__MAIN_TEXT__

Page 1

MEDLEMSBL ADET | AUGUST 2020

TEMA: CORONA SIDE 55

TÆNK POSITIVT SIDE 73

HIRSHOLMENE

SIDE 68

KATRINE RING

SÆTTER GANG I MUSIKKEN SIDE 23


ANNONCE

Altid med dansktalende rejseleder

En verden af gode oplevelser i godt selskab - siden 1973

TENERIFE

COSTA DEL SOL

& Puerto de la Cruz

& Benalmádena

Langtidsrejse inkl. udflugter

Langtidsrejse inkl. udflugter

Subtropisk afbræk fra vinteren

Bo på det nyrenoverede Hotel Alay

Lad vinteren byde på en velfortjent pause med tid til selvforkælelse i godt selskab på vidunderlige Tenerife. Vi bor med halvpension i den charmerende by Puerto de la Cruz, og når dagene ikke fordrives med hyggeligt samvær og afslapning, tager vi sammen ud og oplever nøje udvalgte udflugtsmål på frodige Tenerife.

Rejs med til Sydspaniens solkyst, hvor der er skruet op for velværet, når vi nyder livet i balkonværelser på det nyrenoverede og 4-stjernede Hotel Alay. På rejsen har vi desuden inkluderet morgenmad og middage med vin samt udflugter til Marbella, Puerto Banús og Málaga - naturligvis i selskab med vores egen rejseleder.

Inkluderet i prisen:

Inkluderet i prisen:

• Fly København-Tenerife t/r, inkl. skatter og afgifter • 21 nætter i Puerto de la Cruz på Hotel Weare La

• Fly København-Málaga t/r, inkl. skatter og afgifter • 21 nætter i Benalmádena på Hotel Alay**** • 21 x morgenmad, 1 x frokost, inkl. 1 glas vin, 20 x mid

Paz***+

• 21 x morgenmad, 2 x frokost og 21 x middag, inkl. ½ • • • • •

flaske vin Byvandring i Puerto de la Cruz Udflugt til La Laguna og Taganana Udflugt til maleriske Masca Besøg på vingård med vinsmagning Dansktalende rejseleder på rejsemålet

• • • •

dag, inkl. ¼ fl. vin og 1 x tapasmiddag Udflugt til Marbella og Puerto Banús Besøg i privat hjem Aftenudflugt til romantiske Málaga Dansktalende rejseleder på rejsemålet

22 dage · pris pr. person: Fra kr. 11.499,Afrejse f.eks: 13/10, 20/10, 27/10, 2/2, 9/2 og 2/3

22 dage · pris pr. person: Fra kr. 11.999,Afrejse f.eks: 27/10, 10/11, 9/1, 16/1, 23/1 og 6/2

FLERE PRISVENLIGE LANGTIDSREJSER • • •

Algarvekysten & Albufeira · 22 dage fra 11.499,Costa Blanca & Calpe · Deluxe · 22 dage fra 14.499,Costa Blanca & Altea · 22 dage fra 10.499,-

• •

Vinter i varmen fra 455 kroner pr. dag

Costa del Sol & Marbella · 22 dage fra 11.999,Costa Tropical & Almuñécar · 22 dage fra 9.999,-

Læs mere på vitus-rejser.dk eller ring på 78 79 59 40 Medlem af Rejsegarantifonden nr. 197


DJ Katrine Ring inviterede fotografen med til fest på Reffen i København. Hun er ikke bange for at stikke ud fra mængden. Og så har hun en fortid som slikanmelder. Foto Per Morten Abrahamsen

August 2020

MEDLEMSBL ADET | AUGUST 2020

TEMA: CORONA SIDE 55

TÆNK POSITIVT SIDE 73

HIRSHOLMENE

SIDE 68

KATRINE RING

SÆTTER GANG I MUSIKKEN SIDE 23

MENNESKER

11 Hverdagshistorier

Arne Christensen tilbringer mange timer bag rattet i sin lastbil. Altid på farten med varer på tværs af Danmark. Foto Peter Gramstrup

17 Fællesskab

Tag med til forstaden Nye uden for Aarhus. Her er fokus på fællesskab og deleøkonomi.

23 Musikken spiller

Katrine Ring lukker folk ind i musikkens værelser med et særligt talent.

29 Genforening

Sidste mand på Hirsholmene

34 Coronakultur

Jørgen Nielsen er eneste fastboende på de små øer ud for Frederikshavn. Om vinteren bor han her alene, men om sommeren deler han øerne med ca. 8.000 sommergæster. Og så en masse måger.

Danmark har ikke gjort sig fortjent til Sønderjylland, mener forfatter Erling Jepsen, der selv er sønderjyde.

Kulturinstitutionerne har måttet tænke nyt og kreativt for at nå publikum under corona-nedlukningen.

Side 68-71

Corona-tema side 55-64: 55 Corona-håndtering

 æs mere om, hvordan Ældre Sagen L har arbejdet i corona-perioden.

62 Din alder er ikke afgørende

Kan man sætte lighedstegn mellem alder og risiko for corona?

64 Farvel far

Doris Westergaard fik ikke taget den ønskede afsked med sin far.

65 Havbakken

Ældre Sagen har hævet retssagen.

DIVERSE

INDSIGT

POLITIK

73 Tænk positivt

Det er ikke ligegyldigt, om vi ser glasset som halvt fyldt eller halvt tomt. Det påvirker både vores helbred og sind.

50 Præst i en krisetid

82 Hjælpemidler

Det påvirker vores selvbillede og puster til følelsen af at være gammel, når vi har brug for hjælpemidler for at klare hverdagen.

88 Vendepunktet

DET FASTE

78 Livsvidner

Vi har brug for mennesker, der kan bevidne vores liv og hjælpe os med at skabe sammenhæng i fortællingen om os selv.

68 Ø-liv

5 Leder

93 Sundhed

7 Læserbreve

95 Ordet er frit

39 Skaf et medlem 97 Rådgivning 40 Sprog & ord

100 Krydsord

43 Din økonomi

Konkurrencer: 67 Bjarnes klumme 21, 32, 80, 100 AUGUST 2020

3


ANNONCE

Bornholm Meget mere end bare en skovsø

Ω Opalsøen

Alle kan trænge til lidt Bornholm. Øen byder dig velkommen til en unik verden, og en natur og et dyreliv du ikke finder andre steder i Danmark. Bornholm venter blot på at fremvise de mange skjulte naturperler for dig, som Opalsøen på Bornholms nordspids eller Kultippens månelandskab ved Hasle. Tilsæt smagen af det gode bornholmske køkken og du vil føle, at du befinder dig i en helt anden verden. De gode oplevelser står i kø, uanset om du foretrækker aktiv ferie eller ro og fordybelse. Her i sensommeren kan du desuden også opleve en række kulturelle begivenheder, som f.eks. Bornholms Kulturuge i september. Du kan trygt og sikkert rejse til Bornholm. Kør gennem Sverige til Ystad og sejl med færgen. Turen over Østersøen tager kun lidt over en time. Du kan også flyve direkte til Bornholm fra det meste af Danmark. Tag til Bornholm og få følelsen af at være langt væk, selvom du er tæt på. Her er god plads til alle, og vi passer godt på dig. Læs mere på www.bornholm.info eller ring til Bornholms Turistinformation på 5695 9500

MEGET MERE END #BAREDANMARK Kampagnen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse


LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 644.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

13. august

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

2. oktober

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: Medlemsservice, tlf. 33 96 86 89 Web: aeldresagen.dk/medlemsbladet

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

E T

S

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

M

En sær tid

on ikke de fleste vil give mig ret i, at det er og har været en noget anderledes hverdag, vi har skulle forholde os til de sidste mange uger. En hverdag med corona, utryghed og savn. Jeg har selv mærket, hvor meget min hverdag har ændret sig. På det personlige plan har jeg mærket savnet af mine børn og børnebørn. Det har været svært, og det gør ondt, at vi ikke kan ses så meget, som vi plejer. Min kone og jeg bor i en lejlighed, og der bor stort set kun ældre mennesker omkring os. Vi har været nødt til at holde os for os selv og ikke deltage i arrangementer. Vi har også tilbragt fire uger, kun os to, i vores sommerhus på Sydlolland. Der føler vi os trygge, for der er ingen påvirkninger udefra. Men det er anderledes, end den hverdag vi kender. Heldigvis er jeg født optimist. Ligegyldigt hvad der sker, så holder jeg humøret oppe i troen på, at vi kommer ud på den anden side. At vi får vores hverdag tilbage, og samfundet bliver åbnet igen. På det professionelle plan er hverdagen også ændret markant. Ældre Sagens bestyrelse har ikke kunnet mødes fysisk. Vi har i stedet holdt møder over nettet. Vi har holdt kontakten, og vi har truffet de beslutninger, der var nødvendige. Jeg har lært, at onlinemøder kan bruges, men at de aldrig kan erstatte de fysiske møder. Nærværet og den personlige kontakt.

I min mailboks har jeg blandt andet modtaget kritik af beslutningen om at lukke aktiviteter og arrangementer i Ældre Sagen. Det har jeg forståelse for, og det var ikke nogen let beslutning. Men den var rigtig, for min opgave er at passe på Ældre Sagens medlemmer og frivillige. Mange af dem er i risikogruppen, så vi har et særligt ansvar. Jeg ser også bekymringen som et udtryk for engagement. Vores frivillige brænder for det, de arbejder med. Det ligger dem på sinde at være der for andre. Det forstår jeg, og det har jeg meget respekt for. Men vi har pligt til at følge myndighedernes anbefalinger, mens vi forhåbentlig snart kan vende tilbage til hverdagen fra før corona. Og vi har en særlig forpligtelse til at følge sundhedsmyndighedernes anvisninger, fordi vi repræsenterer særligt sårbare grupper. Når hverdagen vender tilbage, så skal vi tage ved lære. Både af den voldsomme belastning, coronaen udsatte os alle for, og af fejl, der er blevet begået undervejs, men også af alt det, vi har lært. Jeg vil appellere til, at vi ikke kun har fokus på alt det, der ikke kunne lade sig gøre. Lad os i stedet have fokus på, hvad der har fungeret, og hvad vi har lært. Jeg vil gerne udtrykke stor ros til alle de frivillige, der under disse særlige omstændigheder holder humøret oppe. De står stadig med mange udfordringer. Men vi finder løsningerne sammen.

AUGUST 2020

5


ANNONCE

VI DÆKKER HELE DANMARK

Du kan ikke se ind i fremtiden! MED ET SKRÆDDERSYET TESTAMENTE TIL 1.995,KAN DU SKABE TRYGHED FOR DIG OG DIN FAMILIE √ √ √ √

Din ægtefælle kan arve 37,5% mere Din samlever kan arve dig Din arv kan fordeles, som du ønsker Undgå at staten arver dig

√ Du kan gøre arven til særeje √ Du kan båndlægge arven √ Mulighed for GRATIS Testamente til enlige og par - uden børn

Book en GRATIS rådgivningssamtale med en jurist på www.minearvinger.dk og få svar på dine spørgsmål

kontakt@minearvinger.dk

6

. Tlf: 70 77 70 50

Ægtepagt 1.995,Samlevertestamente 1.995,Fremtidsfuldmagt 695,Tag ARVETESTEN på www.minearvinger.dk og se hvem der arver efter dig!


LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

Cykeltur på tre hjul DA JEG VAR BARN I 50’ERNE, boede vi for enden af en vej, der snoede sig gennem en landsby. Fra jeg var tre år, cyklede jeg på min trehjulede cykel 750 meter ned til min farmor, hvor jeg legede det meste af dagen. Da jeg var fire et halvt, ville jeg en dag besøge min fætter og kusine, der boede i en stationsby i nærheden. Jeg begav mig af sted på min trehjulede, uden gummi på det ene baghjul, ud til den store landevej mellem to købstæder og videre. Endelig nåede jeg byen, men drejede ikke af, hvor jeg skulle, og endte ved skolen, hvor jeg spurgte nogle elever, om de kendte min fætter og kusine – forgæves. Så jeg kørte hjem igen. Jeg nåede hjem lidt i fire, lige inden min far kom hjem. Senere har jeg opmålt turen til 12,8 km. S T E E N P E D E R S E N , S L AG E L S E

Find på nye danske ord I MEDLEMSBLADET I JUNI var der en artikel om at være influencer. Det ord er jeg ikke begejstret for. Det lyder nærmest som influenza, og det ligger dårligt i munden. I stedet kunne man kalde dem ”reklamører”. Ældre kan kaldes ”olde-reklamører”. Sproget forandrer sig selvfølgelig, men det er kedeligt og uforståeligt, når butikker og andre ukritisk bruger engelske betegnelser, og af og til kan det give misforståelser. Hvorfor anvende engelsk, hvis vi har dækkende danske ord? Og hvad med at udvide dansk med nye ord, i stedet for lige at snuppe et engelsk? Er vi blevet så sprog-dovne, at vi ikke har fantasi til at finde på nye danske ord? Hvad med at udfordre hinanden på det område, evt. gennem spændende konkurrencer? S O LV E J N I E L S E N , B R Ø N D BY S T R A N D

Vi skylder dem tak JEG ER FØDT I JUNI 1942 i et besat land. I mit barndomshjem kom der efter krigen jøder, som min far havde hjulpet til at flygte over sundet. Jeg havde skolekammerater, hvis far eller andre i familien var blevet skudt af tyskerne. Vi må aldrig glemme alle dem, som kæmpede for at befri vores land og satte deres sikkerhed og liv på spil – og dem, der hjalp danske jøder med at flygte. Vi skylder dem stor tak. L I N DA W I L M S , G E N TO F T E

En stor oplevelse UNDER ANDEN VERDENSKRIG cyklede min veninde og jeg fra Sommersted i Sønderjylland til København. Vi oplevede mange ting, men den største oplevelse var, da vi cyklede bag kong Christian X på hans ridetur gennem København. Det siges, at en tysk soldat spurgte en dansker: ”Hvem passer på jeres konge?” Danskeren svarede: ”Det gør vi alle sammen.” ELLA ANDERSEN, RØDKÆRSBRO

AUGUST 2020

7


ANNONCE

Oplevelser ved VADEHAVET

Afslappende miniferie ved Vadehavet... Din tryghed er vigtigt for os! Vi har masser af plads, og følger naturligvis myndighedernes retningslinjer.

Nyd et afslappende ophold i lækre rammer og smuk natur - oplagt til gåture og oplevelser ved Vadehavet

1895,Fra kr.

pr. pers. ved 2 nætter

Fri afbestilling på alle ophold indtil dagen før ankomst kl. 12.00

Miniferie 2-5 nætter

Nyd en 2 retters pensionsmenu hver aften Samt overnatning i dobbeltværelse og morgenmad hver morgen Kontakt os for mange flere muligheder.

Ret til ændringer i forhold til regeringens retningslinjer forbeholdes.

Strandpromenaden 1 · DK-6710 Esbjerg V · Tlf.: 75 11 70 00 · www.hjertingbadehotel.dk

EN NYRENOVERET Ø KRO

Træk dig tilbage & oplev det simple ø liv

1664

Hos Fanø Krogaard vil du møde det velkendte og hyggelige, der er nænsomt pakket ind i kvalitet, nærvær og hjemlige fornemmelser. Oplev den smukkeste natur og det unikke dyreliv, lige udenfor vores dør.

Vadehavsferie Tre overnatninger i dobbeltværelse Eftermiddagskaffe alle dage To retters aftensmenu alle dage Morgenmad i en af vores hyggelige stuer

fra 2550 kr. per person for 3 overnatninger. Fri afbestilling indtil 24 timer før ankomst.

Se alle vores ophold på

www.fanoekrogaard.dk Langelinie 11 | 6720 Fanø | +45 76 60 00 70 | kontakt@fanoekrogaard.dk | fanoekrogaard.dk

I forbindelse med ophold på Hjerting Badehotel eller Fanø Krogaard, tilbyder vi vores selvguidede ture, hvor man på egen hånd, kan opleve 20 forskellige ture i og omkring vadehavet


LÆSERBREVE

Foto Gregers Tycho / Ritzau Scanpix

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Den blå anemone DEN 12. MARTS, hvor skolerne lukkede, passede jeg mine børnebørn, Astrid, ni år, og Jens, seks år. Da vi havde spillet nogle spil, spurgte jeg, om vi skulle synge sammen. Jo, det ville de gerne. Jeg spillede melodien til ”Den blå anemone.” Straks udbrød de begge: ”Den kender vi godt!” Jens tilføjede: ”Den mand, der har skrevet sangen, kunne ikke lide de onde tyskere – og så blev han skudt.” Vi sang, Astrid fra højskolesangbogen, men da hun sang: ”Mit hjerte frosset hårdt som kvarts,” udbrød Jens: ”Det er forkert, det hedder: ”Mit vinterfrosne hjertes kvarts!” Senere slog jeg det op i Kaj Munks digte, og drengen har ret. Mon det bliver rettet i den nye udgave af højskolesangbogen?

M U S I K E R E N G E N V E J T I L FÆ L L E S S K A B . I S AG E N S N AT U R S TÅ R M A N OG T R Æ K K E R VEJRET MED EN MASSE ANDRE MENNESKER. MAN G Ø R N OG E T S I M U LTA N T. S E LV O M D E A N D R E I K K E NØDVENDIGVIS ER TIL STEDE FYSISK, SÅ VED MAN, AT M A N S TÅ R O G T R Æ K K E R V E J R E T S A M M E N M E D D E M . D E T G I V E R E N FØ L E L S E A F AT VÆ R E E N D E L A F N O G E T O G H Ø R E T I L .”

ANNY VISTISEN, SKIVE

Phillip Faber, chefdirigent, komponist og tv-vært til alt.dk

Man spørger os ikke om ret meget

At ældes med værdighed

DET ER EN GÅDE, at ingen ældre gør oprør mod den manglende ytringsfrihed, vi ældre har. Ingen spørger os, hvad vi kan, og hvad vi foretager os. Jeg er fritidsfrisør, skriver satirisk klumme, blogger, er sekretær i en bestyrelse, bydelsmor og hjælper med det, jeg kan og har kræfter til. Engang jeg var til et ældremøde med kommunen, havde vi ”barnepiger” på. Da vi skulle skrive noget, tog min ”barnepige” min kuglepen og papir og skrev for mig – uden at spørge, om jeg selv kunne skrive. Man spørger os ikke om ret meget. Man regner med, at vi alle sidder og laver ingenting. Medierne interesserer sig ikke spor for os ældre. Tænk, hvor meget man ville få at vide om os, hvis man gad at beskæftige sig lidt mere med den ældre generation. D A N I E L L A L A U B E C H , KØ B E N H AV N V.

JEG LÆSTE i Ældre Sagens blad for april om Elses ønskeseddel. Det er yderst rimelige krav, Else stiller. Det at ældes med værdighed skulle være en menneskeret. Vi har levet et langt liv og har bidraget positivt til, at verden ser ud, som den gør i dag. Jeg vil nødig på plejehjem, når jeg bliver gammel. Jeg klarer mig selv i min toværelses lejlighed, gør rent og klarer indkøb, madlavning og personlig pleje. Et positivt opråb fra en, der kun er 87 år. D I T T E J E I E R , B R Ø N D BY S T R A N D

Havnerundfart med overraskelse JEG VAR PÅ HAVNERUNDFART i København med mit barnebarn på syv år. Hun var meget optaget af guidens forskellige fine historier undervejs, men på et tidspunkt i en kortere pause syntes mormor, at hun skulle udvide informationen, og udpegede Den engelske kirke. Hvorefter det lød fra den syvårige: ”Gud, er vi allerede i England?”. B. CHRISTENSEN, FREDERIKSBERG

AUGUST 2020

9


ANNONCE

Nyhed!

Oplev

fjordperlen Flåm

Nyd også vinterskønne Flåm

Bilpakke og 2 nætter på Flåmsbrygga Hotel

2396,fra

Er I klar til at opleve det vildeste fjordlandskab i Fjord Norge? Sommer eller vinter er den lille landsbyperle Flåm, der ligger ved bredden af Aurlandsfjorden nordøst for Bergen, det perfekte udgangspunkt for en ferie med dramatiske fjordture, vandreture med udsigt til stejle fjelde, vilde vandfald og et levende kulturlandskab.

*

Inkl.: Overfart Hirtshals-Bergen t/r, 1 alm. personbil, 2 nætter i dobbeltværelse på Flåmsbrygga Hotell og 2 morgenmad. Pris pr. pers. i dobbeltværelse, hvis 2 personer rejser sammen.

Rejseperiode: 19.06.20-28.12.20

Bestil din rejse på fjordline.com ⁄⁄ +45 979 63 000

*Der er tillæg for anden kahyt, større køretøj, etc. Vores priser er dynamiske og styres af efterspørgsel og kapacitet, og billetprisen vil derfor variere. Vi gør opmærksom på, at tilbudet gælder et begrænset antal pladser på udvalgte ture. Skatter og afgifter er inkluderet. Alle priser er fra-priser og i DKK. Forbehold om trykfejl. Foto: Torgeir Skjerdal og Sverrehjornevik.com/Flåm AS.


MENNESKER

Allan Christensen har været lastbilchauffør i det samme firma i mere end 33 år.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard  Foto Anders Trærup

M

ød Allan Christensen, der kører Danmarks veje tynde i sin Scania-lastbil for at bringe varer ud til diverse butikker og varehuse. Også da det meste af landet blev lukket ned i marts, og de, der kunne, forskansede sig i hjem-

met, måtte han afsted. Her oplevede han lukkede rastepladser og mindre trafik. Allan Christensen kører i snit 120.000-130.000 kilometer om året og overnatter i sin lastbil på rastepladser rundt omkring i landet. Lastbilen er hans første hjem. Der bruger han

mere tid end derhjemme. Han kører altid i den samme lastbil med skiltet ”Allan C” i forruden. Det bedste ved at være lastbilchauffør er ”det med friheden, at man er sin egen herre. Jeg tror ikke, jeg egner mig til at stå på fabrik,” siger han. AUGUST 2020

11


HVERDAGSDANSKERE

Frihed på hjul Allan Christensen har kørt lastbil for det samme firma i 33 år. I fritiden tager han på tur med konen og campingvognen

Af Vera Bundgaard   Foto Anders Trærup

D

er er god plads og udsyn fra førerhuset i Allan Christensens Scania-lastbil. Højt hævet over almindelige bilister har han i godt tre årtier kørt Danmarks veje tynde for at bringe alskens varer frem. Lastbilen er udstyret med kaffemaskine, køleskab, mikrobølgeovn, køjesenge og et tøjdyr i forruden og er nærmest hans andet hjem. ”Det er mit første hjem. Jeg tilbringer mere tid her end derhjemme,” konstaterer han. Og sådan må det være, når man i snit kører 120.000130.000 kilometer om året og overnatter på rastepladser rundt omkring i landet. Han kører altid i den samme lastbil, hvilket skiltet med ”Allan C” i forruden understreger.

12

”Hurup, Thy” står der i front. Så ved man, hvorfra og hvem det er, man møder derude på landevejen. ”Jeg fik lastbilen sidste år, og de fleste har deres egen bil. Vi er cirka 50

så hjulene skal rulle. Det er for dyrt at have dem til at holde stille,” siger Allan Christensen. Han fortæller, at en lastbil i gennemsnit holder i ti år. Så har den kørt cirka 1,2 millioner kilometer. Derefter bliver den skrottet og solgt til eksport, hvor den ofte ruller videre. Det var mere familiært ”Min første nye bil fik jeg i dengang, og der var tid til 1988, og jeg ser den nogle gange på Facebook. Nu kører den at tage en kop kaffe med rundt i Egypten med en vandvognmanden tank. Det er den eneste af den model, vi har haft, så derfor ALLAN CHRISTENSEN, LASTBILCHAUFFØR kan jeg genkende den,” siger han. chauffører i firmaet, og 30-40 har en fast bil. Da jeg kom hjem fra tur i går, Bedstemors seng stod en afløser klar til at køre. Sådan Allan Christensen kom til verden for en lastbil koster omkring 1,5 million, 54 år siden på en gård i Nørhå i Thy.


Det bliver hvert år til mange timer bag rattet i den store Scania-lastbil for Allan Christensen.

”Jeg blev født i min bedstemors seng. Mine bedsteforældre ejede ikke gården, men var ansat til at passe den, og mine forældre boede en tid hos dem,” fortæller han. Snart flyttede forældrene til den nærliggende by, Hurup, hvor Allan Christensen voksede op og gik i skole til og med 8. klasse. Dengang kunne man gå ud af skolen før 9. klasse, hvis man havde en læreplads, og det havde han, der kom i lære som automekaniker hos byens Skoda-forhandler. Som udlært arbejdede han hos forskellige bilforhandlere og kørte en overgang med grise, før han i 1987 begyndte som lastbilchauffør i firmaet N.C. Christensen & Sønner i Hurup. Og nej, han er ikke i familie med dem. ”Det er en fordel at have en uddannelse som mekaniker, for så ved man

noget om mekanikken, hvis der opstår problemer. Så kan man ringe og sige, hvad der er galt. Min søn arbejder også i firmaet nu, men jeg sagde til ham, at han først skulle have en uddannelse, så han er udlært lastbilmekaniker,” fortæller han. Da han selv begyndte i firmaet, var der kun 11 biler. Siden er det vokset. ”Det var mere familiært dengang, og der var tid til at tage en kop kaffe med vognmanden fredag eftermiddag. I dag er det blevet for stort til det, og tiderne er blevet mere stressede. Vi har mere trånt (travlt på thybo­ mål, red.), og hvert minut skal bruges. Hvis 40 biler holder stille i et minut, er mange penge tabt,” siger han. Da vi første gang taler sammen i telefon, kører Allan Christensen rundt på Sjælland for at aflevere

OM Allan Christensen • Født i 1965 i Nørhå i Thy i Nordvestjylland. • Gik ud af skolen efter 8. klasse og kom i lære som automekaniker. Arbejdede hos bil- og lastbilforhandlere, før han i 1987 begyndte som lastbilchauffør hos N.C. Christensen & Sønner i Hurup. • Bor på et nedlagt landbrug i Villerslev i Thy sammen med sin kone, Marianne. De har to sønner og to børnebørn.

AUGUST 2020

13


HVERDAGSDANSKERE

senge til Jysk-butikker. Derefter skal han til Faxe for at hente et læs sodavand, som han skal have med tilbage til Jylland. Og sådan kører han fra den ene landsdel til den anden. Også da landet lukkede ned i marts, og de, der kunne, forskansede sig hjemme i håb om at holde virus fra døren. Men varerne skulle ud, og det var Allan med til at sørge for. Corona-kørsel ”Jeg har kørt hele tiden under coronakrisen. Vi skulle jo af sted. Der er en masse restriktioner, og vi spritter af og vasker hænder som alle andre. Nogle steder var der problemer i starten. Blandt andet ved et varehus i Odense, hvor vi måtte vente tre timer, før vi kunne læsse af, uden adgang til toiletter. Også rastepladserne var lukkede,” fortæller Allan Christensen.

14

Der var dog også fordele ved nedlukningen: ”Der var ikke så meget trafik. Fx om morgenen ind til København var der næsten ingen trafik. Normalt skal man lægge en halv time ekstra til, men det skulle vi ikke dér,” siger han og tilføjer: ”Ellers kunne man ikke se, at det var et land i undtagelsestilstand, når man kørte.” Dele af transportbranchen har været ramt af nedlukningen, men ikke Allan Christensens firma, der blandt meget andet kører med varer for supermarkedkæden REMA 1000. ”Vi var heldige, at vi kører med fødevarer, for de skulle jo ud,” siger han og undrer sig over den første bølge af hamstring af især toiletpapir: ”Jeg vil da hellere have kartofler end toiletpapir. Hvis man skulle løbe tør for det, kan man da altid bruge

avispapir som i gamle dage,” funderer han eftertænksomt. Sin egen herre Efter 33 år på landevejene skal han lige overveje, hvad der er det bedste ved arbejdet. ”Jamen, hvis jeg tænker på alle årene, er det nok det med friheden, at man er sin egen herre. Jeg tror ikke, jeg egner mig til at stå på fabrik. Som chauffør er man mere sin egen herre,” siger han. ”Måske har der været perioder, hvor jeg har ønsket mig et 8 til 16-job, men jeg tror ikke, jeg kunne klare at være lukket inde på en fabrik,” siger Allan Christensen, der har hørt om andre, der stoppede som chauffør og tog fabriksarbejde. ”De holdt kun i kort tid, så måtte de ud på vejene igen,” fortæller han. Arbejdet som lastbilchauffør be-


Allan Christensen er udlært automekaniker, og det kommer ham til gavn, når mekanikken driller.

tyder, at han hver anden uge forlader hjemmet tidligt mandag morgen og først er hjemme igen fredag aften. ”Jeg har været heldig, at min kone har klaret det derhjemme. Til gengæld har hun jo også haft sin frihed. Da børnene var små, havde jeg fri torsdag og fredag hver anden uge, så kunne jeg gå og hygge med børnene,” siger Allan Christensen, der stadig har den ordning og kalder fridagene for ”omsorgsdage”. Hans kone, Marianne, har en fire dages arbejdsuge, så når han har fri eller ferie, tager de gerne på tur med campingvognen. ”I en sommerferie kørte vi til Nordkap i Norge. Vi kørte 7.500 kilometer på sådan en tur. Det generer mig ikke at køre i min fritid. Vi har også været i Italien og Kroatien,” fortæller han.

Hvis han endelig skal nævne noget, der kan genere ham, er det de udenlandske chauffører, der kører rundt med varer i Danmark til en lavere timeløn end den, han og andre danske chauffører får.

Jeg har kørt hele tiden under coronakrisen. Vi skulle jo af sted ALLAN CHRISTENSEN, LASTBILCHAUFFØR

”Sådan noget er unfair, for de får måske kun en fjerdedel af den løn, vi får,” mener han. Vinteren og de mange mørke timer er heller ikke lige hans kop te: ”Det er mere sejt at komme af sted

en mandag morgen klokken fire, når solen først står op klokken ni og snart går ned igen. Det er mere skønt en forårs- eller sommermorgen, når man ruller ud og ser solen stå op, mens fuglene kvidrer. Men man må tage det sure med det søde,” siger han. Allan Christensen regner med at rulle videre, indtil han kan gå på pension. ”Så vidt som helbredet holder til det, men jeg håber da på en differentieret pensionsalder. Det, tror jeg, må komme. Jeg ved godt, at kontorfolk også kan være nedslidte, men generelt kommer folk med lange uddannelser senere ud at arbejde,” siger han og tilføjer: ”Jeg kom ud, da jeg var 15 år, og siden da har jeg kun været arbejdsløs i lige knap tre uger. Så det er ikke mig, der har belastet systemet.”

AUGUST 2020

15


ANNONCE

25% 25% rabat rabat på på alt alt til til alle alle over over 60 60 år år Gælder Gælderstel, stel,glas glasog og tillægsydelser tillægsydelser Bestil synstest Bestil synstestpåpålouisnielsen.dk louisnielsen.dk Hvis du erdu over år,60 fårår,dufår 25% ved køb stel 195 kr. Enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) 1,5) er med i prisen. Rabatten gives også på på flerstyrkeglas frafra 800 kr.kr. ogog påpå eventuelle tillægsydelser. Hvis er 60 over du rabat 25% rabat ved af køb af fra stelprisgruppe fra prisgruppe 195og kr.opefter. og opefter. Enkeltstyrkeglas (indeks er med i prisen. Rabatten gives også flerstyrkeglas 800 eventuelle tillægsydelser.Kan Kanikke ikkekombineres kombineresmed med2for1 2for1eller ellertilbud. tilbud.Synstest Synstestmed med sundhedstjek sundhedstjek 245 245 kr. kr.


FÆLLESSKAB

Fællesskab i forstaden Forstaden Nye nær Aarhus er designet til at afhjælpe ensomhed. Beboerne har fælles have og fælles drivhuse. Læs mere om Nye, og mød nogle af beboerne på de næste sider Af Louise Witt

B

Foto Lise Balsby

o i eget hus, men del haven omkring huset med naboerne. I de fælles drivhuse kan de, der har lyst, dyrke grøntsager, enten på hver sit lille lod eller i fællesskab med et koordineret vagtskema for vandingstjansen. Aarhus har fået en ny slags forstad, kaldet Nye, med fællesskab og delekultur i fokus. Idémanden bag, Jørn Tækker, kalder det ”fremtidens forstad”. Her har arkitekterne bag fået til opgave at tegne huse, der ikke har udsigtsbalkoner på førstesalen, så beboerne sidder for sig selv og nyder vuet over Mols og Aarhus Bugten. Til gengæld har husene åbne terrasser i stueplan, der understøtter spontane møder. Nye har et fælleshus, hvor beboerne kan deltage i fællesspisning eller fredagsbar hver den sidste fredag i måneden, ligesom traditioner som fx tøndeslagning til fastelavn bliver holdt i hævd. En grundejerforening står for at fjerne ukrudt i beboernes indkørsler, skovle sne osv. Væk fra parcelhuskvarteret ”Det er ikke, fordi jeg har noget imod parcelhusområder, som vi kender dem,” siger ingeniør og byplanlægger Jørn Tækker, der selv er vokset op i et klassisk parcelhuskvarter i Lystrup tæt ved Nye. Han ser blot en udfordring i vores samtid, som parcelhuskvarteret med hæk hele vejen rundt om matriklen ikke løser: Nogle lever fortravlede liv, andre er ensomme.

