyet, men jeg havde set nogle billeder på Facebook.

Boede hos bedstefædrene Da Abostons mor og far blev skilt, boede Aboston og hans storesøster hos faren i Congo, hvor de gik i skole. Da faren døde, flyttede Aboston og søsteren ind hos farfaren og morfaren. − Først døde min farfar, og så døde min morfar i 2010. Så havde vi ikke noget sted at bo. Vi boede hos min moster i Congo, men der kunne vi ikke blive, for der var ikke plads. Så tog vi til Malawi for at finde vores mor, fortæller han. − Min storesøster og jeg havde hørt, min mor boede i Malawi. Vi fik hjælp at en, der kørte fra samme by som os og til flygtningelejren i Malawi, hvor hun boede. Hun kendte min mor, og vi fik at vide, at hun boede i

Dansk er lidt svært, fordi der er mange ord, der ligner hinanden. Man skal høre godt efter

lejren, men hun boede der ikke mere. Hun var allerede i Danmark, siger Aboston. − Vi fik taget en DNA-prøve i munden med en vatpind, og så tog de også en på min mor for at se, om vi var i familie. Det var den samme DNA. Så skulle vi vente og høre svar fra ambassaden, og så kunne vi komme med fly til Danmark, siger Aboston. Da Aboston kom til Aalborg, flyttede han ind hos sin mor og begyndte på sprogskole for at lære dansk. − Dansk er lidt svært, fordi der er mange ord, der ligner hinanden. Man skal høre godt efter, siger Aboston på sit nærmest fejlfrie dansk. Bagefter tog han 9. og 10. klasse og begyndte på teknisk skole efter 10.

I VVS-lære På basisåret troede Aboston først, han ville være elektriker, men det blev VVS-faget, der vandt ham.

– Aboston er meget seriøs i alt, han gør. Han har ikke travlt med at snakke om alt muligt lort han har lavet i weekenden, som andre lærlinge nogle gange gør, siger Torben Gregersen.

WWW.BLIKROER.DK

13

− Jeg har prøvet at være elektriker. Det var lidt kedeligt, man skal bare have nogle ledninger op i nogle vægge. Jeg synes, det er fedt at skrue nogle rør og få brugt kroppen, siger Aboston. Imens han fortæller, sidder han i skurvognen med sin tillidsmand og tidligere akkordholder Torben Gregersen på sin ene side og sin nuværende akkordholder Henrik Lennert på sin anden. − Folk tager godt imod mig, fortæller Aboston. − Alle de svende, jeg har gået sammen med, er rare og søde. De har hjulpet mig meget og vist mig, hvad jeg skal lave. Hvis jeg laver en fejl, så siger de ”Det går nok, det er første gang, du prøver det her. Du skal bare gøre dit bedste”, siger Aboston. − Det tog os lang tid at lære hans navn – han er faktisk blevet kaldt diverse amerikanske bynavne, og til sidst blev vi nødt til at skrive hans navn op på tavlen, for vi kunne huske det. Han faldt rigtigt godt ind i den humor, der er på en byggeplads, og efterhånden er han blevet god til at give igen, fortæller Torben. − Det er anderledes end i Congo. I Congo laver man ikke sjov med en, der er ældre end en. Det kan man godt her, siger Aboston. − Det har været spændende at arbejde med Aboston. Det er anderledes, at han kommer fra Congo. Vi har spurgt til, hvordan det er at arbejde heroppe, og hvordan det var at gå i skole dernede. Han fortæller, der nogle gange lød skud, mens han var i skole, og så måtte man flygte, fortæller Henrik. − Ja, nogle gange kunne vi bare sidde i klassen, og så begyndte nogen at skyde. Så skulle vi løbe hjem eller til nogen naboer. Det BLIK & RØR

>


LÆRLING kunne ske en gang om ugen og hvert fald flere gange om året, tilføjer Aboston. − Det er en anden måde at lære en ung mand at kende på, der kommer fra en anden kultur, siger Henrik. − Alle reagerer forskelligt, når jeg fortæller om min baggrund. Hvis jeg fortæller det til en, der er fra Congo, virker det lidt normalt med sådan noget, for de har selv oplevet det samme. Her i Danmark reagerer I anderledes, fordi I har aldrig set det før, siger Aboston og tilføjer: − Jeg har ikke noget imod, at folk spørger til det, der er sket, for jeg har selv lyst til at snakke om det. Nogle gange føler man, det er sådan en tung ting, og når man snakker med folk, så falder vægten på gulvet.

Vide hvad man vil

– Jeg var afhængig af telefonen. Hver gang der var pause, sad jeg med telefonen og skrev nogle SMS’er og sådan noget. Så fik jeg at vide, at det ikke var godt for en lærling at skrive på telefonen, når der var pause. Nu bruger jeg ikke telefonen i arbejdstiden, og når nogen ringer, når jeg har pause, siger jeg, de må vente, til jeg har fri , siger Aboston.

− Jeg kan godt lidt at gå på byggepladser. Dels på grund af akkorden, og dels fordi man ikke kører så meget. Man kører en gang, når man skal møde op, og en gang, når man skal hjem, i stedet for at køre rundt som med service. På service møder man heller ikke de samme mennesker hver dag, siger Aboston. − Han er lærenem, det må man sige. Det er ikke mange ting, der skal vises ret mange gange, for han kan passe sig selv.

Han er utroligt god til at høre efter, når man kommer med noget konstruktivt. Han skal nok blive dygtig engang, siger Torben, og Aboston tilføjer: − Jeg har lært at høre efter, for der, hvor jeg kommer fra, får man tæsk, hvis man ikke hører efter. Jeg har den der rytme med, at man skal høre efter. Aboston trives med at være i lære, gå på skole, styrketræne mange gange om ugen og gå i byen engang imellem. Selv om han på mange måder lever som en helt almindelig ung dansk mand, så er hans bevæggrunde helt anderledes. Hans barske fortid gør ham anderledes motiveret og målrettet. − Mit gode råd til andre flygtninge, der kommer til Danmark, er, at man skal vide, hvad man vil. Jeg gad ikke gå i skole, men det er mig, der kan motivere mine brødre og sige til dem, at de skal gøre det og det for at have et godt liv. Så jeg fandt ud af, jeg skal have en uddannelse, der kan hjælpe mig i fremtiden. Man skal have et mål. Da han bliver spurgt om, han vil rejse eller flytte, når han har får svendebrev om to år, svarer han med sin vanlige ro: − Det er lige meget, hvor jeg er. Jeg ved ikke, om jeg vil blive i Aalborg eller rejse til København eller andre steder. Der, hvor jeg får arbejde, er der, hvor jeg arbejder.

Der er to Congo'er: Den Demokratiske Re-

Der har altid været uroligheder omkring

publik Congo (tidl. Zaïre) og Republikken

magten i området. Det, der hed belgisk Con-

Congo ligger ved Congofloden i det vestlige

go, blev uafhængigt i 1960, hvor en enevæl-

Centralafrika. (Aboston kommer fra Den

dig diktator satte sig på magten. Han blev

Demokratiske Republik Congo.)

fordrevet i 1997 af en oprørsleder, der senere blev skudt. Det fik en uro i området til at

DR Congo:

bryde ud i lys lue og udviklede sig til det, der

Den Demokratiske Republik Congo er det

blev kaldt "den Afrikanske Verdenskrig", der

andetstørste land i Afrika med 78 mio.

involverede otte lande og 25 større væbne-

mennesker. Der er mere end 200 forskellige

de grupper. Krigen og efterspillet har kostet

etniske grupper og 700 lokale sprog. Det er

mindst 5,8 millioner mennesker livet, hoved-

omtrent på størrelse med Vesteuropa.

sagligt på grund af sygdom og sult. Det den krig, der har kostet flest menneskeliv siden

NR. 5

Kristendom er den mest udbredte religion.

Anden Verdenskrig. Den svage statsmagt

Området er rigt på mineraler som diamanter,

gør det muligt for militsgrupper, hærenheder

guld, kobolt og kobber foruden natur og

og krigsherrer at fortsætte med vold og

dyreliv.

menneskerettighedskrænkelser.

