Her er ni af de 11 præster, som er fra årgang 1968 i Rønde. Fra venstre er det Harald Nielsen, Niels Svendsen, Johannes Østerlund Nielsen, Dan Th. Sørensen , Hans Raun Iversen, Ejler Winkel, Poul Krabbe-Poulsen, Uffe Espelund Klausen og Gunnar Andreassen. Hans Erik Friis og Hans Vestergaard Jensen var forhindret i at stille op til fotografering.
sognene her efter årtusindskiftet. I vores prædikener bliver der ikke talt om klima eller kvindesag. Prædikenerne er ikke udpræget samfundskritiske, men ganske tekstbundne. Det betyder ikke, at hvert ord i Biblen skal sluges råt, men når vi prædiker over Jesu opstandelse, så er det for os en begivenhed, der virkelig er sket. Opstandelsen kan ikke bevises, men det kan bevises, at nogen troede på den. Ellers var der ingen kristendom,” forklarer han og tilføjer: ”Havde vi været en mere blandet flok, var prædikenerne sikkert blevet endnu mere forskellige. Men bogen viser alligevel noget om spændvidden i den danske folkekirke.”
Kernen i troen Lejlighedstalerne giver et indtryk af, hvor forskellige de situationer er, hvor en præst må være klar med ordets forkyndelse. Her er taler fra blandt andet en konfirmation, en tsunami-mindehøjtidelighed, begravelser, et guldbryllup, en missionærudsendelse, en præsteindsættelse og et bryllup. ”Vi er der, når folk har brug for kirken, men ikke kun ved de store, skelsættende begivenheder som bryllup eller begravelse. Husbesøg, samtaler og
” Vi lægger alle vægt på, at opstandelsen er en begivenhed, som har fundet sted. Ingen af os mener, at den kun skal opfattes symbolsk” Uffe Espelund Klausen konfirmandundervisning fylder også meget i en præsts hverdag,” fortæller Uffe Espelund Klausen. ”Nogle synes, at kirken kun har med død og begravelse at gøre, men det er
omvendt. I kirken er det livets ord, der lyder. Derfor bringer vi vore døde ind i kirken – for der lyder livets ord. Kernen i kristendommen er, at der altid er et håb. Også der, hvor vi ikke kan se det.”:
nu
april 2010
55