Husene i Nye ligger tæt, og beboerne deles om de grønne områder rundt omkring bebyggelsen. Husene her er tegnet af AART architects.

”Vi lever bare i en anden tid, hvor vi har brug for nye svar. Jeg synes, vi har brug for en lunge, der bibringer ilt til folks liv på en anden måde end parcelhuslivet, og det vil jeg gerne bidrage til,” siger Jørn Tækker. Når beboerne deles om de grønne områder, er det også muligt at bebygge et mindre areal og værne om de ubebyggede områder rundt om en voksende storby som Aarhus. For at give plads til mest mulig natur skal beboerne parkere på fælles p-pladser og gå det sidste stykke til deres hjem. Boligerne i Nye får vand til tøjvask og toiletskyl fra store regnvandsbassiner anlagt som søer mellem husene. Når løsningen er iværksat næste år, forventes det at reducere vandforbruget i hvert hjem med 40 procent. Udover let adgang til kollektiv trafik – med trinbræt til letbanen ind til Aarhus – er her også delebilsordning, hvor man tegner sig for et medlemskab og betaler for antal timers brug samt kørte kilometer. Færdig om 30 år Af de i alt 10.000 planlagte boliger er første etape af i alt syv-otte etaper i gang – det er 650 boliger. De første 50 boliger er beboet af ca. 100-150 mennesker, mest børnefamilier. Yderligere 20 boliger er færdige i november, og ca. 90 boliger bliver opført nu og står færdige næste sommer. Så starter byggeriet af yderligere 60 boliger. Fuldt udbygget forventes Nye at huse 15.-20.000 indbyggere, men først om 30 år.

AUGUST 2020

17


FÆLLESSKAB

Engageret naboskab Lene Christiansen hjælper med at passe de fælles drivhuse. Bjarne Jensen får følgeskab af naboens søn, når han lufter hund

Af Louise Witt   Foto Lise Balsby

Æ

gteparret Lene Christiansen, 67 år, og Bjarne Jensen, 69 år, var uenige om, hvad de ville med pensionistlivet, da de skulle flytte fra deres 300 kvadratmeter 1950’er-villa i Ørsted øst for Randers, hvor de havde boet i 30 år. Hun drømte om en lejlighed i Aarhus C, hvor de også boede i studietiden, da hun læste til tandlæge, og han studerede medicin. Så ville de være nær Musikhuset og forelæsninger på Folkeuniversitetet. Hun talte også om et oldekolle, hvor de kunne dele hverdagen med andre pensionister. Han drømte om noget mindre end den 6.000 kvm. grund, men i rolige omgivelser, tæt på naturen, med grønt

Bjarne Jensen får ofte følgeskab af nabodrengen Bertil på ni år, når han lufter hund hver eftermiddag.

18

uderum og naboer, der ikke kun var seniorer, men alt fra bedsteforældre til børn, som han og hustruen måske kunne blive bonus-bedster for. ”Jeg er mere social end Bjarne,” siger pensioneret skoletandlæge Lene Christiansen. Som familielæge i årtier med praksis i parrets hjem har husbonden dagligt talt med mange patienter: ”Jeg trænger til fred, fuglesang og natur, og med børn er man er sammen på en anden måde,” siger han. ”Bjarne har også en super hørelse, mens jeg er halvdøv”, forklarer Lene Christiansen smilende. Hvordan skulle de finde en løsning? Møder i det grønne Da de blev opmærksomme på Aarhus’ fremvoksende forstad Nye, havde de svaret. Nye ligger en 20 minutters letbane-tur fra Aarhus C. Her bor alt fra børnefamilier til seniorer i de nyopførte huse, der deles om de grønne områder, som bliver vedligeholdt af grundejerforeningen. De fælles uderum skaber masser af uformelle møder beboerne imellem, og så er der alt det sociale samvær, man kan vælge til. Fx den månedlige fredagsbar i beboerhuset. Deres nye hjem – et rækkehus i to plan på 120 kvm – har terrasse, der orienterer sig væk fra de mest befærdede områder og ud mod en stille blomstereng, og i det fjerne ses skoven. Bjarne Jensen nyder de fredfyldte, grønne omgivelser og ikke mindst, at han ikke selv skal slå græs eller tømme tagrender. Lene Christiansen glæder sig over de fælles drivhuse, som også ses fra stuen. Hun har meldt sig i planteudvalget med otte-ti andre. De har valgt at dyrke tomater og agurker; de har udarbejdet en fælles vandingsplan, lavet regler for god opførsel i drivhusene – og indrettet et såkaldt driverhus med havemøbler, lyskæde og flagguirlande til fx kaffehygge. ”Jeg lærer af de andre, der har erfaring. Tomater skal plantes til mors dag, agurker til fars dag. Arbejdet er en god måde at lære hinanden at kende på. Vi har lavet regler


Ægteparret Lene Christiansen og Bjarne Jensen har altid gerne villet bidrage til fællesskabet. I Ørsted, hvor de tidligere boede, var han som frivillig med til genopbygningen af Ørsted Kro, og hun skrev kroens slagsang.

Lene Christiansen har været med til at indrette driverhuset, som beboerne flittigt bruger til hyggestunder.

om, at man aldrig må plukke alt, men altid skal efterlade noget til andre,” fortæller hun. Gamle og nye venner Parret har beholdt deres sommerhus i Skovgårde, nær Ørsted, hvor de dyrker deres vennekreds fra landsbytiden, og Bjarne Jensen holder fast i den gamle kortklub. Samtidig er Lene Christiansen engageret i at skabe nye relationer i Nye. Fx har hun været med til at starte en madklub med andre seniorpar, og hun møder typisk op til onsdagscafé, som er en åben kaffeklub for alt fra forældre på barsel, arbejdsløse og hjemmearbejdende til pensionister. De har også holdt fast i deres to biler og ikke gjort brug af Nyes ordning med delebiler. Til gengæld har de selv lånt deres bil ud til de unge naboer. Parrets ni år gamle labrador Atos har sat gang i den snak med kvarterets børn, som de begge – dog især Bjarne – har savnet i hverdagen, fordi deres to døtre bor i Storkøbenhavn. Derfor ser de ikke så tit de to børnebørn på ni og 14 år. Lige siden Atos slikkede genboens toårige datter i ansigtet, og hun stak i et stort smil, har pigen somme tider været ovre og lege med de gamle dukker, Lena Christiansen har lagt frem på sofaen. Pigens forældre, der er læge og sygeplejerske, har en stram hverdag med mange vagter.

”Vi har meldt ud, at de altid kan komme til os, når de er i bekneb med pasning,” siger Lene Christiansen. Når Bjarne Jensen hver eftermiddag er på vej ud på sin tur med Atos, cirkler nabodrengen, niårige Bertil, rundt på sit løbehjul og vil gerne med: ”Han er vild med dyr og snakker som et vandfald om alt det, han ved. Det er dejligt at se, som han så åbenlyst nyder at være sammen med Atos, og hunden kan også godt lide at have beundrere,” siger Bjarne, der giver forældrene besked, hvis parret er i sommerhus nogle dage, så drengen ikke går forgæves. "Vi fordufter ikke bare," fastslår hustruen. AUGUST 2020

19


FÆLLESSKAB

Midt mellem parcelhus og kollektiv Som unge boede Annette Gammelgård og Erling Lindgren i kollektiv. De oplever samme samhørighed i Nye

Af Louise Witt   Foto Lise Balsby

Det her et ikke et parcelhus, og det er ikke et kollektiv, men det er en fin mellemting.” Sådan lyder det fra organist-ægteparret Annette Gammelgård og Erling Lindgren, der på vej mod pensionen har valgt at flytte til forstaden Nye. Parret, der i dag er henholdsvis 66 og 69 år, har prøvet begge dele: Kollektiv og parcelhus. Som unge og nyforelskede i 1970’ernes Aarhus nåede de at bo i to kollektiver sammen. Det var dengang, de læste. Hun på lærerseminariet, og han på musikkonservatoriet. Siden kom der en, to, tre, fire børn til, og de valgte i stedet det klassiske parcelhus. Først syd for Aarhus og siden 32 år i Vestjylland, i henholdsvis Vestervig og Lemvig, hvor han var organist og hun folkeskolelærer. Begge kollektiver lå i store villaer, hvor tre par havde egne værelser, men deltes om toilet og bad. De holdt husmøder, betalte til den store fælles husholdningspung og skiftedes til at bestemme aftensmaden. ”Det blev bare for meget, da vi fik vores første, Rasmus, og de andre ville være med til at opdrage vores barn. Jeg husker, hvordan jeg en eftermiddag stak ham en kiks med honning, og så var der en, der sagde: Nå, jeg troede ikke, børn sådan skulle have sødt til alle måltider,” siger Annette Gammelgård. Hvorfor har I nu valgt Nye efter så mange år i parcelhus i Vestjylland? ”Vi ville gerne tilbage til Aarhus, hvor vi har et stort netværk, og der er et fabelagtigt kulturliv – fx tager vi tit til koncert med Aarhus Symfoniorkester,” siger Erling Lindgren.

20

”Nye er et godt kompromis. Vi har udlevet vores tid som kollektivister, men vi kan godt lide at være sammen med andre. Bare ikke på samme forpligtende måde som i et kollektiv: Man skal ikke sidde lårene af hinanden. Samtidig er vi begejstrede for de bæredygtige tiltag, fx med genbrug af regnvand til toiletskyl,” siger Erling Lindgren. Uforpligtende fællesskab ”Nogle mennesker ville søge mod folk på deres egen alder. Vi nyder, at det er et blandet kvarter. Det er dejligt med alle de børn, der løber rundt,” mener Erling Lindgren. Han fortæller, hvordan en af naboerne har navngivet p-pladsen ved siden af parrets hjem Erlings Plads. Pludselig var der sat et fint lille skilt i jorden til ære for ham selv og en navnebror, der bor ved siden af. ”Den slags initiativer siger så meget om ånden her,” smiler Erling Lindgren. Parret kan godt lide muligheden for at vælge fællesskabet til. Annette Gammelgård valgte for ti år siden at stoppe som folkeskolelærer og uddanne sig til organist, og nu nyder hun en ti timers stilling som organist i Thorsager, Bregnet og Feldballe Kirker på Djursland. Erling Lindgren er stoppet som fast organist. Som den nulevende danske komponist, der har flest sange med i Højskolesangbogen, er han dog ofte ude til foredrag og sangaftner rundt i det ganske land. De bryder sig ikke om fællesskab, der skal diktere deres kalender, men mere en fri form for fællesskab, som fx fredagsbaren, som de begge som medlemmer af fælleshusudvalget har været med til at tage initiativ til.


”Vi ville gerne tilbage til Aarhus, hvor vi har et stort netværk, og der er et fabelagtigt kulturliv,” siger Erling Lindgren. Parret synes, det er for dyrt med delebils­ ordningen til deres bil-behov og har holdt fast i deres egen, men tager ofte elcyklerne ind til Aarhus.

KONKURRENCE:

Huse med sjæl ”Det er en helt uforpligtende måde at være sammen på. Nogle gange kommer der fire-fem stykker, andre gange rigtig mange. Man kan kigge ind i et kvarter eller flere timer, og måske ender man med at blive hængende hele aftenen og spise pizza sammen,” indskyder Annette Gammelgård. Til fredagsbaren sætter Erling sig gerne ved keyboardet og spiller op til fællessang, og han spiller i det hele taget gerne op, når der bliver spurgt. Ro i sommerhuset Lidt tæt kan livet i Nye godt gå hen og blive for dem. Fx får parret ofte øjenkontakt med de forbipasserende, når de er i deres køkken og stue. Om aftenen ruller de for eller fortrækker til førstesalen. Af samme grund nyder de jævnligt muligheden for at trække sig tilbage i deres sommerhus i Ebeltoft. ”Man er mere på her på den sociale konto. Jeg skulle lige vænne mig til at være så tæt på folk. Det er rart at kunne trække sig tilbage i sommerhuset. Der er vi helt alene. Hvis vi ikke lige gider at tage tøj på om morgenen, så lader vi bare være, for der kommer ingen og ser os. Men vi ønsker os det ikke anderledes: Man kan jo ikke både sige nej tak til en have og så ønske sig én alligevel,” siger Annette Gammelgård. Hun er vild med at bo i hus, men samtidig have en grundejerforening, der tager sig af udearealerne: ”Jeg nyder at se andre slå græsset eller rydde sne helt ind til døren. Så sidder jeg i sofaen og tænker: Bliv bare ved med det,” griner hun.

Skal du i gang med at modernisere din bolig, er du godt hjulpet med bogen ”Huse med sjæl”. Vil du fx af med forsænkede lofter eller plasticvinduer, er forfatteren Søren Vadstrup en kapacitet. Han anviser, hvordan du nænsomt finder tilbage til husets oprindelige stil. På en måde som både er bæredygtig og økonomisk fornuftig. Efterlyser du praktiske råd til at forbedre dit hus klima- og miljøvenligt, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Lindhardt og Ringhof donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 31. august til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Huse”. Vinderne får direkte besked.

AUGUST 2020

21


MUSIKKEN SPILLER

22


Et liv med musik Katrine Ring er en lyserød elefant. Discjockey og ovenikøbet noget så sært som kvinde med succes i et fag, hvor der normalt er flest yngre mænd

Af Mette Fugl

K

Foto Per Morten Abrahamsen

atrine Ring går med skøre med at være kvinde. Det kan fortbriller og har pandehåret sat overraske. Jeg har det bare rigtig rullet op på toppen af hove- godt med ikke at leve op til klichéen det som en vild bølge. Flamboyant er om en DJ. Mand, højst tredive med et nøgleord. Det dukkede op i barn- skægstubbe og hængerøv.” dommen. Den vender vi tilbage til. Katrine Ring fylder tres i år. I højtaHun lukker folk ind i musikkens lerne kan lyde Cornelis Vresvijk, jazz, vær­elser med et helt særligt talent. det klassisk klassiske, funk og hiphop. Hun er en af Danmarks mest aner- Tag ikke fejl. Der er langt til den trakendte DJ’s, og så ditionelle pladeer hun forment­ vender, der får lig den æl­ ds­ te af gang i dansegulslagsen i netop det vet under discoJeg har det bare fag. Det sidste får kuglen og tager rigtig godt med hende til at omtaimod ønsker om le sig selv som en yndlingsnumre. ikke at leve op lyserød elefant. Og Katrine levetil klichéen om hvad mener hun rer kunst. Med så med det? et veltilrette­lagt en DJ ”Jeg stikker ud, program kan hun KATRINE RING, DJ fordi jeg ikke er i styre publikum, nærheden af den så lidt for højlydgængse forestilling om, at man i mit te gemytter dæmper sig. Eller hun job skal være meget ung. Jeg er ble- kan sætte gang i de lidt for tilbagelævet konfronteret med væddemål om nede. min alder. Underforstået, at jeg er en ”Jeg kan skabe tryghed og vildskab, gammel kone. Men efter få minutter få folk til at slappe af, og jeg kan fakkan folk godt høre, at jeg kan mit tisk også næsten få folk til at falde i kram. Og så er det selvfølgelig det søvn,” fortæller hun og griner.

AUGUST 2020

23


MUSIKKEN SPILLER Som kvinde på næsten 60 år skiller Katrine Ring sig markant ud fra mængden, når hun som DJ spiller sin musik. De fleste DJ's er nemlig mænd i 30'erne.

Hun spiller ikke nødvendigvis det, folk forventer sig eller i forvejen godt kan lide, men gerne det, der så alligevel overrasker og begejstrer. Barndom Hvad med barndommen? Og ungdommen? ”Vi boede på Lolland fra jeg var tre år. Senere Falster. Jeg lærte mig selv at læse, da jeg var fem. Men det var uhørt og umuligt at komme i folkeskole så tidligt. Og der fandtes ikke børnehaveklasser og den slags dengang. Men Nakskovs private realskole manglede elever. Der endte jeg. De manglede faktisk så mange elever, at første og anden klasse blev slået sammen. Efter det første år kunne jeg begge klassers pensum og skulle direkte i tredje og fjerde. Jeg var så skide klog. Det gik stærkt, og det gik godt. Lige indtil vi flyttede til Falster. Her begyndte mobningen. Det var så forfærdeligt. Jeg græd. Det var et feudalsamfund. På de store gårde og godser blev det bestemt, hvad man burde tale om og mene. De monopoliserede alle ideer

24

om, hvad det var for et Danmark, vi skulle have. Det var, da der var valg til EF. Folk, der arbejdede i markerne, og den lille husmand følte en pligt til at stemme, som storbonden anbefalede eller snarere befalede. Altså ja. Frems­ kridtspartiet og Mogens Glistrup blev også en del af tiden. Ud over at tale om nulskat og papirnussere talte Glistrup også om kunstnere som samfundsnassere. Det fik stor betydning for min familie og for mig. Alle drøftede det hjemme ved middagsbordene og derfor også på min skole. Jeg blev betragtet som skrækkelig, og mobningen tog rigtig fart. Jeg valgte at blive flamboyant.” Kunstnerhjem Katrine er enebarn og datter af billedhugger Lise Ring og forfatter Angelo Hjort (også kendt som maleren Johannes A. Ring). Hvad fik dig til at vælge musikken som karriere? ”Det gjorde jeg slet ikke i begyndelsen. Jeg havde troet, at jeg skulle være advokat eller arkæolog. Noget

med universitetet. I mit hjem fyldte musikken meget. Jeg spillede selv på træblæser, men var også sikker på, at mit liv ikke skulle ligne mine kunstneriske forældres. Samtidig har jeg også altid været sådan en, der greb chancer, når jeg mødte dem. Det gjorde jeg på Birkerød Statsskole. Her mødte jeg nogle mennesker, der var dybt optagede af musik. De inviterede mig ind i et fællesskab, jeg aldrig før havde været med i. Jeg lærte at være en del af en sammenhæng uden at skulle give slip på mig selv. Fortsat frit svævende og vild. Og jeg lærte at give plads til andre. Det var en kolossal styrke. Jeg tænker på de venner med stor kærlighed og taknemmelighed. Det har ikke altid været nemt for dem.” Hvorfor har det ikke det? Det varer nærmest minutter, før der bliver lagt en dæmper på den højeste latter, og Katrine kan svare.


AUGUST 2020

25


MUSIKKEN SPILLER

”Jeg har altid ageret på egen hånd. Altid villet drive det hele selv. I dag ville arbejdet som DJ, mit hovedfag, ikke kunne lykkes uden den faglighed, der ligger i at samarbejde med masser af folk. Det er fantastisk.” Hvordan vil du beskrive DJ-kulturen? Den, der er din? ”Den kultur, jeg forholder mig til, er den, der giver plads til at fungere som musiker i egen ret. Det vil sige, at man ikke bare spiller en plade og vender den. Jeg føler et ansvar for at spille noget musik, som folk ikke nødvendigvis kan lide eller kender i forvejen. At lave en selektion, hvor for eksempel Wagners Siegfried-idyl dukker op. Andre komponister fra den klassiske verden eller jazzens, der skaber de smukkeste stemningsbilleder. Det er en formidlingsfunktion. I virkeligheden også en slags værtsfunktion.” En sød tand Opgaverne er mangeartede. Klubberne med forskellige genrer. Champagnebaren på et fint hotel. Måske et sølvbryllup, hvor Katrine tager på research

26

for at sikre, at hun sammensætter et program, så sølvbrud og -gom får danset. Med en lyd, der også giver plads til samtaler mellem venner. Selv om Katrine oplever, hvad der kan kaldes tilløb til kønsdiskrimination, fordi hun ikke lever op til klicheen om en diskjockey, vil hun ikke kaldes

Jeg havde troet, at jeg skulle være advokat eller arkæolog. Noget med universitetet KATRINE RING, DJ

feminist. Hun vil hellere omtale sig selv som ’en asocial kvinde med særlige træk’. Hvordan skal det forstås? ”Det kan godt være, jeg siger den slags. Selvfølgelig er jeg feminist. Jeg har bare så svært ved at melde mig ind i grupper. Jeg har det svært med at benævne mig selv som vegetar, afholdskvinde, alkoholiker, nudist.

Det har jeg ikke brug for. Hvis solen skinner, så smider jeg tøjet. Men jeg går fuldt ind for ligestilling. Jeg har i øvrigt aldrig ladet mig spænde for en politisk vogn.” Jeg har også svært ved at se den flamboyante kvinde spille for Søren Pape og partifæller. Til det siger Katrine bare ”øh” – og ”det vil jeg hverken be- eller afkræfte.” Jeg får derimod bekræftet mine egne fordomme, må jeg tilstå. Det giver Katrine mig forbeholdent ret i. Er der i en tilværelse så fyldt med musik overhovedet plads til andet? Ja, der er et hjørne med en meget overraskende interesse. Intet mindre end slik. I længere tid var Katrine Ring misundelsesværdig slikanmelder for Eurowoman. Yndlings? Lakrids, er det lynhurtige svar. Rygtet fortæller, at hun efter at have gnasket en større portion saltkugler tabte en tand og blev nægtet arbejdsskadeerstatning. Mens jeg skimter noget guld i mund, siger hun ”jo, nej, nej, jo” – og ”man skal vel ikke altid lade sand­hed­ en stå i vejen for en god historie.”


ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles. Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger. En af Danmarks mest erfarne Implantat Klinikker. Siden 1995 har klinikken udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter.

”Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.”

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

KUPON -

Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i

henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Jeg havde i for mange år forsømt mine tænder, så de trængte til en kærlig og dygtig hånd. Da jeg endelig tog mig sammen blev jeg ikke skuffet. Peter gennemgik grundigt og meget forståeligt hvad der skulle laves - jeg følte mig helt tryg dér. Læs hele Oles beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22

Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk


ANNONCE

MINE BEN VAR HÆ VEDE OG TUNGE

Tove har i de senere år været nødt til at bruge støttestrømper hver dag. –Mine ben føltes tunge og det var anstrengende bare at gå det korte stykke ned i supermarkedet. Nu tager hun Active Legs™ hver dag og har smidt støttestrømperne.

Modelfoto

SMED STØTTESTRØMPERNE! – Mine ankler var hævede, og jeg havde uro i benene. Jeg følte mig tung i hele kroppen, og jeg var ikke glad, så mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. I et ugeblad læste jeg om Active Legs™. Jeg købte en æske og gik i gang. Det er kun én tablet om dagen, så det var nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Det er som om min gang er blevet mere let, og jeg kommer hurtigt omkring. Jeg har ikke problemer med tunge og trætte ben, så nu har jeg lagt støttestrømperne på hylden.

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD! Active Legs™ tabletten hjælper med ligeholde sunde vener i benene. Fransk at opretholde normalfungerende maritim fyrrebark støtter god blodcirkuvener og blodkar. Den unikke komlation og indholdet af vitamin C bidrager bination af bioaktive næringsstoftil den normale dannelse af kollagen og en fer i hver tablet, hjælper med at normal funktion af blodkarrene. undgå følelsen af trætte ben efter længere tids ståen eller sidden. TabForskerne har testet de naturlige planteletten, som er fremstillet i Sverige, forbindelser fra fyrrebark i mere end 200 indeholder en urtekombination af undersøgelser. Især for virkningen ift. at ekstrakt fra fransk maritim fyrreunderstøtte en normal funktion af vener bark, rødvinsblade ekstrakt og sort peber plus og kapillæer. Resultaterne var så utrolige, at de vitamin C. Indholdet af rødvinsblade modvir- blev offentliggjort i førende videnskabelige tidsker trætte og tung ben samt hjælper til at ved- skrifter.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Active Legs i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker. Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt apoteket.

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store


Erling Jepsen kigger langt efter de løfter om hjælp til Sønderjylland, som landsdelen blev lovet ved genforeningen.

Har Danmark gjort sig fortjent til Sønderjylland? Forfatteren Erling Jepsen synes langtfra, at genforeningen er noget at fejre Af Kirsten Skaaning  Foto Ulrik Jantzen

Jeg har et andet syn på genforeningen, tror jeg, end mange har. Jeg synes ikke, der er noget at fejre.” Hvad er det, han siger? Sønderjyden og forfatteren Erling Jepsen, der er født og opvokset i Gram. Og er beruset af den landsdel i en grad, så han efter flere end 25 år med adresse i København, stadig siger ”vi”, når han taler om sin fødeegn. Som om han stadig bor der. Hvad han på sin vis også gør. Inderst inde. Vi og de. Eller vi og man. Festen er aflyst. Orkestret kan godt pakke sammen. Men hukommelsens orkester spiller for fuld udblæsning, mens Erling Jepsen uddyber:

”I forbindelse med min bog ”Erna i krig” har jeg lavet meget research. Hvordan var det før 1920? Hvordan fik man folk til at stemme dansk? Hvad var det, man lovede dem? Og det lykkedes jo at få et ja til genforeningen i 1920. Men mange af forventningerne er ikke blevet indfriet. Sønderjylland er ikke blevet en del af Danmark. Man har langsomt lukket ned for en landsdel, som ikke fik, hvad de blev lovet. Jo, der var et løfte om, at hovedsproget skulle være dansk. Det gik i opfyldelse. Og at man ville komme med en dansk stødpude. Det skete også. Der blev oprettet et seminarium i Tønder. Det blev så langsomt taget fra AUGUST 2020

29


GENFORENING

”Selv om sønderjyderne føler sig så danske, er det som om den kærlighed ikke gengældt,” siger Erling Jepsen.

dem igen. I dag kan du kun blive uddannet som lærer i Haderslev. Ligesom der kun er én kaserne tilbage og kun ét større sygehus i Aabenraa. Kun egnsteatret i Haderslev er intakt. Men i Sønderborg bor der over 30.000. Burde de ikke have et teater med fast ensemble?” Anklagerne mod dansk mangel på opbakning falder i rap som korte, kontante svirp. Men i den underspillede, underfundige tone, som er så karakteristisk for Erling Jepsens forfatterskab. Stemmen er aldrig i diskant. Og det er især værd at lytte, når trommestikkerne visker næsten uhørligt. ”I Sønderjylland slår vi ikke ud med armene. Derfor kan man jo godt sige noget, som har en undertone af noget dramatisk.”

dansk. Der kommer ikke danske turister derned. Så var der det med Prins Joachim. Det var symbolsk. Han er nu også flyttet.” Og så eftertænksomhed: ”En ny afstemning ville nok ende med det samme resultat.”

Noget, man ikke taler om ”Om genforeningen har præget min opvækst i Gram? Det er lidt kompliceret at svare på, for det var jo et dansk-tysk område. Min mor og hendes familie var fra Hamborg. Under begge verdenskrige var min mors familie tysksindede og min fars dansksindede. Når bedsteforældrene kom på besøg, var det svært at mødes om kaffebordet på grund Når vi sønderjyder Prins Joachim af de spændinger, der havde væskal fortælle noget og Erling Jepsen fortsætter med at ret under krigene. Hvor min fars kommer til pointen, beskrive den mislykkede genforfamilie håbede på dansk sejr, ening: håbede min mors på tysk. Der er går vi ned i lydstyrke ”Man giver næsten kun støtbare nogle ting, man ikke taler ERLING JEPSEN, FORFATTER te til ting, der skal rives ned. om. Huse, der er forfaldne. Hvis man Det var især følgerne af Anlempede på reglerne, ville tyske den Verdenskrig, jeg mærkede statsborgere kunne købe huse heroppe. De mangler kyst. til. Min mor havde det anstrengt med englændere. Min Hvad er alternativet? Hvis husene alligevel bare skal rives mors familie var næsten blevet udslettet, da briterne ned, er det så ikke bedre, at de bliver sat i stand, end at de bombarderede Hamborg i 1943. Fra bakketoppen i Gram forfalder?” kunne hun se røgen i det fjerne, da hendes barndomsby Og han stiller spørgsmålet: brændte. Det er klart, at det har sat sig spor i hende. ”Stemte danskerne nu rigtigt i 1920? Hvis man forestilJa, det er også en slags danmarkshistorie,” siger Erling lede sig, at der var kommet en ny afstemning på 100-års- Jepsen forklarende. dagen, ville det så ikke være bedre, at der blev stemt tysk ”Jeg hørte ikke så meget om min mors familie. Far sagigen? Jeg synes ikke rigtigt, det er lykkedes, at det er blevet de, de var nazister. De var godt uddannede inden for mu-

30


OM Erling Jepsen • 64 år, født og opvokset i Gram. • Bor i København, hvor han har boet halvdelen af sit liv. Tidligere adresser: Haderslev, Tønder og Højer. Det sidste sted drev han en kaninfarm i fire år. • Siden er han slået ind på en kunstnerisk bane som dramatiker, forfatter og foredragsholder. • Bøger, et udvalg: Kunsten at græde i kor (gennembrud i 2002). Frygtelig lykkelig. Den sønderjyske farm (Romanprisen i 2014). Erna i krig. Erna og rumæneren. • Erindringsbøger: Gramhavet. Hjemmefra. Flere bøger om familiehemmeligheder er i vente.

sik, og de havde penge. Som seksårig fløj min mor over Hamborg. Det var meget dyrt og meget specielt dengang. Så de må have været velhavende. Under tysk herredømme fra 1864-1920 var reglen sådan, at hvis en gård ikke havde nogen arving i Nordslesvig, sendte man tyske familier op fra Hamborg for at overtage bedriften. Det er det, der kaldes germanisering. På den måde kom min mor til Danmark og mødte senere min far. Han kom fra en dansksindet, meget fattig familie. Da de blev gift, fik far et mælkeudsalg, hvor min mor fik lov til at ekspedere, når der kom tyskere. Det var ikke, fordi det var så specielt med blandede ægteskaber i Sønderjylland. Hos familien Genz, der boede lige over for os, var faren Herluf fra Tyskland. Hans søn, Henrik Ruben Genz, er filminstruktør. Han har i øvrigt instrueret tre af mine bøger. Rundt om i gaden boede også andre med tyske efternavne. Familien Wolff og familien Kavaler. Og så var der Budde, som i avisen Der Nordschleswiger annoncerede efter en tysk pige og fik Gisela herop. Det var ikke noget, man talte om.” Erna og rumæneren ”Jeg vil gerne tale om i dag,” siger Erling Jepsen forhippet og orkestrerer sin mening om Sønderjylland anno 2020. I mol. ”Det hele er blevet lidt lovløst. Der er ingen landbetjente i området. Der er for meget kriminalitet. Der er for meget narko. Der er en del indbrud, stor omsætning af hælervarer og massagepiger fra Rumænien. En del rumænere sidder fængslet i Sønderborg. De kan ikke blive sendt hjem, fordi forholdene i de rumænske fængsler ikke er godkendt af menneskerettighederne.” AUGUST 2020

31


GENFORENING

Det er udgangspunktet for Erling Jepsens nye bog ”Erna derne er så danske, virker det, som om den kærlighed ikke og rumæneren”, hvor Erna er handicaphjælper for en ru- er gengældt. Han funderer på den anden side over, at sønmæner i kørestol. I romanen forbereder man sig på det derjyderne nok ikke er så gode til at stå sammen som i anstore jubilæum i 2020 for at markere 100-året for genfor- dre landsdele. Hvor det er storbyerne, der samler. Odense eningen. Der kommer folk fra København og siger, at det på Fyn, København på Sjælland, Aalborg i Nordjylland og kan være, at dronningen kommer Aarhus i Midtjylland. forbi. Og tv. Og så skal byen se pæn ”Men hvad er centrum i Sønderud. jylland? Er det Aabenraa eller Søn”Det er lidt sjovt. Dronningen må derborg? Det, de to byer er fælles om, Danmark har altså ikke se, hvordan byen ser ud i er at holde Tønder ude. Der er en riikke fortjent virkeligheden.” valisering mellem byerne i stedet for Der er kommuner og private inet fællesskab. Det er ikke godt, når Sønderjylland vestorer og nogle fonde, som sætter man skal opnå noget.” ERLING JEPSEN, FORFATTER penge i at gøre byen pæn. Men det Er sønderjyder mere selvbevidste? rækker ikke. Så træder den kørestols”Ja, for de har været nødt til at klare siddende rumæner til. Han er en del sig selv under krigene. Men de har af mafiaen og har masser af penge fra salg af hælervarer også den modsatte pol: ydmyghed, selvudslettelse. De ved hentet i Nordsjælland. godt, at de ikke rigtig hører til. De har deres egen historie, ”De har så meget tingel-tangel deroppe, som de ikke som ingen rigtig kender. Der sker noget psykologisk, når har brug for,” indskyder forfatteren. man ikke bliver set. Men der er visse betingelser for donationen: Kroen skal Tror du, at politikerne kan provokeres til at gøre noget males lyserød. For sådan ser de ud i Rumænien. mere for Sønderjylland og sønderjyder? Efter en tænkepause: Jeg gør, hvad jeg kan ”Jeg gør jo, hvad jeg kan med mine bøger. Hvis ikke jeg Og så er vi tilbage ved opråbet til politikerne. For det er troede på det, ville jeg ikke gøre det.” Erling Jepsens egentlige dagsorden med sit forfatterskab. Det skærer ham i hjertet at se, hvad der er sket siden genforeningen. Forfaldet. At Danmark har vendt ryggen til Sønderjylland. ”Det er, som om vi ikke rigtig tæller,” siger han. Han prøver at ruske op i politikerne med sit forslag om en ny afstemning. Det irriterer ham, at selv om sønderjy-

KONKURRENCE:

Erna og rumæneren Vi skriver 2020, 100-året for den storstilede genforeningsfest i Sønderjylland. I bogen ”Erna og rumæneren” lader forfatteren Erling Jepsen sig ikke gå på af, at festen er aflyst på grund af corona. Han og titelpersonen, den handlekraftige Erna, tager sagen i egen hånd. Inden dronningen kommer, skal den fiktive by Bramstrup fikses op efter alle kunstens regler. Og bliver det. Takket være mafiapenge fra den rumæner, Erna passer. Har du lyst til at læse mere om Erna og rumæ-

32

neren, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 31. august til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Erna”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

Gør som Lone Hertz, kør med Falck 149,Sygetransport

Dækker hele husstanden

FRA KUN

/MD.*

Uanset om du er filmstjerne, håndværker, kontoransat eller pensionist, kan du få brug for Falck Sygetransport. Så kan du eller en anden i husstanden blive kørt til og fra læge, hospital, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, høreklinik, bandagist, øjenlæge og meget mere.

