TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794.
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Adventnyt nr. 6 december 2021
INDHOLD
03 Leder
04 Landet rundt
08 Unionens sider:
Fordeling af prædikanter
Grønland kalder
10 Guddommens krybbeplan
12 Rundt om krybben
14 Barnet sprænger grænser
16 Barn Jesus i en krybbe lå
18 Krybben og verden i dag
20 Fra himlens trone
21 Nye frø lagt i jorden i Sudan
ADRAs julekatalog: Tag-ud-sider
23 Syng Nyt
24 Min vej til frelse
25 Boganmeldelse:
Valdenserne – troens martyrer
26 Vejlefjordskolen:
Udeskole
Nyt fi tnesscenter
28 SABUS
Børnelejr-indsamling
Familielejr i efterårsferien
En familie-spejder-dag
18/30 dagen i Aalborg
32Seniorsiderne
Et barn er født os Entrepenør af Guds nåde Nyt fra verdenskirken
36 Lykønskninger
39 Arrangementer og annoncer
40 Mindeord
42 Arrangementer og annoncer
43 Kollekt og kalender
44 Bagsideklummen: #jesus i centrum
Forsidefoto: Et lille hjælpeløst barn i en krybbe, dengang himlens og jordens skaber satte sig selv i de nederstes sted. iStockphoto.com
VI ER NÅET til årets sidste måned, og den tid nærmer sig, hvor vi på en særlig måde mindes Guds største indgriben i verdenshistorien – da Guds søn blev født, svøbt og lagt i en krybbe. Og selv om vi alle sammen udmærket ved, at Jesus nok ikke blev født ved juletid, og at julen har en hedensk oprindelse, så kan det kun være positivt at mindes denne fantastiske begivenhed.
Vi har kæmpet os igennem et år med en pandemi, der har været svær for mange. Vi har været isoleret, har holdt afstand til andre og måske endda mistet kære. Og selv om vi nu i en periode har fået hverdagen tilbage, tyder meget på, at pandemien ikke er slut, og at den fortsat vil rase en tid endnu.
Men nu er vi i adventstiden. Dagene er korte og mørke, men lysene tændes overalt som symbol på, at Verdens Lys engang blev tændt – og stadig lyser.
Tekst: Holger Daugaard
Redaktør for Adventnyt Foto: iStockphoto
Adventnyt
Redaktør
Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk
Gra fi sk opsætning
Bente Skov Schledermann
Tryk
PR O ff set, Fredericia
Advent: Han kom, og han kommer
Tiden omkring Jesu fødsel var på mange måder en mørk periode i verdenshistorien. Israel, Guds folk, blev holdt i et jerngreb af romermagten, og for de trofaste troende dengang var der god grund til at miste håbet. Netop da greb guddommen ind i historien og skabte håb.
Oplag: 1.950 stk.
Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
e i l k, blev k , og for de e g ru nd d t il ddom m men ind i
I dette nummer af Adventnyt skal vi samles omkring krybben og sammen genfi en og håbet, der blev skabt, da verdens frelser blev født.
l vi sa mlles e omde e og sty ty rkke troden s frelser blev
Men vi skal ikke kun dvæle ved krybben, for ”drengen voksede op, blev stærk og fy dom, og Guds nåde var over ham“ (Luk 2,40). Han blev ikke liggende i krybben, men blev voksen, levede sit korte og uselviske liv og døde for os.
va r iod s fol gten der g gud k sk a fi nd verd ved k r ybben , fo f r rk og fyldt med v i ism“ (Luk 2,40) ) H Ha n men blev vok sen, , lee g døde for os.
en d ag kom mer
Men han opstod fra graven, og en dag kommer han tilbage. Må det ske snart!
Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad
Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk
Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk
Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt: Nr. 1 2022 , udkommer 7. februar
Deadline for materiale: 3. januar 2022
Nr. 2 2022 , udkommer 4. april
Deadline for materiale: 28. februar 2022
Spændende inspirationsdag om Femte Mosebog
Tekst og foto: Holger Daugaard
SOM INTRODUKTION TIL fjerde kvartals emne i sabbatsskolen blev der afholdt en inspirationsdag den 19. september. Mødet blev afholdt på zoom, og omkring 30 deltagere fra hele landet og endda også fra Færøerne mødte op på skærmen. Paul Petersen gav os først et spændende oplæg, hvor han begrundede, hvorfor man bør studere 5. Mosebog. En af grundene kunne være, at det er den bog i GT, som Jesus citerer hyppigst – nogle kalder den endda Jesu yndlingsbog. Men bogen indeholder også vigtige temaer som Guds kærlighed, pagten og vægten på ordet.
Efter denne præsentation havde vi en fælles drøftelse og udveksling af erfaringer med hjælpemateriale, bl.a. de videoer, som Paul har produceret ugentligt, og man kan fi nde en hel del hjælpemateriale via kirkens hjemmeside, hvis man går ind under Bibelstudie. Dagens sidste indlæg fra Paul gjaldt en generel oversigt over de fem mosebøger. Afsluttende opsummerede han, at vi altid skal huske, at mosebøgerne er oldtidsdokumenter, hvor vi skal være forsigtige med at konkludere,
men at de også indeholder nogle evige principper, vi kan have gavn af at studere.
De fleste deltagere var enige i, at det var et godt møde, og at fremtidige inspirationsmøder fi nt kan afvikles som zoom-møder.
Maddemontration i Odense
Tekst og foto: Torben Schiermer og Matheus Silva
MISSIONSGRUPPEN FRA ODENSE Adventistkirke havde i lang tid søgt efter et skolekøkken, hvor vi kunne afholde madlavningskurser, men det viste sig at være meget vanskeligt at tilpasse det hele efter vores planer.
Heldigvis fi k vi en rigtig god aftale med Centralbiblioteket, som ligger midt i Odense. Vi forberedte os på at invitere byens borgere til kursus i
sund plantebaseret madlavning, og en lille gruppe unge planlagde nogle aftener med stor ildhu.
I alt 3 aftener blev aftalt, og første aften blev der demonstreret flere retter af både morgen- og middagsmad samt dessert, som alle senere på aftenen med stor interesse kunne smage på. En anden gruppe gjorde en stor indsats i køkkenet med at få retterne
lavet, så der var smagsprøver til alle de fremmødte.
Før maddemonstrationen var der et kort foredrag med grundig orientering om protein og plantebaseret kost. I tillæg var der et lille bord med en del materialer lagt frem, så alle kunne få det med sig hjem. Der var også indbydelse til opfølgende møder i kirken. Der var mange gæster til mødet, og vi beder og håber på, at der kommer endnu flere næste gang!
Foto: Holger Daugaard, Simone Krüger Zenas, Arthur Sacek
Festlig gudstjeneste i
Vejlefjordkirken
SABBATTEN DEN 2. OKTOBER afholdt Vejlefjord menighed den traditionelle høstgudstjeneste med deltagelse af menighed, elever fra børneskolen og mange af elevernes forældre. Det er således en god anledning til at byde de mange forældre, der ikke har deres ugentlige gang i kirken, velkommen.
Forinden var kirkens platform fi nt og kreativt pyntet med årstidens frugter og grønsager samt mange andre gode sager. Gudstjenesten blev indledt med en festlig indmarch af skolens børnekor, der syngende afleverede deres bidrag til pynten foran i kirken. Og så var scenen sat til en god og lærerig gudstjeneste, der indeholdt så vel børnehistorie, lovsang og prædiken. Bent Nielsen prædikede over emnet: ”Det du sår, skal du også høste“, og han henvendte sig på en fi n måde til både børn og voksne. Prikken over i’et var børnekoret, der sang flere sange undervejs af fuld hals.
Der er efterhånden flere års tradition for, at al pynten – frugter, grønsager og andre gode sager tillige med den kollekt, der bliver optaget – bliver doneret til Vejle Krisecenter. Derfor blev det hele pakket ned om eftermiddagen og kørt til Vejle. I Vejle krisecenter bliver voldstruede kvinder hjulpet tilbage til livet, og gaverne bliver altid modtaget med stor glæde.
Gudstjeneste og høstfest i Nyborg
DEN 9. OKTOBER VAR en speciel sabbat i Nyborg menighed. Kirkesalen var pyntet til høstgudstjeneste. Mange tog frugt, grøntsager, nødder mm. med hjemmefra, og denne pynt dannede ramme om en hyggelig stemning.
Under gudstjenesten var der en barnevelsignelse, hvor lille Jewel blev velsignet og
præsenteret foran menigheden.
Efter høstgudstjenesten havde vi for første gang efter coronatiden fællesspisning for hele menigheden. Et langt bord blev dækket til et dejligt måltid, vi havde sammen. Dagen sluttede med høstfest, hvor der var børneaktiviteter, quiz, sang og en kort andagt. Østervrå
DET VAR EN både festlig og tankevækkende eftermiddag i Østervrå Adventistkirke den 30. oktober, da høsten blev fejret. Der var de lækreste retter på bordet, og smukt pyntet op med efterårsfarver. Efter måltidet gav de deltagende små taknemmelighedstaler, hvor der blev lagt specielt vægt på, at vi nu igen må mødes med vores kære, fællesskabet i menigheden og Guds ledelse gennem både svære og gode tider. En dejlig sabbatseftermiddag i et dejligt fællesskab.
Overskudsdeling i Vejle
SABBATTEN DEN 9. OKTOBER havde Vejle menighed høstgudstjeneste, hvor vi fi k mulighed for at donere overskudsmad til folk, der havde behov for det. Det var en rigtig god mulighed for at udtrykke vores taknemmelighed og opleve mening med vores fællesskab: at være Jesu legeme i verden. Vi blev mindet om, at vi tror med vores krop. Børnene tog også del i denne gudstjeneste. Alle børnene kom op med forskellige madvarer, mens de sang dejlige børnesange. Vi fi k meget mad at dele ud, og det skabte glæde hos dem, som fi k. Tusind tak til alle, der tog del i denne takkegudstjeneste. Sikken en fest!
Aktiviteter i Vejle menighed
Tekst: Eduardo Folster / Foto: Mikael Lundqvist
Aftenkirke
EFTER EN LANG pause pga. corona er Peter Larsens orkester igen i gang med Aftenkirke i Vejle menighed! Vi nyder musik, sang, en lille andagt, hygge, søde sager til ganen og socialt samvær. Det foregår altid den første fredag i måneden kl. 19. Alle er velkomne til at være med til en fantastisk aften. Vi glæder os til at se dig!
125-års jubilæum i Aarhus
Tekst: Lasse Bech / Foto: Thomas Müller
AARHUS MENIGHED FEJREDE 6. november 2021 et dobbeltjubilæum både for menighedens stiftelse og for kirkebygningen. Menigheden blev stiftet for 125 år siden i november 1896 og bestod af en gruppe på omtrent 15 medlemmer. Umiddelbart efter stiftelsen af menigheden påbegyndte den dansk-amerikanske evangelist John F. Hansen en offentlig kampagne i de første 5 måneder af 1897. Kampagnen resulterede i, at 15 nye medlemmer kunne tilsluttes menigheden. I de næste årtier mødtes menig-
heden på forskellige adresser i byen, indtil man i 1917 anskaffede en stor centralt beliggende ejendom på Nørre Allé 30. Dette var et bygningskompleks med alsidige anvendelsesmuligheder – et rigtigt evangelisk center for byen. Dette sted dannede ramme for gudstjenester, konferenskontor, evangeliske møder, kolportage, lysbadeanstalt, menighedsskole, vegetarisk spisehjem, søndagsskole, korkoncerter og meget mere.
For 50 år siden - i 1971 - blev den nuværende kirkebygning indviet, og
CreatorLab
CREATORLAB ER VEJLE menigheds initiativ til at inddrage børnene i menighedens liv på en konkret og sjov måde, der giver mening for de forskellige aldersgrupper. Vi er nu i gang med at planlægge forskellige aktiviteter igen efter coronapausen. Den 20. november laver børnene noget kreativt og dejligt i køkkenet.
dermed havde man på en meget synlig adresse en flot kirkebygning med en tilhørende kontorfløj til Vestdansk konferens.
På jubilæumsdagen berett ede Knud Svendsen om nogle erindringer – særligt om det musikalske virke, der havde været i menigheden. Han kunne også belyse, hvordan det var gået til, at kirken fi k et orgel af høj kvalitet. Preben Jalving fra HASDA havde stillet en udstilling op, som gav et fyldigt indblik i de mange aktiviteter, adventisterne har haft i de mange år i Aarhus.
Om eftermiddagen efter et lækkert middagsmåltid fortalte Lasse Bech om træk fra menighedens tidlige historie, og der blev under ordet frit delt erfaringer og givet hilsener.
Må Gud hjælpe og lede til, at missionen i denne store by kan gå frem i de kommende år.
Lederkonsultation 28. september
Tekst: Holger Daugaard
KIRKENS LEDELSE INVITEREDE 28. september til et zoommøde for alle menighedernes forstandere, sekretærer og kasserere – en nyskabelse, som coronapandemien har banet vejen for. Over 80 deltagere koblede sig på og deltog i et par oplysende timer, hvor der dels var noget generel information og dels en times tid, hvor forstandere, sekretærer og kasserere holdt møde hver for sig. En af de generelle ting, ledelsen informerede om, var det strategioplæg, som vi alle skal arbejde med i de kommende år: ”En bedre samtale“. Der
var også orientering om kirkens økonomi, årsmødet i 2022 på Himmerlandsgården og andet. Ved det efterfølgende zoom-møde for forstanderne var der en god udveksling af synspunkter omkring forstanderrollen, bl.a. en drøftelse af, hvordan man rekrutterer og oplærer nye forstandere i menighederne, ikke mindst unge mennesker.
Man var enige om, at et sådant møde er gavnligt og oplysende, og det vil fremover blive gentaget hvert halve år, næste gang 2. februar 2022.
Arbejdsdage på Himmerlandsgården
Tekst og foto: Margit Wærn
17.-20. OKTOBER VAR vi en mindre gruppe, som mødtes på Himmerlandsgården for at få lavet så meget, vi kunne nå. Det blev til ret meget!
Indgangspartiet i hovedbygningen blev færdigmalet og har fået sat nyt lys i loftet, trappepartiet op til 1. sal er malet og området udenfor dagligstuen er malet. Dagligstuen er malet, og der er kommet et flot nyt gulv på!
