Adventnyt nr. 3 2022

Page 40

[40]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Adventnyt nr. 3 juni 2022

Margit Lorck

Else Staggart

Mandag den 25. oktober blev vores kære mors sidste vågne aften, og vi afsluttede dagen sammen med hjemmelavet æblekage i lejligheden i Søllerød Park. Mor sov fredfyldt ind onsdag morgen d. 27. oktober 2021. Mor blev født 6. oktober 1931 og voksede op i et trygt hjem sammen med sin storebror Jørgen, og det var her, mors passion for klaverspillet blev grundlagt. Helt fra barnsben var troen på Gud en naturlig del af mors identitet, og sammen med musikken blev den krist-

Else Inge Staggart blev født den 7. februar 1926 i Århus og døde i Christiansfeld i december 2021. Hun mistede sin mand, med hvem hun havde tre døtre, på en tur til Grækenland. I en moden alder fik hun kontakt med adventisterne i Viborg, hvor det var Torben Schiermer, der først mødte hende i en dør-til-dør missionskampagne. Han blev budt indenfor, og det udviklede sig til regelmæssige bibelstudier og besøg i Adventistkirken i Viborg. Her blev hun døbt af Henning Jacobsen den 11. maj 1991 og blev et

ne tro en ledetråd gennem hele livet. Efter gymnasiet fulgte farmaceutuddannelsen, hvor mor mødte Leif, der bl.a. ”skilte sig ud“ med sin tro. Forholdet til Leif gjorde, at mor begyndte at komme i Nærum Adventistkirke, der snart blev hendes åndelige hjem. Her fandt hun venner for livet, og her tog hun også Henning med nogle år efter Leifs død. Mor fik ca. 10 år på Løvens Kemiske Fabrik, men måtte stoppe pga. allergi. De sidste ca. 25 år af arbejdslivet var klaveret udgangspunktet, med klaverelever og deltidsjob på en balletskole. Mor vil være særlig savnet af de ni børnebørn, som hun kærligt og trofast fulgte gennem tykt og tyndt lige til det sidste, og som dagligt blev nævnt i aftenbønnen, sammen med venner, øvrig familie og dem hun mødte på sin vej. Tak til alle, der gennem årene var med til at gøre mors rejse her på jorden til et smukt, varmt og indholdsrigt livseventyr. Tak til Gud, vores himmelske far, for håb og vished om et hjerteligt gensyn på opstandelsens dag. Ære være mors minde! Frank & Ivan Rechter

aktivt medlem af den lokale menighed. Hun tog gerne med til missionsaktiviteter også andre steder, hvor anledningen bød sig. Med sin gode økonomiske baggrund og gavmildhed var hun en god støtte for sin menighed. Hendes hjem var åbent for gæster. Da familien Schiermer flyttede fra Viborgegnen i 1998, blev nogle tætte bånd afbrudt. Hun flyttede selv senere til Christiansfeld for at være nærmere på en af sine døtre og hendes familie. På sine ældre dage var hun altid glad, når Bent Nielsen eller andre tog tid til at aflægge hende besøg i Christiansfeld. Torben Schiermer bevarede den regelmæssige kontakt med hende via telefonen og talte sidst med hende i september 2021. Nu hviler hun til opstandelsens morgen. Æret være Else Staggarts minde. Sven Hagen Jensen

Lisbeth Jakobsen Lisbeth Jakobsen sov stille ind i troen på sin frelser den 17. februar på plejehjemmet i Georgsgade. Hun fik fred efter en svær og lang sygdom. Lisbeth blev født i Odense 6. september 1962, og hun blev kun 59 år gammel. Hendes forældre, Bente og Tage Jakobsen, som boede i Odense, var velkendt af mange. Lisbeth voksede op som barn i Odense, men var lidt mindre kendt. Dog velkendt af de mange, hun hjalp gennem sit arbejde.

Som ung tog hun til Vejlefjordskolen for at få mere uddannelse, og det blev en god tid for hende. Det var på Vejlefjord, hun tog den gode beslutning at tro og tjene Gud. Hun blev døbt den 18. maj 1979 af Walder Hartmann og blev medlem af Odense menighed. Lisbeth bevarede sin tro på Gud til det sidste. Det var hendes kærlighed til mennesker, der gjorde hende kendt blandt andre. Lisbeth arbejdede indenfor sundhedssektoren, idet hun ønskede at hjælpe og lindre andres smerter. Hun brugte også meget tid på at lave ting, hun kunne forære til andre – alt sammen for at glæde andre. Hendes børn fortalte mig, at deres mor var alt det, man kunne ønske sig af sin mor. Lisbeth var meget familieorienteret. Familien var meget vigtig for hende, og hun elskede at følge med i deres liv. Lisbeth fik 4 børn, Tommy, Pia, Nina og Viktor og 5 børnebørn. Nu hviler Lisbeth i sin grav, til Jesus kommer igen. Ære være hendes minde. Bent Nielsen

Erling Mogens Berg Tirsdag den 8. marts blev Erling Mogens Berg begravet fra Randers Adventkirke. Erling Berg blev født i Skodsborg d. 27. april 1935 hos Alma og Alf Berg. Han voksede op i et adventisthjem med en far, der arbejdede for kirken som præst og senere som kasserer. I barndommen flyttede forældrene end del rundt, så han har boet i København, i Skodsborg, på Vejlefjord og i Århus, hvor hans far i 1950 blev kasserer i Vestdansk Konferens. Her mødte vi Erling i kirken, både i Nørre Allé og fra 1971 på Fuglebakkevej. Han boede hjemme, indtil forældrene døde, hvorefter han fik en lejlighed på Møllevangs Allé.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Adventnyt nr. 3 2022 by Adventistkirken - Issuu