Adventistkirkens bedeugelæsninger 2021

Page 1

Adventistkirkens

BEDEUGELÆSNINGER 6.-13. november 2021

Udsendt for at dele


Indhold 2

Forord

3

FØRSTE SABBAT Gud kalder os til at gå ud i verden

6

SØNDAG En kærlig appel

8

MANDAG Anger og dom

10 TIRSDAG Tilbed Skaberen 12 ONSDAG Evangeliet besejrer al modstand 16 TORSDAG En kærlig advarsel fra Gud 18 FREDAG Den afsluttende dom og Guds kærlighed 20 ANDEN SABBAT

Introduktion Tekst: Ted N.C. Wilson, formand for Generalkonferencen i Syvende Dags Adventistkirken

”HIDTIL USET “ ER et udtryk, som ofte bruges til at beskrive de seneste udviklinger rundt omkring i verden. Aldrig før er så mange verdensomspændende begivenheder sket indenfor så kort tid i forhold til hinanden, og de har påvirket næsten alle områder af vores liv på en hurtig og dramatisk måde. Der er mange opfattelser af, at noget stort snart vil ske, men forudsigelser om fremtiden er uklare og usikre. Hvis tiden nogensinde har været inde for syvendedags adventister til at forkynde de tre engles budskaber fra Johannes' Åbenbaring kapitel 14, vers 6-12, så er det nu. Vi får at vide, at der er intet arbejde, som er så vigtigt som det at forkynde denne sidste advarsel til en døende verden. I løbet af dette års bedeugelæsninger vil

vi dykke ned i disse afgørende budskaber, hvis kerne består af Jesus Kristus og hans retfærdighed, idet han forsøger at tydeliggøre nødvendigheden i at forene vores liv med hans. Syvende Dags Adventistkirken er en profetisk bevægelse, som blev valgt af Gud på et specifi kt tidspunkt i verdenshistorien til at forkynde et bestemt budskab, som kun kunne blive givet i denne tid, nemlig de tre engles budskaber fra Johannes' Åbenbaring. Tiden er nu kommet til igen at studere disse budskaber, til at bede med åbne hjerter om Guds vejledning, og til at lægge os i hans hænder og sige: ”Jeg vil gå ud og forkynde de tre engles budskaber“ Må Herren velsigne dig på en helt speciel måde, mens du tilbringer tid med ham i løbet af denne verdensomspændende bedeuge.

De tre engles budskaber

23 BØRNENES BEDEUGE Om at følge Jesus uanset

INTRO TIL FORFATTERNE:

hvad

Forfatterne til dette års bedeugelæsninger for voksne er et unikt far-og-datter makkerpar. Ángel Manuel Rodríguez er velkendt af læserne af Adventist World, da han er forfatter til den månedlige klumme ”Bible Questions Answered“ (Bibelske spørgsmål besvaret, red.). Da han gik på pension i 2011, havde han arbejdet i Adventistkirken som leder af det Bibelske Forskningsinstitut i Generalkonferencen i sammenlagt 19 år. Rodríguez blev født i Puerto Rico. Han fik en doktorgrad i teologi fra Andrews University og har arbejdet indenfor Adventistkirken som præst, underviser og administrator. Hans datter Díxil Lisbeth Rodríguez fik en doktorgrad i retorik fra Texas Women’s University, og hun har arbejdet som universitetsprofessor og hospitalspræst. ”Jeg nyder at undervise, men jeg brænder virkelig for humanitære missioner og for præstegerningen.“ Det var hendes svar, da hun blev spurgt, hvad hendes yndlingsbeskæftigelse var. Både far og datter nyder at have dybdegående samtaler om teologi. Illustrationer: iStockphoto.com

BØRNENES BEDEUGE Randy Fishell er forfatter til børnenes bedeugelæsninger. Han er kendt af mange for sit arbejde som redaktør for magasinet Guide. Han er desuden ophavsmand til den populære serie for børn ”Tucker Barnes & Friends“. Illustrationer: Xuan Le


[03]

Gud kalder os til at

gå ud i verden

Tekst: Ted N.C. Wilson er formand for Generalkonferencen i Syvende Dags Adventistkirken. Yderligere artikler og kommentarer fra formandens kontor er til rådighed på Twitter: @pastortedwilson og på Facebook: @Pastor Ted Wilson.

GUD HAR I hver tidsalder givet sit folk

en særlig mission. Selvom de nærmere enkeltheder om, hvordan missionen skal udføres varierer, så er målet det samme: at føre folk til et frelsende forhold til Gud, som vil vare i al evighed. For over 2.500 år siden kaldte Gud en ung mand til en vigtig mission, som ikke kun vedrørte hans egen levetid, men som rakte videre ned gennem tiderne helt frem til vores tid og længere endnu. Daniel var et skinnende lys, da han frygtløst prædikede for kongen og de øverste i samfundet, idet han stod i kongernes konges nærvær, som ”åbenbarer hemmeligheder“ og ”har meddelt dig, hvad der vil ske“ (Dan 2,29). Disse profetier – særligt dem, som omhandler de sidste tider – er omtalt i

Johannes’ Åbenbaring kapitel 10 som ”den lille bogrulle“, forseglet indtil endens tid. Johannes får denne besked: ”Gå hen og modtag den åbne bogrulle … Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning“ (Åb 10,8.9). I Johannes’ Åbenbaring 10 repræsenterer Johannes Guds folk, som oplevede den store skuffelse i 1844. Den åbne bogrulle er Daniels Bog, som indeholder profetien om de 2.300 dage/år, som peger frem mod helligdommens renselse og den undersøgende dom. Troen på, at Jesus snart ville komme, var vidunderlig for de adventtroende, men da Kristus ikke kom, som de havde forventet, var det en bitter skuffelse. De havde prædiket om Jesu snarlige genkomst, men deres arbejde var ikke fuldendt. Guds planer indeholdt endnu et budskab, som skulle ud til hele verden. Dette budskab, som er delt i tre dele, er beskrevet i Johannes’ Åbenbaring 14,612, og er kendt som de tre engles budskaber.

Bedeugelæsninger 2021 FØRSTE SABBAT

Englenes budskaber og kirkens mission


[04]

Vi må gå fremad med kristen kærlighed og bibelsk autenticitet, ligesom dem før os udførte den mission, som Gud gav dem.

Bedeugelæsninger 2021 FØRSTE SABBAT

Profetiens Ånd fortæller os, at det første og andet budskab blev forkyndt af de tidlige adventtroende. Det tredje budskab ville blive føjet til de første to og ville blive forkyndt lige inden Jesu genkomst. Det samlede indhold af disse tre budskaber ville være Guds sidste appel til denne verden. Vores mission som en del af Guds sidste menighed er ved inspiration gjort umådelig klar: ”I en særlig forstand er syvendedags adventister sat i verden for at være vægtere og lysbærere. Det sidste advarselsbudskab til en fortabt verden er blevet betroet dem. Det vidunderlige lys fra Guds ord skinner på dem. De har fået et arbejde af største betydning, idet de skal forkynde den første, anden og tredje engels budskab. Intet andet arbejde er af så stor betydning. De må ikke tillade noget andet at optage deres opmærksomhed … Verden skal advares, og Guds folk må være tro i det tillidshverv, der er overdraget dem.“1 Siden Gud har betroet os at forkynde dette budskab for verden, hvor vigtigt er det så ikke, at vi forstår budskabet og vigtigheden af at dele det.

Det første budskab Den første engels budskab i Johannes’ Åbenbaring 14,6-7 forkynder det evige evangelium: frelse gennem Kristi retfærdighed og nåde – hans retfærdiggørende og helliggørende kraft. Englen bekendtgør, at dommens time er kommet og kalder folk tilbage til den sande

tilbedelse af Gud og til at anerkende ham som Skaberen. Bekendtgørelsen om, at vi lever i dommens tid, er baseret på opfyldelsen af profetien i Daniels Bog 8,14 – efter 2.300 aftener og morgener vil helligdommen blive renset (profetiske dage, hvilket svarer til år). Vi har levet i den tid, kendt som den undersøgende doms tid, siden den 22. oktober 1844 – renselsen af den himmelske helligdom. Resultaterne af denne undersøgende dom vil afgøre, hvem der bliver taget med til himlen, når Jesus kommer igen. Kaldet til at tilbede Gud som Skaber lægger automatisk et ansvar på mennesker om at holde sabbatten, som ærer hans skaberkraft. Vi får at vide, at ”sabbatten vil blive den store troskabsprøve, for den er den mest omstridte sandhed. Når mennesker bliver stillet på den endelige prøve, vil der blive trukket en skarp grænse mellem dem, der tjener Gud, og dem, der ikke gør det.“2 Der ligger dog mere i det at tjene Gud som Skaber. Der må være en villighed til at forkaste falske teorier om livets oprindelse. Det er umuligt at tro på evolutionsteorien og samtidig sige, at Gud skabte himlen og jorden. De to koncepter kan ikke forenes. Endvidere er evolutionsteorien en del af spiritismens lære, idet ”spiritismen lærer, ‘at mennesket er blevet til ved udvikling; at det er dets bestemmelse helt ind i evigheden at udvikles hen imod det guddommelige.’“3

Det andet budskab Den anden engels budskab, som proklamerer Babylons fald (Johannes’ Åbenbaring 14,8), blev for første gang præsenteret sommeren 1844.4 Da denne proklamation kommer efter prædikenen om dommen i profetien, og da de kirker, som dette budskab er rettet mod, engang var rene, så henfører ordet Babylon til de kirker, som har forkastet advarslen om dommen. Budskabet “faldet er det store Babylon” bliver gentaget i Johannes’ Åbenbaring 18,1-4. De af Guds folk, som stadig befinder sig i Babylon, vil blive kaldt ud, så de ikke kommer til at være skyldige i at deltage i hendes synder, og de vil ikke blive ramt af hendes plager. Altså er Babylon etableret af kirker, som underviser i mange af de teologiske fejltolkninger, som er blevet videregivet gennem tiden fra middelalderkirken. Selvom Babylons fald begyndte tilbage i sommeren 1844, så er det en gradvis proces, og den vil ikke være fuldendt før (1) kirkerne har forkastet de tre engles budskaber fra Johannes’ Åbenbaring 14, og de har accepteret de kraftige bedrag og løgnagtige vildfarelser, som Satan fremviser, (2) de frafaldne kirker forener sig fuldstændigt med verden og accepterer og tror på det, som verden accepterer og tror på.5 For at de af Guds folk, som stadig befinder sig i Babylon, skal forstå den bydende nødvendighed, det er at komme


[05]