14

2019


ENERGI

NY ENERGIHÅNDBOG TIL HJÆLP OG INSPIRATION Den nye håndbog hjælper dig til at gøre energirenovering og -effektivisering endnu bedre. Håndbogen er gratis og kan findes på Blik & Rørs hjemmeside

D

H

I G G ERDBO EN ÅN 19

ge rlin å læ s p r i og ku ale fo ti e att er ten ns ætt po r a s es fo er g , d rels rv. bo en pa ve nd ch es rh hå ran g b g e en -b t o r o er vvs ge lige ru bo og orb lif i e erg en

e

ett

Klik ind på www.blikroer.dk/ Energihaandbog for at læse og downloade håndbogen

Brug som back-up

Håndbogen giver mulighed for et overblik over installationsopgaver med energioptimering i boliger og erhverv

Energihåndbogen kan understøtte og bibringe vvs-energiuddannede og elektrikere back-up, inspiration og hjælp til de opgaver, de møder i dagligdagen. Den

WWW.BLIKROER.DK

D

kan hjælpe vvs-energi- og elektrikerlærlinge i deres uddannelse ved at sætte fokus på energiforbruget og besparelsespotentialer i boliger og erhverv. Håndbogen kan desuden bruges på en række AMU-kurser for vvs-energi- og elektrikeruddannede inden for energiområdet Energihåndbogen stilles frit til rådighed for alle beskæftigede i branchen og kan downloades helt gratis på Blik & Rørs hjemmeside. Her kan du også bruge den som opslagsværk i de enkelte kapitler, der kan downloades enkeltvis.

20

en teknologiske udvikling og de mange nye muligheder i branchen gør, at ansatte og lærlinge skal have adgang til opdateret viden på energiområdet. Det mener Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne, som står bag en ny ’Energihåndbog’. Bogen er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Håndbogen giver mulighed for et overblik over installationsopgaver med energioptimering i boliger og erhverv. Dermed kan Energihåndbogen understøtte, at kvaliteten i det udførte arbejde med energirenovering og -effektivisering bliver endnu bedre, og at de løsninger, der leveres til kunderne, altid er af høj kvalitet.

15

BLIK & RØR


OK 2020

FORMANDEN FORUD FOR FORHANDLINGERNE Startnøglen er sat i, og motoren brummer. OK 2020 er godt i gang. I forrige nummer skrev vi om jeres forventninger efter dialogmøderne. Nu spørger vi formanden om hans forventninger

Den gamle overenskomst udløber 1. marts 2020, og op til den dato forhandles og konfereres der mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger på livet løs. I Blik & Rør har der været afholdt dialogmøder, hvor medlemmer har kunnet komme med deres idéer og indspark til, hvad der er vigtigt for dem, og hvad Blik & Rør kunne tage med til forhandlingsbordet. Det kunne du læse om i det forrige nummer af Blik & Rør. Der er også indsendt overenskomstforslag til hovedbestyrelsen fra forbundets afdelinger og kredse. Disse forslag skal behandles i starten af september på en fælles OK-konference med Dansk Metal og bagefter godkendes i hovedbestyrelsen. I dette nummer har vi spurgt formanden i Blik & Rør, Henrik W. Petersen, hvad han har gjort sig af tanker forud for forhandlingerne og efter dialogmøderne. – Fordi det er op til forhandlingerne, kan jeg ikke tale specifikke ting, men kun i generelle termer, begynder forbundsformand Henrik W. Petersen. NR. 5

Glenn Axen, 48, Albertslund VVS ”Ville klart gå efter muligheden for tidligere tilbagetrækning, men da jeg har været med i vores OK-pensionsordning i mere end 30 år, så kan jeg trække mig som 62årig, hvis der er penge til det, så derfor ville jeg også gerne have mere i pension. Men for alle dem, der ikke har mine muligheder, ja, så ville jeg gå efter det første og flere penge, så man selv kan indbetale ekstra til pensionen.”

16

– Men jeg vil sige, at jeg tager udgangspunkt i det, der er blevet sagt ude på de dialogmøder, vi har afholdt, og de indsendte overenskomstforslag fra forbundets afdelinger og kredse. Her kan man dele emnerne op i tre: Løn, uddannelse og pension, siger Henrik W. Petersen.

Løn – Med den nye forsøgsordning på akkord-området åbner det op for, at vi for første gang i mange år kan forvente nogle reelle overenskomstforhandlinger på området. Der har vi været lidt fastlåst igennem mange år, og der er ting, vi ikke har kunnet få rettet til på den ene og den anden side af bordet, fordi det har været så fastlåst. Der har jeg en formodning om, at vi får løsnet op og får tilpasset vores prislister og overenskomst til, hvad tiderne er i dag, siger Henrik W. Petersen og tilføjer: – Løn er mange ting. Det er ikke kun mindstebetaling. Der er søn- og helligdag og fritvalgskonto, overtidstillæg, diverse genetillæg osv. – det er også en del af lønnen. Det skal man jo huske. Så selvfølgelig 2019


Tekst Marie Brask Foto Marie Brask

– Det er altid vigtigt at være i tæt dialog med medlemmerne, siger Henrik W. Petersen.

Michael Elsner, 58, Frederiksen VVS, Aarhus ”Social dumping mener jeg, at vi skal bekæmpe kraftigt, ellers dør vores erhverv totalt.” er der nogle muligheder, hvor der er noget, vi kan skrue på.

Uddannelse

område. Vi er og skal fortsat være de bedst kvalificerede og bedst uddannede. Her halter det lidt med efteruddannelsen, på grund af måden systemet er skruet sammen, muligheder og beskæftigelsen i branchen. Her kan vi jo se på, hvordan man eventuelt kan gøre tingene lidt anderledes og bedre, siger Henrik W. Petersen.

Pension – Her er der to ting, der er de gennemgående. Den ene er, at folk gerne vil have hævet procentsatsen. Den anden er, at man ønsker øgede muligheder for lidt færre arbejdsdage i sine senior-år. Her er det muligt at kigge på, om der måske er nogle muligheder på de

– Der er ingen tvivl om, at hvis vi som fag fortsat vil udvikles og være inde i den gunstige udvikling, vi er i, så skal vi hele tiden have fokus på uddannelse. Vi skal hele tiden sørge for, at vores grund- og efteruddannelse er helt opdateret. Det er efter min bedste overbevisning måden, vi bedst muligt konkurrerer mod udenlandsk arbejdskraft eller andre brancher på, som gerne vil ind på vores WWW.BLIKROER.DK

to områder at forhandle om. Der findes allerede nu i overenskomsten en senior-aftaler med mulighed for, at man kan tage nogle fridage og bruge sin pension til at betale for det. Der er en mulighed for, det kan være en vej at gå, siger Henrik W. Petersen.

Fortrøstningsfuld – Forventningerne og mulighederne for at finde en løsning er steget med hvert fald 50 %, efter vi har lavet den aftale om det tidsbaserede akkordsystem. Dog tror jeg ikke, det bliver ”smooth sailing”. Jeg tror, det bliver nogle langstrakte forhandlinger, men jeg tror samtidigt også på, at alle parter ønsker at opnå et resultat, som er tilfredsstillende.

Henrik Kjærager Kanstrup, 55, DTEK, Støvring ”Nedslidning er noget, der rammer mange i vores branche, og vi skal blive ved i mange år, så den er vigtig. Men det er social dumping også.”

17

BLIK & RØR


KAMPAGNE

Branchefællesskabet for arbejdsm i Bygge & Anlæg

FAKTA OM INDRETNING AF SKURVOGNE OG LIGNENDE

Mobil letvogn

mand-dage, skal der stilles faciliteter til Blik- og Rørarbejderforbundet tager på uanmeldte Hvis man på forhånd ved, at firmaets opgaver højst varer 14 dage med maks. 4 personer, så må der gerne bruges rådighed. Man kan løse det på flere måmobil letvogn. skal være indrettet formålet, besøg på arbejdspladser medDen fjernvarme detil næste der; måske er der en egnet bygning tæt så den funktionsmæssigt svarer til en skurvogn. uger for at kigge på forholdene med skurvogne. Er de på, hvor man kan bruge deres faciliteter? I en mobil letvogn kan pladsen være lidt mindre Ellers er den typiske løsning at opstille en end i almindelige skurvogne. i orden derude i landet, eller skal der strammes op? skurvogn. En skurvogn skal have rindende varmt og koldt vand, bade- og omklædningsfaciliteter, et separat spiserum og to skabe til hver ansat.

