Agenda December 2016

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

December 2016 12. årgang nr. 8 REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Nu er det igen tid til julekager, julelys og julefrokoster. Det er blevet december, og det betyder, at årets sidste udgave af Agenda er på gaden.

På bedste julemandsfacon har vi fyldt bladet med en masse skriftlige julegaver. I denne måned har vi fokus på det, der venter de fleste af os efter studietiden: Erhvervslivet! Vi byder på interview med den succesfulde iværksætter og erhvervsmand Mads Peter Veiby, og præsenterer hans perspektiv på bl.a. SU, iværksætteri og nordjysk jantelov.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK TEKST // ANDREAS RYTTER MARIA LYKKE MØLLER MOUSING ALEXANDER KOKKEDAL CRISTINA ROXANA LAZAR CHARLOTTE ENGSIG SØRENSEN HERMON REZENE JEANNE WISLUND FOTO // MARIA LYKKE MØLLER MOUSING ANDREAS RYTTER JEANNE WISLUND KAALI KAROLUSSEN

Gå heller ikke glip af denne måneds kronik af iværksætter, forfatter og børshaj Lars Tvede, der fortæller om, hvordan den vestlige civilisation skal vinde fremtiden gennem innovation og kreativitet.

Vi kan ikke komme uden om, at det snart er jul, og det kan selvfølgelig også mærkes i Agenda. Få en opskrift på gode (og billige) pebernødder, og læs om hvordan dine internationale medstuderende fejrer jul i deres hjemlande.

Glædelig jul og godt nytår. Vi ses igen i februar!

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL ASTRID SKIBY ANDERSEN RIKKE SØNDERBY NIELSEN CHRISTINA NIELSEN

De bedste hilsner

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør

TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. JANUAR 2017

GÆSTESKRIBENTER // LARS TVEDE RASMUS KJÆR SLOT OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 16. JANUAR 2017

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

ALEXANDER KOKKEDAL

CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

JEANNE WISLUND HANSEN

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

KAALI M. KAROLUSSEN

ASTRID SKIBY ANDERSEN

ANDREAS RYTTER

CHARLOTTE ENGSIG SØRENSEN

CRISTINA ROXANA LAVAR

INDHOLD

DECEMBER ‘16

04

M A D S PE T E R VE IB Y INTERVIEW

10

E F T E R A AU – JOB OG KARRIERE

12

G Å S E N O G D E N S GYLD N E Æ G KRONIK

16

IN T E RN AT IO N A L C H RIST MA S JULETEMA

18

AASI - HÅNDBOLD I EN HAL

20

IVÆ RKS Æ TT E RE I A A LB O R G IVÆRKSÆTTERI

22

H OW M OB ILE T E C H N OLO GY I N F L U E N CE S O U R FACE -TO -FACE I N T E RACT I O N S T E CH N O LO GY

24

D E N DAG PE B E RN ØD D E N V I L L E H AV E S I T E GE T J U L E E V E N T Y R O P SK RI F T

26

UN IVE RS IT E T E TS FORS VA R E R E ST UDE N T E RSA M F UN DE T

28

ST UD IE M ILJ Ø ST UDE N T E RSA M F UN DE T

Interview -

Mads Peter Veiby

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL // FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

En onsdag eftermiddag i slutningen af september befinder vi os på Lauritzens Plads nede ved KMD-bygningen, hvis tvedelte kontur af gråsorte murstensfæstninger med fire-fem etagers skinnende glasværk imellem står i skarp kontrast til de skidenhvide og faldefærdige bygninger umiddelbart vest for. I alle andre verdensretninger er udsigten ellers fantastisk. Specielt over Limfjorden, som stedet ligger ud til.

Udover at huse Aalborg-afdelingen af den store it-virksomhed med de tre konsonanter har spilfirmaet SpilNu.dk lejet sig ind, så de har deres egen etage. Spilsitet blev lanceret i slutningen af 2011 af brødrene Anders og Jacob Christensen og så dagens hovedperson, iværksætter Mads Peter Veiby, der er 40 år og uddannet bankassistent med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse.

I år 2000 startede Veiby med Thomas Havemann et lignende foretagende op, Lotto24, som han arbejdede igennem med ved siden af sit lønnede job i Unibank (senere Nordea). I 2003 stiftede Veiby og Havemann mobilselskabet M1, der i 2009 blev opkøbt af Telmore, der er et datterselskab af TDC-koncernen.

For tiden har Veiby fået meget omtale i medierne for sit nye boligprojekt Gug Alper, hvor han ved køb og udstykning af jordlodder i Aalborg-bydelen Gug har sat gang i et større byggeri, der skal munde ud i 35 nye boliger og en særegen bygning til hans egen familie, nemlig den i folkemunde døbte Villa Gug, der er tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels.

Kameramanden og jeg bevæger os inden for og finder den rigtige elevator – altså den man ikke skal bruge et særligt kort for at benytte – og banker på døren til CEGO’s kontorer, hvor SpilNu.dk hører til. Vi bydes velkommen af en frisk og fyrig, rask og rørig Veiby, der beder os tage plads, indtil han har afsluttet sine drøftelser med to andre herrer.

Efter en stund vender han stærkt igen, og interviewet kan så småt begynde.

Du har før udtalt, at du går meget op i vores uddannelsesog SU-system. Hvilken betydning har systemet spillet for dig?

– Det har spillet den rolle, at jeg selv har modtaget SU. Jeg mener at have modtaget det både som hjemmeboende og i høj grad som udeboende. Jeg er opvokset alene med min mor og min storebror. At jeg blev 18 år betød, at hun stoppede med at modtage børnepenge, men det betød ikke, at jeg stoppede med at spise og med at bruge tøj og varmt vand. Hun stod stadigvæk med udgifterne, og vi havde ikke særlig mange penge.

Der synes jeg faktisk, det er helt fair, at man giver noget SU til hjemmeboende.

Man kan ikke tage for givet, at alle studerende har to velpolstrede forældre, og kalde det cafépenge. Det, synes jeg, er en smule arrogant.

“At jeg blev 18 år betød, at hun stoppede med at modtage børnepenge, men det betød ikke, at jeg stoppede med at spise og med at bruge tøj og varmt vand.”

Hvor går grænsen mellem, hvad man skal få hjælp til, og hvad man skal kunne klare selv?

– Det er et abstrakt spørgsmål, men i hensyn til uddannelse er jeg stadigvæk tilhænger af, at vi har fri uddannelse i Danmark. Jeg synes, det er forkert, at man ligesom i det amerikanske system enten kan betale sig til en universitetsuddannelse, eller at man skal fortjene sig til den via noget sport. Dermed ikke sagt at man ikke skal stille krav, for jeg synes også nogle gange, at kravene til at komme ind på en uddannelse er for nemme. Hvor man egentlig afgør adgangskravet mere efter, hvor populært det er, end efter hvor svært det er. Det tror jeg egentlig er med til at sænke niveauet, og det synes jeg er en fejl. december 2016 // agenda

5

INTERVIEW

Hvilke ting burde man ikke have hjælp til, hvis man tager en uddannelse?

– Hvis det nu for eksempel er, at man har svært ved at følge med i undervisningen, så synes jeg ikke, at man skal have hjælp til at blive nurset igennem en universitetsuddannelse. Så må man ligesom gøre op med sig selv, at det at gå på universitetet er et selvstudie, hvor man får noget undervisning, som er meget anderledes end gymnasiet, hvor man har en lærer til at gå og nurse en, og hvor det her i høj grad er auditorieforelæsninger.

Så der synes jeg ikke, at man skal have hjælp, hvis man har det behov for at blive sendt igennem en universitetsuddannelse. Så er det måske bedre, at man finder på noget andet at lave, og det kan jo være lige så godt.

Du har før hentydet til, at med vores fokus på uddannelse går vi glip af, at nogen går ind i en produktion og opdager en ny måde at gøre tingene på. Hvor meget vægt bør man lægge i at få en uddannelse?

– Jeg tror også, at man kan uddanne sig selv til for meget. Jeg vil være ærlig og sige, at vi har nogle poster besat i vores virksomhed, hvor jeg egentlig vil mene, at dem, der bestrider dem, er overuddannede. Det er nærmest blevet kutyme, at man har en universitetsuddannelse i dag, før man får et kontorjob. Det synes jeg ikke nødvendigvis er rigtigt. Så har man også et sjovt – synes jeg godt, jeg kan være lidt fræk at sige – uddannelsessnobberi i Danmark, hvor man skal uddanne sig og have en kandidat inden for et eller andet, ellers er det ikke godt nok til et selskab. Det vil jeg egentlig gerne gøre op med, for vi har i lige så høj grad brug for håndværkerprincippet.

Folk, der arbejder på fabrik, kan være lige så rutinerede og motiverede som alle mulige andre. De har måske bare ikke interesse for deres job. Så bruger de måske mere deres energi i fritiden. De samler veteranbiler – et eller andet.

Dernæst må vi bare forholde os til, at vi er forskellige som mennesker, og vi kan altså ikke alle sammen være læger og ingeniører. Vi har behov for alle typer, og der synes jeg, vi op gennem 90’erne og 00’erne virkelig bare har sat turbo på og sagt, at næsten alle skal gå på universitetet. Det synes jeg ikke nødvendigvis, at de skal.

kameramand, så er mulighederne der. Det synes jeg egentlig efterhånden, der har været så mange eksempler på.

Mange it-iværksættere og unge iværksættere er med til at sparke døren indenfor. It behøver det ikke engang at være. Johan Bülow [grundlægger af Lakrids by Johan Bülow] også, som laver noget ekstremt gammeldags. Han er bare pissegod til det og er ikke bleg for at sige, at han er god til og har succes med det, han laver.

Det, synes jeg, er fedt, at man ligesom er med til at aflive den myte og sige, at alle kan gøre det, og han kommer også af ingenting. Han kommer i hvert fald ikke ud fra en adelig, gammel, rig familie. Han startede for få midler.

Dit iværksætteri begyndte i år 2000, hvor du sammen med en partner stiftede spilfirmaet Lotto24, mens du stadigvæk havde dit job som bankassistent. Hvilke udfordringer var der i de første år?

– Der var mange. For det første vidste jeg ikke noget omkring at drive egen virksomhed, så der var en masse små, praktiske udfordringer – om hvordan man indberetter moms og alt det der.

Derudover var der også den udfordring, at vi ikke havde så meget kapital. Det gjorde, at der hver måned skulle tjenes penge til, at vi bare kunne få løn. Hvis ikke jeg kunne få løn, kunne jeg ikke blive boende i min lejlighed, og så ville min daværende kæreste, som nu er min kone, blive sur. Så det var en kamp med tiden.