VI HENTER TIL TIDEN – OG RINGER 10-15 MIN. FØR

DU BLIVER KØRT AF EN UDDANNET FALCKREDDER – DU KAN HAVE EN LEDSAGER MED

VI LEDSAGER DIG HELE VEJEN – TIL VENTEVÆRELSE OG HJEM

Bestil Falck Sygetransport på falck.dk eller ring på 70 25 70 30. * Mindsteprisen i bindingsperioden (6 måneder) er 894 kr. inkl. moms. Abonnementet fortsætter herefter, indtil du opsiger det.


CORONAKULTUR

Kulturen afprøver nye veje Kulturinstitutioner har tænkt nyt under coronapandemien for at nå publikum

Corona­ monologer

Af Kirsten Skaaning

K

ulturen er slået tilbage til start på grund af coronakrisen. Det skyldes især begrænsninger for, hvor mange vi må samles på et sted. Ramt er teatre, kirker, festivaler, biografer og musik-arrangementer over hele landet.

34

Men kulturen er ikke for ingenting kreative værksteder. Selv om økonomien hænger i laser, er der efter en kortvarig lammelse flere steder gjort forsøg med at gå utraditionelt til værks og afprøve ideer, som ligger udenfor den enkelte genres naturlige sted at boltre sig. Kulturminister Joy Mogensen, Statens Kunstfond og fire private fonde har opildnet yderligere til at ideudvikle. Initiativet har overskriften ”Sammen om kunsten”. I maj måned bad de kunstlivets aktører om at byde ind med ideer til nye kunstoplevelser og formater. Opfordringen blev fulgt op med en pose penge – et tocifret millionbeløb doneret af initiativtagerne. Penge, som kunstnerne har kunnet søge til at realisere deres ideer. Udvalgte kunstoplevelser fra ”Sam­ men om kunst” bliver løbende offentliggjort i DR.

Teatersalene i Østre Gasværk, Teater Republique og Revolver har i ugevis haft tomme stolesæder som følge af coronavirussen. Emmet Feigenberg, leder af de tre teatre samlet under navnet Østerbro Teater, spottede hurtigt, at den ufrivillige karantæne kunne blive katastrofal for teatrenes overlevelse. ”Efter nedlukningen 11. marts anede vi ikke, hvornår vi kunne møde vores publikum igen. Og vi blev hurtigt enige om, at vi er nødt til at give dem noget for at bevare kontakten,” siger Emmet Feigenberg. Han stillede sig selv spørgsmålet: Hvad sker der med os som mennesker under sådan en krise? Hvordan sover vi om natten? Bliver vi bange? Føler vi os isolerede? Den brainstorm resulterede i liveserien ”Coronamonologerne”, en serie af soloforestillinger, som er blevet vist på sociale medier. Manuskriptforfattere var hurtigt med på ideen,


Foto Henrik Pyndt Sørensen/Ritzau Scanpix

Foto Henrik Ploug/Ritzau Scanpix Emmet Feigenberg foran Østre Gasværk, der er et af i alt tre teatre samlet under navnet Østerbro Teater.

skuespillere brugte deres private boliger til optagelserne, og pengene kom fra fonde. Alle var positive, og den 31. marts blev den første monolog lagt ud til publikum. Siden er der tilføjet to-tre forestillinger om ugen. Midt i maj havde 350.000 hjemmefra set de korte monologer, som stadig er tilgængelige på Facebook, Instagram og YouTube. ”Coronamonologerne har en spontanitet og et nærvær, som er beslægtet med det traditionelle teater. Samtidig kan de noget andet, som også rækker videre frem. Jeg er spændt på at udmønte den genre og få den med som en ekstra ting på hylderne,” siger Emmet Feigenberg.

Historier i øret Har du en telefon, er der godt nyt for dig, der vil fordybe dig i danmarkshistorien. Og som vil diskutere med andre, der har samme interesse for den fortid, som kan gøre os klogere på den tid, vi lever i. Det er Nationalmuseet, der har fået ideen at tilbyde historietimer eller historiefortællinger som telefonisk hjemmeundervisning. ”Som Nationalmuseum har vi et særligt samfundsansvar,” siger direktør Rane Willerslev og uddyber: ”I disse corona-tider er der mange mennesker, der har fået vendt op og ned på deres hverdag. Mange er stadig afskåret fra at leve deres almindelige liv, og for alle dem – og selvfølgelig også alle andre historieinteresserede – har vi oprettet et telefonisk mødested, hvor historier sætter samtaler i gang.” I historietimen kan du lytte til en af Nationalmuseets forskere, der fortæller om dagens emne. Det kan være vikingetiden, 2. Verdenskrig eller Danmark i

Nationalmuseet i København fortæller historier og holder forelæsninger, du kan lytte til i telefonen.

gamle dage. Efter historietimen kan du tale videre i telefongruppen, som kan omfatte op til 50 personer. Vil du hellere høre en god historie, kan du lytte til skuespiller Bodil Jørgensen, journalist Georg Metz eller entertainerparret Sussi og Leo. De er blandt dem, der lægger stemmer til, hvordan de fx husker deres konfirmationsdag, den værste vinter, spøjse modeluner, eller hvad de ellers hitter på. ”Søndagskaffen” er din tredje mulighed for telefonfællesskab. Her kan du hver søndag fra klokken 12 til 17 blande dig i snakken med andre eller bare være med på en lytter. Emnet er frit. For alle tre tilbud gælder, at du ringer til Nationalmuseet på 41 20 60 10. Så får du præsenteret dagens tilbud og bliver stillet om til den aktivitet, du vil være med i. Telefonerne har åbent alle ugens dage fra 12 til 17. Foreløbig året ud. Uden for åbningstiden er det muligt at lytte til de indtalte historiefortællinger. AUGUST 2020

35


CORONAKULTUR

Bøger Foto Kim Ramussen, Sjællandske Medier

Af Kirsten Skaaning

Sognepræst Signe Asbirk har stillet et bønneskur op foran kirken.

Kirken ud af huset Hvordan får kirken fat i tilflyttere i de nye boligområder? Sognepræst Signe Asbirk fra Køge Kirke stiller sig selv det spørgsmål. Det sker i en snak om, hvad det har betydet, at kirken har været låst under corona-udbruddet. Hun og de to andre præster ved kirken er kendt for at gå utraditionelle veje. For at tænke kirken ind i hverdagen – udenfor. Til påske satte præsterne et træ op uden for kirken, som alle blev inviteret til at pynte. Store bededag blev der stillet et bønneskur op. Her kunne man aflevere bønner med håb for fremtiden. Senere blev bønnerne læst op af en præst inde i kirken, mens folk kunne følge med online hjemmefra. Bønneskuret er en aktivitet, som kirken vil udvikle. ”Normalt arbejder vi meget på at få folk ind i kirken. Under krisen har vi arbejdet på at komme ud af kirken. Den læring tager vi med os,” siger Signe Asbirk og lancerer i den forbindelse ideen om at investere i en Christianiacykel. Cykle rundt og møde folk, hvor de er. Blandt andre tilflyttere. Artiklen er skrevet i slutningen af maj.

36

Mit sprog og fjordens, Knud Sørensen. ”Da jeg forleden dag gik langs fjorden fornemmede jeg / at derhenne i skovbrynet ventede nogle af de tanker / der engang var mine.” Sådan indleder Knud Sørensen et af sine poetiske digte i sin seneste digtsamling. Få skriver som ham i et enkelt og let sprog, som alle forstår. Hvor han med korte, præcise formuleringer indkredser essensen af sine evigt aktuelle betragtninger. Forlaget Herman & Frudit, 36 sider, 150 kroner. Meter i sekundet, Stine Pilgaard. ”Min lektion i dag hedder tæt trafik i Herning, og jeg skal lære at holde hovedet koldt i svære situationer.” Citatet står i den humoristiske roman om en ung kvinde, der sammen med sin mand flytter fra hovedstaden til en vestjysk højskole. Her bakser hun med at finde sig til rette som ægtefælle, nybagt mor og brevkasseredaktør i ’de korte sætningers land’. Forlaget Gutkind, 268 sider, 249,95 kroner. Fyns natur, Erik Vinther, Søren Kirk Strandgaard, Bert Wiklund. Fyn byder på enestående naturoplevelser og et rigt plante- og dyreliv, som er lige til at gå på opdagelse i. Dette rigt illustrerede værk omtaler flere end 50 naturlokaliteter på Fyn og eksempler på dyr og planter, du finder. Bogen er desuden forsynet med praktiske oplysninger om vandreture og parkeringspladser. Lindhardt og Ringhof, 416 sider, 399,95 kroner, (udk. september). Skjulte minder, Maggie O’Farrell. Lexie vil så hurtigt som muligt væk fra sit snærende ungdomsliv på landet. Hun får chancen, da en kunstboheme tager hende med til London. Sideløbende, men 50 år senere, følger vi et nutidigt London-par, som er udfordret af forældreskab og egne forventninger. En roman om kærlighed og om, hvordan skæbner på mest uventet vis vikler sig ind i hinanden. Forlaget House of Words, 332 sider, 299,95 kroner.


ANNONCE


ANNONCE

Definitionen af hygge

Et nummer hyggeligere 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu Regler og vilkår gælder | Udbydes af Danske Licens Spil A/S


ogSkål velkommen! og velkommen! Skål og velkommen! lkommen! kål og velkommen! H

H

Varenr. 1864

Varenr. 1864

Varenr. Varenr.1889 1889

Varenr. 1889 1864 Varenr.

Varenr. 1889

Varenr. 1889

ilie, du ar du venner eller familie, du du venner eller familie, du frem dette: Se til Se bl.a. frem til dette: arSe dubl.a. venner ellertil familie, du Se bl.a. bl.a.arfrem frem til dette: dette: blive vil invitere til at gerne vil invitere til at blive u ellergerne familie, gerne vildu invitere tilSe at blive blive mvenner til dette: bl.a. frem til dette: • Fordele og rabatter over 2.500 steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder • Fordele ogafrabatter over 2.500 steder å husk medlem Ældre Sagen? Så husk medlem Ældre Sagen? Så husk ne vil invitere til at-af blive medlem af Ældre Sagen? Så husk og rabatter fx restauranter, motionscentre m.m. - fx fx restauranter, motionscentre m.m. m.m. - fx restauranter, motionscentre m.m. rabatter over 2.500 steder • Fordele over 2.500 steder restauranter, motionscentre let ikke at et hos ikke at et medlemskab hos os slet ikke af Ældre Sagen? husk at et medlemskab medlemskab hos os os slet slet • Så Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning ranter, motionscentre m.m. - fxikke restauranter, motionscentre m.m.Det handler om • Gratis telefonrådgivning dler om handler om alder. Det handler om handler om alder. dlemskabhandler hos os slet om ikke alder. Det handler om • med Masser af aktiviteter og foredrag • aktiviteter og • Masser af aktiviteter og foredrag fonrådgivning • Gratis telefonrådgivning sin være til at væreaf til at påvirke sin egen • Masser Masser afmed aktiviteter og foredrag foredrag omegen alder.at Det handler at være med om til at at påvirke påvirke sin sin egen egen • sin 90.000 arrangementer årligt vores • 215 90.000 lokalafdelinger arrangementer årligt ii vores 215 lokalafdelinger • 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger aktiviteter og foredrag • Masser af iaktiviteter og foredrag kender Når du og dem du kender fremtid. Når du og dem du kender • 90.000 arrangementer årligt vores 215 lokalafdelinger med til at fremtid. påvirke egen fremtid. Når du og dem du kender Du en gave som tak forDu dinbelønnes indsats. Du med modtager en gave som tak Du Du belønnes modtager med en gave som tak for din indsats. Du modtager ogen, os, ved at der er støtter os, I, at der er nogen, angementer årligt ibelønnes vores lokalafdelinger • nogen, 90.000 arrangementer årligt i ved vores 215 lokalafdelinger Når du ogstøtter dem du kender Du belønnes med en gave som tak for for din din indsats. indsats. Du modtager støtter os, ved I, I,215 atmed der er nogen, gaven, når har din vens gaven, vi har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. kæmper jeres sag. dernår kæmper jeres med enI,gave som tak for dinvi indsats. modtager DuDu belønnes med kontingentindbetaling. en gave som din sag. indsats. modtager s, ved atder der er nogen, gaven, når vi tak harfor registreret din Du vens kontingentindbetaling. der kæmper jeres sag.registreret

Varenr. 1889 Varenr. Varenr.1864 1864

nder med Invitér i Ældre en kender få en ii Invitér Ældre gave som en Sagen du tak kender og gave i Ældre som Sagen og få en gave som tak Invitér en du duSagen kenderogmed med Ældre Sagen og få få en enmed gave som tak tak e Sagen og få enmed gavei Ældre som tak ér en du kender Sagen og få en gave som tak

har registreret gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. mper jeres sag.din vens kontingentindbetaling. Varenr. 1841

Varenr. Varenr. 1841 Varenr. 1841 1868 Varenr.Varenr. 1868 1841

Varenr. Varenr. 1868 Varenr. 1868 1841

Varenr. 1868

Varenr. 1868

Nyd sommeren og vælg Nyd Nyd sommeren sommeren og og vælg vælg Rosé Aurore. og 2 Nyd sommeren og vælg 2 flasker Côté MasNyd sommeren vælg Côté 2 flasker flasker Côté Mas Mas Rosé Rosé Aurore. Aurore. (sendes med pakkepost) (sendes med 2 flasker Côté Mas Rosé Aurore. 2 flasker Côté Mas Rosé Aurore. (sendes med pakkepost) pakkepost) (sendes med pakkepost) (sendes med pakkepost) ELLER ELLER ELLER ELLER ELLER Eva Solo drikkeflaske 0,7 liter Eva Eva Solo Solo drikkeflaske drikkeflaske 0,7 0,7 liter liter Rustfrit stål, tåler Eva maskinopRustfrit d Riflet Royal Royal Copenhagen Copenhagen Hvid Riflet Riflet Royal Royal Copenhagen Copenhagen Hvid Hvid Riflet Riflet Royal Copenhagen HvidSolo Riflet Eva Solo drikkeflaske 0,7 liter drikkeflaske 0,7stål, litertåler Rustfrit stål, tåler maskinopmaskinopRoyal Copenhagen HvidHvid Riflet Royal Copenhagen Hvid Riflet vask rkop Middagstallerken 27 cm Copenhagen Middagstallerken Højhankskop 27 med cm Middagstallerken 27 cm stål, tålervask Rustfrit stål, tåler maskinopnhagen HvidHøjhankskop Riflet Rustfrit maskinopCopenhagen Hvid Riflet med Royal Hvid Riflet vask Højhankskop med underkop underkop Middagstallerken 27 cmunderkop vask erken cm underkop vask nkskop27med Middagstallerken 27 cm Varenr. 1866

Varenr. Varenr. 1866 Varenr. 1866 1869 Varenr.Varenr. 1869 1866

1872 Varenr. Varenr. 1848 Varenr. 1848 1869

Varenr. Varenr. Varenr. 1869 1848 Varenr. 1869 1866 Varenr.Varenr. 1848 1869

Varenr. 1872 Varenr. Varenr. 1872 1848

Varenr. Varenr. 1872 1848

Overrask familie og venner med de mange fordele!

Varenr. 1872

Overrask familie og venner med de mange fordele!

Overrask familie og venner med de mange fordele!

Overrask Overrask familie familie og og venner venner med med de de mange mange fordele! fordele!

nde Summerbird Summerbird Pure Amande OBH elektronisk vægt OBH Summerbird Pure Pure Amande Amande OBH elektronisk elektronisk vægt vægt Tromborg Tromborg mørk Pure130g Sagaform ren skuldertaske med Sagaform 130g ren skuldertaske marcipan med mørk vægtTromborg Sagaform i sort glasskuldertaske ii sort glas Tromborg OBH elektronisk merbird Amande OBH elektronisk vægt 130g ren marcipan marcipan med mørk mørk Sagaform skuldertaske sort glas kraftig Rummer chokolade 12 liter Rummer kraftig Håndsæbe 12 liter cremer Håndsæbe Rummer Kan veje og fra cremer liter 1 gram til 5glas kg Kan veje og cremer til Tromborg Tromborg skuldertaske glas ren marcipan med mørk Sagaform skuldertaske i sort kraftig chokolade Rummer 12chokolade literogi sort Håndsæbe og12 cremer KanHåndsæbe veje fra fra 1 1 gram gram til 5 5 kg kg 2g liter Håndsæbe og cremer Kan veje fra 1 gram til 5 kg chokolade Rummer 12 liter Håndsæbe og cremer Kan veje fra 1 gram til 5 kg Gaverne i annoncen gælder til 15. oktober 2020.Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15. 15. oktober oktober 2020. 2020.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave,Vi os til Vi forbeholder forbeholder os ret ret til at at sende sende en en anden anden gave, gave, Gaverne igaverne annoncen gælder tilpå 15. oktober 2020. Gaverne i annoncen gælder til 15. oktober 2020. averne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se alle www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den gave er den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til hvis at sende en anden aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

ønsker Udfyldes at bliveaf medlem dig, Udfyldes medlem Udfyldes af dig, af dig, somsom ønsker allerede atUdfyldes blive er medlem af Udfyldes af dig, som allerede Udfyldes af dig, som som ønsker ønsker at at blive blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem lem Udfyldes af dig, som allerede er medlem es af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem ne støtte den gode jegsag vil gerne gerne – og samtidig støtte den den gode Jeg sag har jeg – anbefalet vilsamtidig gerneÆldre støtte Sagen, den Jeg har til anbefalet én sagjeg – og kender samtidig Ældre ogSagen, får en til Jeg én jeg kender får jeg vil støtte gode sag – og og samtidig Jeggode har anbefalet Ældre Sagen, til énhar jeg anbefalet kender og ogÆldre får en enSage ttraktive fordele. få mange gave,Sagen, få når mange Ældre attraktive Sagen harfordele. gave, registreret når min Sagen vens betaling. har gave, når Ældre vens Sagen har re g –jeg ogvil samtidig Jegattraktive har anbefalet tilJeg én jeg og får gerne støtte den gode sag fordele. – og Ældre samtidig harkender anbefalet Ældre Sagen, til én jegregistreret kender og min får en få mange attraktive fordele. gave, nårenÆldre Ældre Sagen har registreret min vens betaling. betaling. når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive gave, fordele. gave,min nårvens Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

A JA

År dato:

Navn Navn 1: 1:

JA

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Navn Navn 2*: 2*:

Navn 1: Medlemsnummer: Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES!Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned SKAL UDFYLDES! År Dag Måned År SKAL UDFYLDES! SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Måned År Navn: Navn 2*: Navn: Navn:

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Adresse: Adresse:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År E-mail: Måned År Dag Måned Årmå gerne må gerne kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail m Dag Måned Fødselsdato: ÅrÆldre Sagen E-mail: Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud. Måned Ældre SagenÅr må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant minkan ægtefælle samlever Jeg ønsker hverve Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / Jeg kan til enhver tid melde denne serviceJeg fra. ønsker at hverve Jeg til enhver tid/ melde denne serviceat Jeg ønsker atfra. hverve min min ægtefælle ægtefælle // samlever samlever Adresse:

*Ved familiemedlemskab *Ved familiemedlemskab medlemskab

År dato:

: y:

Postnr.: Postnr.: By: E-mail: E-mail:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

*Ved familiemedlemskab

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

By: By:

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Postnr.: By:som du ønsker Sæt X kryds ved den gave Sæt som X tak: ved Sæt X kryds ved den gave som du ønsker so Sæt X kryds kryds ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak:Sæt X kryds Elektronisk ved den gave du ønsker som tak:ogElektronisk RC højhankskop vægt RCsom højhankskop Håndsæbe cremer vægt

RC højhankskop Håndsæbe RC højhankskop Elektronisk vægt Håndsæbe og og cremer cremer Elektronisk Varenr. 1841 Varenr. 1872 Varenr. Varenr. 1848 Varenr. 1872 Varenr. Varenr. 1841 1848 Varenr. 1872 Varenr. 1841 1841 Varenr. 1848 Elektronisk vægt og cremer RC Håndsæbe højhankskop Elektronisk vægt Varenr. 1872 Håndsæbe og cremer e kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode Varenr. tilbud. Varenr. 1841 Varenr. 1872 Varenr. 1848 1841 Varenr. Sagaform 1872 Varenr. 1848 RCJeg tallerken RC tallerken RC tallerken Chokolade skuldertaske Chokolade Sagaform skuldertaske Chokolade melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. kan til enhver tid melde denne service fra. RC tallerken Chokolade Sagaform skuldertaske Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og godeVarenr. Varenr. 1868 ormation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant tilbud. 1868 Varenr. 1866 Varenr. Varenr. 1869 Varenr. Varenr. Varenr. 1866 Varenr. 1868 1868 Varenr. 1866 1866 Varenr. 1869 1869 RC Sagaform tallerken skuldertaske Chokolade Chokolade Sagaform skuldertaske Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. RC tallerken Varenr. 1868 r 135 kr. halvårligt. Personligt medlemskab familiemedlemskab koster 135 koster kr. halvårligt. 220 kr. Personligt Et medlemskab koster koster220 135 kr. kr.1868 halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr. Varenr. Varenr. 1866 rosévin Varenr. 1869 Varenr. 1866 ikke Varenr. 1869 2 flasker Drikkeflaske 2 flasker flasker rosévin Drikkeflaske 2 flasker rosévin Drikkeflask PersonligtEt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab familiemedlemskab koster 220 kr. Ønsker atDrikkeflaske Ønsker ikke at 2 rosévin Ønsker ikke at er i husstanden. halvårligt Kontingentet og dækker fornys 2 i juli iifamiliemedlemskab og husstanden. januar. Kontingentet halvårligt og fornys dækker ii juli 2 og personer januar. i husstanden. Kontingentet i juli og januar. Varenr. Varenr. 1864 Varenr. 1889fornys Varenr. 1864 Varenr. 1889 Varenr. 1864 ÆS820 modtage gave modtage halvårligt og135 dækker 2 personer personer husstanden. fornys juli og januar. medlemskab koster 220 kr.kr. halvårligt. medlemskab koster koster 220 kr.1889 Varenr.ÆS820 1864 ÆS820 2Et flasker rosévin Kontingentet Drikkeflaske 2 flasker Drikkeflaske modtage gave gave Ønskerrosévin ikke at Varenr. 1889 Ønsker ikke at fornys i juli 2ogpersoner januar. i husstanden. Kontingentet og dækker Varenr. 1889 fornys i juli og januar. Varenr. 1864 Varenr. 1889 Varenr. 1864 ÆS820 ÆS820 modtage gave modtage gave RC højhankskop

E-mail:

resagen.dk/nytmedlem Tilmeld eller send kuponenTilmeld i en lukket påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem kuvert send kuponen eller til: Tilmeld på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller sendtil: kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: msService, Ældre Snorresgade Sagen, MedlemsService, 17-19, 2300 København Snorresgade Ældre S. Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S. AUGUST 2020 m eller send kuponen i en lukket kuvert til: d på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. e 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Sagen, 17-19, 2300 København S.

39


SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen

Som boblerne i bækken

Musik i krisetider

Musikkens magi

Digteren Emil Aarestrup har skrevet et digt, som Kim Larsen måske har haft i baghovedet, da han skrev ”Om lidt”. Digtet hedder ”Angst”:

”Gennem historien har musik været en samlende faktor, når vi på den ene eller anden måde har stået i en krisesituation. For musik kan noget særligt, når det handler om at skabe sammenhold og lindring. Den moderne musik er blevet den kanal, vi udtrykker vores glæder og sorger igennem. Derfor er det også natur­ ligt at gribe til den i en krisetid,” skriver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

”De fleste har meldt sig ind i fanklubben af den nykårede natio­ nalhelt Phillip Faber. Vi har nynnet, trallet eller hulket os igennem det blandede repertoire fra Jeppe Aakjærs "Jens Vejmand" til Poul Halbergs ”Magi i luften”. Sangene besidder en forsonende kraft, der trodser de fleste demografiske plankeværker. Det er lifligt og veder­ kvægende at give sig sangens kraft i vold, når samfundet er i krise. Hele coronahurlumhejet har mindet os om dødens uafvendelighed. Når vi synger, besynger vi dybest set selve livet. Så når hele nationen bænker sig til ”Fællessang hver for sig", hæver de renterne af deres emotionelle indeståender. Foran fjernsynet føler vi i fællesskab. Korlederen Phillip Faber har genrejst manges tro på musik­ kens magi,” skriver Henrik Palle. Kilde: Politiken

”Hold fastere omkring mig med dine runde arme; hold fast, imens dit hjerte endnu har blod og varme. Om lidt, så er vi skilt ad, som bær­ rene på hækken; om lidt er vi forsvundne, som bob­ lerne i bækken”. Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Fandt ind til ursangen "Hele mit musikliv begyndte med en sang," fortæller Phillip Faber i videoen ”Morgensang bag kulissen”. ”Jeg har altid elsket at synge. Sange er forbundet med følelserne – til at græde og grine. Der er håb for musikken, når selv dem, der ikke kan lide at synge for andre, synger i bør­ neværelset. Nogle gange kan en sang være det eneste, der får et barn til at sove. Da jeg blev far, sang jeg uden at tænke over det. Nej, hvor blev jeg lykkelig. Der fandt jeg ind til ursan­ gen, eller ind til det rigtige sted.” Kilde: drkoncerthuset.dk

40

Kilde: museumragnarock.dk

Må man synge, mens verden går under? Kan man tillade sig at danse og synge, mens verden går under? Te­ ater Republique blev omdannet til virtuelt teater, da Danmark lukkede ned i marts. I den forbindelse skrev forfattere ”Coronamonologer”. Blandt andre skrev Suzanne Brøg­ ger teksten, og skuespiller Jeanett Albeck synger: ”Mens verden går under”. Kilde: osterbroteater.dk


”Om lidt bliver her stille” Rockpoet i særklasse

Komponist-ord

Kim Larsens "Om lidt" gør sig ikke godt til en begravelse, hvor den er svær at komme igennem og hverken forløser eller hjælper, mener sogne­ præst Kristian Bøcker. Han mener, det fungerer fint, at organisten spil­ ler sangen, når kisten bæres ud. ”Det er nok så vigtigt, at der et sted er plads til livet, som det blev, og mennesket, som det var. Det er vigtigt, at der er et sted, hvor det ikke kommer an på, hvad et menne­ ske udrettede og opnåede, men hvor det handler om at være taget imod. Det handler det om i kirken.”

Italienske ord bruges ofte i noder til angivelse af, hvordan et musikstykke skal udføres. Ordene blev først brugt af italienske komponister i 1600-tal­ let og har siden spredt sig til resten af verden. I nyere tid har engelsk også vundet indpas. Eksempler: Tempo: Andante: Jævnt gående, roligt tempo. Dynamik: Pianissimo – meget svagt. Teknik: Tutti: For alle i orkestret. Karakter: Espressivo: Udtryksfuldt, følelsesfuldt.

”C.V. Jørgensens forfatterskab rummer en sjælden iagttagelse og alligevel en genkendelighed, så vi kan se os selv i det. Det er en stor bedrift, ingen andre er i nærheden af at mestre på hans niveau," skriver teaterdirektør Jon Stephensen, der foreslår, at C.V. Jørgensen indstilles til Det Danske Akademis store pris. Kilde: berlingske.dk

For åbne mikrofoner

”Små fine dansende myg i luften til­ trækkes af menneskelig sang. Synger man en tone ud i luften, kommer de sværmende hen og danser om ens ansigt.” Skrevet af Persille Ingerslev, forfatter og foredragsholder.

”Intet varer evigt nu om stunder ingenting er kommet for at bli' det er trange kår for løgne der ikke har nogen sandhed at gå op i.” Omkvæd: ”Livet er et lykketræf & et fund af dimensioner pak det ud & ta' det på for åbne mikrofoner.” Tekst: C.V. Jørgensen fra albummet "I det muntre hjørne".

kilde: politiken.dk

Kilde: ebbemunk.dk

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

At synge med myg

Overblik over musikken Det musikalske sprog udgøres af mere end 1.500 fagord, 800 itali­ enske musikudtryk, 200 tegn og symboler og et stort antal akkorder, skalaer og intervaller.

Kilde: musikipedia.dk

Kærlighedssang født i kaos Lars Lilholts sang ”Kald det kærlighed” er indbe­ grebet af fællessang og forelskelse, men bag or­ dene gemmer sig smerte og fortvivlelse. I bogen "Drømme og dæmo­ ner" skriver Lars Lilholt, at "Kald det kærlighed" blev født under ren lidelse, forvirring, afmagt og naiv menneskelig skrøbelighed julenat 1985. Sangerens første kone havde smidt ham ud, og ”Kald det kærlighed” blev til på Lars Lilholts drengeværelse hos forældrene. Kilde: jyllands-posten.dk

Kilde: musikipedia.dk

AUGUST 2020

41


ANNONCE

FOREDRAG OM AMD

17. AUG. 2020 14. SEP. 2020

EN LYSERE FREMTID - AMD ØJENSYGDOM EN UBEHANDLET AMD MEDFØRER SYNSNEDSÆT TELSE - V I K A N T I L BY D E E N N Y B E H A N D L I N G , S O M R E D D E R S Y N Mange ved ikke, at de lider af AMD (øjenforkalkning) før sent i forløbet, hvor synet kan være uopretteligt. AMD er en folkesygdom og hovedårsagen til blindhed og svagsynethed i Danmark. Symptomer på AMD kan være: nedsat syn, centralt slør og/eller forvrængning af synsbilledet. Som den eneste klinik i landet

kan Øjenhospitalet Danmark tilbyde nye behandlingsmuligheder til personer med AMD. Tilstanden kan stabiliseres og en synsfremgang kan opnås. Vi tilbyder en grundig udredning, hvor en erfaren øjenlæge drøfter dine muligheder med dig og din pårørende. Du/I kan altid få en hurtig tid hos vores øjenlæger.

Ø J E N H O S P I TA L E T D A N M A R K - K V A L I T E T S I D E N 19 8 5

DATOER FOR AMD FOREDRAG: MANDAG 17. AUG. KL. 17:00 MANDAG 14. SEP. KL. 17:00 FOREDRAGET ER GRATIS, MEN KRÆVER TILMELDING PÅ VORES HJEMMESIDE: WWW.OHD.DK ELLER PÅ TELEFON 71 70 00 00 PÅ GENSYN I CHARLOTTENLUND


DIN ØKONOMI

SPØRG ERIK 

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Må banken regne ældrecheck med?

Giver engangsudbetaling modregning i pensionstillæg?

Jeg har en gæld på 150.000 kroner fra salg af et hus. Må banken indregne min ældrecheck i budgettet, når de skal beregne, hvor meget jeg skal afdrage på gælden? J.H.