Det tredje budskab Den tredje engels budskab (Johannes’ Åbenbaring 14,9-11) indeholder en tydelig advarsel: tilbed ikke dyret, dets billede og modtag ikke dets mærke. Dette budskab er baseret på profetien i Johannes’ Åbenbaring 13. Dyret repræsenterer den frafaldne kirke. Dyrets billede er skabt af det andet dyr, som repræsenterer USA. Bemærk Ellen Whites forklaring: ”Hvis De Forenede Stater skal lave et billede af dyret, må den religiøse magt beherske det civile sty re i en sådan grad, at kirken kan bruge statens autoritet til at fremme sine egne planer.“7 USA har fremstået som en ledestjerne for religionsfrihed i over 200 år. Ifølge de bibelske profetier nærmer tiden sig dog, hvor den religiøse frihed vil blive brudt, og en bevægelse vil kontrollere regeringen på en sådan måde, at love, som opfylder de frafaldne kirkers ønsker, vil blive vedtaget. Slutresultatet af billedets dannelse vil være en intolerance overfor enhver, som er uenig med de krav, som dette kirke/statsforhold forlanger.8 Dyrets mærke, helligholdelsen af den falske sabbatsdag, er en institution, som helt tydeligt fremmer dyrets autoritet. Én kirke kan med frimodighed prale af, at den har ændret den syvende dags sabbat fra lørdag til søndag. Andre kirker tilkendegiver, at de helligholder søndagen pga. Kristi opstandelse. Ingen af de påstande har et bibelsk grundlag. Frafaldne religiøse ledere vil blive

fyldt med vrede, da de ikke vil være i stand til at modbevise de bibelske beviser for helligholdelsen af lørdag, og sabbatshelligholdere vil blive forfulgt og fængslet. Imens disse begivenheder foregår, vil forkyndelsen af det tredje budskab have en kraftfuld virkning, da folk vil kunne se, at profetien går i opfyldelse, nøjagtigt som de, der holder buddene, sagde, at det ville. Netop som konflikten mellem sandhed og fejlfortolkning intensiveres, vil der ske en udrensning i Guds kirke. ”Når stormen nærmer sig, vil mange, som har bekendt sig til at tro på den tredje engels budskab, men ikke er blevet helliget ved lydighed mod sandheden, forlade menigheden og slutte sig til modstanderne. Ved at forene sig med verden er de kommet til at se på tingene omtrent, som den gør, og når prøvens time kommer, vælger de den letteste udvej og stiller sig på flertallets side … De bliver deres tidligere brødres værste fjender.“9 De, som holder fast ved deres frelser og nægter at opgive de sandheder, som findes i de tre engles budskaber, indser, at de må bruge Guds sty rke til at udføre hans mission og overlade resultaterne til ham. ”Guds tjenere vil med ansigter, der lyser af hellig iver, haste fra sted til sted for at forkynde budskabet fra himlen … Budskabet vil ikke bygge så meget på argumenter som på Guds Ånds overbevisende magt … sandheden ses i al sin klarhed, og de, som vir-

kelig er Guds børn, bryder de bånd, der har holdt dem fast … På trods af alle de kræfter, der har sluttet sig sammen imod sandheden, vil et stort antal mennesker stille sig på Herrens side.“10 Brødre og søstre, det, vi ser i dag, er et opråb, som tilskynder os til at studere Guds ord og gøre os rede for det, som kommer. Kun ved at sætte vores lid fuldt og helt til Jesus og Helligåndens kraft vil vi være i stand til at opnå noget som helst! Gud er ved at forberede os på udgydelsen af sildigregnen, som vil gøre os i stand til at forkynde de tre engles livgivende budskaber med højlydt stemme. I dag vil jeg gerne invitere jer til at svare på Guds kald ved at sige: ”Ja Gud, i din sty rke og kraft vil jeg gå ud og forkynde de tre engles budskaber. Jeg er villig til at drage ud, hvor du end sender mig hen.“ Amen.

NOTER 1 Ellen White, Vejledning for menigheden, III, DB, s. 256. 2 Ellen White, Mod en bedre fremtid, DB 2012, s. 491. 3 Ibid, s. 447. 4 Ibid, s. 312. 5 Ibid, s. 313. 6 Ibid, s. 490-491. 7 Ibid, s. 357. 8 Ibid, s. 492-493. 9 Ibid, s. 492. 10 Ibid, s. 495.

TIL EFTERTANKE 1. Hvorfor er det vigtigt at læse de tre engles budskaber i den bibelske større sammenhæng? 2. Hvad ville du sige til folk, som har læst dette, og som siger til dig, at det at tænke på de sidste tider og afsluttende begivenheder gør dem bange? 3. Hvordan vil du formulere kernen af de tre engles budskaber til en ven, som aldrig har hørt om dem?

Bedeugelæsninger 2021 FØRSTE SABBAT

ud af Babylon, så må de forstå Babylons synder og fejltolkninger. Dette lægger et kolossalt ansvar på Guds folk for at udføre hans mission om at forkynde disse budskaber. Selvom forkyndelserne vil blive mødt af intens vrede og voldsom modstand, fordi de afslører Babylon, må vi modsige det med kristen kærlighed og bibelsk autenticitet. Ligesom dem før os udførte den mission, Gud gav dem.6


[06]

Det evige evangelium i den første engels budskab

En

E

appel

ENGLE DALEDE NED over byen Betle-

Bedeugelæsninger 2021 SØNDAG

hem og forkyndte det glade budskab om Frelserens fødsel (Luk 2,8-11). Og nu, kort før Jesu genkomst, kommer englene igen og forkynder om den frelsende kraft i det evige evangelium. Faktisk er det sådan, at evangeliet fungerer som bogstøtter i hver sin ende af de tre engles budskaber (Åb 14,6-12). Det evige evangelium er nævnt i starten (vers 6), og i slutningen finder vi troen i Jesu frelsergerning: retfærdiggørelse ved tro (vers 12). Den første engel forkynder evangeliet i sammenhæng med Guds afsluttende dom. Den anden engel bekendtgør det evige evangeliums sejr og sammenbruddet over Babylons falske evangelium (vers 8). Den tredje engel fortæller om den afsluttende dom – det tidspunkt, hvor de onde kræfter vil anerkende Guds kærlighed og retfærdighed, som blev åbenbaret gennem Lammet (vers 10).

Evangeliet, kærlighed, konflikt Læ Læs æsni ninge gerne ne søn nda dag til fredag er skrevet af Áng Á ng Án Ánge ngel el M Man nuel ue Ro Rodríguez og Díxil Lisbeth Rod Rodríg Rod drí ríg íg gu ue ez .

Den vægt, der lægges på evangeliet igennem de tre engles budskaber, betyder, at ”af alle bekendende kristne bør syvendedags adventisterne være de

første til at ophøje Kristus for verden.“1 Dette er en alvorlig udfordring. Vi vil pointere tre af evangeliets kendetegn i den første engels budskab.

Den guddommelige kærlighed i det evige evangelium Evangeliet er evigt, da det blev udtænkt i det guddommelige sind i evigheden og manifesterede sig i historiens gang gennem Jesus Kristus (Rom 16,25-26; Kol 1,26-27). Det er evigt, fordi det er uforanderligt og har en blivende frelsende kraft. I Johannes’ Åbenbaring omfatter evangeliet alt, hvad Gud gjorde for os gennem Jesus Kristus, inklusiv hans død i vores sted, hans opståen fra de døde, hans himmelfart (Åb 12,5) hans indsættelse (Åb 4 og 5), hans tjeneste som vores forbeder i himlen (Åb 8,3.4), hans tilbagevenden til herligheden for at fuldende sit folks frelse og for at dømme de onde (Åb 1,7; 14,10; 19,11; 22,20). Johannes fører os til det allermest grundlæggende i evangeliet, som manifesterede sig gennem Kristus på korset. Evangeliet viser sig for første gang i begyndelsen af Johannes’ Åbenbaring, da Johannes lovpriser Jesus: ”Ham,


[07]

Lammet og evangeliet Det er dog skikkelsen af Lammet, som blev slået ihjel, der dominerer det frelsende budskab i Johannes’ Åbenbaring. Hans første tilsynekomst i bogen er dramatisk og magtfuld. Gud sidder på sin trone med en forseglet bogrulle i sin hånd, som kun kan åbnes af offerlammet (Åb 5,1-6). Englen kalder ham ”Løven“ af Judas stamme, en messiansk titel (vers 5). Men da Johannes vender sig om for at se på Løven, ser han ”... et lam … det så ud som slagtet“ (vers 6). Den gode nyhed er, at Løven vil besejre Guds fjender ved at blive et Lam – et offerlam. Ja, der er sty rke og kraft her, men det er sty rken af et lam, der blev slagtet, dvs. sty rken af Guds kærlighed, der viser sig på korset. Når de, som står omkring tronen, ser Lammet, vil de falde på knæ og tilbede ham, imens de synger: ”Du er værdig … for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag“ (vers 9). Endnu engang finder vi de to grundlæggende begreber: blod og forløsning, hvorigennem Gud tilbyder angrende syndere en glorværdig fremtid.

I Johannes’ Åbenbaring 7,9-15 står Guds sidste trofaste folk foran både Guds og Lammets trone, priser dem og er klar til at tjene dem. De står foran Gud og Lammet, fordi de ”... har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“ (vers 14). Ofringen af Lammet frelser ikke blot mennesket, men ofringen renser dem også for deres synd. Faktisk er forløsningen en forløsning fra syndens magt, som gør det muligt for os at være i Guds nærvær og at tjene ham. Da denne glorværdige frigørelse bliver opnået ved offerlammets død, er det nu muligt for os at tilslutte os Lammet i den kosmiske kamp mod dragen, og ”de har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord“ (Åb 12,11). To elementer i den korrekte rækkefølge: sejren muliggjort gennem Kristi offer og vidnetjenesten om det, Gud har gjort for os gennem Lammet.

I Johannes’ Åbenbaring er Lammet legemliggørelsen af det evige evangelium.

Evangeliet og konflikten Forkyndelsen af evangeliet sker i sammenhæng med en konflikt. Det er en del af en oprørshistorie, der begyndte i himlen (Åb 12,7. 8), og som menneskeheden blev en del af (1 Mos 3,1-8). Idet konflikten nærmer sig sin afslutning, vil dragen gøre sig klar til at besejre Guds folk gennem bedrag og forfølgelse

(Åb 13,13-15). Han forener den frafaldne kristendom (vers 1-17), og gennem tre dæmonånders budskab (spiritisme) får de opbakning fra Jordens konger (Åb 16,13.14). På samme tid samler Gud sit sidste trofaste folk fra alle nationer, stammer, tungemål og folk (Åb 14,6-12) for at forberede dem til Jesu genkomst (vers 14-20). I denne sidste konflikt er det kun muligt at opnå sejr ved Lammets blod (Åb 12,11).