Hele tiden. Og egentlig en fantastisk periode at tænke tilbage på, hvor jeg synes, at man virkelig lærer meget - også at sætte pris på penge og at leve på små midler, og hvor man også lærer, hvor meget man kan opnå på lidt, som jeg bilder mig selv ind, at jeg stadigvæk godt kan, hvis det skulle komme dertil.

Du var i programmet ”De røde på udebane”, der kørte i marts 2016. I forbindelse med det sagde du, at du ville afmystificere fejlopfattelser om det at være rig. Hvilke fejlopfattelser kunne det være?

– Jeg forventer ikke på nogen måde, at folk taler anderledes til mig, fordi jeg er rig, og det er der lidt nogen, der tror, at man skal. Mange har også en opfattelse af, at det at være rig ligesom er en race for sig. At det er noget, nogen er. Men det er det ikke. Det er egentlig alle forundt. Det handler bare om, at man får en eller anden idé, og man så knokler med det, man laver. Uanset om det er som advokat eller

6

agenda // december 2016

“Det er nærmest blevet kutyme, at man har en universitetsuddannelse i dag, før man får et kontorjob. Det synes jeg ikke nødvendigvis er rigtigt.”

Skråen

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

Nordkraft Aalborg

DECEMBER

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!

02 PETER & DE ANDRE KOPIER 03 McGUINESS & LØVER 07 HATTEN RUNDT 08 KIM LARSEN Udsolgt 09 STEVE-O JACK-ASS 10 PRETTY MAIDS 15 NORDKRAFT BIG BAND 16 LED ZEPPELIN JAM 17 ROCKMASKINEN 27 KIM LARSEN Udsolgt 29 FOLKEKLUBBEN Extra

 24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

JANUAR

12 LINDA P Normal Extra 13 VINTERMETAL 14 WRESTLING 20 PLIGTEN KALDER 21 BOWIE en hyldestkoncert

STEEN JØRGENSEN, KIRA SKOV, DICTE, ALLAN VEGENFELDT, BJØRN FJÆSTAD, CLAUS HEMPLER, FREDERIK VEDERSØE, STEFFEN WESTMARK, BAAL 24 COMEDY NITE JESPER JUHL, KASPER GROSS & MARK LE FEVRE

FEBRUAR

02 MEN’S ROOM 3

THOMAS HARTMANN & TORBEN CHRIS

03 BRYAN ADAMS TRIBUTE 04 SOULFUNCTIONC 07 COAST 08 SOFIE HAGEN 09 CLEMENS Guests: JOKEREN,

25 OYSTERBAND 26-28 NORTHERN WINTERBEAT

www.northernwinterbeat.dk

31 LOTTE HEISE

ATAF, L:RON:HARALD, BLÆS BUKKE, MORTEN H, DJ TYPHOON, PHASE 5

10 SANNE SØNDERGAARD 11 JETTE TORP “HALVVEJS” 11 MICK ØGENDAHL “Fest” 16 JONAH BLACKSMITH

17 BACK IN BLACK 18 DJÂMES BRAUN 19 ROSA & RØDDERNE 22+23 NIELS HAUSGAARD

MARTS Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

02 PHLAKE 10 LOVE SHOP 11 RASMUS WALTER

Forsalg: www.billetlugen.dk

INTERVIEW

Du søgte på et tidspunkt om et kontor i forskerparken NOVI, da du ville udvikle Lotto24. Det fik du afslag på. Hvad var deres begrundelse?

– Jeg tror, begrundelsen for deres side var, at man ønskede, det skulle være knyttet lidt op til universitetet, og der skulle ligesom være noget forskning involveret i det. Hvis man ”bare” sad og administrerede et website, så var det ikke det rette sted at være. På det tidspunkt var det lidt træls for os, for vi ville gerne have været derude og fået et netværk og nogen, der måske kunne programmere.

Der var ikke så mange kontormiljøer på det tidspunkt. I dag er der masser af andre tilbud. Så det var træls. Så måtte vi finde på noget nyt.

Ville du kalde projektet, du arbejdede med, for innovativt?

– Jeg tror sagtens, du kan argumentere for, at det var innovativt. For det var ikke set før i Danmark, og vi gjorde nogle ting ret anderledes. Men jeg tror også i al fairness, at der er stor forskel på at være opfinder og så at være innovativ, og jeg har i retfærdighed aldrig opfundet noget. Jeg tror, man gerne ville opnå, at man kunne få sig en patentfabrik ude på NOVI. Det tror jeg, man er gået lidt væk fra og siger, at nu vil man egentlig gerne bare have innovation.

Prøv også at kigge på en virksomhed som Facebook. Hvad har de opfundet? De har faktisk ikke opfundet en skid. De har sådan set bare taget MySpace og gjort det meget mere lækkert, og det har de fået kæmpe succes med, og det er blevet en af verdens største virksomheder. Det er innovation. Så det synes jeg godt, man kunne kalde det. Det var en ny måde at spille på, og det var også en ny måde at vise reklamer på for datidens type virksomheder.

Var du lige begyndt med dit iværksætteri på det tidspunkt, hvor du søgte om et kontor?

Jeg vil gerne høre om byggeriet Gug Alper. Vil du fortælle mig lidt om projektet?

– Projektet startede i sin enkelthed med, jeg var med i et tv-program, der hedder ”Felix jagter vejen til succes” med Felix Smith, og der snakkede vi lidt frem og tilbage, hvor jeg var sammen med ham i tre dage.

På et tidspunkt nævner jeg, at jeg gad helt vildt godt have Bjarke Ingels til at tegne et hus for mig, men jeg kunne ikke få mig til at spørge. Så siger Felix, ”Jeg skal til New York næste uge sammen med Bjarke i tre dage og lave programmet, ligesom jeg har lavet med dig, og jeg spørger ham.”

Så siger jeg, ”Nej, det skal du ikke.” Men så siger han, ”Jo, det gør jeg sgu Mads.”

Der går så tre dage, hvor Bjarke så ringer og siger, ”Jeg har fået dit nummer af Felix. Jeg skal tegne dit hus?” Så siger jeg okay. Jeg mødtes så med ham. Han besøgte mig i Aalborg. Vi går en tur over på marken, og så går vi egentlig i gang med det, og jeg får købt et jordstykke af en landmand, der hedder Holger, og så går det slag i slag.

Det er kæmpestort. Det er 12 hektar eller sådan noget. Det er helt vildt stort, og jeg skal jo ikke bare bruge grunden til mig selv, så vi laver sådan en udstykning.

Bjarke Ingels lægger stregerne til, hvor han mener, at husene skal være placeret for at få det mest mulige ud af området som helhed, og det går vi så i gang med, og det er færdigt nu. Nu er vi ved at få detailplanlagt vejen og så videre.

Det har været meget omdiskuteret i Aalborg, primært fordi – vil jeg være lidt fræk at sige – at to naboer er sure, men det er jo ikke helt forkert, hvis jeg siger det. De her offentlige høringer har også afsløret, at flere skriver ind og siger, at de gerne vil have det, end skriver ind og siger, at de er sure. Sådan er det, når du bygger noget. Hvis naboerne skal bygge til, er der også nogen, som synes, det er fantastisk, og nogen, som synes, det er knapt så fantastisk.

– Hjemmesiden var oppe at køre. Vi havde nogle kunder og tjente lidt penge, så det var sådan i den spæde start. Jeg havde måske været i gang i en seks måneders tid. Men jeg har så også lært siden, at der er mange måder at sige ting på, og det kan da godt ske, at jeg måske var for meget bonderøv, da jeg fortalte lige ud af posen omkring, hvad vi lavede.

Jeg var ude og være dommer i en konkurrence, hvor der var et meget sjovt eksempel. Nogen havde faktisk opfundet noget rigtig smart: 3D-teknologi til hvordan man kunne aktivere ældre mennesker, og så kommer de og siger, at de gerne vil sælge en app. Så siger jeg, ”Nej, I vil ikke sælge en app. Det, I vil sælge, er en virtuel løsning, der gør, at ældre mennesker kan motionere mere og få mere velvære, og så leverer I det via en app. Der er stor forskel.”

Så det kan godt ske, at jeg måske også dengang var typen, der ville sige, at det bare er sådan en hjemmeside. Så no hard feelings.

“Jeg tror, det er et hus, hvor man enten elsker eller hader det. Vi er dem, der elsker det.”

8

agenda // december 2016

Rute 980 Så har vi fået lavet det her spændende, runde hus. Jeg tror, det er et hus, hvor man enten elsker eller hader det. Vi er dem, der elsker det. Og det er virkelig blevet omtalt meget i hele verden og næsten på alle arkitektursites. Det er næsten ikke engang blevet projekteret færdigt endnu eller opført. Det er faktisk den mest omtalte bygning i Aalborg. Det hænger så også sammen med, at den har været nævnt i nogle store, amerikanske designsites, og den har været i tyske Autobild, som læses af 10-20 millioner mennesker. Så det er lidt sjovt.

Også nogle gange lidt belastende.

Hvilken effekt tror du, det vil have i forhold til at trække andre formuende mennesker til området?

– Man kan sige om grundene til salg, at de første er solgt væsentligt dyrere, end jeg havde regnet med. Noget af det har selvfølgelig at gøre med, at naturen er lidt bedre og renten lav. Men selvfølgelig har det også noget at sige, at huset, man bygger, er så dyrt. Sådan tror jeg, det er på alle veje. Hvis du bor på en villavej, og der så kommer en og bygger et smukt, flot og dyrt hus, så smitter det også lidt af på naboerne. Det trækker dem lidt op. På samme måde som at hvis man bor på en villavej, hvor der er et hus, hvor vedkommende bare har en losseplads i baghaven, så trækker det ned for værdien på dit hus.

Jeg har ikke gjort det som en drøm om at bosætte mig sammen med andre rige mennesker, for at vi kan sidde og drikke bourgogne sammen om tirsdagen. Men jeg tror, det er en helt naturlig effekt, at man gør det. Det kender man fra alt, også fra folkeskolen. Når den første 8-årige får en iPhone, så begynder resten også at vil have en, og så stiger hele bestanden af smartphones i klassen.

Hvornår forventes det at være færdigt?

– Vejen bliver færdig til foråret. Der er den helt færdig med lamper og så videre. Så skal vi have udmatrikuleret grundene. Jeg tror, at hvis vi er rigtigt mega heldige og dygtige, så kan vi flytte ind til jul ´17, og ellers bliver det foråret ´18.

Frederikshavn - Esbjerg I samarbejde med

Frederikshavn Sæby

Rabat på t kontantbille

e i blå zviosnn g in

Aalborg

mod fore af rejsekort

Binderup Viborg Karup Herning

Studenterrabat Grindsted

Esbjerg Lufthavn

Esbjerg

25 %

i gul zone

Hvordan regner du med, at folk vil modtage det endelige resultat?

– Helt ærlig er jeg ligeglad. Det er vores hus. Det vigtige er, hvordan min kone og jeg modtager resultatet. Om folk så kan lide det eller ej, det må de rode med dem selv om. Det er ikke et offentligt projekt.

