AR174

AGEDRUP KIRKE  AGEDRUP SKOLE  AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING

2023

BILKØ PÅ BROLANDVEJ

Lørdag den 2. september var der kø på Brolandvej. Anledningen var såmænd det folkelige og fornøjelige familiearrangement Fjordager i Farver, der i år blev afholdt på sportspladsen ved Agedrup Skole. En del kom kørende i bil. Odense skole- og ungdomsorkester slog tonen an, der var opvarmning med gymnastik, Fjordager Linedance og Fjordagerscenens teaterspirer underholdt. Der var boder med pizza, dåsekast, bowling med vandflasker, stigegolf, fiskedam, fodbold, hoppepude og meget mere.

LÆS om allehelgen og halloween i Agedrup. LÆS også om minikonfirmander, kirkekulturmedarbejderen og caféerne.

FØLG med på www.agedrup-kirke.dk

KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET S.

S.

AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT

Udgives af

Agedrup Sogns Beboerforening

Agedrup Skole

Agedrup Kirke

www www www.agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk

KONTAKT TIL REDAKTION

Erik Schmidt, tlf. 6610 7575/ 2026 1952 erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager.com .com .com .com

ABONNEMENT

Bladet uddeles gratis i lokalområdet.

Abonnement: 100,- kr./ 6 nr.

Kontakt: Hans Jørgen Zinther, hj@zinther.dk Tlf. 4042 5213

REDAKTION

Erik Schmidt (ansv. red.) 2026 1952

KIRKEN

Tove Jørgensen 4174 3518

BEBOERFORENINGEN

Søren Stobbe 3161 0740

Hans Jørgen Zinther 4042 5213

SKOLEN

Christian Hovendal og Anita Skoven Jensen

ADMINISTRATION

Hans Jørgen Zinther, leder 4042 5213

Hans Ove Nielsen, regnskabsf. 6610 7510

Erik Schmidt, annoncer 2026 1952

KOORDINERING

Hans Jørgen Zinther, Tove Jørgensen, Gitte Knudsen, Hans Ove Nielsen, Søren Stobbe og Erik Schmidt.

PRODUKTION

Fjordager Tekst & Reklame

Step Power Print

OMDELING

Thomas Olsen, 6010 1499

DEADLINE

Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. december 2023, skal være redaktionen i hænde senest den 22. november 2023.

Foredrag om Odenses udvikling siden 1945

 Den 25. oktober kommer tidligere stadsarkivar Jørgen Thomsen og holder et foredrag om Odenses udvikling siden 1945 og den store byomdannelse.

Dette foregår i Sognegården klokken 19.00

Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening.

Julemarked på Hvenekilden

 Hvenkildens venner afholder julemarked søndag den 12. november fra kl. 10.00-15.00 med salg af nyt og gammelt. Det sker på plejehjemmet Hvenekilden, Fridasholmvej 10, 5320 Odense.

Der er underholdning i løbet at dagen og salg af gløgg og æbleskiver, og Dennis griller pølser.

Der kan bookes bord til 100 kr. ved henvendelse til Lonesosrasmussen@hotmail.com

Per Adolfsen udstiller i Tokyo, Japan

 Hvis du skulle komme forbi Tokyo i Japan, så tag ind og se Per Adolfsens soloudstilling Do You remember the scent of spring?“ på The Anzai Gallery.

Agedrup får pressechef

 Tidligere tv-vejrvært, 46-årige Anja Fonseca, der stammer fra Agedrup, tiltræder 1. oktober stillingen som presse- og kommunikationschef hos GEUS, som er en organisation under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den lokalt bosiddende, men internationalt orienterede billedkunstner Per Adolfsen, udstiller for tiden solo i The Anzai Gallery i Tokyo, Japan.

60 ænder

 Er du klar til Mortens aftensmiddag?

Kom til stort andespil med 60 ænder og mange gevinster på amerikansk lotteri tirsdag den 31. oktober klokken 19.00 i Agedrup Forsamlingshus.

Der er endnu ledige salgspladser til julemessen i forsamlingshuset søndag den 26. november, ring 40180823 for reservation.

Vi glæder os til at se jer alle Med venlig hilsen

Bestyrelsen

34 TIL STIFTENDE MØDE

„Oaserne i Markhaven“ har holdt stiftende møde og har netop fået en donation på 31.000,- kr.

Indlæg

Af

Vi havde et rigtig godt stiftende møde i „Oaserne i Markhaven“, hvor der kom 34 mennesker i alt. Det sy-

nes vi naturligvis, er superflot.

Mødet blev åbnet med en præsentation af projektet, og hvilke fonde vi har fået støtte af – og som vi til dels stadig venter på svar fra. Efter mødets afholdelse har vi fået tilsagn fra Spar Nord Fonden om en donation på 31.000,- kr.

Agedrup Bullerup Boldklubs mest trofaste fan

På mødet tog vi derefter over og så området, så deltagerne kunne få et bedre indblik i, hvilke potentialer detrummer.

Bagefter holdt jeg en kort snak om, hvad biodiversitet, natur og hjemmehørende planter har for både mennesker, velværet og vores samfund.

Agedrup og Bullerup har et stort fokus på de grønne områder med bl.a. Skovlegepladsen, Engen hvor der holdes Skt. Hans, Shelterpladsen ved skolen – og snart skovrejsningen ved Agedrup Kirke.

ARBEJDSDAG I VENTE

Noget af det allervigtigste for naturen og dyrelivet, er nemlig sammenhængende naturområder. Og her synes vi, at Oaserne ligger på en fin linje med de resterende projekter.

Inden længe håber vi, at vi snart kan gå i gang med at få købt de første træer og planter - og derefter lave en arbejdsdag, hvor alle er velkommen til at være med til at plante.

Vi opfordrer dertil stadig også, at folk melder sig ind i vores facebook-gruppe, da man ikke behøver at have været med til det første møde – eller at man som medlem behøver at deltage i samtlige møder – for at være en del af og støtte op om projektet.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive tilbage – eller kontakte Line Tornvig Martinussen på tlf. 4052 3681

Line Tornvig Martinussen, “Oaserne i Markhaven”

Palle „Boss“ Jacobsen er én af Agedrup Bullerup Boldklubs mest trofaste fans. Til hjemmekampene kommer den tidligere murer som oftest trillende på sin elscooter med ABB-bomærket både for og bag, for at se de lokale oldboys lave mål. Engang var det Palle, der scorede mange mål for daværende Agedrup Ungdoms- og Idrætsforening.

„Oaserne“ ligger på en fin linje med de resterende naturprojekter i Agedrup, mener gruppen bag.

JANE ER FØDT GLAD

JANE ER FØDT GLAD

66-årige Jane Næss er én af de mange frivillige, som holder foreningslivet oppe.

66-årige Jane Næss er én af de mange frivillige, som holder foreningslivet oppe.

Håndbolden blev på mange måder hendes skæbne. Som ung tog hun til Norge, hvor hun spillede håndbold og scorede træneren. For tiden er hun bl.a. gymnastikinstruktør, spiller golf og læser korrektur på en romantrilogi, som manden Kjell skriver på.

Håndbolden blev på mange måder hendes skæbne. Som ung tog hun til Norge, hvor hun spillede håndbold og scorede træneren. For tiden er hun bl.a. gymnastikinstruktør, spiller golf og læser korrektur på en romantrilogi, som manden Kjell skriver på.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

- Nu skal du ikke skrive for lyserødt om mig, siger Jane Næss, da interviewet med hende lakker mod enden.

- Hvis man ser bort fra forskellige uligheder, så er det menneskeligt de samme problemer, vi har, de samme ting vi kan skændes om, mener hun.

Men selv føler Jane sig privilegeret. Hun gik på efterløn den 1. maj efter et nærmest lykkeligt arbejdsliv, hun føler, hun har en dejlig familie med tre børn, Ann Kristin, Anders og Nikoline og i alt seks børnebørn, har boet i Agedrup i 37 år med sin mand Kjell og er glad for at kunne være aktiv som frivillig i lokalområdet.

Jane Næss har også det privilegium, at hun er indehaver af et grundlæggende godt humør, hvilket mange grupper og foreninger, hun er med i, nyder godt af.

- Jeg er født glad, siger hun.

ØKONOMICHEF I MANGE ÅR

Det sjove er, at Jane engang tænkte på, om hendes gode humør var udtryk for overfladiskhed. Men i 20052006 blev hun certificeret NLPMastercoach (en psykologisk metode, red.).

- Det er det bedste, jeg nogensinde har været igennem uddannelsesmæssigt.

Uddannelsen bestyrkede Jane i – ud over så meget andet – den opfattelse, at hendes humør bare er en styrke. Noget, hun også kunne bruge på sit arbejde som økonomichef hos frisørgrossisten PS Nielsen Hair Care, hvor hun både havde økonomi- og personaleansvar.

Der var hun i 13 år og fortsætter i øvrigt som bestyrelsesmedlem.

Tidligere var hun i 16 år økonomichef hos Share IT, som laver skræddersyede printløsninger.

HÅNDBOLD I STJERNEN

Da nu 66-årige Jane Næss var barn, sad moren altid og strikkede, når hun kom hjem fra skole. Det husker hun som noget rart.

Faren var indkøbschef hos Fraugde Plovfabrik og i øvrigt „gam-

mel 9’er“. Han slæbte tit børnene med til fordboldkamp i Kochsgade, hvor B1909 holdt til. Også til cricketkampe.

- Vi var en sportsfamilie.

Jane, der i øvrigt er søster til kunstmaleren Per Adolfsen, gik til dans da hun var 5-9 år. Senere ville hun gerne gå til spejder, men det måtte hun ikke. I stedet skulle hun gå til håndbold, selv om hun ikke havde lyst til det.

Det ændrede sig dog, da hun begyndte at spille i Stjernen. I starten foregik det udendørs, og som 1314-årig trænede hun også nogle småpiger. Blandt andre en vis Anja Andersen, der ikke var ret gammel og kom i shorts og gummistøvler.

Senere spillede Jane indendørs og var en kort tid senior i klubben.

SCOREDE TRÆNEREN

I 1976 tog Jane studentereksamen og vidste ikke, hvad hun så skulle, men da hun så en annonce med „Ung pige søges“ i Norge, tog hun impulsivt afsted.

Det var i Gran i Norge, en mindre by beliggende 70 km. nord for Oslo. For at lære nogle flere at kende, begyndte hun at spille håndbold.

- Vi spillede i 7. division!