E

r skurvognsforholdene i rådighed, og det må ikke ligge længere end orden der, hvor du lægger 5 minutter væk. fjernvarme? Er der overhoHvis arbejdet varer længere end Indeklima og spiserum Krav til skurvognsfaciliteter vedet en skurvogn? Sidder tre dage, eller hvad der svarer til seks siger,de at ting, skurvognen skal stå i umidEn skurvogn kan se ud og indrettes på forskellige måder. Der Reglerne skal dog være som er markeret på tegningen du i firmabilen og spiser(se dinmere herom i www.haandbogen.info). delbar nærhed af byggepladsen og være på madpakke? Møder du på arbejde allerede i arbejdstøjet, fordi der ikke er omklædAdskilt omklædning og spiserum Badefaciliteter med ningsmulighed? Burde du faktisk have en omklædningsmulighed. Skal kunne aflåses, såfremt skurvogn dér, hvor du arbejder? 2 skabe til hver ansat kvinder og mænd benytter Blik- og Rørarbejderforbundet tager i samme skurvogn uge 35-36-37 på uanmeldte besøg på arbejdspladser, der beskæftiger sig med fjernvarme, netop for at undersøge om skurforholdene er i orden. Det er i stigende Plads til alle grad tilfældet, at VVS’ere, der arbejder med fjernvarme, ikke har de lovpligtige forhold at arbejde under. 1 håndvask pr. 5 ansatte Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for, at de nødvendige faciliteter er til stede.

Det siger reglerne

Sikre adgangsveje til skuret

På denne tegning fra Særlige regler Uanset hvor, hvor mange og hvor længe Branchefællesskabet for Bygge og Anlæg Der ertilsærlige ved arbejde, derskurvogn kan indebærer udsættelse kanregler du hurtigt se, om din lever op til kravene.for en række der arbejdes, skal der altid være et toilet farlige stoffer og materialer. I forbindelse med saneringsarbejde og håndtering af bl.a. PCB, bly, asbest, epoxy, isocyanat, kloakarbejde og asfalt NR. 5 2019 18 skal der etableres helt særlige hygiejnefaciliteter, som rækker ud over de almindelige regler for indretning af skur-


Tekst Marie Brask Foto Michael Bo Rasmussen

> FAKTA Fra d. 26. august til d. 13. september kommer Blik & Rør uanmeldt på besøg på arbejdspladser, der beskæftiger sig med fjernvarme. Tag godt imod dem. Dette har du krav på: Du har altid krav på adgang til et toilet. Varer arbejdet længere end 3 dage, eller hvad der svarer til seks mand-dage, har du krav på adgang rindende varmt vand, bad, omklædning, to skabe pr. mand og separat spiseplads. Luftkvalitet og temperatur skal være i orden. Dette gør du, hvis forholdene ikke er i orden: Du skal rette henvendelse til Blik & Rør kommer på uanmeldt besøg på fjernvarmearbejdspladser landet over. Målet er at sikre, at alle har de velfærdsforanstaltninger, de har krav på.

din arbejdsmiljørepræsentant eller din kreds i Blik og Rør. Du finder nummeret til din kreds på siden ”Hvem er hvem” her i bladet. VIL DU VIDE MERE? På www.bfa-ba.dk kan du finde masser af information

plads fra første dag. Der skal være plads til alle i skurvognen, der skal være godt ventileret, isoleret, og temperaturen skal være mindst 18 grader. Værktøj, materialer og lignende må ikke opbevares i rummene. Spiserummet skal være adskilt fra omklædningen, der skal være god plads og mindst ét vindue, der kan åbnes. Der skal også være et køleskab og mulighed for at varme mad og vand til f.eks. kaffe. Hvis der er tale om en opgave, der ikke strækker sig over to uger, og der højest er fire beskæftigede, kan der benyttes en mobil letvogn, som er lidt mindre end almindelige skurvogne. WWW.BLIKROER.DK

om arbejdsmiljø inden for

Kampagnen Blik & Rør vil tage rundt i hele landet denne sensommer og se på, om vores medlemmer har de faciliteter til rådighed, som de har krav på. Ved hvert besøg udfyldes et skema om forholdene på arbejdspladsen, og om der skal tages opfølgende aktion. Ved samme lejlighed vil Blik & Rør også have branchevejledningen for fjernvarme med og vil tjekke om f.eks. kanalerne rundt om rørene er, som de skal være. Tag godt imod dem, når de kommer forbi din arbejdsplads – og stil de gode spørgsmål, du kommer i tanke om!

19

bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrev. Du kan også hente deres app gratis.

BLIK & RØR


TIPS & TRICKS

GØR DET SVÆRT FOR TYVEN Der er få ting, der er mere frustrerende end at komme ned til sin varebil, og så har tyven været der! Her får du 4 tips til, hvad du kan gøre for at gøre livet surt for tyven

ØV, DET ER IRRITERENDE, når en pilfinger har været ”på besøg” og ”lånt” dine ting i firmabilen! Heldigvis er der ting, du selv kan gøre for at stoppe tyven – og endda få dine ting tilbage. Selvfølgelig husker du at låse din bil, når du går fra den. Men vidste du, at langt de fleste tyverier fra varebiler sker fra de biler, hvor varerummet kan åbnes fra kabinen? Hvis du slår dén knap fra, gør du det langt sværere for tyven. Så skal han ud på gaden, hvor alle kan se ham, for at komme ind til dit værktøj. Det er også en rigtig, rigtig god idé at mærke værktøjet – også de ting, der ikke er så dyre – for det kan blive den lille ting, der fælder gerningsmanden. Det er ikke nok at spraymale værktøjet i en hidsig farve eller indgravere navn. Politiet kan ikke nødvendigvis finde dig, når de finder dit værktøj, ud fra dét. Den bedste idé er at bruge usynlig mærkning også kaldet DNAspray. Det koster omkring 10-20 kr. pr. værktøj at mærke. Du putter lakken, spray eller væsken på dine ting 2-3 steder. Koden registreres hurtigt online i en database, politiet kan slå op i, når de finder stjålet værktøj. Det er en engangsudgift, der sikrer, at tyven får overordentligt svært ved at slippe for straf, og du kan få dit værktøj tilbage.

NR. 5

20

2019


1

K LÅS OG LU og luk Lås bilen, fra når du går alle ruder, ppen i ktiver kna bilen. Dea rene er låser dø kabinen, d t met op. Sæ til varerum s lå e g en hæn eventuelt ren. på sidedø

3

2

TØM SELV BILEN Tøm din bil for det nyeste og mest værdifulde værkt øj hver dag ved fyraften, for de fle ste indbrud sker om natten. Medbring kun det værkt øj og udstyr, der skal bruges for at udføre en opgave.

STYR PÅ VÆRKTØJET Hav en opdateret liste over dit værktøj med serienumre osv. – gerne med fotos. En rigtig god idé er at mærke værktøjet med DNA-spray, for på den måde kan stjålet værktøj spores. DNA-spray eller lak kan købes på nettet eller i byggemarkedet og er nemt at registrere.

WWW.BLIKROER.DK

4 PARKÉR KLOGT ærksom på, hvor og opm Vær op hvordan du parkerer. Parkerer du fx n ande en eller mod et træ, stakit, en mur at n bil, vil det ikke være muligt for tyve ér åbne dørene ind til varerummet. Park hvor , sted igt synl gerne bilen et den kan ses, så tyven vil frygte overvågning.

21

BLIK & RØR


MED PÅ JOB

VVS’ERE I VAN

Jesper, Thomas og Ronnie er et sjak ud over det sædvanlige. De har et ualmindeligt godt sammenhold, og de er nogle vandhunde, der der arbejder ved vandet, holder fri på vandet og bader i vandet i Københavns Havn NR. 5

J

esper, Thomas og Ronnie har god kemi. Den gode stemning er til at føle på, når de tre gutter fortæller om deres hverdag og arbejde sammen. Og om alle de ting, de laver sammen i fritiden. De har arbejdet længe sammen på Danmarks største boligbyggeri, der er ved at blive opført i Sydhavnen disse år. Jesper Jørgensen har været længst i gang derude og kan til november fejre fem år på pladserne ved Frederiks Brygge. Thomas, der er akkordholderen, har

22

været der i tre et halvt år. Ronnie er den nyeste mand med ”kun” to år i sjakket.

Fem år samme sted − Da jeg startede med at arbejde herude, var der ikke en skid. Det var industrihavn. Det hele har udviklet sig meget de sidste fem år, siger Jesper. − Vi sendte vores gamle formand på pension, som havde været det samme sted i fem år. Dengang tænkte vi: ”Fem år! Man kan da ikke være det samme sted i fem år!” 2019


Tekst Marie Brask Fotos Andreas Bro

NDET

> SJAKKET VVS: ENCO A/S – VVS  Thomas Larsen, 41, akkordholder

laver vi noget på ét sted, så er det økonomien på dét sted. Er du tolv mand spredt over det hele, så skal du holde tungen lige i munden nogle gange, siger Thomas.

