K: Konkurrence Vind bogen Manden skal kæmpe sig til sin plads i køkkenet, mener Kjeld Koplev bag radioprogrammet Koplevs Køkken.
Du har mulighed for at vinde et eksemplar af Roald Als’ bog ”Kvinderne ud af køkkenet – 20 år efter”. Send et postkort med dit navn og adresse senest 14. april til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Roald Als”. Eller gå ind på www.aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Så deltager du i lodtrækningen om en af de ti bøger, som Gyldendals Forlag har doneret.
Sidste år udloddede Kjeld Koplev i Koplevs køkken en konkurrence om den bedste rugbrødsopskrift. Der kom 65 opskrifter Her er en af dem, der vandt:
Nemt rugbrød (vinderopskrift af Annelise Baad Jensen) 1 l frisk vand 2 top tsk. groft salt en portion surdej 300g skårne rugkerner 500-600g groft rugmel lidt olivenolie til formen
Rør surdej og salt ud i vandet, rør rugkerner og groft rugmel i. Lad dejen stå på køkkenbordet i ca. 12 timer, hvor den hæver. Mærk dejens konsistens med en grydeske. Den skal kunne vendes rundt uden besvær, men den må ikke være så tynd at man bare kan røre rundt. Tilføj evt. 50-100g rugmel, en håndfuld malede hørfrø, solsikkekerner eller hvad du synes. Nu tager du 300g af dejen fra og putter i en plasticbøtte med låg, drysser 1 tsk. salt over - din surdej til næste gang. Tag en 2½ liter brødform, smør den godt med olivenolie og fyld dejen i formen, glat med en dejskraber en spsk. olivenolie overfladen. Nu står brødet 6-7 timer, sættes på nederste rille i en kold ovn, der tændes på 200 grader. Det bager i 1 time og 35 min., sluk ovnen og lad det bare stå og få eftervarmen et kvarters tid. Tag brødet ud af formen, læg det på en rist en halv times tid, put det i en plasticpose og lad det køle helt af. Så er det blødt nok til at skære.
Ældre Sagen NU April 2011
39