Træneren hed Kjell Næss, og hans eget herrehold var rykket op i 3. division. Kjell var rigtig god, siger Jane. Den korte historie er, at de to fik et meget godt øje til hinanden, og da Jane efter et halvt år var taget hjem til Danmark, fandt de ud af, at de ikke kunne undvære hinanden.

- Vi passer sammen, siger Jane.

For Kjell betød det, at han måtte sige fra på ingeniørskolen, hvor han lige var kommet ind, og sammen flyttede de i 1977 ind i en lejlighed i Odense.

Kjell kom i starten til at arbejde på Fraugde Plovfabrik og fik senere læreplads som elektriker.

Senere var han i ni år centerinspektør i Munkebo Idrætscenter og sluttede arbejdslivet som sælger af kopimaskineløsninger.

Kjell skriver på en romantrilogi med internationalt udsyn, som Jane for tiden læser korrektur på.

FJORDAGER IDRÆTSFORENING

Fjordager Idræstsforening har betydet meget for Jane og også for Kjell. Og de for foreningen.

- Da vi kom til Danmark, fik Kjell dameynglinge, som blev DGI-mestre, og jeg fik juniorerne.

Jane spillede back på Fjordagers 2. hold, men foreningen er sådan et sted, hvor man danner venskaber.

- Både Grethe Rasmussen, Berit Zebitz, Janne Madsen og Lone Pedersen er venner fra dengang. De spillede på 1. holdet, der var oppe at vende i 3. divison i midten af 80’erne.

Indtil 2005 var Kjell træner for ét eller andet hold, og i tre år var han formand for Fjordager Fodbold.

I 2000 løb Jane sit første maratonløb ved HCA-Maraton i Odense, og i årene derefter sad hun ved telefonen og „vejledte“ og tog imod skældud fra folk, der var utilfredse med trafikbegrænsningerne.

I 2002 deltog hun sammen med Kjell og sønnen Anders i Hamborg Maraton. En stor oplevelse!

De seneste år har hun deltaget i Fjordager Motions årlige Margueritteløb sammen med børn og børnebørn.

TAGER SANGBOGEN MED

Om mandagen står Jane for forældre/børn-gymnastik for 1-3-årige og deres forældre i gymnastiksalen på Agedrup Skole.

- Jeg er altid glad, når jeg cykler derhen, og dobbelt så glad, når jeg cykler hjem, siger hun.

Sammen med Kjell og nogle venner spiller hun på 18. år golf i Odense Eventyrgolf, og hun nyder at gå til gode foredrag. Senest sammen med veninden Karen Bjerrum.

De seneste tre år har hun desuden været frivillig bartender ved Odense Sommerrevy.

- Det er et dejligt miljø at komme ind i, jeg elsker det!

Janes mor er kommet på plejehjem, og når Jane besøger hende, tager hun sangbogen med og synger med beboerne, der trods eventuel demens kan huske sangene.

Lyserødt eller ej. Nogle mennesker har et overskud at dele ud af!

FOLKEMØDET VED FJORDEN

Fjordens Dag er samlet set et af Danmarks største naturarrangementer med i alt 2530.000 besøgende. I Seden Strandby var der masser af mennesker og godt gang i familieaktiviteterne. Både til vands og til lands.

1991. Siden er det foregået hvert år den anden søndag i september.

Der er gang i folkemøderne i Danmark. Også i Seden Strandby strømmede folk til, da Fjordens Dag for nylig blev afholdt.

Folkemøder styrker demokratiet nedefra, og Fjordens Dag i Odense, Kerteminde og på Nordfyn styrker også glæden ved naturen og fremmer forståelsen for menneskers samspil med den.

Det er et af Danmarks største naturarrangementer med 25-30.000 besøgende. Det første fandt sted i

Der er tale om en aktiv dag ved fjorden fordelt på fire lokationer rundt om fjorden: Klintebjerg på Nordfyn, Boels Bro ved foden af Munkebo Bakke i Kerteminde Kommune, Seden Strandby og Stige Ø i Odense. Dertil kommer en lang række besøgssteder.

I Seden Strandby var der masser af mennesker, workshops, linedance, cirkus Flik Flak og forskellige aktivitetsmuligheder og shows. Blandt andet var biologen, ornitolo-

gen og naturformidleren Vicky Knudsen på scenen med et spændende og underholdende soloshow „Dyr vi elsker at hade“, hvor man kunne høre om dyrenes utrolige evner på en meget inddragende måde.

Temaerne ved Fjordens Dag er natur, miljø/bæredygtighed, sundhed og kulturhistorie.

Arrangementet bliver til i et bredt samarbejde mellem Kerteminde, Nordfyns og Odense Kommune og over 150 institutioner og foreninger, heriblandt Natur- og friluftscenteret Skibhusgården.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Der var aktiviteter i vandkanten, men også på festpladsen i Seden Strandby, som flere familier fra Agedrup og Bullerup også havde fundet. Temaerne ved Fjordens Dag er natur, miljø/bæredygtighed, sundhed og kulturhistorie.

Det emmer af familiehygge

Margueritløbet i H.C. Andersen Skoven, der ligger lige mellem Agedrup, Seden og Aasum, er for alle. Der er nul konkurrence, maksimal familiehygge og almindelig glæde ved bevægelse. Det er Fjordager Motion med formand Karsten Schack Madsen og en del medlemmer og frivillige hjælpere, der står bag arrangementet, som er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed.

I den ofte tempofyldte hverdag kan en tur i skoven gøre godt.

Margueritløbet er et fint, lille motionsløb for børn, forældre og bedsteforældre, en god familiemotionsbegivenhed i H.C. Andersen Skoven. Løbet fandt i år sted den 17. september.

Vejret var varmt og solrigt, og stemningen var rar og overskudsagtig. Det handlede ikke om at komme først, og der blev ikke målt puls og watt eller taget tid. De fine margueritmedaljer blev uddelt til alle, der gennemførte.

En sidegevinst var, at man blev ført rundt i den smukke plantageskov, som set fra luften er formet som et velkendt H.C. Andersen-papirklip. Det der forestiller et „solansigt“.

Undervejs var der forskellige oplevelser for store og små - med eller uden klapvogn. Det sted, som de alleralleryngste motionister synes bedst om, var en lille høj, der udgør næsen i solansigtet, og hvor der var placeret en mindre messingklokke.

Det er femte gang løbet, der foregår i H.C. Andersen Skoven mellem Agedrup, Seden og Aasum, arrangeres af Fjordager Motion.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

AGEDRUP FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup

VIL DU LÆRE FØRSTEHJÆLP, SÅ FÅ FAT I INGRID

Ingrid Simonsen var i garnforretning og fik sin egen butik, Uldboden, inden hun blev bevægelsespædagog, Nu styrer hun Røde Kors’ førstehjælpskurser og er anerkendt som dygtig instruktør. Hun bor stadig i den tidligere brugs på Brolandvej.

Af Helge Rasmussen

Nej, Ingrid skulle ikke i realen, som det hed dengang i starten af 1960’erne. 15 år gammel skråede hun over Nørregade fra Skulkenborg, hvor hun gik på Odense Friskole, til manufakturforretningen Valdemar Juul, præsenterede sig og spurgte,

hedder firmaet blot Reesink Turfcare og er ikke mere i familiens eje.

VENINDER OG KLAVERSPIL

Veninderne var Krølle og Ernas Annemarie skråt overfor og Kirsten på Forsøgsgartneriet Hunderup lidt længere mod Aasum, hvor Ingrid gik i Rytterskolen de første tre år skoleår hos frøken Bøgelund. Skrap kunne frøkenen være, dog aldrig overfor søde, ordentlige Ingrid. I fjerde klasse steg hun hver morgen på toget på Bul-lerup Station og gik fra banegården den korte vej til Odense Friskole, som forældrene sendte hende i.

ber. Så godt gik det, at hun som 18årig i sin nyerhvervede Fiat 600 kørte til Kerteminde, Bogense og Ringe og var chef i filialerne der, når de rigtige chefer var på ferie.

JAN

Keld, genboens søn på Lunden, spurgte en dag, om Ingrid, 17 år gammel, ikke ville med til torsdags-dansant på Munkebo Bakke, hvor han skulle spille med sit orkester. Jan Simonsen spillede også op til dans i orkestret, og det var starten på deres forhold, der betød nogle år i København.

om hun kunne komme i lære dér.

Sådan gør kun en pige med initiativ og selvstændighed, og sådan er Ingrid stadig. 77 år, med bopæl på Brolandvej 13 i „den gamle brugs“, som vi stedkendte siger.

Dengang hed hun Ingrid Carlsen, datter af Oda og Svend Carlsen, der etablerede sin maskinforretning på Lunden og byggede privaten lige ved siden af værkstedet. Det hele lige i det yderste af Aasum Sogn mod Bullerup. Det ligger der stadig, nu

En gang om ugen cyklede hun til Marslev til klaverundervisning hos endnu en lærer inde , frøken Trøst, og ellers blev der strikket tøjer til familien og kjoler til lillesøster Anette.

FAR BLEV GOD IGEN

Det var ikke far Svends kop te, at hans datter ikke ville i realen, men da hun fortalte om sin visit hos Valdemar Juul, ringede Svend til ejeren, aftalen kom på plads og harmonien var genoprettet.

Det var en god læreplads, hvor Ingrid også blev indført i regnska-

Jan kom ind på Politiskolen, men forinden blev de gift i Munkebjerg Kirke. Man skulle rette ægtefolk vær, for at få en lejlighed i hovedstaden, hvor Ingrid fortsatte garnkarrieren i en butik på Amager, da datteren Helle var kommet til verden.

Fire år senere – i 1972 – kom endelig Jans flytning tilbage til Odense Politi, og familien fandt hus først i Pærehaven, senere i Kærhaven i Bullerup. For Ingrid startede de daglige ture til Rosengårdcentret og Pingvin Garn i Grøn Gade, hvor hun blev leder efter blot tre måneder, og fik tilbudt at overtage forretningen efter nogle år. Huslejen afskrækkede, og så lå den tidligere Bullerup Brugs pludselig ledig.

ULDBODEN

- Så kan du få din egen garnforretning, mindes Ingrid at Jan sagde.

Ingrid Simonsen har ingen planer om at stoppe med sit Røde Kors-arbejde. - Hvad skulle jeg ellers få tiden til at gå med, spørger hun. Foto: Helge Rasmussen

asmussen - Red. Helge Rasmussen

Den lå der stadig, den tidligere brugs, på Brolandvej 13, hvor Svend Brugs Mortensen regerede, inden flytningen til det nye butikstorv. Siden drev familien Farm antikvitetsforretning, men der i 1980 var bygningen sat til salg.