Fælles interesser I øjeblikket er de tre mand i sjakket. Ronnie Kofoed går og monterer i lejligheder, Jesper tjekker, hvor skaktene skal være, borer huller og laver afløbene, og Thomas præ’er shunter til gulvvarmen. − Det fede er, at det ikke er én ting, du laver. Det er mange sager, så du føler, du kommer et nyt sted hen hver gang. Det er vigtigt, at du ikke bare pløjer derudad med de samme ting, til du er ved at brække dig, siger Jesper og tilføjer: − Men hvis jeg ikke havde mine kollegaer, var jeg ikke blevet her. Det er en god akkord, men det, at vi har de samme interesser og det sammenhold, vi har, gør det superfedt. Det er ikke bare noget med, at man møder om morgenen og skrider klokken tre. Nogle gange bliver vi hængende og får en fyraf-

> OPGAVEN Frederiks Brygge, Københavns sydhavn Byggeriet omfatter ca. 1.300 boliger, ungdomsboliger, daginstitution, butikker, caféer m.m. – i alt 120.000 kvm bolig og erhverv. Det er en tidligere industrigrund på 80.000 kvm, der ligger mellem Vasbygade, HC Ørstedsværket og kanalen ”Frederiksholmsløbet”, der omdannes til en ny bydel. Hovedentreprenør: WR Enterprise Bygherre: Nordea Ejendomme

tensøl, eller også går vi ud og spiser eller tager en tur i båden, siger Jesper. Thomas er enig: − Det helt særlige for os er vandet. Vi har både her i havnen, og det er her, vi er hver eneste dag fra morgen til aften. Vores interesser ud over arbejdet er meget her i området.

Da jeg startede med at arbejde herude, var der ikke en skid. Det var industrihavn. Det hele har udviklet sig de sidste fem år

Jesper Jørgensen, 36 Ronnie Kofoed, 37

… og nu står man her og har selv været her så længe, siger han. − Der var ikke nogen, der vidste, det ville vare så længe. Vi startede med en opgave, og så kom den næste og den næste. Vi fik mere og mere at se til, og så skulle vi mande op. Vi har været 20 mand igennem systemet herude og tolv samtidigt, da vi var flest, fortæller Thomas Larsen. – Det har været et kæmpe puslespil for os. Det er forskellige byggerier i samme område, så vi skal holde sagerne adskilt. Fordi WWW.BLIKROER.DK

Det er et kæmpebyggeri, der er under oprejsning på den gamle Lemvig-Müller industrigrund i den sydlige del af Københavns Havn. Det er sammenlagt 11 byggeopgaver, som sjakket har arbejdet på gennem årene.

23

BLIK & RØR

>


MED PÅ JOB Både Jesper og Thomas har både lidt længere væk i havnen, og Jesper har endda haft en husbåd lidt længere nede af havnen, hvor han sejlede til og fra arbejde. Selv om Ronnie ikke har en båd, er han fast dæksmatros. − Man kunne måske en dag godt tænke sig en båd efter at have været ude med dem. Nu må vi se, siger Ronnie, der ikke udelukker, at han kunne finde på at begynde at spare op til en.

Svømmet hjem fra arbejde Vandet er halvdelen af deres liv, så de mødes i fritiden, så meget de kan, og sejler rundt sammen. De har sågar svømmet hjem fra arbejde nogle gange. De har også holdt 50-års fødselsdag for en kollega, hvor de havde gjort en tømmerflåde klar i vandet foran pladsen til fødselaren. − Vi havde linet det helt store op med musik og parasoller og det hele, og så sejlede vi rundt i Københavns Havn, fortæller Jesper. − Vi har også repareret et par både herude efterhånden, siger Thomas. − Også for vores hovedentreprenør. De købte en lille speedbåd, og så gik den i stykker, og vi er efterhånden også ret gode til at lave både også jo, så vi blev lige headhuntet til det, fortæller Thomas. De fik lov at tage båden op på land i havnen, og så brugte de en weekend på at stå og reparere den.

Flad struktur − Vi har et godt samarbejde med hovedentreprenøren. Vi har lært dem rigtigt godt at kende, vi snakker godt sammen og får det hele til at fungere. Vi har trods alt gået sammen i de her fem år. Vi har da også hyg-

Sjakket holdt 50-års fødselsdag for en kollega med en tømmerflåde, parasol og musik (Privatfoto). NR. 5

− Da vi havde rejsegilde for lidt tid siden, fortalte bygherren, at VVS’erne har gået og trukket 11 km afløb herude. Så tænker man: Det er sgudda meget godt gået, siger Jesper.

get med dem, for det er meget vigtigt, at man kan godt sammen. Selvfølgelig har der været nogle kontroverser. Det er der jo altid på en arbejdsplads, siger Jesper. − Vi går på kompromis, som man gør så mange andre steder, men det er lidt nemmere at komme igennem med tingene her. Vi bliver hørt. Det er superfedt, og det gør dagen noget nemmere. Man kommer igennem med nogle ting, og der er ikke så mange diskussioner, tilføjer Thomas.

Ikke noget tøseværk

at man skal opføre sig ordentligt, respektere hinandens særheder, og der skal være plads. Det er ret vigtigt, og vi står meget stærkt efterhånden, siger Thomas. Jesper er helt enig: − Ja, der er ikke nogen, der får lov til at gå og snakke dårligt om andre, så tager man det op. Hvis du er i et sjak, der for eksempel er ved at bygge et kæmpe højhus, hvor de går 30 mand, så kan det godt give fnidder. Så bliver det noget tøseværk. Det er der ikke noget af her. På et tidsDet helt særlige punkt var vi ti i sjakket, og for os er vandet. vi var meget forskellige alle Vi har både her, sammen. Men et eller andet og det er her, vi sted er vi også lige. Vi laver er hver eneste sgu det samme, og vi har dag fra morgen hygget os.

Den gode tone og det gode samarbejde skinner også igennem mellem de tre i sjakket, selv om man selvfølgelig altid kan til aften. Vores have dårlige dage. interesser ud − Vi har da dage, hvor Hver dag noget nyt over arbejdet vi snerrer lidt ad hinanden Sjakket fortæller, at de har og måske har nogle konmødt kollegaer fra gamle er også her i troverser. Så hiver vi lige sjak, der har bemærket området fat i hinanden og tager en den måde, det her sjak er sodavand og finder løsanderledes på. ningen. Næste dag er der Ronnie, der er nyeste ingen, der bærer nag, siger Jesper. mand, fortæller, at han heller ikke har − Har man en dårlig dag derhjemme, så er prøvet samme kammeratskab i et sjak. det godt at komme på arbejde. Der er altid − Jeg har arbejdet syv år i Norge med et glad smil. Det er vi rigtigt gode til. Jeg har VVS-arbejde i nybyg. Da jeg gik på pladser lært meget herude om, hvordan man er en i Norge, var der overhovedet ikke det samgod kollega. Jeg har været stor fortaler for, me kammeratskab, siger Ronnie.

24

2019


− Alle vores styringer er dimensioneret ned til det mindste. Vi bruger stor set ikke noget energi på at varme en hytte op. Der går måske 30 liter igennem noget, der før i tiden hed 1400 liter eller 3000 liter vand, fortæller Thomas, der her præ’er en af de mindst 1500 shunter, han har lavet.

− Jeg tog til Norge, for der var arbejde, og så tog jeg hjem igen, da det ikke var mig mere. Det blev i alt til syv år i Norge, fortæller Ronnie, mens han arbejder.

> FAKTA Byggeriet på Frederiksbrygge er lavenergi-byggeri. På tagene ligger der solceller, og bag murværket ligger der plader af isoleringer. Det er ikke ren beton, der bygges med, men beton blandet op med flamingokugler, for det isolerer meget bedre.

Det var ikke svært at overtale vandhundene til at hoppe i havnen til ære for fotografen i pausen.

− Hver dag bringer altid noget nyt herude. Af en eller anden mærkelig årsag jeg tror bare, vi søger det, siger Thomas. Det kunne for eksempel være en meget hyggelig sejlads, som den de havde i fredags. Der sejlede de gennem Københavns Havn, som de har gjort så mange gange før, men denne gang var det ikke, som det plejede. Normalt er der fuld hammer på, men det var der ikke i fredags. Det var stille og rolig hygge på båden. − Vi lagde til og drak noget irish coffee, fik noget god mad og sejlede hjem, da det blev mørkt. Lanterne var tændt, og vi gav hinanden en krammer og sagde tak for i dag. Og så tog vi hver til sit, fortæller Jesper. WWW.BLIKROER.DK

− Vi ses privat, og vi ses meget. Der er nogle dage, man ser sine kollegaer mere, end man ser sin familie, siger Jesper, der går længst mod højre.