Jeg har en privattegnet livrente. Da den årlige udbetaling er under 10.000 kroner, foreslår pensionsselskabet, at jeg får livrentens værdi udbetalt i et engangsbeløb, fratrukket en afgift på 40 % til staten. Det kan jeg godt leve med, men hvilken indflydelse har det på folkepensionens pensionstillæg? Jeg er ikke i tvivl om, at en løbende udbetaling giver modregning i pensionstillægget, men giver engangsudbetalingen også modregning? B.W

Svar: Banken kan medregne ældrechecken i budgettet, da den i princippet kan forlange så meget i afdrag, den ønsker. Spørgsmålet er, om du er i stand til at betale. Jeg foreslår, at du udfærdiger et årsbudget med alle indtægter og trækker faste udgifter fra. Når bankerne låner ud, forudsætter de, at man har et beløb på cirka 6.000 kroner til dækning af alle andre udgifter ud over de faste, dvs. husholdning, tøj, frisør, fodpleje, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, briller, medicin og meget mere. Du skal også huske at sætte penge af til opsparing til uforudsete udgifter, da du ikke bør optage flere lån fremover. Hvis der herefter er penge tilbage, kan du tilbyde banken disse som afdrag. Hvis du ikke kan opnå en aftale med banken, kan den få dig indkaldt til fogedretten. Her skal du skrive under på, at du ikke ejer noget af væsentlig værdi. Du har pligt til at oplyse, om du har noget af værdi. Fx ejendom, dyre møbler eller bil. Der kan blive gjort udlæg i sådanne værdier, så de kan tvangssælges. Du må være forberedt på, at du kan blive registreret i RKI som dårlig betaler. Hvis du kan opnå en aftale med banken, kan du undgå det. Der er en udbredt opfattelse af, at der skal betales en rente på 10 % om året eller mere af sådan gæld. Det er en ublu pris at betale for at afvikle en gæld, som banken har afskrevet. Derfor står du normalt i en god forhandlingsposition, og ofte kan der forhandles rentefrihed og en begrænset betalingsperiode på fx tre år, hvorefter banken eftergiver restgælden. Budgetskema: aeldresagen.dk/ budgetskema

Svar: Livrenten må ikke være privat, men skal være oprettet som led i et ansættelsesforhold. Hvis den årlige pension på udbetalingstidspunktet, og ikke før pensionsudbetalingsalderen er nået, ikke overstiger 11.100 kroner (i 2020), kan pensionen vælges som en engangsudbetaling, hvoraf der skal betales en afgift på 40 %. Hvis livrenten udbetales løbende, vil udbetalingen indgå i indkomstgrundlaget ved beregning af folkepensionens pensionstillæg. Sker der modregning i pensionstillægget, vil du miste cirka 20 % af udbetalingen fra livrenten i modregningen i pensionstillægget efter skat. Hvis du får livrente udbetalt i et engangsbeløb, har det udbetalte beløb ikke indflydelse på pensionstillægget.

Påvirker aktiebeholdning pensionstillæg? Sidst på året går jeg fra efterløn over på folkepension. Jeg har aktier i opbevaringsdepot. Vil den beholdning have indflydelse på pensionstillægget, eller er det først ved salg, at de bliver modregnet? Kan jeg sælge nogle aktier og give pengene til mine børn, eller vil det også blive modregnet i tillægget? Vil en pengegave til mit barn få indflydelse på dennes SU (Statens Uddannelsesstøtte)? I.K. Svar: En aktiebeholdning vil ikke have indflydelse på folkepensionstillægget, men skattepligtigt udbytte vil indgå i indkomstgrundlaget ved beregningen af pensionstillægget, dog kun det beløb, der overstiger 5.000 kroner for enlige og 10.000 kroner for par. Når du sælger aktier, vil en eventuel avance blive beskattet og fuldt ud indgå i indkomstgrundlaget ved beregning af pensionstillægget. Det gælder også, hvis du sælger for at give pengene til dine børn eller overdrager aktierne til børnene. Jeg foreslår, at du i god tid undersøger, om salg af aktier inden din overgang til folkepension vil være gunstigt, da du kan undgå modregning i pensionstillægget. Du skal dog også medtage de skattemæssige konsekvenser i beslutningen. Overvej eventuelt at konsultere en revisor. Pengegaven til dit barn vil ikke få indflydelse på dennes SU.

AUGUST 2020

43


LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER ANNONCE

8” Oplys koden ”Hjerting0 ved bestilling ng08” Oplys koden ”Hjerti ved bestilling

8” Oplys koden ”Hjerting0 ved bestilling ng08” Oplys koden ”Hjerti ved bestilling

Costa del Sol inkl. halvpension Costa del Sol inkl. halvpension El Puerto er beliggende direkte ud til strandpromenaden i hjertet af

Fuengirola. Fra hotellet har man en formidabel udsigt over vandet, kysten, El Puerto ernærtliggende beliggende direkte ud til strandpromenaden i hjertet af byen og de områder. Fuengirola. Fra hotellet har man en formidabel udsigt over vandet, kysten, Turen inkluderer: byen og de nærtliggende områder. • Fly Malaga direkte t/r Turen inkluderer: • Hotel El Puerto***+, Fuengirola • Fly direkte t/r 1 x Malaga dobbeltværelse • Hotel El Puerto***+, Fuengirola Morgenmad og aftensmad inkl. 1/4 vand og 1/4 vin • 1 x dobbeltværelse Transport t/r hotellet •Pris Morgenmad og aftensmad inkl. 1/4 og 1/4 vin kr. pr. person 14 vand nætter FRA • Transport t/r hotellet

6.498,-

21 14 nætter FRA kr. 8.998,6.498,28 nætter FRA kr. 9.998,21 8.998,28 nætter FRA kr. 9.998,-

Pris Pris pr. pr. person person Pris pr. Pris pr. person person

Enkeltværelse: spørg for pris Pris pr. person

Enkeltværelse: spørg for pris- marts Rejseperiode: september Afrejse fra Kastrup, Billund og Aalborg Rejseperiode: september - marts Afrejse fra Kastrup, Billund og Aalborg

8” Oplys koden ”Hjerting0 ved bestilling ng08” Oplys koden ”Hjerti ved bestilling

21 nætter - Langtidsrejser - Spanien 21 nætter - Langtidsrejser - Spanien Rejs med Hjerting Rejser til solrige Spanien. Masser af hoteller og datoer, at vælge imellem. Se vores store udvalg på vores hjemmeside Rejs med Hjerting Rejser til solrige Spanien. Masser af hoteller og datoer, at vælge imellem. Se vores store udvalg på vores hjemmeside Cervantes****, Torremolinos 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin FRA kr. Cervantes****, Torremolinos 1 x dbl.Tropical****, værelse inkl.Almunecar halvpension, vand og vin FRA kr. Bahia - Costa Tropical 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin FRA kr. Bahia Tropical****, Almunecar - Costa Tropical 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin FRA kr. Parque San Antonio****, Puerto de la Cruz 1 x dbl. værelse inkl. halvpension FRA kr. Parque San Antonio****, Puerto de la Cruz 1 x dbl. værelse halvpension FRA kr. Palmera Mar***,inkl. Puerto Rico 1 x 2 værelses lejlighed m. havudsigt FRA kr. Palmera Mar***, Puerto Rico 1 x 2 værelsesseptember lejlighed m. havudsigt FRA kr. Rejseperiode: - marts Afrejse fra Kastrup, Billund og Aalborg Rejseperiode: september - martspå vores hjemmeside Se datoer og flere informationer Afrejse fra Kastrup, Billund og Aalborg Se datoer og flere informationer på vores hjemmeside

8.998,8.998,8.998,8.998,10.998,10.998,10.998,10.998,-

8” Oplys koden ”Hjerting0 ved bestilling ng08” Oplys koden ”Hjerti ved bestilling

” Oplys koden ”LIME09 ling stil be ved ” Oplys koden ”LIME09 ved bestilling

Singlerejser 60+ - Costa del Sol Singlerejser 60+ - Costa del Sol Singlerejser 60+ giver mulighed for samvær og oplevelser. Få en masse

Rejser med udflugter inkl. dansk guide Rejser med udflugter inkl. dansk guide Andalusiens Bedste

- inkl. 4 udflugter: Granada m/Alhambra, Ronda, Gibraltar og Mijas med Andalusiens Bedste vinsmagning samt tapas - inkl. 4 udflugter: Granada m/Alhambra, og Mijas med Kastrup: 16/9, 29/9 - Billund: 17/9, 29/9 - Ronda, Aalborg:Gibraltar 17/9, 29/9 vinsmagning samt tapas Enkeltværelse: +kr. 1.250,Pris pr. person: Kastrup: 16/9, 29/9 - Billund: 17/9, 29/9 - Aalborg: 17/9, 29/9

6.998,Pris pr. person: 6.998,- inkl. 4 udflugter: Sevilla, Cordoba, Granada m/Alhambra og Mijas med Enkeltværelse: +kr. 1.250,Sevilla, Cordoba & Granada

Sevilla, Cordoba & Granada vinsmagning samt tapas - inkl. 4 udflugter: Sevilla, Cordoba, Granada Kastrup: 22/9 - Billund: 22/9 - Aalborg: 21/9 m/Alhambra og Mijas med vinsmagning samt tapas Enkeltværelse: +kr. 1.250,Pris pr. person: Kastrup: 22/9 - Billund: 22/9 - Aalborg: 21/9

6.998,Pris pr. person: 6.998,- inkl. 4 udflugter: Pisa, Livorno, øen Elba, Lucca, Torre del Lago og Enkeltværelse: +kr. 1.250,Toscanas Kyst

Toscanas Cinque TerreKyst -Kastrup: inkl. 4 udflugter: Pisa, Livorno, øen Elba, Lucca, Torre del Lago og 21/9 - Billund:20/9 Pris pr. person: Cinque Terre +kr. 950,Enkeltværelse: Kastrup: 21/9 - Billund:20/9 Pris pr. person:

6.998,6.998,-

Enkeltværelse: +kr. 950,-

Pris dag v/ 1 til person kr. 14.498,Find dag program og information om hoteller m.m. på vores hjemmeside eller ring 7022 6710 Find dag til dag program og information om hoteller m.m. på vores hjemmeside eller ring 7022 6710

El Puerto Fuengiro byen og d

Turen i

• • • • •

Pris pr Pris pr Pris pr

Enkeltvæ

Rejsepe Afrejse f

Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Torvet 9, St., 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden nr. 1717 Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Oplys k v

Torvet 9, St., 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden nr. 1717 Fly M Hotel 1 x do Morg Trans

Rejs

Andal

- inkl. 4 vinsma Kastrup

Enkeltvæ

Sevilla

- inkl. 4 vinsma Kastrup

Enkeltvæ

Tosca

- inkl. 4 Cinque Kastrup

Enkeltvæ

Hjerting08_2020.indd 1 www.hjertingrejser.dk · Tel. 7022 6710

oplevelser sammen med andre, der er åbne for at snakke og ved, hvordan Singlerejser 60+ giver mulighed for samvær og oplevelser. Få en masse det er at rejse alene. oplevelser sammen med andre, der er åbne for at snakke og ved, hvordan det er atdel rejse Costa Sol,alene. 7 nætter inkl. 3 udflugter & halvpension m. vand og vin Afrejse Kastrup: 6/10 - Billund: 5/10 - Aalborg: 5/10 Costa del Sol, 7kr. nætter inkl. 3 udflugter & halvpension m. vand og vin Pris v/ 1 person 6.998,Afrejse Kastrup: 6/10 - Billund: 5/10 - Aalborg: 5/10 Pris v/ 1 person kr. 6.998,Fuengirola, 21 nætter inkl. 4 udflugter & halvpension m. vand og vin Afrejse Kastrup: 17/12 - Billund: 15/12 - Aalborg: 17/12 Fuengirola, 21 nætter inkl. 4 udflugter & halvpension m. vand og vin Pris v/ 1 person kr. 12.998,Afrejse Kastrup: 17/12 - Billund: 15/12 - Aalborg: 17/12 Pris v/ 1 person21 kr.nætter 12.998,Torremolinos, inkl. 4 udflugter & halvpension m. vand og vin Afrejse Kastrup: 17/12 - Billund: 15/12 - Aalborg: 17/12 Torremolinos, 21 nætter inkl. 4 udflugter & halvpension m. vand og vin Pris v/ 1Kastrup: person kr. 14.498,Afrejse 17/12 - Billund: 15/12 - Aalborg: 17/12

26.06.2020 13.20


DIN ØKONOMI

SPØRG ERIK 

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Er dit svar rigtigt?

Hvor længe bør jeg gemme papirer?

Du oplyser, at fælleskonto dækkes med halvdelen til hver. Det passer vist ikke! Her fra banken: “Hvis to personer står som ejere for den samme konto, vil de være dækket med to gange 100.000 euro, altså cirka 1.490.000 kroner”. K.B.

Hvor længe anbefales det, at man gemmer diverse papirer, såsom selvangivelser, lønsedler, papirer fra banken, Skat, kommune, fakturaer? A.K.

Svar: Finansiel Stabilitet oplyser, at “ægtepar hver har en dækning fra Garantiformuen på 100.000 euro. Alle konti indgår, herunder en eventuel fælleskonto, som fordeles med 50 % til hver”. Eksempel til belysning af svaret: Fælleskonto indestående: 1.400.000 kroner. Person 1: NemKonto indestående: 10.000 kroner. Person 2: NemKonto indestående: 600.000 kroner. Garantiformuens dækning: Person 1: 10.000 kroner NemKonto plus kr. 700.000 kroner, der udgør 50 % af indeståendet på fælleskontoen, i alt 710.000 kroner. Person 2: 600.000 kroner NemKonto plus 140.000 kroner fra fælleskontoen, i alt 740.000 kroner, der omtrent udgør Garantiformuens maksimale dækning på 100.000 euro. For at sikre fuld dækning fra Garantiformuen bør sikres, at ejerfordelingen af fælleskontoen er optimal. Ønsker I en anden fordeling end 50/50 % skal den ændres af banken. Det kan også være nødvendigt at flytte midler til andet pengeinstitut for at sikre fuld dækning fra Garantiformuen. Garantiformuen: Gii.dk

Svar: Generelt er der forskel på, om du er almindelig lønmodtager eller en regnskabspligtig erhvervsdrivende virksomhed. Efter bogføringsloven skal den regnskabspligtige, der driver selvstændig virksomhed, opbevare regnskabsmateriale i fem år, dvs. selvangivelser og diverse underliggende regnskabsbilag. Hvis du er lønmodtager gælder, at Skat kan trække selvangivelse, skattepapirer mm. fra din skattemappe. Der er altså ikke nogen særlig pligt til at opbevare disse. Som udgangspunkt gælder der en treårig forældelsesfrist på almindelige fordringer/krav på penge eller andre ydelser. Der kan derfor generelt rådes til at gemme fx fakturaer, lønsedler, tilgodehavendebeviser mm. i op til tre år. Hvis du modtager lønsedler mm. i e-Boks og lagrer dokumenterne elektronisk dér, er det ikke nødvendigt også at gemme papirudgaver af lønsedler mm. Forsikringspapirer bør gemmes løbende og op til tre år efter opsigelse – her gælder det samme for e-Boks. Almindelige kvitteringer for køb mm. bør gemmes i mindst to år – altså til reklamationsretten efter købeloven er udløbet. Papirer fra ejendomshandler bør gemmes i 10 år, der er den periode, hvor mangelansvar kan gøres gældende. Forældelsesfristen er 10 år for krav, der er anerkendt skriftligt i henhold til gældsbreve, fordringer registreret i værdipapircentral, fordringer fastslået ved dom, forlig eller anden bindende afgørelse samt fordringer fra pengelån eller ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter.

Hvornår tæller kassekredit som likvide midler? Du skriver i bladet, at en kassekredit også tæller med som likvide midler, når der beregnes ældrecheck. Hvis der er pant i boligen. Vi har en almindelig kassekredit, der er vores NemKonto. I perioder overstiger vores indestående sammen med kassekreditten loftet på 89.800 kroner. Jeg har aldrig troet, at kassekreditten var likvide midler. Er jeg forkert på den? S.C. Svar: En kassekredit uden sikkerhed i din ejendom tæller ikke med i den likvide formue, når der beregnes ældrecheck. Der skal være stillet et pantebrev til sikkerhed, fx et ejerpantebrev, og en ikke udnyttet trækningsret vil tælle med i den likvide formue. Hvis du ikke har lån i boligen, tyder det på, at trækningsretten på kassekreditten ikke medregnes i den likvide formue. Du bør dog sikre dig, at banken ikke er i besiddelse af et ejerpantebrev fra et tidligere indfriet lån, da disse normalt tjener til sikkerhed for alt mellemværende. I sådant tilfælde, vil den ikke udnyttede trækningsret blive medregnet i den likvide formue.

AUGUST 2020

45


DIN ØKONOMI

Brug din opsparing rigtigt Af Erik K. Møller Rådgiver i Ældre Sagen

J

eg bliver ofte spurgt: “Hvilke midler skal jeg bruge først?” Spørgsmålet opstår, når du ønsker at bruge af dine opsparede midler. Fx når du når folkepensionsalderen. Der er nogle tommelfingerregler for nedsparingsrækkefølgen, men svaret bør tage udgangspunkt i din økonomiske situation og fremtidsplaner. Jeg vil her gennemgå de mest almindelige opsparinger, der bruges i nedsparingsfasen: Frie midler (kontanter, bankindestående, værdipapirer i opbevaringsdepot), livrente, ratepension, aldersopsparing, kapitalpension, friværdi i ejendom. For livrente og ratepension gælder, at den løbende udbetaling bliver beskattet, og den kan få indflydelse på folkepensionens pensionstillæg. Udbetalingen fra ATP ophører ved død, og som udgangspunkt ophører udbetaling fra livrente ved død. Det er normalt muligt at udsætte starten af udbetalingen (opsætte) mod, at udbetalingen bliver lidt større. Hvis du bliver meget gammel, vil du kunne tjene på den mulighed. Hvis du dør tidligt, vil du sætte til, og du bør overveje, at du vil gå glip at udbetalingen i de år, livrenten er opsat. Er der noget tilbage på en ratepension ved død, kan arvingerne vælge at få den udbetalt i et engangsbeløb mod betaling af en afgift på 40 %. Hvis du får den udbetalt i live, kan du miste næsten 60 % af udbetalingen i skat og modregning i folkepensionens pensionstillæg, Det betyder, at du kan planlægge udbetalingen af en ratepension mere fleksibelt.

Få overblik over indtægter og udgifter Det kan være en fordel at påbegynde udbetaling af livrenten tidligst muligt, men udbetalingen kan få indflydelse på pensionstillægget. En ratepension kan måske planlægges udbetalt, så du undgår modregning i pensionstillægget. For at få overblik over dit behov for midler skal du udfærdige en opstilling over dine faste udgifter og alle

46

øvrige udgifter, samt større ekstraordinære udgifter som udskiftning af bil, vedligeholdelse af bolig, større rejser og fester. Derefter skal du finde indkomster, der dækker dine udgifter. Det er lidt af et puslespil. Du kan tage udgangspunkt i dine og en eventuel samboendes udbetaling fra livrenter, herunder ATP. Herefter udregner du folkepensionen. Du finder et beregningsmodul på borger.dk. Hvis du mangler indtægter til at dække udgifterne, kan du fylde op med opsparing fra frie midler og udbetaling fra aldersopsparing og kapitalpension. Afkast af frie midler bliver beskattet højere end afkast af pensionsopsparing, og afkast af frie midler indgår i indkomstgrundlaget ved beregning af pensionstillægget. Det gør afkast af pensionsmidler ikke. Det taler for at bruge frie midler før pensionsopsparing. Midler i aldersopsparing og kapitalpension kan normalt blive udbetalt med kort varsel, så du behøver ikke løbe tør for penge, hvis du har sådanne pensionsmidler, når du har brugt de frie midler. Udbetaling fra aldersopsparing bliver ikke beskattet. Udbetaling fra kapitalpension bliver pålagt en afgift på op til 40 %. Udbetalinger fra begge pensionstyper har ikke indflydelse på pensionstillægget. Hvis de nævnte midler ikke slår til, og du har ratepension, kan du fylde op med den/disse. Forsøg at planlægge udbetalingen, så den får mindst indflydelse på pensionstillægget, fx ved at påbegynde udbetaling efter ophør af udbetaling af andre ratepensioner eller ved at forlænge udbetalingsperioden. Ellers kan du lade den stå, til du er tvunget til at få den udbetalt. Du bør i god tid, før dine midler slipper op, overveje at optage lån i eventuel friværdi, hvis du har fast ejendom. Budgetskema: aeldresagen.dk/budgetskema

Årlig indkomstgrænse før modregning i folkepensions pensionstillæg i 2020: Enlige 88.700 kr. Samboende i alt 177.700 kr.


Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater

ANNONCE

Det er gratis & uforpligtende Vores moderne høreapparater er højteknologiske, brugervenlige og næsten helt usynlige. Nu får du mulighed for at teste den nyeste model inden for i-øret-høreapparater, Virto M-Titanium. Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun personen selv, men også de pårørende. Der kan nemlig nemt opstå misforståelser, når man hører et ord eller en sætning forkert, og det kan være særligt problematisk og frustrerende i selskaber eller i støjende omgivelser. De nyeste kvalitetsapparater Hos AudioNova oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, men nemme at betjene. De er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning og giver stor komfort.

funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Test høreapparater gratis Vi søger testpersoner til at teste det næsten usynlige Virto M-Titanium i 14 dage – gratis og uforpligtende. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes behov og oplevelser. Testen afsluttes med et spørgeskema. Hvem kan blive testperson? Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3 ½ år gamle.

I-øret-høreapparater Prøv Virto M-Titanium

• Næsten usynlige, da de sidder i øret • Præcis tilpasning til din øregang giver stor komfort • Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse • Fremstillet af titanium og dermed let, stærkt og holdbart

ST O

P

Næsten usynlige høreapparater Virto M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke

Vi har fokus på din sikkerhed

Sikkerhedstiltag mod Covid-19

Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale. Det betyder blandt andet, at dit besøg skal være aftalt på forhånd. Vi benytter værnemidler og andre former for afskærmning, så tæt kontakt undgås. Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter hver kunde. Oplever du symptomer på sygdom forud for dit besøg hos os, beder vi dig ringe til os for at aftale en ny tid. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os.

Tilmeld dig som testperson på:

Test- r ne perso s! søge

70 60 60 36

Sidste frist den 6. september. www.audionova.dk


ANNONCE

Få hjælp mod tunge og trætte ben Alle kan komme ud for at få problemer med benene pga. blodomløbet. Venolet indeholder ingredienser, der kan bidrage til sunde venefunktioner i benene. De fleste af os lever et aktivt liv med mange daglige opgaver ude som hjemme. Men flere får problemer med trætte ben, f.eks. pga. alder eller en beskæftigelse, hvor man står meget op. Og så bliver tilværelsen pludselig lidt mere besværlig. Gener med tunge og trætte ben rammer oftere kvinder end mænd, ligesom ældre, overvægtige og meget inaktive har større risiko. Kosttilskuddet Venolet indeholder rødvinsblade/kerner, der bidrager til en god blodgennemstrømning i benene og kan reducere følelsen af tunge og trætte ben.

Din krop indeholder cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt. Dette kredsløb startes af dit hjerte, der pumper iltet blod ud i hovedpulsåren. I bækkenet forgrener hovedpulsåren sig i to store arterier, der fører blod helt ned i dine ben. Herefter går kredsløbet til venoler og vener – og sendes retur til hjertet. Venerne er således de blodårer, som fører blodet tilbage til dit hjerte. Men hvis funktionen bliver forringet, kan blodet hobe sig op i venerne – og der kan sive væske ud i vævet. Det kan resultere i oplevelsen af at have tunge og trætte ben.

Sund venefunktion i dine ben

Venolet er baseret på rødvinsblade & kerner og vitamin C. Rødvinsblade & kerner bidrager til en god blodgennemstrømning i benene og kan derfor reducere følelsen af tunge og trætte ben. Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar. Det betyder, at du kan holde dig godt gående med de naturlige ingredienser i Venolet.

Mine ben føles meget lettere Eva Randi Solheim ”I mange år har jeg været generet af mine ben, som føltes tunge og trætte – med meget synlige vener. De sko, jeg plejede at gå i, var ukomfortable for fødderne. Nu har jeg så prøvet kosttilskud-

det Venolet. Du kan tro, at jeg blev glad, da jeg oplevede forandringen. Efter nogle uger føltes mine ben ikke længere tunge og trætte, og nu kan jeg gå i helt almindelige sko uden problemer.”

Rødvinsblade

Fyrrebark

Rødvinskerner


ANNONCE

Særpris på 1. levering

99,+ fragt: 39,-

...ved abonnement.

Ingen binding!

Bestil nu

på www.wellvita.dk eller ring 82 30 30 40 hverdage mellem kl. 8 og 16

Designet til levering i din postkasse Gratis vejledning fra kompetente helsevejledere Baseret på naturen - optimeret af teknologien Skandinavisk produceret

Ring: +45 82 30 30 40


KRISETID

Præst i en krisetid I slutningen af marts mødte vi tre præster fra henholdsvis Nørresundby, Esbjerg og København til en snak om, hvordan corona-tiden påvirker deres virke Af Jakob Vedelsby

50

Illustration Rikke Bisgaard


”Jeg cykler rundt i sognet og taler med folk”

H

enrik Busk Rasmussen er sognepræst i Nørre Uttrup Kirke og Hvorup Kirke i Nørresundby, le­ dende beredskabspræst i Region Nordjylland og garnisonspræst ved Hvorup Kaserne. Hvordan er du præst i en corona-tid? "Epidemier har hidtil ikke været en del af præsternes kriseberedskab, men det har corona lavet om på. Vi har som beredskabspræster fået en supplerende rolle som bagvagter for hospitalspræsterne og kan træde til, hvis der opstår sygdom hos dem." "Jeg afholdt min sidste gudstjeneste, kort før Danmark lukkende ned, og kirkerne gik på nødblus. Vi har stadig begravelser og bisættelser, men med meget få deltagere på grund af smitterisikoen. Jeg oplever heldigvis stor forståel­ se fra familierne, som er taknemmelige for, at vi i det hele taget kan gennemføre det." Har du taget nye metoder i brug? "Vi er begyndt at lave online gudstjenester med delta­ gelse af vores organist, én kirkesanger og mig som præst, som man kan følge på nettet. Længden er kortet ned i for­ hold til en almindelig gudstjeneste, og jeg har fokus på at sige nogle opmuntrende ord i en svær tid. I det daglige cykler jeg rundt i sognet og taler med folk. Jeg kommer de steder, hvor jeg ved, der er mennesker – omkring supermarkeder, i skoven og på stierne langs Lim­ fjorden. Vi taler meget om coronakrisen, og hvordan situ­ ationen påvirker vores liv. Jeg har været præst i mit sogn i 16 år og kender mange mennesker, og jeg håber, mit nær­ vær i bybilledet kan have en vis normaliserende effekt. Jeg møder generelt tålmodighed og ro i forhold til krisen, men også en voksende længsel efter at vende tilbage til mere normale tider." Hvad med ældre og syge, som ikke kan komme ud? "Jeg ringer rundt til de mennesker, jeg kender, som er ensomme, sårbare og nu endnu mere isolerede end nor­

malt. Det kan også være ældre borgere, der har en mand eller hustru på plejehjem. Det er en svær situation for beg­ ge parter, at plejehjemmene har lukket for besøg. Jeg har hørt fra flere, at de har fået hjælp til indkøb af en borger­ forening eller har en nabo, der kigger forbi. Jeg oplever i det hele taget stor omsorg i samfundet i denne svære tid." Vil corona-situationen ændre din måde at være præst på? "Det er sikkert ikke sidste gang, vi ser en epidemi i Danmark. Som præster gør vi os mange erfaringer i disse uger og måneder, og når det her er ovre, skal vi finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe mennesker gennem den næste samfundskrise. Jeg er sikker på, at vi fremover i højere grad vil gøre brug af digitale muligheder for at være i kontakt med borgerne, og jeg vil helt sikkert fortsætte med videogudstjenester. Ikke at det kan opveje den menneskelige kontakt i kirken, men fordi jeg kan nå en bredere skare, herunder dem, der er for syge og svækkede til at komme i kirken." Hvilke spor afsætter corona-situationen i os? "Det bliver en erfaring og en erindring for os alle sam­ men, og vi vil huske tilbage på den tid resten af vores liv. Jeg tror, at en konsekvens af coronakrisen bliver, at vi bli­ ver mere bevidste om vores sårbarhed som mennesker. Men jeg tror også, at vi i fremtiden måske kommer til at glorificere krisen, fordi vi husker tilbage på den særlige fællesskabsfølelse, som var fremherskende. Når jeg cykler rundt i sognet, oplever jeg, at flere familier end normalt er ude i naturen med deres børn. Det er dejligt at se. Men samtidig har jeg en lille uro, der trænger sig på. For når corona ligger bag os, kommer vi til at skulle træde meget hårdt i hamsterhjulet for at få samfundet i gang igen, og det giver nye udfordringer, som vi skal klare hver især og som samfund."

AUGUST 2020

51


”Det gør ondt langt ind i min præstehjerte”

C

harlotte Thea Gade er sognepræst i Treenigheds­ kirken i Esbjerg og ledende beredskabspræst i Re­ gion Syddanmark. Hvordan har coronakrisen forandret din hverdag? "Jeg er gået fra en spækket til en uhørt tom kalender. Konfirmationer, bryllupper og dåb er udskudt på ube­ stemt tid, hjemmebesøg er aflyst, og kun begravelser og bisættelser gennemføres. Jeg mødes med pårørende i vo­ res store mødelokale eller kirkerummet, hvor vi kan sidde langt fra hinanden. Jeg har indtil videre haft tre bisættelser i corona-perioden, og de pårørende har reageret forskel­ ligt. Det er klart, at hvis man er ældre og ikke har en helt up-to-date fornemmelse af begivenhederne i samfundet, er det ekstra svært at håndtere, at man fx ikke må invitere særlig mange pårørende med i kirken, og at der ikke er kirkesangere til stede." Hvordan foregår bisættelser og begravelser i disse corona-tider? "Vores retningslinjer siger, at der skal være mindst fire kvadratmeter til hver kirkegænger og en afstand på to me­ ter mellem folk. Vi har målt op og mærket de stole, man må sætte sig på. Vi kontrollerer, at der ikke kommer flere ind, end der er mærket op til, og jeg står ude i våbenhuset og fortæller, at tilhørerne skal spritte hænder af og tage plads på de afmærkede stole. Retningslinjerne betyder også, at ceremonien er kortet ned til en salme, læsning og trosbekendelse, en kort tale, jordpåkastelse og en salme til slut. Jeg synes, det er svært, men de pårørende accepterer situationen. Det er derfor også undtagelsesvist fint, at flere er begyndt at optage med deres mobiltelefoner til glæde for dem, der ikke kan være til stede." Hvordan reagerer de faste kirkegængere? "Vi har en stor og trofast menighed, som accepterer, at vi ikke kan gennemføre normale gudstjenester, men nogle kan ikke forstå, hvorfor man ikke må sidde lige så stille i kirken og bede en bøn – og bare være der og finde ro og trøst. Vi har normalt mange forskellige aktiviteter, som

52

betyder noget for folk – fx vores sorggrupper. Det gør ondt langt ind i mit præstehjerte, at de mennesker, som har al­ lermest brug for det, ikke kan komme i kirken." Hvad gør du så nu? "Jeg er begyndt at lave videoandagter, hvor jeg læser uddrag af bibeltekster, som jeg synes, giver mening lige nu, og reflekterer over, hvordan vi mennesker kan tackle krisesituationen. Jeg optager med mobiltelefonen, og det er ikke særlig professionelt, men jeg håber, at det fungerer. Videoerne ligger på YouTube med link fra kirkens hjem­ meside og Facebook-side. Vi har gennem længere tid talt om, at vi skulle i gang med videoindslag og podcasts, men kunne ikke finde tiden. Nu er vi pludselig kastet ud i det af omstændighederne. Vi sender også nyhedsbreve ud og opfordrer til, at man kontakter os, og er også begyndt at ringe rundt til menne­ sker, som vi ved, er ekstra hårdt ramt, fordi de er ensom­ me, psykisk sårbare, kronisk syge eller svækkede af alder." Kommer corona-situationen til at ændre den måde, du er præst på? "Jeg tror, at den periode, vi går igennem nu, kommer til at ændre min opfattelse af, hvad en gudstjeneste kan bestå af, og hvordan jeg som præst kan være nærværende for borgerne. Ritualerne er der og skal følges, men jeg vil gerne stå mere ved mig selv som det menneske, jeg er bag den pastorale facade. Arbejdet med bl.a. videoformidling kan hjælpe mig med at finde nye måder at være mig selv på som præst og samtidig brænde igennem med krystal­ klare budskaber." Hvilke budskaber kunne det være i en krisetid? "Jesus siger: ”Se på himlens fugle og markens liljer – de gør sig ingen bekymringer.” Og et andet sted: ”Jeres hjerter må ikke forhærdes. I må ikke være modløse.” Vi kommer ikke gennem livet uden at møde modstand og svære tider, men der er altid grund til at håbe. Der er et liv på den an­ den side af krisen, og det er vigtigt at huske, at kriser ikke nødvendigvis betyder, at livet bliver dårligere bagefter – det bliver bare anderledes."