Det er en privat bolig. Det skal man også huske.

$%. ,)'% ,).)%

www.expressbus.dk

JOB OG KARRIERE

Efter AAU – Job og karriere TEKST HERMON REZENE

Nå , men hvad skal du så arbejde med efter studiet? Dette er naturligvis det mest obligatoriske og stillede spørgsmål, man får, når man er studerende på en videregående uddannelse. Et spørgsmål man forhåbentligt også stiller sig selv, før man starter på et universitet, og et spørgsmål man bliver ved med at stille sig selv under studietiden: For man kan under sin studietid ændre holdninger, perspektiver og værdier og dermed også hvilket job, man ønsker sig. Spørgsmålet om, hvilket job ens uddannelse fører til, er blevet et mere aktuelt og presserende emne den seneste tid. Regeringen og mange andre partier snakker om, at man ’skal vælge uddannelser, som fører til jobs’, noget som er uendeligt meget nemmere sagt end gjort. Skal man fravælge sin drømmeuddannelse for at behage den aktuelle politiske situation? Skal man fravælge sin drømmeuddannelse, fordi man i sidste ende godt kan se, at det bliver svært at finde et job? Skal jeg blive forsikringsmatematiker fordi, at der er mange penge at tjene i sidste ende? Ifølge Aalborg U niversitets egne nøgletal for dimitterende kan man også se, at der er en støt stigning i folk, som får sig en bachelor og kandidat. I 2011 var der 315 humanistiske kandidatdimittender , og det tal var steget til 764 i 2015. Tallene for de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige var henholdsvis 437 og 615, som begge fra 2011 til 2015 var steget til henholdsvis 759 og 966 (http://www.aau.dk/ om-aau/aau-i-tal/studerende/dimittender/). Er der jobs til denne stigende gruppe af mennesker, som tager sig en lang videregående uddannelse? Den stigende kurve for folk, som får sig en kandidat på AAU, skyldes ikke kun, at flere tager sig en kandidat, men også det faktum, at flere ikke kun prioriterer København som deres primære studieby , heldigvis. For at give et mere jordnært billede af uddannelse vs. jobsituationen , har vi på Agenda opsøgt nogle af dimittenderne for at høre, hvilke jobs de havde under studietiden, både frivilligt og lønnet, og hvilke de er endt med at få efterfølgende.

Navn & alder: Signe Guldhammer Lystbæk, 28 år Hvilken bachelor og eventuel kandidat har du læst?

Bachelor i Historie med tilvalgsfag i Filosofi, kandidat i Anvendt Filosofi Havde du et frivilligt arbejde under din studietid?

Jeg havde mange! Jeg var meget aktiv i Studentersamfundet (er også med i deres Hall of Fame) herunder studenterpolitik, fester, sport og intro til nye studerende.

Havde du et studiejob under din studietid?

Ja, jeg arbejdede i UniFitness og underviste bl.a. i yoga og boldtræning. Derudover var jeg ansat som student brandmanager for Vitamin Well i Nordjylland og underviste i AAU on Demand. Jeg havde løbende også småjobs ved universitetet som f.eks. tutorkoordinator.

10

agenda // december 2016

Har der været en sammenhæng mellem dit praktiksted under din studietid, og det job du er endt med at få?

Ja og nej – jeg var i praktik i en virksomhed, der arbejder med CSR og netværk, hvor jeg primært sad med kommunikations- og analyseopgaver. Mit første job efter uddannelse var ved et kommunikationsbureau, hvor jeg arbejdede med… kommunikation og analyse! Dog på et noget bredere område.

Hvilket job har du fået, og hvor længe har du været beskæftiget?

Jeg blev færdig slut januar 2014 og begyndte mit første arbejde d. 1. maj 2014 (i virksomhedspraktik, der endte med ansættelse). I februar 2016 startede jeg mit nye job som etisk konsulent for Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark, hvor jeg både sidder med HR og kommunikationsopgaver samt varetager etisk arbejde.

Navn & alder: Mattæus Omidvar, 26 år Hvilken bachelor og eventuel kandidat har du læst?

Bachelor: BaIT (Bachelor i IT). Kandidat: Cand.IT i It-ledelse.

Havde du et frivilligt arbejde under din studietid?

Gennem min studietid havde jeg to frivillige jobs. AAU tager imod rigtig mange nye studerende hvert år, hvilket øger konkurrencen omkring de studiejobs, der er.

Modsat Aarhus og specielt København, så hænger studiejobs ikke på træerne i Aalborg, desværre. Da erhvervserfaring er kritisk for at øge sine jobchancer efter uddannelsen, må man tænke i andre baner.

Derfor begyndte jeg at undersøge muligheden for noget studierelevant frivilligt arbejde. I starten af min kandidat fik jeg jobbet som it- underviser for seniorer i Storvorde, som jeg beholdt , indtil jeg d imitterede. Det var en gylden mulighed for mig, hvor jeg kunne udvikle mine kompetencer omkring det at undervise , forklare, og udtrykke it på en måde, som var forståelig for et kritisk publikum. Samme år blev jeg også formand på frivillig basis for fodboldafdelingen Aalborg Studenternes IF. Dette job tog jeg for at få mere fokus på ledelsesaspektet af min uddannelse. Mere svært var det at få erfaring omkring it-projektledelse, da disse jobs ofte kræver en del erfaring. Derfor måtte jeg forsøge selv at ”skabe” jobbet. Da jeg gennem min tid som formand for fodbold gentagne gange oplevede udfordringer ved ikke at have ét medie at kommunikere igennem, satte jeg mig for at forsøge at få implementeret en i t-løsning, som kunne strømline vores kommunikation og mindske vores udfordringer. På en 3 måneders tid lykkedes det os i klubben at få

implementeret en ny web-løsning, som fortsat bliver brugt i dag. På den måde fik jeg også erfaring omkring det at lede et i t-projekt.

Jeg ved, at disse frivillige har haft en stor andel i, at jeg står med job i dag. Derfor anser jeg frivillige jobs som mindst lige så værdifulde som betalte studiejobs.

Havde du et studiejob under din studietid?

Mine frivillige jobs anser jeg som studiejobs, da de var yderst relevante for min uddannelse, men der var selvfølgelig ingen løn involveret.

Har der været en sammenhæng mellem dit praktiksted under din studietid, og det job du er endt med at få?

Min uddannelse var én af de få uddannelser, der ikke tilbød et konkret praktiksemester. Dog var min uddannelse meget praktisk anlagt med virksomhedsprojekter hvert semester. Specielt ét semester havde vi et tæt virksomhedssamarbejde.

Opgaven på det semester havde en meget tæt sammenhæng med det job, jeg har i dag.

Hvilket job har du fået, og hvor længe har du været beskæftiget?

Efter studiet fik jeg en graduate stilling som forretningskonsulent hos Columbus Denmark, som implementerer ERP- løsninger for mellemstore og store danske og internationale virksomheder . Jeg har nu været i gang i lidt over 1 år og er færdig med mit graduateforløb og er nu fuldtidsansat.

Navn & alder: Niels-Christian Eklund, 33 år Hvilken bachelor og eventuel kandidat har du læst?

Bachelor: fra UCN i Aalborg, PBA: International Marketing og Handel. Derudover har jeg taget kandidaten ”Culture, Co mmunication & Globalisation” med retningslinjen: Culture & Consumption” Havde du et frivilligt arbejde under din studietid?

Nej det havde jeg ikke.

Havde du et studiejob under din studietid?

Jeg har arbejdet i Netto i 12 år, så det var mit studiejob under uddannelse.

Har der været en sammenhæng mellem dit praktiksted under din studietid, og det job du er endt med at få?

Nej det kan man ikke rigtig sige, og så måske alligevel: Under bacheloren var jeg i praktik i en logistikafdeling hos Dansk Supermarked i Årslev. Hvilket ikke er noget, jeg beskæftiger mig med mere.

Derudover var jeg i praktik i Hadsund hos en virksomhed, der hed TiC Technology, hvor jeg sad i en økonomiafdeling, som heller ikke viste sig at være relevant til, hvad jeg laver i dag.

MEN, jeg var også i praktik hos Aalborg Engineering, hvor jeg sad i en marketingafdeling , hvor jeg i dag trækker på nogle af de erfaringer, jeg fik der.

På kandidaten valgte jeg ikke at tage i praktik eller rejse til et udenlandsk u niversitet (hvilket var en tilbudt mulighed) og tog i stedet en anden k andidat oveni, som var ”International Business”.

Hvilket job har du fået, og hvor længe har du været beskæftiget?

Det job i dag er kommet på baggrund af en 2 måneders gratis praktik efter uddannelse, hvor jeg beskæftigede mig med marketing: CMS/photoshop/ADWORDS/ Google analytics/3D programmering/udarbejdelse af brochurer osv.

Derefter blev jeg ansat i løntilskud 6 måneder, hvor jeg langsomt blev kørt ind over salg.

I dag er jeg fuldtidsansat og ansvarlig i salgsafdelingen. Alt i alt har jeg været ansat i et år.

december 2016 // agenda

11

KRONIK

Gåsen og dens gyldne Æg Tidligere på året udgav jeg en bog med titlen Gåsen med de Gyldne Æg. Bogen handler om Liberalisme, men uden at argumentere for, at liberalisme er den eneste saliggørende samfundsanskuelse – der er situationer, hvor jeg mener, at konservatisme og kollektivisme er mere effektive.

Men jo, jeg er selv mest liberal, og selv for folk, der ikke opfatter sig selv som liberale mener jeg, det er et tankesæt, man bør kende på samme måde som at folk, der ikke kan lide naturen, bør kende lidt til dens mekanisme alligevel.

TEKST LARS TVEDE

Det skønne spontane Apropos natur: Er det ikke interessant, at denne har skabt millioner af arter, uden at der var central styring? At den har skabt giraffer, kolibrier, skove og enge? Jo, det er det vel, og en af de liberale grundtanker er, at hvis noget skal være helt forunderligt, kan det ikke topstyres; det er simpelthen for indviklet til at planlægge.

Selv noget så tilsyneladende enkelt som en bakterie rummer måske 150 millioner atomer ordnet på en meget speciel måde, men alligevel kan den dele sig i to på 15 minutter. En kolibri rummer trilliarder atomer men kan dele sig i mange kolibrier.

Sådanne fænomener, det helt sublime, kan ikke planlægges.

