Garn trækker ind i fællesskabet

”Når jeg går herfra, er mit hjerte altid fyldt op med varme”

Hver tirsdag mødes op til 30 kvinder i Gellerup for at sy en kjole, strikke en trøje eller hækle en bamse. Systuen har skabt et særligt fællesskab, ikke kun blandt kvinderne, men i høj grad også med aktivitetslederen, Birte.

Det er tirsdag formiddag, og det summer af liv i det lille lokale i Gellerup lokalcenter. Bordene er fyldt med symaskiner, sakse og bunker af farverige og mønstrede stoffer. En ældre kvinde med et tørklæde svøbt om håret holder en lyserød pailletkjole op og nærstuderer detaljerne, inden hun sætter sig tilbage til symaskinen. Der bliver grinet og snakket omkring hende i et miks af arabisk, tyrkisk og dansk.

Den multikulturelle systue har eksisteret siden 2005 og er drevet af 77-årige Birte Vixø. Hun oplever, at initiativet har stor betydning for kvinderne. ”Mange af dem laver ikke andet end at komme her om tirsdagen. Ellers er de bare hjemme,” fortæller Birte.

Hun kan ikke selv sy, men har seks medfrivillige, der er ferme med nål og tråd. ”Så kan jeg alt det andet. Jeg laver kaffe og hjælper kvinderne med at tage på apoteket eller ringe til lægen eller holder dem i hånden, når de er kede af det,” fortæller hun og forklarer, at fortroligheden er kommet helt af sig selv. Birte er bare troligt troppet op hver tirsdag, og så er kvinderne lige så stille begyndt at spørge hende om hjælp til mange andre ting end kjolemønstre og zigzag-sting. ”De ved, at jeg altid er der for dem. De kan altid komme og snakke med mig om tirsdagen, og det oplever jeg, giver dem ro og tryghed,” fortæller Birte.

Lokkede med garn

Systuen blev egentlig skabt ved et tilfælde. Da Birte i 2005 gik på efterløn som frisør og meldte sig om frivillig i Ældre Sagen, fik hun til opgave at starte et projekt for kvinder med minoritetsbaggrund i Aarhus. Men det var ikke så nemt, som det lød. I begyndelsen ville kvinderne overhovedet ikke være med.

FLERE FÅR BRUG FOR HJÆLP

Antallet af ældre med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark er stigende, og i dag er ca. 5 % af de 70-årige og ca. 10 % af de 60-årige i Danmark født uden for Danmark.

Mange minoritetsetniske ældre lever på meget lave pensioner. Den dårlige økonomi begrænser de ældre i at deltage i aktiviteter.

Mange har et stort ønske om at få et fast mødested, hvor de kan komme og være sammen med andre ældre, snakke, drikke kaffe og nyde hinandens samvær. For dem, der allerede kommer et fast sted, har det en stor positiv betydning for deres psykiske og fysiske trivsel.

Der er stor interesse for forskellige træningsaktiviteter, havearbejde, udflugter, madlavning og fællesspisning blandt både mænd og kvinder. Derudover er der blandt mændene interesse for fisketure og spil og blandt kvinderne kreative aktiviteter. Desuden efterspørges aktiviteter, hvor de ældre kan få hjælp til forskellige ting, såsom at forstå breve fra kommunen, samt aktiviteter, hvor de ældre selv bidrager med noget.

Kilde: Rapport om ældre med minoritetsetnisk baggrund, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp.

”Kvinderne på lokalcenteret var delt i to – araberne og tyrkerne – og de ville ikke engang være i samme rum. Men jeg giver ikke op så let, så jeg fik fat i noget lækkert garn, som de gerne ville have, og sagde, at de kunne komme ned på systuen og få det, og lige så langsomt begyndte de at dukke op og tale med hinanden,” fortæller Birte med et smil.

I dag er kvinderne samlet på systuen på tværs af nationalitet uden problemer, og det er kun med til at gøre det endnu hyggeligere, synes Birte. ”Jeg elsker at rejse, men det kan jeg jo ikke hele tiden, og så er det altid spændende at komme her om tirsdagen og få et lille strejf af Tyrkiet, Afghanistan og andre lande med hjem,” siger hun.

De fleste af kvinderne taler kun en lille smule dansk, men sprogbarrieren er ikke noget problem for Birte og de andre frivillige. ”Der er mange, der spørger mig, hvordan vi overhovedet kan tale med kvinderne, men det går så fint. Så bruger vi bare lidt fagter og hjælper hinanden med at oversætte,” fortæller Birte.

