Stort potentiale for højtuddannede i små og mellemstore virksomheder

Page 1

Stort potentiale for højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Sammenfatning af Djøfs og Håndværksrådets undersøgelse december 2011

Ref. LMU/10.02.2012

Formålet med undersøgelsen Forskning har klart dokumenteret, at små og mellemstore virksomheder, der ansætter en højtuddannet, innoverer mere end tilsvarende virksomheder, der ikke har 1 ansat en højtuddannet. Andre undersøgelser påviser, at højtuddannede øger produktiviteten i virksomhederne og selv tjener deres løn ind og mere til. Virksomhe2 dens værditilvækst er fx på ca. 940.000 kr. om året for hver djøfer, der ansættes. Formålet med denne undersøgelse har derfor været at afdække potentialet for at ansætte flere højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Og i forlængelse heraf at målrette indsatsen for at matche højtuddannede med smv-ere. For at skabe større konkurrenceevne i virksomhederne, mere vækst i Danmark og samtidig nedbringe den høje ledighed blandt højtuddannede. Undersøgelsens hovedresultater Halvdelen af virksomhederne er positive over for at ansætte højtuddannede Næsten halvdelen af de spurgte virksomheder (47 pct.) er positive over for at an3 sætte en højtuddannet, og hver 10 virksomhed har allerede gjort det. Spørgsmålene lød: Kunne du forestille dig at ansætte en højtuddannet, har du allerede ansat en højtuddannet, kunne du måske forestille dig at ansætte en højtuddannet, hvis 4 der fulgte et løntilskud med. Svarene fordeler sig således : 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Ja

1

Ja, har allerede en højtuddannet ansat

Ja, hvis tilskud

Måske

Måske, hvis tilskud

Se: www.fi.dk/publikationer/2011/hoejtuddannede-i-virksomheder-avisindstik-april-2011/ innovationdanmark-net.pdf. 2 Se www.djoef.dk/vaekst 3 At være positiv betyder, at man har svaret ja eller måske til at overveje at ansætte en højtuddannet med eller uden tilskud - eller allerede har en højtuddannet ansat. 28 pct. af virksomhederne svarer, at det ikke er relevant i deres virksomhed, mens 17 pct. svarer nej til spørgsmålene. 4 Ved ikke-svarene er ikke medtaget her. Derfor giver en sammenlægning af søjlerne ikke 100 pct.


Industri og butik har ansat flest højtuddannede Der er flest højtuddannede ansat i industrivirksomhederne (19 pct.), og hver fjerde industrivirksomhed overvejer at ansætte højtuddannede. Dernæst følger lidt overraskende butiksområdet, mens bygge- og servicevirksomheder har færrest højtuddannede ansat. Men der er mange virksomheder både inden for byggeri og butik, der overvejer at ansætte højtuddannede hhv. 24 pct. og 18 pct. Og procentandelen stiger betragteligt, hvis virksomhederne får mulighed for at ansætte med løntilskud. Jo større virksomheden er, desto oftere har den allerede ansat en højtuddannet. I virksomhederne med over 50 ansatte har fx 64 pct. allerede en højtuddannet. Interessen for at ansætte højtuddannede findes i alle virksomhedsstørrelser, men vokser jo større virksomheden er, som figuren herunder viser: 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 1

2-4 Ja

5-9

10-19

20-49

Ja, jeg har allerede en højtuddannet ansat

50+

Måske

Midtjyske virksomheder ansætter flest højtuddannede Cirka 13 pct. af de midtjyske virksomheder har allerede ansat en højtuddannet. Hovedstaden rykker ind på andenpladsen med godt 12 pct.. Færrest er der i Nordjylland, hvor kun godt 5 pct. af virksomhederne har ansat en højtuddannet. Der er flest i hovedstaden, der overvejer at ansætte, og færrest på Sjælland. Men i hele landet svarer mere end 25 pct. af virksomhederne derudover, at de måske vil ansætte, hvis der er mulighed for at gøre det med løntilskud.

Potentiale for mange tusind nye job i smv’erne Håndværksrådet repræsenterer især små og mellemstore virksomheder inden for håndværk og mindre industri, og disse typer af virksomheder udgør 30 pct. af det samlede antal arbejdssteder i Danmark. Bare i dette segment kan jobpotentialet ud 5 fra undersøgelsens tal skønnes til at være minimum 7.000 nye job for højtuddannede.

5

Skønnet er baseret på, hvor mange virksomheder, der har svaret ja til, at de overvejer at ansætte en højtuddannet med eller uden tilskud (i procenter). 2


Laver man et skøn ud fra de virksomheder, der er positive over for muligheden for at ansætte en højtuddannet er potentialet i bedste fald 40.000 nye arbejdspladser på lang sigt. Dette tal skal tages med et gran salt, men det giver et signal om, at virksomhedernes nu i højere grad kan se fordelene ved at ansætte en højtuddannet. Det er både positivt og overraskende, at de små og mellemstore virksomheder i så stort omfang har fået øjnene op for potentialet ved at ansætte en højtuddannet. Og det er bemærkelsesværdigt, at interessen for at hyre stiger markant, hvis det er muligt at få et løntilskud til ansættelsen. Også blandt ganske små virksomheder.

Det har virksomhederne brug for Undersøgelsen kredser også ind, hvor virksomhederne især har brug for at blive styrket. Det var muligt at prioritere flere områder. Hovedresultaterne viste: •

At styrkelse af virksomhedens salg til nye og eksisterende kunder kommer ind på en klar førsteplads. 45 pct. af respondenterne krydser af her.

Udvikling af nye forretningsideer og strategier rammer andenpladsen med 42 pct. af respondenternes kryds. Herefter følger markedsføring (32 pct.), kommunikation (25 pct.), regnskab og økonomistyring (21 pct.), ledelse (21pct.), samt forbedre processer og forretningsgange (21pct.). Lavest prioriteret er logistik og lagerstyring (7 pct.).

Der er forskelle regionerne imellem. I Midtjylland prioriteres virksomhedernes salg højest. På Sjælland og i Nordjylland efterspørger virksomhederne især udvikling af nye forretningsidéer og strategier. Det er bemærkelsesværdigt, at de højest prioriterede områder rammer klart ind i højtuddannedes og især djøferes kompetencer. Om undersøgelsen Undersøgelsen er lavet som en del af Håndværksrådets konjunkturundersøgelse for 4. kvartal 2011. Den er baseret på et spørgeskema udsendt til knap 1600 virksomheder inden for byggeri, mindre industri, butikshåndværk, autoreparation og andre servicefag. 709 små og mellemstore virksomheder har svaret. Det giver en svarprocent på 44, hvilket er meget tilfredsstillende og langt højere end normalt for denne type undersøgelser.

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.