Man kan heller ikke centralt planlægge noget som en markedsøkonomi. Alene det spanske modehus Zara introducerer ca. 20.000 nye designs hvert år, Amazon.com i USA markedsfører over 320 millioner forskellige varer, og der oprettes 50.000 nye Internet blogs hver dag. Sovjetunionen havde en relativt simpel økonomi med meget få valgmuligheder, men alligevel var der faktisk 24 millioner produkter. Centralkomiteen kendte imidlertid kun ca. 200.000 af disse og lagde kun planer for 2.000. De sad altså på deres høje piedestaler fjernt fra virkelighedens vildnis og lavede fuldstændigt verdensfjerne planer for en stiliseret verden. Resultatet var elendige produkter, manglende innovation, konstante flaskehalse, ubalancer og time-lange køer, ligesom folk i desperation udviklede en sort økonomi med ca.

80 parallelle betalingssystemer bestående af bl.a. vodka, kuglelejer, motorolie og traktordæk.

Så liberale mener, at spontanitet og decentralisering er meget værdifuldt. I øvrigt ikke kun af de ovennævnte praktiske årsager, men også fordi de mener, at decentralisering udvikler en god kultur. I decentrale samfund forstår folk, at deres beslutninger har direkte konsekvenser for dem selv og folk umiddelbart omkring dem, og den erkendelse skaber samarbejdsvilje og ansvarlighed. Fjerner man omvendt ansvaret fra individ og nærsamfund, føler folk afmagt og bliver uansvarlige og uhæderlige. Der er også en tredje effekt: Vi ved, at innovation trives langt bedst ved en kombination af mange små enheder, der er forbundet i netværk.

Derfor virker topstyring dræbende på innovation, hvorimod decentralisering og retten til spontanitet fremmer det. Pointen i dette er, at vi skal hylde spontanitet, frivillighed, decentralisering og åbne netværk, hvorfor vi omvendt skal minimere metodestyring, tvang, centralisering og protektionisme.

12

agenda // december 2016

Ideer; ikke ressourcer De første civilisationer opstod for ca. 8.000 år siden, og siden har der været omkring 200 imperier. Det er jo mange, men de er alle forsvundet. Hvorfor forsvandt de? Egentlig skulle man vel tro, at et imperium ville bruge sin overmagt til at opsluge alt omkring dem, skulle man ikke?

Forfattere såsom Jared Diamond forsøgte at forklare forskelle i civilisationers succes med forskelle i den oprindelige tilstedeværelse af nyttige dyre- og plantearter og deres sammenbrud med forureningsproblemer og ressourcemangel. Disse teorier bragte imidlertid ingen forklaring på, Kina og Mellemøsten var foran Vesteuropa, før de faldt katastrofalt bagud, eller eksempelvis på hvorfor det ressourceløse Hong Kong i 1980 var 17 gange rigere end det mere ressourcestærke Kina. Ej heller forklarede de, hvorfor ressourceparadiset Argentina, som i 1900 var verdens 12. rigeste nation, senere faldt langt tilbage, endsige hvorfor det endnu større ressourceparadis Venezuela, der i 1950 var verdens fjerde rigeste land, i 2015 var droppet til nummer 73 med hastigt faldende tendens.

Liberale tenderer til at betone nogle helt andre forklaringer på velstand: Forskelle i kreativitet. I praksis har den naturlige forekomst af de kreative englændere eksempelvis været vigtigere end den naturlige forekomst af eksempelvis frodige enge, ligesom indførsel af frihandel var vigtigere end indførsel af får, og at forekomst af både vigtigere end forekomst af byg. De mest kreative nationer formåede at omdanne naturen omkring sig til nyttige ressourcer samtidig med, at de fandt metoder til at løse de uundgåelige forureningsproblemer. De mindre kreative magtede ikke dette.

Hvilke samfund har været mest kreative? Det er typisk dem, der havde gode muligheder for at drive samhandel over hav og floder samt – i det mindste de sidste 600 år – de samfund, såsom Vesteuropa, USA, Canada, Australien og New Zealand, der havde tilstedeværelse af Vesteuropæere og herunder ikke mindst angelsaksere – primært folk fra det nuværende England, Tyskland, Holland og Skandinavien. Disse er racemæssigt blandede folk, og det lyder usandsynligt, at deres gener skulle have noget særligt med deres succes at gøre, når man betænker, at de for 1000 år siden var blandt verdens tilbagestående områder.

Men deres ideer forklarer en hel del. Vesteuropæere begyndte i flere omgange gennem de seneste 2000 år at bygge på ældre græske ideer om frihed, demokrati, individualisme, objektivitet og rationalisme, og det var disse ideer, der først gjorde Vesteuropa rigt, og som derefter spredte sig til områder med vestlige indvandre-

3 fede dage med koncerter pĂĽ Studenterhuset, SkrĂĽen, Huset, Platform4, Budolfihus, Springeren ... www.winterbeat.dk

KRONIK

- Bor i Zug, Schweiz - Uddannet som mejeriingeniør og HD i udenrigshandel - Medstifter af ca. 10 virksomheder inden for IT, ejendomme og finans - Forfatter til 14 bøger, herunder bl.a. de meget anmelderroste ”Det Kreative Samfund”, ”Kriser, Krak og Kaviar”, ”Børshandlens psykologi” og ”Gåsen med de Gyldne Æg.” re, og over de seneste årtier tillige til bl.a. Japan, Sydkorea og Kina. Disse ideer er primært liberale, og de slog igennem, fordi en stor del af Vesteuropa igennem mange århundrede var ekstremt decentralt, ligesom antikkens Grækenland var det, da det havde sin meget kreative periode.

Så det er kreativitet og innovation, det drejer sig om; ikke ressourcer, og samfund kollapser næsten aldrig, fordi de løber tør for ressourcer, men derimod fordi de ikke kommer videre fra at være råvarebaserede til at være effektivitets- og derefter innovationsbaserede. Når de bryder sammen, er det således fordi, de har kvalt deres kreativitet med centralisering, overinstitutionalisering og brandbeskatning samt via destruktive filosofier såsom protektionisme og selvforsyning, censur, handelshindringer og religiøs fundamentalisme eller grundet mere aktuelle fænomener såsom postmodernisme, identitetspolitik, krænkelseskultur, ressourcehysteri og nulvækstideologi.

Manglende virkelyst og kreativitet fører til en mentalitet, hvor den enes gevinst grundet den ønskede eller faktiske nulvækst logisk må ses som den andens tab, hvorfor pessimisme, intriger og misundelse breder sig i statiske samfund.

Folks forskellighed En af liberalisternes kongstanker er, at forskellighed skal respekteres, hvorfor staten ikke skal forfølge store, moralske mål, med mindre disse har helt massiv opbakning og i øvrigt ikke kan forfølges decentralt eller individuelt i stedet. Derudover skal man decentralisere, så folk kan stemme med fødderne og bo i det nærsamfund, der passede bedst til deres personlighed. Et liberalt samfund skal give plads til marxistiske enklaver. Et marxistisk vil derimod aldrig give plads til liberale enklaver. Folk, der søger sådanne, er i marxisters øjne ”stukket af”, og det accepteres ikke.

Liberale beskyldes ofte for at hylde egoisme, men disse beskyldninger er typisk totalt misforståede. For det første siger liberale, at et vist mål af egoisme er nødvendigt for at have et effektivt og innovativt marked – alternativet er nemlig nepotisme og manglende konkurrencepres. For det andet mener liberale, at det er mere egoistisk at stemme sig til andre menneskers penge, end det er at tjene sine egne penge og derefter ønske selv at disponere over disse.

14

agenda // december 2016

Det institutionaliserede drama I min bog behandler jeg Karpmans såkaldte ”dramatriangel”, dvs. det blandt psykologer velkendte fænomen, at folk tenderer til at selvorganisere i tre roller, nemlig hhv. ”krænker”, ”offer” og ”redder”. Dette meget udbredte men destruktive fænomen, mener jeg er blevet institutionaliseret jævnligt gennem historien.

Eksempelvis har religioner udpeget sine repræsentanter såsom imamer eller præster som reddere og opdelt befolkningen i ofre og krænkere. I moderne, sekulære samfund identificerer stadigt flere sig med offerrollen, hvorefter de sammen med deres reddere (politikere, socialarbejdere, osv.) fantaserer om krænkere, for uden disse bliver deres spil pinligt. Disse udpegede skurke bliver ofte vestlig civilisation som sådan, markedsøkonomi eller specifikke grupper af erhvervsfolk, der via deres skatter tvinges til at finansiere netop den Karpmankultur, der altså rammer dem selv.

Det politiske spekter Kollektivisterne ser efter min opfattelse mest verden som en kage, der skal fordeles, og som vil blive spist op, hvorfor de er stærke tilhængere af tvangsmæssig omfordeling. Liberale tænker mere på det som et bageri, hvor man på sigt får færre kager, hvis man anskuer bageren som en Krænker og derefter plyndrer ham, men flere, hvis man skaber incitamenter for at lave flere bagerier. Ifølge liberale er vejen til et bedre socialt samfund derfor ikke at stemme sig til hinandens penge, men derimod at skabe stærke incitamenter for at arbejde for sine egne. Det drejer sig derfor om, hvorvidt man baserer samfund mest på at lure på hinanden og tage fra hinanden eller i stedet på at arbejde frivilligt for hinanden.

Kollektivister tror meget på, at man skal løse problemer ved at donere penge. Hvis man eksempelvis skal have mere innovation, vil de måske sige, at der skal bevilges flere penge til væksthuse eller offentlig forskning. Hvis man vil hjælpe ulande, vil de satse på ulandshjælp. Hvis man vil løse hjemlige sociale problemer, skal man lave flere velfærdsydelser. Liberale er kritiske over for disse holdninger og påpeger eksempelvis, at ulandshjælp jfr. utallige undersøgelser gennemsnitligt har nul eller negativ økonomisk effekt for ulandene, samt at stigende velfærdsydelser jfr. statistikkerne giver faldende ydelses- og arbejdsmoral, hvoraf følger, at de subsidierer ødelæggende passivitet og uansvarlighed, hvilket igen forøger den latente fattigdom og nedbryder nationers kultur, sociale kapital og sammenhængskraft. [i] Derudover gælder, at løsninger baseret på at donere penge kræver højere skatter, hvilket giver langsigtede negative effekter vedrørende arbejdsdeling, arbejdsmoral, skattemoral, kriminalitet, hjerneflugt, iværksætterånd, samarbejdsvilje og administrationsomkostninger mm.

I stedet tror liberale mere på at løse problemerne ved at lette og incentivere folks frivillige samarbejde. Innovation, mener de eksempelvis, fremmes bedst ved at reducere lovjungler og skatter, ulande hjælpes bedst ved at investere i deres erhvervsliv, samt ved at fjerne handelshindringer, så de lettere kan eksportere deres produkter, og lokale velfærdsproblemer løses bedst ved at få folk i produktive jobs. Populært sagt drejer dette sig altså om at give folk enten fisk eller fiskestænger, hvor kollektivister er mest til fisk og liberale mest til fiskestænger.

