AR116

Page 26

SULTKARAVANEN BESØGER AGEDRUP-KONFIRMANDER Fire unge, der for nylig er vendt hjem fra Afrika, kommer med fortælling, leg og diskussion

Den indiske Askepot Konfirmanderne skal opleve fortælleteater i Hans Tausens Kirke 30. januar.

FORTÆLLETEATER Af Lene Bischoff-Mikkelsen, sognepræst

26

„Den indiske askepot – en duft af karry“ skal årets konfirmander opleve den 30. januar i Hans Tausens Kirke, Odense, som et led i forberedelsen. Det er Måle Fortælleteater med antropolog Anette Jahn, der både har nyfortolket og fremfører stykket. Hvad sker der med Askepot, når hun rejser til Indien til det nordlige Kashmir? Askepots mor fortæller om en kvinde, der havde en sang indeni sig og en fortælling indeni sig, som hun ikke ville slippe ud. Og derfor gik det galt en dag... Den fortælling glemmer Askepot ikke, selvom hendes mor dør... Den fortælling bliver Askepots redning, da stedmoren en dag står i døren og vil flytte ind... Og den fortælling hører prinsen en dag. Stykket lægger op til at tale og tale videre med børn og unge om sorg og død. Livet rummer for os alle sorger, som vi i forskellige perioder skal leve med og i. Formidlingen af dette vilkår skal naturligvis ikke dyrkes, heller ikke i konfirmandundervisningen, men omvendt er det vigtigt for børn og unge og lidt at snyde dem, hvis man ikke tager livtag med det faktum, at døden griber ind på forskellige måder i livet. Inden forestillingen er der fællesspisning i Hans Tausens Kirkes lokaler, der lægger hus til dette fælles konfirmandprojekt.

Af Lene Bischoff-Mikkelsen, sognepræst Den 28. februar får vi så ’hjemme’besøg af en bil fyldt med unge fra Folkekirkens Nødhjælps Sult-karavane. De unge i karavanen har ikke blot læst om sult. De er nyligt hjemvendt fra ophold i Malawi, Uganda og Zambia, hvor de har levet sammen med lokale. De har skabt et stærkt bånd til deres afrikanske landsby og beboerne og kan gennem personlige beretninger dele deres oplevelser med konfirmanderne.

ROCK-GUDSTJENESTE Med Von Hagen fra Holev søndag den 9. marts kl. 19.00 i Agedrup Kirke

Af Lene Bischoff-M., sognepræst Som afslutning på landsindsamlingen i vores sogn, holder vi traditionen tro rockgudstjeneste, og vi har fornøjelsen af igen at kunne præsentere rockbandet Von Hagen fra Holev. Musikgudstjenesten er med nadver, som er ’rigtigt’ brød, der rækkes fra præsten videre til menneske til menneske, mens der er mulighed for at tænde lys i lystræet. Læs mere om Von Hagen under organistens klumme.

Nr. 116 - FEBRUAR 2014

De vil fortælle om stærke kvinder, voldelige forhold, sammenhold i landsbyen og sygdom. 868 millioner mennesker i verden sulter. Men kommer det os ved? Det spørgsmål vil unge fra Folkekirkens Nødhjælp diskutere med konfirmanderne i Agedrup. Gennem skræddersyede lege bliver konfirmanderne konfronteret med livet i Afrika. Legene handler om at skaffe sig ressourcer uden at blive fanget af de korrupte myndigheder, om at vælge mellem mad, vand og medicin, og om at skaffe sig adgang til jord på trods af, at modstanderne har bedre vilkår. FIRE UNGE BESØGER AGEDRUP

Derudover vil de unge fra karavanen sætte fokus på sult og levevilkår i Afrika gennem et diasshow med billeder fra Afrika og en quiz og glæder sig til at dele deres viden. Karavanen består i alt af 25 unge og syv karavaneledere. I løbet af tre uger skal de besøge 160 forskellige grupper og holde oplæg for omkring 8.000 konfirmander, således vil 4 af dem besøge vores knap 50 konfirmander den sidste dag i februar.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.