Det gamle vandtårn på ungdomspladsen blev sammen med en masse gamle ting kørt væk i flere omgange. Der blev renset afløb og vandlåse, ordnet håndtag og låse, vejen blev lappet med sten, der er kommet nye måtter ved alle dørene og den ødelagte portal ved campingpladsen er fjernet.
Derudover er stier i skoven klippet og ryddet, græsset slået overalt, det gamle gyngestativ og sandkassen ved fodboldbanen er fjernet og erstattet af en smuk bøgelund. Terrassen fi k en god omgang rens, og den store jordvold ved servicebygningen er kørt væk.
Vi havde nogle rigtig gode dage sammen, hvor alle gav en hånd med, hvor det trængtes.
Vi vil gerne sige et stort TAK til alle jer, der kom og var med en eller flere dage og en særlig tak til Tina og Mich Hauvre, der forkælede os med dejlig mad!
Vi planlægger nogle arbejdsdage i januar og februar, hvor vi har mange specifi kke små projekter, bl.a. skal fl iserne i opvasken udskiftes, da mange er faldet ned. Hvis du har lyst til og mulighed for at give en hånd med, så kontakt gerne Kristinn Odinsson (kristinn.odinsson@adventist.dk)!
Vi planlægger også en forlejr i dagene 6.-8. maj 2022 inden Årsmødet, så der er rig mulighed for at være med.
Fordeling af prædikanter efter generalforsamlingen
OFTE HAR GENERALFORSAMLINGER i Adventistkirken resulteret i flytninger af vores prædikanter. Det er efterhånden mange år siden, der har været store rokader, da vi forsøger at skabe større stabilitet og kontinuitet i arbejdet og de relationer, prædikanterne danner.
Et svært puslespil
Op til generalforsamlingen i sommer blev alle forstandere inviteret til at indsende ønsker for bemandingen. Ledelsen har arbejdet med de indkomne ønsker og lavet en en skitse, som unionsbesty relsen ved sit første møde i begyndelsen af august arbejdede videre med.
Udgangspunktet for placeringerne har været de syv strategiske fokusområder, som generalforsamlingen valgte, hvor bl.a. menighedscentre og vækstgrupper vægter højt. Dernæst har det været en prioritet at sikre, at der er en præst i de menigheder, hvor der er adventistskoler. Der blev lagt en plan for fordelingen af ansvar, hvor besty relsen forsøgte at tilgodese de forskellige behov, velvidende at vi har flere menigheder og større behov, end vores ansatte præster kan dække.
Ledelsen fremlagde sit oplæg til prædikantfordelingen for den nye unionsbesty relse, første gang de havde møde. Herefter blev en række prædikanter kontaktet. Desværre var der forhold, der gjorde, at den oprindelige plan ikke kunne gennemføres. Vi måtte derfor
igennem flere runder med justeringer og ændringer. Nu er vi kommet et skridt videre og har bl.a. fundet en løsning for vores internationale menighed i København, ICC.
Ny præst ansat
Pr. 1. december er Alex Galindo ansat 50% til at være præst i ICC. Alex er fra Brasilien og har en BA i teologi fra et adventistuniversitet der. Han var i 2016 studentermissionær på Vejlefjordskolen. For to år siden fi k han et legat fra Aarhus Universitet til at studere Europas religiøse rødder og har netop færdiggjort sin MA.
Bibelarbejder
Müller som præst for Vejlefjordkirken på 50 % for at sty rke arbejdet i menigheden for børn og familier. Det medfører også en flytning af formandens bopæl til trekantområdet. Dette har besty relsen drøftet og har valgt at prøve denne konstellation af i den kommende periode. Både næstformand og økonomichef bor ligeledes i trekantområdet og har de sidste 18 måneder pendlet ugentligt til unionskontoret.
Kontakt som sædvanlig
I tillæg dertil har vi ansat Nicklas Risager som bibelarbejder, idet han sammen med Flemming Pedersen skal betjene menighederne i Aalborg og Vendsyssel. Der er stadig løse ender, som ledelsen arbejder videre med, og områder, der desværre endnu ikke har fået den bemanding, vi ønsker. Den samlede liste over ansvarsområder for afdelingsledere og prædikanter fi nder du på vores hjemmeside, adventist.dk.
Konsekvens for formanden
En af ændringerne ved prædikantfordelingen var valget af Anne-May
Coronapandemien har vist os, at vi både kan og vil arbejde anderledes, end vi har gjort hidtil, og mange af de kontoransatte foretrækker nu at arbejde hjemmefra med kontordage to dage om ugen. Ledelsen vurderer, at medarbejderne trives og yder mere på denne måde. Kontakt til ledelsen og kontorpersonalet sker stadig på de sædvanlige kontor-telefonnumre eller e-mail, men der bliver ikke altid svaret fra Nærum. Unionskontoret på Concordiavej er stadig vores hovedkontor, og det vil være her, vi opererer ud fra.
Besøg i menighederne
Efter nytår indleder ledelsen sammen med prædikantafdelingen en besøgsrunde til menighederne, hvor fokus bliver på den lokale menigheds mission, og hvordan unionens afdelinger og ressourcer kan være med til at understøtte, motivere og inspirere.
Grønland kalder
De seneste fem år har jeg været i kontakt med Adventist Frontier Mission, som er en organisation, der støtter Adventistkirkens arbejde. Advenist Frontier Mission har til formål at plante syvendedags adventistmenigheder i områder, hvor der ikke findes adventistgrupper allerede.
ADVENTIST FRONTIER MISSION (AFM) har været ivrige efter at støtte Den danske Unions arbejde, og hurtigt identificerede vi et stort behov på Grønland. Det er over 25 år siden, vi solgte kirken og havde en præstefamilie boende på Grønland. Jens Madsen og John Pedersen besøgte de efterfølgende år trofast Grønland i Hjælpeaktion. Der er stadig personer, som John holder holder kontakt med deroppe.
De seneste år har Elsebeth Butenko brugt mange måneder på Grønland. Sidste sommer var hendes mand, Tony, også med, som I har kunnet læse om i tidligere artikler i Adventnyt.
Sammen med AFM er vi på udkig efter et missionærpar, eller en missionær-
familie, der har lyst til at rejse til Grønland i en årrække for at etablere en adventistt ilstedeværelse på Grønland. Den danske Union har sammen med AFM udarbejdet en ansøgning til både Divisionen og Generalkonferencen, og denne er blevet positivt modtaget med løfte om økonomisk støtte seks år frem.
Derfor søger vi nogen, som er villige til at rejse til Grønland og arbejde med de behov, grønlænderne har. Gennem de sidste to somres længerevarende besøg, hvor Elsebeth og Tony er gået fra dør til dør og tilbudt gratis litteratur, er det blevet tydeligt, at der er flere bydende behov. Arbejde med familier og børn, sty rkelse af rollen som forældre og sund livsstil i familier vægter højt. Dertil er der mange unge med misbrug af alkohol, tobak og stoffer, og mange kæmper med depression. Der kunne arbejdes med mange former for socialt arbejde, og indgangsvinklen til at møde grønlænderne med evangeliet vil for en stor grad blive båret af de menneskers interesse, talenter og faglige viden, som ender med at sige ja til udfordringen.
Dette er naturligvis ikke noget, man lige træffer en beslutning om på et øjeblik, fordi man læser en artikel i Adventnyt. Men mærker du noget i dig,
der vækker en genklang og et ønske om at tjene Gud på denne måde i Grønland, vil jeg opfordre dig til at bede over det og række ud og tage kontakt med en i ledelsen af Adventistkirken.
Hvis budskabet om Jesu genkomst også skal komme grønlændere for øre, kan det være, at det netop er dig, Gud har udset til at tage udfordringen op. Og hvis det ikke er dig lige nu, vil jeg fortsat appellere til at holde denne mulighed åben senere. Når vi indleder en tilstedeværelse på Grønland, må det være et længerevarende perspektiv, og derfor vil denne mulighed sikkert stadig stå åben i de kommende år.
Vi ser gerne, at der på sigt kunne rejse flere familier derop, der underholder sig selv og tager aktivt del i det arbejde, vi er i gang med at opbygge. Vi kalder den slags personer ”teltmagere“, der efter Paulus’ eksempel ernærer sig ved deres fag, men vier en del af deres tid til menighedens arbejde.
Disse linjer afsluttes med en bøn til Helligånden om at tænde en gnist i de rigtige hjerter.
Tekst: Unionens sider er skrevet af Thomas Müller, formand for Adventistkirken
For længe, længe siden besluttede guddommen at skabe liv på en ny planet. Ikke at det var noget nyt, for der var skabt andre planeter før. Men alligevel – det var altid spændende at planlægge et nyt projekt, svarende til, at en kunstmaler planlægger at male et nyt billede.
En planet blev skabt
Hvordan skulle planeten se ud? Hvor stor skulle den være? Hvilke former for liv skulle den indeholde? Hvordan skulle livsformerne fungere sammen? Og hvordan ville guddommen, at livet på planeten skulle have relation til hinanden og til guddommen? Mange spørgsmål skulle gennemgås og drøftes, for det var vigtigt, at resultatet blev perfekt.
Den treenige Gud satte rammer for planetens skabelse. De fysiske rammer skulle først være til stede: lys, luft, temperatur – forudsætningerne for
Guddommens KRYBBEPLAN
Tekst: Holger Daugaard Foto: iStockphoto
liv. Dernæst kom planlægningen af de forskellige livsformer, planeten skulle indeholde. Og sidst, men ikke mindst, skulle der sættes rammer for relationerne mellem Gud og hans skaberværk. Da først planerne var lagt, kunne guddommen skride til handling. For en almægtig Gud var det den mindste del af arbejdet: i løbet af en uge var det klaret. De første 3 dage gik med de fysiske rammer, og de sidste 3 med at skabe livsformerne, sidst af alt mennesker.
Relationer
Den vanskeligste del af skabelsesprocessen var at skabe relationer. Relationer tager tid. Man skal være sammen, tale sammen og betro sig til hinanden for at opnå at skabe tillid. Gud kunne naturligvis have frembragt robotter, der ikke kunne andet end adlyde og relatere til ham. Men da Gud havde besluttet at skabe selvstændige, tænkende mennesker, havde han allerede dér begrænset sig selv i sin indflydelse.
De nyskabte mennesker skulle selv beslutte, om de ville have tillid til deres Skaber. En risikabel plan!
Derfor havde guddommen lagt den plan, at én dag om ugen – sabbatten, den sidste dag i skabelsesugen – skulle anvendes på en særlig måde til at skabe, opretholde og udvikle fællesskabet med menneskene.
Plan B – krybbeplanen
Men planen holdt ikke. Menneskene valgte – bevidst eller ubevidst – at afvige fra guddommens oprindelige plan. Det var prisen for at skabe frie,
selvstændige mennesker. Men det kom ikke bag på en almægtig Gud, der kan forudse fremtiden, og omgående trådte plan B – krybbeplanen – i kraft. Det var en langsigtet plan, der skulle sikre og genoprette fællesskabet mellem Gud og mennesker for al fremtid.
Det havde været så meget lettere for Gud og mennesker, hvis de havde holdt sig til plan A. Så meget sorg og nød kunne været sparet. I stedet måtte menneskeheden nu igennem årtusinder med slid og slæb, kamp, strid og død: ”I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget“ (1 Mos 3,19).
Men samtidig fortælles der om håb: ”Jeg sætter fjendskab mellem dig (slangen) og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen“ (v. 15). Med andre ord: den nye, bedrøvelige tilstand skal ikke vare evigt.
Gennem de årtusinder, der fulgte, skulle menneskeheden gennemgå en lang, sørgelig historie – men ikke uden lyspunkter. Ned gennem historien sørgede Gud for, at mennesker jævnligt fi k glimt af hans plan B. ”Også evigheden har han lagt i deres hjerte, dog således at menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket“ (Præd 3,11, 1931 overs.).
Dybt i alle mennesker ligger en længsel, et ønske om, at Gud findes, og at alting bliver godt en dag.
Gud sender glimt i det enkelte menneskes liv – men også i større målestok. Han har påvirket særligt betroede mennesker til at udbrede kendskabet til ham igen og igen.
Og så – som kronen på værket og kli-
maks for plan B – mødte han selv op: ”Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden“ (Hebr 1,1-2).
Men læg mærke til, hvordan guddommen valgte at gøre sin entré på denne planet. Som hersker? Konge? Almægtig Gud? I så fald ville alle straks have bøjet sig i støvet for universets Herre – og der kommer en dag, hvor det vil ske. Men nej, ikke denne gang.
Han var og er universets Skaber og Herre, men han ”gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig“ (Fil 2,7).
Hvorfor en krybbe?
For nogle år siden havde DR1 en programserie med titlen ”Undercover Chef“. Her optrådte chefer for forskellige virksomheder forklædt som almindelige medarbejdere i deres virksomhed, og de andre medarbejdere var ikke klar over hans virkelige identitet. Det gav chefen et særligt indblik i, hvordan hans medarbejderes hverdag var.
Det var det, Gud gjorde, da Jesus blev sendt til jorden som et ganske almindeligt barn, født ind i en fatt ig familie. Ved at leve som menneske kunne ingen derefter beskylde Gud for, at han ikke kendte til menneskers elendighed.
Men ikke nok med det – Jesus, Menneskesønnen og Guds søn – havde en mission, som kun kunne udføres ved, at han gav afk ald på sin himmelske magt: ”Os til fred kom straf over ham“ (Es. 53,5, 1931 overs.). Krybbeplanens ene store formål var at frelse os, at genskabe harmoni på planeten og universet og vende tilbage til plan A.
Rundt om
krybben
Ved juletid zoomer hele den kristne verden ind på en krybbe i en stald i Betlehem. En krybbe med et lille nyfødt barn. Omkring krybben står en ung nybagt jødisk mor, Maria, med sin gudfrygtige mand, Josef (Matt 1,19).
De har netop været vidner til en mirakuløs guddommelig indgriben, som langt overstiger en menneskelig forventning.
Tekst: Leif Hansen er lægprædikant og medlem af Køge menighed.