En tredje forskel er, at kollektivister tror mere på centralisering og metodestyring, hvorimod liberale foretrækker decentralisering og markeds- eller målstyr-

ing. Konkret betød det så, at kollektivister overvejende foretrækker ”økonomisk verdensorden” og statsmonopoler, hvorimod liberale til ydelser leveret af civilsamfund, markeder eller crowdsourcing. De kollektivistiske instinkter hælder altså mest i retning af tvang og pyramidestater, hvorimod liberalististers mere er til frivillighed og græsrødder.

Spontan magtkoncentration Moderne samfund lider under en teknikalitet, mange ikke forstår, nemlig ”Baumols omkostningssyge”. Problemet er, at offentlige sektorer gennemsnitligt har nul produktivitetsstigning, hvorimod private har pæn, løbende produktivitetsvækst. Dette giver rent mekanisk den effekt, at offentlige sektorer fylder en stadigt større det af det samlede økonomiske landskab. Dette finansieres med offentlig låntagning samt stadigt højere skatter. Men når skatterne når et vist niveau, sætter de væksten i stå. Dette er bl.a. sket i Danmark, og effekten svarer til overfiskning på havene. Vi er altså ved at beskatte dynamikken helt væk.

Velfærdsstaternes onde cirkel burde føre til en radikal kursændring, hvor pengene i højere grad følger borgerne og offentlige ydelser leveres af private virksomheder underlagt konkurrence, men i stedet forsøger staten at forsvare sin position ved at politisere dele af uddannelserne, kontrollere de største medier og sætte sig på børneopdragelsen. Hvis nogle så foreslår privat konkurrence til staten inden for eksempelvis børnepasning, uddannelse eller sygesikring, træder Kronos effekten i kraft: Det afvistes under henvisning til, at profitmotivet ikke hørte hjemme i moralske projekter eller til, at det skal være ens for alle. Så intet skal ændres, og set på afstand minder staten stadigt mere om den katolske kirke i middelalderen.

De store velfærdsstater står altså foran kriser, og her får de brug for at reflektere over, hvad der egentlig gjorde Vesten stor.

Populært i praksis Det var dens unikke kreativitet og virkelyst, og her er noget at tænke over: Overvejende liberale samfund er de eneste, menneskeheden nogensinde har haft, som formåede at skabe megen kreativitet og lykke samt varig økonomisk vækst. Derfor er det ikke tilfældigt, at liberale samfund typisk har kæmpet for at begrænse antallet af folk, der kom ind i deres lande, hvorimod overvejende socialistiske, fascistiske eller teokratiske samfund typisk har haft stor netto udvandring, og for så vidt angår specielt socialistiske samfund ofte har lukket grænserne netop for at hindre folk i at slippe væk. De praktiske resultater af liberalisme er meget populære, hvorimod resultaterne af tyrannier meget sjældent er det.

Vesten har udviklet et sæt af ideer, der er helt enestående og suveræne. Med disse ideer i ryggen har vesterlændinge befolket store dele af verden og udviklet fantastisk kunst, design, videnskab og teknologi. De har besøgt månen, afkodet vort eget genom, forbundet verdens befolkning elektronisk, og i praksis udryddet en lang række sygdomme. De har opfundet Jazz, Blues og Rock; Impressionisme, Kubisme og Surrealisme, samt Bauhaus, Art Deco og New Wave. Listen er endeløs og omfatter langt de fleste videnskabelige, teknologiske, kunstneriske, filosofiske og samfundsmæssige nyskabelser nogensinde. Internet, biler, mobiletelefoner.

Computere, bedøvelse og tandpleje. Insulinpenne, P-piller og computere. You name it.

Den konstante fornyelse Hovedforklaringen på Vestens historiske succes er primært, at dens model ikke så meget har været opskriften på en given samfundsorden, som det var metoder til evig forandring. Det er ikke drømmen om et specielt Utopia, men derimod opskriften på en konstant fornyelsesproces.

Men Vesten er ved at sande til, og det er her værd at nævne en person, der så kerneproblemet meget tidligt: Den arabiske polymat Ibn Khaldūnm der i 1300-tallet udgav en bog i syv bind kaldet Muqaddimah. Han beskrev et forløb, hvor første generation i et succesrigt samfund var nogle hårde nysere, der både kunne, ville og turde. Anden generation havde ikke helt den samme viljestyrke og indsigt men havde selv set de effektive metoder udfoldet og formåede derfor at kopiere dem.

Derefter fulgte imidlertid folk, der overtog nogle effektive traditioner men uden at have dybere forståelse for deres vigtighed eller årsager, og uden at de var synderligt bevidste om, hvor meget værre livet havde været før deres forgængeres indsats. Og i sidste fase fulgte en flok rene lallepaller, som ikke havde den fjerneste respekt eller forståelse for deres forgængeres arbejde og deres samfunds succes, hvorfor de smed det hele på gulvet.

Vi lever desværre efter min opfattelse i lallepallernes tidsalder. De består bl.a. af fortidsromantikerne og teknologifornægtende ludditter, ressourcehysterikere og panikmagere samt postmoderne pølsesnakkere. Det er også dem, der åbner grænserne på vidt gab for folk, der søger Vestens velstand, selv hvis disse indvandrere åbenlyst foragter vestens værdier. Eller dem, der hjernedødt og uden ende føder den stadigt stigende velfærdsnarkomani. Ligeledes består de af folk, der tror alting kan løses ved at lave flere love og forbud. Samt af den voksende krænkelseskulturs flæbende kæmpebabyer. Alle dem kan man sikkert ikke lave om på, men man kan sige det til dem, de måske dybest set frygter allermest: ”Suit yourself”. Lev som i vil. Lav gerne jeres egne bystater, hvor i kan handle, som i præker. Lev endelig videre i jeres Karpman-spil; forsæt med jeres krænkelseskultur og implementér jeres retro-teknologier. Stop væksten, dræb kreativiteten, go ahead. Gør det bare.

Men gør det uden hjælp fra de andre, der stadig tror på Vestens fundamentale ideer. Forvent ikke, at selvstændige, innovative mennesker, der arbejder hårdt, ansvarligt og kreativt, for evigt vil finansiere jeres fantasier. Ansvaret er nu jeres eget. Men her er et tip: I vil nok erfare, at hvis i stadig vil have de gyldne æg, får i faktisk også brug for gåsen. Hvis i omvendt dræber den, er det for sent.

Historien om Gåsen med de Gyldne Æg er formentlig omkring 1500 år gammel.

Den går som følger: Et fattigt landbopar opdager en dag til deres fryd, at en af deres gæs lægger guldæg. De begynder nu at sælge de værdifulde æg, efterhånden som disse bliver lagt, og gradvist bliver parret derfor mere velhavende. Til sidst bliver de dog utålmodige over gåsens langsommelige produktion – kun ét æg om dagen! – så en dag beslutter de sig for at slagte den for at pille alle dens guldæg ud af maven på den én gang for alle. Det skulle de imidlertid aldrig have gjort, for der var selvfølgelig ingen æg i den døde gås, og med gåsens død, slutter deres eventyr. Hvad de ikke forstod, var at æggene ikke var noget gåsen havde, men derimod noget den lavede.[Tanner, M.: The American Welfare State How We Spend Nearly $1 Trillion a Year Fighting Poverty—and Fail, cato Policy Analysis 694, April 11, 2012]

International Christmas TEKST CHARLOTTE ENGSIG

The snow is falling heavy on the ground (or perhaps more sleet in the last few years) and it is dark. However, the light from the candles ensure a nice and cosy atmosphere whilst the Christmas tree is brightening the living room with its many colours. Indeed, this is how most of us Danes regard Christmas as we each year uphold old traditions with delicious Christmas food, Christmas calendar and a candle that shows exactly how close Christmas actually is. However, it is not everyone that has the same assumptions about Christmas as we do, and some are having their very first Danish Christmas this year. Exchange students’ traditions from their homeland are far from ours, and it really shows how silly traditions can get – let’s be honest, we do sing and dance around a tree each year.

Therefore, to get everyone in a proper holiday mood, as the days grow shorter and shorter, we can celebrate each of the wonderful Christmas traditions around the globe that are all gathered in AAU. Here are three brief stories from people around the globe and their traditions.

Argentina: Gabriela – age 22 First of all, the weather in that season is really hot and the food that we eat is really heavy as well. Therefore, I can say for sure that there is no logical meaning in what we eat and the weather here. Especially since the air-conditioning always collapses because everyone is using it a lot. So Christmas is a very sweaty thing here in Argentina. Also, Catholic traditions are strong in Argentina, so Christmas has a big religious meaning. When I was little the parents made us perform the birth of Baby Jesus, so I was usually an angel or something similar to that. It was mainly the scene in the shelter with donkeys and hay around them. A lot of farm animals! This is something we do every year usually. So that is my story about Christmas – I am always an angel.

Mexico: Yostin – age 21 In my country we have posadas, which is a party with close friends and family. At this party you sing a song about Joseph and Virgin Mary searching for a place to stay in Nazareth, which is where Baby Jesus was born. This is a nice tradition that we celebrate each year. Furthermore, we also have a kind of star-shaped piñata with seven points. These seven points are to represent the seven sins and the piñata represents the devil. Then kids hit it with sticks, which are meant to represent fate. That is a pretty common Christmas tradition here in Mexico.

Germany: Jonathan – age 24 In Germany, we have many of the same traditions as you do here in Denmark. A pretty important tradition in Germany are Christmas markets where everybody goes in December before Christmas to buy Christmas-themed things and drink large amounts of hot wine with spices. This is called Glühwein. Also pretty important is the Advent wreath or Adventskranz in anticipation of Christmas, but you do have that as well here. However, there is one thing that we do in my hometown, which perhaps stand out a bit more. In my small hometown Esslingen, every local loves the tradition of the Holy Forenoon (heiliger Vormittag). This is when you on the 24th of December meet in the city before noon on the street or in various bars that are open early for this occasion and proceed to get drunk. This is a very nice tradition in my opinion. If you are religious, this happens right after you leave the church.

All in all, it is safe to say that all over the world we all have different ways to celebrate Christmas. In Europe, it is obviously more similar to Danish traditions, but it is not all the same. Therefore, grasp the next opportunity to try one of these outlandish traditions, as it could be quite possible that the holy forenoon or the piñata could be a great addition to the upcoming holiday events.

LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

Kom med på særlige rundvisninger kun for studerende. Følg os på Facebook og se hvornår.

I dagtimerne på hverdage kan du bruge vores hyggelige foyer som læsesal. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 . 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Du finder os tæt ved Studenterhuset.