”Det er rigtig hyggeligt”

Ved en af symaskinerne sidder 52-årige MüŞerref Arikan og lader koncentreret nålen danse gennem et stykke hvidt stof. Hun er i gang med at reparere et tørklæde. MüŞerref er oprindeligt fra Tyrkiet og er kommet på systuen de seneste tre år. ”Jeg er meget glad for Birte og lærerne. Det er nogle meget søde damer, og jeg kan godt lide at komme her, fordi vi snakker sammen, vi syer noget – og det er bare rigtig hyggeligt,” siger hun.

Hun tager sin telefon frem for at vise nogle af de mange flotte ting, hun har lavet. Hun syr både kjoler, strikker små trøjer til sine børnebørn og hækler bamser. ”Du er meget dygtig,” siger Birte til hende, inden hun rejser sig op og klapper tre gange for at få kvindernes opmærksomhed et øjeblik.

Nu er det tid til kaffepause, for det sociale er mindst lige så vigtigt som syprojekterne. Derfor holder systuen også to fester om året, til påske og jul, hvor kvinderne har en lille ret med hver, synger sange og hygger sig. I sommerferien tager de på en bustur, som i sommer gik til Gammel Estrup.

”Så er jeg guide og fortæller om de ting, vi kommer forbi på vejen, som fx rapsmarker, en lille hare eller en landsbykirke. Mange af kvinderne kommer aldrig ud. De ved kun, at de bor i Gellerup, så det er dejligt at kunne vise dem noget andet,” fortæller Birte.

Da kaffen er drukket, kommer en af kvinderne hen og siger, hun er nødt til at gå nu. ”Fik du lavet noget godt?” spørger Birte og lægger en hånd på hendes arm. ”Jeg nåede ikke så langt,” siger kvinden. ”Nå, det gør du næste gang. Vi ses på tirsdag,” siger Birte.

For næste tirsdag gør de det hele igen, og Birte glæder sig allerede. ”Systuen giver utrolig meget mening i min hverdag. Det betyder meget for mig at være sammen med kvinderne, og når jeg går herfra, er mit hjerte altid fyldt op med varme,” siger hun.

3 GODE RÅD TIL AT OVERKOMME SPROGBARRIERER

• I den indledende kontakt kan besøg sammen med nogen, der taler modersmålet, styrke trygheden, tilliden og helt konkret forståelsen af, hvad fællesskabet handler om, hvis danskkundskaberne er begrænsede hos den ældre.

• Med begrænsede danskkundskaber vil det være vigtigt, at nogle af de andre deltagere eller frivillige taler samme sprog som den ældre.

• I mangfoldige fællesskaber er det vigtigt med fokus på aktiviteter, der kan samle på tværs af sprogforskelle.

Kilde: Lars Berg Schovsbo, social-humanitær konsulent i Frivilligafdelingen, Ældre Sagen, og Dansk Flygtningehjælp.

SÅDAN FÅR DU KONTAKT MED MULIGE DELTAGERE

• Find ud af, om der er kræfter, I kan få til at hjælpe. Hvem er lokalkendt og kan fungere som ambassadør og bidrage med at skabe en tryg og tillidsfuld relation til ældre i den indledende kontakt?

• Personlig invitation til fællesskabet kan være afgørende, når man rækker ud til ældre, som ikke i forvejen deltager i sociale fællesskaber. I den indledende kontakt kan det desuden være en fordel, at de ældre er bekendte med den person, der inviterer dem ind i fællesskabet.

Kilde: Lars Berg Schovsbo, social-humanitær konsulent i Frivilligafdelingen, Ældre Sagen, og Dansk Flygtningehjælp.

Birte

BIRTES 4 BEDSTE TIPS

1. Giv plads til kulturelle forskelligheder

På systuen er de fleste kvinder muslimer, og da systuen ligger lige oven i middagsbønnen, har Birte fx sagt, at det er helt okay, at de har deres bedetæpper med.

2. Find et fælles projekt, som vækker interesse

Da Birte først mødte kvinderne, sad nogle af dem og hæklede, så hun greb chancen og skabte en systue, hvor de kunne være fælles om håndarbejdet. Det kunne også være madlavning eller noget helt tredje.

3. Opsøg målgruppen

Gør opmærksom på dit nye initiativ der, hvor din målgruppe færdes. Birte hængte sedler op alle de steder i Gellerup, hvor hun tænkte, kvinderne kom forbi – i opgange, i kirken og i City Vest.

4. Brug dit kropssprog

Mange ældre med minoritetsbaggrund taler ikke så godt dansk, så vær klar på at bruge dit kropssprog, og hjælp hinanden med at få forståelsen frem.