4 minute read

Hverdagens små mirakler

from AR170

by Agedrup Rundt

from AR170, page 30

KIRKEVÆRGEN FØRER TILSYN

Har enlige forældre et særligt gen (en superkraft, om man vil) som ikke er andre forundt?

Af Kristina Malmer Rasmussen, lærer og mor til tre

Nu er det ikke fordi, at nærværende klumme skal være en kanal for selvrefleksion og navlepilleri. Dog giver denne tid på året ofte anledning til at gøre status, skue tilbage og knibe øjnene sammen i håbet om at ane fremtidens konturer.

I år var for mig ingen undtagelse. Faktisk gav julen 2022 mig anledning til at konstatere, at jeg nu tager hul på mit 11. år som enlig mor. Eller ‘enestående mor’, som en bekendt for år tilbage udtrykte det.

Jeg kom i den forbindelse til at tænke på engang, hvor en anden mor konstaterede at „I enlige mødre har altså bare et ekstra gear, som vi andre ikke har! I har simpelthen bare så meget energi!“

Lad det være sagt én gang for alle: enlige mødre (og fædre, bevares!) har cirka lige så meget ekstra energi, som der er dybde i et Nik & Jay-nummer fra starten af 00’erne! Det, de (vi) har, er erkendelsen af, at der ikke kommer andre og tager opvasken, vasketøjet, indkøbet, madlavningen, bleskiftene, græsslåningen, bilsynet, lektielæsningen, forældremøderne, madpakkesmør-ingen, støvsugningen, konfliktløsningerne, vinterdæksmonteringen, vinduespudsningen og hvad der ellers følger af praktikaliteter med et forældreliv.

Dette er ikke en klagesang. Ingenlunde. Faktisk ville jeg ikke have byttet de foreløbig 10 år med mine tre piger for noget, men det er alligevel imponerende, at jeg (og andre, lader det til) åbenbart har fået soloforælderlivet til at se så legende let ud, at det ligefrem er blevet antaget, at vi har et ekstra gear!?

Dog vil jeg gerne tilføje, at omtalte iagttager faktisk fik skærpet min opmærksomhed i retningen af, om enlige forældre måske rent faktisk har et særligt gen (en superkraft, om man vil) som ikke er andre forundt? En evne til at iagttage nuancer i hverdagen, som andre (måske) tager for givet?

To P For Ldrekommandoen

Engang i 1990’erne kom der en film, der hed noget i retning af ‘Hverdagens små mirakler’. Eller var det ‘Storbyens store mirakler’?! Det var i hvert fald noget med mirakler af en vis størrelse og beskaffenhed. Det bør retfærdigvis tilføjes, at jeg aldrig har set bemeldte film, men titlen (om det så var det ene eller det andet) har tilsyneladende sået et frø i mig. I hvert fald oplevede jeg en julidag i 2014 det, jeg uden tøven vil kalde et af hverdagens små mirakler. Og det uagtet, at der var tale om en oplevelse midt i ferien.

Jeg antog på det givne tidspunkt, at fænomenet også kunne optræde en grå onsdag i januar. Nuvel. Under en ferie med min søster og svoger skete der det magiske, at der blev ryddet af bordet, tømt opvaskemaskine og tørret køkkenbord af, imens jeg puttede mine tre piger. Imens. Altså, som i samtidig!

Det havde jeg på det givne tidspunkt ikke oplevet i to år og jeg blev pludselig klar over, hvor lidt jeg egentlig havde påskønnet små hverdagssamarbejder, mens vi var to på forældrekommandoen.

Roen Under L B

Nu, hvor mine piger er blevet større, og hvor jeg tilmed har fået en dejlig kæreste, der naturligvis også giver et nap med de praktiske gøremål, har jeg endvidere erfaret, at hverdagsmirakler ikke alene findes i hjælpende hænder i det praktiskes tjeneste, men at de ligeledes kan findes på landevejen.

Nu vil nogen muligvis hævde, at der intet mirakuløst er over løb. Og da slet ikke løb, hvis sigte det udelukkende er at komme hjem igen. For få år siden ville jeg have været tilbøjelig til at være enig. Nu har jeg imidlertid (som jeg tidligere har skrevet om) meldt mig ind i en løbeklub og løber nu… ‘jævnt hen’ lyder måske så flot endda, men så i hvert fald fra tid til anden ture på 10-11 kilometer.

Og hvori består så miraklet? Det består ganske enkelt i, at jeg kan (læsere af klummen husker måske den kummerlige ‘løbetur-med-vandgang- og-død-rotteodyssé’). Løbeturen er der, hvor jeg får reflekteret og får tanket op af den famøse energi, som nogen mennesker åbenbart mener, at vi enlige forældre er så smækfulde af.

Af samme årsag er jeg det, jeg vil kalde for en ‘social asocial løber’. Jeg er afsindig glad for løbeklubben, men jeg bliver aldrig typen, der løber og smalltalker. I starten var det fordi jeg ikke kunne (!), men nu er det faktisk fordi jeg nyder roen og en stund, hvor jeg med god samvittighed kan koncentrere mig om mig. Dem er der ikke svimlende mange af, men når de kommer skal de gribes og påskønnes.

Så er de faktisk et lille hverdagsmirakel.

Er du vores nye, ulønnede annonceagent?

Kontakt Erik Schmidt på erik@fjordager.com eller mob. 2026 1952

Brunsgård Autoreparation

Petersmindevej 21, 5000 Odense C. Speciale: Citroên og Opel – i øvrigt alle bilmærker Reparation af skader, skift af frontruder, eftersyn af aircon Tlf. 6591 5446 / 2177 5245 bbauto@bbrunsgaard.dk