Foto: iStockphoto
MARIA OG JOSEF var i Betlehem, fordi de var fra Juda stamme, og de skulle indskrive sig i den folketælling, som kejser Augustus havde befalet. Men de blev nok overrasket, da fødslen pludselig gik i gang, så de måtte indlogere sig i en stald.
Den uventede graviditet
Optakten til denne fødsel var et uventet besøg af en engel, som fortalte Maria, at hun skulle blive med barn. Maria undrede sig, for hvordan kunne det ske (Luk 1,34), og englens forklaring var: ”Helligånden skal komme over dig“ (Luk 1,35). Og med Marias accept gik det sin gang (Luk 1,27).
udskamning eller stening for utroskab. Så ved at gå i stilhed udviste han kærlighed, nåde og omsorg for Maria.
Men Josef fi k også besøg af en engel, som gav ham mod til at tage Maria som sin hustru (Matt 1,20). Og som en handlingens mand gjorde han, som englen havde sagt, og tog Maria til sin hustru (Matt 1,24). Begge var de udvalgt af Gud og inddraget i Guds mission om et barn, som skulle komme til verden. Og begge stod de nu omkring krybben og beundrede det lille nyfødte barn.
Hyrderne fra marken
Det har nok ikke været let for Maria at fortælle Josef den uventede nyhed. At hun var gravid, før de var blevet gift. Og gravid med hvem? Josef var en nobel og anstændig mand, så han ville lade sig skille i al stilhed. Han ville ikke udstille Maria med en offentlig skandale med
Men samme nat kom også nogle hyrder til stalden for at se barnet i krybben. De var sendt dertil af en engel, som gav dem den glædelige nyhed om en frelser i Davids by. Et englekor havde holdt koncert og sunget til Guds pris. Oplevelsen og budskabet greb dem med frygt, og turde de gå? For hvem var de, at de skulle have den mulighed? Og hvad ville de fi nde?
Ved at gå fra hende i stilhed udviste Josef kærlighed, nåde og omsorg for Maria.
Hyrder var at betragte som urene, ulærde og de laveste på den sociale rangstige. Men englen forsikrede dem, at de ikke skulle gå til en overdådig hotelsuite eller guvernørens pragtvilla, men til en simpel stald. Og dér ville de fi nde et barn, som var svøbt og lå i en krybbe (Luk 2,12).
Hyrderne var de første, som kom på besøg i stalden og så barnet i krybben. De fandt det sådan, som englen havde fortalt dem det. Og overvældet af deres oplevelse fortalte de deres historie, og alle var forbløffede. Efter deres besøg hos Maria, Josef og det lille barn i krybben priste og lovede de Gud for det, de havde set og hørt.
De vise mænd fra Østerland
Nogen tid efter hyrdernes besøg fi k Maria og Josef endnu et besøg. Det var nogle vise mænd fra Østerland. De havde rejst langt og fulgt en stjerne. Den ledte dem først til Jerusalem, og dér sendte kong Herodes dem til Betlehem
i Judæa. Denne by var nemlig udpeget af nogle ypperstepræster og skriftkloge som stedet, hvorfra en hersker skulle udgå (Mika 5,1). Da de vise mænd forlod Jerusalem, så de igen deres ledestjerne, som nu ledte dem til et hus i Betlehem.
”Er vi gået forkert? Ville en konge blive født i en stald og lagt i en krybbe? Har vi taget fejl?“ De var dog det rigtige sted, for stjernen standsede ved huset, hvor de i stalden fandt et barn i en krybbe. De vise mænd udviste tro på, at det barn, de fandt, var den konge, de søgte. Så de faldt ned og tilbad det (Matt 2,11). Og de frembar nogle værdifulde gaver, som var tiltænkt en nyfødt konge: guld, røgelse og myrra. Gaver, som Josef og Maria måske aldrig havde set før i deres liv.
Rundt om krybben
Alle de, som var omkring krybben, var set af Gud: Maria, Josef, hyrderne og de vise mænd. Alle kom de til Betlehem og
så en Messias i en krybbe. Hyrderne –de laveste i samfundets hierarki – og vismændene fra et hedensk land mod øst kom for at tilbede.
Men kredsen omkring krybben kunne have været langt større. For hele Jerusalem, kong Herodes, ypperstepræsterne og de skriftkloge kunne have stået i kreds om barnet. De genkendte nemlig profetien om en hersker, der skulle udgå fra Betlehem. Men de anerkendte det ikke. Det gjorde til gengæld den retfærdige og fromme mand Simeon og profetinden Anna (Luk 2,22-38). De fi k netop deres ønske opfyldt om at se Messias.
Ved juletid udvides kredsen omkring krybben betragteligt, for vi samles omkring det lille nyfødte barn. Nogle for at tilbede, nogle for at ignorere ham, nogle bliver bange og nogle vil slå ham ihjel. Vi står netop alle overfor de samme valg i dag, som de gjorde, da det lille Messiasbarn blev født i Betlehem.
Et barn er født, kongernes konge er født, og alle er velkomne til at besøge ham. Det er ikke længere vigtigt, om du er en vís mand eller en hyrde, om du er en af de indfødte, eller om du kommer langvejs fra. Endnu en stund omkring krybben kan måske vække en ny længsel hos dig og forny din forbindelse med Gud, der blev menneske for at frelse en fortabt verden.
MINE TANKER GÅR tilbage til min drengetid. Min storebror skulle være far. Det var åbenbart noget, der optog familien meget, for samtalerne omkring spisebordet var i lang tid forud for fødslen præget af de forventninger, som mine forældre havde til det kommende familiemedlem. Da budskabet om en piges fødsel kom, skulle vi straks af sted til hospitalet for at se det lille vidunder.
Mine forventninger var vokset dag for dag, derfor var min skuffelse mærkbar. Hvad kunne man dog forvente af et lille, endnu fødselsmærket lyserødt pigebarn?
Siden blev Lone og jeg bedste venner, og jeg har fået lov til både at døbe hende og vie hende til sin færøske Trygvi.
Barn Jesus i en krybbe lå
Det er indledningsordene i H.C. Andersens julesalme fra 1832. Jeg ved ikke, hvor ofte den synges, men teksten tegner et godt stemningsbillede, der er værd at lægge mærke til:
Barn Jesus i en krybbe lå, skønt Himlen var hans eje; hans pude her blev hø og strå, mørkt var det om hans leje.
Men stjernen over huset stod, og oksen kyssed barnets fod. Halleluja, halleluja, barn Jesus!
Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad, ryst af din tunge smerte!
Et barn er født i Davids stad til trøst for hvert et hjerte; til barnet vil vi stige ind og blive børn i sjæl og sind. Halleluja, halleluja, barn Jesus!
På sin enkle facon får H.C. Andersen her forkyndt, at i forhold til Gud er vi alle som børn, og på den måde deler vi skæbnefællesskab med Jesus. Også han blev født som den mest hjælpeløse og sårbare skabning – et barn.
Barnet i krybben er et mysterium
Hvem er barnet? Hvis er barnet? Hvorfor hele dette scenarium?
Der tales for tiden meget om sammenhængen mellem et menneskes navn og dets identitet. Visse forhold gør, at denne sammenhæng synes at have været kendt gennem århundreder. Og hvis Josef og Maria undervejs til Betlehem har spekuleret på: Hvad skal barnet hedde, så kom svaret som sendt fra himlen. Josef fi k iflg. Matt 1,21 at vide: ”Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.“
Da Matt hæus beretter om beskeden til Josef, antydes det allerede, at når det kommer til forældreskab, så er svaret knapt så enkelt. Barnet er undfanget ved Helligånden, og Jesus er derfor Guds søn. I sig selv en grænseoverskridende tanke. Men Lukas siger:
”Mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal fi nde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.“
En stor glæde for hele folket
At Josef og Maria er glade, er let at forstå. De fleste forældre og bedsteforældre mener nok også, at nyfødte er Guds gave til menneskeheden. Men når en engel proklamerer denne fødsel til at være en glæde for alverden, så begynder mysteriet, som er så svært at fatte. Paulus kalder det i Første Timotheusbrev for ”gudsfrygtens hemmelighed“. En hemmelighed, der handler om at se et barn i krybben midt i en verden, der på mange måder tegner sig mørkere end en stald.
At besøge barnet i krybben er lige pludselig meget vigtigere end politiske hensyn og kulturelle forskelligheder, for der fi nder vi en, der gav afk ald på kongelig værdighed for at blive ét med os.
”Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære“ (Fil 2,6-9).
Han gjorde det umulige muligt
Et barn er født, kongernes konge er født, og alle er velkomne til at besøge ham. Den universelle Gud har brudt alle grænserne og fordommene, og han tager imod enhver, der har lyst at komme til krybben for at fi nde ham, og så i øvrigt give den dejlige nyhed videre til vores næste. Lad os sammen gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.
TEKST
Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt. Foto: iStockphoto
H.C. Andersen er berømt for sine eventyr, men han har også skrevet adskillige fine digte og salmer.
En af de mest kendte julesalmer, der omtaler barnet i krybben, er skrevet af ham.
Barn Jesus i en krybbe lå
Tekst: Holger Daugaard
DENNE JULESALME BESTÅR kun af to strofer, men de er fulde af billeder og indhold. Andersen digtede salmen i 1832 og var oprindelig en del af ”December“ i hans samling Aarets tolv Maaneder, Tegnede med Blæk og Pen . Med denne samling var det hans ide at skildre årets tolv måneder med små stemningsbilleder. ”Barn Jesus“ indgår som en sang, som han lader nogle fatt ige børn synge på gaden. Det er med andre ord børnenes ord, salmen udtrykker, helt i tråd med H.C. Andersens øvrige livsværk.
Hvordan blev salmen til H.C. Andersen var for nylig hjemvendt fra en af sine mange rejser, hvor han blandt andet besøgte Dresden. Her havde han besøgt Gemäldemalerie Alte Meister, som dengang havde en berømt samling malerier. Her var der især ét billede, han blev optaget af, nemlig ”Natten“, malet af Correggio. Han bemærker bl.a.: ”Især den quindelige figur der holder Øinene for det blændende Lys, der falder fra Barnet.“1 Maleriet skildrer krybberummet julenat, hvor Maria og Jesusbarnet er badet i lys, mens dyrene i stalden anes i baggrunden.
Da Andersen kom hjem, var han fast
besluttet på at skildre dette maleri i et digt samtidig med, at han havde Lukasevangeliets juleevangelium i baghovedet (Luk 2, 1-20).
Det er ikke for ingenting, at børn elsker H.C. Andersen. Han var i hele sit forfatterskab fokuseret på børnene, og det gælder naturligvis også i denne julesalme, hvor ordene ”barn“ eller ”børn“ optræder ikke mindre end syv gange i de to strofer.
H.C. Andersens tro
Forfatteren viste gennem hele sit liv og forfatterskab en dybt forankret gudstro. Ikke at han var regelmæssig kirkegænger eller bibellæser – langtfra. Men han havde en barnlig tro på Guds beskyttelse og omsorg og var overbevist om, at Gud sty rer menneskers liv og vil dem det bedste. Han troede også på sjælens udødelighed og et evigt liv og afviste, at nogen kunne gå fortabt.
H.C. Andersen var en nær ven af naturforskeren H.C. Ørsted og så ikke nogen modsætning mellem videnskab og tro. I stedet for at gå i kirke holdt han af at gå ud i naturen og møde Gud i den – det kaldte han ”den ubevidste kirkegang“2. Han bad til Gud og troede på ham som en god og kærlig far. Han skrev på et tidspunkt i sin dagbog: ”Havde jeg Gud her, ville jeg trykke ham til mit hjerte.“
Barnetroen
Måske er det ikke så mærkeligt, at H.C. Andersen fokuserede så stærkt på børnene, når vi kender til hans egen enkle gudstro. Han skrev bl.a. i et digt: ”Jeg havde barnets stærke tro.“ For ham var det vigtigt at bevare barnet i sig. Han betragtede selve barnligheden som kernen i troen, måske inspireret af den beretning i Det Nye Testamente, hvor Jesus klandrer disciplene for at forhindre børnene i at komme til ham og siger: ”Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres“ (Matt 19,13).
Med denne baggrund kan vi følge budskabet i H.C. Andersens julesalme. Jesusbarnet, der ligger i krybben, er noget særligt – han var Guds søn, der kom her til jorden. ”Himlen var hans eje“, men ”hans pude her blev hø og strå“. Og selv om der var mørkt i stalden, lyste stjernen over huset som tegn på, at Gud var med. I anden strofe opfordrer digteren læseren til at glæde sig, ligesom englene på marken opfordrede hyrderne til det. For nu er Jesusbarnet født til frelse for os, og hvis vi modtager ham som ”børn i sjæl og sind“, er Himmeriget os sikret.
Kilder
1 Citeret i Historien om en salme : Barn Jesus i en krybbe lå – Kristendom.dk
2 H.C. Andersen, Mit livs eventyr, bd. 2
Barn Jesus i en krybbe lå, skønt Himlen var hans eje; hans pude her blev hø og strå, mørkt var det om hans leje. Men stjernen over huset stod, og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja, halleluja, barn Jesus!
Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad, ryst af din tunge smerte!
Et barn er født i Davids stad til trøst for hvert et hjerte; til barnet vil vi stige ind og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja, halleluja, barn Jesus!
H.C. Andersen 1832
Correggio - The Holy Night - Google Art Project
Der var ikke noget fødeleje, ikke noget badekar eller en sækkestol, der kunne gøre timerne tålelige. Ingen afsprittede overflader og ingen rolig musik. Og alligevel blev han født – den lille baby, Jesus Kristus, verdens Frelser.
Krybben og verden i dag
Der er langt fra Christiansgade i Aalborg, hvor jeg bor, til krybben i Betlehem.
Historien om baby Jesus i krybben er et lysglimt i en verden præget af undertrykkelse, religiøs kontrol og kønslige tabuer. Det er beretningen om, hvordan Gud giver håb til de fattige, og hvordan et ændret menneskesyn tog sin spæde begyndelse i landlige omgivelser. Det er begyndelseshistorien for så mange ting, vi tager for givet i dag.
ALLEREDE TO MÅNEDER før jul bliver julepynten gjort klar i Aalborg, og elektrikerne er sikret arbejde med at forbinde de mange lys med elnettet. Dagene bliver kortere, og vi søger ind i varmen og tænder lys i mørket og mindes, hvordan Maria og Josef måtte søge tilflugt i en stald og bruge et fodertrug som seng til den nyfødte.
Jeg har altid syntes, at det må have været enormt hyggeligt og forestiller mig olielampernes flakkende skær, en lun stald udført i rustikke materialer og rent lækkert halm, der lyser op i gult på gulvet og må have fortrængt lugten af en gærende mødding, den kolde vind, som trængte ind fra alle sider, og de mange fluer, som må have været en pestilens.
En primitiv fødsel i en primitiv stald
Der kom ikke et besøg af en læge fra anæstesiafdelingen for at spørge, om der er taget stilling til en eventuel epiduralblokade og heller ikke jordemoderens erklæring om, at livmoderen nu var 9 cm åben, og at fødslen var i gang. Kun en bekymret Josef, der gik frem og tilbage og vred hænder. Når Maria kortvarigt kom op til overfladen efter endnu en serie af veer, har han spurgt ind til, hvad han kunne gøre for at hjælpe. Og hun må have været lige så usikker som ham på det, der skulle ske, idet smerter og veer tog kontrollen over hende.
Der må have været én eller anden slags jordemoder – ellers er det slet ikke til at holde ud at tænke på. Det må der have været! Men der var ikke noget fødeleje, ikke noget badekar eller nogen
sækkestol, der kunne gøre timerne tålelige. Ingen afsprittede overflader og ingen rolig musik. Og alligevel blev han født – den lille baby, Jesus Kristus, verdens Frelser.
Det hele begyndte, hvor vi alle sammen har været. Og netop her er forbindelsen til alle fødende og til alle børn, der bliver født, for det er altid en stor og helt særlig oplevelse. Det er altid et skrøbeligt liv, der fødes i fuldstændig afh ængighed af de mennesker, der tager imod. Her var vores skaber – i hænderne på en bævende førstegangsfødende. Og han blev svøbt og lagt i en krybbe.
Jo, stalden er blevet fjern for mange af os. Og juleevangeliet drukner så let i hygge, julelys og gaver. Men fødslens mirakel, forældreskabets udfordringer og de håb og drømme, som følger den nyfødte, genoplever vi igen og igen. Og er man selv forælder, så har man mærket det kæmpe ansvar, de usikre skridt, man tager, idet man gør sit bedste for at tage sig af det skrøbelige liv, man har fået betroet. Og man spørger sig selv: Hvad nu hvis barnet var født under andre omstændigheder, uden nogen med kærlighed at give, hvor kulde, sult og farer satte omstændighederne. Og vi kan gyse ved tanken om de forhold, forældre i Yemen eller Syrien står med.
Sikkerhed i usikkerheden
Det var netop politisk urolige tider, der bragte Maria og Josef til Betlehem. Det var fatt ige kår – og måske også manglende erfaring, der havde bragt dem til en stald. Men det var Gud Fader, der havde sat tidspunktet, og det var Hellig-
ånden, der havde plantet barnet i Marias liv. Og alt sammen fordi den fromme Maria havde sagt: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!“ Og Josef havde taget hende til sig, selvom hun var gravid.
Og englene sang over Betlehem: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!“ Og det vakte undren og eftertænksomhed iblandt hyrderne, men det er siden blevet hørt og forstået af millioner af mennesker, for hvem Jesu liv og lære har bragt glæde, kærlighed og fred.
Og til os i dag giver det så meget mening, at Jesus blev født dengang. At han trådte ind i vores verden ved en fødsel i en fatt ig stald under usikre omstændigheder. At han trådte ind i vores liv og delte vores vilkår, hvad enten det er i en lejlighed på Frederiksberg eller i et skur i Bangladesh.
I den krybbe fødtes det håb, som siger os, at intet menneske er betydningsløst, og ingen omstændighed er udenfor Guds opmærksomhed.
Han sender også i dag engle og mennesker ud for at forkynde sin fred til alle mennesker overalt.
Tekst: Flemming Pedersen er præst for menighederne i Hjørring, Østervraa og Aalborg.
Gendigtning af Thou didst leave Thy Throne af Emily E.S. Elliott (1864)
Paul Birch Petersen, 2016
Melodi: Timothy R. Matthews, 1976
Emily Steele Elliot (1836-1897), født i Brighton, var datter af en engelsk præst og skrev en række salmer, hvoraf denne er den mest kendte og oversatte. Hun var niece til Charlotte Elliot, som bl.a. skrev salmen Just som jeg er.
Fra Hi H mlens trone st s eg du u ne d for r at a bringge mi m t hjer te f re r d, og o f re e d ti t l enhver, b åde f jeern og g nær, som er t abt, uden kærlig he d. Kom ind i mi t hjer te, Je sus, jeg åbner min dør for dig.
Da du kom, du kom som et barn i nød, i en kr y bbe, som baby sø d.
Men du led som fortabt for enhver, du har skabt , som er misbr ug t, i smerte – dø d.
B liv hos mig s om bar n, o Jesus, lad døren stå åben for dig
S om en hjemløs kom du til ne dslidt jord, som en f remmed , hvor s y nden bor, som uindbudt gæs t til vor r over fl oddsfes t, for at f rels s e enhver, som tror
Find pla l ds i mit t hje j m, du fl yg tning , lad hjer r te t st å åbbent t fo f r dig.
Og man fandt dig og g ba b nd t dig, og blodet e randdt , og g s om s yn y de d r du d døden led.
Men n fy y ld t af a G uds Ånd ra raktte e du din hånd til hver r fanange e af f se s lv v isskhed e . Kom, løs minne e bå b nd, min n fr f el e se s r, r fy ld livet med k ær r liighhed
O p fra dødens mørk r e du ogs å koom; m hvor du lå , er g raven toom.
D u hører hver bøn, jeg beder i løn – i himmelens helligdom
Vær nær med din Ånd, o J esus , s om konge og præ st i mit hje j m. m
Men en dag du kommer t il os p å ny, s om be fr ier p å himmelsk y.
Og som G ud du bor på en fred fuld jord, i Jerusalem – de t ny, hvor por ten st år evig t åben, og v i har vort hjem hos dig.
Danskere donerede sidste jul så mange frø-gaver til Sudan, at ADRA kunne uddele poser med såsæd til 392 familier. Modtagerne kunne vælge mellem seks forskellige afgrøder, blandt andet vandmelon, sesam, jordnødder og tomater.
Det er igen i år muligt at donere nye frøsorter til Sudan for 220 kr. Du kan også købe andre julegaver til fattige og udsatte mennesker.
Se gavekataloget på ADRAs sider midt i bladet.
Nye frø
lagt i jorden i Sudan
Tekst og foto: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark.
JEG ER LIGE kommet hjem efter en tur til Vest Darfur i Sudan. Her skulle jeg interviewe nogle af de mennesker, der er en del af ADRA Danmarks program: Småbønder, mænd, kvinder og unge, der gerne skulle være blevet stærkere og mere robuste, efter at ADRA blandt andet har lært dem at tjene flere penge på deres afgrøder, at dyrke jorden smartere og at spare op og låne til iværksætteri i selvetablerede andelssparekasser. Jeg blev positivt bekræftet på alle områder.
Blandt andet skulle jeg samle information om, hvordan det er gået med de særligt udviklede frø, danskerne kunne donere til sudanesiske småbønder sidste jul. Svaret fra modtagerne var overvældende. Mere herom senere.
Nye frø til barskt klima
At være i felten er ofte en smule hårdt både komfortmæssigt og mentalt. Når jeg og mine kolleger i ADRA Danmark rejser sydpå for at se til vores projekter, starter vi ofte i en storby. Her venter vi fx på, at myndighederne tillader os at rejse ud i landet, ud i felten, helt derud,
Monera Sharif
Abdul Karim er en af de kvinder, som modtog en frø-julegave:
”Der sidder meget større jordnødder på planterne af de nye frø. Kvaliteten er bedre, og jeg regner med at kunne høste 10 sække mere end forrige høst, hvilket svarer til ca. 1.750 kroner. Indkomsten vil jeg bruge til skoleudgifter for mine børn, medicin, mad og investeringer i bedre opbevaring af min høst. Ovenikøbet regner jeg med at kunne gemme nok af den nye såsæd til at kunne udnytte hele mit jordstykke i næste dyrkningssæson.“
hvor andre NGO’ere for længst er vendt om.
Et er at bo i hovedstaden Khartoum, hvor veludsty rede hospitaler, universiteter og restauranter ligger side om side med supermarkeder fulde af grøntsager, frugtsaft på karton og næring konserveret på dåse. Noget andet er at komme ud i landets små landsbyer, hvor vejene udgøres af hjulspor i sandet, hvor der er langt imellem skoler og sundhedsydelser, og hvor konsekvenserne af klimaforandringer er nærværende. Som i Darfur-regionen.
Det er herude, bønderne på egen krop mærker, når regnen ikke længere væder jorden på deres marker i det omfang, regntiden tidligere var garant for. Når høsten bliver så dårlig, at familierne er nødt til at spise alle planterne – også dem, der skulle levere såsæd til en ny sæson.
Hvis ikke problemet er tørke, er det oversvømmelse af afgrøder, der rådner eller går til af plantesygdomme. Klima-
et er ikke længere tilregneligt for bønderne i Darfur, som i mange slægtled har levet af det, de efter bedste evne, men med begrænset viden, har kunnet frembringe af jorden.
Flere frø, ja tak!
Som noget nyt samarbejder ADRA med et sudanesisk forskningscenter om udbredelse af nye forbedrede frøsorter til småbønder i staterne Vest Darfur og Central Darfur. Frøene er udviklet til bedre at kunne klare tørke over en vis periode, til at kunne stå i vand gennem længere tid, til bedre at kunne modstå plantesygdomme og til at gro hurtigere, så bønderne tidligere kan få mad på bordet. Indtil nu har jordbrugerne blot anvendt gamle sorter, som er gået i arv gennem generationer.
Frøene blev uddelt i juni/juli, og efter en grundig vejledning fra det sudanesiske forskningscenter sår og høster bønderne i disse måneder, som sæsonen tillader det.
Ved deadline fi ndes der endnu ingen statistik over høstmængderne af de nye frø, men da jeg spurgte modtagerne i landsbyen Turki, var svaret entydigt. Alle rakte hånden i vejret, da jeg spurgte, hvem der allerede nu kunne se, at høsten ville blive bedre end hidtil.
Ali Suleiman, den lokale chef på ADRA-kontoret i Al Genina, Vest Darfur, fortalte mig, at de nye frø er stærkt efterspurgte blandt småbønderne, efterhånden som succesen rygtes. Han håber, at danskerne igen i år vil give det lille, men hårdt tiltrængte skub, som borgerne i Darfur har brug for. Jo flere af de nye frø, der kommer i omløb, des flere mennesker vil få glæde af den nye såsæd fra afgrøderne, og således bliver projektet bæredygtigt.
SALMEDAG 2021
Syng Nyt
OMKRING 100 SALMEINTERESSEREDE mødte op i Hjortshøj kirkecenter lørdag den 9. oktober til et arrangement med spændende faglige indlæg, tid til samvær og sang. For 10 år siden blev salmenetværket Syng Nyt etableret med sognepræst Morten Skovsted som primus motor. Siden har flere ildsjæle arbejdet med, ikke kun for nye salmer, men for salmesangen i det hele taget. I dag fi ndes netværket under domænenavnet: salmer.dk
Mere konservative salmeelskere har ment, at salmefornyelse er overflødig. Kendsgerningen er imidlertid, at nyere salmer – både hvad tekst og melodi angår – har skabt en renæssance, ikke kun til at synge nyt, men også til at fastholde den ældre salmeskat. Fællessang har stor betydning for sammenholdet både kirkeligt og almen folkeligt: Fællesskaber, der synger sammen, holder sammen.
Salmesang ned gennem historien
Salmer var i sin spæde begyndelse ikke fællessang, for det kræver, at man har dem på skrift. Da der kun var lertavler, og papyrus var dyrt, var ”salmebøger“ ikke hvermands eje. Ydermere var folk i oldtiden som flest analfabeter.
Salmernes Bog indeholder en stor salmeskat, men en analyse fi nder den samme tankegang i sangtekster tilbage til Mesopotamien (Babylonien) og Egypten, hvor skriften havde sin begyndelse.
Salmernes Bog var samlet 1000 år f.Kr. og opfatt et som en bønnebog. Da flertallet af dem, der kom i synagogen eller i templet i Jerusalem, var analfabeter, havde man professionelle sangere og kor, hvor forsamlingen kunne synge med på kendte omkvæd.
I den tidlige middelalder havde sangen et særligt mål. Logikken var at samle himmelsk energi lokalt til at fremme væksten af jordens afgrøder. Det foregik i klostrene, hvor munkene sang på latin.
I senmiddelalderen ændrer salmesangen betydning. Her var logikken at samle til frelse. Man mente således at kunne afkorte tiden og kvalerne i skærsilden, og kirken havde kor betalt til opgaven.
I middelalderen var kirkens tanke, at salmesangen skulle være knyttet til det liturgiske embede, med den såkaldte gregorianske sang, sunget af messesangere. Menigheden var den lytt ende part! Men med Luther og reformationen skete en gennemgribende forandring. Nu skulle menigheden synge med, ikke længere på latin, men på folkets eget sprog. I et brev til hofpræsten Georg Spalatin skriver Luther: ”Nåde og fred! Jeg tænker på at skabe tyske salmer efter profeters og kirkefædres eksempel. Altså åndelige sange, for at Guds Ord må blive i folket også ved sangens hjælp.“
I Danmark kan vi nævne flere salmesangsdigtere, men især Grundtvig skiller religiøse og folkelige sange ad. Religiøst ser vi hans fl itt ige brug af engle og folkeligt hans brug af mytologiske figurer, som vætter, alfer m.m. Verdsligt og politisk skal sangen give kraft til kongehuset og nationen.
I det 20. århundrede er der kommet en fornyet opblomstring af salmesangen – talrige er de salmedigtere og komponister, der prøver at genfortrylle tunge, uinspirerende salmer og også inspireres til nye salmetekster og melodier.