Konklusion Evangeliet skal forkyndes overalt på planeten som eneste løsning på den kosmiske konflikt. De tre engle ”repræsenterer dem, som modtager sandheden, og som har kraften til at åbenbare evangeliet for verden.“ Vi afslører her det, som er kernen i adventbudskabet – evangeliet. Vi bør aldrig lade os distrahere fra at forkynde tilstrækkeligheden af Lammets blod i vores ord og handlinger. Vi må have en klar forståelse af evangeliet, men vi må også give det mulighed for at blive en praktisk del af vores liv, som gør os til kærlige mennesker i vores tjeneste for andre. Vores kirker og institutioner bør være steder, hvor Lammets kærlighed kommer klart til syne i liv, der har helliget sig fuldstændigt til ham.

1 Ellen White, Evangelisering, https://m.egwwritings.org/da/ book/2792.973#991, s. 47/159. 2 Alle bibeltekster er hentet fra den autoriserede udgave. 3 Seventh-day Adventist Bible Commentary, vol. 7, p. 979.

TIL EFTERTANKE 1. Hvorfor er det så vigtigt at se evangeliet i de tre engles budskaber? 2. Er du bange for domsbudskabet i Johannes’ Åbenbaring? Hvorfor eller hvorfor ikke? 3. Hvordan kan vi kommunikere på en effektiv måde om Lammet og evangeliet i Johannes’ Åbenbaring for en sekulær verden?

Bedeugelæsninger 2021 SØNDAG

som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod“ (Åb 1,5).2 Det, der går ud over enhver skabnings forstand, er sket, og det er godt nyt for dem! Dette handler om kærlighed og blod. Om Gud, som gik gennem mørkets dal og skabte forsoning for os, og som rensede os for synd. Dette er den guddommelige kærlighed, som er tydeliggjort i verdens historie. Læg mærke til, at udsagnsordet er skrevet i nutid: ”Ham, som elsker os“, hvilket viser den konstante strøm af kærlighed, som bliver udgydt for os. Ifølge Johannes manifesterede denne unikke kærlighed sig gennem ofringen af hans søn på korset (læg mærke til, at det er skrevet i førnutid: ”har løst os“). Kærlighed, som blev vist ved et blodigt offer, brød syndens magt og løste os, så vi kan tjene Gud.


[08]

Det evige evangelium i den første engels budskab

F

Anger og dom

FORKYNDELSEN AF DET evige evange-

lium fører til en appel til mennesket om at stå på Guds side i den kosmiske konflikt (Åb 14,7). Gud respekterer menneskets frihed og inviterer hvert enkelt individ til frit at reagere på hans plan for dem. Denne allervigtigste beslutning vil afgøre hvert enkelt menneskes evige skæbne. Kaldet svarer til, at forældre, som ser, at deres barn er ved at tage en forkert beslutning, vil gøre alt for at fraråde dem at gøre det. Appellen kommer fra en kærlig Gud.

En global appel

Bedeugelæsninger 2021 MANDAG

Hvor afgørende dette valg er, bliver udtrykt gennem tre udsagnsord, som står i bydeform: frygt Gud, giv ham æren og tilbed ham. Vi vil se på dem mere detaljeret.

”Frygt Gud“ Frygten for noget kan åbne vores øjne, så vi gør noget for at undgå faren. I Bibelen kunne Guds tilstedeværelse skabe frygt. Hvem ville ikke skælve foran en Gud, som viser sig i et glorværdigt og uigennemtrængeligt lys og som får naturen til at ryste og vige tilbage foran

ham? Mennesker frygter for deres liv, ikke fordi Gud truer dem på livet, men fordi de indser, at selve oplevelsen er så intens, at de frygter, at de ikke overlever den (2 Mos 20,19). Denne enestående Gud nærmer sig sine skabninger, fordi han længes efter at være deres Gud. Grundet den frygt, som viser sig i skælven og rædsel, drages de til ham i ærefrygt, udtrykt gennem taknemmelig lydighed mod ham, gennem tilbedelse og i et fællesskab med ham, som er selve livet (5 Mos 5,26-27). Dette er ægte respektfuld frygt for den skabende og frelsende Gud (2 Mos 20,1; Åb 4,10-11; 5,8-9). Den bedste bibelske sammenligning for appellen om at frygte Gud (Åb 14,7) er Prædikerens Bog 12,13-14. 1. Bydeformen er brugt i begge passager (”frygt Gud“), hvilket indikerer, at det er en påtrængende sag. 2. Kaldet er universelt derved, at det er henvendt til alle mennesker (”... det skal alle mennesker!“ (Præd 12,13); ”... for dem, der bor på jorden“ (Åb 14,6).

3. At frygte Gud er forbundet med dommen (Han ”... kræver dig til regnskab…“ (Præd 12,14); ”... for timen er kommet, da han dømmer“ (Åb 14,7). 4. Det at frygte Gud er associeret med at holde hans bud (”... Frygt Gud, og hold hans bud...“ (Præd 12,13); ”... de hellige, dem, som holder fast ved Guds bud…“ (Åb 14,12). Den første engel er indtrængende i sin invitation til mennesker om at gøre denne glorværdige Gud til deres personlige Gud og at vise ”frygt“ for ham (eller ”ærefrygt“) ved at være lydige overfor hans kærlige vilje. Alternativet er at frygte/underkaste sig dragen for at undslippe døden (Åb 13,15). Det er dog kun ham, som er ”den som lever“, der døde og som nu ”lever i evighedernes evigheder“. Kun Lammet, som blev ofret, kan bevare det evige liv (Åb 1,18).

”Giv ham æren“ Mennesker må tilsidesætte deres stolthed og i stedet tilskrive Gud al ære og hæder. Englen udpensler, hvordan mennesker, som er involveret i en kos-


[09]

misk konflikt, hvor Guds retfærdighed og kærlighed bliver anfægtet, bør prise ham. Udtrykket ”giv Gud æren“ bliver brugt i Bibelen i sammenhæng med dom: at anerkende menneskets syndige natur og Guds retfærdige dom. I et sådant tilfælde er udtrykket en bekendelse af skyld (Jos 7,19) og/eller et udtryk for anger (Jer 13,16; 1 Sam 6,5). I Johannes’ Åbenbaring beskriver det at ”give Gud æren“ for det første, hvad der foregår i himlen. Der, hvor de fire væsener erklærer med én stemme, at Gud er værdig til at modtage æren, fordi han er Skaberen (Åb 4,9-11), og gennem Lammet er han Frelseren (Åb 5,9-13). For det andet er mennesker påbudt at give Gud æren her på jorden (Åb 11,13; 14,7; 16,9). For det tredje vil alle ved konfliktens afslutning give Gud æren (Åb 19,7; jf. Åb 5,13). Her på jorden er der en modvilje mod at anerkende, at mennesker er syndere, og at Gud er en retfærdig og kærlig Gud. Appellen bør blive forkyndt for alle, fordi nogle af dem vil være vidne til naturens omvæltende og ødelæggende kræfter, og de vil ”give Gud æren“. De vil anerkende, at de er syndere, og at Guds dom er retfærdig (Åb 11,13; Rom 10,8.9).

søgen efter sandheden. En forbrydelse af kosmiske proportioner blev begået af onde kræfter, da de angreb integriteten af Guds kærlige natur. Dog vil hans navn blive frikendt i den afsluttende dom. De onde understøttede dragens bedrag, men dommen vil afsløre deres fejl. Det er nu, at mennesker bør frygte Gud og give ham æren. Den afsluttende dom er en kristen doktrin. Ifølge Bibelen vil den afsluttende dom bestå af tre stadier. Den første er dommen i himlen før Kristi genkomst, hvor Guds folks liv vil blive undersøgt for at se, om de har været trofaste i deres bekendelse af Lammet (f.eks. Dan 7, 8-10, 13,22; Rom 2,5-6; 1 Kor 3,8; 2 Kor 5,10; Ef 6,8). Kristus vil komme for at frelse sit folk og ikke for at dømme dem (Hebr 9,28). Kristne, som tror på sjælens udødelighed, tror også på dommen i himlen. Dommen over den udødelige sjæl finder sted, når en person dør. På det tidspunkt bliver den evige skæbne juridisk afgjort. Bibelen afviser læren om den udødelige sjæl og fortæller, at personen ”sover“ i Herren indtil Kristi genkomst. Der er også en dom efter tusindårsriget, når det ondes sty rker vil stå foran Guds

trone (Åb 14,10; 20,11-12). Dette vil blive efterfulgt af det tredje aspekt: den afsluttende dom, den udøvende fase (Åb 20), når kosmos vil blive renset fra al synd. Denne glorværdige begivenhed blev i Det Gamle Testamente symboliseret ved Forsoningsdagen og pegede hen imod det øjeblik (”den time“) i historien, hvor domsprocessen ville begynde, ifølge den himmelske kalender i 1844 (Dan 8,14; jf. Åb 11,19; 14,7). Mens vi lever i denne forsoningsdags modbilledlige tid, skal vi tilskynde mennesker til at frygte Gud og give ham æren.

Konklusion Bibelens glorværdige og ufattelige Gud ønsker at være vores Gud, men det er vores beslutning. Den afsluttende dom vil åbenbare, at det var gennem Kristi kors, Gud åbenbarede sin grænseløse kærlighed og frelste syndere som os. For nuværende har vi besluttet at frygte ham og give ham æren ved at stå på Lammets side i den kosmiske konfl ikt.

Medmindre andet er angivet, er bibelteksterne taget fra den autoriserede version.

Tilbedelse og dom Appellen om at acceptere den majestætiske Gud i Bibelen som værende ens egen personlige Gud (at ”frygte ham“) og bekende ens egen syndighed og anerkende Guds retfærdighed og kærlighed er udtrykt i erklæringen: ”…for timen er kommet, da han dømmer…“ (Åb 14,7). I princippet er dommen en juridisk

TIL EFTERTANKE 1. Hvordan kan vi sætte de tre engles budskab i Johannes’ Åbenbaring i relation til evangeliernes budskab om kærlighed? 2. Hvordan kan vi ”give Gud æren“ i vores daglige liv? 3. Hvorfor er løftet om en guddommelig dom et håbefuldt budskab i en verden, som er styret af ambition, synd og ondskab?

Bedeugelæsninger 2021 MANDAG

I princippet er dommen en juridisk søgen efter sandheden.


[10]

Det evige evangelium i den første engels budskab

Tilbed

Skaberen DET HIMMELSKE BUDSKAB, som blev forkyndt af den første engel, skal give genlyd overalt i verden. Det skal appellere til alle om at frygte Gud, give ham ære og tilbede ham som Skaberen (Åb 14,7). Tilbedelse fører os til kernen af den kosmiske konfl ikt, som udfordrer os til at tilbede Skaberen og ikke den faldne kerub (jf. Matt 4,9), hvis hensigt er at fjerne Gud for evigt fra en del af hans skaberværk. Under konflikten er tilbedelse testen på troens sande værdi.

