Klimakamp er også for ældre

INGEBRITT HAR MELDT SIG IND I KLIMAKAMPEN

– DEN ER NEMLIG IKKE KUN FOR DE UNGE

Ingebritt har sat klimaet på dagsordenen i Greve og vil gerne have flere medlemmer ind i kampen. Efterkrigstidens generationer ved nemlig noget om knaphed, sparsommelighed og genanvendelse, som de unge kan lære meget af.

Indtil videre findes reparationscaféen kun på tegnebrættet. For Ingebritt van der Poel er den imidlertid allerede ganske skarpt tegnet op. En velindrettet café med et udvalg af værktøj og maskiner, der skal invitere Greves borgere til at svinge forbi med en genstand eller et stykke tøj, som trænger til en kærlig hånd, frem for bare at smide ud og købe nyt. ”Hvis vi skal passe på vores klode og vores klima, må vi skrue ned for vores forbrug og reparere det, vi allerede har – præcis som vi gjorde som unge, dengang ressourcerne også var knappe,” siger Ingebritt.

For et år halvt år siden blev hun valgt ind i bestyrelsen i lokalafdelingen i Greve, og det varede ikke længe, inden hun havde sat klimaet på dagsordenen.

I dag er bestyrelsen i fuld gang med at definere, hvilke grønne tiltag Ingebritt fremover kan kaste sig ud i – når hun da ikke lige er i gang med at forhandle med kommunen om et passende lokale til den fremtidige reparationscafé.

Vi ved, hvad det vil sige at få meget ud af lidt.

”Klimasituationen er meget alvorlig. Den unge generation er på flere områder spydspids med teknologisk viden og innovative løsninger, men alle har et ansvar, også i det små, og ældre er med i det store fællesskab, vi alle er en del af,” siger Ingebritt. ”Efterkrigstidsgenerationen voksede op med knaphed. Vi ved, hvad det vil sige at få meget ud af lidt og passe på de ting, vi allerede har. For vi har prøvet det før. Og derfor er der rigtig mange, som går rundt med lige præcis den viden, der er brug for netop nu. De er bare ikke klar over det.”

Bestyrelsen i Greve har allerede hvervet nogle af dem til den reparationscafé, som Ingebritt er i gang med at etablere. ”Det er mænd, som i kraft af deres tidligere fag og håndværk har tilbudt deres hjælp, når alt fra elektronik til møbler skal fikses og sættes i stand. De glæder sig til at dele ud af deres kunnen. Og vi håber, at andre, der er dygtige til håndarbejde og kan instruere i at lappe, sy om og sy op, også vil slutte sig til projektet, siger hun.

Store ambitioner

Hverken Ingebritts eller Greves grønne ambitioner slutter imidlertid med reparationscaféen. ”I borgerservice var det kun muligt at få hjælp ved at booke en halv time til generel hjælp. Derfor foreslog jeg, at de oprettede tider på fem minutter, der kun går til netop det, og det har efterfølgende fået mange hurtigere videre i processen.” ”Vi har masser af idéer og er i gang med at nedsætte et udvalg, så vi kan begynde at få dem materialiseret og ført ud i livet”, siger hun.

Ingebritt og de andre frivillige vil fx sætte gang i en række miniforedrag om forskellige klimatiltag, som den enkelte borger selv kan sætte i værk.

Foredrag om gør det selv

Foredragene kunne blandt andet handle om klimavenlig mad, og hvordan man laver den. At vi med fordel kan skære ned på det klimabelastende oksekød, mens vi med bedre samvittighed kan spise af mindre belastende former for kød som fx fjerkræ og gris. Men også hvordan vi kan lave retter helt uden kød, uden at vi af den grund skal gå ned på smag. Miniforedragene kunne også handle om haver og biodiversitet. Hvordan vi kan introducere spiselige planter i vores prydhaver ved at bytte det stedsegrønne ud med grøntsager og bærbuske og frugttræer. Eller hvordan vi kan så mark- og engblomster i vores altankasser til glæde for bier, sommerfugle og andre insekter. ”Vi kan tale om alt, fra hvordan vi sparer på strømmen, til hvordan vi

kan skippe bilen til fordel for offentlig transport,” siger Ingebritt. ”Det vigtige her er sådan set ikke emnerne, men at vi kan tale sammen om det og dele viden, uden at nogen føler, at de bliver talt til på en belærende måde.”

Okay at starte småt

Der er ingen, der skal føle sig forkerte eller tvunget. Tværtimod er det målet, at det gerne må være sjovt og øjenåbnende at lære om nye måder at passe på ressourcerne på og hente de erfaringer frem, man har med sig fra en anden tid, forklarer Ingebritt. ”Vi skal jo alle starte et sted. Og det er helt i orden at starte i det små.”

Det har lokalafdelingen i Greve også tænkt sig at gøre. ”Vi har planer om at gennemgå, hvad vi selv køber ind som forening og se vores egne leverandører efter i sømmene,” siger Ingebritt. ”Selvom vi ikke gør de største indkøb, er selv små forandringer med til at gøre en forskel i det store billede.”

INGEBRITTS BEDSTE RÅD: SÅDAN KOMMER DU OG DIN LOKALAFDELING IND I KAMPEN

Del dine grønne tanker – og lyt til andres

Fortæl om dine tanker til andre medlemmer og bestyrelsen i din lokalafdeling, og husk også at lytte. Klimakampen kan dele vandene, og ikke alle er enige om, hvad og hvor meget der skal gøres lige nu og her. Respektér derfor, at andre kan have et andet udgangspunkt end dit, og at selv store forandringer starter med små skridt.

Lokalisér de lokale kræfter

Der kan være mange grønne kræfter i dit lokalområde, som bare ikke selv har opdaget deres klimavenlige potentiale. Det kan være personer, der er dygtige til at reparere ting og tøj, personer med madkundskaber, der kan hjælpe til at tænke i klimavenlig kost, eller personer med grønne fingre, der kan inspirere til mere biodiversitet i haver og på altaner.

Kontakt kommunen for hjælp og viden

De fleste kommuner med respekt for sig selv har i dag en klimapolitik, og flere har også en medarbejder dedikeret til opgaven. Der kan altså være masser af inspiration, viden, støtte og samarbejdsmuligheder at hente, hvis du henvender dig til din kommune og fortæller om dine grønne ambitioner.