1. maj flyttede familien Simonsen ind i privaten, og 12. august åbnede Ingrid døren til Uldboden med garn, tråd og andre småting. Senere kom også stof til, og først 16 år senere skulle der ske noget nyt.

Ingrid var blevet gymnastikinstruktør i Fjordager Idrætsforening, havde taget førstehjælpskursus og fået en uddannelse som bevægelsespædagog. Hun havde lavet bevægelsestræning for ældre for Odense Kommune, og nu supplerede hun det med at blive klogere på det med computere.

FØRSTEHJÆLPEN

Hun havde stiftet bekendtskab med Røde Kors som indsamler og lodseddelsælger. og hendes mor var samaritter. Nu tog hun det voksenpædagogiske grundkursus, der kvalificerede til at blive førstehjælpsinstruktør og blev bevægelsespædagog for hjertepatienter i Hjerteforeningen i Kongensgade i Odense. 12 år tog hun sig af det, men sagde så ja til Røde Kors til mere frivilligt arbejde.

Aktivitetsleder er titlen på Ingrids arbejde. Kort sagt er hun chef for Røde Kors’ instruktører, etablerer kurser, sætter instruktører på –også sig selv – og er normalt i gang fra tidlig morgen til ved frokosttid ved sit køkkenbord ved computeren og bliver ringet op for at løse problemer.

- Der bliver flere og flere kurser. Unge mennesker skal jo have førstehjælp som en del af at tage kørekort, nævner Ingrid som noget nyt, men også lærere, pædagoger og virksomheder efterspørger førstehjælp, fortæller hun.

MUSIK OG LIV I HUSET

Der er nok at lave, og om ikke så

Sådan så Bullerup Brugs ud i 1956. Ikke meget er ændret set fra oven. Ingrid og Jan Simonsen har bevaret husets stil. Men der var elledninger og rækværk ind til privaten. Så er der varevognen med reklamer. Kunne ligne kaffepigen fra Cirkel kaffe – helt i orden dengang, helt politisk ukorrekt i vore dage. Måske en sælger på besøg. Foto: Sylvest Jensen 1956

I 16 år hed den tidligere brugs Uldboden. Det var dengang, det var vinter om vinteren. I vore dage holder kunstner Per Adolfsen til i butikslokalet. Foto fra Arkiv.dk

længe drager Ingrid selv til endnu et kursus på Ærø. Bare et af de steder, hvor hendes evner kommer til sin ret.

Jan døde efter hård sygdom som blot 62-årig, men Ingrid valgte at blive i det store hus med den store græsplæne, som hun stadig selv slår. Også den store sommerhusgrund på Fyns Hoved lige ud til Storebælt klarer hun, dog i siddende stilling på klipperen.

Gigt i fingrene er ikke sjovt, men til at holde ud, og hun har ingen planer om at stoppe med noget som helst. Og glæder sig i øvrigt over, at

barnebarnet har flyttet sin adresse til mormor.

Alexandra er kunst- og musikpige, og det er ikke så dårligt med musik og liv i huset.

Helge Rasmussen er født i Agedrup og har været lærer på Agedrup Skole i en menneskealder. I dag arbejder han som journalist på Fyens Stiftstidende.

Helge Rasmussen

39-årige Bjarke, der er opvokset i Agedrup, fik en idé

Bjarke Ebbesen bliver udenbyskorrespondent på Agedrup Rundt og vil lave interviews med yngre agedruppere, der er flyttet fra byen

Af Erik Schmidt

For et stykke tid siden skrev Bjarke Ebbesen, der har boet i Agedrup fra 1989 til 2004 og været elev på Agedrup Skole til Agedrup Rundts rdeaktør. Han havde fået en ide.

„Jeg vil høre dig, om man kan lave et serielt „Udflytterportræt“, i de kommende udgaver af Agedrup Rundt? Jeg ved ikke, om I før har haft det – siden jeg kom til at tænke på det? Jeg tænker et kort (små-humoristisk) portræt af et menneske, der har boet/er opvokset i Agedrup,

men er flyttet væk. En artikel med et anderledes helikopterperspektiv på Agedrup. Tonen skal være munter/ let, og det skal være et lille verdensudsyn.

Jeg tænker at de spørgsmål, der kommer med i artiklen, er dem der giver de bedste svar. Derfor vil der være variationer i hvilket spørgsmål (og svar), der kommer med i artiklen (maks 6?).

Overskrift: Udflytterportrættet. Spørgsmål:

- Person, beskæftigelse, alder

Bjarke smager sin egen medicin

Er Agedrup Bullerups kålhøgne storebror?

Af Erik Schmidt og Bjarke Ebbesen

Okay, hr. udenbyskorrespondent. Ideen er fin, men hvad med dig selv?

Person, beskæftigelse, alder Bjarke Roald Ebbesen, tv-tilrettelægger, 39 år.

- Hvis jeg siger Agedrup, hvad tænker du så?

- Jamen, jeg er jo fra Bullerup. På den måde er jeg nok lidt ekstrem lokalpatriot. Jeg er helt sikkert den eneste i verden der har det sådan, men for mig var der altid et stiltiende rivalopgør mellem Agedrup og Bullerup.

- Jeg oplevede at Agedrup altid løb med overskrifterne, også selvom Bullerup (som jeg husker det) var geografisk større, og havde et større indbyggertal.

- Det må næsten være fordi, at Agedrup er et sogn og også har et

postnummer? Så Agedrup føles lidt som den kålhøgne storebror, men som sagt, så er jeg nok den eneste i verden der har det sådan *griner.

- Men når det er sagt, så holder jeg (næsten) ligeså meget af Agedrup – som jeg holder af Bullerup.

- Hvor længe boede du i Agedrup?

- Fra 1989 til 2004.

- Hvorfor flyttede du væk?

- Vi var fire unge gutter, der havde gået på den samme efterskole og blev enige om at flytte sammen. Da vi kom fra meget forskellige landsdele, blev vi enige om at mødes i midten: Odense C.

- Hvor bor du nu?

- Jeg bor i Utterslev, et dejligt kvarter. Andre kalder området for København NV, men jeg er nok stadig lidt lokalpatriotisk, hvad det angår.

- Hvis jeg siger Agedrup, hvad tænker du så?

- Hvor længe boede du i Agedrup?

- Hvorfor flyttede du væk?

- Hvor bor du nu?

- Hvor i verden har du ellers boet?

- Hvordan er kulturen anderledes, der hvor du er flyttet hen?

- Hvad savner du mest fra Agedrup?

- Har du været tilbage i Agedrup, side du flyttede?

- Hvad oplever du har ændret sig, side du flyttede væk?

- Er der nogen du vil sende en tak?

- Hvis du skal sende depechen videre til en anden udflytter, hvem skal det så være? (hvorfor).

- Det ved vi om sagen, og det magler vi svar på.“

Tak for ideen, Bjarke. Den er god! Du er hermed udnævnt til AR’s udenbyskorrespondent.

- Hvor i verden har du ellers boet?

Jeg har boet i Bolbro. Og i Reykjavik. Og så har jeg boet i den lille by Pokororo på New Zealands sydø. Og i Limpopo provinsen i Sydafrika. I København har jeg boet på Østerbro, Nørrebro og nu i NV.

Bjarke Ebbesen, AR’s udenbyskorrespondent, TV-tilrettelægger. FOTO Emil Lyders

CASPER ER OMSORGSNYSGERRIG

UDFLYTTERPORTRÆT: Casper Elkrog boede i Markhaven i Agedrup fra 1989 til 2016. Han laver blandt andet events sammen med “Den mentale kriger”. Casper, der bor i Faaborg, har stadig familie i Agedrup og kommer her ofte.

Af Bjarke Ebbesen, Agedrup Rundts udenbyskorrespondent

Person, beskæftigelse, alder Casper Elkrog, 39 år. Iværksætter.

- Iværksætter kan jo dække over mange ting, kan du give et eksempel på det, du laver?

- En af de ting jeg laver, er bl.a. mit samarbejde med Den Mentale Kriger . Jeg skaber events i samarbejde med ham (red. Kim Boye). Dvs. jeg faciliterer events og oplevelser for de mennesker, der følger hans forløb.

- Både personlig og professionelt arbejder jeg meget med det jeg kalder omsorgsnysger-righed. Vi forbinder ofte det at være nysgerrige med noget negativt, men jeg er meget optaget af, at vi får større omsorg og nysgerrighed for hinanden og de relationer, vi indgår i.

GODE VENNER

- Hvis jeg siger Agedrup, hvad tænker du så?

- Jeg tænker på gode, gamle dage. Gode venner. Agedrup Skole. Venskaber. Der er en forbindelse, jeg ikke kan forklare, til de mennesker man er vokset op sammen med.

- Hvor længe boede du i Agedrup?

- Jeg boede i Markhaven fra 1989-2016.

- Hvorfor flyttede du væk?

Familiære årsager.

-Hvor bor du nu?

- Faaborg.

- Hvor i verden har

du ellers boet?

- Seden Syd. Hvordan er kulturen anderledes, der hvor du er flyttet hen?

- Det er meget turistet. Når man kigger sådan helhedsmæssigt på byen, så er vi meget afhængige af sommerturismen.

- Jeg har været involveret i et turistprojekt med streetfood på havnen, og der får man virkelig at mærke, hvad turismen betyder for Faaborg. Og så er det fedt at bo så tæt på havet, jeg er så heldig at bo et stenkast fra vandet her i

Faaborg.

Hvad savner du mest fra Agedrup?

- Jeg savner den gamle købmand på Lunden. Den var en rigtig købmand. Intim og hyggelig.

KOMMER OFTE I

AGEDRUP

- Har du været tilbage i Agedrup, siden du flyttede?

- Jeg kommer der ofte, min bror bor her stadig. Jeg har faktisk også lige mødt en ny pige (red. kæreste), der faktisk bor i Agedrup. Så jeg kommer meget i Agedrup. Det ville skæbnen åbenbart.

Har du valgt hende FORDI hun bor i Agedrup?

*Griner. - Nej! Det har jeg alligevel ikke. Jeg har valgt hende fordi hun virkelig er et godt, rart og dejligt menneske.

Hvad oplever du har ændret sig siden du flyttede væk?

- Der er sket meget i Markhaverne. Rigtig meget nybyggeri.

Det ved vi om sagen, og det mangler vi svar på. Casper fortæller, at ‘pigen’ flyttede til Agedrup fra Skibshuskvarteret. Så vi ved altså ikke, om hun også var et godt, rart og dejligt menneske før hun flyttede til Agedrup. Men vi må formode det.