Tilbedelse – en måde at vise sin loyalitet over for Lammet

Bedeugelæsninger 2021 TIRSDAG

I Johannes’ Åbenbaring (kap. 14, vers 7), er det græske verbum ”at tilbede“ proskuneo, hvilket bogstavelig talt betyder ”at knæle ned“ eller at ”kaste sig næsegrus til jorden“. Når det pålægges mennesker, betegnes det som værende en hyldest. Men når Gud er objektet, så betegner verbet, at man bøjer både sin krop og sin sjæls indre som et udtryk for vores faldne selvs frigørelse for i stedet at finde helhed i Ham, som er centrum og målet for vores liv.

Tilbedelse som en bekendelse af ens tro på Gud Himmelske væsener falder på knæ og

tilbeder Gud foran hans trone, imens de erklærer: ”Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting“ (Åb 4,11).1 De vedgår, at de tilbeder Gud som skaber, og de inviterer mennesker til at slutte sig til dem i tilbedelse. Selve handlingen at tilbede er i bund og grund en bekendelse af ens tro på Gud. Ham, som vi bekender som vores Skaber. Denne bekendelse af tro, gennem Helligånden, er dybt indgroet i vores indre, og bliver udtrykt gennem ord og handling. Man får sit inderste jeg til at knæle i fuldkommen overgivelse (Rom 10,9.10). Faktisk har det at tilbede Skaberen meget med livet at gøre, da han er kilden til vores liv. Derfor er det at tilbede ligesom at være hjemme, fordi vi er i vores Faders nærvær, som gav os liv gennem en kærlig, skabende handling. Dette forklarer, hvorfor det i Bibelen kun er dem, som er i live, der kan prise Herren (Sl 115,17-18). Et skabt liv ser ham, som er livet, og knæler ned i taknemmelighed og kærlighed foran ham. Denne form for tilbedelse er ikke noget, vi kun gør lejlighedsvis, men det er et liv, som vi til stadighed lever i Herrens nærvær, idet vi ydmygt vandrer frem for ham.

Johannes ser også de hellige væsener falde på knæ foran Lammet i tilbedelse og erklærer: ”Du [Lammet] er værdig … for du blev slagtet og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag“ (Åb 5,9). Tilbedelse er at bekende sin tro på Kristus – at han som Frelser har gjort os til nye skabninger (Joh 3,7; 2 Kor 5,17). Frelse bygger på, at Guds oprindelige skaberværk blev skadet af den faldne kerub, og at mennesket er drevet væk fra hjemmet. Så kom Guds søn ned til en planet fuld af selvcentrerede skabninger for at føre dem hjem (jf. Es 53,6) til deres livskilde. Et tabt liv, som blev givet tilbage til os gennem Kristi frelsergerning, bekender for universet, at han er vores Frelser. Vi bøjer vores faldne jeg ned foran ham i taknemmelig tilbedelse.

At bekende sin loyalitet At tilbede er at bekende sin loyalitet over for Gud som Skaberen og Frelseren. Det betyder, at man står på Guds side i den kosmiske konflikt, og som følge deraf er det et oprør imod den ondes magt. Ligesom Daniels tre venner (Dan 3,16-18) og Daniel (Dan 6,11), så bliver de, som følger Lammet, ikke afskrækket


[11]

den bibelske sabbat, og gennem promoveringen af søndagshelligholdelsen. Den anden kommer fra den naturvidenskabelige forskningsverden. Evolutionsteorien har fjernet eksistensen af en transcendental og personlig skabende Gud fra mange videnskabsmænds bevidsthed. På denne måde blev mindesmærket (sabbatten) om Skaberen ignoreret. Ifølge dem er der ingen skaber, og der er ikke brug for ham, fordi alt omkring os er et resultat af tilfældige og meningsløse naturlige processer. Der er mange kristne, som har prøvet at harmonisere evolutionsteorien med den kristne tro. De argumenterer for, at Guds skaberværk fandt sted gennem en lang evolutionær proces, som foregik i form af magtkampe, lidelser, overlevelse og død. Denne gud ligner overhovedet ikke den kærlige Gud fra Bibelen, som er både skaber og frelser. Det er i denne sammenhæng, at den første engel kalder alle til at tilbede Gud. Det er et spørgsmål om liv og død.

Derfor er det at tilbede ligesom at være hjemme, fordi vi er i vores Faders nærvær, som gav os liv gennem en kærlig skabende handling.

Konklusion Konflikten er i fuld gang, og den grundlæggende bekymring er tydelig: Hvem er værdig til at blive tilbedt? Kun Gud, som skabte alt gennem Kristus og som frelste os gennem Lammet, er værdig til at blive tilbedt. Kun selve livets kilde kan skabe og genskabe liv gennem frelsen. Dette bekender vi som sandheden, imens vi knæler ned foran Gud og Lammet i tilbedelse.

TIL EFTERTANKE 1. Tænk over denne udtalelse fra teksten i dag: ”Selve handlingen i at tilbede er i bund og grund en bekendelse af ens tro på Gud.“ Hvordan kan dette præge vores tilbedelse? 2. Hvorfor er det vigtigt at forstå sammenhængen mellem tilbedelse og skabelsen? 3. Hvordan kan vi videre-

1 Medmindre andet er angivet, så er bibelteksterne taget fra den autoriserede version. 2 Ellen White, Mod en bedre fremtid, DB, s. 352 3 The Seventh-day Adventist Bible Commentary, ed. F. D. Nichol, rev. ed., Ellen G. White Comments (Washington, D.C.: Review and Herald Pub. Assn., 1980), vol. 7, p. 979. Dansk oversættelse af Marianne Rasmussen.

bringe den første engels budskab til folk omkring os, som tror på evolutionsteorien, på en kreativ og indtagende måde?

Bedeugelæsninger 2021 TIRSDAG

af dragen. Da skabninger ikke har liv i sig selv, er de ikke i stand til at opretholde deres eget liv, for slet ikke at tale om andre skabningers liv. Hvis man derfor vælger at tilbede den faldne kerub, dvs. at bekende sin loyalitet over for ham, så vælger man døden. ”Her kræves der udholdenhed…“ af Guds trofaste folk, og at de ”… holder fast ved Guds bud og troen på Jesus“ (Åb 14,12). At tilbede Gud som Skaber og Frelser viser sig i deres liv ved udholdende at leve i lydighed mod Guds bud, og holde fast ved troen på Jesus som deres Frelser. Buddene, som bliver nævnt i Johannes’ Åbenbaring, er primært de ti bud (2 Mos 20,1-17). Kaldet om at tilbede Gud er en invitation til at adlyde det første bud (Åb 14,7). Advarslen om at undlade at tilbede dyrets billede indbyder os til at holde det andet bud (vers 9). Fordømmelsen af dyret for at tale blasfemisk imod Guds navn, kræver lydighed mod det tredje bud (Åb 13,6). Forpligtelsen til at tilbede Gud ”som har skabt himmel og jord og hav og kilder“ (Åb 14,7) bruger sprog og tanker fra det fjerde bud (2 Mos 20,11), som påpeger vigtigheden af spørgsmålet om, hvem man tilbeder. ”Hvis sabbatten var blevet helligholdt overalt, ville mennesker have rettet deres tanker og kærlige følelser mod Skaberen. De ville have æret og tilbedt ham, og der ville aldrig have eksisteret en afgudsdyrker, en gudsfornægter eller en vantro.“2 Sabbatten er ikke kun et mindesmærke om skabelsen, men den er også et mindesmærke om ham, som gennem Kristus skabte alt. Det er uundgåeligt, at dragen vil sætte dette mindesmærke til side for evigt. Dette forklarer, hvordan ”sabbatsspørgsmålet vil være et anliggende i den store konflikt, som hele verden vil tage del i.“3 På nuværende tidspunkt er der to måder, hvorpå afvisningen af sabbatsbuddet finder sted. Den første kommer fra den frafaldne kristenhed gennem afvisningen af den syvende dag som


[12]

Den anden engels budskab

Evangeliet

besejrer al modstand I JOHANNES’ ÅBENBARING bliver de

onde kræfters handlingsmønstre gengivet som en efterligning af Guds. Som eksempel har Gud tre engle, som forkynder evangeliet for verden (Åb 14,612), og dragen har tre dæmonånder, som går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til den endelige konfrontation mod Lammet (Åb 16,13.14). Den anden engels budskab er baseret på denne tankegang. Gud har en by, og dragen skaber sin egen by: Babylon. Babylon forkynder et budskab for mennesker, som er en forfalsket udgave af evangeliet – derfor vil det ikke sejre.

Babylon og Lammet

Bedeugelæsninger 2021 ONSDAG

Den anden engel forkynder gode nyheder: ”Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin“ (Åb 14,8).1 I det følgende vil vi gå mere i detaljer mht. de centrale elementer i dette budskab.

Oldtidens Babylon og den faldne kerub Det hele begyndte i en dal ”i landet Sinear“ (1 Mos 11,2), hvilket er et andet navn for Babylon, placeret i den sydlige del af Mesopotamien. Efter syndfloden

var det der, at mennesker besluttede sig for at bygge en by ved navn Babel. Denne by skulle have et tårn, som strakte sig helt til himlen (vers 4). I beretningen er navneordet, som Babel stammer fra, taget fra det hebraiske verbum balal, som betyder ”at blande“, hvilket indikerer, at Babel betyder ”forvirring“. Beretningen handler om et projekt, som forener mennesker i et fælles mål. Den handler om menneskelige handlinger og bedrifter, som bunder i en bekymring, der handler om selvopholdelse. Den handler om en menneskelig ambition, som overgår enhver fatteevne, fordi den har i sinde at tilegne sig herredømmet over både jorden og himlen – ja, alting. Det er en ambition af kosmiske proportioner, som består i at bygge en kosmisk by – totalt uafh ængig af Gud – som vil sammensmelte de to vigtigste eksistensområder, nemlig den menneskelige og den guddommelige. Babylonerne kaldte byen bab-ilani, ”gudernes port“, muligvis fordi byen blev set som en kosmisk by, der forenede mennesker på jorden med guderne i himlen. Den bibelske historie handler om et oprør imod den guddommelige plan for mennesker (1 Mos 9,7; 11,4). Byggeprojektet og dets formål blev


[13]

Babylon i de sidste tider og den faldne kerub Det gamle Babylons sande natur og formål bliver nu brugt som en model for Babylon i de sidste tider. I Johannes’ Åbenbaring er Babylon først og fremmest en uren treenighed. Den udgøres af tre magter, forenede for at fremme den faldne kerubs agenda (Åb 16,13). Disse tre magter er: 1. Dragen, der ser ud til at indtage Guds rolle (f.eks. Åb 13,2, 4). 2. Dyret fra havet, som ofte imiterer Kristus (f.eks. Åb 1,8.13-14). 3. Dyret fra jorden, som også bliver kaldt den falske profet, og som udfører store tegn (f.eks. Åb 13,13; 19,20). I den historiske fortolkningsmodel af de apokalyptiske profetier repræsenterer dyret fra havet den kristne kirke i middelalderen. Dyret fra jorden repræsenterer USA’s protestantiske kristendom, og dragen spiritismen, som baserer sig på den hedenske tanke om den udødelige sjæl, gennem hvilket Satan udfører bedrageriske mirakler (Åb 16,13.14).