”Vi har så meget godt at give hinanden”

H

enning Nabe-Nielsen er hospitalspræst på Rigs­ hospitalet i København og ledende hospitals­ præst i Region Hovedstaden. Hvordan har corona-tiden forandret din hverdag? "Jeg plejer at møde ind på hospitalet om morgenen og tale med dem, der har bedt om et besøg. Nu sidder jeg hjemme og skyper med kollegaer og må tale i telefon med de patienter og pårørende, jeg skulle have mødt ansigt til ansigt. Jeg kan heldigvis bruge telefon, Facetime og Skype, men det er og bliver en erstatning for rigtigt nærvær og efterlader en følelse i mig af utilstrækkelighed. Som et lille plaster på såret optager mine kolleger og jeg små andag­ ter og bønner og lægger dem på Facebook. Samtidig har jeg som ledende hospitalspræst kontakt til kollegaer på regionens øvrige hospitaler. Vi prøver at finde ud af, hvordan vi bedst kan stå til rådighed for pa­ tienter og pårørende uden at bringe nogen i risiko for smitte. Samtidig skal vi afklare, hvordan vi ruster os, så vi også har ressourcer til at være til rådighed, hvis det værst tænkelige skulle indtræffe." Hvad siger du til bekymrede patienter og pårørende? "Frygt og bekymring har det med at hobe sig op, og så stiller det sig i vejen for os og kommer til at fylde alt. Men vi kan ikke ved at bekymre os lægge en dag til vores liv, som man kan læse i Lukasevangeliet. Når vi kommer så langt ud i vandet, at vi ikke længere har fast grund under fødderne, så har vi det med at gå i panik og kæmpe for at holde os oven vande. Det er først, når vi giver slip og tør lægge nakken tilbage, at vi opdager, at vi bliver båret. Vandet kan holde os oppe. På samme måde er vi nødt til give slip på nogle af vores bekymringer ved at dele dem med læger, sundhedspersonale og vores nærmeste. Og så er der den frygt og bekymring, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre af. Alt det kan vi passende lægge over på Vor Herre i tillid til, at det tager han sig af. Hvis vi vil have hænderne fri til at tage imod den dag, som kommer, er vi nødt til at have tillid til, at der er en magt i tilværelsen, som holder os oppe, når vi ikke selv kan."

Hvordan påvirker corona-situationen de syge og pårørende, du er i kontakt med? "Alle de, der i forvejen er syge og immunsvækkede, er meget bekymrede. Mange isolerer sig og er bekymrede for at få besøg. Og de pårørende er også bekymrede. Hvis vi ikke besøger vores syge familiemedlemmer, synes vi, at vi svigter, og hvis vi besøger dem, bringer vi dem i fare. Det er nødvendigt at have fokus på, at vi skal passe på hin­ anden og holde afstand, men det medfører også skyld og skam. Derfor taler jeg med syge og pårørende om, at jeg ikke tror på, at vi som mennesker kan leve uden at pådra­ ge os skyld. Vi kan ikke løbe fra vores ansvar, og det er et vilkår ved det at være menneske, at vi ender med en skyld. Til gengæld tror jeg på, at det i orden at være skyldner – at der er en tilgivelse, som gør, at vi er elskværdige alligevel." Kan der være en højere mening med corona-pandemien? Det er svært at sige noget positivt om en pandemi, der gør mennesker syge, slår ihjel, isolerer og lukker samfund ned. Men som en mulig positiv effekt kunne man håbe på, at den vil kaste lys på en række forhold, vi ellers tager for givet: Hvor meget fællesskab og nærhed betyder. At man godt kan leve uden at flyve omkring hele tiden. Hvor af­ hængige vi som menneskehed er af hinanden, og at vi har så meget godt at give hinanden. Jeg håber også, vi kan lære lidt om, hvor vigtigt det er, at vi er hinanden nær og er taknemmelige for de fællesskaber, vi har. Man kan også se coronakrisen som et eksistentielt syrebad, der fjerne no­ get af det overflødige fedtlag og viser os, hvilke værdier der faktisk betyder noget i vores liv. Måske gør det os alle lidt mere storsindede. Når krisen er ovre, er det vigtigt, at vi tager hinanden med ind i fællesskaberne igen, taler sammen og får fortalt denne underlige og skræmmende periode ind i vores egen livshistorie og ind i vores fælles historie."

AUGUST 2020

53


ANNONCE

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

• Klæber på våd protese. • Virker omgående og i lang tid. • Klinisk testet. • Uundværlig hvis De vil være sikker. • Nem at bruge. Læs “Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Protefix Fastholdelses Creme Findes også i varianterne:

MINT og ALOE VERA

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

tere, at med Protefix “Jeg kan godt garan ste fundstændig, at de glemmer langt de fle t t giver mig livskvalite de bruger protese, og r.” mine kliente at anbefale Protefix til tandtekniker – Iris Bryndis, Klinisk

Se meget mere på maxipharma.dk


POLITIK

Statsministeren lukkede Danmark ned den 11. marts på grund af corona. Det har ramt mange hårdt.

Danmark ramt af corona Af Bente Schmidt Foto Shutterstock

C

orona har ramt bredt og for en tid ændret hverdagen for de fleste af os. Nogle blev sendt hjem fra arbejde. Børn og unge måtte ikke længere møde op i børnehaver, skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner. Fritidsaktiviteter blev lukket ned. Også i Ældre Sagen blev alle arrangementer og aktiviteter lukket.

Mange ældre blev isoleret og måtte ikke få besøg. Nogle fik ikke gjort rent. Andre måtte vente endnu længere på en plejebolig. Pårørende fik ikke mulighed for at komme på besøg hos ægtefæller eller forældre på plejehjem, og nogle fik ikke sagt farvel til nære og kære.

Konsekvenserne har været mange og barske. På de næste sider, kan du læse om dem, der blev ramt hårdest, og du kan blive klogere på, hvordan Ældre Sagen har arbejdet i corona-tiden for at sikre, at alle ældre kunne have en tålelig hverdag.

AUGUST 2020

55


TEMA: CORONA

De svageste blev ikke prioriteret Kraftig kritik af håndtering af coronakrisen fra Ældre Sagens corona-taskforce Af Stig Andersen og Bente Schmidt

Vi beder de svageste om at være de stærkeste. Det er et barskt budskab,” sagde statsminister Mette Frederiksen på et af sine mange pressemøder, efter at corona-pandemien havde overtaget dagsordenen, og Danmark den 11. marts blev lukket ned. Og barskt blev det. Alt for barskt, siger Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen, der har siddet med i den corona-taskforce, der straks i marts blev nedsat i Ældre Sagen. ”Det var desværre profetisk rigtigt, at det var de svageste, det gik ud over,” siger Michael Teit Nielsen. De mennesker, som bor på plejehjem, blev i høj grad isoleret fra deres familier. Og for hjemmeboende, som

får hjemmehjælp, blev den praktiske hjælp i vid udstrækning fjernet. Det får Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, til at rette en hård kritik af forløbet. ”Vi taler om tre måneders inde-

Det er stærke sager, og det går imod beboernes grundlovssikrede ret BJ A R N E H A S T R U P, A D M . D I R E K TØ R

spærring af plejehjemsbeboere – de svageste i vores samfund. Det er oprørende. Især fordi man slet ikke har prioriteret menneskers mentale

sundhed og deres behov for kontakt. Undervejs har vi foreslået regering og myndigheder, at vi satte os sammen og fandt ud af, hvordan vi bedst kunne hjælpe i situationen, men den handske blev aldrig samlet op,” siger Bjarne Hastrup. Pandemien ramte ind i kernen af Ældre Sagen. Alene på grund af alder har hovedparten af medlemmerne været defineret som risikogruppen. Det er samtidig en gruppe, hvor mange lider af kroniske sygdomme med nedsat funktions- og aktivitetsniveau og nedsat immunforsvar til følge. Usikkerhed, utryghed og frygt var den øjeblikkelige effekt blandt en stor del af Ældre Sagens 900.000 medlemmer landet over. Plejehjem-

Oversigt over Ældre Sagens politiske arbejde i forbindelse med corona 20/3

23/3

24/3

Brev til Sundheds- og Ældreministeriet vedr. anvendelse af servicelovens regler om anvendelse af magt m.v.

Telefonisk henvendelse til Sundhedsstyrelsen vedr. information om Covid-19 til ikke-digitale.

Brev til sundheds- og ældre­ ministeren ang. besøgsrestriktioner på plejehjem.

Henvendelse til kulturminister Joy Mogensen, vedr. overgang til nyt tv-signal.

56


Tema

CORONA

mene blev lukket ned, isolering blev hverdag, og besøgsrestriktioner blev indført i plejeboliger og på sygehusene. Mange barske oplevelser Sammen med Alzheimerforeningen, Parkinsonforeningen og Pårørende i Danmark oprettede Ældre Sagen et forum med erfaringer, som er samlet på Ældre Sagens hjemmeside i ”Nyt fra de klemte og de glemte”. Her kan man finde beretninger som: ”Min kone troede, jeg var død, for jeg kom ikke på besøg;” ”Mine børn har glemt mig, for de kommer ikke længere og besøger mig,” og ”Jeg ved godt, de ikke må komme, men jeg ville faktisk hellere, at de kom hver dag i en uge, og at jeg så døde af corona – i stedet for at sidde her i et fængsel og aldrig se dem.” Der har med andre ord været mange meget barske oplevelser. ”Intentionerne har helt sikkert været de bedste. Og i Ældre Sagen ønsker vi at være ansvarlige og ikke gå imod restriktionerne. Men allerede på et tidligt tidspunkt tog vi kontakt til både politikere og myndigheder, for at gøre opmærksomme på de al-

vorlige konsekvenser af nedlukningen,” fortæller Bjarne Hastrup. Kommunal undtagelsestilstand For de mange hjemmeboende over 65 år, der blev defineret som risikogruppen, blev effekten øjeblikkelig, fordi kommunerne til en vis grad indførte en slags undtagelsestilstand. Rengøring og andre ikke-akutte hjemmehjælpsaktiviteter blev sus-

Det er oprørende, at hjemmeboende ældre ikke fik gjort rent. I en tid med så stort fokus på hygiejne BJ A R N E H A S T R U P, A D M . D I R E K TØ R

penderet. Ældre, der var afhængige af hjemmehjælp, fik den, men den praktiske og behandlingsmæssige hjælp blev der mange steder skåret ned på. Det gjaldt blandt andet fysioterapi, fodpleje og genoptræning. Effekten var voldsom, for både fysisk og social aktivitet har stor betydning

for ældre menneskers sundhed og helbred. ”Det er oprørende, at hjemmeboende ældre ikke fik gjort rent. I en tid med så stort fokus på hygiejne. Vi får at vide: Husk at spritte af og hav god hygiejne. Men i stedet for at opgradere rengøringen, lavede flere kommuner et benspænd,” siger Bjarne Hastrup. Derfor sendte Ældre Sagen tidligt i forløbet et bekymringsbrev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. I kommunerne har der været stor forskel på, hvordan coronakrisen er blevet håndteret, fortæller seniorkonsulent Anna Wilroth, som også sidder i Ældre Sagens taskforce. Hun peger på, at man i Ældre Sagen har oplevet, at retningslinjerne fra blandt andet Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har været uklare i mange situationer og har efterladt mange fortolkningsmuligheder i kommunerne. ”Det har været med til at skabe forskelligheder fra kommune til kommune og fra plejehjem til plejehjem,” siger hun og understreger: ”Behandlingsmuligheder må ikke være afhængig af, hvilket postnummer man bor i.”

26/3

30/3

1/4

Brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, finansminister Nicolai Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup, samt alle beskæftigelses-, erhvervs- og finansordførere vedr. støtte til erhvervsaktive over folkepensionsalderen.

Brev til skatte­minister Morten Bødskov, om pensionsbeskatning i lyset af kurstab.

Brev til Sundhedsstyrelsen vedr. retningslinjer for personer i øget risiko.

AUGUST 2020

57


TEMA: CORONA

Også hun fremhæver besøgsrestriktionerne for plejehjemsbeboerne. ”Retningslinjerne har været, at kun i kritiske situationer har et menneske måttet få besøg af familien. Men definitionen af, hvad der er en kritisk situation, har været forskellig. Her har der ikke fra myndighedernes side været givet tydelige retningslinjer. Det har været den enkelte plejehjemsleders fortolkning, der har været gældende,” siger hun. Er det Ældre Sagens oplevelse, at kommunerne har været for u­fleksible, for rigide, i deres måde at håndtere corona-retningslinjerne på? ”Ja, det er overordnet vores opfattelse. Nødvendigheden af det, der blev gjort, har vi forståelse for, men sådan som både smittetrykket og antallet af indlæggelser udviklede sig, mener vi, der kunne have været mere fleksibilitet uden at være gået på kompromis med det sundhedsfaglige. Vi har set basale rettigheder for plejehjemsbeboere, som er blevet overtrådt,” siger Anna Wilroth. Direktør Bjarne Hastrup er enig. ”Undervejs har Sundhedsstyrelsen understreget, at der ikke er belæg for, at kun en til to pårørende må besø-

58

ge deres kære på plejehjemmet, men myndighederne har ikke lyttet. Det er stærke sager, og det går imod beboernes grundlovssikrede ret. Husk på, at ældre, der bor på plejehjem, har en lejekontrakt. De bor i egen bolig og bør kunne disponere over den, som

Vi har set basale rettigheder for pleje­ hjems­beboere, som er blevet overtrådt A N N A W I L R OT H , S E N I O R KO N S U L E N T

de ønsker. Hvis man vil lave restriktioner for besøg, skal det ske efter en konkret og individuel vurdering, og det er ikke altid sket. I stedet er alle rettigheder blevet taget fra de syge og svage,” siger han og fortsætter: ”Det er uforståeligt, at de politiske beslutninger om at spærre ældre inde går imod Sundhedsstyrelsens anbefaling.” Coronaen har resulteret i både frihedsberøvelse og ensomhed. Hvad har været værst?

”De to ting hænger jo sammen,” siger Anna Wilroth. ”Men det har nok været isolationen og den usikkerhed, den har skabt, der har været værst. Mennesker har det ikke godt med at være isolerede. Der opstår ensomhed, men det har også både fysiske og mentale konsekvenser. Og mennesker med demens vil ofte ikke forstå situationen. Også for hjemmeboende ældre har det været et problem, for de har også været nødt til at isolere sig. Resultatet kan være inaktivitet, som også er meget skadeligt, og det kan gå rigtig hurtigt ned ad bakke med helbredet for ældre, svækkede mennesker, hvis de ikke holder sig aktive. Det er blevet til en kædereaktion med isolation, der fører til ensomhed og inaktivitet,” siger Anna Wilroth. Læs mere om ”De klemte og de glemte” her: aeldresagen.dk/glemt

2/4

19/4

22/4

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om vaccination mod lungebetændelse (pneumokoksygdom).

Henvendelse til alle partier og sundheds- og ældreordførere om Ældre Sagens otte anbefalingspunkter til strategi for genåbning af samfundet og Ældre Sagens oplæg til en social hjælpepakke til ældreområdet.

Brev til alle sundheds- og ældreordførere vedr. Ældre Sagens synspunkter angående besøgsrestriktioner på plejehjem.


Tema

CORONA

Ældre Sagens fokus Selv om alle ansatte i Ældre Sagen blev sendt hjem da Danmark lukkede, så har Ældre Sagen arbejdet på højtryk for at råbe politikere og myndigheder op Af Stig Andersen og Bente Schmidt

I

Ældre Sagen blev der handlet, straks corona-pandemien var en kendsgerning. Sekretariatet på Islands Brygge i København blev lukket og medarbejderne sendt hjem. Det samme gjaldt alle aktiviteter i de 215 lokalforeninger landet over. Ældre Sagen gik digitalt. Onlinemøder og telefonen blev de vigtigste arbejdsredskaber for alle medarbejdere i den nye hverdag. Den ekspertviden, som udgør en stor del af Ældre Sagens arbejdsgrundlag, var for lige præcis coronavirussen på nul. Corona var ukendt land for alle og krævede fleksibilitet og omstillingsparathed fra den ene dag til den anden. I sekretariatet blev der nedsat en taskforce, som har holdt daglige digitale møder. ”Vi har haft travlt, for situationen kom galt i byen fra starten. Særligt i forhold til besøgsrestriktioner på plejehjemmene, hvor man har holdt beboerne og deres pårørende adskilt. Det har skabt unødvendig utryghed og savn,” siger direktør Bjarne Hastrup.

Gennem hele forløbet har Ældre Sagen haft intens kontakt med især sundheds- og ældreordførerne i Folketinget og med Sundheds- og ældreministeriet og ministeren, Magnus Heunicke. Ældre Sagen var således også tæt inde i forhandlingerne om den sociale hjælpepakke til ældre og fik mange af sine forslag og krav med i den endelige aftale. Blandt andet penge til Ældretelefonen og til rådgivningsaktiviteter. ”I mange situationer er det politikerne, ikke mindst ældreordførerne, der har taget initiativ til kontakten med os,” fortæller seniorkonsulent i Ældre Sagen, Anna Wilroth. ”De har haft behov for at vide, hvor problemerne og behovene konkret var. Det har naturligvis været en dialog, vi gerne har taget med politikerne.” Det politiske arbejde Ældre Sagen har sendt en lang række breve og høringssvar, holdt møder med relevante ministre, ordførere og andre. Og arbejdet har givet pote.

En af sejrene er, at Sundhedsstyrelsen efter pres fra blandt andre Ældre Sagen den 4. maj præciserede, at den enkeltes sundhedstilstand vægter højere end alder, når det gælder risikoen for at blive alvorligt syg af Covid-19. Selv om Ældre Sagen har bakket op om de nødvendige tiltag for at hindre smittespredning af Covid-19, advarede vi tidligt om de menneskelige omkostninger ved isolation og inaktivitet, som besøgsrestriktionerne på plejehjem har givet anledning til. Ældre Sagen har været og er stadig i løbende dialog med Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, samt sundheds- og ældreordførerne om, hvordan beboernes livskvalitet og trivsel sikres, og hvordan kontakten mellem pårørende og beboere kan gøres mulig under de gældende omstændigheder. Ældre Sagen har modtaget flere hundreder henvendelser fra bekymrede pårørende. Derfor har vi længe efterspurgt en langsigtet plan for, hvordan vi på en sundheds-

28/4

4/5

6/5

Brev til alle sundheds- og ældreordførere med Ældre Sagens anbefalinger til en social hjælpepakke på ældreområdet.

Brev til Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. plejeboliggaranti og adgangsforbud.

Henvendelse til Sundhedsstyrelsen med bemærkninger til udkast til retningslinjer vedr. besøg på plejehjem.

AUGUST 2020

59


TEMA: CORONA

mæssigt forsvarlig måde kan give mulighed for besøg på plejehjem. Den er endnu ikke kommet. Plejeboliggarantien Flere kommuner har nægtet håndværkere adgang til at istandsætte tomme plejeboliger. Det har gjort det umuligt at overholde plejeboliggarantien. Efter henvendelse fra Ældre Sagen slog Styrelsen for Patientsikkerhed fast, at håndværkere er undtaget for besøgsrestriktionerne. Ældre Sagen har i høringssvar og henvendelser bedt Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet om tydeligt at kommunikere til kommunerne, at det ikke er lovligt at udstede generelt udgangsforbud eller karantæne efter fx en gåtur. I forlængelse af genåbningen af samfundet nedsatte Sundheds- og Ældreministeriet et sektorpartnerskab for genåbning af plejesektoren, hvor Ældre Sagen blev inviteret. Sektorpartnerskabet har en rådgivende og vejledende funktion og har til opgave at give input til Sundheds- og Ældreministeriet samt sundhedsmyndighederne. Hjælpepakke til ældre Tidligt i forløbet kom Ældre Sagen med forslag til en social hjælpepakke, hvor vi formulerede en række forslag til at sikre svækkede ældres sundhed, trivsel og livskvalitet under coronapandemien.

60

Ældre Sagens forslag blev sendt til sundheds- og ældreministeren samt alle sundheds- og ældreordførere og socialordførerne. Under forhandlingerne om hjælpepakken til ældre var vi i løbende kontakt med ældreordførere, og flere af vores forslag og krav blev taget med i den endelige pakke. Vi stillede blandt andet krav om øget fokus på hjemmeboende, hvis vi skulle bakke op om aftalen. Det medførte, at der blev sat midler af til: • Ældretelefonen – et initiativ, som Ældre Sagen hurtigt fik sat i verden for at sikre kontakt mellem ensomme ældre og frivillige fra Ældre Sagen. • Rådgivning til hjemmeboende. Ældre Sagen og Alzheimerforeningen har fået støtte til oplysning og individuel rådgivning til svækkede ældre. • Aktiviteter rettet mod demensramte og deres pårørende • Grundig rengøring. Alle kommuner forpligtes på at gøre hovedrent hos deres hjemmehjælpsmodtagere, der midlertidigt har været frataget hjælpen. Ældre Sagen har desuden arbejdet for, at selvstændige over folkepensionsalderen også skal kunne få kompensation og for, at timekravet for seniorpension skal nedjusteres. Begge ting er gennemført. Ensomhed Ældre Sagen har anbefalet, at der nedsættes et partnerskab, der under

hele genåbningen kan medvirke til at skabe tryghed og modvirke ensomhed, sårbarhed og mental mistrivsel hos særligt udsatte ældre. Det ønske blev imødekommet, og Ældre Sagen er sammen med FOA udnævnt til at koordinere arbejdet i partnerskabet, som blandt andet har til opgave at udarbejde en strategi for at modvirke ensomhed under Covid-19 samt indsamle erfaringer, aktiviteter m.v. til en portal i Socialstyrelsen. Der er afsat 10 mio. kr. til initiativer, hvor kultur-, idræts-, og foreningsliv i samarbejde med sociale aktører og institutioner skaber aktiviteter og tilbud, målrettet såvel ældre på plejehjem som hjemmeboende ældre under sundhedsmæssigt forsvarlige rammer. Brug af værnemidler Den 24. april præciserede Sundhedsstyrelsen, at ansatte i ældreplejen skal bære visir eller maske. Det skete efter massivt pres fra blandt andre Ældre Sagen, der via ældreordførere fik stillet § 20-spørgsmål i Folketingssalen omkring krav til brug af værnemidler. Kort tid efter krævede sundheds- og ældreministeren nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen indeholdende krav om værnemidler. Ældre Sagen har sammen med Danske Patienter rettet henvendelse til sundheds- og ældreministeren med en bekymring over vedtagelsen af en ændring af lov om foranstalt-

7/5

14/5

15/5

Brev til sundheds- og ældreministeren og alle sundheds- og ældre­ ordførere samt socialordførere vedr. tvangsvaccination. Sendt sammen med Danske Patienter.

Brev til Sundhedsstyrelsen vedr. brug af værnemidler i det offentlige rum.

Åbent brev til sundheds- og ældre­ ministeren vedr. besøgsrestriktioner på plejehjem.


Tema

CORONA

ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, og at denne blev vedtaget uden forudgående høring af relevante organisationer m.v. Med loven er der indsat et nyt § 8, stk. 2, som fastsætter, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om at iværksætte tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen. Ældre Sagen og Danske Patienter bekymrer sig i den forbindelse for den enkeltes retssikkerhed og retten til selvbestemmelse. Tv-lukning blev udskudt Op mod 150.000 danskere stod til at miste tv-signalet d. 31. marts, hvis ikke de anskaffede sig det rigtige modtageudstyr. Efter pres fra blandt andre Ældre Sagen blev lukningen udskudt til d. 2. juni. Sundhedsmyndighederne har i høj grad benyttet sig af tv-spots til at gøre opmærksom på corona og de forholdsregler, vi alle skal forholde sig til. At lukke for signalet ville betyde, at mange – især ældre – vil være uden adgang til nyttig information. Læs mere på: aeldresagen.dk/ corona-synspunkt

Der er brug for en hygiejne-milliard Corona-pandemien har vist os, hvor vigtigt god hygiejne er. Husker vi at vaske hænder og gøre ordentligt rent, kan vi holde sygdomme nede Af Bente Schmidt

V

i skal tage ved lære af coronaen og huske, hvad pandemien har lært os. Nemlig betydningen af god håndhygiejne, afstand og rengøring i vores hjem. Ikke kun har det forhindret, at vi i Danmark er blevet så hårdt ramt af den frygtede virus, som man har set i andre lande – det har også sendt andre sygdomme på retur. Sundhedseksperter peger på, at forkølelser næsten er forsvundet. Det samme er influenza. Sådan lyder det fra Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup, der nu vil sætte endnu mere fokus på hygiejne. Både på plejehjemmene, men i høj grad også hos de mange hjemmeboende, der er visiteret til rengøringshjælp. ”Med sprit, sæbe og aftørring af håndtag og kontaktflader er vi nået langt. Og det skal vi tage med os videre. Derfor mener jeg, at der er brug for en hygiejne-milliard til kommuner og andre offentlige sundheds- og pleje­ institutioner,” siger Bjarne Hastrup. ”Corona skal lære os, at hygiejnen hos de mest sårbare – plejehjemsbe-

boere, hjemmehjælpsmodtagere og kronikere, skal være i top – også efter corona. For helbredets skyld og for at bruge pleje- og sundhedspersonalets tid til sociale forhold.” Bjarne Hastrup mener, at en hygiejne-milliard vil nedbringe den almindelige sygelighed i befolkninger. Det vil betyde mindre sygefravær, forhindre overbelægning på hospitalerne og aflaste sundhedspersona­ let. ”Der skal mere hovedrengøring til på plejehjemmene og hos de hjemmeboende ældre, der modtager hjælp til rengøring, så klude, koste og støvsugere svinges en gang om ugen. I mange kommuner kan ældre hjemmeboende i dag kun få gjort rent hver anden eller tredje uge. Jeg tror virkelig, at det ville gøre en forskel. Både af hensyn til smittespredning, men også for økonomien,” siger Bjarne Hastrup, der peger på, at det vil skabe jobs til ledige, give mere tid til social omsorg for plejepersonalet og give øget livskvalitet for mange svage ældre.

29/5

8/6

11/6

Brev til Sundhedsstyrelsen vedr. behovet for en kommunikationsindsats om nye retningslinjer samt opfølgning på brugen af værnemidler.

Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. bekendtgørelse om besøgs­ restriktioner på plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser samt sygehuse og klinikker.

Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. reviderede retningslinjer for besøg på plejehjem. Henvendelse til finansordførere med forslag til ekstra ældrecheck som en del af sommerpakken. AUGUST 2020

61


TEMA: CORONA

Din alder er ikke afgørende Fokus på ældre under corona-tiden satte lighedstegn mellem alder og risiko. Et bagudskuende syn, siger aldersforsker

Af Sara Justesen

Du er så gammel, som du føler dig – eller? I corona-pandemiens spæde start meldte Sundhedsstyrelsen ud, at det især var ”ældre eller kronisk syge”, der var i risikogruppen for at blive alvorligt syge med coronavirus. Først 4. maj præciserede myndighederne, at alder i sig selv ikke udgør en risiko, men at det er ældres funktions- og aktivitetsniveau, der spiller en rolle, når der vurderes, hvor alvorligt et sygdomsforløb, man kan ende med at få. Der gik altså godt to måneder, før Sundhedsstyrelsen præciserede, at en 62-årig med hjertekarsygdom og diabetes var i større risiko end en person på 75, der var rask og rørig. Og det er problematisk, at man som udgangspunkt taler om alder som en risiko i sig selv, fordi man fjerner blikket fra det, der egentlig er relevant – nemlig sygdom, vurderer Tine Fristrup, der er aldersforsker og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. ”Det er problematisk, når man begynder at gruppere ældre og dermed

62

underminerer den individualisering af, hvad det vil sige at blive ældre, vi har arbejdet for siden 1950’erne. Vi bliver ældre på alle de forskellige måder, vi er mennesker på. Men når vi skærer alle over en kam, udgør alder en kategori i sig selv frem for at kig-

Gik en person over 60 år ned og handlede, blev vedkommende pludselig ikke betragtet som en aktiv aldrende, men derimod som en uansvarlig aldrende. En, der udsatte sig selv for fare, og dermed var man uansvarlig. ”Du er i risiko. Du skal ikke gå ud, du skal lade andre hjælpe dig. Du skal passe på dig selv ved at lade andre passe (på) dig,” forklarer Tine Fristrup. På kort tid blev alder en ”Så paradoksalt nok barnliggør identitetsmarkør - noget vi ældre mennesker, der ellers klarer sig helbredsmæssigt godt. Der vi som samfund ellers er jo en dobbelthed: Selvfølgelig har bevæget os væk fra skal vi passe på hinanden, men T I N E F R I S T R U P, A L D E R S FO R S K E R samtidig fjerner man selvbestemOG L E K TO R melse i undtagelsestilstandens navn,” siger hun. Var du over 60 år og tog de ge på, hvilke sygdomme der udgør en gængse forholdsregler, kunne du altindividuel risiko,” siger Tine Fristrup. så stadig blive set skævt til i dagligvarebutikken. På kort tid blev alder Uansvarlige ældre en identitetsmarkør – noget, vi som Hun vurderer, at det var et politisk samfund ellers har bevæget os væk fra, valg at sætte lighedstegn mellem al- uddyber Tine Fristrup. der og risiko. En appel til befolkningen om, at vi skal passe på hinanden, Alder bør ikke generaliseres og at ældre har værdi for samfundet. Men er det ikke vigtigt at være på den sikMen også en stigmatisering af ældre, re side, når det handler om en virus, som forklarer aldersforskeren. eksperterne stadig ved meget lidt om?


Tema

CORONA

Svar fra Sundhedsstyrelsen ”Jo, det er selvfølgelig vigtigt, at vi passer på hinanden. Men når Sundhedsstyrelsen peger på alder som en risikofaktor, er det ud fra et specifikt videnskabeligt udgangspunkt, hvor man ikke differentierer men i stedet kategoriserer. Og det betyder, at man generaliserer ældre som en stor gruppe frem for at bruge ressourcer på de mennesker, der er mest sårbare – ældre med flere sygdomme,” forklarer Tine Fristrup. ”Sundhedsstyrelsen holdt sig til epidemiologien, og det er et vidensregime, der trækker alder frem som en risiko og bygger på, at man med tiden bliver mere syg. Derfra sluttede man så, at der var en risiko, hvis man var en vis alder. Men man glemmer, at langt de fleste ældre er raske. Sygdom blev helt udeladt i den her kategorisering, og det er unuanceret.” Tager forholdsregler For Ebba Prins er det heller ikke alderen, der er afgørende for, at hun tager sine forholdsregler. Og selvom

hun synes, at det er dejligt, at børn og børnebørn passer på hende, forholder hun sig meget pragmatisk til risikoen for at blive smittet. ”Jeg bliver ikke rigtigt bange. Jeg synes, at folk kørte det meget op i en spids og sagde: Pas nu på dig selv! Men hvad skal jeg gøre udover de ting, jeg allerede gør? Jeg vasker hænder, spritter af og undgår at kramme folk,” siger Ebba Prins, der bor i sin lejlighed på Frederiksberg og har følt sig heldig, fordi hun har haft mulighed for at passe på sig selv derhjemme, fortæller hun. Men man behøver ikke at gå og være bekymret på hendes vegne, siger hun. ”Det der med alder – det er ikke noget, jeg går og spekulerer over. Selvom jeg er 84, så tænker jeg ikke over det. Jeg synes ikke, at man skal gå og piske tingene op og sige uha, nu må vi andre hellere passe på dig. Det er jo ærgerligt at gå og være bange hele tiden,” siger hun. Ebba Prins forklarer, at hun passer på sig selv, ligesom alle bør gøre det. Det er uafhængigt af alder.

Alder afgør ikke, om du er i risikogruppe Da corona-pandemien var en kendsgerning, blev alle over 65 år udråbt til at være i risikogruppen. Det er en af de ting, det er lykkedes Ældre Sagen at få nuanceret. ”Det er rigtigt, at der forholdsmæssigt er flere over 65 år, som har kroniske sygdomme eller alvorlige helbredsproblemer, men at sætte en konkret aldersgrænse var helt forkert. Og vi blev hørt. Myndighederne ændrede retorik, så det i højere grad blev helbredet og ikke alderen, der bestemte, om man hørte til i risikogruppen eller ej,” forklarer vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen.