UDFLYTTERPORTRÆTTET

Bjarke Ebbesen, AR’s udenbyskorrespondent

Casper Elkrog kan godt savne „den gamle købmand“ på Lunden. Privatfoto.

Fællesskab, mobilstil og forældreskab

Af Kristina Malmer Rasmussen, lærer og mor til tre

Lad det være sagt med det samme: det sker ikke ofte, at jeg er enig med Lotte Heise. Eller det vil sige, det ved jeg faktisk ikke, for jeg plejer at synes, hun er så irriterende at høre på, at jeg sjældent når at fange budskabet.

Så meget desto mere kan man jo påskønne det skrevne medie. I Lotte Heises tilfælde muter den hendes skærebrænderstemme, så man rent faktisk får fat i hendes pointer. Og heldigvis for det. For her i starten af september ramte hun – i min optik – hovedet så meget på sømmet, at jeg var helt ærgerlig over, at jeg ikke havde nået at skrive det selv.

Guderne skal vide, at jeg har tænkt det utallige gange: Heise luftede sin lyst til at stifte „Folkebevægelsen for babyer uden mobilforældre“. Hallelujah. Og tak, Lotte! Jeg kunne ikke være mere enig!

PÅMONTERER TELEFONEN TIL KLAPVOGNSBØJLEN

Nu er det naturligvis en relativt gratis omgang at trave en runde på sin høje, moralske hest, når man var en af dem, der fik sit første barn inden SoMe og Youtube så dagens lys. Mobiltelefonen var dog opfundet, bevares, men den var endnu ikke allestedsnærværende.

Det var således en forholdsvis smal sag at tildele sit barn den fulde opmærksomhed, når vi gik ture, kørte med bus (eller når man, som i vores tilfælde, af og til tog Airbussen fra Grønland til Danmark) eller legede sammen derhjemme. Jeg var med andre ord velsignet med en anden mobil-virkelighed omkring mine børn, end tilfældet er nu.

Og nu lyder jeg formentlig væsentligt ældre end jeg er, men det krymper sig i mig, når jeg ser forældre, der har opmærksomheden i telefonen frem for på deres små børn. Når barnevognen skubbes med venstre, fordi højre hånd er optaget af mobilprotesen, foruden hvilken vi jo gik glip af…ja, af hvad?! Og allermest skærer det mig i hjertet, når jeg ser små børn pacificeres af det sorte spejl, så mor og far har tid til deres ditto.

Der er sågar dem, der påmonterer iPad/telefon til klapvognsbøjlen, fordi stumpen er for lille til at holde

den selv. Note to self: hvis dit barn ikke er i stand til at at holde et device, så skal det ikke have et sådant!

En temmelig kendt mand sagde engang noget med, at man bør lade den, der er uden skyld, kaste den første sten.

KLUDDERMOR

Det er ingenlunde undertegnede, så her vil ingen stenkast være. En skærpet opmærksomhed på vores skærmvaner synes jeg dog, vi skylder os selv og vores børn.

FORBANDET SVÆRT

Mine børn vil (flankeret af slet skjulte rullende øjne) formentlig hævde, at jeg er mere eller mindre skærmforskrækket. De har telefoner, bevares, men vi har aldrig ejet en iPad. Med tiden har vi ophævet de digitale støttehjul (som f.eks. to faste skærmfri dage om ugen), men både de og jeg skal fortsat mindes om, at det primære samvær er det analoge. Det tror jeg, i en eller anden udstrækning vi alle sammen skal.

Ikke dermed sagt, at man ikke kan have sunde digitale fællesskaber, men de sociale kompetencer, empatien og kimen til at trives i et fællesskab udspringer af de færdigheder, man udvikler i det analoge samvær med andre mennesker. Primært fordi det er så forbandet svært at aflæse kropssprog, mimik og tonefald gennem skærm, tekstbeskeder og thumbnails.

Som led i min stræben efter den gode balance i en stadig mere digitaliseret og skærmbaseret verden, fandt jeg for nylig en liste over ‘den dårlige mobilstil’. Der var blandt andet noget om telefoner på toilettet, under film og samtaler og i det offentlige rum. Sidst, men ikke mindst, peges der på, at det er dårlig stil at være på telefonen, mens man er sammen med sit kæledyr.

Det siger måske mest om, hvilken status kæledyr efterhånden har i den vestlige verden. Forhåbentlig mener ophavspersonen til listen ‘børn’ frem for ‘kæledyr’. Eller begge dele. Tak.

Stefan Christensen

KRISTINAS KLUMME

Kristina tilslutter sig i ånden “Folkebevægelsen for babyer uden mobilforældre”

V/

Bullerupvej 29, 5240 Odense N.Ø. Tlf. 2122 6009

Brunsgård Autoreparation

Petersmindevej 21, 5000 Odense C. Speciale: Citroên og Opel – i øvrigt alle bilmærker Reparation af skader, skift af frontruder, eftersyn af aircon Tlf. 6591 5446 / 2177 5245 bbauto@bbrunsgaard.dk

Totalløsninger

AlbjddfIdhdilbd Alt murerarbejde udføres - indhent gerne tilbud

Jim E. Jensen

Markhaven 54 5320 Agedrup

Tlf.: 26 71 72 99 www.jimmurer.dk

TØMRERMESTER

Kristian Tvergaard

PIZZA VERO

v/ Mehmet og Hassan

Mølledammen 7, 5320 Agedrup

6610 9170

Bullerup Nærbutik & Posthus

Lunden 62, 5320 Agedrup

5115 1817

Kioskvarer

Tips & Lotto

Frisk bagerbrød hver dag Blomster

ÅBNINGSTIDER

Alle dage 7.00-18.00

HERRE- OG DAMESALON v/ Dorthe Kleiner

Græshaven 15 - tlf. 6610 8016/ mobil 2063 0816

(Mandag lukket)

Mobil 4051 0001 kristian@tvergaard.com

Lunden 10, 5320 Agedrup - Tlf. 6225 1014 www.kastanja.dk - kastanja@kastanja.dk

Bullerup Pub’en

● Klipning af negle

● Beskæring af hård hud, hælrevner og ligtorne

● Behandling af nedgroede og fortykkede negle

Klinik for fodterapi

Statsautoriseret fodterapeut

Torvet, Skovhaven 2 ● 5320 Agedrup

Telefon 65 90 30 30

Online booking: www.annsfodterapi.dk

● Salg af cremer og små aflastninger FYSIOTERAPEUT

Tlf. 6054 4503 piafys@gmail.com

Tlf. 63100100

Mail: 06761@coop.dk

Dinér transportable Vi klarer alt i Dinér-transportable samt i vores selskabslokaler

Brolandvej 7 5320 Agedrup TLF. 6593 8707

IKKE KUN PRAL

Folkelige og familievenlige FJORDAGER I FARVER var i år henlagt til Agedrup

Lørdag d. 2. september afholdt Fjordager Idrætsforening, Seden Skole, Agedrup Skole, UngOdense og netværket Fold dig ud i Fjordager et arrangement, som helt enkelt gik ud på at prale.

Det stod der i pressemeddelelsen fra Charlotte Veppler, næstformand i Fjordager Idræstsforening.

„Vi ønsker at prale med alle de aktiviteter, oplevelser

og tilbud, der findes i Fjordagerområdet (Seden, Bullerup, Agedrup, Seden Strandby, Seden Syd, Åsum samt V. Kærby).“

Det var nu ikke den rene pral. Der var liv og glade dage. Masser af mennesker og høj sol. Et stort og flot familiearrangement og godt for lokalområdet, at det i år var i Agedrup ved skolen.

FOTO: Erik Schmidt

VETERANERNE SLOG OB 9-1

Kampen var mere jævnbyrdig, end tallene afslører, men ABB’s veteraner spillede hurtigere og mere dedikeret. ABB-holdet styrer mod at vinde hele turneringen.

Kasper Aagaard voldte OB’erne store problemer. Her ses han i et ryk fra fløjen. Han er ellers flyttet fra Agedrup til Åløkkekvarteret, da hans kone Ina, som var sognepræst i Agedrup Kirke, fik arbejde som sygehuspræst.

ABB’s veteranhold vandt torsdag den 14. september en overlegen sejr over OB og styrer sikkert mod at vinde hele turneringen.

Kampen var mere jævnbyrdig, end tallene afslører, men ABB spillede hurtigere og mere dedikeret.

- Vi fører med 3 point, og der er to kampe endnu, fortæller træner Henrik Clausen (14. 9. 2023).

Der var mange forskellige spillere, der kom på scoringstavlen, blandt andre Kaper Aagaard, Martin Olsen, Alen Klaric, Michael Human, Mads Thomsen, Martin Quist, Adel Ajanovic og Dino Dudalica.

- Vi møder i næste runde nummer tre, som er Kildemosen, og i sidste runde møder vi Hunderup, som ligger næstøverst i rækken, så det bliver en spændende afslutning, siger træner Clausen.

TEKST & FOTO Erik Schmidt

Træner Henrik Clausen giver i pausen dessiner til holdet. Han har selv spillet på holdet, men er langtidsskadet. Der hersker en god stemning på holdet, og der blev hygget igennem ved klubhuset efter kampen med pølser fra Corner og en enkelt øl - og selvfølgelig afstemning om, hvem der skulle have fidusbamsen.

Sk Sk Sk Sk Sk olebladet olebladet olebladet olebladet olebladet

EN NY UNGE-PÆDAGOGIK?

- Den nationale debat om unges mistrivsel er ét perspektiv, og et andet er den mangel på motivation for skolegang, vi kan se i diverse undersøgelser af vores unge, skriver Christian Hovendal.

Af Christian G. Hovendal, skoleleder

LÆRINGSFESTIVAL

Vi er i fuld gang med planlægningen af årets læringsfestival, som igen i år ligger onsdag i uge 41. Ligesom foregående år er alle fra området mere end velkomne.

Vi glæder os til igen at vise frem, hvordan vi arbejder med PBL. I år har projekterne den fælles overskrift, der hedder „Fællesskaber“. Vi begynder i hallen til velkomst og sang.

tober. Det er altid svært at sige om byggesager overholder deadlines, men forventningen er, at mange af ombygningerne vil kunne tages i brug i løbet af sidste halvdel af 2024 og første del af 2025.

FJORDAGER I FARVER

For første gang afholdt vi på Agedrup Skole Fjordager i Farver. Vejret tilsmilede os, og det blev en dejlig solskinslørdag med en fin blanding af læring, leg og en demonstration af, hvilket stærkt lokalområde Fjordager er.

byde Camilla (lærer på 1. årgang), Emilie (lærer i indskolingen) og Søren (lærer på 8. årgang) velkommen til Agedrup Skole.