25

BLIK & RØR


KURSUS

Tekst og foto Marie Brask

Det er jo væsentligt, at når man diskuterer problemer og løsninger, at det er den samme information, man får

Stemningsbillede fra sidste års supplerende AMR-kursus i Roskilde med forbundssekretær Søren Schytte for bordenden.

TID TIL ARBEJDSMILJØ

Nu er det blevet tid til de supplerende arbejdsmiljøkurser. Som noget nyt vil to af kurserne blive afholdt sammen med arbejdsgiverne − og som altid kommer kurserne rundt i hele landet Som arbejdsmiljørepræsentant er det altid vigtigt og relevant at komme til de supplerende arbejdsmiljørepræsentant-kurser, som Blik- og Rørarbejderforbundet afholder. Her kan du få genopfrisket reglerne, vendt problemer på din arbejdsplads, du måske går og tumler med, og måske få inspiration og nye idéer til, hvordan arbejdsmiljøet kan blive endnu bedre der, hvor du arbejder. Blik & Rørs forbundssekretær Søren Schytte har i flere år afholdt kurserne i hele landet, og i år som noget nyt afholdes to af kurserne sammen med TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Sammen med arbejdsgiverne − Vi hilser det meget velkommen, siger Søren Schytte. − Vi har nu indgået en aftale med vores arbejdsgivere om, at nu prøver vi i første omgang at se, hvordan det går. De er jo underlagt de samme forpligtelser til at overholde arbejdsmiljøet, og de har også en interesse i færre arbejdsskader, mindre NR. 5

nedslidning og trivslen i virksomhederne, siger Søren Schytte og fortsætter: − Det er jo væsentligt, at når man diskuterer problemer og løsninger, at det er den samme information, man får, så man har de samme forudsætninger. Arbejdsmiljø er en fælles udfordring, som vi deler med vores arbejdsgivere. Arbejdsgiverne kan ikke løse det alene. Vi kan ikke løse det alene. Dét her er noget, vi skal løse i fællesskab. Derfor er det en særdeles god idé, at vi nu også har kurserne i fællesskab.

Forsøgsbasis Til at starte med bliver der tale om to møder af de i alt seks over hele landet, der bliver med deltagelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne. Der er tale om en forsøgsordning, hvor TEKNIQ Arbejdsgiverne kan se og evaluere efterspørgsel og kvalitet og vurdere, om det er noget, de gerne vil fortsætte med og sammen med Blik & Rør udvide til at dække hele landet. – Jeg tror og håber da meget på, at arbejdsgiverne vil se det her som et positivt

26

tiltag, som de gerne vil øge samarbejdet omkring, så vi højere grad får dækket hele landet med fælles kurser, siger Søren Schytte og afslutter med en opfordring: − Kære arbejdsmiljøDu meld er dig t repræsentanter, kom il på blik roer.dk til kurset til gavn for / AMRku rser20 19 dig selv, virksomheden og dine kollegaer.

> HER AFHOLDES KURSERNE Med TEKNIQ Arbejdsgiverne • Silkeborg ..................................3. okt. • Glostrup ................................ 18. nov. Almindelig Blik & Rør-regi • Middelfart ...............................24. okt. • Næstved ...................................5. nov. • Rønne .........................................6. nov. • Aalborg ................................... 14. nov.

2019


FERIEBILLEDER

Tekst Marie Brask

Faglighed på ferien Nu er sommeren forbi, og for langt de fleste af os er hverdagen kommet tilbage. Men selv om man holder ferie med krop og sjæl, ligger fagligheden jo stadig derinde og følger med. Det sker tit, man falder over nogle pudseløjerlige løsninger en kollega i et andet land har valgt, for eksempel, og så skal man liiige have et billede af det. Det kan være en meget kreativ vandlås, måske en rigtig flot tagrende, eller måske noget helt tredje? Send os det billede, du tog af noget fagligt sjovt eller anderledes, da du var på farten. Det kan være, vi tager det med i bladet, så dine fagfæller kan se med. (Det behøver ikke nødvendigvis være fra den seneste ferie, naturligvis.) Send os billedet og lidt om, hvor det er taget henne, og hvem du er til mbr@blikroer.dk eller på 5153 0851

THOMAS BREDGAARD ROTHENBORG Det her billede har Thomas Bredgaard taget ved den campingplads i Rothenborg, Sydtyskland, hvor han holder ferie.

KARSTEN STOKHOLM

RICKY MADSEN

Karsten Stokholm var ude og gå en tur med familien om aftenen på Rhodos, da han faldt over denne her installation. En anderledes brug af telestater.

Ricky Madsen faldt over denne her kreative rørføring på en restaurant på Kreta denne sommer.

ASGER KRISTIANSEN Det her sjove toiletrum er en del af Kalyvesstenhuset i byen Koumos på Kreta, hvor Asger Kristiansen er på ferie. Huset og restauranten er dækket af sten over alt. Vægge, parasoller, havelamper og, ja, toiletter, er dækket af sten.

STEEN DAN LYKKE I den lille fiskerby Amed på Balis østkyst faldt Steen Dan Lykke over denne her sjove vandhane på en restaurant.

WWW.BLIKROER.DK

27

BLIK & RØR


INVITATION

HVORDAN SIKRER VI ET SUNDT INDEKLIMA I DE DANSKE INSTITUTIONER? Blik- og Rørarbejderforbundet inviterer til indeklimakonference på Christiansborg. Her vil politikere, eksperter og meningsdannere sætte fokus på problemerne i de danske børneinstitutioner og skoler Undersøgelser viser, at luftkvaliteten er alt for dårlig i mange folkeskoler og daginstitutioner. Vi ved samtidig, at indeklima har stor indflydelse på både børn og voksnes trivsel, koncentration og indlæringsevne. På trods af det er der i dag ikke lovkrav om, at skoler og institutioner skal inspicere eller rense deres ventila-

tionsanlæg- og kanaler. Derfor sætter Blik- og Rørarbejderforbundet fokus på problematikken ved en konference på Christiansborg, hvor en række eksperter, meningsdannere og politikere sammen vil prøve at finde løsninger på, hvordan vi sikrer et bedre indeklima i danske institutioner.

Der vil være oplæg af blandt andet direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø, Jannie Moon Lindskov, og læge og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Torben Sigsgaard. I den politiske paneldebat efterfølgende vil blandt andet Carsten Kissmeyer (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Mona Juul (K), Henrik Møller (S), Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF) deltage. Du kan læse mere, se det opdaterede program og melde dig til på www.blikroer. dk/Indeklimakonference. Det er gratis at deltage.

>

HVOR?

Fællessalen på Christiansborg

>

HVORNÅR?

Onsdag den 4. september kl. 13:00 - 16:00

e tilmeld Du kan ratis på g n e c feren dig kon

.dk/ likroer www.b konference ma Indekli ser al plad set ant n ræ g Be d dig! – skyn

NR. 5

28

2019


D DINE INDSEN ER OG BILLED ÆMIER VIND PR G RØR IK O FRA BL

Tekst Marie Brask Foto Privat

GODT HÅNDVÆRK -

>

HVEM

Mads Tvarnø, 47, uddannet smed i 1993. Skiftede til rørsmed for tre

”DET DER

år siden. Mads har været på denne byggeplads siden marts 2018.

har været det sværeste, har også været det fedeste ved at arbejde herude: At man skal tilpasse sit arbejde rundt om alt det, de andre går og laver. Så må man være kreativ, tænke selv og få tingene til at fungere.

>

HVAD

På billederne ser du køle- og varmesløjfer, som Mads Tvarnø og hans kollega Søren Olsen har sat op. Kemp & Lauritzen har 14 VVS’ere tilknyttet BIO 4, hvor alt VVS skal laves skal laves; brandvand, sprinklere, brugsvand osv. Bygningen af forbrændingsanlægget har været Danmarks største byggeplads de sidste tre år.