Konstitueret vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Bilsted Probst svarer på Ældre Sagens spørgsmål

H

vordan forholder Sundhedsstyrelsen sig til Tine Fristrups kommentar (i ar­tiklen, red.) om, at det var problematisk at kategorisere alder som en risiko? Vi kan godt forstå, at det opleves problematisk at kategorisere alder som risiko alene. Ikke mindst når vi nu ved, at det også afhænger væsentlig af samtidig sygdom, funktionsevne, fysisk formåen mv. i alderen 65-70 år og formentlig også i alderen 70-80 år. Men når det så er sagt, så er der en øget risiko ved alder alene over 70 år uden samtidig sygdom, og særligt ved alder over 80 år. Og alder som risiko for et alvorligt sygdomsforløb er også det, vi ved allermest om. Vi ved, at mange ældre har været meget bekymrede og har isoleret sig, hvilket heller ikke er sundt. Ikke mindst, hvis det betyder, at man af frygt for at begive sig ud, ignorerer symptomer på anden sygdom. Derfor var det upræcist – nu vi har fået mere viden – at vi først meldte ud, at man var i risiko alene pga. alder over 65 år, men det var baseret på den viden, vi havde på daværende tidspunkt, og er nu i dag ændret til alder over 65 år og anden kronisk sygdom eller alder over 70 år.

AUGUST 2020

63


TEMA: CORONA

Farvel far

Tema

CORONA

Doris Westergaard måtte ikke besøge sin far på grund af corona. Derfor fik hun og hendes søstre aldrig taget den afsked med deres far, de havde ønsket

Doris Westergaard mistede sin far under corona-pandemien.

Af Bente Schmidt Foto Lars Horn

”Den 15. januar flyttede vores far fra plejecenter Havbakken til plejecenter Vesterlund, fordi Havbakken skulle lukke. Mine søstre og jeg havde gjort os mange tanker omkring flytningen af vores far. Hvad ville flytningen betyde i forhold til vores fars demenssygdom? Måske han ikke kunne holde til at blive flyttet? Ville flytningen forkorte hans liv? Den praktiske del af flytningen gik nemt. Hjørring Kommune havde bestilt et flyttefirma til at hjælpe med flytningen, men min far forstod ikke, hvad der foregik omkring ham. Han var ked af det, bange, frustreret og vred. De første uger efter flytningen, var han meget påvirket af situationen. En måneds tid efter flytningen begyndte det så småt at gå bedre. Vores

64

far fik en plads ved damernes bord. Damerne var glade for vores fars selskab – han var høflig, galant og serviceminded. Søndag den 29. marts blev han indlagt med lårbensbrud. Han var 91 år gammel, dement, smertepåvirket, utryg, forvirret og ude af stand til at svare for sig. Det havde imidlertid ingen betydning. Mine søstre og jeg måtte ikke være hos ham. Efter operationen ville vores far hverken spise eller drikke. Jeg kontaktede sygehuset flere gange dagligt og bad om at få lov til at komme og besøge vores far. En medindlæggelse blev undersøgt, men afvist. Personalet på sygehuset oplyste, at vores far virkede anspændt og utryg. Allerede torsdag blev han udskrevet til plejehjemmet i håb om, at

det ville få ham til at føle sig tryg at komme tilbage på plejehjemmet. Jeg havde hele ugen haft kontakt til plejehjemmet og håbede, at de ville give mig lov til at besøge vores far. Jeg fik den besked, at de ville se tiden an. Jeg forventede naturligvis, at de ville holde en tæt kontakt og informere om udviklingen, men det skete ikke. Jeg fik information om, at vores far havde en kort opblomstring fredag. Så hørte jeg ikke mere. Mine søstre og jeg nåede ikke at opleve ham i vågen tilstand. Først lørdag eftermiddag fik vi lov til at besøge ham. Da var han imidlertid ikke længere kontaktbar. Det var en meget barsk oplevelse at se vores far på hans dødsleje. Vi tilbragte eftermiddagen og aftenen ved hans side. Da det blev nat, slap vores kræfter op. Vores far døde søndag morgen. Han var en gammel mand og havde levet sit liv. Det, der påvirker mig, er omstændighederne omkring hans død. Flytningen fra Havbakken til Vesterlund. Dernæst adskillelsen fra familien pga. coronavirus og så smerterne i forbindelse med lårbensbruddet. Det, der overskygger alt, er, at mine søstre og jeg ikke fik lov til at være hos ham, da han havde mest behov for os. Alle mine opringninger og bønner om at få lov til at besøge ham var nytteløse. Jeg er bevidst om, at vi ikke kan skrue tiden tilbage, og jeg er klar over, at vi var i en speciel situation med corona. Fra plejehjemmet har jeg fået den besked, at de ikke kunne forudse, at vores far ville dø. Men det gør ikke savnet og smerten mindre.”


HAVBAKKEN

En principsag - og et punktum Efter Ankestyrelsens afgørelse om, at beboere i plejebolig har krav på døgnpleje, hæves retssagen mod Hjørring Kommune i Havbakken-sagen

Af Stig Andersen og Bente Schmidt

Æ

ldre Sagen har besluttet at hæve sagen mod Hjørring Kommune om lukningen af ældrecenter Havbakken. Med Ankestyrelsens afgørelser om, at beboere, som er visiteret til og bor i plejebolig, ikke kan visiteres til hjemmehjælp leveret af hjemmeplejen, er det principielle formål med Ældre Sagens aktion opnået. Samtidig er to af de tre beboere, som Ældre Sagen har rejst sagen for, flyttet til andre plejecentre, og den tredje er desværre afgået ved døden. Derudover har boligministeren, Kaare Dybvad, i to svar til Folketingets Boligudvalg redegjort for, hvordan reglerne om plejeboliger skal forstås. Ministeren har i den forbindelse slået fast, at ældre, der bor i en plejebolig, har et plejebehov, der ikke kan opfyldes alene ved hjemmehjælp, og at der er krav om tilknyttet personale døgnet rundt efter behov i plejeboliger. ”På den baggrund ser vi ingen grund til at fortsætte ved domstolene,” fastslår jurist i Ældre Sagen Charlotte Avnsted-Vilman og uddyber, at med Ankestyrelsens afgørelser og ministerens svar har man opnået den afklaring af retsstillingen, som man ønskede at opnå. En principiel sag ”Sagen om Havbakken er principiel,” slår Charlotte Avnsted-Vilman fast. ”Det har været helt afgørende for Ældre Sagen at slå fast, at nedlæggelse af plejeboliger skal ske under iagttagelse af den lovgivning, der gælder på området og i henhold til de lejekontrakter, som beboerne er omfattede af. Vi kan ikke forhindre, at der sker plejehjemslukninger fremover, men vi kan minde om, at det skal ske på en ordentlig og respektfuld måde,” siger hun. ”I bund og grund handler det om at sikre den gode dialog og vise respekt for beboerne og deres pårørende. En plejebolig er beboerens hjem – på lige fod med alle andre hjem. Ældre mennesker er ikke flyttekasser, som man bare kan flytte efter forgodtbefindende,” siger Charlotte Avnsted-Vilman. Ældre Sagen har i lyset af sagen om Havbakken opfordret til, at der fra centralt hold tages initiativ til en drøftel-

se af, hvordan man sikrer en ordentlig lukning af plejeboliger fremover. I den forbindelse vil Ældre Sagen naturligvis gerne være en aktiv medspiller i forhold til at finde gode løsninger.

Baggrund I foråret 2018 beslutter Hjørring Kommune at lukke plejecentret Havbakken. Ældre Sagen under­ streger fra et tidligt tidspunkt over for kommunen, at hvis den ønsker at lukke plejehjemmet, skal den følge gældende lovgivning og formelt opsige beboernes lejekontrakt. Det gør kommunen ikke. I stedet meddeler man beboerne, at kommunen ikke længere betragter deres boliger som plejeboliger, at personalet fjernes fra plejehjemmet, og at beboerne fremover kun vil modtage hjemmehjælp fra hjemmeplejen – altså en klar forringelse for beboerne. Det, mener Ældre Sagen, er et brud på lejekontrakten, når man er visiteret til og bor i en plejebolig. Derfor valgte Ældre Sagen at indlede en retssag mod Hjørring Kommune. Samtidig klager flere beboere til Ankestyrelse – med assistance fra Ældre Sagen. Ankestyrelsen afgør, at beboere, som er visiteret til og bor i plejebolig, ikke kan visiteres til hjemmehjælp leveret af hjemmeplejen. Det vil sige, at en kommune ikke med et pennestrøg kan omdanne en plejebolig til almindelig bolig. Styrelsen pålægger kommunen at retablere hjælpen til beboerne. På baggrund af afgørelsen fra Ankestyrelsens samt svar fra boligministerens har Ældre Sagen valgt at hæve retssagen.

AUGUST 2020

65


ANNONCE

Inviter familien på weekendophold F.eks

POOLHUS TIL 18 PERSONER

Fredag - søndag fra

kr. 5.600

I et luksussommerhus med:

(Prisen er ekskl. forbrug og evt. rengøring)

• Op til 12 soveværelser • Swimmingpool • Spabad

16

• Aktivitetsrum med bl.a. billard, dart, bordfodbold og bordtennis • God plads og underholdning for hele familien Overvejer I at samle hele familien til f.eks. et weekendophold, er et luksushus det oplagte valg. Husene udlejes på weekendbasis fra november til marts, men der kan også være muligheder for at bestille weekendophold i de øvrige forårs- og efterårsmåneder. Kontakt os og hør nærmere på telefon 8725 7165 eller se det store udvalg af huse på www.luksushuse.dk/aeldresagen

Luksushuse.dk · Livøvej 2A · 8800 Viborg · Tlf. 87 25 71 65 · info@luksushuse.dk


BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Seniorerne kommer, hvis virksomhederne lukker op

D

anmark fik hårdt brug for seniorerne under corona-pandemien. De blev kaldt tilbage på arbejdsmarkedet i stor stil til hospitaler, klinikker, plejehjem, akutsygeplejen og i akuthjælpen. Danmark var i nød, og pensionister og efterlønsmodtagere med baggrund i sundhedsplejen meldte sig under fanerne.

kære HR-chefer! Husk på den stigende tilbagetrækningsalder. Vi er nu på en folkepensionsalder på 66 år. Om 11 år er den oppe på 68 år, samtidig med at efterlønsalderen rammer den gamle folkepensionsalder på 65 år. Og der er mange flere, der skal vågne til de nye tider, hvor seniorer bliver hovedleverandør af ny arbejdskraft. Efter pandemien bør man gennemføre en nyorientering Jobcentrene skal give lige så intensiv hjælp til personer af seniorpolitikken i Danmark. Seniorpolitik handler ikke over 55-60 år som til dem under. De har nemlig 15-20 år blot om at finde deltidsjobs eller andre marginale jobs i tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentre skal også hjælpe sehøjkonjunkturen. I stedet bør vi spørge, om vi vil gøre brug niorerne med at udbygge deres CV med ”reelle kompetenaf den erfarne, loyale og solide arbejdskraft med lav sygecer”, der kan vise, hvilke kvalifikationer de har ved siden af lighed, der findes i medarbejdergruppen på 50-75 år. deres uddannelser. Og for at seniorerne kan gennemskue, Seniorer kan holde hovedet koldt og vise forandringshvordan de kan tilrettelægge et godt og langt arbejdsliv, villighed under kriser, for de må pensionskasserne i deres har været der før. De er også rådgivning af kunderne vise uvurderlige, når det drejer sig om fordele og ulemper ved, at den at udvikle strategier for virksomenkelte fortsætter på arbejdsDet kan godt være, at heder og arbejdspladser. Det markedet. kan godt være, at unge menneHvad angår medlemskab unge mennesker er sker er hurtige og kan løbe om af A-kasserne, så er politikerhurtige og kan løbe hjørnerne. Men seniorerne kan ne ikke til at drive til at give se om hjørnerne. Med hensyn til personer over pensionsalderen om hjørnerne. Men erfaring – tænk på, hvor meget med fuld beskæftigelse ret til seniorerne kan se om der kunne være reddet inden dagpenge. Det er en urimelig og hjørnerne for den finansielle sektor, hvis destruktiv diskrimination for bankerne ikke havde afskediget seniorers lyst til at forblive på BJ A R N E H A S T R U P, A D M . D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N deres seniorer op til 2008/2009. arbejdsmarkedet. Seniorerne kunne have advaret Det var en stor lykke, at mod de fantaster, der lagde RosÆldre Sagen i samarbejde med kilde Bank ned, og som sendte Danske Bank til tælling. Magisterforeningen fik gennemført loven om seniorpensiI regeringens Seniortænketank, hvor jeg var medlem on, så nedslidte kan forlade arbejdsmarkedet på en værdig som sagkyndig, rejste vi spørgsmålet: Hvordan kan det måde. være, at mange virksomheder lokalt står og mangler arI tænketanken spurgte vi en af de virksomheder, der bejdskraft, når seniorer i samme område med de ønskede har flest seniorer ansat: Hvad er årsagen til, at I har ansat kvalifikationer ikke tilbydes arbejde? så mange seniorer?” I de næste mange år vil hovedparten af ny arbejdskraft i Svaret lød: ”Har vi mange seniorer?” Gud ske tak og lov Danmark komme fra væksten i aldersgruppen 65-75 år. Så for den virksomhed. Den giver håb om, at seniorer i fremvågn op, kære arbejdsgivere! Kom ud af tornerosesøvnen, tiden ikke skal diskrimineres på arbejdsmarkedet! AUGUST 2020

67


Ø-LIV

Sidste mand Jørgen Nielsen på 77 år er sidste fastboende på de små øer ud for Frederikshavn, hvor han har boet fast de seneste 15 år Af Lars Gjedsig

Foto Peter Gramstrup

Gennem de seneste mange år har jeg været sidste fastboende på Hirsholmene. I den kolde tid kan der gå længe imellem, jeg ser et andet menneske. Men det passer mig glimrende. I den varme tid er her vel omkring 8.000 gæster. Så er her slet ikke plads til at være alene. Ensom er jeg meget sjældent. Jeg har 40 kanaler på mit fjernsyn, der er konstant liv i min iPad, jeg har tre

68


på Hirsholmene telefoner, og i Pentagon – det er mit beskedne hjemmekontor på første sal – har jeg den stationære PC. Skulle en snert af ensomhed trænge ind mod ryggen, så har jeg familie tæt på, og jeg har gode venner, som aldrig kan vide sig sikre mod at få et opkald. Der sker noget hele tiden. Den ene telefon har jeg altid i lommen. Man kan jo risikere at falde.” Sådan siger Jørgen Nielsen, der er den sidste fastboende på Hirsholmene. For få år siden var der en halv snes fastboende, men de har efterhånden fundet andre græsgange. De fleste kommer dog jævnligt tilbage til øen, fordi de har huse, som ikke må handles til mennesker, som ikke kan bevise en længerevarende, fast tilknytning til Hirsholmene.

Jørgen trives i Lodshuset, og han tager jævnligt på havet i sin jolle for at fange pighvar, skrubber, søtunger, torsk og såmænd også fjæsing, som han påstår smager fortrinligt, når den er røget og fileteret. Jørgen Nielsen er frederikshavner af fødsel, men er kommet på Hirsholmene gennem hele sit liv. Familien havde et ønske om, at Jørgen skulle være bager. Han kom i lære, men efter to år havde han fået nok af bageriet. Han nåede et år på handelsskole, som var nødvendigt for at komme i lære i en forretning. Men Jørgen kunne heller ikke se sig selv bag en disk. Han havde et intenst ønske om at blive pilot. Men her kom en bygningsfejl i øjet i vejen. Som 17-årig søgte han ind i flyvevåbnet og startede i Karup. Efter flere år i militæret var tiden var moden til  AUGUST 2020

69


Ø-LIV

 at falde lidt mere til ro. Han og hustruen Bubi – dåbsattesten siger Gyda, men hun er aldrig blevet kaldt andet end Bubi – overtog Jørgens forældres hus i Frederikshavn, hvor børnene voksede op. Jørgen tog sætterskippereksamen og sejlede som fisker gennem mange år. ”En ting er naturligvis at fiske, men man får mange andre gode egenskaber med i bagagen. Førstehjælp har jeg haft brug for flere gange, og som eneboer på Hirsholmene, er jeg taknemmelig for, at jeg har lært at proviantere.” Den tunge tragedie ”For fem år siden havde vi besøg af gode venner fra England. Bubi og veninden gik en lang tur. De kom hjem, og vores engelske ven spurgte forskrækket, hvorfor Bubi var fuldstændig gul i øjnene. Vi fik fat i lægen, som beordrede Bubi på hospitalet, så hurtigt helikopteren kunne flyve. Det viste sig at være kræft, som ikke kunne kureres. Hun døde kort efter og er begravet et smukt sted på den nye kirkegård, hvor jeg hilser på hende næsten hver dag. Pladsen ved siden af er reserveret til mig. To år efter fik jeg konstateret kræft på stemmebåndet. Jeg måtte igennem 36 strålebehandlinger. Heldigvis blev jeg installeret på Hospitellet. Det er en afdeling med værelser til blandt andre pårørende. Det var fantastisk, for det var ikke en mulighed at sejle til behandling en gang om dagen. Sygdommen er så velbehandlet, at jeg nu kan nøjes med at gå til kontrol en gang om året,” fortæller Jørgen Nielsen

”Skal jeg til Frederikshavn efter en pakke gær, så kan jeg sagtens komme denne ene vej, men der går to uger, før jeg kan komme hjem. Og skal man endelig finde et problem mere, så er det, at man i den varme tid er nødt til at gå med kasket,” siger Jørgen. Bopæl med problemer Hirsholmene er nemlig naturreservat blandt andet for Sygdom er en udfordring, når man bor så isoleret som Jør- 10.000 måger, et par tusinde tejster og ret mange splittergen Nielsen. I dagligdagen er der flere praktiske udfordrin- ner. På naboøen Græsholmen er der en betydelig koloni ger. Fx kommer der ikke mere post til øen. Derfor har Jør- af skarver, som dog bliver reguleret en gang om året. Det gen en postboks i Frederikshavn. Familien er flinke til at er ikke altid, at de mange fugle når på toilettet, før de går tømme og få indholdet ekspedepå vingere, og med Jørgens ord, så ret videre. En god veninde komrummelskider de overalt. mer også ofte til øen. Hun har Som eneste fastboende på øen nøgle til boksen og tømmer, når nyder Jørgen heldigvis at være aleSkal man finde et hun er på vej. Det sker da også, at ne. problem mere, så Jørgen selv kommer til fastlandet. ”Når det er råkoldt, og sneVand er det største problem. en falder, jamen, så trækker jeg i er det, at man i den Vandet på øen er fyldt med arHanstholm-habitten – det er en varme tid er nødt til sen (et giftigt grundstof, red.), så termodragt – sætter mig udenfor at gå med kasket det kan ikke drikkes, og det må på bænken og nyder den kridhviend ikke bruges til tandbørstning. de sne og grenenes stille raslen i JØRGEN NIELSEN Frederikshavn Kommune har forvinden.” syningspligt, så de tapper vand på Jørgen Nielsen har rigtig mange store dunke, som bliver sendt med færgen SeaDog, hvor venner. Men én skiller sig ud fra alle de andre. Det er Julius. skipper Claus tager 25 kroner for transporten. En ret stor måge. Hver morgen får Julius et hårdkogt æg ”Det er næsten billigere at fornøje sig med en rom og omviklet med bacon. Når Julius har fødselsdag, serveres cola,” siger Jørgen. der mørbrad med kartoffelmos og brun sovs, og den fine Et andet problem er, at passagerbåden i den kolde tid, ret dekoreres med et dannebrogsflag i papir. Så er der fest. som varer godt og vel fire måneder, kun sejler hver 14. dag ”Jeg har hørt, at Julius i den kolde tid har fundet en flink – og for øboerne er det kun den ene vej. restauratør i Portugal,” siger Jørgen Nielsen.

70


Lige i Jørgens baghave er fuglenes yngleplads. Der er konstant 100 fugle i luften og man kan se reder og unger over alt. Larmen er øredøvende, og man befinder sig i en regn af fugleklatter.

Jørgens elskede Bubi. De mødtes i militæret.

Jørgen fodrer dagligt mågen Julius, som han har et helt specielt forhold til. Kun han får æg med bacon omkring.

AUGUST 2020

71


ANNONCE

SCO har i samarbejde med pensionister udviklet SCO Premium E-Uni. Ønsket fra pensionisterne var en el-cykel, hvor de kunne få alt i en pakke. De lagde særlig fokus på at cyklen skulle indeholde følgende som standart: - Lys tilkoblet batteriet for og bag - Kraftig forkurv - Forsikringsgodkendt lås - En blød komfortabel saddel - Kraftigt stort batteri - Stel med lav indstigning Ud over pensionisternes råd, har vi specificeret SCO Premium E-Uni med specifikke krav til kvalitet på SCO Premium el-cyklerne så som Shimano gear og bremser, Selle Royal sadel, SCO SPES el-system og meget mere, som

kan ses på billedet nedenfor. SCO Premium E-Uni kommer med et LCD-display, hvor man kan aflæse fart og batteristatus samt styre el-cyklens walk-assist, så man også kan få ekstra hjælp, hvis cyklisten skal gå med cyklen. SCO Premium E-Uni er en populær el-cykel, der i år er kommet i farverne sort (28” og 26”) og hvid (28”). Med SCO Premium E-Uni får du en rigtig lækker, komfortabel og stabil el-cykel. SCO Premium E-Uni pensionistpris 9.499,Normalpris 14.999,Du kan købe el-cyklen og finde mere information hos vores forhandlere Foetex.dk og Bilka.dk. Find el-cyklen på hjemmesiderne under kategorien ”Fritid & Skønhed”.

Peder Pedersen i 1974 blev verdensmester på en SCO cykel? Læs mere om vores cykelhistorier på www.scocykler.dk


INDSIGT

Trods sygdom, dødsfald og modgang har Lis og Ole Rytter besluttet at se lyst på tilværelsen og holde fokus på det gode liv.

Tænk positivt Af Bente Schmidt

D

Foto Lise Balsby

et er ikke ligegyldigt, hvordan vi vælger at se på verden. Om vi tænker positive eller negative tanker. I alt fald ikke, hvis vi gerne vil leve et langt og godt liv. Ingen går gennem livet uden at møde modstand og svære tider. Dødsfald, sygdom eller voldsomme begivenheder rammer os alle og er uden for vores kontrol. Men måden, vi vælger at tænke på det på, afgør vi selv. Og det gør som nævnt en forskel i forhold til blandt andet vores

helbred. Undersøgelser viser, at optimister bruger mindre medicin, er mere funktionelle og har færre sygdomme end pessimister. ”Det kan koste op til syv års levetid, hvis man har en gennemgående pessimistisk grundstemning,” siger Hans Henrik Knoop, der er psykolog og lektor i psykologi i artiklen, som du kan læse på de næste sider. Heldigvis er de fleste af os mere optimistiske, end vi har  grund til at være. AUGUST 2020

73


TÆNK POSITIVT

Et lyst sind og et langt liv Hvordan lever man lykkeligt til sine dages ende, trods sygdom, sorg og aldring? Positiv tænkning kan være én løsning

Af Lene Rimestad

Foto Lise Balsby

Det her går aldrig.” Sådan tænkte Lis Rytter, da hun som 44-årig pludselig blev forladt af sin mand, der havde fundet en anden. Hun måtte forlade sit hjem og rejse alene hjem til Danmark fra Frankrig, hvor hun boede. Hjem til et helt andet liv, end hun havde forestillet sig. Hendes tanker kørte i ring med den ene negative sætning efter den anden. ”Mit liv er ødelagt. Nu kan jeg bare visne op,” hviskede hendes hjerne til hende, da hun sad i sin nye bolig. Buddhisterne bruger historien om de to pile til at forklare, hvordan vi som mennesker reagerer i modgang. Den første pil er den modgang, som reelt rammer os: Skilsmisse, dødsfald, sygdom eller en anden voldsom begivenhed. Den anden pil er den mentale pil, vi selv sender af sted: Det dystre tankemylder og negative følelser som modløshed, vrede og had. Den første pil kan vi ikke kontrollere. Det sker bare for os. Den anden pil kan vi bedre forsøge at styre.

74

”Der kan ske tusindvis af ting igennem et langt liv. Meget få af begivenhederne, positive eller negative, har vi fuldstændig kontrol over,” siger biogerontolog Suresh Rattan, der forsker i kroppens aldring, skriver indlæg og holder oplæg om sund og aktiv aldring. Lis hørte sin egen indre stemme knevre løs om sine håbløse udsigter. ”Jeg besluttede mig aktivt for at ændre de sætninger, som kørte i mit hoved,” forklarer hun. ”Mit liv er gået stå,” blev til ”Mit liv skal ikke gå i stå, bare fordi jeg har levet med en, der forlod mig.” ”Det kommer ikke til at gå,” blev lavet om til ”Det kan lige så godt være, at det bliver godt.” Negative tanker koster leveår Lis bestemte sig for at sætte en positiv endelse på negative tanker.


”Det kan koste op til syv års levetid, hvis man har en gennemgående pessimistisk grundstemning,” siger Hans Henrik Knoop, der er psykolog og lektor i psykologi ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Det viser blandt andet et svensk studie af mere end 600 finner og svenskere på 85 år og derover. Læge Johan Niklasson og hans kolleger dokumenterede, at optimisterne ikke kun levede længere. Færre af dem boede på plejehjem, optimisterne brugte mindre medicin, var mere funktionelle og havde færre sygdomme end pessimisterne. ”Nogle mener, at pessimisme er bedre end optimisme, fordi en pessimist aldrig bliver skuffet, men prisen er også høj. Du har svært ved at finde mening i livet og lever kortere tid,” siger Hans Henrik Knoop. 60-80 procent af alle mennesker er mere optimistiske, end de statistisk set har grund til at være, viser forskningen. Så de fleste af os har en grundsten af optimisme. Optimismen virker som en slags placebo. Hvis man tror, at det går godt, så er chancen for, at det går godt, også større, forklarer Hans Henrik Knoop. Og det omvendte gør sig gældende for pessimisterne. Hvis man er overbevist om, at det går dårligt, så øges sandsynligheden også, for at det går netop sådan. 

Kan alle mennesker tænke sig glade? Ganske få mennesker har den holdning, at de ikke kan forandre sig, og så kan det være svært at ændre sin måske negative grundholdning til livet. Som tommelfingerregel peger forskere på, at cirka halvdelen af forklaringen på, hvor godt vi oplever at have det, er medfødte personlighedstræk. Livsvilkår, som vi heller ikke har megen indflydelse på, udgør 10-20 procent. Mens de sidste 40 procent er vores eget spillerum: Det vi selv kan gøre noget ved. Kilde: Sonja Lyubomirsky, “The How of Happiness”

AUGUST 2020

75


TÆNK POSITIVT

Lis og Ole Rytter fylder hverdagen med det, der gør dem glade.

 Suresh Rattan forklarer, at livslang træning i bitterhed, kritiske og selvkritiske tanker kan være svære at bryde, men det gælder om at finde ud af, hvad der gør dig glad. Lis besluttede sig for at finde nye fællesskaber og en ny mening med livet. ”Jeg ville lave et netværk med både mænd og kvinder, som jeg kunne dele oplevelser med,” fortæller hun. En aften kiggede hun på en gammel udgave af den lokale ugepost, hun tilfældigvis ikke havde smidt ud, som hun ellers plejer at gøre. Avisen bragte en historie om en mand, Ole Rytter, der som en af de første mænd havde taget plejeorlov for at passe sin kræftsyge kone, der nu var død af sygdommen. ”Han lyder fornuftig. Han ville være god at have med,” tænkte Lis. Det gode liv Ole Rytter var hverken bitter eller selvmedlidende, da han fortalte sin historie til avisen. Ham ville Lis Rytter gerne have med i sit netværk. Så hun ringede til ham. ”Nu kan du jo tænke over, om du vil,” sagde Lis til ham i telefonen. ”Det behøver jeg ikke tænke over. Jeg synes, at det er en god ide,” svarede han. De to mødtes. ”Så kom der aldrig flere med i den klub,” ler Lis Rytter. De to har nu været gift i 28 år.

76

Hun og Ole har sammen og hver for sig fundet mange aktiviteter, som gør dem glade. Ole mødes en gang om ugen med vennerne for at drikke øl og spille kort, og så har han skrevet tre romaner. Ole Rytter arbejdede som murer, og som pensionist sendte han en novelle ind til en konkurrence. ”Jeg vandt ikke noget, men jeg fik blod på tanden,” siger han. De første to bøger er krimier, mens den seneste roman ”Ludere, lommetyve og andet godtfolk” udkom i marts og er en slægtsroman, der gennem en families historie også beskriver tiden omkring fagbevægelsens start. Lis Rytter optræder med bakkesange og hits fra 1950’erne, laver revy og variete. Og hun holder foredrag om at have et godt liv med positiv tænkning. De går begge ture med hunden og nyder at bo i deres lille rækkehus – en ældrebolig, der ligger i Højbjerg i det sydlige Aarhus. ”Vi har også haft vores andel af modgang,” siger Lis Rytter, der i dag er 76 år. Ole Rytter, der er 74 år, har haft to hjertestop, og Lis Rytter har også haft sit. ”Selv om der kommer sygdomme og skavanker, så tænker jeg, at hvis man lader være med at fokusere så meget på det, og i stedet fokuserer på det, der er godt, så kan jeg bilde mig selv ind, at jeg ikke fejler en skid,” siger Lis Rytter. ”Jeg gør det, jeg har lyst til, hvis det kan lade sig gøre. Jeg begrænser ikke mig selv,” siger hun.


Bliv mere glad Hvad kan du selv gøre, hvis du gerne vil se lysere på livet?

1

2 3 Hvordan tænker du? Der er tre dimensioner på spil, når vi tænker optimistisk eller pessimistisk om vores liv. De tre dimensioner kan forklares med tre ord, der begynder med p.

4

•  P  ermanent – er det altid sådan? Eller et det en midlertidig tilstand. Pessimisten tænker: ”Jeg er ensom – og det vil sikkert vare ved resten af mit liv.” Optimisten tænker: ”Jeg føler mig ensom, men jeg vil gøre noget for at komme ud af ensomheden, og det skal nok lykkes.” •  P  ervasivt/gennemgribende – gennemsyrer det alting? Eller er det kun en enkeltstående oplevelse? Pessimisten tænker: ”Jeg er ikke bare dårlig til at være i et parforhold, jeg kan heller ikke finde ud af at være en god ven eller kollega.” Optimisten tænker: ”Jeg fungerede ikke lige i den situation, men jeg er ret god til en masse andre ting.” •  P  ersonligt – handler det om dine personlige egenskaber? Ellers kan det forklares med andre omkring dig. Fx kan man tænke: ”Det er også min skyld, at jeg ikke kan finde ud af at være en god vært for mine gæster.” Optimisten tænker: ”De var godt nok irriterede at have på besøg i dag.” Kilde: Martin Seligmann, professor i psykologi.

5

Skriv taknemmelighedsdagbog Noter hver dag tre-fem gode ting, som er sket i løbet af dagen. Det kan være noget særligt godt, du oplever, men det kan også være det, vi tager for givet: Varmt vand i bruseren, kassedamens smilende ”hav en god dag” eller glæden over at bo i et trygt land.

Skriv et brev til en person, der har betydet noget for dig Aflever brevet til personen, og lad personen læse det højt, mens du er der.

Opbyg dybe relationer til andre mennesker Hvis det et tyndet ud i din omgangskreds, så prøv at finde nye fællesskaber og venskaber. Der er solid forskning, der viser, at sociale relationer har stor betydning for vores velbefindende.

Find ud af, hvad der gør dig glad Måske har du allerede nogle inspirerende hobbyer, som du kan gøre mere ved, måske skal der nye til. Fx spille tennis, cykle, strikke, vandre, skrive digte, reparere motorcykel eller binde blomster? Du bestemmer selv, hvad der giver dit liv et positivt indhold. Du kan også selv oprette en gruppe af mennesker, som du mødes med for at gøre det, der gør jer glade.

Gør noget for andre At gøre noget for andre, kan gøre livet mere meningsfuldt: Fx at være aktiv i Ældre Sagen, det lokale borgerhus, eller læsehjælp, besøgsven eller reservebedsteforælder. Kilder: Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet, Suresh Rattan, biogerontolog og Rikke Lund, professor.