Det er altid dejligt, når vi kan udvide vores kollegie med nye spændende mennesker. Det giver liv i „huset“ og nye øjne på det vi gør sammen med eleverne. Vi har henover de seneste to år sagt velkommen til rigtig mange nye lærere og pædagoger. Sammen med de erfaringer, der er på skolen skaber det en fin dynamik, hvor vi både kan trække på erfaringer og skabe nye initiativer.

EN NY UNGEDIDAKTIK

Vi ses til en eftermiddag med god stemning og stolte elever.

VELFÆRDENS FUNDAMENT

Arkitema hedder det firma, der har vundet udbuddet og skal stå for de prioriterede moderniseringer, som blev lagt fast under processen med Velfærdens fundament. Vi har holdt første workshop med arkitektfirmaet og har den næste i kalenderen i ok-

Vi er glade for at være blevet en del af dagen, og har evalueringen i kalenderen, så vi bliver ved med at forbedre dagen for både børn og voksne. Næste år afholdes dagen på Seden skoles arealer. En kæmpe tak til Charlotte Veppler fra Fjordager, der igen i år har lagt en kæmpe indsats og stort arbejde i at få dagen stablet på benene. Sikke en ildsjæl!

NYE ANSIGTER

Her på den anden side af sommerferien har vi skulle sige god dag til tre nye ansigter. Vi er glade for at kunne

En ny ungedidaktik, som skal gøre sig gældende på alle skoler i Odense, ser i løbet af efteråret sin begyndelse. Arbejdet har stået på længe, og det har været et ønske siden før corona særligt at opholde sig ved, hvordan vi bedst underviser vores unge. Siden er task forcens anbefalinger kommet til, og taler rigtig fint ind i samme dagsorden.

Den nationale debat om unges mistrivsel er et perspektiv ind i behovet for en ungedidaktik og et andet er den mangel på motivation for skolegang, vi kan se i diverse undersøgelser af vores unge.

Der inviteres i didaktikken til, at vi fra skoleåret 24/25 prøver et radikalt strukturelt greb og et radikalt didaktisk greb an. De to greb skal formes ud fra data om vores egne unge og deres oplevelse af deres skolegang.

Det bliver et superspænde arbejde, som skydes i gang her sidst i oktober for alle lærere og ledere og ungemiljøer i hele Odense.

CHRISTIAN INFORMERER

Christian Hovendal annoncerer en ny unge-didaktik.

8 PROCENT AF DE YNGSTE ELEVER FØLER SIG OFTE ENSOMME

Sammenlignet med trivselsmålingens tal fra resten af landet skiller Agedrup Skole sig dog ikke markant ud, men ingen skal føle sig alene altid, skriver Anita Skoven Jensen

Af Anita Skoven Jensen, skolebestyrelsesformand

Hvordan ser det ud med ensomheden på Agedrup Skole?

Ensomhed har igennem længere tid været på dagsordenen i Danmark. Alt for mange mennesker – særligt unge – føler sig ensomme og mistrives.

Det skærer i hjertet, når man hører om børn og unge, som føler sig uden for fællesskabet og ikke kan finde fodfæste i hverdagen med skole, fritid og kammerater.

DEN ÅRLIGE TRIVSELSMÅLING

Den årlige trivselsmåling, som bliver gennemført på folkeskoler i hele Danmark, har også fokus på ensomhed. Det var derfor en nysgerrig be-

styrelse, som bad skolens inklusionsvejleder dykke ned i tallene.

På spørgsmålet „Føler du dig alene i skolen?“ svarer 0.-3 klasse: 8% ja tit. 33% ja nogle gange. 53% nej. 5% ønsker ikke at svare.

På spørgsmålet: „Føler du dig alene?“ svarer 4.- 9. klasse således:

To procent føler sig tit eller meget tit ensomme. 19 procent føler sig ensomme en gang imellem. 38% føler sig sjældent ensomme, mens 35% aldrig føler sig ensomme.

Ser man på køn, er der en tendens til, at pigerne føler sig lidt mere ensomme end drengene.

VI DRØMMER OM GLADE OG TRYGGE FÆLLESSKABER

Og hvordan skal vi så tolke talleneskal vi være bekymrede eller skal vi

Forsøg med „mobilfri skole“

se det som et udtryk for, at alle af og til oplever følelsen af ensomhed?

Sammenlignet med tal fra resten af Danmark skiller vi os ikke markant ud. På den anden side må et fællesskab som skolen ikke acceptere, at der er børn og unge, som føler en stor grad af ensomhed.

Ingen skal føle sig alene altid. Det skal vi som voksne tage hånd om. Der skal være glade og trygge fællesskaber for alle på vores skole.

INDSATSER MOD ENSOMHED

Undersøgelser er altid behæftet med en vis usikkerhed, og når man laver undersøgelser blandt børn, er der et stort behov for at supplere med andre data end rene spørge-skemaundersøgelser.

Frem mod næste trivselsmåling arbejder skolen på forskellig vis på at få et endnu bedre overblik over trivslen på skolen og ikke mindst sætte gang i indsatser, som skal mindske ensomhed og forbedre trivsel. F.eks. legepatrulje i frikvarterne, hvor større børn sætter gang i initiativer for mindre børn.

Blandt de forskellige lærerteams på årgangene er der også gang i forskellige indsatser.

Som bestyrelse hæfter vi os positivt ved, at ensomhed er et område, som skolen er særligt opmærksomme på.

Du kan finde flere tal på skolens hjemmeside under „Vores skole“ og „Tal fra Undervisningsministeriet“.

SKOLEBESTYRELSEN

Anita Skoven Jensen, formand

Marie Lodberg , næstformand

Øvrige forældrerepræsentanter:

Lise Westergaard Skov

Christina Wiingreen

Marianne Ditlevsen

Medarbejderrespræsentanter:

Maibritt Lorentzen

Judith Vølund

Skoleleder: Christian G. Hovendal

Souschef: Camilla Bennetsen

Josefine Ottesen (elevrepræsentant)

De ældste afleverer afleverer nu deres telefoner om morgenen og får dem igen ved skoledagens slutning. Ordningen kører frem til efterårsferien, hvor den evalueres. Skolebestyrelsen er endnu ikke nået til enighed om en permanent retningslinje.

Malik, Laura, Malak og Nazif fra 7. klasse skal nu lægge telefonen.

FARTMÅLER PÅ VEJ(EN)

Nu vil beberforeningen kunne dokumentere effekten af foreningens indsats for mere sikker trafik ved at opstille en moderne flytbar fartmåler

Af Søren Stobbe, formand for Agedrup Sogns Beboerforening

Er man flittig læser af Agedrup Rundt, og kommer man en gang imellem forbi beboerforeningens

Facebookside, så kan man ikke være i tvivl om, at trafikken i vores lokalområder, ligger os meget på sinde.

Specielt er farten på vores indfaldsveje blevet et stigende problem. Vi oplever, og hører, at der bliver kørt alt for stærkt, til fare for børn, unge, voksne og ældre i alle aldre.

Vi har investeret i trafikbannere, som skal gøre opmærksom på den høje fart, og den fare man udsætter andre for.

Bannerne er, i flere omgange, blevet flyttet rundt i byen, for at øge

synligheden. Vi har fået meget god feedback

omkring bannerne, og en masse positive kommentarer i forhold til den indsats vi laver i forhold til trafikken.

Vores udfordring har været, at vi ikke har kunne dokumentere effekten eller den manglende effekt, af vores indsatser. Dette råder vi bod på nu.

MIDLER FRA BYDELSPULJEN

Det er endnu engang lykkedes at få et tilskud fra Odense Kommunes bydelspulje, og sammen med en egenbetaling er det nu muligt at indkøbe en topmoderne fartmåler.

Der er tale om en mobil fartmåler, som kan flyttes rundt til de områder, hvor der opleves problemer med farten.

Fartmåleren gemmer alle målinger, så det er muligt at se omfanget af problemet forskellige steder.

Disse målinger vil også kunne bruges som dokumentation til Odense Kommune, i forbindelse med trafiksikkerhedsindsatsen herude i lokalområdet.

Vi er klar over, at der er flere steder i lokalområdet, at der er problemer med farten, men vi har kun en fartmåler. Derfor opfordrer vi til tålmodighed, fartmåleren skal nok komme forbi dit område.

Formand: Søren Stobbe, tlf. 3161 0740

Søren Stobbe.

Det er en flytbar fartmåler af denne type, som beboerforeningen anskaffer sig.

Formand: Søren Stobbe, tlf. 3161 0740

TÆNDING AF ÅRETS JULETRÆ

Den 24. november kl. 16.00 på butikstorvet

Af Søren Stobbe, formand for Agedrup Sogns Beboerforening

Husk at vi tænder årets juletræ, fredag den 24. 11. kl. 16.00 på butikstorvet.

Igen i år står Agedrup Sogns Beboerforening for byens juletræ, og traditionen tro mødes vi den sidste fredag i november og tænder lysene i træet.

Beboerforeningen sørger for at træet bliver stillet op på det grønne areal ved Bullerup Butikstorv.

Fredag d. 24. november kl. 16.00 mødes vi så og festligholder tændingen med en julesang, inden træet tændes.

Det er muligt at købe æbleskiver og gløgg, under overdækningen ved Brugsen, til de fremmødte.

JULEMANDEN KOMMER

Som de tidligere år, har vi også sendt en invitation til julemanden, og vi har høje forhåbninger om, at han igen i år vil aflægge os en lille visit, med lidt godter i sin sæk.

Vi satser på at vejret, viser sig fra sin gode side, så rigtigt mange kan komme forbi til denne hyggelige komsammen. Vi håber at se rigtigt mange af jer til årets juletræstænding.

BETAL DIT KONTINGENT

Skulle du have glemt at betale kontingent til Agedrup Sogns Beboerforening, så er det stadig muligt via MobilePay på 20610.

Det er pengene fra kontingentet, der gør det muligt for os at holde denne type arrangementer. Husk at skrive adresse i indbetalingen.

Vi glæder os til at se rigtigt mange af jer, til dette startskud på julemåneden.