For det andet er Babylon i de sidste tider et udtryk for frafalden kristendom af globale dimensioner. Det er en del af Laodikea menigheden, som ikke tog imod Kristi kald om at åbne døren og vende tilbage til ham (Åb 3,14-22). Da hun er rig (Åb 18,3.11-13) og har smukke klæder (vers 16.19), er der ikke brug for den rigdom og de klæder, som Kristus tilbyder alle, nemlig evangeliets rigdom (Åb 3,18). De dyr, som udgør Babylon, er ikke dyrene, som er socialt eller økonomisk undertrykkende i det moderne samfund, men de er et udtryk for en kristendom, som vil være i opposition til Guds folk i endetiden. (Åb 13,15). For det tredje rækker Babylon ud til verden med et falsk budskab om frelsen. Hun ”… skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin“ (Åb 14,8). Den drivkraft, som sty rer Babylon, er lidenskab og begær og ikke et sindelag oplyst af Helligånden. Ved at dele utugtens vin bliver Babylon identificeret med en utro hustru, hvilket antyder hendes utroskab imod Herren. I Det Gamle Testamente blev Israels utroskab imod Gud vist ved at skabe alliancer med nationerne for at beskytte dem selv (Ez 16,26-29) og ved at antage andre nationers religiøse praksisser og tro (Jer 2,20-21; Ez 6,9; 16,23). De begge var udtryk for frafald (Sl 106,35-39). I Johannes’ Åbenbaring forsøger Babylon at få opbakning fra jordens konger (Åb 17,12.13), og understøtter bedraget og tilbedelsen af dragen (Åb 13,4). For det fjerde, i processen med med at etablere endetidens Babylon, rækker dragen ud mod den ikke-kristne verden for at forene den i den frafaldne kristendoms overbevisninger. Dette vil helt klart blive en vanskelig opgave, eftersom planeten er fuld af et utal af globale religioner, fjendtlige politiske magter, modstridende tankegange og endda ateisme og sekularisme. Den mest effektive metode, som dragen kan benytte for at nå sit mål, er at bruge overnaturlige fænomener.

Bedeugelæsninger 2021 ONSDAG

afbrudt, da Gud, som den uindbudte, blandede sig ved at forandre menneskets sprog som den forenende faktor (1 Mos 11,7.8). Babylons stolthed og indbildskhed har nået sit fulde omfang i Esajas, da Herren erklærer sin dom over Babylon, repræsenteret ved dets konge (Es 14,323). Afsnittet bruger den faldne kerubs største ambitioner til at beskrive kongen af Babylons ambitioner og intentioner, og ved at gøre dette afslører Gud kerubens sande korruption: ”Du sagde ved dig selv: ‘Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles … gør mig lige med den Højeste.’“ (vers 13-14). Denne samme ambition har på en eller anden måde også fundet vej ind i menneskets hjerte. Selvom det historiske Babylon faldt, er kerubens ambitioner stadig i live, og han vil prøve at opfylde dem i de sidste tider.


[14]

Det er ikke Løvens angreb, der vil besejre dem, men hvad offerlammet, som døde for vores synder, har gjort. Der findes næppe noget mere effektivt til at forandre folks loyaliteter, end en overnaturlig oplevelse, som virker til at være ubestridelig. Johannes’ Åbenbaring taler om udøvelsen af store mirakler, som dragen og hans håndlangere vil udføre, og som vil resultere i forandringer på det sociale, politiske og religiøse plan. Lige nu virker dette som en umulighed at forudse (Åb 13,13.14).

Lammets triumf

Bedeugelæsninger 2021 ONSDAG

Hvad er det, som Babylon specifikt har at tilbyde verden? Babylon tilbyder sin egen måde at blive frelst på gennem forkyndelsen af et falsk evangelium. Gud tilbyder verden evangeliet om frelse gennem Lammet. Babylon tilbyder hende vin. Vin er ofte et symbol på Guds frelsende velsignelser til sit folk. Babylon forsyner sine tilhængere med hendes egen ”frelsende velsignelser“, nemlig hendes åndelige umoralskhed. I Det Gamle Testamente bliver vin kaldt: ”drueblod“ (f.eks. 5 Mos 32,14), hvilket er et fantastisk symbol på Jesu blod og liv. Under den sidste nadver tilbød Jesus disciplene vinen, som repræsenterede hans liv, som blev givet til syndernes forladelse (Matt 26,28). Dette er den gode nyhed i evangeliet. I Johannesevangeliet tilbyder Jesus sit eget blod som eneste livskilde for syndere (Joh 6,53-54; jf. Joh 19,34). Ved at give jordens beboere sin egen vin giver Babylon et falsk evangelium, som angiveligt bliver bekræftet gennem underfulde mirakler, som dragen og dens håndlangere udfører (Åb 13,13-14; 16,13-14). Dette falske evangelium bliver kaldt: ”vinen … [det vil sige] hendes lidenskabelige umoralskhed

[hendes frafaldne lære]“ (Åb 14,8). Det er korruptionen af den guddommelige plan for menneskeheden, og derfor er det åndelig utroskab/umoralskhed. Menneskeheden vil blive præget af modsætninger ved konfrontationen mellem evangeliet om frelse gennem Kristus og dragens/den falske kerubs falske evangelium. Det endelige resultat vil være Babylons fald. Dette fald vil finde sted i to stadier. Det første stadie vil være et åndeligt, som stadig er undervejs. Det vil finde sted, når det frafald, som begyndte i kirkens tidligste historie, vil nå sit højdepunkt gennem foreningen af den frafaldne kristendom. Babylons fulde bedrag vil ikke være synligt, førend sådan en begivenhed finder sted. Det andet stadie vil finde sted ved Jesu genkomst og vil resultere i Babylons endegyldige nederlag. Johannes fortæller om det tidspunkt: ”Den store by [Babylon] gik i tre stykker…“ (Åb 16,19). Den uhellige treenighed vil være ude af stand til at bestå foran Lammet (jf. 1 Mos 11,8): ”De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem…“ (Åb 17,14). De onde vil prøve

på at skjule sig for Lammets ”tilstedeværelse“ (Åb 6,16). Det er ikke Løvens angreb, der vil besejre dem, men hvad offerlammet, som døde for vores synder, har gjort. Lammet legemliggør evangeliet og kommer ud af konflikten i triumf.

Konklusion Babylon er endnu ikke synlig for verden i hele sin fylde. Som allerede nævnt tidligere begyndte frafaldets proces i den tidligste kristne kirke, og vil nå kulminationspunktet kort før Kristi genkomst (2 Thess 2,1-10). Det er vigtigt for os at observere, hvad der foregår mellem protestanter og katolikker. Især katolicismens stigende indflydelse i visse dele af verden, selv blandt ikkekristne religioner. Verden er under hastig forandring, og vi bør forvente flere betydelige forandringer, især indenfor religionens verden. I mellemtiden er det vores pligt at forkynde evangeliet om Jesus Kristus som eneste vej til frelse og advare verden om, hvad der venter os forude. ”Vi vil måske på nogle punkter have mindre at sige med hensyn til den romerske magt og pavedømmet, men vi bør henlede opmærksomheden på, hvad profeterne og apostlene har skrevet under inspiration af Guds Ånd.“2 1 Medmindre andet er angivet, så er bibelteksterne taget fra den autoriserede version 2 Letter 57, 1896; udgivet i flere forskellige kompilationer.

TIL EFTERTANKE 1. Hvordan kan vi undgå en ”babylonisk“ tankegang i vores eget liv? 2. Hvorfor er budskabet i Johannes’ Åbenbaring om Babylons fald godt nyt for dem, som følger Lammet, hvor end han går? 3. Vi læser konstant om ”fake news“, og Johannes’ Åbenbaring henviser til en ”falsk“ treenighed, der er ude på at efterligne den bibelske treenighed. Hvordan kan vi forberede os, så vi ikke bliver ført bag lyset af denne ”falske“ treenighed?


[15]

REIMAR VETNE

JESUS i Johannes’ Åbenbaring

Jesus i Johannes’ Åbenbaring af Reimar Vetne. Bogen er let læselig og er for alle, der ikke føler sig helt hjemme i Johannes’

Jesus i Johannes’

Åbenbaring – uanset kirkelig baggrund. Symboler og profetier bliver for-

Åbenbaring

klaret sagligt og redeligt med henvisning til andre tekster i Bibelen. Bogen

af Reimar Vetne

er repræsentativ for almindelig adventistisk forståelse af profetierne, dog med en åben tilgang og plads til yderligere granskning og ny viden. Jesus i Johannes’ Åbenbaring er både til personlig opbyggelse og en

Bogen har 125 sider. Bestil den på danskbogforlag.dk

evangelisk ressource, som med fordel kan deles med venner og kontakter

Pris:

for at introducere hovedpersonen i Bibelens sidste bog: Jesus Kristus.

1 stk. 140 kr.

Reimar Vetne har en Ph.D fra Andrews University og har undervist på kirkens universiteter både i Mexico og Californien. Reimar har arbejdet som præst og distriktsleder i sit hjemland, Norge, og han elsker at træne den nye generation af unge ledere i at forkynde et bibel-baseret budskab. Hans passion er at gøre bibelteksten levende i hverdagen.

5 stk. 550 kr. (ekskl. forsendelse)

GÅ MERE I DYBDEN MED JOHANNES’ ÅBENBARING

NG · studiebrev ৰ

JOHANNES’ ÅBENBARI

Ingen hemmelighed

K-skolens kursus i Johannes’ Åbenbaring introducerer dig til de dramatiske billeder, der fremstilles i Bibelens sidste bog. Mange af dem er taget fra Det Gamle Testamentes fortællinger, derfor bliver du også ledt tilbage i tiden for bedre at forstå dem. Gennem billederne viser Johannes konflikten mellem Gud og Satan, det gode og det onde. Kurset tager udgangspunkt i den historiske fortolkningsmetode og giver indblik i både Bibelens og den kristne kirkes historie. Kurset er ikke nødvendigvis let, og du er måske heller ikke enig i alt, KORRESPONDANCE

SKOLEN

men den, der prøver at forstå denne bog, er lovet en velsignelse. Tilmeld dig kurset på kskolen.dk


[16]

Den tredje engels budskab

En kærlig advarsel fra Gud

H

HERREN UDTRYKTE SIN dybe bekymring for det syndige menneske i forkyndelsen af det evige evangelium, gennem en appel til dem om at vende tilbage til ham (den første engels budskab), og ved at advare dem om Babylons falske evangelium (den anden engels budskab). Nu åbner Gud sit hjerte igen og advarer menneskeheden om den skæbne, der venter dem, som identificerer sig med dragen. Han håber, at de vil lytte og vælger at være trofaste mod Lammet. Dette budskab bringer os til den afsluttende dom og løsningen på den kosmiske konflikt gennem Lammet.