AASI

AASI-Håndbold i en hal TEKST ANDREAS RYTTER

Så er det da vist blevet vinter d. 4 november. Jeg vader. Iskold vind slikker mit ansigt, og sneen lægger sig som en dyne på vejen. Alle mennesker skal åbenbart i Gigantium i dag, og da jeg ser den fyldte parkeringsplads, tænker jeg straks, at det herre serie 1 hold fra AASI må være ekstremt gode, siden de kan trække så mange tilskuere. Men jeg ved åbenbart ingenting. Det viser sig jo, at AASI har et damehold, som spiller i Jyllandsserien, hvilket må være grunden til, at jeg skal parkere ved universitetet og gå i slud og sne frysende som en flæskesteg på frost.

Nu tænker du jo nok, hvad er det der AASI? Det er såmænd de studerendes helt egen idrætsforening, eller Aalborg Studenternes Idrætsforening, som forkortelsen står for. Og de tilbyder en hel del, alt det fede holdsport, altså ikke ligesom i det ensomme fitnesscenter, hvor du febrilsk spænder dine muskler, hver gang du går forbi dit eget spejlbillede, blot for at konstatere, at du endnu er alene med din træning. Her får du en lækker hal nær universitetet, en velplejet plæne eller noget vådt vand i Øgadens svømmehal. Disse locations kan du nyde til Aalborgs billigste priser med dine holdkammerater, når du spiller fodbold, håndbold, volley, badminton, vandpolo eller undervandsrugby. Der er frit valg på alle hylder.

Jeg når endelig Gigantium, hvor jeg finder Fortet ”AASI Bette Balkan”, som de kalder det i AASI håndbold, Gigantiums ledelse kalder det hal 1. Da jeg entrerer hallen, spiller AASIs serie 3 damehold til min store glæde. Jeg ser de sidste intense minutter af kampen, holdet spiller, med stor tålmodighed, og de haler langsomt ind på modstanderen, som har skabt sig et lille målmæssigt forspring. En frækt backkryds resulterer i en knaldhårdt skud på stolpen, men bolden vil desværre ikke ind. I den anden ende kommer modstanderen til et frit stregskud, men AASIs klassekeeper redder kastanjerne ud af ilden. Dameholdet ender desværre med et knebent nederlag, men de stiller sig friske op til et holdfoto, og det er tydeligt, at de her piger nyder hinandens selskab.

Jeg har på bedste journalistmaner kontaktet AASI-håndbolds svar på Allan Gaarde, Andreas Jorsal. Ham mødes jeg med efter damekampen, og han har sørget for, at jeg får backstage-adgang til herresidens serie 1’s omklædningsrum, hvor der, udover at lugte herligt af mand, også står det flatterende, motiverende og ovenudskønne citat på spejlet ”Kys, kram og kærlighed / Det er jordens herlighed”.

En hærdebred back forsøger at forklare mig, at det er et citat, som allerede var der, da klubben rykkede til de fine omgivelser i Gigantium. Snakken går i omklædningsrummet, der er 45 minutter til kampstart, og træneren kalder til ro.

Der bliver fokuseret på dagens modstander, Hjallerup, som spillerne har et godt kendskab til, da én tidligere har spillet der. Snakken drejer sig om det taktiske, hvilke styrker der skal udnyttes og hvilke svagheder, holdet skal forsøge at skjule, da de er en smule skadesramte. Efter en god og motiverende briefing er det tid til opvarmning, og spillerne går i samlet flok ud i hallen, og påbegynder den til en dertil velvalgt håndbold-playliste, hvor Scooters ”Maria (I like it loud)” naturligvis indgår. Drengene varmer intenst op får jernet nogle bolde ind bag målmanden, som på trods af boldenes fart på omkring 100 km/t ikke lader til at bekymre sig det mindste om sit ve og vel, en kriger af gud nåde.

18

agenda // december 2016

Modstanderne møder op og begynder også deres opvarmning, og kampen er på nippet til at begynde. AASI danner en cirkel ved deres bænk og råber i dagens afbudsramtes holds anledning deres til lejligheden nyopfundne kampråb: ”Vi er få / vi er blå / vi er ikke til at slå!”.

Kampen fløjtes i gang, men desværre flyder spillet ikke rigtigt for AASI. Hjallerupspillerne kommer med et fuldtalligt, stærkt hold, og de lader i kampens indledning til at have 10 procent mere fysisk overskud end de gæve gutter fra AASI. De to eneste reelle bagspiller for AASI kæmper dog en brav kamp og med nogle gode russerscreeninger fra stregen og en sublim målmandsindsats, lykkes det blot at være bagud med 2 efter 10 minutter.

Hjallerup trækker dog langsomt fra, de har nogle hurtigløbere på både fløje og backs, som gang på gang sætter nogle velorkestrerede angreb i scene. AASI svarer igen med god fight, stabilt forsvarsspil og frem for alt villigheden til at ofre sig 110% for sin sidemand. På trods af Hjallerups føring på mere end et par mål ved halvleg, så sidder jeg som tilskuer med en tro på, at AASI sagtens kan hente dem, hvis de retter skarpheden en smule ind og får lidt mere dommertække i 2. halvleg.

Holdet samles til teamtalk, de snakker om skarpheden, som skal forbedres og de aftaler nogle nye løbemønstre.

Holdene entrerer banen igen, og AASI ser skarpe ud fra halvlegens start. De henter et par mål, trækker en 2 minutters udvisning på modstanderen og spiller bolden sikkert og hurtigt rundt. Symptomatisk for kampens forløb er det dog, at dommerne 3 gange indenfor de første ti minutter laver fejlagtige kendelser, som går AASI’s kæmpere imod. Denne halvleg er mere lige, og AASI har et lille overtag, som udmønter sig i, at de henter tre mål på Hjallerup. Specielt udmærker AASI’s blonde venstreback sig med konstante udfordringer, som munder ud i både mål og lækre indspil til stregen. Højrebacken hos AASI er ligeledes et stort aktiv, dog har han problemer med sin aldrende krop, hvorfor han må holde flere pauser i løbet af kampen, hvilket går ud over rytmen i AASI’s spil.

Det bravt kæmpende hold ender med at vinde 2. halvleg med 2 mål, hvilket dog desværre ikke helt er nok, og holdet må se sig besejret. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at havde de haft 5 procent mere dommertække og 10 procent mere skarphed, så havde kampen tippet til studenternes fordel.

Holdet stiller velvilligt op til et smukt foto, og jeg følger dem ud i omklædningen, hvor den generelle stemning er god på trods af nederlaget, da holdet manglede flere faste kræfter. Spillerne snakker om den foranstående hyggelige aften ved klubbens træner, hvor den står på øl og pizza. Jeg forlader langsomt det hyggelige omklædningsrum og møder AASI’s Don B, Kasper Breum, som er formand for foreningen. Han spiller selv håndbold, og han fortæller, at målsætningen for klubben er, at man både skal kunne møde frem som helt uerfaren spiller og træde ind på et hold, som matcher ens niveau men også komme med års ballast fra håndbold, fodbold eller badminton og stadig kunne finde udfordring. Studerende fra alle fakulteter er at finde i klubben, og det sociale sammenhold på holdene vægtes særdeles højt, hvilket jeg tydeligt kunne mærke på både herre- og dameholdet. Spillerne hygger sammen på tværs af både hold og sportsgrene, og den årligt tilbagevendende pubcrawl er et hit, hvor de forskellige sportsgrene mødes til en øl og et spil i byernes by, Aalborg.

Så står du og mangler et hold at spille på, hvor ambitioner og godt humør er i højsædet, hvor der tages hensyn i eksamensperioderne og hvor det sociale sammenhold er stærkt, så meld dig ind i AASI. Hellere i dag end i morgen.

december 2016 // agenda

19

INTERVIEW

IVÆRKSÆTTERE I AALBORG

TEKST // FOTO MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

I denne måned sætter vi fokus på iværksættere i Aalborg. Flere virksomheder popper op her i Nordjylland, og Aalborg er blevet en stor iværksætterby. Flere nye tiltag bliver mulige for de mange med en iværksætterdrøm i maven. Men hvordan kan det lade sig gøre, hvis man er studerende og gerne vil have en virksomhed ved siden af? Jeg har været ude at tale med den stadig forholdsvis nye virksomhed House of Concrete om det at starte en virksomhed op samtidig med, at man skal passe sit studie. Udover House of Concrete har jeg besøgt Startup Café Aalborg, som pt. er at finde i Algade nær Budolfi Kirke og vingårdsgade.

House of Concrete Jacob Lønskov på 27 år, i gang med sin kandidat i Idræt på AAU, og Camila Behr Carlsen på 26 år, færdig som serviceøkonom ved UCN med Sport Event Management som top up.

Kærester, unge og begge ejere af House of Concrete (HOC).

Camilla og Jacob valgte at starte deres eget firma - på trods af at de ikke vidste ret meget om det at drive firma og var godt i gang med deres uddannelser. Der gik lang tid før, at HOC blev en realitet. Det hele startede med, at Jacob flyttede til Aalborg for tre år siden. Han mente ikke, at der

20

agenda // november 2016

var noget parkour i Aalborg, så derfor startede han med at skabe nogle faciliteter og muligheder for træning af parkour i Aalborg.

At være frivillig var starten i foreningen Concrete Culture, som han selv var med til at starte. Her var han så heldig at møde Camilla - og herefter gik det fremad! Jeg besøgte HOC og fik lidt mere at vide om deres tanker bag: Hvorfor valgte I at starte jeres eget firma? ”Camilla og jeg har arbejdet sammen for at skabe nogle faciliteter og rammer for at træne parkour for at kunne tilgå det her gademiljø, som er sådan lidt uorganiseret. Det var svært at få opbakning af kommunen ift. at skabe en forening, så det endte med, at vi begyndte at kigge på, om vi kunne starte noget selv,” siger Jacob, og Camilla fortsætter: ”I starten var det meningen, at vi kun skulle starte Streetworkout og parkour. Vi havde set lokalerne, men vi var først blevet enige om, at vi ikke havde råd til det, da det kun var det ene rum, som vi ville benytte os af.” Camilla og Jacob var dog efterfølgende nede at se lokalerne igen, hvor de blev enige om, at det godt kunne lade sig gøre - og så var der også mulighed for at starte op med poledance.

Hvordan har folk taget imod dette koncept - alternativ sport? ”Det er overraskende godt - på nuværende tidspunkt har vi flere medlemmer, end hvad de havde sat i forretningsplanen.

I starten blev de mødt meget af det der ”jamen sådan plejer man ikke at gøre” eller ”jamen det er jo ikke den rigtige måde” - for deres hold er meget anderledes opbygget end

for eksempel andre steder. Nu bliver de ikke mødt af dette i lige så stor grad - på trods af at de kun har været i gang i et år,” siger Camilla, og Jacob tilføjer: ”Fra et sportsmæssigt synspunkt, så er jeg i hvert fald af den overbevisning om, at det med fitnesscentre er noget af det værste, som er sket for idræt - det gør også, specielt med holdundervisningen, at man ikke kan tilpasse undervisningen til dem, som kommer. Udgangspunktet er egentlig det vigtigste for læring.