Agedrup Sogns Beboerforening

Formand

Søren Stobbe

Markhaven 23, 5320 Agedrup

Tlf.: 31 61 07 40

Næstformand

Jacob Bom Madsen

Markhaven 19, 5320 Agedrup

Tlf.: 2611 6938

Kasserer

Inge Hansen

Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 6017 6634

Sekretær

Kent Konradsen

Kartoffelhaven 76, 5320 Agedrup

Tlf.: 5056 8283

Bestyrelsesmedlem

Tina Clausen Bruun

Lunden 51, 5320 Agedrup

Tlf.: 2191 0810

Bestyrelsesmedlem

Rene Theilgaard Hansen

Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 4031 1579

Bestyrelsesmedlem

Andre Kaspersen

Kirsebærhaven 18, 5320 Agedrup

Tlf.: 2421 3001

Bestyrelsessuppleant

Barbara Pasik

Daltoften 141, 5320 Agedrup

Tlf.: 2993 7355

Bestyrelsessuppleant

Jørgen Busander

Kartoffelhaven 84, 5320 Agedrup

agedrupsogn@agedrupsogn.dk

www.agedrupsogn.dk

Igen i år står Agedrup Sogns Beboerforening for byens juletræ, og traditionen tro mødes vi den sidste fredag i november og tænder lysene i træet.

Foreningens konto:

DANSKE BANK

Reg. nr. 0975 - 3619111699

MobilPay 20610

2023 - www.agedrup-rundt.dk

KIRKEBLADET

HÅBER AT HAVE NY PRÆST 1. FEBRUAR 2024

Menighedsrådet skal i gang med at få udformet et stillingsopslag. - Hvordan den proces kommer til at forløbe, ved vi ikke helt, da der jo både er kommet ny provst og biskop siden sidste gang, vi havde den opgave, skriver menighedsrådsformand Lene Marqvardsen

Af Lene Marqvardsen, formand for menighedsrådet

Nu går arbejdet med at få en ny præst til Agedrup i gang.

Første punkt er at få sat præstegården i stand, en opgave der hel-

digvis ikke er så omfattende denne gang, da Ina jo kun nåede at bo her 4½ år.

Menighedsrådet skal så i gang med at få udformet et stillingsopslag. Hvordan den proces kommer til at forløbe, ved vi ikke helt, da

Halloween i Agedrup

der jo både er kommet ny provst og biskop siden sidste gang, vi havde den opgave. De har også noget at skulle have sagt, da det er dem, der er ansættelsesmyndigheden.

Vi håber at have stillingen besat ca. 1. 2. 2024

Søndag den 29. oktober i kirken med kaffe og kage i Sognegården og pizza-slices på torvet

Af Gitte Knudsen, menighedsrådet

Så er det snart tid til halloween igen.

Søndag den 29. oktober vil vi for sjette gang fejre Halloween i Agedrup. I år har vi valgt at gå tilbage til en kort gudstjeneste i kirken kl. 15.30 (maks. antal ca. 100), før vi drikker kaffe og spiser kage ved Sognegården (ingen begrænsning!).

Vi tænder faklerne og går Trick or Treat gennem skoven. Vi slutter ved Pizza Vero, hvor kirken giver en slice pizza. Vi håber igen i år på, at mange vil møde op og støtte med et sponsorat.

Hold øje med det endelige program på Agedrup-info og plakater rundt i byen.

Lene Marqvardsen.

Trick or treat gennem skoven (Arkivfoto Erik Schmidt).

Sådan laver du allehelgenssmåkager

LE FAVE DEI MORTI = DE DØDES BØNNER

For Italien og Frankrig er det tradition, at man spiser noget særligt til allehelgen.

Lånt med tilladelse fra Escapeaway. Tekst af Louise Laurenius

Le Fave dei Morti betyder de dødes bønner og laves i anledning af allehelgensaften.

For Italien og f.eks Frankrig er det tradition, at man spiser noget særligt til allehelgen.

En traditionel allehelgen spise kunne være noget koldt, for i overført betydning at svale de afdøde i skærsilden. Det kunne også være hirsegrød som symbol på, at hvert korn betyder endnu en frelst sjæl.

Allehelgen er ikke kun en sorgens dag klædt i sort i Italien, faktisk er det også den dag, hvor unge mænd forventes at fri til deres udkårne, hvorfor Fave dei Morti ofte indgår i en pakke med en forlovelsesring.

Hver region laver småkagerne i sine særegne former og farver. Nogle serveres således hvide, andre lyserøde og andre igen med chokoladeovertræk alt efter, hvilken anledning de skal spises i: forlovelse, forsoning eller for fred.

FAKTA

Tilberedning: 30 min.

Stk.: 60-70

INGREDIENSER

· 225 g mandler, smuttede og finthakkede

· 100 g mel

· 100 g sukker

· 50 g smør

· 1 æggeblomme

· ½ økologisk citron, riv skallen

· 1 vaniljestang, kornene deraf

· Likør – f.eks Disaronno Amaretto eller din egen favorit

TILBEREDNING

- Hak mandlerne fint, de må dog gerne bevare en smule tekstur – som

et halvt riskorn.

- Bland mandlerne med sukkeret.

- Tilsæt de øvrige ingredienser og rigeligt med likør for at massen opnår en blød konsistens.

- Tænd ovnen på 180 grader og læg olieret bagepapir på en bageplade.

- Læg dejen ud på en melet overflade og form den til kugler på størrelse med en stor hasselnød.

- Mas kuglerne med håndfladen til de ligner de flotte og flade hestebønner (= fave) på 1 cm tykkelse eller vælg en anden mere personlig form.

Man skulle gerne kunne få ca. 60-70 „bønner“ ud af denne portion dej.

- Pensl småkagerne med æggeblomme og bag dem i ca. 10-15 minutter til de opnår en flot gylden farve.

- Hold øje med dem, de bliver hurtigt brændte, når de ikke er særlig store.

SERVERING

Tag dem ud af ovnen, tag dem for-

sigtigt af bagepladen og stil dem til afkøling.

Pynt dem eventuelt med din favoritglasur: pink, hvid, chokoladebrun eller en anden eventyrlig og fantasifuld farve.

God appetit!

VED ALGEHELGENSGUDSTJENESTEN I AGEDRUP KIRKE

Ved Allehelgensgudstjenesten i Agedrup Kirke den 5. november kl. 16.00 mindes vi vores døde.

Alle navnene på dem, vi har mistet inden for det seneste år læses højt, og der tændes levende lys for hver eneste af dem.

Fællessangen allehelgensaften ledsages på smukkeste vis af cellist Søren Friis og pianist og organist Mads Klindt Poulsen, som vi desuden også skal høre spille for os alene.

Allehelgen er i Italien også den dag, hvor unge mænd forventes at fri til deres udkårne, hvorfor Fave dei Morti ofte indgår i en pakke med en forlovelsesring.

HVAD ER ALLEHELGEN?

Lånt med tilladelse af af Kristeligt Dagblad og forfatteren. Tekst Astrid Korsbæk Madsen

1. HVAD ER ALLEHELGEN?

Allehelgensdag er den dag, hvor man mindes de døde - både dem, man hver især selv har mistet, og alle dem, som gennem generationer har ført den kristne tro videre.

2. HVORNÅR ER DET ALLEHELGEN?

Allehelgensdag er i den danske folkekirke den første søndag i november. Indtil Struenses Helligdagsreform i 1770 var allehelgensdag den 1. november, men Struense besluttede, at allehelgensdag skulle rykkes til den første søndag i november. Aftenen før allehelgensdag er allehelgensaften.

I andre lande og i andre kirkeretninger end den luthersk protestantiske fejrer man stadig allehelgen den 1. november.

3. SÅDAN OPSTOD ALLEHELGEN

Frem til Reformationen i 1500-tallet mindedes man på allehelgensdag alle kristne helgener og martyrer.

Historien bag den kirkelige højtid var, at man fra tidlig tid i kirken noterede, hvornår hellige mænd og

kvinder var døde i løbet af årets dage. Da der var så mange helgener, at der ikke var plads til dem alle i kalenderåret, lavede man i kirken allehelgensdag, hvor de kunne blive mindet i samlet flok. Allehelgensfester blev oprindeligt holdt i påsketiden, men under pave Gregor IV i 800-tallet indførte man en allehelgensfejring den 1. november.

I forbindelse med Reformationen og afskaffelsen af helgendyrkelsen blev indholdet på helligdagen ændret, således at man nu lagde vægten på de afdødes tro og på efterlignelsen af deres eksempel.

4. ALLESJÆLESDAG OG ALLEHELGEN

I middelalderen, mens Danmark stadig var katolsk, fejrede man både allehelgensdag den 1. november og allesjælesdag den 2. november.

Forskellen på allehelgen og allesjælesdag var, at allehelgen var en fejring af martyrer og helgener, som var blevet frelst og nu var hos Gud, mens man på allesjælesdag gik i forbøn for de almindelige døde, som endnu ikke var frelst, men befandt sig i Skærsilden.

Man bad altså om, at deres pinsler i Skærsilden ville blive forkortet.

Da man i Danmark under Refor-

mationen gjorde op med skærsildstanken og forestillingen om, at menneskelige gerninger og forbønner havde nogen indflydelse på frelsen, afskaffede man allesjælesdag.

I den katolske kirke fejrer man stadig allesjælesdag mandagen efter første søndag i november med sjælemesser for de døde, processioner og andagter på kirkegårdene.

Selv om allesjælesdag i dag er afskaffet folkekirken, har den alligevel haft en vis indflydelse på allehelgensgudstjenesten i de danske kirker. Den nyere tradition for at mindes (men ikke gå i forbøn for) nyligt afdøde venner og familie har således en stærk forbindelse til allesjælesdag.

5. HALLOWEEN OG ALLEHELGEN

Halloween har oprindeligt rødder i en gammel keltisk skik ved navn samhain fra år 8-900 før Kristus.

Der er tale om en slags nytårsfest, hvor kelterne omkring den 31. oktober fejrede enden på det lyse halvår og begyndelsen på vinteren. På denne sidste dag i året mente man, at portene til dødsriget stod åbne, og at de afdødes sjæle steg op af graven for at bevæge sig til dødsriget. Derfor satte man mad ud på gravene for at sikre, at de døde havde det godt og ikke ville tage varigt ophold på jorden.

Ved mødet med kristendommen blev den oprindeligt keltiske fest forsøgt smeltet sammen med de kristnes allehelgensfejring (det engelske ord halloween er en sammentrækning af „All Hallows’ Eve“, på dansk allehelgensaften).

Det religiøse indhold i halloween er efterhånden helt forsvundet. Nu om dage er der således langt fra kirkenernes allehelgensfejring til den verdslige halloweenfest med dens uhygge, monstre og genfærd.

Ikke desto mindre har mange kirker de seneste år taget halloweenfesten til sig. Flere præster forklarer, at halloween stiller mange eksistentielle og religiøse spørgsmål, som kirken kan hjælpe med at give svaret på.