Vi bliver nødt til at vælge

Bedeugelæsninger 2021 TORSDAG

Det sprogbrug og billedsprog, som bliver brugt i den tredje engels budskab (Åb 14,9-11), virker måske for nogen uforeneligt med det kristne evangelium. Kun ved at læse budskabet, set i lyset af Lammets kærlighedsoffer, kan vi få åbenbaret budskabets hensigt.

Loyaliteter Den tredje engels budskab fokuserer på et af de vigtigste spørgsmål, som mennesket står overfor: Hvem skylder vi vores ultimative loyalitet? Dette antyder, at der er en konflikt, og at uan-

set, hvor vi selv står, må vi vælge side. At tøve med at vælge er et valg på den forkerte side! Der er kun to muligheder: Lammet eller den faldne kerub. I denne konflikt findes der ikke mulighed for at være loyal overfor en selv. Loyalitetskonceptet her er markant, da vores karakter afslører identiteten af, hvem der har vores loyalitet. Dette er, hvad sprogbrugen om at bære navnet og dyrets mærke indikerer (Åb 14,9.11). Loyalitet over for den faldne kerub efterlader et tydeligt aftryk i vores liv. At have dyrets navn betyder, at vi identificerer os med den faldne kerubs agenda og ambitioner – vi tilhører ham. Ideen om et tilhørsforhold kommer tydeligt til udtryk ved dyrets mærke. Et tegn på din loyalitet på hånden og på panden er synlig for alle og får andre til at tænke, at denne person tilhører den faldne kerub (2 Mos 13,9). Mærket er et symbol på den autoritet, som vi er loyale overfor. Hvis vi ser på den frafaldne kirkes historie og leder efter et autoritetssymbol, der afslører ens loyalitet under konflikten, så er det klart søndagen. Påstanden om at have autoritet til at ændre Guds lov er uovertruffen. Guds autoritet, som indstiftede den syvende


[17]

Vin og ild De ondes endelige skæbne er at opleve Guds vrede. Her står vi overfor det, som nogle ville kalde det vanskelige emne om en vred Gud. Johannes prøver at forklare, hvad det er, ved at bruge metaforer som vin, ild og svovl. Disse billeder er brugt i Det Gamle Testamente til at beskrive Guds dom over sine fjender (Jer 25,15-28; Sl 11,6; 1 Mos 19,24). Sproget er symbolsk, da Guds vrede jo ikke bogstavelig talt er at drikke af et bæger. Det, der i dette tilfælde betyder noget, er, hvilken ty pe vin de onde vil drikke, da det udtrykker pointen i sammenligningen. Denne vin var ikke blandet sammen med vand – hvilket var almindeligt – men dens berusende kraft blev forøget gennem brugen af krydderier (Åb 14,10).

De onde vil opleve Guds vrede ublandet af nåde. Der vil ikke være plads til anger (Åb 22,11). Den anden metafor er ild og svovl. De onde vil blive pint med ild og svovl eller med ”brændende svovl“. Denne metafor sammenligner oplevelsen af Guds vrede med den smerte, som man føler, når brændende svovl rører ved vores krop.

Guds vrede er en smertefuld oplevelse. Metaforen bygger også på det faktum, at det som bliver ødelagt af ilden, ikke kan blive gendannet – det er ødelagt for evigt. Tanken er, at Guds vrede vil resultere i den endelige udryddelse af det onde, hvilket bliver kaldt den anden død (Åb 20,6.14). Ilden er evig, fordi det, den brænder, bliver for evigt ødelagt. Det brænder, indtil der ikke er noget tilbage (Es 34,9, 10; Jud 1,7). Der er ingen hvile for de onde, som oplever den anden død.

Kristi lidelse Den smertefulde og endelige død for de onde er noget, som vi slet ikke kan forestille os, da ingen endnu har oplevet det. Den eneste undtagelse er Jesus Kristus, og han gennemgik den, så vi kunne undslippe den. Ingen skulle gennemgå den anden død under den afsluttende dom. Der er i hvert fald ingen gyldig grund for det. Et Kristus-centreret syn på den afsluttende dom må nødvendigvis forbinde det med Kristi dom på korset. Der tog han dommen over verden på sig selv (Joh 12,31) og bar verdens synder som et offer (Joh 1,29). Han drak af Guds doms bæger over den syndige menneskehed (Joh 18,11), for at de, der tror på ham som Frelser, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16). På korset oplevede han sin dåb gennem ild, og han sagde: ”Jeg tørster“ (Joh 19,28). På korset led guddommen sammen. ”Gud led med sin Søn, som

kun Gud kan lide, for at verden kunne blive forligt med ham.“2 Den ulidelige smerte, som han følte, var ikke så meget den fysiske smerte, men en indre smerte, da han erkendte, at han var adskilt fra Faderen (Matt 27,46). Noget lignende vil overgå de onde under den afsluttende dom, når de indser, at de vil blive adskilt fra Gud for evigt.

Konklusion Denne konflikt handler bestemt om loyalitet. Guds advarsel lyder truende, pga. den alvorlige situation, som mennesket kommer til at befinde sig i. Hans åbenhed afslører et hjerte i smerte, for Gud ønsker ikke, at hans skabninger skal dø. Sprogbrugen er et sprog, som bruges som et tegn, der advarer folk om, at de skal standse, da der er en dødelig trussel forude. Gud kender til dette, da både Han og hans Søn oplevede dette på korset. I mellemtiden er vi Guds ambassadører, som inviterer folk til at vælge Lammet, som forsonede os med Gud.

1 Medmindre andet er angivet, så er bibelteksterne taget fra den autoriserede version. 2 Ellen White, God’s Amazing Grace (Washington, D.C.: Review and Herald Pub. Assn.; 1973), s. 161.

TIL EFTERTANKE 1. Hvorfor fokuserer Bibelen så levende på ødelæggelsen af det onde? 2. Hvordan afslører vores billede af Gud vores forståelse af dommen? Hvordan kan vi give folk et komplet billede af Guds karakter, når de har det svært med billedet af en vred Gud? 3. Hvordan kan vi bedst kommunikere om ”Guds vrede“ i sammenhæng med frelsesplanen?

Bedeugelæsninger 2021 TORSDAG

dag som sabbatten til hvile- og helligdag, blev fortiet af den menneskelige stemme, som forandrede sabbatten til søndag. Guds lov vil spille en markant rolle i den afgørende konflikt. Læg mærke til sammenhængen mellem tilbedelse og dyrets mærke i Johannes’ Åbenbaring 14,9: ”Hvis nogen tilbeder dyret … og sætter dets mærke på sin pande eller hånd…“1 Disse to elementer er uadskillelige. Da søndag er en dag for tilbedelse, og man underordner sig den, er det på samme tid en tilbedelseshandling. To bud bliver overtrådt – det første og det fjerde. Søndag bliver en forfalsket udgave af sabbatten, som er et tegn på Guds ukrænkelige autoritet.


[18]

Den afsluttende dom og

Guds kærlighed

B

Den tredje engels budskab

BUDSKABET FRA DEN DE tredje engel er en advarsel, som har til h hensigt at overtale mennesker til at a undgå und de ondes skæbne ved at vælge Lam Lammet. L Den kraftige advarsel fører rer til en e beskrivelse b af den afsluttende doms ultimative ult mål. Der bliver ved d med at a blive bl brugt kraftigt sprogbrug rug og billedsprog: billeds bi ”… han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet“ (Åb 14,10).1

Den afsluttende dom og korset Det græske udsagnsord basanizo (”at

Bedeugelæsninger 2021 FREDAG

torturere, at pine“) gengiver en forestilling, som de fleste folk i dag synes er modbydelig. Ordet betegner en intens fysisk og/eller mental smerte, som personen ikke har nogen kontrol over (jf. 2 Pet 2,7.8). I Johannes’ Åbenbaring bliver det brugt til at beskrive den ulidelige smerte, som kvinden oplevede under fødslen (Åb 12,2). Når det kommer til de onde, så bliver ordet brugt i fremtid: ”Han vil blive pint.“ Spørgsmålet er, hvad eller hvem, der piner dem? Vi vil granske formuleringen og hensigten bag tekstafsnittet for at finde svar.

I Lammets nærvær De onde pines ”for øjnene af de helli-

ge engle og Lammet“ (Åb 14,10). Det billede, der vises, er de ondes lidelse i utrolig smerte i englenes og Lammets nærvær. Afbildningen af Jesus ledsaget af engle har sine rødder i skriftsteder fra Det Gamle Testamente, som meddeler Guds komme ledsaget af engle for at dømme de onde og frelse sit folk (5 Mos 33,2; Zak 14,9). I Det Nye Testamente beskriver billedet herligheden af Kristi synlige og underfulde genkomst. Ved genkomsten vil Kristus være ledsaget af sine engle (Matt 16,27; 25,3132; Mark 13,26-27). Tilsynekomsten af Jesus vil være det mest underfulde for mennesker, og alle vil se ham (Åb 1,7). De vil være i hans nærvær (jf. Åb 6,1617). Johannes’ Åbenbaring 14,10 handler ikke om Jesu genkomst, hvor kun de, som er i live, vil se ham. Her låner englen sproget fra Kristi komme for at fortælle os, at Kristus vil vise sig en sidste gang for de onde fra alle tidsaldre og for den faldne kerub under den afsluttende dom.

Lammet og korset Vi bør ikke overse det faktum, at den tredje engels sprogbrug er meget præcist. De onde står foran Lammet, ikke foran Kongernes Konge og ikke engang


[19]

Det evige evangelium handler netop om Guds kærlige natur, som altid er vendt mod andre. En kosmisk harmoni Under den afsluttende dom vil det mest troværdige bevis, som Gud vil præsentere i sin domstol overfor de onde og Satan og hans dæmoner, være hans selvopofrende kærlighed, som kom til syne på korset gennem det slagtede lam. Faktisk er dette det eneste bevis, han vil præsentere, og det er tilstrækkeligt. Dets overbevisende magt kan ikke begribes, fordi det vil holde hele universet sammen gennem evigheden. Mens de onde magter betragter det slagne offer, vil de erkende og bekende, at Gud i sandhed er retfærdig i sin dom – at de fortjener at dø, fordi det er, hvad de har valgt. Johannes forudså dette øjeblik, da han skrev: ”Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige: ‘Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder’“ (Åb 5,13; jf. Jud 1,14-15). Hele kosmos vil med én stemme: ”… bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære“ (Fil 2,11). Kosmos vil blive renset for alle de onde kræfter og resultaterne fra deres gerninger i den sidste

storbrand. ”Og jeg så en ny himmel og en ny jord…“ (Åb 21,1).

Konklusion Kærlighed er rammen omkring den kosmiske konflikt. Før syndens oprindelse pulserede universet i perfekt harmoni gennem kærlighedens kraft, og inden konflikten er ovre, vil kærligheden bringe alt tilbage i perfekt harmoni. Kernen i de tre engles budskaber er denne mest vidunderlige historie af kosmiske dimensioner og som hele verden skal høre i forberedelsen for Jesu genkomst. Kirken må sætte alt ind på, at hver enkelt af dens læresætninger, særligt dens eskatologi (læren om de sidste tider, red.) og handlinger sættes ind i tjeneste for det evige evangelium om frelse ved troen på Lammet (jf. Åb 14,12). Dette er Herrens budskab til verden, og det bør legemliggøres gennem vores ord og handlinger. 1 Medmindre andet er angivet, er bibelteksterne taget fra den autoriserede version. 2 Ellen White, Mod en bedre fremtid, Ellen G. White Estate Inc. 2012, s. 538. 3 Ellen White, Jesu liv, Ellen G. White Estate Inc. 2007, s. 31.

TIL EFTERTANKE 1. Hvordan kan vi dele den fuldendte balance mellem kærligheden og retfærdigheden i Guds karakter med andre? 2. Diskuter følgende citat fra teksten i dag: ”Kærlighed er rammen omkring den kosmiske konflikt.“ Hvordan påvirker det vores daglige vandring med Jesus? 3. Hvordan kan vi dele den gode nyhed om de tre engles budskaber med den næste generation af adventister på den bedste måde?

Bedeugelæsninger 2021 FREDAG

foran Herren. Når de kigger op, ser de Kristus som Guds lam – han, som på korset viste Guds uendelige kærlighed mod alle sine skabninger. I Johannes’ Åbenbaring er afbildningen af Lammet, som blev slagtet, et visuelt udtryk for evangeliet om frelse igennem troen på Jesu offerdød på korset (Åb 5,9). Det evige evangelium handler netop om Guds kærlige natur, som altid er vendt mod andre. Jesus sagde: ”Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig“ (Joh 12,32), nogle til frelse (Joh 3,14-15) og andre for at blive dømt (Åb 14,10). I Guds retssal tages de onde og alle onde kræfter tilbage til den allerstørste afsløring af Guds kærlighed som nogensinde er åbenbaret i den kosmiske historie. Idet de ser på Lammet, vil de indse, at Gud i sandhed er en kærlig og retfærdig Gud, og at den kosmiske konflikt var uberettiget. Ellen White skriver om det øjeblik, hvor Kristi trone hæver sig over det nye Jerusalems mure, og de ser ham: ”Over tronen kommer korset til syne…“2 Hun skriver også: ”Over for synet af Golgata med dets ufattelige offer vil syndere komme til at stå fordømte.“3 Vi kunne måske konkludere, at det, der piner de onde, er Guds kærlighed stillet til skue gennem Lammet. Denne kærlighed vækker deres skyldfølelse, og de ser sig selv, som de virkelig er, og samtidig indser de, at de for evigt er adskilt fra en så vidunderlig Gud. Smerten vil være ekstremt ulidelig. Det vil være korrekt at sige, at Guds kærlighed åbenbaret i offerlammets død, som fylder Guds folks hjerter med glæde og taknemmelighed, vil fylde de ondes hjerter med ulidelig smerte og skyld. Havde de taget imod frelsens gave, som de blev tilbudt gennem Lammet, ville de have undsluppet fordømmelsens dom. Tilsynekomsten af Lammet, overfor de onde, vil bringe den kosmiske konflikt til en fredelig afslutning.


[20]

De tre engles budskaber En fast platform

Bedeugelæsninger 2021 ANDEN SABBAT

””JEG JEG SÅ SÅ E EN skare, som stod d ffast as og velbeskyttet og ikkee lod lod o sig påvirke af dem, der ville rokke ved v den tro, som forsamlingen hyldede. Gud så på dem d med velbehag. Der blev vist mig tre trin – den første, den anden og den tredje engels budskab. skab Min ledsagende engel sagde: ‘Ve den, som vil flytte en blok eller røre en pind i disse budskaber. Den rigtige forståelse af disse budskaber er af den stø største betydning. Sjæles skæbne afh ænger af den m måde, hvorpå de bliver modtaget.’ Jeg blev atter f ført ned gennem disse budskaber og så, hvor dyrt Guds folk havde købt deres erfaring. De havde opnået den ved megen lidelse og alvorlig kamp. Gud havde ført dem fremad trin for trin, indtil han havde stillet dem på en solid, urokkelig platform. Jeg så enkelte personer nærme sig platformen og undersøge grundvolden. Nogle trådte øjeblikkelig op på den med glæde; andre begyndte at finde fejl ved grundvolden. De ønskede forbedringer gjort, og så ville platformen blive mere fuldkommen og folket lykkeligere. Nogle steg ned fra platformen for at undersøge den og erklærede, at den var forkert anlagt. Men jeg så, at næsten alle stod fast på

platformen og formanede dem, der var steget ned, til at holde op med deres klager; thi Gud var den store bygmester, og det var ham, de stred imod. De fortalte om Guds underfulde værk og om, hvorledes han havde ført dem til den faste platform, og i forening opløftede de deres øjne mod himlen og ærede Gud med høj røst. Nogle af dem, som havde klaget og forladt platformen, blev påvirket heraf og trådte i ydmyghed atter op på den. Jeg blev vist tilbage til forkyndelsen af Kristi første komme. Johannes blev udsendt i Elias’ ånd og kraft for at berede vejen for Jesus. De, som forkastede Johannes’ budskab, fi k ingen gavn af Jesu lære. Deres modstand mod det budskab, som forudsagde hans komme, bragte dem derhen, hvor de ikke beredvilligt omfattede selv de stærkeste beviser på, at han var Messias. Satan ledte dem, der forkastede Johannes’ budskab, til at gå endnu videre: til at forkaste og korsfæste Kristus. Ved at handle således stillede de sig der, hvor de ikke kunne modtage pinsedagens velsignelse, der ville have lært dem vejen ind i den himmelske helligdom. Dette, at forhænget i templet splittedes, viste, at de jødiske ofringer og anordninger ikke længere ville blive modtaget. Det store guddommelige offer var blevet bragt og modtaget, og den Helligånd, som nedsteg på pinsedagen, ledte disciplenes tanker fra den jordiske helligdom til den himmelske, hvor Jesus var gået ind med sit eget blod for at udgyde de goder over disciplene, som hans forsoning havde tilvejebragt. Men jøderne blev overladt til fuldstændigt mørke.


[21]

Alt det lys, de kunne have haft angående frelsesplanen, gik tabt for dem, og de forlod sig fremdeles på deres unyttige ofringer. Den himmelske helligdom var trådt i stedet for den jordiske; men de vidste intet om den indtrufne forandring. Derfor kunne Kristi tjeneste i det hellige ikke gavne dem. Mange ser med forfærdelse på jødernes opførsel overfor Kristus, som de forkastede og korsfæstede; og når de læser beretningen om den skammelige mishandling, han blev udsat for, mener de, at de elsker ham og ikke, lig Peter, ville have fornægtet ham eller korsfæstet ham, ligesom jøderne gjorde. Men Gud læser alles hjerter, og den kærlighed til Jesus, som de bekendte sig til at føle, har han stillet på prøve. Med den dybeste interesse gav hele himmelen agt på den modtagelse, som den første engels budskab fik. Men mange, som bekendte sig til at elske Jesus, og som fældede tårer, når de læste beretningen om korset, hånede det liflige budskab om hans komme. I stedet for at modtage budskabet med glæde erklærede de, at det var et bedrag. De hadede dem, som elskede hans åbenbarelse, og udstødte dem af kirkesamfundene. De, som forkastede det første budskab, kunne ikke høste gavn af midnatsråbet, der skulle berede dem til ved troen at indgå i det allerhelligste i den himmelske helligdom. Og ved forkastelsen af de første to budskaber er deres forstand blevet så formørket, så at de ikke kan se noget lys i den tredje engels budskab, der viser vejen ind i det allerhelligste. Jeg så, at li-

gesom jøderne korsfæstede Jesus, således har de kristne kirkesamfund korsfæstet disse budskaber, og derfor har de intet kendskab til vejen ind i det allerhelligste, og Jesu tjeneste derinde kan ikke gavne dem. Ligesom jøderne bragte deres unyttige ofre, således opsender disse deres unyttige bønner til den afdeling, som Jesus har forladt; og Satan, veltilfreds med dette bedrag, påtager sig et religiøst præg og leder disse såkaldte kristnes tanker hen til ham, virkende med sin kraft, sine tegn og med løgnens undere for at fange dem i sin snare. Nogle forfører han på én måde, andre på en anden. Han har forskellige vildfarelser i beredskab for at påvirke forskellige karakterer. Nogle ser med forfærdelse på ét bedrag, imens de med lethed accepterer et andet. Satan forfører også nogle med spiritismen. Han kommer også som en lysets engel og spreder sin indflydelse ud over landet ved hjælp af falske reformer. Disse kirkesamfund hovmoder sig og mener, at Gud virker for dem på en vidunderlig måde, imens det er en anden ånd, der virker. Bevægelsen dør hen og efterlader verden og menigheden i en værre tilstand end før. Jeg så, at Gud har oprigtige børn iblandt de faldne kirkesamfund og iblandt dem, som i navnet hylder adventtroen, og inden plagerne udgydes, vil prædikanter og lægfolk blive kaldet ud af disse kirkesamfund og med glæde tage imod sandheden. Dette ved Satan, og inden den tredje engels høje råb lyder, sætter han en bevægelse i gang indenfor disse religiøse kredse, for at de, som

Bedeugelæsninger 2021 ANDEN SABBAT

Sørg for, at dit hus er bygget på klippen. Risiker ikke at miste evigheden på grund af sandsynligheder.


[22] Bedeugelæsninger 2021 ANDEN SABBAT

har forkastet sandheden, skal tro, at Gud er med dem. Han håber at kunne forføre de oprigtige og lede dem til at tro, at Gud stadig virker for kirkesamfundene. Men lyset vil skinne, og alle de oprigtige vil forlade de faldne samfund og slutte sig til resten af Guds folk“ (Budskaber til menigheden, s. 327-331).

