Kelds forældre forpagtede kirkens jord

En af vores gæster til Tirsdags-Silden, Keld Brygge, har været en flittig gæst i mange år. Forleden kom han og forærede mig to fotos, som han har fundet i fotomapperne derhjemme. Fotos, som viste, hvordan det så ud, inden vi fik Sognegården.

Mange af os kender Sognegården, som den ser ud i dag og har ofte tænkt på, hvordan det så ud før.

Nu har vi fået de fineste fotos, og jeg har talt med Keld og fået hele historien.

Jorden og bygninger tilhørte kirken, og som ved alle kirker, blev jorden og bygninger bortforpagtet.

Her kom Kelds forældre i 1942 og blev forpagtere.

I 1944 kom Keld til verden og havde en dejlig barndom i disse omgivelser. De første skoleår foregik i den gamle skole, som senere blev brugt som snedkeri.

Stalden husede grise, køer, høns og duer samt en hest, som blev spændt for redskaber til markarbejdet. Hele bygningen var med stråtag, og boligen til den lille familie var lille, men hyggelig.

HJEMMESLAGTER

Kelds far var hjemmeslagter, hvor arbejdsbyrden var størst i tiden op til jul. Det passede fint med, at der ikke var meget at gøre på markerne. Her skulle alle have slagtet til højtiden.

På den tid blev der også saltet, da fryseren ikke var en del af datidens husholdninger. Dog var der frysehusene, som efterhånden blev mere udbredt.

Kelds mor tog sin del af arbej- det ude og inde, især huskes, når der blev serveret stegte dueunger med den velsmagende sauce. Umm, det var lækkert…

Det var en god barndom på præstens matrikel, hvor præsten dog havde særlige regelsæt. Om lørdagen skulle gårdspladsen rives, og det var som regel Kelds opgave.

Arbejde på gården om søndagen var desuden forbudt. Kun i høsten kunne der gives dispensation, hvis vejret var til høstarbejde. Så skulle der arbejdes igennem, inden regnen satte ind.

Et vigtigt midtpunkt var Agedrup Station, som lå tæt på Kelds hjem. Her mødtes byens børn og unge til pjank og pjat, og her betragtede de toget fra Odense, som om sommeren var pakket tæt med byboer, som skulle til stranden i Kerteminde.

Der kom om efteråret også et godstog, som kørte med roer til Sukkerkogeriet i Odense. De lokale landmænd kom til Agedrup Station og læssede deres roer på toget. Stationsbygningen var desuden udgangspunkt for postomdeling. Banen blev nedlagt 31. marts 1966, stationsbygningen blev derefter revet ned, og skinnearealet blev til den skovsti, som vi kender i dag.

Keld og hans forældre flyttede fra Agedrup i 1956, og en anden forpagter kom til. Den forpagter blev til midt i 60’erne, hvorefter bygningen blev revet ned. Derefter blev der opstillet en stor pavillon, hvor der var konfirmandstue og møderum for FDF’erne. Først i 1988 blev Sognegården opført, som vi kender den. Keld blev voksen, fik job og familie og flyttede tilbage til Agedrup omkring 1972. Nu besøger han Tirsdags-silden i Sognegården - på den matrikel, hvor det hele begyndte. Tak til Keld for denne gode historie om bygninger, liv og mennesker tæt på Agedrup Kirke.