...fortsættes på næste side

Allehelgensdag fejres den første søndag i november. Men hvad har det med Reformationen og halloween at gøre?

Ved allehelgensgudstjenesten i Agedrup Kirke den 5. november mindes vi vores døde.

6. REFORMATIONSDAG

Ifølge traditionen slog Luther sine berømte teser mod den katolske kirke op på kirkedøren i Wittenberg allehelgensaften i 1517 og satte dermed gang i Reformationen. Den 31. oktober er altså reformationsdag.

Derfor vil man kunne opleve, at Reformationen bliver nævnt og fejret ved gudstjenesten allehelgensdag, og at Martin Luthers status som trosvidne bliver særligt fremhævet.

Nogle teologer mener, at der er en tendens til, at reformationsdagen den 31. oktober nu om dage drukner i græskarmænd og flagermus, og at kirkerne burde have større fokus på den dag, der var startskuddet for Reformationen.

7. NAVNEOPLÆSNING I KIRKEN

Under allehelgensgudstjene-sten foretager man i mange kirker en oplæsning af navnene på dem, der er døde i sognet i årets løb. Med oplæsningen følger en tak til Gud for

livet med andre mennesker, og det understreges, at levende og døde ifølge kristendommen i tid og evighed er forenet i Kristus.

8. KRISTUSLYSET OG LYSENE PÅ GRAVENE

I de senere år er det blevet meget udbredt at mindes de døde ved at sætte stearinlys på gravene allehelgensdag. Netop lys spiller da også en stor rolle ved allehelgen. Flere af de tekster, som læses under gudstjenesten lægger vægt på lyset. Det understreges, at Kristus er verdens lys, og at mennesker i lyset af hans store lys er små lys for hinanden (Matthæusevangeliet 5,13-16).

9. AT FEJRE ALLEHELGEN

Det kan lyde paradoksalt at sige, at man fejrer allehelgen. For hvad er der at fejre ved døden?

Hele forudsætningen for allehelgen er dog kristendommens lære om, at døden er overvundet. Ifølge

kristendommen har Gud med Jesu opstandelse brudt dødens magt. Allehelgenfejringen er altså båret af håbet om og troen på, at man selv som død er levende for Gud.

10. BRORSONS STORE ALLEHELGENSSALME

Den mest benyttede allehelgensalme er H.A. Brorsons „Den store hvide flok vi se“. Den bygger på Johannes’ Åbenbaring kapitel 7, vers 9-17, som er en af de mest kendte bibeltekster til allehelgensdag. Med billeder fra Johannes’ Åbenbaring beskriver Brorson i sin salme, hvordan de døde kristne den store hvidklædte flok - som stred troens kamp her på jorden, nu er i himlen, hvor Gud selv har tørret deres tårer bort og gjort dem klar til en evig himmelsk gudstjeneste: „Dér holder de nu kirkegang/ med uophørlig jubelklang/ i høje kor,/ hvor Gud han bor/ blandt alle engles sang.“

Undervisningen af minikonfirmander begynder

Første gang er onsdag den 4. oktober 2023

Af Stinne Kjær, kirkekulturmedarbejder

Nu starter undervisningen af minikonfirmander 8 onsdage fra kl. 14.1515.45.

Første gang er onsdag den 4. oktober 2023.

Går dit barn i 3. eller 4. klasse på Agedrup Skole og har lyst til at blive minikonfirmand, så tilbydes igen i år et forløb på 8 onsdage fra 14.1515.45.

Første gang den 4. oktober. Vi afslutter med gudstjeneste 1. søndag i advent, den 3. december, hvor minikonfirmanderne medvirker i et flot Luciaoptog.

Undervisningen foregår i Agedrup Sognegård, hvor vi hver gang starter med en lille friskning.

Herefter synger, tegner, fortæller vi, hører bibelhistorie, beder fadervor, går på opdagelse i kirken og

meget mere.

Målet er, at jeres barn lærer kirken og kristendommen at kende.

BESØGER SKOLEN

Jeg besøger 3. og 4. klasse på Agedrup Skole, hvor jeg uddeler en seddel med mulighed for tilmelding.

Sedlen kommer også på Aula og på kirkens hjemmeside.

Også

Jeg håber, I og jeres børn vil tage godt imod tilbuddet om minikonfirmandundervisningen.

TILMELDING

Tilmelding senest onsdag d. 27. september 2023.

Er der spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig på 42199972 eller kirkekultur@agedrup-kirke.dk

Til eventuel brug for betaling til arrangementer, kollekter etc.

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Det er muligt at støtte vores kollekter, betale for arrangementer og andet ved at benytte MobilePay. Indbetal til MobilePay - 99946 – husk at skrive hvad indbetalingen dækker!

2023 - www.agedrup-rundt.dk

UDSTILLING I SOGNEGÅRDEN

Ida Linding Kristensen, der er autodidakt, har malet portrætter af sin familie i 4 generationer som nu kan ses i Sognegården. - Udtrykket og farverne er det vigtigste, siger hun.

Af Ida Linding Kristensen

Jeg hedder Ida Linding Kristensen. Jeg har aldrig fået undervisning i at male og tegne, men det har altid interesseret mig.

Nu har jeg fået mere tid til det.

DET SJOVE ER FARVERNE

Jeg maler portrætter, fordi det interesserer mig at fange et ansigtsudtryk eller en kropsholdning. Det er sjovt at fange den stemning, det menneske udsender. Er han eller hun glad, irriteret, vred, overlegen, drillende, engageret, optaget eller ligeglad?

Nødhjælp på mange måder

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP – indsamling i kirken fra

1. februar 2023

Nødhjælp kan se ud på mange måder. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi på at give verdens fattigste mennesker en værdig tilværelse. Og hjælpen kan se ud på mange måder.

VI HJÆLPER MENNESKER I YDERSTE

NØD

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi de sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De under-

trykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke har en stemme, der kan høres.

KATASTROFEHJÆLP

Vi rykker ud, når katastrofen rammer. Det kan være et jordskælv i Nepal, en eksplosion i Libanon, mennesker på flugt i Ukraine eller borgerkrigen i Syrien. Det er lige der, midt i kata-

Hvis der er flere personer, kan man så se, at de kommunikerer med hinanden?

Der skal meget små ændringer til, før et portræt pludselig ligner, og ligeledes er det meget små detaljer, der viser humøret.

Jeg arbejder med tegningen, til det ligner – og så kommer det sjove, farverne, som er med til at give portrættets stemning.

Jeg prøver ikke på at få portrættet til at ligne et foto. Jeg synes, at farverne og stregerne skal give noget andet, end et foto kan give, der skal være en stemning.

Det er portrætter af mig og min familie i 4 generationer.

strofen, at udsatte mennesker har brug for akut hjælp til at overleve.

Hjælpen kan være stor som lille: Varme tæpper, tøj, et sikkert sted at bo, mad eller penge kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor handler vi hurtigt, når skaden er sket. Se mere om Folkekirkens Nødhjælp på www.noedhjaelp.dk

Hjælp os med at hjælpe andre!

C A F É E R N E -

Der er åbent i Caféerne!

Kom og hyg jer et par timer.

TORSDAGS-CAFÉEN

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Torsdagscaféen er for alle, der gerne vil hygge, synge en sang og få fortalt en god historie.

Det foregår i Sognegården i tidsrummet mellem 10.00 og 12.00.

Vi drikker kaffe kl. ca. 11.00. Det koster kr. 10,- for kaffe.

Næste gang er 5. oktober 2023. Se ’Kalenderen på bagsiden’.

Den 5. oktober

Hannah M. Ussing

Hannah M. Ussing fortæller om skæbner og hverdagen på Veteranhjemmet i Odense

Den 2. november

Kirsten Madsen

I foredraget „Fra Københavnertøs til bondekone“ hører vi om Kirsten Madsen og hendes liv. Om mennesker i hendes liv, om søskendeflokken og om rollen som bondekone og meget mere.

Den 7. december

Marianne Deleuran

Marianne Deleuran tog springet fra et godt arbejde til jobbet som cirkusdirektør. En hverdag med sønnen

Daniel, med dyr og træning og en hverdag i et cirkus.

Vi hører, hvordan det gik.

Torsdags-caféen finder sted den 1. torsdag i hver måned, dog ikke i månederne maj, juni, juli og august.

Vi mødes i Sognegården kl. 10.00 - 12.00.

Kirsten Madsen - fra Københavnertøs til bondekone

Marianne Deleuran droppede jobbet og blev cirkusdirektør

Hannah M. Ussing fortæller om skæbner fra Veteranhjemmet i Odense.

FROKOST-CAFÉEN TIRSDAGS-SILDEN

Tirsdagssilden er en meget populær frokostcafe. Vi sætter os til bords i Sognegården og spiser et måltid mad sammen i tiden mellem 11.00 og 13.00.

Snakken går og alle bliver mætte. Der er ingen tilmelding. Det koster kr. 40,- pr. gang + tilkøb af drikkelse.

Næste gang 17. oktober 2023. Se ’Kalenderen på bagsiden’.

STRIKKE- & GÅ-CAFÉEN

Strikkecaféen er for damer, og gåcafeen er for mænd. Damerne strikker til gode formål og mændene holder godt øje med Agedrup/Bullerup på deres vej rundt på veje og stier.

For både mænd og damer sluttes der af med enten en kold fra kassen eller kaffe og kage – måske begge dele. Det sker i tidsrummet mellem 14.00 og 16.00.

Det koster kr. 0,Næste gang 3. oktober 2023.

Se ’Kalenderen på bagsiden’

NÅR TO BLIVER TIL ÉN-CAFÉEN

Torsdag den 16. november 2023 kl. 12.00 i Sognegården ved Agedrup Kirke

Af Karin Ritter, menighedsrådet

Så er det igen tid til dette arrangement: „Når to bliver til én“-middag. Agedrup Kirke har dette som et tilbud til den borger, som inden for det sidste år har mistet sin ægtefælle, og som har brug for at finde roen og rytmen i det nye liv, hvor to er blevet til én.

En café, som kun er denne ene gang om året, og hvor gæsterne har alene-situationen, lysten til god mad og det stille samvær til fælles. Det er ikke en sorggruppe. Det er et uformelt forum, hvor der er plads til tale med andre, som er i samme situation, tale om den nye hverdag, det lette og måske det svære.

PERSONLIG INVITATION

Der bliver i løbet af oktober måned afleveret en personlig invitation ved besøg eller i postkassen hos borgeren, som er inviteret til dette arrangement.

Arrangementet afholdes torsdag den 16. november 2023 kl. 12.00 i Sognegården ved Agedrup Kirke.