Her er der mere struktureret undervisning, og det er lidt det, som vi prøver at få med hos HOC. Det er det bedst mulige produkt, som vi kan lave, hvor der er høj kvalitet på undervisningen, og folk kan få den undervisning, som vi mener er af høj kvalitet og kan give en udvikling sportsmæssigt og personligt.”

En læreproces Der er ingen tvivl om, at alt dette har været en læringsproces for Camilla og Jacob. De er begge enige om, at det at have et privatforhold samtidig med at arbejde sammen er spændende og udfordrende. Nærmest i kor svarer de ”ja”, da jeg spørger, om de har lært hinanden bedre at kende, efter at de har startet virksomheden. ”Det er jo nærmest ligesom at få et barn. Man ser hinandens værste sider, når man er stresset og mest presset,” forklarer Camilla. Dog er de begge ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.

Camilla og Jacob vidste som sagt ikke ret meget om at føre virksomhed, så der var rigtig meget, som skulle læres. ”Vi vil jo gerne spare så mange penge som muligt og gøre mange ting selv, men vi får også hjælp udefra. Vi lærer stadig og vi lærer af de fejl, som vi desværre har lavet,” fastslår Camilla med et træk på skuldrene.

Navnet ”House of Concrete”

ved opstart, klarer sig bedre end andre, og derfor skal vi jo helst have kontakt med så mange af byens iværksættere som muligt. Nu møder vi iværksætterne ude i byen og får en større synlighed ift., hvad vi har haft før. Der har været rigtig god nysgerrighed, nu hvor vi er her.”

Selve navnet ”House of Concrete” kommer fra deres tidligere, frivillige arbejde hos Concrete Culture (som de selv var med til at starte). Da projektet så blev til en virksomhed, og rammerne samtidig rykkede ind i et hus, så gav det mening at kalde det House of Concrete. Gadekulturen er her rykket indenfor.

Havde I nogensinde drømt om, at I skulle starte jeres eget firma op, dengang I startede på jeres uddannelser? ”Overhovedet ikke. Det var nok det sidste, som jeg regnede med ville ske,” siger Jacob og fortsætter: ”Jeg var også på bar bund, men jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde med noget gadeidræt af en eller anden art.” Camilla fortæller også, at hun slet ikke er endt, hvor hun ville til at starte med. I løbet af hendes studietid fandt hun ud af, at det slet ikke var noget for hende.

Heldigvis mødte hun Jacob, og det blev deres startskud på en lang, lærerig og forhåbentlig succesfuld rejse.

House of Concrete er beliggende i Aalborg Vestby. Det er et miljø, hvor det er okay at være nybegynder til noget - også selvom at man er 25 år. Kontakten mellem instruktørerne og medlemmerne er mere personlig end i andre fitnesscentre - der gøres meget ud af det enkelte medlems personlige mål.

Alternativ træning - HOC tilbyder: Poledance, Parkour, Burnout session, udstræk, dans (girly style), polterabend, firmaog skolearrangementer og så en helt masse hygge!

Startup Café Aalborg Som et nyt tiltag har kommunen valgt at åbne en Startup-café i Aalborg, som har fokus på iværksætterne. Startup Café Aalborg er en café, som åbnede d. 4. marts 2016, hvor BusinessAalborg og Kickstart har arbejdet sammen for at få dette projekt op at stå. Jeg mødte to af de ansvarlige for projektet - Frida Tarp fra BusinessAalborg og Cosmon Pirvu fra Kickstart - og dem stillede jeg et par spørgsmål omkring caféen.

Til start talte jeg med Frida, som forklarede, hvorfor det er så vigtigt at have lige præcis sådan en café i Aalborg. ”Der er flere grunde til det. Der skal tilbydes noget andet til iværksættere - Aalborg er en stor iværksætterby. Denne café kan hjælpe os med at komme mere ud til iværksætterne i byen, i stedet for at iværksætterne skal komme til dem efter rådgivning. Jeg tror, at Aalborg som by vil blive styrket iværksættermæssigt på længere sigt, og det er vi selvfølgelig en del af.”

Hvordan er der blevet taget imod caféen? ”Der er stor begejstring. Før skulle man booke en tid for at få rådgivning - nu sidder vi hernede fast, hvor man så kan komme til drop-in rådgivning - og det giver iværksætterne mulighed for at komme, også selvom at det måske er lidt mindre spørgsmål.

Mange er faktisk overraskede over, at vi som kommune er gået ind i det her - for det ser man ikke så mange steder.

Det koster aldrig penge at få rådgivning hos kommunen, men det giver en anden synlighed at rykke ud i byen. Analyser viser også, at iværksættere, der har fået rådgivning

Cosmon fra Kickstart er heller ikke i tvivl om, at samarbejdet mellem BusinessAalborg og Kickstart er rigtig godt. Da Kickstart er en frivillig organisation, så er det klart, at BusinessAalborg har mere ansvar end Kickstart for at få dette til at køre. BusinessAalborg kunne dog aldrig gøre arbejdet uden Kickstart, da Kickstart er behjælpelig med mange af de praktiske ting. Cosmon fortalte mig derudover, hvad de ellers gør anderledes end BusinessAalborg: ”Vi sørger også for, at der bliver afholdt oplæg på engelsk, og vi inddrager også flere businessmodeller og udvikling inden for business.”

Både Cosmon og Frida er enige om, at caféen er et godt initiativ til og for iværksætterne. Cosmon sagde: ”Jeg tror, at stedet her er med til at hjælpe de mennesker, som overvejer at starte et firma op,” og Frida supplerede: ”Det er sådan, at alle iværksættere er velkomne her - uanset om man er på afklaringsstadiet, eller man er længere i det, om man står i en iværksætterlignende situation, eller om man har drevet virksomhed i længere tid. Det er iværksætternes sted mere, end det er kommunens, dvs. at iværksætterne er velkomne til at komme med idéer og forslag til stedet, og hvad det skal rumme.”

Går du rundt med en iværksætter gemt i maven, og har du brug for at blive styrket til at komme videre i processen?

Startup Café Aalborg har åben hver mandag og torsdag fra kl. 09-18, og du kan finde dem på Facebook for at holde dig opdateret, få god viden og ikke mindst for at tilmelde dig de mange oplæg i caféen.

Startup café Aalborg tilbyder bl.a.: • Al slags rådgivning ift. iværksætteri. Det kan fx være: økonomi, forsikring, jura osv. (dog kun vejledning uden bindende ansvar) • Rådgivning ift. personen - udfordringer, coaching • Drop-in koncept: Kom i åbningstiden, når du vil. Der skal ikke bestilles tid. En iværksætterkonsulent sidder klar.

• Oplæg - succeshistorier fra andre som har startet firma (det er gratis)

HOW

T E C H N O LO GY

TECHNOLOGY

MOBILE

INFLUENCES

OUR

-TO-FACE

FACE

INTERACTIONS

Let’s just raise our eyes from our super performant phones for just a little while and look around, explore the surroundings and interact freely, without being preoccupied to report every single move we do onto social media. We could think of it as an experiment in which we try to mentally detach ourselves from our phones and our Facebook, Instagram and Snapchat and try to become more aware of what it means to be part of a collective, a society.

We live in a world that moves with a terrific speed, and it often overwhelms us and does not give us the change to react naturally. Haven’t you sometimes had the feeling that most things are programmed and that our meetings and encounters are controlled by media and technology? In order to reflect on this particular topic, we can think of a usual meeting, where the people involved are initially texting and calling each other in order to set a meeting point. The establishment of the place where they wish to

22

agenda // december 2016

encounter is crucial here, since it reveals what kind of thoughts and opinions people generally have on spaces, as they have to attend to certain needs in order to be considered suitable.

People nowadays judge a place firstly by the experiences they have had there, secondly after what other friends and family members have told them about it, and recently looking at its ‘net-locality’ and ‘place-blogging’ have become an increasingly used method. These approaches refer to ways of attracting users into a certain place without them necessarily first visiting the space, but mainly by them being virtual visitors.

This is a good example of how media is influencing the way we perceive physical surroundings, as today people tend to initially explore a place by ‘liking’ it or ‘disliking’ it on social media and forums, based often on other’s experiences there. An Amsterdam University professor, Martijn de Waal, has written about these concepts in the work entitled ‘The City as Interface’ and has defined for example ‘net-locality’ as ‘the

TEXT CRISTINA ROXANA LAZAR

experience and symbolic meaning of a place resulted partly from exchanges in a physical space and partly from media networks’.

I mentioned before that in order for a place to be considered attractive to its users, it should attend to certain needs and factors. Here we have the old basic facilities, such as good lo-

cation in the city, possibility of shelter due to weather, good accessibility is preferable of course, and some kind of activities that attract the people there. Nowadays, with the rise of mobile media and technology, it is no longer enough for a place to just satisfy the people by offering a good spot and a sheltered structure, but it needs to involve the use of technology and maybe have a point or more of ‘attraction’, that help build interest and want to interact.

This kind of human-architecture/art structure interaction is called ‘performative architecture’ and it refers to how people get involved in what is displayed in front of them, instead of just ‘consuming’ the space and not put their own stamp on it. Ludic is of course a crucial spice, as it is in the human nature to play and exper-

iment, and a place that manages to give birth to curiosity has a big potential to be populated constantly.

Therefore, an immediate solution seems naturally to be to involve mobile media and technology in our everyday activities and make it as easy as possible for us to get what we want in time. Sounds familiar, right? Because the majority of the places and activities have this idea in mind, but as we probably can depict it’s not always the way to do things if you aim for social face-to-face interaction. This article intends not to offer a particular solution, as it is a high-complexity topic, but to make us think about what it means to collect in our lives memories made through our own physical and mental feedback,

rather than remember moments by collecting them in a folder on Facebook that will soon be forgotten. What if Facebook would disappear tomorrow? How would you feel about losing all the pictures, tags and stories you’ve built over the years? Personally, I would regret not being more into the moments, but that’s up to you to decide.

TANDLÆGEKLINIKKEN VEJGAARD TORV KIRSTEN RØGILD KNUDSEN Vejgaard Torv 1, 1. sal 98 13 42 42

AT B A R E I D U ST ser le frie ydel

l 15-50% På a r og bedøvelse) e fx fyldning (

Tæt på Universitetet Tæt på “Ø-Gaden” Tæt på Centrum

www.tandvejgaardtorv.dk

Den dag pebernødden ville have sit eget juleeventyr

TEKST // FOTO JEANNE WISLUND HANSEN

Hænger studiet og eksamenerne dig langt ud af halsen på nuværende tidspunkt? Gider du bare ikke mere, og vil du egentlig helst bare have juleferie nu? Sidder du og læser Agenda som en overspringshandling, mens du samtidig har lidt lyst til pebernødder og et juleeventyr? Bare rolig, vi kender det – og nødden behøves ikke at være så hård at knække.