>

HVOR

BIO 4: DET NYE AMAGERVÆRK

BIO 4 forbrændingsanlæg, som ligger

På Danmarks største byggeplads går Mads Tvarnø rundt og sætter blandt andet køle- og varmesløjfer op. Vi synes, I også skulle se hans og kollegaernes gode håndværk

kan læse meget mere om byggeriet

på den nordligste del af Amager. BIO 4 er et nyt anlæg, der bygges i forbindelse med omstillingen af Amagerværket fra kul til grøn el- og varmeproduktion. Målet er, at al produktion skal ske på bæredygtig biomasse. Du og projektet på www.hofor.dk/baeredygtige-byer/amagervaerket.

”DET ER

fedt at kigge på sit arbejde og tænke ”yes. Det fik vi lige sat op, det der.”

WWW.BLIKROER.DK

29

BLIK & RØR


BOSS LADIES

ROLLEMODELLER SKAL BRYDE MØNSTRET Boss Lady og VVSlærling Louise Tingvold Jensen skrev afsluttende opgave på EUX om kvinder i håndværkerfag. Hun mener, at rollemodeller og fokus er vejen frem, hvis man skal have flere kvindelige lærlinge NR. 5

I

dag er der 33 kvindelige VVS’ere, der er medlem af Blik & Rør. Deraf er de 13 lærlinge. Kvinder udgør med andre ord 0,4 procent af VVS’erne. Louise Tingvold Jensen har netop afsluttet gymnasiedelen af sit studie med en større skriftlig opgave om kvinder i mandefag.

En Boss Lady Louise Tingvold Jensen er EUX-studerende og mangler nu blot sin svendeprøve til december, før hun er udlært VVS- og energispecialist. Samtidigt er hun også en

30

Boss Lady. Boss Ladies er et tiltag for at få flere unge piger og kvinder til at vælge en erhvervsuddannelse, hvor kvindelige lærlinge tager rundt og fortæller om at være kvinde i mandefag. − Jeg tror, man har større tendens til at tage det ind, hvis man kan se folk være i det, fortæller Louise Tingvold Jensen og tilføjer: − Derfor sagde jeg ja til at være Boss Lady lige med det samme, for det er et megafedt initiativ! Der er ikke nogen, der oplyser elever om det, og hvis jeg kan være med til at få flere kvinder ind i faget, så er det noget, jeg har lyst til at være en del af.

2019


Tekst Marie Brask Foto Marie Brask/Andreas Bro

Louise Tingvold Jensen er aktiv Boss Lady for VVS-faget. Hun tager blandt andet rundt på folkeskolerne og fortæller om, hvordan det er at være kvinde i et mandefag.

Nu er det nu engang sådan, at kvinder er mindre bygget og knap så stærke. Men hvis du har stædigheden med, så er det min erfaring, at man kan komme rigtigt langt − Jeg tror, at der er behov for at blande tingene og behov for nytænkning. Jeg tror, den måde kvinder tænker på, er anderledes og vil skabe nye situationer og måder at løse tingene på i håndværksfagene, siger Louise Tingvold Jensen.

Stædighed − Jeg tror, grunden til, at der er så mange færre kvinder i VVS-faget, er, at det er fysisk hårdere. Nu er det nu engang sådan, at kvinder er mindre bygget og knap så stærke. Men hvis du har stædigheden med, så er det min erfaring, at man kan komme rigtigt langt. Man skal tænke ”Det er det her, jeg vil, det er min fremtid”. Så har man en anden energi, når man går på arbejde. Man skal tro på sig selv, og man skal være stædig, siger Louise Tingvold Jensen og tilføjer: − Man skal generelt være stålfast, for der er en jargon og nogle faste idéer om, hvordan man er, når man er f.eks. VVS’er, som piger måske ikke kan se sig selv i, siger hun.

Brug kvinderne i faget

Erhvervsskolerne

Fokus på og oplysning om kvinder i faget er netop det, som Louise Tingvold Jensen mener, skal være vejen frem, hvis man vil have kvinder til at bidrage til manglen på erhvervsuddannede, der vil blive et problem inden for de næste ti år. − Det overraskede mig, at det ikke er ret lang tid siden, at det er blevet okay at vælge anderledes eller utraditionelt, når man vælger uddannelse. Det er ikke mere end 10 år siden, vi fik sat fokus på, at vi kan bruge kvinderne i andre fag og på andre måder end til at gøre de huslige ting, siger Louise Tingvold Jensen om researchen til sin opgave.

Ud over at have rollemodeller og oplysning om mulighederne mener Louise Tingvold Jensen også, at erhvervsskolerne skal lave en grundlæggende ændring. − Jeg har været i tvivl på nogle af de steder, jeg har været, om de overhovedet er interesserede i, at der kommer piger på uddannelserne. Hvis du er på rundvisning på en skole, er det vigtigt, der er noget, der signalerer, at man er velkommen – som for eksempel toilet- og omklædningsforholdene. Vi skal ind og have fat på erhvervsskolerne og deres måde at styre tingene på, tror jeg, siger Louise Tingvold Jensen.

WWW.BLIKROER.DK

31

Fremtidens VVS-kvinder

− Jeg håber, at der om ti år vil være flere kvindelige VVS’ere, men jeg er ikke sikker på, det sker. Jeg tror, vi mennesker er svære at få til at ændre vores menneskesyn, så jeg tror, det kan være rigtigt svært at få flere kvinder til at ville blande sig i mandefagene, siger hun. Louise Tingvold Jensen er dog ikke i tvivl, når det kommer til at nå ind til piger, der står for at skulle vælge uddannelse nu. Der skal det være rollemodeller, som man ser det i Boss Lady-kampagnen: − Bloggere og youtubere kan måske nå ind til nogle folk, men jeg tror, det er dem, som er i det og har det som hverdag, der når længst ind til folk, for de ved, hvad de snakker om, afslutter Louise Tingvold Jensen.

Der er meget få kvinder i blandt andet VVS-faget. Louise Tingvold Jensen er dykket ned i, hvordan det kan være, at så få kvinder vælger faget, og hvad der skal ændres, hvis man skal have flere.

BLIK & RØR


HVEM ER HVEM Blik- og Rørarbejderforbundet

Kreds Nord - Midtjylland

Kreds Sydjylland - Fyn

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

Aalborg

Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 E-mail: nord-midtjylland@blikroer.dk

Middelfart

Forbundets daglige ledelse Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk

Åbningstider: A-kassen: Mandag til onsdag 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 og 13.00 - 17.00. Fredag lukket.

Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk

Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk

Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk

Forbundssekretær: Søren Steen Schytte Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk

Faglig medarbejder/ opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk

Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Kommunikationschef: Allan Guldberg Direkte: 36 38 36 23 agn@blikroer.dk

Fagligt sekretariat Advokatfuldmægtig: Barbara Lauridsen Direkte: 51 53 31 53 bla@blikroer.dk Sagsbehandler for arbejdsskader: Jan Erik Dam Direkte: 36 38 36 22 jed@blikroer.dk Kommunikationskonsulent: Marie Brask Direkte: 51 53 08 51 mbr@blikroer.dk Sekretær: Charlotte B. Lindberg Direkte: 36 38 36 16 cbl@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Heidi Nellevang Direkte: 36 38 36 08 hne@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Sofie Lønborg Blicher Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk IT-medarbejder: Michael C. Lyngesen Tlf. 36 38 36 53 mcl@blikroer.dk

NR. 5

A-kasse sagsbehandler: Jette Østergaard Tlf. 36 38 35 10 joe@blikroer.dk

Viborg

Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00 - 13.00 Faglig medarbejder: Bjarne B. Kristensen Mobil: 20 20 71 98 bbk@blikroer.dk Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 E-mail: sydjylland-fyn@blikroer.dk Kontortid: Mandag-torsdag 8.00 - 16.00 Fredag 8.00 - 13.00. Formand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Næstformand: Carsten Espersen Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/ A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Mie Haycock Mathiasen Tlf. 36 38 35 58 mhm@blikroer.dk

Aarhus

Kreds Sjælland - Bornholm

Kreds København

Roskilde

Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 E-mail: kbh@blikroer.dk

Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 E-mail: sjaelland-bornholm@blikroer.dk Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12 Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Esben Malling Platz Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk

Åbningstider: Mandag og torsdag 10.00 - 12.00 og kl. 14.00 - 16.30

Formand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Lene Hansen leh@blikroer.dk

Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk

Næstved

Opmåler: Henrik Roos Mobil: 26 88 20 73 her@blikroer.dk

Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12

Faglig organisator/ opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk

Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97 Faglig medarbejder: Sebastian D. Hansen Mobil: 51 53 31 81 sgh@blikroer.dk

Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk

A-kasse: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9.00 - 11.30 Tirsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Onsdag lukket Torsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Fredag kl. 9.00 - 11.30

Faglig sekretær: Lars Andersen Mobil: 26 88 20 70 la@blikroer.dk

Bornholm

Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk

Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og Onsdag kl. 8.00 - 16.00 Torsdag kl. 8.00 - 17.00 Fredag kl. 8.00 -14.00

Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk

Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10

København

Opmåler: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Regnskabsleder: Sussie Salmonsen ssa@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen anl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk

Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

Journalist: Ole Sønderby osd@blikroer.dk

32

2019


MEDLEMSTILBUD BESØG SKØNNE TOSCANA > PRISER

Her ånder fred og ro i den landlige del af Toscana, hvor man kan nyde udsigten til vinmarkerne og

1. april til 31. oktober: 6.000,- kr. pr. uge.

de charmerende olivengårde. En skøn lejlighed i en smukt restaureret landejendom. Lejligheden er i 2 etager med adgang til både voksen- og

1. november til 31. marts: 4.000,- kr. pr. uge.

børnepool. Lejligheden rummer stue-køkken-alrum, et

Du booker din ferie på blikroer.dk/booking

soveværelse og et badeværelse i stueplan, og på førstesal er der 2 soveværelser og 1 badeværelse. Der er egen have og overdækket terrasse. Der er gå-afstand til den lille by Rialto. Er du til kør-selv-ferie, eller vil du leje en bil, når du ankommer med flyet til Italien, så er dette måske noget for dig. Der er mange gode spisesteder i området, hvad end man vil spise et let måltid, en pizza eller en god toscansk middag på en restaurant. Der er 40 km til Pisa, 78 km til Firenze og 40 km til stranden. Lejligheden kan bookes fra 1. oktober 2019 og frem til maj 2020. I sommer-feriemånederne trækkes der lod mellem interesserede.

> FAKTA Sengepladser: ........................................ 6 Rum: ......................................................... 4 Wifi: ....................................................... Ja Rengøring: ............................................ Ja Indkøb: ..............................................2 km Offentlig transport: .......................Ingen Restaurant: ......................................4 km Strand: ........................................... 40 km

Vil du blive skarpere til computere og sprog? Nu kan du tage gratis onlinekurser via Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det nemt og ligetil Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, som Blik & Rør er medlem af, tilbyder gratis kurser til dig, der er medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet. Du kan for eksempel få helt styr på MS Excel eller Office, du kan lære at lave og præsentere PowerPoints. Du kan også lære, hvordan du kommer i gang med LinkedIn eller digital jobsøgning. Endelig kan du også lige få pudset dit engelske af eller dyppe tæerne i det tyske sprog. Kurserne foregår ved hjælp interaktive øvelser, filmklip, illustrationer og en startog sluttest. Vær opmærksom på, at flere af testene bruger Flash og kan derfor ikke tages over mobilen eller ipad’en. Det er nemt at tage et kursus. Du klikker bare ind på fh.onlinekurser.dk, klikker på Blik & Rør og opretter dig som WWW.BLIKROER.DK

bruger. Efter at have klikket på linket i en bekræftelsesmail er du klar til at gå i gang. Kurserne er overskuelige og nemme at gå

til, og der er en video, der viser dig, hvordan det foregår, så det er bare at gå i gang. God fornøjelse.

> FAKTA Du finder kurserne på fh.onlinekurser.dk Det er gratis at oprette dig Der tilbydes blandt andet kurser i • • • • •

MS Officepakken Windows Sociale medier IT-sikkerhed Sprog og grammatik

33

Det nemt og gratis at blive bedre til MS Word med onlinekurser fra FH.

BLIK & RØR


DET VAR DENGANG

Blik & Rør

I 50 ÅR Sommeren går på hæld, som den har gjort det så mange år efterhånden. En anden ting, der også sker år efter år på denne tid, er Blik & Rørs septembernummer. Vi har kigget på de gamle forsider og set nærmere på, hvad vi skrev om dengang for 50, 40, 30, 20 og 10 år siden.

1969

eknisk Skole i Allinge på Bornholm var på forsiden af Blik & Rør i septembernummeret fra ’79. Inde i bladet kunne man læse om Hans Werner og hans kollega, der arbejder med vedligehold og service i etageejendomme på ydre Nørrebro. Deres firma, Blikkenslagersvendenes A/S, havde lavet 10 satelit-stationer, der er værksteder rundt omkring i Storkøbenhavn, hvorfra svendene kører ud.

1979

50 ÅR SIDEN

F

30 ÅR SIDEN

orsiden prydes af formanden, der aflægger beretning. Bladet indeholdt også åbningstalen fra kongressen. Dertil var også nyheden om, at man kunne tage tillidsmandskursus som voksenundervisning via radio og TV i oktober samme år. Over otte udsendelser kunne man få den grundlæggende viden, som man kunne følge op med studiekredse, brevkursus og telefonsvarere.

NR. 5

T

40 ÅR SIDEN

D

en udsøgt lyserøde forside fra ’89 har en svend med en mejselhammer. Den henviser til en artikel inde i bladet om, at man skal være opmærksom på rysteskader, som kan komme af at bruge rystende værktøj i mere end 30 minutter om dagen. Arbejdstilsynet i Københavns amt var gået i offensiven og havde sendt et brev til 550 virksomheder for at gøre opmærksom på problemerne.

34

2019


Tekst Marie Brask Foto Arkiv

20 ÅR SIDEN

D

en grønne bølge var allerede ved at skylle over landet i 1999. På forsiden ser vi en svend stå med en stor pumpe til køl. Mercedes-Benz besluttede nemlig, at deres nye hovedkvarter skulle have havvand i køleanlægget og regnvand i toiletterne.

1989

1999

2009

10 ÅR SIDEN

K

limaet var også i højsædet for ti år siden, da forsiden viste en stuksvejsemaskine, der blev brugt til etableringen af Danmarks største fjernkølingsanlæg, det blev bygget i området omkring Kgs. Nytorv. Også her kom havvandet i brug til at køle blandt andet Magasin, Sydbank, Egmont og Berlingske Tidende.

WWW.BLIKROER.DK

35

BLIK & RØR


FEJERNES SIDER

Rens og røgalarmer 50-80 mennesker omkommer i gennemsnit om året i brande, og brandvæsnet rykker årligt ud til tusindvis af brande landet over. De største og værste brande kan undgås, hvis de opdages i tide. Med et pilotprojekt i Sorø kan skorstensfejere nu blive en del af løsningen ved at sætte røgalarmer op

J

Thomas Vittrup tager røgalarmer med ud på kundebesøg som en del af et nyt pilotprojekt.

eg synes, det er en god idé. Jeg er selv brandmand ud over at være skorstensfejer, og jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor man ikke har gjort det noget før. Vi kommer i forvejen ind i stuerne og i fyrrummene, og vi laver alligevel brandsyn, så det vil være prikken over i’et, at vi også sætter en røgalarm op, siger Thomas Vittrup, der er skorstensfejersvend hos Børge Petersen i Sorø. Børge Petersen og hans fem svende er med i et pilotprojekt, hvor de i forbindelse med deres almindelige besøg hos kunder også fortæller om røgalarmer og tilbyder at sætte en eller flere op gratis for kunden.

Brandsikker Bolig Skorstensfejermester Børge Petersen har været brandmand i 28 år og sidder i BrandBevægelsen for Skorstensfejerlauget, og han foreslog at lave et samarbejde med blandt andet Beredsskabsstyrelsen og TrygFonden. De har nemlig siden 2014 haft en kampagne, der hedder Brandsikker Bolig, hvor forskellige aktører, deriblandt hjemmehjælpere, tager NR. 5

36

2019


Tekst Marie Brask Foto Andreas Bro

rundt til udsatte borgere og fortæller om brandsikkerhed og tilbyder at sætte gratis røgalarmer op, som Beredskabsstyrelsen og TrygFonden står bag. Børge Petersen foreslog, at skorstensfejere kunne være en del af denne indsats. Det blev til et pilotprojekt, hvor Børge Petersen og de fem svende tager tilbud om røgalarmer med ud, når de kører til kunder.