AUGUST 2020

77


LIVSVIDNER

Livsvidner er frugten af et liv Vi har alle brug for mennesker, der kan bevidne vores liv. De hjælper os til at skabe sammenhæng og mening i fortællingen om os selv

Af Marlene Grøftehauge

P

å tagterrassen ved Sankt Lukas Hospice i Hellerup lå en kvinde i sin seng. Hun var kørt ud i solen, hvor hun skulle have et helt særligt møde med en gammel ungdomsven. På afstand af seancen stod sygeplejersker og diakon Kirsten Bühler, som har arbejdet på hospicet i ni år. ”Der var så meget ømhed i det møde. Man kunne se, hvordan de begge blev unge igen. Det var virkelig rørende,” fortæller hun. Ifølge 46-årige Kirsten Bühler var kvindens ungdomsven indbegrebet af et livsvidne. En person, som har været vidne til begivenheder i den andens liv, og som kan fortælle om både dej­ lige og svære overgange. ”Sammenhængen er det, der skaber et livsvidne. Søren Kierkegaard sagde, at vi forstår livet baglæns. Og det kan vi ikke gøre alene. Det er værdifuldt og vigtigt at få hjælp til at se sammenhængen i ens slægt eller kul-

78

tur. Jeg vil sige, at livsvidner er frugten af et liv,” siger Kirsten Bühler og uddyber: ”På mit felt tænker vi meget over, hvad et meningsfuldt og godt liv er. Vi ser, at hvis man har været varsom med sine relationer, og hvad man har fyldt sit liv med, skaber det en større meningsfuldhed. Som man har levet, sådan dør man, siger vi tit.” Omsorg vokser ud af sorgen På hospicet oplever Kirsten Bühler og hendes kolleger, at det at have livsvidner fylder rigtig meget, når patienterne ikke har langt igen ”Alvorlig livstruende sygdom kan fylde alt. Men når patienterne kommer ind til os, spørger vi om andet end sygdom og symptomer. Vi sætter billeder op på væggene, så vi får den større fortælling, og som repræsenterer venner og familie i patientens liv,” siger Kirsten Bühler, som mener, at det skaber tryghed at vide, at man har

elsket og er blevet elsket. Det lindrer den eksistenstielle ensomhed, som ethvert menneske har. ”Når man kommer op i årene, mis­ ter man hen ad vejen sine livsvidner. Og det er både sorgfuldt og ensomt.” Når man kommer i den situation, råder Kirsten Bühler til at finde gamle breve, fotoalbums og dagbøger frem for at kunne støtte sig til minderne og ’mærke livsfylden’, som hun udtrykker det. Hun anbefaler også, at man finder en læsegruppe for fx. ældre eller går i en sorggruppe, som findes i mange sognekirker. ”Man kan få nye venner, men det er aldrig det samme. Men ud af sorgen kan der vokse noget nyt, og i sorggruppen er det legalt at sætte ord på smerten. I de grupper kan de opstå en ægte omsorg, som for nogle også kan blive til nye relationer.” 


Vipse Nielsen (th.) og Erna Lund (tv.) mødte hinanden på et børnehjem og er stadig hinandens nærmeste.

Mere end en søster Venskabet begyndte på børnehjemmet, hvor Vipse Nielsen og Erna Lund voksede op. De mistede kontakten, men fandt sammen igen Af Marlene Grøftehauge

N

Foto Heidi Lundsgaard

år telefonen ringer hjemme hos Vipse Nielsen i Nykøbing Falster, er det meget ofte veninden Erna Lund i den anden ende. De to kvinder taler i telefon sammen stort set dagligt, hvor de får vendt stort og småt med hinanden. Forleden var Erna vred over en oplevelse, hun havde haft, men Vipse var der til at lytte, nikke og forstå. Og da Vipse ringede næste dag, kunne Erna fortælle, at hun havde sovet fantastisk efter at have fået raset ud og være blevet forstået. ”Det viser, hvor vi har hinanden. Vi kan snakke åbent om alting, og vi stoler så meget på hinanden. Vi er de rigtige til at gribe fat i hinanden,” siger 67-årige Vipse Nielsen og fortsætter: ”Erna er mere end en søster for mig. Hun er min anden halvdel. Det er min mand også, men det er på hver sin måde.” Jævnaldrende Erna Lund nikker. Hun har den samme dybe følelse af samhørighed og kærlighed til Vipse.

”Vipse er min eneste ene. Det kan ikke siges bedre, vel? Min mand står ude i køkkenet og hører, at jeg siger det her. Men det er helt okay. Han ved det godt og synes, det er skønt, at jeg har én som Vipse i mit liv.” Forbundet fra begyndelsen De to kvinder mødte hinanden en sommerdag i 1959 på børnehjemmet Erritsøhus i Fredericia. På plænen sad seks-årige Vipse og gyngede. Hun kedede sig, for der var ingen andre på hendes alder på stedet. En bil kørte ind foran børnehjemmet, og ud kom en pige på Vipses alder. ”Hvor skal du bo?” spurgte Vipse. ”Jeg skal ikke bo her. Jeg skal bare på ferie,” svarede pigen, som hed Erna. Hendes ord fik Vipse til at le. ”Ingen kommer på ferie her. Men jeg vil gerne vise dig rundt.” Så tog hun Ernas hånd, og sammen gik de af sted. Episoden ligger mange år tilbage, men alligevel optræder den krystal-

klart i Vipse og Ernas fælles erindring. Andre oplevelser fra børnehjemmet husker kun den ene, men når den anden fortæller og giver erindringen, smag, lugt og lyd, vågner hukommelsen hos den anden. Sådan er det fx med en episode, hvor Vipse blev sendt ned i kartoffelkælderen som straf. Her sad hun i en tynd sommerkjole og skulle pille spirer af kartoflerne. Det havde Erna glemt, men da Vipse fortalte om det, dukkede det hele op natten efter. ”Jeg vågnede ved, at jeg frøs. Jeg kunne mærke den kolde kartoffelkælder fysisk. Der kom det hele tilbage,” siger hun. Hverdagen på børnehjemmet var præget af vold og svigt fra de voksnes side, så de to piger fandt naturligt sammen i et fælles værn. ”Jeg var lykkelig for, at du kom. Og vi var forbundet lige fra begyndelsen. Vi brugte hinanden til at lege med og give trøst,” siger Vipse om det ubry-  AUGUST 2020

79


LIVSVIDNER

 delige venskab, som hurtigt blevet spundet som en tyk uldtråd mellem pigerne. Skrev breve til hinanden Som 12-årige blev Vipse og Erna skilt ad. Vipse skulle flyttes til et andet børnehjem med en hullet begrundelse, som de ikke forstod. I dag tror Vipse selv, at det handlede om fortielse. Hun var blevet misbrugt af et par store drenge på stedet, og det måtte ikke komme for en dag. Så var det lettere at flytte hende til et andet børnehjem. Og flytningen satte et jordskred af sorgfulde følelser i gang. ”Jeg græd i 14 dage og kunne slet ikke falde til ro,” fortæller Vipse, mens Erna overlevede ved at spille klaver og læse en masse bøger. De to piger holdt kontakten ved at skrive breve til hinanden, og det var altid en glædens dag at få en hvid kuvert fra den anden. ”Det kunne jeg leve højt på længe. På den måde fik jeg fornemmelsen af, at Erna var der, og hvordan hun havde det,” fortæller Vipse og tørrer en tåre væk. Vipse Nielsen og Erna Lund mistede kontakten med hinanden, da de

som unge voksne fik travlt med uddannelse, jobs og små børn. Men en dag satte Vipse sig for at finde Erna, hvilket ikke var let, da Erna havde skiftet navn. Til sidst fandt Vipse Ernas lillesøster og gennem hende blev kontakten genskabt. ”Jeg ringede til Erna, og vi talte sammen i en time. Det var, som om det var i går.” Taler om minder Weekenden efter besøgte Erna og Vipse hinanden og genopfriskede gamle minder til langt ud på natten. Og de fandt ud af, at deres mænd falder godt i hak med hinanden. ”Vi er meget heldige,” siger Erna, der bor i Odense, men hjertens gerne tager turen til Falster for at besøge Vipse. De tager også på ferier sammen, og de drømmer om at lave en fælles tur i autocamper til Norge. De fælles erindringer om børnehjemstiden har fyldt meget i kvindernes venskab. De har brugt hinanden til at bearbejde alt det, der har været svært og smertefuldt. Og de har holdt foredrag sammen. ”Vi har talt om minder til klokken fire om natten. Og vi har set filmen om

Godhavnsdrengene sammen. Hold kæft, hvor vi hylede,” fortæller Vipse og pointerer, at de i dag taler om alt muligt andet også. Fordi det føles så trygt og meningsfuldt at lette sit hjerte til den anden. ”Vi er vokset op sammen, vi er jævnaldrende, og vi har oplevet nogle af de samme ting. Det har givet os de her tætte bånd,” siger Vipse, der ligesom Erna har gjort sig tanker om det allersværeste: At den ene en dag vil miste den anden. ”Jeg kan ikke tænke på det uden at få tårer i øjnene. Det vil blive et kæmpe savn,” siger Vipse. Men bliver hun ked af det, skal hun bare finde sin telefon – og dermed livlinen til Erna. For en god snak med sin sjælesøster giver ro og fred i krop og hoved. Og ofte ender samtalen med et godt, livgivende grin.

KONKURRENCE:

Et stærkt kvindevenskab Den unge engelske kvinde Alice har giftet sig med en flot, rig amerikaner. De slår sig ned i Kentucky, USA. Her bliver hun parkeret ude på landet af sin mand, der hurtigt mister interessen for sin kone. Alice finder i stedet ind i et venskab med andre kvinder, som bringer biblioteksbøger ud til fattige familier. Hos de fire kvinder finder Alice ægte kærlighed og modet til at gøre en forskel – også i modvind. Har du lyst til at læse mere om Alice og hendes venner i Jojo Moyes bog ”Ræk mig stjer-

80

nerne”, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som Gyldendals forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 31. august til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Venner”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

FÅ STYR PÅ DROPFODEN ® MED FLEXBRACE

Dropfodsskinnen som giver dig en lettere hverdag

Flexbrace® individuelt fremstillet • Ikke nogen standard skinne individuelt fremstillet efter gips-af støbning for maksimal funktion. • Diskret og lille skinne som kan anvendes i det meste fodtøj • Kan tages på med en hånd • Patenteret dropfodsskinne og anvendt i mere end 15 år. • Skinnen er fleksibel og løfter foden, ligesom den kontrollerer bevægelsen i ankelledet når foden bevæges

HJEMMEBESØG i hele danmark efter aftale.

Afprøv Flexbrace®skinnen GRATIS. Ring og book en tid tlf. 46 32 15 61

Vi har ambulatorium i Roskilde (kun efter aftale): Himmelev Gamle Præstegaard Sognevej 124, Tlf. 4632 1561

Ambulatorie Høng Høng Fysioterapi Østergade 2, 4270 Høng Tlf. 3122 8694

BANDAGERI & FLEXBRACE® SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund


HJÆLPEMIDLER Gør hjælpemidlet personligt. Vælg en stil eller en farve, du synes om.

Hjælpemidler udfordrer selvbilledet Vi lever i en kultur, hvor vi ikke vil være gamle. Derfor kan det påvirke vores selvbillede, når vi får høreapparat, stok eller rollator

Af Annette Aggerbeck

E

Foto iStockPhoto/vahle+nikolaisen

t hjælpemiddel er ikke kun et redskab. Det har også indflydelse på, hvordan man ser på sig selv, lyder det fra Nynne Meisner, der er antropolog og sundhedspolitisk konsulent hos Danske Fysioterapeuter med speciale i hjælpemidler og hjælpeteknologier. Hun mener, at det kan være sværere for ens selvbillede at få et hjælpemiddel i dag end tidligere. ”Førhen kunne vi med god samvittighed gå på pension og læne os tilbage for at nyde vores otium. Det kan vi ikke længere. I dag skal vi være aktive, selvhjulpne og kunne tage vare på os selv for at føle os som fuldgyldige borgere. Vi lever i en ungdomsfikseret kultur, hvor vi skal være aktive til det sidste med motion, sociale aktiviteter og rejser. Når man så bliver afhængig af et hjælpemiddel og knap så selvhjulpen, kan det udfordre selvbilledet,” siger Nynne Meisner. Når man får et hjælpemiddel, fx en rollator, inviterer det til, at man opfører sig på en bestemt måde. Man bliver derfor også opfattet på en bestemt måde. Mange af os forbinder hjælpemidler med at være gammel. ”En del ældre skammer sig over at være afhængige af et hjælpemiddel, fordi de ikke vil opfattes som gamle. De føler, at de mister værdi, hvis andre ser på dem som gamle. Jeg

82

har hørt ældre sige om sig selv: ”Jeg føler mig som en gammel idiot,” og det er et problem, at ældre skal føle sådan om sig selv på grund af et hjælpemiddel,” fortæller Nynne Meisner og peger på, at det er svært for mange at tale om, hvordan de har det med at skulle bruge et hjælpemiddel. ”Det er meget tabubelagt, fordi mange skammer sig. De tror, at de er alene om at have det, som de har det med at være afhængig af et hjælpemiddel. Derfor kommer det ofte bag på dem, når jeg fortæller dem, at andre også har det sådan. Jeg tror, at det er vigtigt at få talt med andre om, hvordan man har det, så man ikke føler sig så alene,” siger Nynne Meisner. Arbejd med dig selv Nogle finder forskellige strategier for at undgå at bruge hjælpemidlet. De stiller fx rollatoren i kælderen og anskaffer sig i stedet en indkøbsvogn, som de går med som støtte et par måneder. Når de så må give op, fordi det ikke fungerer for dem, køber de stavgangsstave, så det ser ud, som om de bruger et sportsredskab og ikke et hjælpemiddel. Sidste løsning er at ty til rollatoren. ”Rollatoren opfattes som ærkesymbolet på at være gammel og et tegn på alderdomssvaghed. Derfor gør en


del af de ældre, jeg har talt med, en masse krumspring for at undgå dem. Mange sammenligner sig desuden med deres jævnaldrende, der ikke har hjælpemidler. Det får dem til at føle sig gamle i forhold til dem. Så det kan hjælpe at lade være med at sammenligne sig, for vi er jo forskellige med forskellige behov.” Det er ifølge Nynne Meisner overset, hvor meget det kræver at indarbejde et hjælpemiddel i hverdagen. Her tænker hun ikke kun på det praktiske arbejde i forhold til at ændre vaner og indrette de hjemlige omgivelser, men også arbejdet med at finde en ny identitet, som man trives med, hvis selvbilledet er udfordret. ”Mine bedste råd er at forlige sig med, at det er en stor arbejdsopgave. Første skridt er at anerkende, at det er et tabu at være afhængig af et hjælpemiddel, og at det er svært. Det er okay at have det sådan.” ”For nogle er et hjælpemiddel også en påmindelse om, at man er i den sidste fase af livet, og det kan give mange svære tanker. Tanker, som det kan være godt at dele med andre – måske nogle, der ligesom dig har hjælpemidler, så du ikke føler dig alene med tankerne,” siger Nynne Meisner. 

Sådan kan du hjælpe dig selv • Mind dig selv om, at dit hjælpemiddel kan betyde meget for din livskvalitet. Husk dig selv på de fordele, der måtte være. Hvis du fx har været nødt til at blive hjemme, kan det bryde din sociale isolation. • Gør hjælpemidlet personligt. Vælg en stil eller en farve, du synes om. Du kan ofte vælge et produkt, der passer bedre til dig, ved at betale differencen fra prisen på standardproduktet. Plastikblomster eller ringeklokker som pynt på et hjælpemiddel kan også gøre det mere personligt. • Vær kreativ og find løsninger, der virker for dig. Måske kan du selv finde på noget, der forbedrer dit hjælpemiddel, som fx skræddersyede net, der gør det lettere at handle ind, uden at nettet banker ind i hjulene, når du går med din rollator eller bruger en elscooter. • Få undervisning i brugen af hjælpemidlet og få opfølgning undervejs. Både ergo- og fysioterapeuter har kompetencer i hjælpemiddelformidling. Det vil hjælpe dig til at være motiveret. Kilde: Nynne Meisner, antropolog og sundhedspolitisk konsulent hos Danske Fysioterapeuter AUGUST 2020

83


HJÆLPEMIDLER

”Jeg er flov over at bruge rollator” Birgir As Gudmundsson bryder sig ikke om at gå med sin rollator. Han føler, at andre ser på ham som en stakkels gammel og ensom mand. Men det forhindrer ham ikke i at gå med den

Af Annette Aggerbeck

M

Foto Emil Hornstrup Jakobsen

an bliver opfattet som gammel, når man har en rollator. Det mener Birgir As Gudmundsson, og derfor er han flov over være afhængig af en rollator. Det var rengøringshjælpen, der for otte år siden forslog ham den, fordi han ikke kunne gå uden støtte på grund af smerter fra slidgigt i hofter og ryg. Når Birgir As går med sin rollator på gaden, lægger han mere mærke til andre mennesker, end han gjorde før. Han møder ikke ret mange med rollator og føler sig derfor anderledes. Især børn og unge stirrer på ham, og det bryder Birgir As sig ikke om. ”Børn og unge forstår ikke, hvorfor jeg skal bruge rollator for at gå. Jeg synes, at de burde lære om det i skolen, for det er naturligt, at man får svært ved at gå som ældre. Jeg husker tydeligt en episode hos købmanden, hvor en lille dreng sagde til sin far: ”Bor der virkelig sådanne mennesker her?” Det blev jeg ked af. Drengen opfattede mig som en gammel ensom mand, der ikke kan gå. Det tænker jeg stadig på, selvom det er over to år siden. Det gjorde mig flov,” fortæller Birgir As.

84

Han kunne aldrig drømme om at bruge sin rollator i Island, hvor han oprindelig kommer fra, fordi han kender så mange der. ”Jeg ville blive flov, hvis de tænker: Er han blevet så gammel?,” siger Birgir As og ler. Han ved godt, at han er 81 år, men han føler sig ikke gammel, for bortset fra slidgigten er han frisk. Når Birgir As alligevel bevæger sig ud på Nørrebros gader med sin rollator, er det, fordi han har indset, at han ikke ville være i stand til at komme ud af sin lejlighed og gå tur, hvis ikke han havde rollatoren. Så ville han højst kunne gå hundrede meter med krykker uden at blive træt, og han ville være ekstra bange for at falde, som han har prøvet flere gange. Så selvom han er flov over at bruge rollator, er han alligevel glad for den, fordi den gør ham mere mobil. ”Jeg er optimist og tænker, at jeg kan klare mig bedre i fremtiden. Hvis jeg går tur hver dag med rollatoren, kan jeg måske blive fri for den engang,” siger Birgir As.


”Mit høreapparat var for synligt” I mange år brugte Elin Normann kun sit høreapparat på jobbet, fordi hun var nødt til det. Hun følte sig for ung til at bruge høreapparat, og brød sig ikke om at andre kunne se det

Af Annette Aggerbeck

E

Foto Emil Hornstrup Jakobsen

lin Normann mistede hørelsen på venstre øre, da hun var 52 år. På arbejdet kunne hun ikke høre, hvad kunderne sagde i telefonen. Derfor følte hun sig nødsaget til at få et høreapparat, men hun var ikke vild med det. ”Jeg var korthåret, og høreapparatet kunne ses. Det var nedværdigende, for jeg var ikke så gammel, og jeg forbandt høreapparater med gamle mennesker på plejehjem. Så jeg var bange for, at folk skulle undre sig på grund af min alder. Desuden var det ubehageligt at have på, og jeg producerede meget ørevoks. Det føltes som at gå rundt med et fremmedlegeme, som det jo også er,” fortæller Elin, der altid tog apparatet ud af øret, når hun kom hjem fra arbejde. I starten brugte hun det ikke i sin fritid. Som årene er gået, er der kommet nye modeller på markedet. De er mindre og mere behagelige at have på. ”På et tidspunkt fik jeg et specialbygget apparat, som fyldte mindre og ikke kunne ses. Jeg fik mulighed for at

vælge en farve, der passede til min hudfarve. Jeg slap for at få meget ørevoks af at bruge det, og det blev også nemmere at tage af og på. Jeg begyndte derfor at gå mere med det. Fx når jeg spillede tennis eller gik til bridge, hvor det kunne være svært at høre, hvad der blev sagt på grund af de mange stemmer samtidig. Jeg føler mig ikke længere udenfor, som jeg gjorde før, fordi jeg trak mig ind i mig selv, når jeg ikke kunne høre, hvad de andre sagde. Det var en frygtelig følelse,” fortæller Elin. I dag er Elin 73 år og har helt overvundet sin modstand over for høreapparatet. Det er kun, når hun er alene hjemme med sin mand, at hun kan finde på at tage sit høreapparat af. ”De fleste af mine veninder har høreapparat. Det har min mands venner også. Nu hvor vi er ældre, er det helt normalt, så nu har jeg det fint med at have høreapparat. Desuden skal min mand også have høreapparat, for han har problemer med at høre, hvad vores børn og børnebørn siger, når vi er samlet,” fortæller Elin. AUGUST 2020

85


ANNONCE

Prostata forandrer sig med alderen

TEST DIG SELV

Din prostatafunktion er normal hvis … du tisser mellem 3 og 7 gange i døgnet du har et fint tryk på urinstrålen du ikke drypper, når du er færdig med at tisse du ikke skal op (ret tit) og tisse i løbet af natten

Hvad er prostata? De fleste mænd mærker først noget til deres blærehalskirtel, når de er midt i livet. Blærehalskirtlen, også kaldet prostata, er en kirtel på størrelse med en kiwifrugt, som sidder i bækkenet hos drenge og mænd. Prostata vokser gradvist med alderen, og stort set alle mænd har en større prostata i 60-års-alderen, end da de var midt i 20’erne. Det er en helt naturlig og ufarlig* udvikling, men man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

Sådan kan du vedligeholde prostata

Prostabona er et naurligt kosttilskud i tabletform til dig, der gerne

Prostata

vil vedligeholde en normal prostatafunktion. Ekstrakt af hørfrø kan bidrage til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Indholdet af zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress. Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædceller, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion.

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi et lægebesøg.

Hørfrø


ANNONCE

Særpris på 1. levering

119,+ fragt: 39,-

...ved abonnement.

Ingen binding!

Bestil nu

på www.wellvita.dk eller ring 82 30 30 40 hverdage mellem kl. 8 og 16

Designet til levering i din postkasse Gratis vejledning fra kompetente helsevejledere Baseret på naturen - optimeret af teknologien Skandinavisk produceret

Ring: +45 82 30 30 40


VENDEPUNKTET

”Dén dag smuldrede den sorte skole” I en dansktime på Paltholmskolen i 1960 oplevede Marianne Abelsen, at den skole, hun kendte, på et øjeblik forandrede sig for altid. Læs mere på de næste sider Af Liv Mygind

88

Illustration Anne-Sophie Helger


AUGUST 2020

89


VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

I en dansktime på Paltholmskolen i 1960 oplevede Marianne, at den skole, hun kendte, med spanskrør, lussinger, udenadslære og eneherskende autoriteter, på et øjeblik forandrede sig for altid

Af Liv Mygind

Illustration Anne-Sophie Helger

Vi stod ret i skolegården, vi stod ret foran klasselokalet, og vi stod ret bag stolene. Og trådte inspektøren eller en anden lærer ind i lokalet, skulle vi også stå ret. Man brugte ufattelig megen tid på al den ståen ret på Paltholmskolen i Farum, da jeg begyndte der i 1956. Det var kedeligt at gå i skole, for vi skulle alle sammen lære det samme og helst på samme tid. Vi skulle læse i kor og remse salmer op, og der var ikke plads til, at man var dygtig og kunne læse i forvejen. Men min storesøster havde lært mig at læse, og det var ikke svært for mig at lære salmevers udenad. Dem jappede jeg bare af uden helt at forstå indholdet. Derhjemme var vi fem børn i en toværelses lejlighed med tremands-køjeseng og mangel på privatliv. Min mor var hjemmegående, og far arbejdede på vaskeri. Jeg var altid på kant med min storebror, og han var min mors yndling, så jeg flygtede ofte til biblioteket og ind i bøgerne. Vi syntes, at alle lærerne var ens. De kommanderede med os, og hvis man ikke gjorde, som de sagde, fik man en på hovedet, kom i skammekrogen eller blev sendt til inspektøren og fik med spanskrøret. Jeg kan huske, at jeg blev slået med en violinbue, fordi jeg kom til at grine til morgensang. Men en dag i 4. klasse skete der noget. Vi havde en ny lærerinde, der gik med farverigt tøj og løst hår, som var en stor kontrast til vores tidligere skolefrøken med knold i nakken og meget grå ankellange kjoler. Den nye lærer var i færd med at lære os den moderne måde at skrive på. Formskrift. Vi sad bøjede over hver sit papir og skrev de bløde runde bogstaver, som var meget nemmere end skråskrift. Vi slap for at skrive de tre krøller på f, og det gled derudad i en rasende fart. Da bankede det på. Vi kiggede alle op fra vores papirer med formskriftbogstaverne, der var så nemme at læse, og da vi så, at det var inspektøren, der kom på besøg, stillede vi os straks op bag ved stolene.

90

S Har du ople vet, at dit liv ændrede sig fra det e ne øjeblik ti l det andet? Så vil vi gern e høre fra d ig, og så er måske dit ve det ndepunkt, vi dykker ned næste gang i . Skriv til: vendepunk tet@aeldre sagen.dk e send et bre ller v med dit na vn og adress til: Ældre S e agen, Snorr esgade 1719, 2300 Kø benhavn S. Mærk brevet ”Ven depunktet” .

Han var i mørkt jakkesæt med slips og havde sideskilning i det tynde mørke hår. Han var kendt for at sende børn på kontoret, hvis de ikke stod lige på rækkerne, og give reprimander til dem, der ikke sang med om morgenen. Nu kiggede han ud over klassen og så formskriften, der bugtede sig i vores hæfter. Han blev stram i masken og sagde til lærerinden: “Smid det skidt væk.” Så vidste vi, at vi skulle tilbage og skrive på skrå med tre krøller på f. Så gik han. Vi satte os ned igen ved vores pulte. Lærerinden kiggede ud over klassen og sagde: “I fortsætter bare, som jeg har sagt”. Det øjeblik har jeg aldrig glemt. Tænk sig, at hun sagde selveste skoleinspektøren imod. Det var fuldstændig uhørt dengang. Jeg sad og tænkte “ja!” Vi syntes, det var en sejr. Det var begyndelsen på et oprør fra lærernes side. Kort efter skulle vi ikke længere sige De til lærerne, men kalde dem ved fornavn og sige du. Vi begyndte også at kunne diskutere med lærerne. Der var sågar en lærer, der spurgte os om, hvad vi syntes om en bestemt novelle. Lærerne gik fra at være eneherskere til at være voksne mennesker. Det var lige før, vi følte os ens med dem.

OM Marianne Abelsen Pensioneret skolebibliotekar, dansk-, tysk- og idrætslærer. Født i 1949, bor uden for Aarhus og har det meste af sit liv arbejdet på privatskolen N. Kochs Skole. Tidligt i sit liv var hun lærer og censor på Grønland. Nu underviser hun udlændinge i dansk, maler, dyrker spinning, yoga og pilates.


Formskrift I løbet af 1960'erne overtog formskrift som den mest populære måde at skrive på i folkeskolen. Og skråskriften måtte vige for de enklere bogstavsformer.

Spanskrør Først i 1967 blev legemlig afstraffelse i danske skoler afskaffet.

Lyt til VENDEPUNKTET Hør Marianne fortælle om den dag, hvor hun lærte, at man kan sige fra overfor autoriteter, i podcasten: Vendepunktet aeldresagen.dk/ podcast eller i din foretrukne podcast-app.

AUGUST 2020

91


ANNONCE

Plus 5960 + 5990 Design: Hans J. Frydendal, MDD

Unikke stole til unikke mennesker Besøg en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt. Aabenraa • Jacobsen Møbler Aalborg• Gades Møbelcenter Bogense • Den Gamle Købmandsgaard Brenderup • Bolighuset Werenberg Faaborg • Møblér med Bo Godt Frederikssund • Møblér med Bo Bedst Hillerød • Møblér med Bo Bedst Hobro • I.P. Boligcenter Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens Ikast • Møblér Ikast Kolding • Sengemagasinet København K • Vestergaard Møbler

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

6915 9818 6481 6444 6261 4731 4422 9851 2056 7564 9715 7632 3257

6200 5566 1457 1049 9496 7729 2005 0722 4403 3666 2622 1211 2814

Køge • Hjemme hos Zebra møbler Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Ullerslev Snedkerforretning Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Roskilde • Anders Jensen Møbelhus Roskilde • Møblér med Bo Bedst Skærbæk • Skærbæk Møbler Sønder Omme • Frost Boligcenter Vordingborg • Møblér m/Møllers Møbler Ørbæk • Jørgen Hansen Møbler Århus • Farstrup Comfort Center

Læs mere om os samt vores stole og se de øvrige forhandlere på www.farstrup.dk

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

5682 4587 5493 5572 6615 4635 4678 7475 7534 6988 6533 8613

1801 5404 9224 2075 9510 5675 7444 2530 1544 4647 1147 3588


SUNDHED

Dine knogler er levende Bliv klogere på kroppens knogler, og hvad du kan gøre for din knoglesundhed

Af Sussi Boberg Bæch

N

år vi gnaver i et kyllingelår, tænker de færreste nok på, at kyllingens lårknogle i virkeligheden har været spillevende. ”Knogler hos levende dyr og mennesker er faktisk levende væv med rigtig mange celler og rigtig meget aktivitet,” fortæller professor og overlæge Bente Langdahl, afdeling for diabetes og hormonsygdomme på Aarhus Universitet. Hun har forsket i knogler og knogleskørhed i 25 år. Der foregår hele tiden en livlig udskiftning af knoglevævet, hvor dele af knoglen brydes ned og bygges op igen. Knogler er nemlig kroppens vigtige lager for forskellige mineraler, hvor de vigtigste er kalk (calcium) og fosfor. Det er kalken, der gør knoglerne hårde, og stort set alt kroppens kalk er bundet i vores knogler. ”Kroppen bruger calcium og andre mineraler fra knoglerne hele tiden. Det gør det muligt at have et konstant indhold af kalk og fosfat i blodet, så kroppens celler hele tiden er forsynet med de vigtige mineraler,” forklarer Bente Langdahl.

Knoglens indre er en svamp Uden vores 206 knogler i kroppen ville vi falde sammen og ligne en bunke vasketøj. Men fordi vores muskler og bindevæv sidder fast på knoglerne og binder os sammen, er vi i stand til at bevæge os rundt.

”Knogler består af en ydre hård skal og et indre hullet netværk, der minder om en natursvamp. Det er smart, fordi vi ville være alt for tunge til fx at løbe eller svømme, hvis vores knogler var massive. Knoglens indre netværk er let, samtidig med at netværket styrker den hårde skal.” Det er også her i svampens ’huller’, at vi godt beskyttet finder knoglemarven, som producerer kroppens blodceller. Nogle af vores knogler som bækken, ribben og hoved har tilmed den vigtige funktion, at de beskytter vores bløde og sårbare organer.

Motion virker Noget af det vigtigste, du kan gøre for din knoglesundhed, er at dyrke motion, der belaster knoglerne. Når vi er på den anden side af 50 år, mister vi mellem en halv og en hel procent af vores knoglemasse om året. Og det tab kan vi mindske væsentligt ved at være fysisk aktive. ”Motion, hvor vi bevæger os rundt ved hjælp af egen muskelkraft, er godt for knoglerne fx gang, løb, dans og hop, men styrketræning er også fint. Svømning og cykling er ikke lige så egnet til knogletræning,” siger Bente Langdahl. ”Det vigtigste er, at du finder en form for motion, som gør dig glad, og som du kan holde fast i, fordi den positive virkning på knoglerne hører op, hvis du stopper motionen,” siger hun.

Hjælp din knoglesundhed

Knogleskørhed i tal

•  Undlad at ryge eller at drikke for meget alkohol.

• Omkring en halv million danskere lider af knogleskørhed.

• Spis nok kalk og D-vitamin fra kosten eller via tilskud. • Dyrk motion en halv time tre gange om ugen: fx gang, løb, dans eller styrketræning. •  Undgå vægttab, hvis du er normalvægtig. Kilde: Bente Langdahl, professor og overlæge

• Cirka en tredjedel af kvinder efter overgangsalderen og en tiendedel af mænd over 50 år brækker knogler på grund af knogleskørhed. Kilde: Bente Langdahl, professor og overlæge

AUGUST 2020

93


ANNONCE

Friske og rene tæpper, møbler, gardiner, klinker, fliser og trægulve mv.

RING NU! og aftal et gratis og

Vi udfører alle opgaver hjemme hos Dem selv

uforpligtende tilbud

• Tæpperens/vask/pletfjerning • Alle slags tæpper - væg-væg, ægte, silke, kelim, afpassede etc.

Region Hovedstaden

• Møbelrens/vask • sofaer, lænestole, spisestole mv. i alle stoftyper.