Endelig er der den helsebringende effekt af salmesangen, som virker stressdæmpende. Den lille kirtel i hjernen, hypofysen, udskiller hormonet oxytocin, som giver en følelse af lykke og velvære, og menes også at have betydning for, at mennesker knytter tætte bånd til hinanden. Og tætte bånd er jo det, vi ønsker i kirken. Lad os derfor vægte salmesangen i vores kirker – både de nye og de gamle. Det kan vi aldrig få for meget af!
TEKST: Doris og Robert Svendsen
Foto: Robert Svendsen
Claes og Elbjørg Lundström samt Timo og Kristi, medlemmer fra Sandnessjøen kirke og venner fra Mosjøen. Timo nr. 3 fra højre, Kristi nr. 5. Foto: Kjell Gunnar Stavdal
Min vej til frelse
I 33 år gik jeg i mørket. Så hjalp
Gud mig ind i lyset.
TEKST:
Timo Taidla
Oversat og bragt med tilladelse fra Syvendedags Adventistkirken, Norge: Min vej til frelse - adventist.no
MIT NAVN ER Timo, og jeg er oprindelig fra Estland. Jeg voksede op i en ateistisk familie, der lever som ganske almindelige mennesker i verden: jeg røg, drak, spiste, hvad jeg ville, og arbejdede hver dag.
I 2010 mødte jeg som ved et Guds mirakel Kristi, som blev min kone. Hun var blevet døbt i Adventistkirken i Estland i 2001, men da vi mødtes, havde hun mistet kontakten med Gud.
I 2012 mistede hun sit job i Estland, og vi blev inviteret til at arbejde i Norge. Vi tog chancen.
I 2013 fi k vi vores første dreng og i 2015 endnu en dreng. Livet blev udfordrende: små børn, arbejde, husrenovering og mange andre ting derudover. Alt dette knokleri fi k Kristi til at søge Gud. Hun begyndte at bede og læse i Bibelen igen. Det havde en god indvirkning på både hende og børnene. Børnene var interesserede i de historier, som
deres mor læste fra Bibelen, og der var mange samtaler mellem dem om historierne.
Jeg lærte også lidt mere om Bibelen. Gradvist opfordrede hun mig til selv at prøve, om hans ord er sande, og om hans løfter holder. Lidt efter lidt lærte jeg Gud at kende, men havde ingen stærke følelser omkring det. Et frø var dog blevet sået.
I 2018 blev vores tredje barn, en datter, født. Efter fødslen fi k min kone en fødselsdepression. Dertil kom der andre helbredsproblemer, der førte til, at hun kollapsede få dage før jul 2019 og lå næsten tre uger på hospitalet.
Med hende kollapsede min verden også. Jeg havde altid arbejdet hårdt for at sikre familien et hjem, mad, gode ting osv. Pludselig mistede alt mening. Så dukkede spørgsmål op som:
- Hvorfor er vi her?
- Hvad er meningen med det, vi gør?
- Skal vi bare arbejde hele vores liv og dø derefter?
Før alt dette var jeg altid travlt optaget med forskellige projekter og havde kun lidt tid tilovers til min familie. Min kones sygdom medførte, at hun fi k mange epileptiske anfald, og nu måtte jeg sidde derhjemme og være der for både hende og børnene. Det var ikke let. Hvad jeg ikke forstod i starten, var, at dette skulle blive til stor velsignelse for os. Nu begyndte jeg at bede, læse og lytte. Hver dag bragte Gud mig tættere på ham. Hele 2020 gik med at læse kristne bøger, høre forskellige prædikener fra nettet, foredrag osv.
Sygdommen havde bragt Kristi tættere på Gud, og det var umuligt at ignorere det. Og en dag forstod vi virkelig dette bibelvers: ”For vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet“ (Rom 8,28).
Så begyndte vi at takke Gud for alt det, der var kommet ind i vores liv. Selv om det lyder forfærdeligt, (jeg må indrømme, at vi ikke forstår Guds veje), er der én ting, jeg ved nu, nemlig at hans vej er den bedste for os.
I begyndelsen af 2021 begyndte jeg at tænke på dåb. Selv om vi havde haft mange oplevelser med Gud og mange velsignelser, havde jeg stadig nogle betingelser til ham. Jeg havde ting, han skulle ordne for mig, før jeg skulle døbes. På dette tidspunkt præsenterede Adventistkirken i Estland en serie på seks foredrag af Cami Oetman: ”Bibelske profetier: Enkelt og klart“ (Unlocking Bible Prophecies). Jeg fi k svar fra Gud om, at det ikke er tid at tvivle på ham eller fastsætte betingelser, han skal opfylde. Det var da, jeg besluttede at blive døbt.
Min kone blev døbt den 30. juni 2001. Tyve år, en måned og en dag senere blev jeg døbt den 31. juli 2021. Hvilken fantastisk Gud vi tjener.
Et
mindesmærke
i bogform:
Valdenserne – troens martyrer
Tekst: Richard Müller
MANGE ADVENTISTER KENDER til valdenserne. Ellen White har skrevet et helt kapitel om dette folk i bogen Mod en bedre fremtid (Den store strid) Undertegnede har beskæftiget sig med valdenserne i en årrække, har samlet litteratur om dem og har nu også selv udgivet en bog. Min bog om valdenserne er tænkt som et mindesmærke, så vi aldrig glemmer dette folk, som kan siges at være vores åndelige forgængere.
Min fornyede interesse i valdenserne skyldes bl.a. en værdifuld bog, som jeg arvede. Det er en tysk bog skrevet af den valdensiske leder, Johan Leger. Den er fra 1750 og har 1720 sider sat med gamle gotiske bogstaver.
Valdenserne var en tidlig reformationsbevægelse. De gjorde oprør mod den vildfarelse, der krøb ind i middelalderens kristne kirke. I tredje kapitel i min bog beskrives 29 af Romerkirkens vildfarelser, som valdenserne tog afstand fra. Romerkirkens respons på denne kritik var, at valdenserne blev betegnet som ”pest“ og ”giftslanger“, der skulle ”trampes under fode“. Der blev oprettet religiøse domstole (inkvisitionen) til dette formål.
Bogen indeholder også personlige vidnesbyrd. Du kan f.eks. læse om, hvordan den valdensiske købmand Copin forsvarer sig over for inkvisitionen, hans fængsling og hans afskedsbrev til sin elskede kone, Susanna, og deres børn.
Et andet kapitel omhandler nogle af de spørgsmål, mange valdensere må have stillet: Hvorfor griber Gud ikke ind? Hvorfor skal de trofaste lide så meget? Hvorfor må nogen dø for deres tro?
Sidste del af bogen handler om valdensernes daglige liv, Ellen Whites interesse i valdenserne, valdensere og den bibelske sabbat samt Pave Innocent 8. bandbulle imod valdenserne. Bogen afsluttes med 26 historiske kobberstik, der illustrerer mange af valdensernes grusomme skæbne.
Emnet religionsfrihed bliver berørt i bogen. Religionsfriheden er aktuelt i fare i mange lande, specielt der hvor religion og stat danner en enhed. Valdensernes arv om religionsfrihed er en kostbar gave, som vi må værne om.
Valdenserne – troens martyrer har 208 sider og koster 100 kr. (+ porto: 66 kr.). Den kan bestilles hos forfatteren på telefon eller SMS: 23 26 79 08 eller mail: richard@luxlucet.dk
Følgende af mine bøger kan stadig bestilles, også til 100 kr. pr. bog:
• En lille bog om Helligåndens store gerninger
• Dåben igennem to årtusinder
• Den glemte tid (sabbatsbog)
• The Forgotten Time – The Beauty of the Day of Rest (sabbatsbogen på engelsk).
UDESKOLE
gør børnene trygge og
bedre til at lære og til at være sammen
Tekst og foto: Kay Flinker
UNDERSØGELSER VISER, AT børn lærer bedre og mere og samtidig bliver mere trygge, når de også bruger uderummet – altså jævnligt er ude i naturen. De bliver bedre både fagligt og socialt og oplever derfor stærkere fællesskaber. Fagligt, fordi de erfarer og oplever sig frem, socialt, fordi de helt naturligt kommer til at arbejde mere sammen eller på tværs af de kendte grupperinger i klassen. Desuden er en formiddag i skoven lige så godt for kroppen som en idrætstime.
Vejlefjordskolen har de bedst tænkelige uderum
Den viden vil vi gerne udnytte bedre og mere på Vejlefjordskolen. Alle, der kender Vejlefjord, ved, at skolen ligger lige op og ned ad skoven, og at det kun tager 5 minutter at gå til stranden. Desuden har vi en stor bålhytte kun 100 meter fra skolebygningen og nye sheltere med bålplads på en smuk placering med udsigt over fjorden. Der er rindende vand i bækken, sumpet strandeng, væltede træer fulde af småkryb og fugle og snørklede stier i terrænet. Der er ikke nogen skoler, hvor det er mere oplagt at arbejde med udeskole.
Forskning giver pil opad til udeskole
Hjerneforskning viser os, at vi lærer gennem oplevelse, handling og forståelse. Groft sagt er uderummet det bedste sted for læring gennem oplevelse og handling. Et inderum er derimod bedst til refleksion og forståelse. Laver vi en vekselvirkning mellem udeog inderummet, opnår vi den allerbedste læring. Det er derfor, at Vejlefjordskolen nu satser på mere udeskole.
Udeskole understøtter
Vejlefjordskolens værdier og skaber nærhed og fællesskab
Det er en del af Vejlefjordskolens DNA, at et barn skal dannes hele vejen rundt. Det er det, vi udtrykker i Vejlefjordskolens værditrekløver: Hjerte – Hånd – Hoved. Tidligere handlede det med hånden meget om at arbejde fysisk eller kunne et håndværk. Vejlefjordskolen havde fx et større gartneri, hvor mange elever arbejdede 2 timer om dagen. Gartneriet er for længst nedlagt, fordi det ikke længere var rentabelt … og æbletræerne er fortid, men det betyder ikke, at vi skal glemme det med hånden. Nu ønsker vi, at eleverne skal bruge kroppen og sanse naturen samtidig med, at de lærer fagene. På den måde udvikler vi nye måder at aktualisere de værdier, der skal bære Vejlefjordskolen.
Nyt forbedret center FITNESS
FOR EN DEL år siden gjorde en stor donation og nogle engagerede elever og lærere det muligt at indrett e et moderne og veludsty ret fitnesscenter i den gamle gymnastiksal på Vejlefjordskolen.
En lang række lettere brugte fitnessmaskiner blev doneret til en yderst favorabel pris af Poul Erik Hyldahl, der selv er tidligere elev på skolen.
Fitnesscentret har siden da været benytt et fl itt igt af skolens elever, og det har været et stort plus for skolen. Hver gang vi har rundvisning for nye elever og kommer til fitnesscentret, oplever vi, at de er vildt imponeret over dets størrelse og muligheder.
Men – alting bliver slidt, og trods jævnlige eftersyn af maskinerne blev der til sidst behov for en tiltrængt fornyelse af en del af dem. Samtidig med indkøb af nye maskiner blev det også endelig muligt at etablere den klatrevæg, som skolen for snart en del år siden har fået foræret greb til. Det betyder, at den gamle scene og dåbsbassinet i enden af rummet måtte rives ned, så der kunne blive plads til klatrevæggen på denne endevæg.
Resultatet er et nyt att raktivt fitnesscenter med nye maskiner og udvidede faciliteter.
Tekst og foto: Holger Daugaard
Børnelejr-indsamling
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen / Foto: Gry Appel
PÅ BØRNELEJREN I år samlede vi som altid kollekt ind ved gudstjenesten. Mange børn har allerede hjemmefra en aftale med deres forældre om, at en del af de lommepenge, som de har med, skal gå til kollekt. Andre har ikke ligefrem planlagt at skulle give nogle af deres lommepenge væk, uden at der er snoller eller godter i den anden ende. I år var det dog meget rørende at se, hvordan ungerne pludselig løb afsted for at hente deres få kontanter og gladeligt give dem til et rigtig godt formål.
Gry og James Appel har i mange år gjort et kæmpemæssigt stykke arbejde med at hjælpe andre i Afrika. Mange børn og unge passerer igennem deres operationsstue og har lange ophold på deres hospital. Vi ønskede derfor at samle penge sammen til, at disse børn kunne få en LIDT sjovere genoptræning. Pengene er brugt til fodbolde, malebøger, farvekridt og læsebøger, og der er fl ere bolde på vej! Og på trods af det er der stadig fl ere penge tilbage. Gry skrev til mig:
”... kunne jeg bruge noget på engang at betale for et barns operation, hvis forældrene ikke har råd?“
Jeg bliver helt rørt bare ved tanken! For hvem ville ikke elske at kunne være med til at gøre så stor en forskel for et barn? Vi er meget taknemmelige for alle de børns bidrag, som vi har kunnet sende afsted til de afrikanske børn!
Skulle du have lyst til at hjælpe Gry og James på samme måde som årets børnelejrbørn, så kan du overføre penge til SABUS på MobilePay 11194, mærk ”Gry og James“, så sørger vi for, at pengene når frem til dem!
Familielejr i efterårsferien
Tekst: Anne-May Müller
Linea Christiansen
EN AF DE ting, som børnefamilier ofte efterspørger, er tid til nærvær og tid til fælles aktiviteter. Så disse ting var i højsædet ved årets familielejr, hvor over 100 børn og voksne dukkede op for at hygge sig i efterårsferien. SABUS skabte rammerne for, at familierne selv kunne vælge mellem de mange indendørs og udendørs aktiviteter, så man gjorde fuldt brug af de fantastiske faciliteter, vi har på Himmerlandsgården.
At se børn og voksne hygge sig på tværs af familier og aldre og kunne mærke den begejstring og kærlighed, der opstår, når man lægger hverdagen til side og giver sig fuldt ud i at være sammen, er smittende. At se familier stille op og holde hyggelige familieandagter foran de andre familier er inspirerende og høre den livlige summen, når de beder sammen i familien. De voksne fik to gange i løbet af lejren mulighed for at lytte til givende oplæg af dygtige foredragsholdere omhandlende ”nærvær i familien“ og ”lær at balancere følelser i en ubalanceret verden“.
Men den bedste forståelse af, hvor skøn en familielejr er, får man først, når man oplever den selv. Vi er klar igen næste år (19.-23. oktober), og håber at se mange dejlige familier mødes der. Se fl ere billeder på SABUS’ Facebookside.
En familie-spejder-dag
Tekst: Sarah Marcussen / Foto: Tabita Rasmussen
BILEN STANDSER OG ungerne hopper ud af bilen i deres termotøj og gummistøvler, for jorden er lidt mudret, og de første efterårsblade er allerede begyndt at dale ned fra træerne. Vi kan allerede høre barnestemmer lidt længere nede ad skovstien, som vi følger og kommer til en lille lysning i skoven med shelter på højre side og bålplads lige ude foran. Bord og bænke er der også, og en hel masse kendte og glade ansigter hilser os velkommen.
Tabita lægger hånd på det sidste, tænder bål og så bliver der sunget et par sange til lyden af Joachims guitar. Efterfølgende deler vi os op i grupper à to familier og går på opdagelse i skovbunden, følger spor (farvede sten) og finder forskellige dyr. Det første dyr vi finder, er et egern på et stykke lamineret papir. Vi læser lidt om egernet og dets egenskaber, for derefter at blive kastet ud i en lille udfordring: at finde ud af, hvor god vores balanceevne egentlig er. Børnene får lov at balancere hen over et par gamle træstammer uden at røre jorden. De mindste får en lille hånd at støtte sig til og klarer udfordringen som ægte små egern.
På vores skov-sporløb møder vi blandt andre rådyr, grævling, odder og ræv, med dertil hørende aktivitet. Derefter mødes alle familier henne ved bålet igen, hvor børnene får en lille snack, mens Tabita fortæller en lille historie om en bjørn, der er lidt sur, men som til sidst bliver overrasket af sine venner og selvfølgelig bliver glad igen. Afslutningsvis synger vi ”Altid frejdig, når du går…“ og beder Fadervor i kor.
Nogle af familierne bliver hængende til en hyggelig snak over en god kop ka ffe, mens ungerne går på opdagelse i skovkanten, finder pinde m.m.
Da vi kommer hjem, spørger Carl: ”Mor, hvornår skal vi til familiespejder igen?“ –”Om en måned, skat.“
18/30 dagen i Aalborg
18/30 WEEKENDEN I AALBORG havde været under opsejling længe, eftersom den blev planlagt at skulle finde sted i 2019, bare en enkelt weekend efter at Danmark gik ind i første lockdown. Derfor var det fantastisk at se, at mere end 40 unge mennesker fandt vej til Bethelkirken i Aalborg lørdag d. 2. oktober. Weekenden blev skudt i gang fredag aften med aftensmad i Adventistkirken, efterfulgt af lovsang og andagt.
Sabbatten fandt sted cirka 200 meter nede ad vejen fra Adventistkirken, hvor du finder Bethelkirken, som baptisterne i Aalborg fl ere gange har været venlige at låne ud til os. Her var der lagt op til en dag med lovsang, diskussion, dialog og dybe samtaler omkring emnerne: ”Mission i hverdagen“ og ”Fordømmelse i kirken“. Taleren var amerikanske Sam Leonor, som desværre ikke kunne mødes med os fysisk, men som startede formiddagens samtaler med et videoklip. Derefter var han med os live over Zoom om eftermiddagen. Takket være et fantastisk teknikteam forløb det hele gnidningsfrit, og Sams deltagelse var berigende, inspirerende og lærerigt for deltagerne. Sam var selv helt overrasket over, så godt det fungerede at ”være sammen online“. Dagen bød ellers på en dejlig gåtur i Aalborg by, og det hele sluttede af med et brag af en lovsangsfest, som også blev streamet på Facebook og kan findes og genses inde på SABUS Facebook side.
Efter mere end to års ventetid blev 18/30 weekenden i Aalborg en kæmpe succes! Fællesskabet mellem de unge fra hele landet blev igen forstærket og udvidet. Guds nærvær var til at mærke hele weekenden igennem, og det takker vi Ham for!
I denne tid mindes vi Jesu fødsel! Allerede lige efter syndefaldet blev løftet om hans fødsel givet til Adam. Adam forventede ikke, at der skulle gå så mange år, men da ”tiden var inde“, skete det. I ”de dage“ blev en frelser født!
Et barn er født os
FOR OS, DER lever i dag, kom coronaen næsten som endnu et syndefald. Hverdagen mistede sin uskyld i coronaens overgreb. Syndens konsekvenser – isolation, ensomhed, sygdom, død og elendighed – indhyllede kloden på en ny måde, og verden bliver aldrig igen som før covid-19.
Men Jesus kom, kærligheden kom, og med kærligheden den indre fred og lykke.
Tænk, at vi en dag skal opleve kærligheden fuldt ud, og ikke som nu kun stykkevist og delt – som i et spejl.
Indtil da er det vores opgave at forsøge at lindre syndens konsekvenser, både dem, som Adam var direkte ansvarlig for, og dem efter covid-19. Det kan ske gennem vaccination, personlig hygiejne, omsorg for andre osv.! Kærligheden og omsorgen for næsten kom til jorden med barnet!
TEKST
Lehnart Falk
Formand for Seniorforeningen
Foto: iStockphoto
I oktober mødtes nogle af os i Rom og glædede os over fællesskabet og de ophævede restriktioner. Vi mindedes kristendommens forkæmpere og den verden, de levede i. I november mødtes vi på Severin til gensidig opmuntring, opbyggelse og planlægning for fremtiden.
Når dette skrives, har den udsatte generalforsamling endnu ikke fundet sted, men jeg forventer, den vedtager helt nye retningslinjer for
Adventistkirkens Seniorforening. Vi dropper medlemskab, der er besværliggjort af de nye krav til medlemslister, og besty relsen foreslår, at vi skaffer os ”Venner af Seniorforeningen“, som vil være mere generøse gavegivere. Derved får vi mere at arbejde med, men alt det vil du høre mere om i næste nummer af Adventnyt.
Jeg beder til, at vi også i 2022 må kunne mødes for at nyde det liv, Gud har givet os at leve her på jorden, så vi med Paulus må glæde os over, at en frelser er født.
”Glæd dig altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd dig! Lad din mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold dine ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare dit hjerte og dine tanker i Kristus Jesus. I øvrigt, bror (søster), alt, hvad der er smukt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal du lægge dig på sinde … og fredens Gud vil være med dig“ (Fil 4,49 – min omskrivning).
Han drog mod vest
af Guds nåde ENTREPENØR
Ole Melkersen drog fra Hvidovre for at studere teologi ved et adventistuniversitet, men endte med at skabe stålkonstruktioner for amerikanske regeringsinstitutioner – bl.a. porten foran Det hvide Hus i Washington DC.
TEKST: Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt. Foto: Holger Daugaard.
I BEGYNDELSEN AF 1960’erne boede vi i Nordsjælland og havde jævnlig kontakt med adventistunge i de københavnske menigheder. Oftere og oftere begyndte navnet Melkersen at blive nævnt i forbindelse med spejderliv og andre aktiviteter. Og ved en dåb på Ebenezer i 1962 blev Ole Melkersen døbt af pastor Jens Madsen og optaget som medlem af Adventistkirken.
Sport og mission
Ole var en meget aktiv ung mand, der hidtil markerede sig stærkt på Hvidovres fodboldbaner, men som nu blev mere og mere optaget af at ville gøre mission på et eller andet plan.
Selv drog vi til USA på studieophold i sensommeren 1966, og da vi var blevet vel etableret i studielivet på og omkring Columbia Union College [nu: Washington Adventist Univer-
sity], dukkede Ole op samme sted og begyndte at studere teologi og psykologi.
Med en god håndværksuddannelse som klejnsmed i bagagen tjente Ole til studierne ved at arbejde i sin fritid, men fi k alligevel tid til at engagere sig i aktiviteter omkring college og menighed samme sted.
Uddannet teolog – men praktiserende håndværker
Ole modtog i 1970 sin bachelor i teologi med psykologi som bifag, men da han gennem sit praktiske arbejde havde fået god kontakt med flere officielle instanser i området og desuden havde flere arbejdere ansat, etablerede han i 1969 fi rmaet Colombia Welders and Iron Works i Maryland.
Trods travlhed i firmaet havde Ole dog tid til at forelske sig og siden gifte sig med Gail, der er uddannet lærer.
I 1989 flyttede de i fællesskab til New Market, Virginia, og førte virksomheden videre under navnet New Market Metal Craft, Inc.
Entrepenør af Guds nåde
Om Martin Luther hedder det, at det er vigtigt for ham at understrege, at alle slags arbejde har værdi for Gud. En bonde skal arbejde fl itt igt på sin jord. En tømrer skal bygge solide huse. En
handelsmand skal sælge gode varer til en ærlig pris. En herremand skal behandle sine underordnede retfærdigt. Alle skal de se på deres arbejde som en opgave, Gud har betroet dem. Det samme kan siges om Ole og Gail. Da de flyttede deres fi rma til New Market, var det med tanke på at yde en positiv indsats for det nærliggende Shenandoah Valley Academy, en adventistskole på gymnasieniveau med 2-300 elever. Ole underviser her til stadighed 10-12 elever i at svejse. Kurset giver dem et diplom, så de har mulighed for at søge arbejde og tjene nogle af skolepengene på denne måde. Og den lokale menighed med 400 medlemmer nyder også på mange måder godt af ægteparrets indsats.
30 års indsats til ære for både Gud og Danmark
Ole lægger ikke skjul på, at han er en kristen –og heller ikke på, at han stammer fra Danmark. Gennem mere end 30 år har han nu virket i nærheden af USAs hovedstad, og du kan fi nde aftryk af hans fi rmas indsats på steder som Air and Space Museum, The White House, Andrews Air Force Base etc.
John G. Tower, en af USAs senatorer udtrykker efter et af de mange projekter: ”Den professionalisme, tålmodighed og utrættelige entusiasme, som hele dit mandskab har udvist, vil gå over i historien uden sidestykke.“
På besøg i Danmark
Ole fyldte 80 år i sommer, hvor han også besøgte Danmark. Hans aktivitetsniveau er stadig højt. For som broderen Ib udtrykker det: ”Ole kan ikke holde sig i ro. Hvis ikke han er aktiv, falder han i søvn.“
Nyt fra Verdenskirken
Et stykke pigtråd
RAJMUND DABROWSKI, SOM flere kender fra hans tid som kommunikationsansvarlig i Transeuropæisk Division, fortæller om et besøg i Auschwitz – en koncentrationslejr i det sydlige Polen: ”Det var her, jeg opdagede betydningen af at stå til rådighed for Gud.“ I slutningen af 1941 undslap tre fanger fra lejren, og for at undgå yderligere flugtforsøg blev 10 mænd dømt til at sulte til døde i en hule under jorden. Én af de ti, Franciszek Gajowniczek, råbte fortvivlet: ”Min kone, mine børn!“ hvilket fi k en præst ved navn Maksymilian Kolbe til frivilligt at tage hans plads blandt de ti.
I mere end to årtier havde jeg nægtet at besøge Auschwitz, men midt i 70’erne blev jeg bedt om at ledsage Adventistkirkens verdensleder, så jeg kunne oversætte for ham, mens han lagde en krans ved dødens mur. På vej gennem lejren fi k jeg øje på et stykke pigtråd, der lå på vejen. Jeg tog det med for at minde mig selv om de tragiske dage, hvor hadet sejrede over dem, der var anderledes. Det var på dette hellige sted, indviet af uskyldiges blod, at min onkel Anszels første kone og to små børn gik til. Jeg tænkte på dette, da jeg sad og talte med ham i hans gæstfrie hjem og nød de velsmagende jødiske retter. Det var svært for mig at forstå hans tanker, men han sagde: ”Jeg har tilgivet nazisterne. Jeg har ikke glemt, hvad de gjorde, men det er ikke op til mig at dømme dem. Jeg vil bare ikke tale om det.“
Det fi k mig til at forstå, at tilgivelse er en følgevirkning af, hvad det vil sige at elske. Det var en tilgivende Gud, der fi k mig til at følge Ham. Min holdning er derfor at være, hvor mine medmennesker er. Mange af dem er fremmede for mig, og de ser anderledes ud, men de er søgende og spørger stadig: Hvem er denne Jesus? Vil de opleve dig og mig som mennesker, der altid er villige til at ofre alt for at frelse dem?
Om falsk varebetegnelse
OLE PEDERSEN, EN tidligere Vejlefjord-elev –nu bosat i New Zealand, hvor han bl.a. leder Hope Channel New Zealand, skriver om Selling a Danish to a Dane : ”Har du nogensinde følt dig fristet til at købe danske
kager? Du fi nder dem i det lokale supermarked. I Danmark kalder man dem bare noget helt andet. Der går de under betegnelsen wienerbrød . Opskriften stammer egentlig fra bagere i Wien, der under en bagerstrejke i Danmark midt i 1850’erne blev hentet til landet for at forsyne danskerne med brød. De bragte en ny opskrift med sig og fi k danskerne til at elske det, der i Danmark kaldes wienerbrød , men internationalt går under betegnelsen Danish . Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg voksede op i Danmark. Min far var udlært bager, og i mine unge dage arbejdede jeg selv en tid i et bageri.
Når jeg er på rejse, kan jeg godt lide at prøve den lokale variant af Danish . Det er bare svært at fi nde den ægte vare.
Den er nemlig vanskelig at fremstille. Dejen skal have den rette temperatur, den skal æltes i hånden, og så skal den rulles i ty nde lag og om og om igen blandes med hårdt smør. Hvis man køber en Danish uden for Danmark, kan det blive lidt af en kulinarisk, russisk roulette. Ofte er det bare en oversukret maskinfabrikeret klump.
En Danish kan være lidt som de fleste af os er. Vi anstrenger os for at se godt ud, men først ved nærmere eftersyn viser det sig, om vi er en smagløs forfalskning eller den ægte vare. Tænk på Peter. Peter var sikker på, at han aldrig ville fornægte Kristus. Han troede selv, at han var ægte, indtil han fejlede sørgeligt. Vi skal dog ikke dømme Peter for hårdt. Ofte ligner vi ham. Vi kan synes nok så selvsikre, indtil det viser sig, at vi alligevel blot er fejlende mennesker. Som med kagedejen er det kun, når vi lader Mesterbageren komme til og om og om igen fylder os med Helligånd, at vi bliver de ægte kristne, som Gud ønsker, vi skal være.
I mange udenlandske supermarkeder kan du købe en Danish , men i de fleste tilfælde er det tunge, oversukrede forfalskninger, du fi nder. I de fleste kirker fi nder du ”kristne“, men hvor mange af os viser rent faktisk åndens frugter i vores liv?
Lad os bede Mesterbageren om at forme os og fylde os. Lad os indbyde ham til at skabe noget ægte og smukt i os. Som ’Danish’ kan jeg betro dig, at det gør alverden til forskel.“
De oprindelige indslag kan begge fi ndes på internettet. De er udvalgt og refereret på dansk af Walder Hartmann.
Anja og Andreas
Det var en fredelig og solskinsrig sabbatseftermiddag den 4. september ved en strand på det nordlige Fyn, da Anja Toft Madsen og Andreas Mikkelsen sagde JA til hinanden. Brylluppet bar præg af parrets kærlighed til naturen og til hinanden. Vi ønsker tillykke og Guds velsignelse i ægteskabet!
Thomas Rasmussen
Irene og Richard
Irene og Richard Adjei blev viet søndag den 29. august i Adventistkirken i Tutrakan, Bulgarien. Festlighederne begyndte tidligt om formiddagen på traditionel bulgarsk maner og kulminerede med en vielse om eftermiddagen med familie og venner. Vi ønsker, at deres glæde og varme fortsat vil præge deres liv sammen. Irene arbejder som selvstændig og Richard var indtil for nylig soldat, herunder peacekeeper i FN-regi. Vi ønsker Irene og Richard Guds velsignelse. Robert Fisher
65-års bryllupsdag
Torsdag den 16. september 2021 fejrede Else og Bent Nielsen deres krondiamantbryllup på Solbakken i Randers, hvor Else bor. Det var en god og festlig dag. Vi ønsker dem Guds fortsatte velsignelse.
Lisbeth Nielsen
Johan Atle
I Silkeborg var der barnevelsignelse 2. oktober, hvor Maria og Stein Vegar Holtse sammen med familien og menigheden bad for Johan Atle. Det var en smuk barnevelsignelse, hvor både morfar og farfar deltog i velsignelsesbønnen.
Lasse Bech
”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn“
Alberte
Kim og Eva har smilet meget, siden Alberte kom til verden den 15. september 2020. Alberte blev barnevelsignet i Vejle menighed sabbatten den 18. september. Familie og venner var samlet og gjorde det til endnu en særlig ceremoni. Menighedens præst bød Alberte velkommen i Skaberens navn og takkede Gud for at have velsignet hende med liv. Vejle menighed ønsker Kim og Eva tillykke med den smukke velsignelse! Må Gud bevare og velsigne Albertes liv. Eduardo Folster
Dåb under IMPACT 2021
Den 20. juli, på stranden i Juelsminde, havde Herning menighed og IMPACT 2021 den glæde at se Joshua Ishimwe, Maombi Faith Mwenza og Alphonsine Uwase give Jesus deres ja og gå i dåbens vande. Vi ønsker de unge Guds rige velsignelse i deres vandring med Jesus. Allan Falk
Jewel
Ved gudstjenesten i Nyborg 9. oktober var der barnevelsignelse, hvor lille Jewel blev velsignet og præsenteret foran menigheden. Jewel er det tredje barn af Irene og Saw Bo og har Mathias og Ellen som sine store søskende. På billedet ses den lille Jewel med sin familie og undertegnede.
Matheus Silva
Edit og Vigfus
Cafékirken er taknemmelig for den berigelse, som børn og børnefamilier er for menigheden.
Sabbatten den 16. oktober fejrede vi to barnevelsignelser: for Edit, datter af Signe og Kasper
Krøll Dreyer, og Vigfus, søn af Malene Krøll Nielsen og Johann Odinsson. Vi ønsker dem alle Guds velsignelse.
Robert Fisher
Elia
Den 20. maj 2020 fik Hyacinth og Albert en stor gave. Gaven hedder Elia. Elia blev barnevelsignet i Vejle menighed sabbatten den 9. oktober. Hele familien var ved siden af Eduardo, menighedens præst, mens han bød Elia velkommen i Skaberens navn. De var overvældet af stor taknemmelighed. Vejle menighed ønsker Hyacinth og Albert tillykke med den smukke velsignelse i deres liv! Må Gud bevare og velsigne Elias liv.
Eduardo Folster
Amy, Dominic og Lucas
I International Church Copenhagen var gudstjenestens tema 6. november barndom og kærlighed til Gud. I dagens anledning fejrede vi ikke mindre end 3 barnevelsignelser: Emmanuel og Florence
Anane med deres datter Amy, Anton og Corina Zamotki med deres søn Dominic og Jean og Edinez Melo/Pedrosa med deres yngste søn Lucas. Vi ønsker dem alle sammen Guds velsignelse.
Robert Fisher
Jonatan
Århus menighed havde den glæde sabbatten den 2. oktober at have barnevelsignelse af Jonatan Sara fine Sabbath Vuga, da Teddy og Nelson Vuga fik ham fremstillet og velsignet. Han har to ældre brødre, Godwin og Jo’el, som ses på billedet. Vi ønsker dem Guds velsignelse.
John Pedersen
Runde fødselsdage
Januar
Ida Christine Christensen, Silkeborg, 90 år 8/1
Kamma Jensen, Randers, 85 år 7/1
Svend Arnold Jespersen, Valby, 85 år 16/1
Sigurd Jensen, Birkerød, 85 år 22/1
Ruth Nielsen, Viby Sj, 85 år 29/1
Inge Marie Voncina, Aarhus, 80 år 5/1
Bergur Jensen, FO-Tórshavn, 75 år, 5/1
Knud Capion, Daugård, 75 år, 8/1
Esther Elise Rasmussen, Vordingborg, 75 år 8/1
Selma Johnsson, FO-Kollafjørdur, 70 år 7/1
Tonni Carlsen, Frederikshavn, 70 år 9/1
Karin Nygård Lindsay, Daugård, 70 år 13/1
Februar
Kirsten Bernstein, Næstved, 90 år, 1/2
Hardi Ovesen, Kjellerup, 85 år 9/2
Else Irene Nielsen, Frederiksværk, 85 år 12/2
Bente Eghave Stillinge, Næstved, 80 år 3/2
Elizabeth Andreassen, Næstved, 80 år 3/2
Svend Ingmar Svendsen, Morud, 80 år 11/2
Bertha Mathilde Hansen, Kruså, 75 år 10/2
Jette Marianne Stegemüller, Aarhus, 75 år 11/2
Vibeke Capion, Daugård, 75 år 21/2
Annette Helene Reenberg, Vrå, 70 år 14/2
Aase Bømler Olsen, FO-Argir, 70 år, 20/2
Arvild Andersen, Juelsminde, 70 år 22/2
Cornelia Negrut Nuncui, Sønderborg, 70 år 26/2
Per Christian Lund, UA-Kiyv, 70 år 27/2
Villy Adolfsson, Daugård, 70 år 29/2
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.
Vegansk studiemad
Ny kogebog af Maria Grønbech
Vegansk mad behøver ikke at være tidskrævende eller besværligt. Opskrifterne i ”Vegansk studiemad“ kan laves på 15 minutter og bruger kun ingredienser, der kan købes i almindelige supermarkeder. Alt er plantebaseret med fokus på fuldkorn og et minimalt indhold af ra ffineret sukker og fedtstof. Der kræves ingen køkkenmaskiner – og heller ikke den store madlavningskundskab for den sags skyld.
”Vegansk studiemad“ indeholder: 28 opskrifter på aftensmad, 10 idéer til madpakken, 10 idéer til morgenmaden samt 10 opskrifter på desserter og snacks. Bogen koster 150 kr. og skal bestilles senest den 16. december, hvis den skal nå frem før jul.
Kontakt Maria for mere info på gronbech.maria@gmail.com
Der er også stadig mulighed for at bestille Marias anden kogebog “Veganske hverdagsretter“ til 280 kr.
Del sabbattens velsigelser med andre
Vi håber, I har fået de to flotte magasiner ”Sabbat“. Det første magasin handler om at geare ned og prioritere sig selv og familien. Andet magasin tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om hviledagen.
Læs magasinerne og del dem med naboer, venner og bekendte!
Udforsk også hjemmesiden sabbat.dk g bek k
Vera Marie Petersen
Vera Petersen fra Køge menighed sov ind på Glostrup sygehus den 23. august 2021, blot en måned inden sin 90-års fødselsdag. Hun var et par dage forinden faldet i sit hjem i Ishøj. Veras møde med adventisterne begyndte med en serie studieaftener, som blev holdt på Strandgårdsskolen i Ishøj i 1984-85. Vera havde stor interesse for Bibelens budskab og fulgte studiekredsen meget fl itt igt. Hun fortsatte sin interesse for Bibelen i mødet med Adventistmenigheden i Roskilde, og hun blev døbt og optaget her den 22. juni 1985. Efter nogle år fulgte Vera med i "Ishøj-gruppen", som var en menighedsplantning, der lå tæt på Veras bopæl. Siden sluttede Ishøj-gruppen sig til Køge menighed, og her havde Vera sin tilknytning, indtil hun døde. Vera havde i flere år ikke været i stand til at komme i kirken på grund af sygdom, men netop den sabbat hvor hun faldt, havde det været hendes plan at besøge kirken. Hun måtte dog melde afbud om fredagen, da hun havde det dårligt.
Livet var hårdt for Vera med megen sygdom, men hun var altid positiv og glad for at få besøg. Hun fortalte altid med glæde om troen på sin frelser. Hendes lille lejlighed var altid fuld af blomster, også udenfor døren og på altanen. Hun var også glad for at snakke med de menighedsmedlemmer, som hun mødte, når hun var på tur i Ishøj med sin elscooter eller sin rollator.
Vera fi k 4 børn og børnebørn og oldebørn. Hun havde dog den sorg, at begge hendes døtre døde alt for tidligt. Hendes yngste søn var meget sammen med hende, han havde brug for hendes omsorg. Han er i stor sorg over at have mistet sin mor.
Vera blev bisat fra Vejleå kirke i Ishøj og hviler nu på Ishøj kirkegård, indtil Jesus kommer igen.
Ære være Veras minde.
Inger Flindt
Aage Emanuel Lundqvist
Aage Lundqvist fra Silkeborg menighed døde på Solbakken tirsdag den 31. august. Han blev 83 år. Aage blev født i Åbyhøj d. 24. februar 1938. Han voksede op i en adventistfamilie og kom fra barns ben i Adventkirken i Aarhus. Efter realeksamen kom han i lære som isenkræmmer i Aarhus Værktøjsmagasin – Carl F. Her arbejdede han hele sit arbejdsliv som sælger. Aage havde altid travlt. Han var målrettet og vidste, hvad han ville, og hvad han stod for som adventist. Han havde en tro og et håb, som han byggede sit liv på. Han var et generøst menneske, udadvendt, livsglad, omsorgsfuld og hjælpsom.
Han traf en ung pige, Lizzie, en glad og munter pige, som han indgik ægteskabspagt med d. 17. maj 1962. De fi k 3 børn: Annette, Mikael og Karsten.
Det centrale i Lizzie og Aages liv var deres pagt med Gud. Selv om mange opgaver kunne tage Aages opmærksomhed, prioriterede han hustruen og børnene – dernæst menigheden som omdrejningspunkt. Han arbejdede energisk gennem årene for en ny kirke og anstrengelserne lykkedes. Aage var menigheden en god forstander gennem 45 år.
Aages helbred begyndte at skrante, og for fem måneder siden måtte han flytte til Solbakken i Randers. Her sov han stille ind d. 31. august tidligt om morgenen. Han blev bisat fra Silkeborg Adventkirke d. 13. september, hvor familien, menighed og mange venner tog afsked med ham.
Han hviler nu indtil Frelseren kommer og kalder ham til sig på den store Opstandelses dag, hvor han igen skal forenes med sine kære.
John Pedersen
Edith Madsen
Edith Madsen sov stille ind i troen på sin frelser på plejecentret Solbakken i Randers 30. september 2021, 97 år gammel. Hun blev født i Kirkebæk ved Viborg 30. januar 1924. Edith voksede op i et gartnerhjem som nr. 2 i flokken af 11 børn, og derfor måtte hun bruge megen tid på sine små søskende, hvilket hun gjorde med glæde.
Selvom Edith havde travlt med sin skolegang og hjælpe til i hjemmet, blev der også tid til gå på arbejde som 11årig. Efter skoletid gik hun ud på gårdene og hjalp til.
Edith blev syvendedags adventist, da hun var 16 år. Hun blev døbt af Thorvald Kristensen.
Efter sin dåb rejste hun til Vejlefjordskolen, hvor hun arbejdede i køkkenet for at tjene penge til sin skolegang.
Edith tilbragte 5 år på skolebænken og fi k en god uddannelse som bibelarbejder.
Om sommeren tog hun ud og kolporterede. Edith blev gift med Jens Madsen fra Thy i 1949. De fi k to børn, Jena og Hubert. De mistede med stor sorg Hubert, da han var 3 år.
Jens Madsen arbejdede som præst og havde mange ansvarsfulde opgaver, og Edith stod altid ved sin mands side. De blev begge til stor velsignelse for Adventistkirken.
Edith Madsen hviler nu ved siden af sin mand på Daugård Kirkegård.
Hun efterlader datt eren Jena, svigersønnen Øyvind Kvinge samt deres 4 børn, Kezia, Rolf Nikolaj, Karl Johan og Cassandra.
Vi har lov at se frem til, at Jesus kommer tilbage for at hente os.
Ære være Edith Madsens minde.
Bent Nielsen
Hanne Spanggaard Holm
En sabbatsdag den 8. oktober 1960 kom Hanne til verden i Nørregade, Th isted. Hun var datter af Karen og Herluf Pedersen, enepige i en søskendeflok på fi re. I en tidlig alder blev hun og familien introduceret for adventbudskabet, hvor Jesus blev grundstenen, hvorpå Hanne hvilede sin tro resten af sit liv. Hannes karriere begyndte som køkkenpige på Vejlefjordskolen. I 1983 vendte Hanne, efter endt uddannelse, tilbage som køkkenleder, og her satte hun de næste 17 år en høj standard, med plads til humor og tid til at lytte. Til trods for hendes ledertitel var det kaldenavnet Hanne-Mor, som beskrev den omsorg, hun havde for eleverne.
I studieårene på Sjælland fi k Frank Holm hendes opmærksomhed. Han var betaget af hendes hjertevarme og smukke smil, og i de første sekunder af året 1983 blev de forlovet. Ægteskabet blev velsignet med fem piger, og i sin levetid blev Hanne også mormor til 10 børnebørn.
Men Hannes arme har ikke blot omfavnet sin familie. Gennem tiden har hun, med sit store hjerterum, rørt mange flere med sin omsorg og gavmildhed. Smil blev spredt, bagværk og hjemmestrik blev delt ud, tid til gode snakke havde hun samt varme til dem omkring hende. Hun havde altid andre for øje.
I nærværet af familien sov Hanne stille ind den 7. oktober 2021. Begravelsen fandt sted fra Vejlefjordkirken den 15. oktober. Selv på denne dag mødte Hannes omsorg os, idet hun havde efterladt et budskab om sin tro, håb og kærlighed. Hanne ligger nu på Daugård Kirkegård, indtil vi ses igen i opstandelsen.
Æret være vores mors minde. Hannes piger
Tove Pedersen
Tove Pedersen sov stille ind i troen på sin frelser 10. oktober 2021, 92 år gammel. Hun boede på Plejecentret Solbakken i Randers i gode og trygge forhold.
Tove blev født på Bornholm 19. februar 1929 og voksede op på et lille landsted nær Åkirkeby omgivet af forældre og bedsteforældre og 3 søskende.
Som ung tog hun til Skodsborg Badesanatorium, hvor hun først tog et kokkekursus og senere uddannelsen som fysioterapeut, som hun derefter arbejdede med resten af sit arbejdsliv.
Hendes liv og arbejde blev dels i Danmark på private klinikker i Aarhus og dels i Norge på Skogli Badesanatorium, på Nordnorsk Rehabilitetscenter og andre steder.
Hun blev kendt for sine gode og helbredende behandlinger. Når folk selv kunne vælge, hvem de kunne få behandling af, valgte de altid Tove.
Det blev ikke blot hendes fysiske behandling mennesker fi k gavn af. Tove havde en god og fast tro på Gud. Hvad hun lærte i sin barndom, glemte hun aldrig. Hendes tro på Guds kærlighed og håbet om, at Jesus snart vil komme igen, var stort for hende. Det betød alt for hende, og hun talte meget med sine medmennesker om denne tro. Hun var et lys i en mørk verden.
Tove fi k 3 børn, Irene, der bor i Sverige, Bente i Danmark, og Jette på New Zealand med hver deres familie.
Tove blev lagt til hvile på Gl. Ry Kirkegård.
Vi ser frem til opstandelsen og siger på gensyn.
Ære være Tove Pedersens minde Bent Nielsen
Vera Callesen
Vera Callesen fra Ringsted menighed døde i sit hjem 27. oktober 2021. Vera Callesen blev født 22. april 1927 ved Frederikshåb ikke langt fra Randbøl hede. Her voksede hun op sammen med sine 7 søskende, og gudstroen var en naturlig del af hverdagen. Vera beskriver sin barndom som tryg og med mange glade minder. Hun oplevede dog også livets smerter, da hun som barn og ung mistede først sin mor og siden sin far.
Vera mødte sin kæreste Martin fra samme egn. De blev gift 6. maj 1950, og de fi k 42 år sammen som ægtefolk. Familien voksede med 7 børn og siden mange svigerbørn, børnebørn og oldebørn.
I 1956 blev Vera og Martin døbt i Esbjerg. Mødet med adventisterne satte mange spørgsmål i gang hos Vera og Martin, men selv om gudstroen var stærk hos dem begge, var der også plads til nye tanker, og beslutningen om at blive døbt og adventist fortrød hun aldrig ifølge eget udsagn.
De sidste år blev tunge. Tanken, som ellers altid var så vågen og klar, blev svag og træt, og da Vera sov ind i sit hjem, blev det en afsked, som ikke kun var trist, men også tryg i det håb om opstandelse og gensyn, som altid havde fyldt meget i Veras liv.
Begravelsen foregik fra Adventkirken i Ringsted og derefter på Ringsted kirkegård, hvor et meget stort følge af familie, menighed og venner tog afsked.
Ære være Vera Callesens minde. Carl-David Andreasen
Book en mødeserie
Overvejer I at invitere nabolaget til et arrangement i jeres kirke? Der ligger en bred vifte af korte mødeserier klar til at blive booket! Der er fx temaer om familierelationer, hvordan man
læser Bibelen, åndelighed, Jesus i Det Gamle Testamente, en personlig koncert, hvem Jesus var, intelligent design og meget mere.
Kataloget med ”miniserier“ er sendt ud til alle præster, så benyt endelig denne ressource og planlæg i menigheden, hvilke udadvendte
tilbud, I kunne tænke jer at gøre brug af. Den enkelte menighed aftaler tid med foredragsholderen.
PAR WEEKEND
Hvidekilde
Vi får ikke automatisk din nye adresse, når du fl ytter...
Husk derfor at meddele os din nye adresse, hvis du fortsat vil modtage Adventnyt og anden post fra Unionskontoret.
Læsninger af Mark
DE TRE ENGLE KALDER TIL BØN
5.–15. januar 2022
”Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk ...“
JOHANNES’ ÅBENBARING 14,6
21.-23. januar 2022
GIV DIT PARFORHOLD EN GAVE!
Få god undervisning og masser af tid til vigtige samtaler med din partner.
Emnerne er bl.a.
TILGIVELSE, INTIMITET, STABILITET mm.
Tilmelding og mere info på
ADVENTIST.DK/10DAGE TENDAYSOFPRAYER.ORG
VINTERFERIE I NORGE?
Vores moderne hytte ligger i et meget smukt fjeldområde i Hallingdal. Gode skimuligheder for både alpint og langrend.
Den lejes ud i uge 4,5,6,7,8 og kan reserveres via linket: norgesbooking.no/se-alle-hytter/ %C3%A5l-hallingdal/levehytta
Finley
Kollekt 8. januar Bibelselskabet
Tekst og foto: Bibelselskabet
GENNEM MERE END 10 år har Rebecca Alfaro stået i spidsen for Bibelselskabets arbejde for at sty rke kræftramte børn og deres familier i Nicaragua. Sammen med frivillige besøgsvenner sty rker Bibelselskabet familier til at fortsætt e behandling, de lytter, udviser omsorg, sørger for bedre kost, transport og beder for de syge børn og deres familier. Det er opslidende at være pårørende og vidne til et kræftramt barns lidelse. Igennem bøn er de pårørende blevet sty rket, så de kan blive ved med at støtte børnene. Og der er selvfølgelig også blevet bedt for børnene. Der er stor respekt omkring Bibelselskabets indsats, der notorisk har reddet mange små liv. De gange, børn har tabt kampen til kræft, har Bibelselskabet sørget for, at forældrene har kunnet give barnet en værdig begravelse og har efterfølgende besøgt de efterladte, der er ramt af dyb sorg. Igennem årene har der lydt stor ros fra læger og sygeplejersker, som har oplevet, hvordan omsorgen og de konkrete tiltag har givet fornyet livsmod til store og små. Vi håber, du vil give en god gave til Bibelselskabets arbejde den 8. januar.
Kollekt 5. februar
Mission på Grønland
Tekst: Kristinn Odinsson
Som det er skrevet nogle gange her i Adventnyt, er vi i fuld gang med at etablere en adventist-tilstedeværelse i Grønland. Vi har en del arbejde foran os, og i disse dage er vi ved at sætte de sidste ord på den ansøgning om tilskud, som vi vil sende til Divisionen og Generalkonferencen. Vi forventer, at de støtter os, men der vil være en egenbetaling for Den danske Union for projektet og hele den indledende fase, hvor vi undersøger, hvad der skal til for at lykkes på Grønland. Derfor beder vi om, at I vil støtte denne missionsopgave og bede for de folk, der skal stå for dette arbejde både nu og i fremtiden.
KALENDER
3. januar
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 1
5.-15. januar
10 dage med bøn
21.-23. januar
Parweekend, Hvidekilde, Nordsjælland 28.-30. januar
Fodboldstævne på Vejlefjordskolen for 6.-9. klasse
30. januar
Børnelejrplanlægning, Trekantområdet
4.-6. februar
Teen-leder weekend
6. februar
Unionsbestyrelsesmøde
7. februar
Adventnyt nr. 1 udkommer
20.-26. februar
Adventistkirkens skitur, Norge
28. februar
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 2
7. november
Webkirkedag, Silkeborg
26.-28. november
SABUS Spejder: Juletur ØST + VEST
5.+6. december
Unionsbestyrelsesmøde
6. december
Adventnyt nr. 6 udkommer
Hold dig opdateret på adventist.dk/kalender og sabus.dk/aktiviteter
Download Adventistkirkens kalender 2022 på adventist.dk
#jesus i centrum
TEKST: Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark
NÅR VI SIGER, at Jesus skal være i centrum, bliver vi i denne tid mindet om, at han kom som et barn i en stald og i en krybbe. Det var et højst overraskende centrum. Guds rige var kommet nær. Guds trone var så at sige flyttet fra det høje til det lave. Universets centrum var for en nat placeret der, et sted i Betlehem. Der var ikke plads i herberget. Man var nok ikke klar over, at det var Guds søn, man ikke havde plads til. Det var jo bare en tilrejsende familie. Jovist var kvinden højgravid, og havde der været plads, havde man nok også hjulpet. Men man kan ikke redde hele verden, så man måtte nøjes med at tilbyde dem en plads blandt dyrene.
Da barnet var født, var himlens trone flyttet til en mark uden for Betlehem. Universets centrum var lige der. Hyrderne oplevede, at ”Herrens herlighed strålede om dem“ og en ”himmelsk hærskare lovpriste Gud“. Og så skulle de se et tegn.
Englens budskab til hyrderne var:
”Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe“ (Luk 2,12).
Det var Jesus i centrum – barnet i centrum. Herrens herlighed, som strålede og staldens elendighed. Et kontrastfyldt scenarie, der åbenbarer, hvem Gud er.
Et sælsomt syn – et paradoksalt tegn.
Sådan er Gud! Han kommer os i møde. Han regerer verden gennem ydmyghed og bliver derfor et tegn, der viser os vej til at overraske verden ved at møde den med ydmyghed. Det er vores mission at møde verden med ydmyghed. Og det gør vi med #jesus i centrum.
ALLE ADVENTNYTS LÆSERE ØNSKES
GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!
”Vær stærke, fat mod, alle I som venter på Herren!”
Salmernes Bog 31,25
Spred lys i verden med årets julegaver fra ADRA
Vi planter håb, så andre kan høste udvikling
Frø til Sudan
220 kr.
Skolesæt til Syrien
Giv et barn i Syrien de mest nødvendige redskaber for at kunne starte i skole igen. I skyggen af krigen står en hel generation af syriske børn og unge, som har måttet sætte deres barndom og skolegang på standby. Et skolesæt indeholder blandt andet skoletaske, penalhus, blyanter, viskelæder, skrivehæfter og geometrisæt.
Giv modstandsdygtige frø til en bonde i Sudan, så han eller hun kan så eksempelvis sesam, vandmelon, tomater, ocra og jordnødder. Høsten giver familien mad på bordet, og med fortjenesten fra salget af overskydende afgrøder på markedet får de penge til skolegang, lægebesøg og andre fornødenheder.
110 kr. 490 kr.
Ged til Etiopien
Forær en ged til en kvindegruppe i Etiopien. På grund af inflation er det ikke altid hensigtsmæssigt at spare op ved at lægge penge til side. I stedet investerer ADRA’s kvindegrupper i geder, som kan sælges, hvis f.eks. et barn bliver sygt og skal på en sundhedsklinik. Desuden giver gederne ”renter”, fordi de yngler.
Vægt til Tanzania
2.600 kr.
I Tanzania uddanner ADRA bønder i landbrug og salg. På trods af deres nye færdigheder og viden er der stadig folk, som forsøger at snyde dem på markedet.
Når du giver en industrivægt til en af ADRA’s landbrugsgrupper, hjælper du dem til at få den pris, de fortjener for deres afgrøder. Således kan de bedre forsørge deres familier.
Hus til Uganda
11.995 kr.
Giv et hus som ramme for et nyt liv til en særlig udsat flygtningefamilie i Uganda. Ud over selve huset medfølger et klimavenligt komfur, toilet, bad, køkkenhave, frugttræer og redskaber. Efter at familien er flyttet ind, modtager du et billede af familien foran boligen samt en hilsen fra dem som tak for den store gave.
Køb verdens vigtigste julegave på www.adra.dk/jul
Vi sender dig et flot julegavebevis, som du kan printe ud, skrive en hilsen i og give videre.
Du kan også indsætte beløbet på konto: 9570 8688222 eller MobilePay: 123 842.
Husk at angive den ønskede gave og mailadresse, hvis du ønsker at modtage et julegavebevis.
Kære ven af ADRA
Vinter og jul er den mørke årstid her i Danmark. Dagene er korte, og vi får lyst til at være inde i varmen og tænde lys. Men julen er også en tid, hvor vi skal se ud i verden til de mennesker, som ikke har så mange muligheder, som vi har. Vi skal tænde lys for vores næste. Sprede julens lys og glæde.
I år kan du blandt andet give grøntsagsfrø, geder og skolesæt til medmennesker i de lande, ADRA arbejder i.
Tak for din støtte og for at sprede lys i mørket.
Glædelig jul!
Jens Vesterager Je Jens Vesterage
Når du giver en gave ...
… sender vi den dertil, hvor du ikke selv kan komme, men hvor der er allermest brug for dig!
Støt din næste i Afrika og Mellemøsten med årets julegaver fra ADRA Danmark.
Læs mere på www.adra.dk/jul og køb verdens vigtigste julegave.