I Sognegården bydes der på en god middag, kaffe med lidt sødt, god snak og en god stemning. Der vil være kendte ansigter fra menighedsrådet og frivillige samt vores præstevikar Anne Katrine Rafn Hauge.

Af hensyn til madbestilling og borddækning er der tilmelding. Det sker til Karin Ritter, send en SMS eller ring på tlf. 6085 6530 senest den 2. november 2022. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen!

Har du spørgsmål, så ringer du bare. De bedste hilsner, Karin Ritter.

En lille skarp i caféen Tirsdags-silden.

Snakken går godt i Torsdags-caféen og i det hele taget i caféerne.

HVAD LAVER EN KIRKE- OG

KULTURMEDARBEJDER EGENTLIG?

Et alsidigt arbejde ––––– før i tiden hed det sognemedhjælper

Af Stinne Kjær, kirke- og kulturmedarbejder

Hvad er en kirke- og kulturmedarbejder egentlig?

Før i tiden hed det sognemedhjælper og altså nu kirke- og kulturmedarbejder.

Det er meget forskelligt fra kirke til kirke, hvilke opgaver der tildeles, og tit er man involveret i mange forskellige aktiviteter i kirkeregi i løbet af ugen.

Her i Agedrup Kirke arbejder jeg med børnekor, fælles morgensang, minikonfirmander, hjælper præsten med konfirmander, og spiller til fællessang i Torsdagscaféen og Syng Sammen-arrangementer.

Som noget nyt forsøger jeg at få babysalmesang op at stå efter jul.

Derudover arbejder jeg med redigering af kirkens indlæg til Agedrup Rundt og prøver at lære kunsten at skrive nyhedsbreve.

Jeg deltager i aktivitetsudvalgsog personalemøder og arbejder ellers selvstændigt.

Der hører en obligatorisk uddannelse til stillingen i Kirkefaglighed og Kristendomsfaglighed, og Samarbejde, Kommunikation og faglig etik. Uddannelsen kører over to år og foregår bl.a. i Løgumkloster.

Lige nu arbejder jeg som organistvikar også, men det har egentlig ikke noget med kirke-og kulturmedarbejderen at gøre.

Agedrup Litteraturkreds læser klassiker

Af Annie Leth

Onsdag den 11. oktober 2023 kl. 19.00-20.30 mødes vi igen til en hyggelig aften med snak om en god læseoplevelse.

Denne gang skal vi læse Doktor Glas af Hjalmar Söderberg fra 1905. Det er en af Skandinaviens største klassikere i en ny oversættelse af Karen Fastrup.

Glæd dig til denne lille perle af en dagbogsroman, der er fyldt med

både humor, poesi og visdom.

Læs mere om litteraturkredsen på kirkens hjemmeside.

Der er et deltagerantal på maks. 10, og der serveres kaffe/ te og småkager.

TILMELDING

Tilmeldingen starter

d. 27. september kl.

10.00 på

litteraturkreds@agedrup-kirke.dk

KUNNE DU TÆNKE DIG AT SYNGE I KIRKEKOR?

Af Stinne Kjær, kirke- og kulturmedarbejder

Kære drenge og piger i 3., 4., 5. kl. Vi starter op igen med kirkekor torsdage kl. 14.15-15.30 i Sognegården.

Vi skal synge mange forskellige sange og salmer og øver, så vi kan synge til gudstjeneste en gang om måneden.

Halvåret sluttes af med et smukt luciaoptog d. 3. december.

Vi starter op torsdag den 21. september kl. 14.30 – og jeg har ikke glemt lidt forfriskning til maverne. Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål: kirkekultur@agedrup-kirke eller på 4219 9972.

Jeg glæder mig til at se både nye og „gamle“ sangglade børn.

Kirke- og kulturmedarbejder Stinne Kjær

Onsdag den 11. oktober 2023 kl. 19.00-20.30

Syng Sammen

30. november kl. 17.00 –19.00 i Sognegården

Af Annie Leth, kirkesanger

Så er vi nået til årets sidste Syng Sammen, og her i den mørke tid bliver det dejligt at mødes til sang og hyggeligt samvær i Sognegården.

Ud over at synge et udvalg af vores adventssange, tager vi også lidt hul på julen.

Vi har også stadig sange om Danmark på

programmet, og så skal vi fortsætte vores nye tema, „Stjerner i dansk populærmusik“, og denne gang bliver det stjerner fra 60’erne. Det bliver Stinne Kjær, der ledsager os på klaveret.

På grund af de sidste par års prisstigninger på madvarer er vi nødt til at sætte prisen op med 10 kr.

Det koster nu 60 kr. at deltage, og i pausen serveres en let anretning med drikkelse.

TILMELDING:

Der er en deltagergrænse på 50, og man tilmelder sig enten ved at sende en mail til syngsammen@agedrupkirke.dk med oplysninger om navn, telefonnummer og antal personer, eller man kan ringe eller sende sms til kirkesanger Annie Leth: 42262686

Tilmeldingen starter 16. november, og det vil både fremgå af kirkens hjemmeside, nyhedsbreve og plakater.

NAVNLIG NAVNE

Nyt fra kirkebogen juli og august 2023

Døbte

2. 7. 2023Vera Kildehøj Poulsen,Odense SØ

23. 7. 2023Mille Marie Ekman Petersen

13. 8. 2023Ingeline Kierkegaard Tange

20. 8. 2023Rosemarie Nha-An T L Lauritsen

20. 8. 2023Hugo Peter Skriver Skov

Viede og velsignede

8. 7. 2023Camilla & Christoffer Sohn Ankersen

Døde, bisatte og begravede

1. 7. 2023Inge Marie Kjærgaard Hansen, Odense SØ

29. 7. 2023Kathrine Tove Laustsen, Odense NØ

22. 6. 2023Grethe Elisabeth Altenburg, Agedrup

1. 8. 2023Anders Hansen, Odense C

23. 8. 2023Hans Jensen, Agedrup

28. 8. 2023Ebbe Petersen, Agedrup

AGEDRUP KIRKE

VIKARPRÆST

www.agedrup-kirke.dk

Anne Kathrine Rafn Hauge mandag fri, tlf. 28 49 62 26 mail: akrh@km.dk

KIRKEKONTOR & SEKRETÆR

Sekretær: Vibeke Lundgreen – 21 80 70 27 – viel@km.dk

Kontortid: Tirsdag kl. 14.00-16.00, torsdag kl. 9.00-11.00, fredag kl. 9.00-11.00

OBS: Kirkekontor Personregistrering: Tornbjerg Kirke, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ (gældende fra 21. 6. 2021) - Tlf. 2025 0487, kontorets åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30-13.00. E-mail: tornbjerg.sogn@km.dk - Sikker mail til personfølsomme oplysninger: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=9148

KIRKETJENER

Holger Jagd Greve – 4016 7072 – kirketjener@agedrup-kirke.dk

KIRKEGÅRDEN

Mobil 4042 0756 – graver@agedrup-kirke.dk

ORGANIST OG KIRKE- & KULTURMEDARBEJDER

Stinne Kjær - Mobil 4219 9972 – kirkekultur@agedrup-kirke.dk

KIRKESANGER

Annie Leth – 42262686 – kirkesanger@agedrup-kirke.dk

MENIGHEDSRÅDET

7868@sogn.dk (menighedsrådets officielle mailadresse)

Lene Marqvardsen fmd., Daltoften 46 – 2390 0388 – lm@agedrup-kirke.dk

Brug vores hjemmeside til oplysning om kontaktpersoner, arrangementer eller gudstjenester.

Annie Leth

K K K K KALENDEREN ALENDEREN ALENDEREN ALENDEREN ALENDEREN P P P P PÅ BAGSIDEN Å BAGSIDEN Å BAGSIDEN Å BAGSIDEN Å BAGSIDEN

’Kalenderen på bagsiden’ viser dato, tid, sted for store og små begivenheder i og omkring kirke- og sognelivet i Agedrup. Ved * er der mere udførlig omtale på kirkesiderne.

1. oktober kl. 11.00 Agedrup Kirke. 17. søndag efter Trinitatis.Anne Kathrine Rafn Hauge

*3. oktober kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke-og gåcafé

*5. oktober kl. 10.00 Agedrup Sognegård . Torsdagscafé

8. oktober kl. 11.00 Agedrup Kirke. 18. søndag efter TrinitatisAnne Kathrine Rafn Hauge

*11. oktober kl. 19.00 Agedrup Sognegård. Litteraturkreds

15. oktober kl. 9.30 Agedrup Kirke. 19. søndag efter TrinitatisAnders Skaaning Andersen

*17. oktober kl. 11.00 Agedrup Sognegård. Tirsdagssild

17. oktober kl. 18.30 Agedrup Sognegård. Menighedsrådsmøde

22. oktober kl. 9.30 Agedrup Kirke . 20. søndag efter Trinitatis,Anders Skaaning Andersen

27. oktober kl. 9.00 Agedrup Sognegård. Morgensang

*29. oktober kl. 15.30 Agedrup Kirke. Halloween. 21.søn.e.TrinitatisAnne Kathrine Rafn Hauge

*2. november kl. 10.00 Agedrup Sognegård . Torsdagscafé

*5. november kl. 16.00 Agedrup Kirke. Allehelgen.Anne Kathrine Rafn Hauge

*7. november kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke-og gåcafé

12. november kl. 11.00 Agedrup Kirke. 23. søndag efter Trinitatis.Anne Kathrine Rafn Hauge

19. november kl. 9.30 Agedrup Kirke. 24. søndag efter Trinitatis.Charlotte Rørdam Kristensen

*21. november kl. 11.00 Agedrup Sognegård. Tirsdagssild

21. november kl. 18.30 Agedrup Sognegård. Menighedsrådsmøde

*22. november kl 18.30 Agedrup Sognegård. Litteraturkreds

24. november kl. 9.00 Agedrup Sognegård. Morgensang

26. november kl. 11.00 Agedrup Kirke. 25. søndag efter Trinitatis.Anne Kathrine Rafn Hauge

30. november kl. 17.00-19.00 i Agedrup Sognegård. Syng sammen

*3. december kl. 11.00 Agedrup Kirke. 1. s. i advent. Luciaoptog.Anne Kathrine Rafn Hauge

*5. december kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke-og gåcafé

*7. december kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Torsdagscafé

* Se omtale i bladet

Kirkebil: kan bestilles til alle gudstjenester og møder i Sognegården. TAXA-checks udleveres fra kirkekontoret. Taxa bestilles på tlf. 66154415.