Peber… Hvad for en nød?

Pebernød. En gammel juleklassiker. Du har med sikkerhed spist en pebernød på et tidspunkt i dit liv. Du har måske bagt pebernødder, da de som regel kommer de i flertal. Måske har du købt dem i supermarkedet. Du har måske sågar vundet dem i pakkeleg. Hvad end du har gjort, så har pebernødden været uundgåelig op til jul. Dertil, så kender du nok talemåden ”det er kun pebernødder”, når vi taler om småpenge, og udtrykket ”det er pebret”, når vi taler om en pris, vi finder for høj. Hvad du til gengæld nok ikke ved, er hvorfor vi spiser pebernødder, og hvad juleklassikerens oprindelse er.

En (middel)aldrende lille sag Der var engang en mørk middelalder. En verden langt, langt borte fra den vi kender i dag. Og måske alligevel ikke så fjern, da fundamentet for moderne julebageri, som vi kender det i dag, blev grundlagt her. Pebernødden kan sammen med øvrige typer af peberkager spores helt tilbage til 1400-tallets Europa. Sammen med klejner var pebernødder faktisk var nogle af de få småkager, man kunne lave dengang uden at have en ovn, som vi kender det i dag. Pebernødden var heller ikke nødvendigvis lavet af hvedemel, som vi gør nu til dags, men kunne sagtens være bagt med rugmel. Det var dengang en kostelig spise, modsat i dag, hvor man kan få pebernødder til en slik. Yderligere, så indeholdt pebernødder sjældent

24

agenda // november 2016

peber. Faktisk tværtimod. Peber var ekstremt dyrt i middelalderen. Pebernødden fik derfor ikke sit navn efter pebret, men efter at den generelt var meget krydret. Den indeholdt eksotiske krydderier såsom kardemomme og ingefær, som var bragt hele vejen fra Indien på hesteryg og gåben – fordi det var noget med en mand ved navn Christopher Columbus, der i 1492 havde nogle vanskeligheder med at finde søvejen til Indien.

En hård nød at knække Helt tilbage til oprindelsen blev pebernødden kun bagt som en julesmåkage, hvorimod almindelige peberkager blev lavet året rundt. Der hersker vist ingen tvivl om, at pebernødden har bibeholdt sin status som julesmåkage, da den stadig spises dagen i dag til jul. Hvad der derimod hersker tvivl om, er hvorvidt pebernødden har været en delikat spise i middelalderen, da hverken bagepulver og hjortetaksalt til hævning var kendt på daværende tidspunkt. Med andre ord, så det har bogstavelig talt været en meget tør og hård nød at knække.

Pfeffernüssens debut i Danmark Som med alt, så var Danmark modemæssigt ikke helt med på beatet i forhold til resten af Europa. Først i 1700-tallet så pebernødden dagens lys i Danmark takket være lidt tysk inspiration, som blev sendt nordpå.

Tyskland var måske ikke samlet som land dengang, men der var bred enighed om, at ’pfeffernüssen’ tydeligvis var en god julespise, og bud-

skabet måtte udbredes. Så da pebernødden langt om længe debuterede i Danmark, havde de borgerlige og aristokraterne sikkert forsøgt at være lidt fintfølende tyskerfile og beholde navnet ’pfeffernüssen’. Den gik bare ikke, fordi blandt pøblen blev den folkelige oversættelse meget populært ’pebernød’, og navnet har holdt ved.

En folkelig spise blev den ligeledes – særligt da bagepulveret blev inkluderet, og den faktisk blev til at tygge.

Pebernødden som overspringshandling Mens du alligevel er i gang med overspringshandlingerne, og du nu – forhåbentlig – er i julehumør, så giver Agenda dig en lille opskrift på pebernødder. Måske kan du glæde din studiegruppe med dem, eller andre du holder af – husk at julen handler om at glæde (og så er det vist også noget med, at den først feder i januar).

Fra alle os på Agenda til alle jer: Glædelig jul!

Pfeffernüssen a lá Agenda (ca.

Ingredienser • 480 g hved emel • 250 g salte t smør • 150 g rørsuk ker (kan erstatte s med almindelig • 1 dl. piskeflø t sukker) de • 1 tsk. kardem omme • 1 tsk. stødt ingefær • 1 tsk. stødt kanel • 1 tsk. bage pulver • 0,5 tsk. stød t nellike • En knivspid s sort stødt pe ber (eller to drej på en kværn) Sådan gør du

1.

160 stk.)

Tag smørret ud af køleskabet og lad det blive tem blødt, før du be pereret til stuete gynder at arbejd mperatur og de e med det. rmed 2. Varm ovne n op til 200 grad er C alm. ovn. Kl argør en bagepl 3. Pisk smør ade med bagepa og sukker samm pir på. en til en ensartet masse er, da det går no i én skål (brug ge get mere tjept – rne en håndmiks laveste tempo). skål og sæt til sid Klargør mel og e. bagepulver i en anden 4. Tilsæt pebe r, nellike, kardem omme, ingefær det sammen. og kanel i smør - og sukkermas sen og pisk 5. Tilføj piskef løden på én gang til massen og pi sk det, til det ha 6. Tilsæt mel r en ensartet ko og bagepulver til nsistens. m as se n og pisk det, til de TIP: Er det svæ t er helt samlet rt at få samlet . de je n m ed håndmikseren derne – så er du , så drop den og sikker på, at de n bliver til en en ælt med hæn7. Skær dejk sartet dejklump. lumpen ud i nogl e klumper og ru ca. er fingertykk l disse til en pø e. lse – det er pass ende, at de 8. Klip eller sk ær rullerne ud i små stykker og en to-krone), so rul dem til små m bliver til de in kugler (ca. på st dividuelle pebern ørrelse med 9. Bag 10-12 m ødder. Læg dem inutter i midten på bagepladen. af ovnen og lad INFO: Din hybel efter bagning kø vil højst sandsy le af på en rist. nligt dufte meg kardemomme i et kraftigt af inge et stykke tid – så fær og er du advaret.

Universitetets Forsvarere Rasmus Kjær Slot Nu er det blevet december, med alt hvad det indebærer. Det gælder både sludet, som ligger overalt, stressen i forhold til at få færdiggjort projektet til deadline, og at vi endnu engang har overstået universitetsvalget.

I år har vi fra Studentersamfundets side haft fornøjelsen af at opstille 135 af vores medstuderende til universitets

forskellige råd og nævn.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle de studerende, der det sidste år har brugt tid på at forbedre deres medstuderendes forhold over hele universitetet og til alle de studerende, der har genopstillet, eller endda stillet op for første gang, for at forbedre vores alle sammens studieliv.

Det arbejde, de indvalgte udfører, er nemlig helt essentielt for, at vores studier, vores studieliv og selve universitetet kan fungere.

Hvis ikke vi studerende trådte til i studienævnene, ville dem, der skulle tilrettelægge vores uddannelser, ikke vide, hvordan det er at gå på studiet.

Hvis ikke vi studerende trådte til i institutrådene, ville dem, der skulle sørge for vores fysiske rammer, ikke vide, hvad vi faktisk har brug for.

Hvis ikke vi studerende trådte til i de akademiske råd, ville dem, der beslutter ansættelseskriterier, ikke høre, hvad

der betyder noget i praksis i auditorierne.

Alt i alt er vi studerende helt essentielle for, at universitetet kan køre, specielt i kraft af vores pladser i råd og nævn.

Derfor vil jeg også rette en tak til alle jer, som har engageret jer i valget, hvad enten du har stået i valgbod, deltaget i valgdebatten eller har deltaget i demokratiet og afgivet din stemme til valget. Stemmeprocenten viser nemlig over for universitetet, at vi studerende tager Aalborg Universitet alvorligt.

Til sidst vil jeg ønske held og lykke med de kommende eksamener, med at nå at få skrevet metodeafsnittet om endnu en gang før deadline, men mest af alt held og lykke til alle de studerende, som i det næste år skal repræsentere deres medstuderende.

Universitetets fremtid ligger i jeres hænder.

Eksklusivt tilbud til nye

studerende Så meget koster det som førsteårsstuderende at være medlem af både Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse.

Du får adgang til gratis kurser, workshops og professionel studie- og karriererådgivning, og som medlem af Dansk Magisterforening får du op til

42% rabat på DM Forsikring, Danmarks mest attraktive studieforsikring.

Se muligheder

Find vores forsikringsberegner på Magistrene.dk/forsikring

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

STUDIEMILJØ Hvorfor er studiemiljø vigtigt?

Et godt studiemiljø er rigtigt mange ting. Men lidt firkantet kan man sige, at et godt studiemiljø sikrer, at man får en uddannelse i verdensklasse samtidigt med at rammerne for årene på universitetet gør at man føler sig velkommen og tryg. Det sidste arbejdes der fx med, ved at sikre at der er varierede sociale tilbud så ingen studerende oplever ensomhed. Et godt studiemiljø kræver derfor, at der arbejdes på rigtigt mange niveauer. De studerende, som er valgt ind i råd og nævn, er fx helt centrale i arbejdet med udvikling af uddannelseskvaliteten og centrale organer som Fakultetsrådene og det Studenterpolitiske Forum er afgørende i udviklingen af Studentersamfundets arbejde med kommunal- og landspolitik.

Du er altid velkommen til at kontakte den Studenterpolitiske Ordfører med alle spørgsmål og henvendelser angående studiemiljø.

Hvad gør Studentersamfundet for studiemiljøet?

Studentersamfundet varetager alle studerendes interesser på Aalborg Unviersitet, både lokalt og nationalt gennem en række fagråd og udvalg, samt gennem Studenterpolitisk Forum (UPF). Studentersamfundet kæmper overordnet for at gøre Aalborg Universitet til et bedre sted at studerede gennem det studenterpolitiske fællesskab. Hvis du har lyst til at læse mere om, hvad Studentersamfundet gør for studiemiljøet, kan du læse mere på vores blog.

28

agenda // december 2016

Hvad kan jeg gøre?

Vi opfordrer til at du holder dig orienteret om, hvem der sidder i dit studienævn, og hvad der rør sig i f.eks. Studenterpolitisk Forum. Følg også Studentersamfundet på Facebook og i studenterbladet Agenda.

Derudover kan du gennem din stemme til universitetsvalget i november, være med til at vise at de studerende står sammen og dermed give de indvalgte et stærkt mandat.

Har du lyst til at gøre noget aktivt for studiemiljøet?

Har du nye ideer og energi – så mangler vi altid nye kræfter i fakultetsråd, studienævn og Studenterpolitisk Forum, herigennem kan du få indflydelse på dit studie og udbygge dit netværk. Hvis du har interesse i at være med, så kan du melde dig som frivillig på Studentersamfundet.dk

Agenda ønsker god jul og et glædeligt nytår!

Vi ses igen i februar

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor