FDF I HJERTET

Kim Engelbrecht har være medlem af FDF Agedrup i 50 år. I dag er han den uundværlige inspektør og altmuligmand i kredsens „hytte“ eller hus i Oldermandsgyden i Agedrup.

63-årige Kim Engelbrecht har stort set aldrig har været væk fra FDF Agedrup.

medlemmer i kredsen. Kim Engelbrecht er også en central person i „Fjordhyttens Venner“, der står for vedligeholdelsen af FDF-Fjordhytten ved Mesinge, som er beliggende på en 10.000m2 stor grund helt ud til Odense Fjords udmunding i Kattegat. Der er fire arbejdsweekender om året, men det er Kim, der slår græs og sørger for at hytten, der også bliver lejet ud, hele tiden er intakt.

-Da jeg var dreng og skulle begynde til fodbold i Agedrup, blev vi først sendt fire gange rundt om banen, inden vi overhovedet fik lov til at røre en bold.

- Så blev jeg FDF’er i stedet!

Det fortæller 63-årige Kim Engelbrecht, der den 7. februar har 50 års jubilæum i FDF Agedrup.

Kim „Spejder“, som han omtales af mange i lokalområdet, har netop i anledning af 50-års-jubilæet fået lavet en tatovering med FDF’s logo og årstallene 1973-2023 på den ene skulder.

I dag er han den uundværlige inspektør og altmuligmand i kredsens „hytte“ eller hus i Oldermandsgyden i Agedrup.

Kim er på pletten, når græsset skal slås, ting repareres og vægge males og det er ham, der er i spidsen, når juletræer sælges på bytorvet for at skaffe midler til det frivillige børne- og ungdomsarbejde. Han er ofte i køkkenet sammen med „tante“ Knud Eriksen på de store ture, hvor der skal laves mad til op mod 100 mennesker, fortæller kredsleder René Skaalum.

- Han er den blæksprutte, som enhver frivillig forening ikke kan undvære. Ud over alle de faste tillidposter som man altid skal have besat i sådan en forening, er der også brug for én, der kan få enderne til at nå sammen, på den mest smidige måde og kender alle - det er Kim der kan det.

- Han har stort set aldrig har været væk fra FDF Agedrup. Derfor er han også en som alle ledere og børn kender.

- Det er ved at være mange år siden Kim har været med i selve børnearbejdet som leder. Men på grund af hans mange skiftende opgaver, har han stadig kontakt til alle

- Jeg kalder det mit sommerhus, siger han med et glimt i øjet.

Som om det ikke var nok med al den foretagsomhed, har Kim Engelbrecht en masse andet at se til. Han er her, der og allevegne. En institution i byen. Også i Agedrup Bullerup Boldklub hjælper han til med praktiske opgaver.

- Jeg har jo aldrig spillet fodbold, men der var nogle gutter, der spurgte, om jeg ville hjælpe med at male noget, og så har jeg hængt på nogle opgaver siden.

- Jeg kridter banen op, og så sørger jeg for, at der er øl og vand i køleskabet. Jeg er også med nu her, hvor vi skal have sat 20 nye bander op.

Kim er i bestyrelsen for Agedrup Forsamlingshus. Næstformand faktisk. Bestyrelsen består hovedsageligt af håndværkere, og det er en gevinst, når der skal lægges nyt tag, laves plankeværk eller lægges fliser.

I 25 år var han med i Heksefonden, der står for Skt. Hans-festen i byen.

Men det er FDF, der næstefter familien står hans hjerte nærmest.

Kim Engelbrecht blev oprindelig mekaniker og arbejdede som smed på Wittenborg og på Lindøværftet. For 20 år siden fik Kim kræft i halsen og blev opereret.

- Jeg var heldig og kom godt igennem. Jeg tror, det er mit gå-påmod. Jeg skal have gang i noget. Nogen vil sige, at jeg har ADHD, siger han og slår en latter op.

- Jeg har altid været sådan.

Sammen med sine forældre flyttede han i 1971 til Daltoften i Agedrup. Familien kom fra området ved Lisesmindevej og Kragsbjergskolen. Da var han spejder i Det Danske Spejderkorps.

- Men jeg var glad for at blive FDF’er. Der var gode ledere til at tage imod. Det var blandt andre Hans Illum, Hans Otto, Hans Lohmann og Poul Vahlstrup.

- Min mor var bekymret for, om de kunne styre sådan en spradebasse som mig. Men Poul Vahlstrup beroligede hende: „Hvis han ikke opfører sig ordentligt, så sætter jeg mig bare på ham,“ sagde han.

Kim frygter den dag, hans hustru Hanne går på pension.

- Hvis ikke Hanne var der til at holde sammen på familien og hjemmet, så var det ikke gået med alle mine aktiviteter, erkender han.

Sammen har de fire voksne døtre: Bettina, Carina, Sabrina og Regina. To bor i Munkebo, én i Aarhus og én i Agedrup. Otte børnebørn er det foreløbig blevet til.

Når Hanne engang stopper på sit arbejde i Kerteminde, ser Kim nødtvunget i øjnene, at han nok ikke bare kan rende rundt til alt muligt.

- Så jeg har sagt til hende, at hun endelig skal blive ved til hun er 67. „Du kan da ikke undvære dine kolleger,“ har jeg sagt til hende!