Papirløst samlevende kan ved testamente bestemme, at denne ret til at få boet udlagt også skal gælde for den længstlevende samlever. Eksempel på udlæg til ægtefælle
Du er gift, og I har fælleseje. Din ægtefælle ejer værdier for 300.000 kr., og du ejer værdier for 200.000 kr. Du har to børn fra et tidligere forhold og I har ingen fællesbørn. Deles efter de almindelige regler, skal din ægtefælle ved din død have sin halvdel af fællesboet (300.000 + 200.000 kr.) : 2 = 250.000 kr. Din halvdel skal fordeles med 1/2 til din ægtefælle og 1/2 til lige deling mellem dine to børn. Hvis boet i stedet udlægges til ægtefællen, kan din ægtefælle overtage hele boet – altså 500.000 kr., fordi værdierne samlet er mindre end 760.000 kr. (2018). Børnene vil i så fald intet arve. Hvis man har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg (eller boudlæg), sidder man ikke i uskiftet bo og man kan derfor frit disponere over boet i levende live og ved testamente. Deling efter længstlevendes død, når der ikke er fælles børn
Er der ikke oprettet testamente, og har længstlevende ikke indgået nyt ægteskab, deles boet som udgangspunkt med halvdelen til hver side når længstlevende dør. Er der livsarvinger efter længstlevende, men ikke efter førstafdøde, arver længstlevendes livsarvinger dog det hele. Er der kun livsarvinger efter førstafdøde, arver disse halvdelen af boet, og længstlevendes slægtsarvinger arver den anden halvdel. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger hele boet. 3. Uskiftet bo Ved uskiftet bo udsættes delingen med ægtefællernes børn, indtil længstlevende dør eller vil gifte sig igen. Skifteretten skal blot have en opgørelse over boets værdier og gæld. Uskiftet bo forudsætter, at længstlevende påtager sig afdødes gæld, og at afdøde ikke efterlader sig fuldstændigt særeje eller særbørn (børn som afdøde har med en anden end længstlevende).
26
FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN