Bagsideklummen juni 2022
Hvor tit er det et ord, du bruger? Hvor tit er det en værdi, du udlever? Generøsitet er en af de seks værdier, vi har identificeret i strategien som noget af det, der motiverer os og den kultur, vi gerne ser præge kirkens fællesskab og arbejde i disse år. Synonymordbogen hjælper os med at forstå dybden af ordet: storsindet, ædelsindet, rundhåndet, large, uegennyttig.
TEKST
Hvordan kommer disse værdier til syne i vores fællesskab? Det handler om, hvordan vi møder mennesker, hvordan vi tager os af dem, hvilke forventninger vi bevidst eller ubevidst kommunikerer til dem. At være generøs over for et andet menneske forbinder jeg med tålmodighed og respekt. Tålmodighed med deres opførsel, tanker og væsen. Respekt for deres meninger og holdninger.
Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark
Men betyder det, at vi ikke længere har noget på hjerte? Det håber jeg sandelig ikke.
Min tro bliver ikke udfordret ved, at jeg tålmodigt anerkender en andens livsrejse og livssyn. Tværtimod er det her, den gensidige respekt opstår, og dialogen begynder. Alt for ofte har vi mødt og anset mennesker som projekter, der skal tilpasses vores skabelon og faste rammer. At være generøs er at ødsle med godhed. Den måde, faderen i lignelsen om den fortabte søn opfører sig på, er et genialt billede på den usammenlignelige generøsitet, som Gud kalder nåde. Det er mit ønske, at hans nåde imod dig og mig må fremelske en større generøsitet hos mig og dig.