Der er liv og glade smil ved middagsbordet, mens bøger til læsekredsen langes rundt. Fra venstre er det Susan Kristensen, Pernille Sylvest og Tenna Skaaning. Til højre er det Tina Nygaard Nielsen forrest og Sidsel Wenneberg.
Susan Kristensen nyder at læse bøger, hun ellers aldrig ville have læst.
”Vi kommer fra vidt forskellige baggrunde, og vores samtaler bærer præg af, at vi ikke deler holdninger og værdier. Det skaber rum til fordybelse. Vi starter med at tale om bogens handling og karakterer, men ender altid med at sætte læsningen i relation til vores egne liv og erfaringer,” siger Susan Kristensen. Dybt og personligt Men hvorfor er det vigtigt at mødes i virkeligheden i stedet for at bruge internettets mange muligheder for dialog? For Susan Kristensen er det fysiske møde betydningsfuldt, fordi samtalen bliver dybere og mere personlig, når man mødes ansigt til ansigt: ”Jeg sætter stor pris på det nærvær, vi har i vores læsegruppe. Vores samtale bliver mere vidtløftig, end hvis man bare mødes til et middagsselskab. En læsekreds er derfor også en fantastisk mulighed for at lære nye mennesker at kende,” siger hun.
”For det første læser jeg bøger, jeg ellers aldrig ville have læst. Men endnu vigtigere så åbner de andre mit blik for nogle helt andre vinkler. Man giver noget af sig selv i en læsekreds. Og man får virkelig meget igen,” afslutter Susan Kristensen og anbefaler alle, der kan lide gode bøger og givende samvær at starte i en læsekreds. VIL DU VÆRE MED I EN LÆSEKREDS? Mange biblioteker skaber kontakt mellem brugere, der gerne vil være med i en lokal læsegruppe. Spørg om mulighederne på dit bibliotek. Bibliotekerne hjælper også gerne med inspiration og har særlige lånemuligheder for læsekredse. Ældre Sagen har også en række læsekredse fordelt rundt om i landet. Læs mere i bladet Ældre Sagen DET SKER eller søg på hjemmesiden aeldresagen.dk/detsker
OKTOBER 2016
69