Formue, arv, testamente og gaver - Tag stilling i tide

Page 9

Herreløst gods

Papirløst samlevende har ikke arveret efter hinanden, og fætre og kusiner er ikke arvinger ifølge loven. Er der således hverken bedsteforældre, farbrødre, fastre, morbrødre eller mostre, vil den danske stat arve boet som ”herreløst gods”. Det gælder dog kun, hvis der ikke er oprettet et testamente. Hvor meget kan man bestemme over i et testamente

Ægtefæller, børn, børnebørn og oldebørn er det, der i loven hedder tvangsarvinger. Du kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse med et testamente. Hvis du har tvangsarvinger, kan du bestemme over 3/4 af din formue i et testamente. Det er dog muligt ved testamente at bestemme, at arven til et eller flere af ens børn skal begrænses til 1.260.000 kr. (2018). Tvangsarvinger kan også give afkald på retten til at arve. Et arveafkald gives skriftligt til den, man ellers ville have arvet, eller overfor skifteretten inden der tages stilling til, hvordan boet skal skiftes. Afkaldet kan gives enten til fordel for boets øvrige arvinger, eller til fordel for ens egne livsarvinger. Sidder du i uskiftet bo efter din ægtefælle og er der ikke tidligere oprettet testamente, kan du råde over 3/8 af fællesboet. De sidste 5/8 går til tvangsarvingerne (og eventuelle testamentsarvinger bestemt af førstafdøde).

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Formue, arv, testamente og gaver - Tag stilling i tide by Ældre Sagen - Issuu