20% Rabat til alle private! Gælder i denne og næste måned!

• Behandling af lædermøbler • lækre, bløde, rene, fuld af liv og ny modstandskraft.

27%

• Gardinrens • ingen krøl eller krymp gardinerne renses hængende.

4814 4421

BYENS Chem-Dry Region Sjælland

5944 2016

Op til yderligere rabat via Servicefradraget

Chem-Dry NV

Region Syddanmark

6441 4787

Brink’s Chem-Dry Region Midtjylland og Nordjylland

• Trægulve, køkkenborde mm. • dybderens, opskuring, genoliering mv. • Klinker, fliser, fuger • næsten som nyt

- Når naturen renser med

O N LY

FROM

2216 8999

CHEM-DRY

SE Chem-Dry

Chem-Dry anbefales af tæppefabrikanter, garverier og møbelfabrikanter verden over, bla. ege tæpper. Alle Chem-Dry’s afdelinger er selvstændigt ejet og drevet.

Unavngivet 1 1

25.06.2020 10.42

Storkøbenhavn og Nordsjælland

Covid-19 Rengøring & Desinficering kr. 2895,-*

RING NU og bestil en Covid-19 Rengøring

SUNDHEDSSTYRELSEN anbefaler rengøring og desinficering af kontaktpunkter i hele boligen: Vi afvasker og desinficerer på og omkring alle dørhåndtag og stikkontakter; greb på vinduer, køkkenskabe, hvidevarer + alle andre skabe og skuffer; derudover afvaskes og let-afkalkes køkken- og håndvaske, vandhaner, WC & brusearmatur; ligesom vi med finpartikelforstøver desinficerer badeværelser og toiletter mm.

70 70 21 41

* For bolig op til 100 m2. Svarer til kr. 2115,- efter Servicefradraget. Ved større bolig ring for tilbud.

Privat Hoved-Rengøring™ - af hele boligen Gammeldags grundighed og resultater, der kan ses og mærkes! I august og september tilbyder vi 20% RABAT på vores suverænt bedste hovedrengøring af Deres bolig, udført med de mest effektive og sikre rengøringsmetoder.… og naturligvis masser af professionel knofedt. Vi kigger personligt forbi og giver Dem et tilpasset tilbud og en fast pris. … Og har De samtidig tid til en kop kaffe, siger vi ikke nej tak.

RING NU

og aftal tid til et uforpligtende tilbud på en hovedrengøring

70 70 21 41

BYENS ApS udfører hovedrengøringer og professionel Covid-19 rengøring og desinficering i alle slags helårsbeboelser og sommerhuse i alle størrelser og med alle slags behov.

94

Husk op til

27%

yderligere rabat via Servicefradraget


ORDET ER FRIT

Det har jeg lært af at lytte til livshistorier Af Liv Mygind

J

Foto Ulrik Jantzen

eg lever af at interviewe ældre mennesker og hjælpe dem med at få fremkaldt og fortalt deres livshistorie. Hver historie, jeg lytter til, sætter et aftryk i mig. De giver mig lyst til at tage chancen, fejle, grine, stege frikadeller, holde store fester, bygge både, sove i telt i stuen og rejse. Jeg får ofte spørgsmålet: Hvad lærer du af at lytte til alle de livshistorier? Svaret har jeg dedikeret denne klumme til. Så her er i destilleret form de vigtigste lektier, jeg har taget med mig efter at have hørt godt 30 livshistorier: • Sørg for at være en del af en vennegruppe. Også selvom du ikke er enig med alle, og selvom nogle af personerne irriterer dig. Det er lige meget, om det er en sejlklub, et fælles sommerhus, firmasport eller gymnasievennerne, der mødes. Man mødes – også i de tider, hvor man er nedtrykt og måske ikke selv har energi til at tage initiativet. Det er som en forsikring mod ensomhed, hvor man høster overskud i utakt. • Overrask dig selv og dine nærmeste. Når I er på vej i sommerhus, så vend bilen og kør til Paris mindst én gang i livet. • Frikadeller bliver lækrere, hvis du kommer danskvand i farsen. • Vær sammen med dine børn, når de er små. De bliver hurtigt store. • Man kan godt leve lykkeligt sammen med en grim mand i 60 år. • Selvom du står midt i en altoverskyggende krise, ved du ikke, hvordan krisen kommer til at forme dit liv før om mange år. Det er perioden efter krisen, og hvordan du og dine nærmeste tackler krisen, der afgør, hvilken indflydelse den får på dit liv. • Når du tager to øl i køleskabet, så stil to nye øl derind. Så har du altid kolde øl. • Besøg hellere dine gamle forældre eller syge slægtninge en gang for meget end en gang for lidt. • Stop op i livet hver tirsdag eller hvert år og zoom ud. Evaluer og lav planer. Er jeg og mine nærmeste, hvor vi vil være? • Tid læger ikke alle sår. De sår vores børns sygdom eller død efterlader hos os, heler sjældent. • Man kan godt få en ny hobby og lære at mestre den, selvom man er over 65, når man starter. Jeg har blandt andet mødt eksempler på 65-årige novicer inden for boksning, stenhugning og kor. • Man er ikke selv herre over, om ens børn får gode liv. Men man kan gøre sit ved at elske dem ubetinget. Og så kan man give dem gode oplevelser undervejs. • Alt var ikke bedre i gamle dage. Børn fik mange flere tæsk. Det var mørkt og koldt at gå ud på det das. Det var tungt at vaske på vaskebræt. Det var noget gratværk at skrive med blæk. • Klip din hæk, så den er tyndere foroven end forneden. Kataloget bliver løbende ajourført. For det er den slags viden, man ikke kan google sig til eller slå op i Den Store Danske Encyklopædi, men som mennesker, der har levet længere end en selv, har erhvervet sig gennem årtiers håndæltning af fars, håndsop­ rækning i bådelauget og ved at stoppe op og se sig tilbage ad erindringens sti. Hvis vi er kloge, lytter vi.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2020.

AUGUST 2020

95


ANNONCE

Jylland, Dronninglund

Oplev natur, Skagen & Aalborg

Oplev Nordjylland Dronninglund Hotel • • • • •

SPAR OP TIL

371,-

719,3 dage fra.

Nyrenoveret hotelresort med vikingetema

4-stjernet hotel ved Sønderborg Strand

Centralt i handelsbyen Slesvig

SPAR OP TIL

4 dage fra.

346,-

1499,-

3 dage fra.

314,-

3 dage fra.

699,-

Wellness ved Østersøen Ostsee Resort Damp

Nordtyskland, Schleswig

Centralt i Slesvig Hotel Hohenzollern

3 overnatninger m. morgenmad 3 x 3-retters menu Fri entré til saltvandspool Adgang til saunalandskab Fri entré til indendørs legeland

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu 1 flaske vin Gratis parkering

Vi har gode tilbud på WEEKENDOPHOLD, MINIFERIE og SPAOPHOLD, så tag et kig på Risskov Bilferies hjemmeside!

risskov-bilferie.dk

SPAR OP TIL

SPAR OP TIL

Østersøkysten, Damp

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet 2 x kaffe og småkager 2 x før middag drink

70 22 77 17

Hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15

Husk bestillingskoden: DGG Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær. • Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 85,Spar ift. hotellets egen pris

Mere end 200.000 glade gæster, + 700 hoteller i Europa

Jylland, Sønderborg

947,-

1179,-

Ferie på Als

Hotel Sønderborg Strand • • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x hovedret og kaffe/the med sødt Gratis parkering Gratis internet


RÅDGIVNING

Af Linda Nordahl Jakobsen

Gratis vaccination mod pneumokokker

S

om del af en samlet vaccinationspakke, som regeringen har vedtaget i forbindelse med corona-epidemien, kan alle, der er fyldt 65 år, få gratis vaccination mod pneumokokker. Tilbuddet om gratis vaccination omfatter også børn og voksne med udvalgte kroniske sygdomme, beboere på plejehjem, personer med handicap og personer, som er i særlig risiko, fordi de fx har alvorlige sygdomme. Pneumokokker er bakterier, der kan forårsage meningitis, blodforgiftning og lungebetændelse. Personer over 65 år er i øget risiko for at udvikle disse alvorlige sygdomme, hvis de bliver smittet med pneumokokbakterier. ”Vi ved, at alder og kronisk sygdom har betydning for, hvor sårbar man er over for pneumokokker. Disse grupper er samtidig i øget risiko for et alvorligt forløb med Covid-19, og vaccination mod pneumokokker skal sikre, at de ikke samtidig rammes af en alvorlig pneumokok-infektion under Covid-19-epidemien,” siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen. Hun tilføjer, at vaccinationen ikke beskytter mod Covid-19, men mod pneumokok-infektion og de alvorlige tilstande, der kan opstå i den forbindelse. Hvis du er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination, kan du kontakte din læge eller det sted, hvor du plejer at blive vaccineret, og bestille tid til vaccination. Din egen læge kan også hjælpe med at vurdere, om vaccinationen er relevant for dig. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: kortlink.dk/sst/27dbs

Mytedræber MYTE Når man har en værge, er man umyndiggjort. FAKTA Nej, det er man – som udgangspunkt – ikke. Normalt er personer under værgemål stadig myndige og kan også handle på egen hånd. En værges opgave er at hjælpe en person under værgemål med at varetage dennes personlige og/eller økonomiske interesser. Det er normalt Familieretshuset, som træffer afgørelse om værgemål. Men i visse tilfælde kan retten beslutte, at personen oveni et almindeligt værgemål umyndiggøres helt eller delvist i forhold til sin økonomi. Det hedder ”fratagelse af retlig handleevne” og betyder, at personen stort set ikke længere kan indgå gyldige økonomiske aftaler, optage lån eller lignende. Det er udelukkende værgen, som kan det. På den måde kan man være beskyttet mod udnyttelse fra andre eller undgå at blive bundet af økonomiske aftaler, man ikke helt kunne overskue, da man indgik dem. Hvis man fratages sin retlige handleevne helt – altså en fuldstændig økonomisk umyndiggørelse – mister man samtidig sin stemmeret til Folketinget. Man kan udelukkende umyndiggøres i forhold til sin økonomi, ikke i forhold til sine personlige forhold.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­givere klar til at svare på dine spørgsmål. Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Tlf. 80 30 15 27

Joan Kelly Socialrådgiver

Jytte Hansen Demensrådgiver

Jytte Søndergaard Koordinator

Kathrine Lindbæk Socialrådgiver

Käte Larsen Socialrådgiver

AUGUST 2020

97


ANNONCE

Sorø stole stole Sorø mED eller eller uden uden mED sædeløft sædeløft 30FORSKELLIGE FORSKELLIGE 30 MODELLER PÅLAGER LAGER MODELLER PÅ

STØRSTE UDSTILLING UDSTILLING AF AF DANMARKS STØRSTE OG LÆNESTOLE LÆNESTOLE HVILE- OG Hvilestole fås med el-styring el-styring og og ”stå-op-hjælp” ”stå-op-hjælp”og ogfindes findesiiet et størrelser og og farver. farver. Se Sevores voresudstilling udstillingaf afhvilehvilehav af varianter, størrelser 2730 Herlev.* Herlev.* Åben Åbenhverdage hverdage9:00 9:00––15:00. 15:00. stole på Hørkær 32, 2730 Kunstoleudstilling stoleudstilling ** Kun

TRÆNINGSREDSKABER TRÆNINGSREDSKABER

himolla stole stole himolla mED eller eller uden uden mED ”stå-op-hjælp” ”stå-op-hjælp” Indbyggetfodskammel fodskammel Indbygget oghvilestilling hvilestillingi ryglænet. i ryglænet. og

OVER 1.500 1.500STORE STOREOG OGSMÅ SMÅ OVER HJÆLPEMIDLER HJÆLPEMIDLER Gørhverdagen hverdagenlettere lettereog ogmere merebekvem bekvem- Gør besøg besøgvores voreswebshop webshopwww.seniorshop.dk www.seniorshop.dk

OVER 20 MODELLER

køkkenrEDskaber køkkenrEDskaber Masser Masserafafspecialredskaber specialredskaberog og ergonomiske ergonomiskeløsninger. løsninger.

rollatorer og stokke stokke Vi har rollatorer helt helt ned ned til til 55 kg. kg. De findes både til til indendørs indendørs og og udendørs udendørs brug. brug.

OVER OVER 150 150 MODELLER MODELLER

sko sko og og fodindlæg fodindlæg

hjælpemidler hjælpemidler til til badeværelset badeværelset

Stort Stortudvalg udvalgaf afterapiterapi-og og specialsko specialskotil tilfolk folkmed medømme ømme fødder, fødder,f.eks. f.eks.personer personermed med gigt gigteller ellerdiabetes. diabetes. Vi Vihar harsko skofra fraNew NewFeet, Feet,Green Green Comfort, Berkemann, Comfort, Berkemann,Rohde, Rohde, Arcopedico Arcopedicomed medflere. flere.

Skridsikring, Skridsikring,toiletforhøjere, toiletforhøjere, støttegreb støttegrebog ogmeget megetmere. mere.

FLERE FLEREEND END20 20 BADEBÆNKE BADEBÆNKE

Ring Ringefter efteretet GRATIS GRATISkatalog katalog

- -eller ellerbestil bestileteti vores i voreswebshop webshop

SE SE OG OG KØB KØB MERE MERE END END 1500 1500 HJÆLPEMIDLER HJÆLPEMIDLER II VORES VORES WEBSHOP: WEBSHOP:WWW.SENIORSHOP.DK WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG BESØG OS OS II BUTIKKEN BUTIKKEN PÅ PÅ SØBORG SØBORG HOVEDGADE HOVEDGADE 44 44··2860 2860SØBORG SØBORG Åbningstider Åbningstider ·· Mandag: Mandag: kl. kl. 10-18 10-18 ·· Tirsdag Tirsdag -- fredag: fredag: kl. kl. 10-16 10-16· ·1.1.lørdag lørdagi imåneden: måneden:kl. kl.10-14 10-14

KUNDESERVICE: KUNDESERVICE: TLF. TLF. 39 39 43 43 05 05 50 50 ·· MAIL: MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK BUTIK@SENIORSHOP.DK


RÅDGIVNING

September

Før og efter livets afslutning

E

n ny guide ”Når livet slutter” på borger.dk forsøger at skabe et overblik til hjælp for mennesker, som står ved livets afslutning og for pårørende. Guiden er opdelt i to afsnit. Den første del, "Før du går bort – de vigtige overvejelser", er en slags huskeliste til overvejelser og beslutninger, inden man dør. Fx om man ønsker begravelse eller bisættelse, vil oprette et behandlingstestamente eller sikre sin samlever, hvis man ikke er gift. Anden del af guiden, "Der er sket et dødsfald – jeg har brug for et overblik", samler konkrete oplysninger til pårørende om både økonomiske spørgsmål og praktiske gøremål som fx hvem anmelder dødsfaldet, hvordan skiftes et dødsbo, hvordan får man adgang til afdødes bankkonti eller den digitale arv, som afdøde efterlader sig på Facebook og sociale medier.

Pensionsopgørelse i september

E

n gang om året gør Udbetaling Danmark din folke- eller førtidspension op for at se, om du har fået det i pension, du havde ret til året før. Normalt udsender Udbetaling Danmark pensionsopgørelsen i juni. Men i år kommer opgørelsen først til september. Hvis du eller din ægtefælle/samlever har en selvstændig virksomhed, får I opgørelsen umiddelbart efter. Den senere pensionsopgørelse skyldes, at Udbetaling Danmark har indført et nyt IT-system. Det betyder også, at pensionister, der får boligstøtte, først vil få efterreguleret boligstøtten i november, når klagefristen er udløbet i forhold til pensionsopgørelsen. Læs mere på kortlink.dk/borger/27dya

Kurt Petersen Socialrådgiver

Margrethe Martensen Jurist

Naheed Minhas socialrådgiver

Selvom døden kan være et svært emne at tale om, er det blevet mere almindeligt at forberede sin egen sidste tid og død. Det kan du læse mere om på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/snakomdoeden Her kan du også læse om, hvordan vi mennesker oplever sorg forskelligt, når vi mister en nærtstående. Guiden ”Når livet slutter” finder du på borger.dk/naarlivetslutter

Signalforvirring

V

i kom til at sige ”Farvel til de gamle tv-antenner” i juni-bladet. Det var en beklagelig fejl. Tv-antennerne kan stadigvæk bruges til at hente tv-signalet ned med. Men teknologien blev ændret den 2. juni, så al antenne-tv fremover sendes via en ny signaltype kaldet DVB-T2. Læs mere på: aeldresagen.dk/tvsignal

Peter Skov Jurist

Stine Nissen Socialrådgiver

Susanne Bækgaard Holm Jurist

Torsten Lenstrup Jurist

AUGUST 2020

99


KRYDSORD

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 31. august til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S, eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Krydsord

Foto Ulrik Jantzen

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet.

Foto Torben Klint/Ritzau Scanpix

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

God fornøjelse. Redaktionen Hvilken forfatter stiller spørgsmålet: Har Danmark gjort sig fortjent til Sønderjylland? AUGUST 2020

KLUBBER

INGENSINDE

APPELLEREDE

TEKSTIL VENTE

BYGNINGEN

ANONYM

TYSKLAND

_

DRÆN

Sognepræst Signe Asbirk satte et _________ op foran Køge Kirke under coronakrisen. TIDLIGE

TOV

BEGIOPGØRELSER VENHED

JOULE

SPISEREDSKABET ANSLÅ

PROCES FÆHOVED VÆRDSAT

UDDANNE

FLAMMEN MEGABYTE

GODS DRIK LÆNGDEMÅL SKØN

CHECKTAL

HÆLD

SKAT 1962-67 STRØM FORDI

LETTE

FARVE

PEP

AFSLUTNINGER DYR GLIDE

REDSKABER BYGGEMATERIALE

TAL

KILE

KLEMME

ARTET

TIT

GUD GØREMÅL

TJEK

SMELTE

HÆFTE

SPISE

BLIVENDE SINGULÆR

SYDAMERIKANER

HURTIG DESSERT LAS ?

ØDELAGT

BELÆGNING

UDTAL

ORDRE

RISE

VRISSEDE KORTET ATOL UBEKENDT

_

GRINE

KRAFTEN VÆGPYNT

FATTE

EFTERTRYK

BAGVÆRK

ENS

FOSSIL

PLADE BLUS

LIGE

F

SPISE

HÆR

J

_ URAN SPANIEN

PROCEDUREN

KLASSE

MAYDAY

REX GRAM

VÆGTENHED

SMERTE

J

V

K U R S U S S T U D E R E N D E

I D E E L T R L G E N I A L

S T T E L A E N R I G M T I D T K O D T E Ø R K N E H A L L A F I K M V P O E E S P E N T I N J E N S E R G I K T I N O L A K B E V A N

Ø R S T E D P I T K U R B A D

E I S T H A N K A K S U K S L Ø S B S N I S E N O G S N E V N I I S E L E E R O R E D

O D D E

K L E J N E S M T E I D Å R E

G R A T I E N G T B A E R E N E N G U M S Å L Æ R I E T E M T T Y P E D E R

N I B E

Løsning på krydsord juni 2020.

100


ANNONCE

Stoleliften var nøglen til at fastholde det normale liv Da Svend Christian Sørensen fik en blodprop og efterfølgende problemer med svimmelhed, blev trappen en forhindring. I stedet for at flytte i ældrebolig valgte han og konen Eddy i stedet at få opsat en stolelift, så de både kunne beholde huset, omgangskredsen og deres normale liv.

”Vi ville rigtig gerne blive i huset, men kun hvis vi stadig kunne komme op på 1. sal”, fortæller Svend. ”Det virkede også uoverskueligt at skulle pakke det hele sammen og flytte – jeg fylder jo 91 næste gang. Men

heldigvis så vi en annonce med Botveds stolelifte, og det viste sig at være den helt rigtige løsning for os. Vi fik en meget fin rådgivning og pris. Beløbet var tilmed noget mindre end forventet og passede fint ind i

vores økonomi. Derfor slog vi til med det samme. Og stoleliften kører helt uden problemer, så vores hverdag er på mange måder blevet lettere og mere tryg.”

botved.dk

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

Bestil et gratis konsulentbesøg. Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud på en stolelift.


NYHED

MUNDTØRHED? PRØV HALI-X® SUGETABLET

· STIMULERER SPYTSEKRETIONEN · SUKKERFRI & MUNDVENLIG pH FÅS PÅ APOTEKET · Hali-X® virker spytstimulerende ved tør mund (Xerostomia) · Tabletterne har mundvenlig pH-værdi på ca. 5,5 · En pH på 5,5 eller derover er vigtig for at undgå syreskader på tandemaljen. Kilde: Sven Niklander et al., Journal of Oral Science, Vol. 60, No 2, 278-284, 2018

DÅRLIG ÅNDE? ® PRØV OGSÅ HALI-Z

WWW.HALICARE.DK

Vi oplever sammen.

Vi hører sammen. Gratis høretest Få det hele med En sød bemærkning, en god snak, en sjov vittighed. Livet er lidt sjovere, når vi deler vores oplevelser med dem, vi holder af. Ring og få en gratis og uforpligtende høretest hos dit lokale Dansk HøreCenter.

Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk

102

Ring nu 70 230 560


SanoKardio® – en lille kapsel for hjertet SanoKardio® er et tilskud til din normale kost. Indeholder et prisbelønnet, patenteret ekstrakt, Lycored Nutrient Complex™, der udvindes fra nærende tomater. Fås i din helsekostbutik og på udvalgte apoteker. Læs mere på sanokardio.dk

Indeholder thiamin der bidrager til en normal hjertefunktion.

Sanokardio_Aeldresagen_annonce_115x180+5mmbleed.indd 1

11/06/2020 11.08

SmartHome tilbyder douchetoiletter til et hvert behov. Hygiejne og renhed med vand. NYHED Integreret afkalkning Forskellige siddehøjder Lufttørrefunktion Automatisk udskyl

Passer til eksisterende toilet Kræver IKKE strøm Mulighed for tempereret vand

* Gælder brofaste forbindelser og udvalgte produkter.

SmartHome ApS

.

Tlf. 2247 6615

.

www.smarthome.dk

.

+ 10 års erfaring Faguddannet personale Mulighed for fast serviceordning *Første besøg gratis

smarthome@smarthome.dk

AUGUST 2020

103


Forny dit køkken ved at udskifte til DANSK-producerede låger, skuffer, bordplader med videre. Alt efter mål – passer til ALLE køkkener

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

OK Før

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet! Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner. Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven. Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder. Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten. Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster. FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder. Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger. For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

104

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk


R SE E N E L NT K E EV A IS LS PL DK S E O N LAS ÆL VA K RK FO

SENSOMMER I DANMARK SENSOMMER-DEAL 1 1 overnatning i dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet

PRIS FOR 2 PERSONER

695,-

Weekendtillæg kr. 150,- pr. nat fredag og lørdag. Gældende hele 2020.

SENSOMMER-DEAL 2 2 overnatninger i dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

PRIS FOR 2 PERSONER

1.198,-

Weekendtillæg kr. 150,- pr. nat fredag og lørdag. Gældende hele 2020.

HOTEL PHØNIX

HOTEL HJALLERUP KRO

HOTEL SØPARKEN

DRONNINGLUND HOTEL

Bredgade 17-19 | DK 9700 Brønderslev Tlf.: +45 9882 0100 www.hotelphonix.dk

Søndergade 1 | DK 9320 Hjallerup Tlf.: +45 9828 1011 www.hjallerupkro.dk

Søparken 1 | DK 9440 Aabybro Tlf.: +45 9824 4577 www.soparken.dk

Slotsgade 78 | DK-9330 Dronninglund Tel. 98 84 15 33 www.dronninglundhotel.dk

HOTEL LIMFJORDEN

HOTEL VILDBJERG

HOTEL FALKEN

ØSTERGAARDS HOTEL

Simons Bakke 39 | DK 7700 Thisted Tlf.: +45 9792 4011 www.hotellimfjorden.dk

Bredgade 1 | DK 7480 Vildbjerg Tlf.: +45 9713 1100 www.hotel-vildbjerg.dk

Falkevej 3 | DK 6920 Videbæk Tlf.: +45 9717 1550 www.hotelfalken.dk

Silkeborgvej 94 | DK 7400 Herning Tlf.: +45 9712 4555 www.oestergaardshotel.dk

Sydbornholm direkte ved havet

2 pers. på Strandhotel Dobbeltværelse, morgenbuffet, aftenmenu (3-retter eller buffet, afhængig af ugedag) og færge Ystad – Rønne t/r. Pris for 3 nætter pr. person ved 2 pers.

kr. 2.250,-

Pris for 5 nætter pr. person ved 2 pers.

kr. 3.350,-

Højskolekurser SOMMER: KUNST - KULTUR - OUTDOOR AKVAREL - UD I DET BLÅ - SANG - FOREDRAG SAMVÆR - VAND EFTERÅR / VINTER: MUSEER - STRIK - EKKODALEN ARKÆOLOGI - FÆLLESSKAB - KLIPPER

Gælder i perioden: 23/04 til 11/06 2020 og 15/8 til 18/10 2020. Alle værelser har tekøkken og balkon eller terrasse. Opvarmet udendørs swimmingpool. Gratis Sauna, parkering og WiFi. K/S Strandhotel Balka Søbad Vestre Strandvej 25 • 3730 Nexø Tlf.: 56 49 22 25 • mail@hotel-balkasoebad.dk rejsegarantifonden 2207 • CVR 41833017

www.hotel-balkasoebad.dk

www.bornholmshojskole.dk kontor@bornholmshojskole.dk - Tlf. 56974077

AUGUST 2020

105


HAR DU KOL?

og har du inden for de sidste 12 måneder haft mindst 2 behandlingskrævende forværringer.

Sundhedsvidenskabeligt lægemiddelforsøg med ny biologisk medicin til patienter med KOL og hyppige KOL forværringer.

Så kan du muligvis deltage i forsøget. For at kunne indgå i forsøget kræves det derudover blandt andet: • At du er 40 år eller derover. • At du har daglige symptomer – som for ex. åndenød og hoste • At du er eller har været ryger Hvis du kan sige ja til alle punkterne, så er forsøget måske noget for dig. Formål med forsøget: Forsøget er et internationalt klinisk forsøg og formålet er, at undersøge effekten og sikkerheden af en ny form for behandling – biologisk medicin. Der undersøges blandt andet, om forsøgsmedicinen kan mindske antallet af forværringer i KOL. Forsøgsmedicinen gives som injektion og lægges oveni din vanlige medicin.

MÅNEDENS Ø-DEAL Juleophold På Ærø Hotel

Fredag til søndag - med ankomst 20/11, 27/11 eller 4/12 2020 Alle lørdage med julemarked i romantiske Ærøskøbing

På Ærø Hotel vil I blive forkælet med blandt andet god mad, julefrokost, hjemmebag med kaffe/te, levende musik og en spændende 3-timers guidet bustur rundt på Ærø Juleophold inkluderer 2 x overnatning inkl. stor morgenbuffet Fredag: 1 x 2-retters aftenmenu Lørdag: Guidet bustur rundt på Ærø 1 x julefrokost med 3 timers drikkevarer ad libitum (husets øl/vand/vin/snaps) samt levende musik, underholdning og dans Færgebillet t/r for bil og 2 passagerer med ÆrøXpressen (Langeland til Ærø)

RØ IL Æ r t/ GE T FÆR GERER IS T GRA G PASSA ISEN R O P .I BIL INKL

Pris per person ved 2 personer i dobbeltværelse DKK 1.795,Benyt annoncekoden Æ31 og bestil direkte på tlf. 6253 2406

Forsøget strækker sig over 1-3 år og du skal komme til undersøgelser i klinikken ca. 20 gange i løbet af forsøgsperioden. (Der gives kørselskompensation efter statens takster til transport) Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (journal nr: H-19060129 og Lægemiddelstyrelsen (journal nr. 2019-001800-39), og er sponsoreret af medicinalfirmaet AstraZeneca AB. Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forsøg, er du velkommen til at kontakte os. Hvidovre Hospital: Eva Brøndum, 3862 2177, Eva.Broendum@regionh.dk

Vejle Sygehus: Lene Kragsig Broch-Mikkelsen, 7940 9055 / 5179 0261 Ålborg Universitetshospital: Rikke Mathiesen, 9766 0672, lungemedforskning@rn.dk Bispebjerg Hospital: Charlotte Bernhoff, 3091 4739, charlotte.bernhoff@regionh.dk Odense Universitetshospital: Maibritt Christensen, 2136 1483, maibritt.r.christensen@rsyd.dk Sjællands Universitetshospital, Roskilde: Peter Hammerslev, 2332 8126, phm@regionsjaelland.dk

106

Hvad er binyrebarkhormon? Hvordan virker det? Og hvad er bivirkningerne?

Find svar på dine spørgsmål om medicin på min.medicin.dk Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.


Ring til vores fysio- og ergoterapeuter for råd og vejledning

4675 4011 (Sjælland) 7589 9611 (Jylland/Fyn) lille

mellem

stor

Se mere på stolespecialisten.dk

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede Showroom på Sjælland og i Jylland Omgående levering overalt i Danmark

Ingen skal begrænses af et høretab HVAD HAR DU BRUG FOR, HVIS DU IKKE SKAL BEGRÆNSES AF ET HØRETAB? Krystalklar lyd? Perfekt taleforståelse, selv i støjende omgivelser? Streaming af lyd fra stort set alle lydkilder? At kunne styre dine høreapparater fra en intuitiv app? Mulighed for hjælp til at få ændret indstillingerne i dit høreapparat, uden du behøver at besøge din høreklinik? Eller måske en løsning med genopladeligt batteri? Klik ind på resound.com og læs mere om alle vores høreapparater eller tjek din hørelse med vores online høretest. ReSound tilhører GN Hearing. GN Hearing, der er en af verdens førende producenter af høreapparater, er ejet af danske GN Store Nord.

AUGUST 2020

107


VIL DU MED PÅ REJSEN HELE ÅRET? FÅ VORES NYHEDSBREV OG VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2.000 KR.* Læs om spændende temaer, gode tilbud og nye rejsemål, vi skal opleve sammen.

kulturrejser-europa.dk/nyhedsbrev *Vinderen udtrækkes 15. september 2020 og får direkte besked.

SYDEUROPA

med sjæl og substans

VIDUNDERLIGE AMALFI

CASCAIS PORTUGALS RIVIERA

LISSABONKYSTEN LANGTIDSFERIE

Velkommen til en af verdens smukkeste kyststrækninger, den billedskønne Amalfikyst. Vi har sørget for det hele, så du kan glæde dig til en eventyrlig italiensk kulturuge i trygge rammer med mulighed for at sejle langs den bedårende kyst, spise lækker frokost på en vingård og opleve vulkanen Vesuv og historiske Pompeji.

Glæd dig til en uge i den charmerende portugisiske kystby lidt uden for Lissabon. I Cascais nyder du nærheden til Lissabon, et behageligt klima, flotte strande, gode restauranter og store seværdigheder. Hotel Baia med, efter vores mening, Cascais’ bedste beliggenhed og skønneste udsigt, danner rammen om denne rejse.

Rejs med på langtidsferie til Lissabonskystens skønne riviera, hvor du får det bedste fra to verdener; nærheden til den portugisiske hovedstad, Lissabon, med sine mange kulturelle tilbud - samt feriestemningen ved kysten med en afslappende atmosfære.

PRISEN INKLUDERER • Direkte fly København-Napoli t/r • Syv nætter på et godt hotel i Maiori • Halvpension (morgenmad og middag) • To frokoster med vin • Fire udflugtsdage • Dansktalende rejseleder

PRISEN INKLUDERER • Direkte fly København-Lissabon t/r • Syv nætter på 3 Hotel Baia • Morgenmad • Udflugt med tog til Lissabon og byvandring • Udflugt til Sintra og Cabo da Roca • Dansktalende rejseleder

PRISEN INKLUDERER • Direkte fly København-Lissabon t/r • 21 nætter på 4 Hotel Estoril Eden • Morgenmad • Studiolejlighed med balkon og havudsigt • Fire udflugtsdage • Dansktalende rejseleder

8 DAGE — FRA 5.995 KR.

8 DAGE — FRA 8.995 KR. AFREJSE 5., 12., 19. OG 26. SEPTEMBER, 3., 10. OG 17. OKTOBER

AFREJSE 13. SEPTEMBER, 4. OKTOBER, 15. MARTS, 18. APRIL OG 5. MAJ

22 DAGE — FRA 10.995 KR. AFREJSE 14. OKTOBER, 26. FEBRUAR OG 5. MARTS

Vi tager forbehold for trykfejl, udsolgte datoer og prisændringer.

BESTIL ONLINE ELLER RING PÅ 88 33 62 46 www.kulturrejser-europa.dk

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLADET august 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLADET august 2020