Det er positivt − Vi er i en branche, hvor vi i forvejen snakker med folk undervejs og kigger på sikkerheden. Samtidigt har man så denne her dialog om, der skal være en røgalarm. Det tager ikke ret lang tid at sætte røgalarmen op, den er jo lavet med sådan noget dobbeltklæbende klisterbånd, så man skal ikke til at bore eller sætte noget op. Det er mere at forklare folk, om de skal have en op eller ej, der tager lidt tid fortæller Børge Petersen om de brandalarmer, de har fået fra TrygFonden til at sætte op. Alarmerne er gratis og har en levetid på 10-12 år. Da Børge Petersen smed de første alarmer på bordet for sine svende, var alle enige om, at det var en god idé, de gerne ville være med til. − Det er en god idé, og det er ikke noget, der tager tid. Vi skal alligevel bruge tiden inde hos kunderne, og når vi er ude og lave de brandsyn, så er det da kun et plus, at man så kan stå og tilbyde kunderne en røgalarm, man lige kan sætte op. Det er positivt, fortæller Thomas Vittrup, der allerede har været med at de første alarmer op.

Ingen negative reaktioner − Folk synes alle sammen, at det var fantastisk, og at det var da dejligt, at det er gratis. ’Ej hvor lækkert, at I også tænker på det’. Det har været meget positivt, og der har overhovedet ikke været negative reaktioner, fortæller Thomas Vittrup om at være ude og tilbyde røgalarmerne til kunderne. − Vi er ikke kommet helt i mål endnu. Der skal laves en pjece kun for skorstensfejere, og vi skal snakke med Sorø kommune, om hvem der skal have og ikke have WWW.BLIKROER.DK

Da skorstensfejermester Børge Petersen smed forslaget med røgalarmerne på bordet, var alle svendene med på idéen.

tilbuddet. Med de første alarmer har vi valgt ældre, børnefamilier og de nye installeringer af ildsted i form af brændefyr eller pillefyr osv., så man var sikret, at folk havde den røgalarm i fyrrummet, fortæller Børge Petersen. − Projektet på den lange bane kan blive noget med, at man kan sælge denne her røgalarm til folk og have et eller andet for at sætte den op, men nu fortsætter vi med at dele de næste 200 alarmer ud, siger han.

> BRANDBEVÆGELSEN Er et samarbejde mellem private og offentlige organisationer om at nedsætte antallet af brande i Danmark.

> BRANDSIKKER BOLIG Er et initiativ bestående af Beredskabsstyrelsen, TrygFonden, Kommunernes Landsforening og Danske Beredskaber, som skal nedbringe antallet af dødsbrande. Det er frivilligt for kommunerne at deltage.

37

Udvide fagområde − Vi kan ikke finde mange flere skorstene, det bliver jo sværere og sværere. Vi skal sælge os selv derude med flere ting såsom ventilationsrens, tagrenderens og rense kedler. Vi skal gøre noget mere for folk derude, siger Børge Petersen. − I dag er det kun uddannede skorstensfejere og lignende, der må udføre skorstensfejerarbejde, siger Thomas Vittrup og fortsætter: − Ligesom for alle andre håndværkere så kunne jeg forestille mig, at andre på et eller andet tidspunkt får lov til at lave det arbejde, som vi laver. Så jeg vil sige, for vores egen skyld er det bare med at få udvidet horisonterne, så vi kan tilbyde nogle andre ting, hvis den dag skulle komme, hvor vi måske ikke har den ret til skorstensfejerarbejdet alene. Pilotprojektet foregår indtil videre kun i Sorø kommune, men Børge Petersen håber, det vil sprede sig: − Det skal ikke kun være os i lille Sorø Kommune, der skal køre rundt og gøre det. Det kunne være federe, også hvis der også var nogen i Jylland, København eller andre skorstensfejermestre, der også vil prøve at være med, siger Børge Petersen. BLIK & RØR


FORMANDEN HAR ORDET

Foto Linda Johansen

INDEKLIMAET I SKOLEN ER IKKE FOR BØRN Efter Blik & Rør har arbejdet i to år på at gøre politikerne opmærksomme på indeklima-problemet, er det lykkedes at få dem til at se, at der skal gøres noget ved indeklimaet i skolerne Det er kommet på den politiske dagsorden, at det skader børns trivsel, helbred og indlæring, når de sidder i klasseværelser, hvor luftkvaliteten ikke er i orden. Arbejdstilsynets kontroller på danske folkeskoler viste, at der var problemer med indeklimaet i hver fjerde skole. Det går ud over både børn og lærere, der får flere sygedage. Oven i dét kommer, at dårligt indeklima for vores elever, kan betyde, der går et helt indlæringsår tabt på en tiårig skoleperiode. Det er ikke i orden, at børn og lærere har flere sygedage, mere hovedpine, dårligere koncentrationsevne og ikke trives, fordi de sidder i dårlig luftkvalitet.  Løsningen på problemet ligger lige for: Det bedste vil være at installere mekanisk ventilation i alle klasseværelser og sikre, at ventilationsanlæggene bliver inspiceret, og ventilationskanaler bliver renset løbende. Vi kan se, at de i Sverige har løst problemet ved at ændre lovgivningen på området. Børn er omfattet af de samme regler for indeklima, som voksne på arbejdspladser er. Det betyder, at det er et lovkrav, at alle skoler har mekanisk ventilation, så CO2-niveauerne ikke overskrider, hvad der er anbefalet. I Danmark har vi ikke den slags lovgivning for børn. Vi har det for slagtesvin, men ikke vores børn. Det kan da ikke være rigtigt, at vi behandler vores grise bedre end vores børn! NR. 5

Nu hvor politikerne og beslutningstagerne er opmærksomme på problemet og ved, at løsningen er mekanisk ventilation, er der så stadig ét problem tilbage: Hvem skal betale for det? De politikere, Blik & Rør har fået i tale, slår sig stadig tøjret, for hvor skal pengene findes henne? Vi vil gerne hjælpe til at finde en løsning på problemet, for lige nu er det vores børn, der betaler prisen.

38

Derfor inviterer Blik & Rør til konference på Christiansborg, hvor vi samler politikere, eksperter og fagfolk til en sund debat om emnet. Vi er nået langt. Vi håber, at vi ved denne konference kan være med til at give det sidste skub for at sikre vores børn ordentlige indeklimaforhold.

Henrik W. Petersen Forbundsformand

2019


BENYT DIT LO PLUS KORT, OG FÅ

KONTANT RABAT NÅR DU HANDLER! FÅ EN GOD BØFOPLEVELSE

10%

LÆSESTOF TIL HELE FAMILIEN

6%

20%

Få 10% rabat, og samtidig flyrejsen betalt af Hurtigruten, hvis du booker inden 4. november 2019.

Kig forbi Jensens Bøfhus, og få 6% kontantrabat. Gælder alle restauranter i Danmark.

Få over 230 danske og internationale magasiner i én app. Første måned er gratis.

Læs mere på loplus.dk/hurtigruten

Læs mere på loplus.dk/jensens-bofhus

Læs mere på loplus.dk/pling

28 FULL-SERVICE AUTOVÆRKSTEDER

NEDSAT HØRELSE?

DIREKTE FLY TIL ALLE REJSEMÅL

10%

Min.

5%

10%

Rabat på al autoservice, reparationer inkl. reservedele, dæk og arbejdsløn.

Få høreapparater fuldt dækket af tilskud fra det offentlige + 10% rabat på tilbehør og topmodeller.

Få rabat på din næste rejse til sydens sol og sommer, når du rejser med Detur på ferie.

Læs mere på loplus.dk/quickpot

Læs mere på loplus.dk/dinhørespecialist

Læs mere på loplus.dk/detur

SE FLERE GODE RABATTER PÅ LOPLUS.DK

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler.

UDFORSK NORGES RÅ OG SMUKKE KYST I 2020


Kig efter OK-mærket, når du vælger fagforening OK-mærket er din sikkerhed for, at du har valgt en fagforening, der indgår overenskomster med arbejdsgiverne og kender dit fag og din branche. Så kan du koncentrere dig om alt det, der betyder noget for dig. Læs mere på ok-mærket.dk.

Profile for Fagbladet Blik og Rør

Blik & Rør - nr. 5, 2019  

MØD VANDHUNDENE I SYDHAVNEN - BESKÆFTIGELSESMINISTER TIL BLIK & RØR: VI ARBEJDER PÅ DET - SE KOLLEGAERNES SJOVE VVS-BILLEDER FRA FERIEN - FR...

Blik & Rør - nr. 5, 2019  

MØD VANDHUNDENE I SYDHAVNEN - BESKÆFTIGELSESMINISTER TIL BLIK & RØR: VI ARBEJDER PÅ DET - SE KOLLEGAERNES SJOVE VVS-BILLEDER FRA FERIEN - FR...

Profile for allang
Advertisement