Tager jeg imod invitationen: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“?

Forkyndelsen ”Forkyndelsen af den første, anden og tredje engels budskaber sker under inspiration af Helligånden. Ikke så meget som en knappenål må fjernes. Ingen menneskelig autoritet har på nogen måde ret til at ændre ved lokaliseringen af disse budskaber, ligesom ingen kan erstatte Det Nye Testamente med Det Gamle. Det Gamle Testamente er evangeliet i tal og symboler. Det Nye Testamente er substansen. Det ene er lige så væsentligt som det andet. Det Gamle Testamente fremlægger undervisning fra Kristi læber, og denne undervisning har på ingen måder mistet sin kraft. Det første og det andet budskab blev forkyndt i 1843 og i 1844, og vi er nu i gang med forkyndelsen af det tredje budskab. Dog skal alle tre budskaber stadig forkyndes. Det er lige så væsentligt i dag som nogensinde før, at de skal gentages for dem, som søger sandheden. Gennem brugen af pen og stemme skal vi lade forkyndelsen lyde og vise rækkefølgen og anvendelsen af profetierne, som bringer os til den tredje engels budskab. Der kan ikke være et tredje budskab uden det første og det andet. Vi skal give verden disse budskaber i form af artikler og prædikener og derved vise den profetiske tidslinje gennem verdenshistorien om begivenheder, der er sket, og begivenheder, som vil komme. Vores opgave er at forkynde Guds bud og Jesu Kristi vidnesbyrd: ‘… bered dig til at møde din Gud’ (Am 4,12). Dette er advarslen, som skal gives til verden. Det er en advarsel til hver enkelt af os. Vi er kaldet til at tilsidesætte enhver byrde og den synd, som vi så nemt bliver plaget af. Der er en tjenesteopgave til dig at udføre, min bror, om at tage

Kristi åg på dig. Sørg for, at dit hus er bygget på klippen. Risiker ikke evigheden for en sandsynlighed. Det er ikke sikkert, at du kommer til at leve længe nok til at deltage i de farefulde begivenheder, som vi nu er på vej ind i. Der er ingen af os, der er sikret på et givet tidspunkt. Skulle du ikke give agt på hvert øjeblik? Burde du ikke nøje granske dit eget indre og stille spørgsmålet: Hvad vil evigheden være for mig? Den store byrde for enhver sjæl bør være: Er mit hjerte fornyet? Er min sjæl forandret? Er mine synder tilgivet gennem troen på Kristus? Er jeg blevet født på ny? Tager jeg imod invitationen: ‘Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let’ (Matt 11,28-30). Regner du alt for værende tab til fordel for den forunderlige kundskab om Jesus Kristus? Og føler du det som din pligt at tro på ethvert ord, som kommer fra Guds mund?“ (Manuscript 32, 1896 [se også Manuscript Releases, bd 17, s. 6-23]).

TIL EFTERTANKE 1. Hvad kan vi lære af dem, som forkyndte Jesu første komme? Hvorfor er det vigtigt for dem, som venter på Jesu genkomst? 2. Hvordan kan vi nå ud til dem

Denne artikel er uddrag fra Budskaber til menigheden (Skandinavisk Bogforlag 1921), s. 327-331 og Manuscript 32, 1896, skrevet af Ellen White. Syvendedags adventister tror på, at Ellen White (1827-1915) havde den profetiske nådegave, som hun brugte i sin åndelige tjeneste over en periode på mere end 70 år.

omkring os, som måske ikke har nogen forståelse for den bibelske sandhed om de tre engles budskaber på en kreativ måde?


BØRNENES BEDEUGE

Om at følge Jesus uanset hvad


[24]

Gud har en speciel mission til dig! ”Og der blev sagt til mig: ‘Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger’“ (Johannes’ Åbenbaring 10,11). Fare i Alaska HELE BYEN NOME i Alaska var i fare.

Året var 1925, og Nome, som ligger i nærheden af den nordlige polarcirkel, havde kun én læge. ”Jeg tror, at dit barn har halsbetændelse,“ sagde lægen Curtis Welch til flere forældre. Men da der blev flere og flere tilfælde med lignende symptomer, begyndte han at tro, at han måske tog fejl. Da folk begyndte at dø, så vidste han, hvad der foregik. Det var en dødelig sygdom ved navn difteri, som var blevet til en epidemi, og som havde spredt sig i byen. ”Den medicin, som vi har her, er alt for gammel til, at vi kan bruge den,“ forklarede lægen Welch. Det nærmeste apotek lå flere hundrede kilometer væk! Nome var fuldstændig omringet af is, så de kunne ikke få hjælp fra skibene. De få flyvemaskiner, som måske kunne være til hjælp, var blevet skilt ad til vintersæsonen. Der fandtes ikke engang snescootere endnu! Lægen Welch sendte et desperat telegram til de rette myndigheder:

Hundene og førerne (som blev kaldt mushers) gik i gang med deres rejse. De rejste over farlige bjergkæder, gennem blændende snestorme, og de fi k endda forfrysninger. Men de kæmpede videre. Missionen lykkedes! Alle var forbløffede, fordi hele rejsen tog kun fem og en halv dag! Der var dog en trist pris: mindst fem af hundene døde. Det endte med, at der var færre end 10 i Nome, der døde af difteri, og på det tidspunkt boede der 1.300 mennesker i byen og 10.000 mennesker i de omkringliggende områder. Det hele var takket være en livreddende mission, som blev accepteret og fuldført. Kilder til historien: https://da.wikipedia.org/wiki/ Seruml%C3%B8bet_til_Nome_i_1925 https://en.wikipedia.org/wiki/Togo_(dog)

”VI HAR (NÆRMEST HELT SIKKERT) FÅET EN DIFTERIEPIDEMI. JEG HAR DESPERAT BRUG FOR EN MILLION DOSER DIFTERIMEDICIN.“

Tænk over det

BØRNENES BEDEUGE · første sabbat

• Er du nogensinde blevet sendt ud på en speciel mission?

I mellemtiden blev den nødvendige medicin samlet sammen flere hundrede kilometer væk. Men hvordan skulle de få den til Nome? En mand ved navn Mark Summers foreslog, at de brugte hundeslæder. Det var deres eneste håb for at kunne nå frem til Nome i tide, inden der blev et forfærdeligt udbrud af difteri. Rejsen begyndte i byen Nenana, og derfra var der over 1.000 km til Nome. Den slags rejse ville normalt tage 30 dage, men den blev nødt til at blive meget forkortet.

Hvad gik den ud på? • Hvad tænker du om ideen, at du er en del af en særlig gruppe, som er kaldet til at hjælpe andre med at gøre sig klar, til Jesus kommer igen?

Dagens bønneaktivitet Bed en bøn til Gud, hvor du takker ham, fordi han har inviteret dig til at være en del af hans mission i de sidste tider. Bed ham om at hjælpe dig med at forstå de her budskaber, og hvordan du kan dele dem med andre.


[25]

”Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden…“ (Johannes’ Åbenbaring 14,6). En god nyhed i parken ZARITA OG AIKO1 kedede sig. ”Lad os gå over i par-

ken,“ foreslog Zarita. Da de ankom, var parken næsten øde, bortset fra tre drenge, som samlede sten og bar dem hen til toppen af en rutsjebane. ”Hvad laver I?“, spurgte Zarita drengene. Men i stedet for at svare, samlede de tre drenge hver en sten op og sigtede efter pigerne! Zarita bad en stille bøn til Gud om, at han måtte give hende visdom. I stedet for at løbe væk, spurgte Zarita: ”Hvad hedder I?“ Drengene virkede forvirrede. ”Er du ikke bange for os?“, spurgte en af dem. ”Lidt, men jeg bad Gud om at være med os,“ svarede Zarita. Nu var bøllerne virkelig forvirret! De tabte deres ”ammunition“ og kom ned fra rutsjebanen. Da hørte Zarita en stemme, der hviskede: ”Fortæl dem om Gud. De skal nok lytte.“ Zarita kiggede rundt, og det gjorde Aiko også. Men der var ikke andre i nærheden. De tre drenge kom hen imod pigerne. De fortalte Zarita og Aiko, hvad de hed, og snart fortalte pigerne dem om Jesus! Drengene lyttede! Til sidst spurgte en af drengene pigerne, om de ville bede. Da de var færdige, begyndte drengen at bede, og han bad Jesus om tilgivelse. Derhjemme sagde Zarita: ”Aiko, da vi var henne i parken, hørte jeg nogen hviske til mig inde i mit hoved, at jeg skulle fortælle drengene om Jesus.“ Aiko spærrede øjnene op. ”Det gjorde jeg også!“, udbrød hun. Så takkede pigerne Gud, fordi han havde givet dem en mulighed til at dele hans gode nyhed.

Tænk over det • Hvordan ville du forklare evangeliet ved kun at bruge en eller to sætninger? • Får du en ubehagelig fornemmelse i maven ved tanken om at dele den gode nyhed om Jesu kærlighed og frelse? Hvis ja, hvad tror du, får dig til at føle sådan?

Dagens bønneaktivitet Bed Gud om at vise dig, hvad evangeliet virkelig betyder for dit eget

1 Det er ikke deres rigtige navne.

liv. Bed en bøn om, at du må være klar til at dele evangeliet, når

Historien er taget fra Rachel Woitts, ”A Whisper and a Prayer,“ Guide, December 10, 2005.

tiden er inde.

BØRNENES BEDEUGE · søndag

En god nyhed til alle


[26]

Vend dig væk fra synd! ”Tilbed ham … for timen er kommet, da han dømmer“ (Johannes’ Åbenbaring 14,7). En ballademager møder Jesus TRE VREDE MÆND stormede pludselig ind,

BØRNENES BEDEUGE · mandag

hvor Carls far, som var adventistpræst, stod og fortalte andre om Jesus. ”I har 10 minutter til at komme ud herfra!“, råbte en af mændene. Mændene havde en pistol, en kniv og en lang jernstang. ”Vi kommer tilbage om 10 minutter for at slås!“ råbte den slemme mand. Så vendte de tre ballademagere rundt og gik ud igen. Hvad vil far gøre? tænkte Carl. Vil han stoppe med at tale og sige, at alle skal gå? Men det gjorde han ikke. I stedet blev hans far ved med at prædike! Ca. 10 minutter senere kom de tre mænd tilbage. Carl kiggede på deres ansigter og tænkte: ”Nu er de virkelig vrede!“ Men da Carl kiggede på sin far, så lagde han mærke til, at der skete noget. Hans far kiggede mændene lige i øjnene, og da han gjorde det, begyndte de at ryste. De bakkede og gik væk! Nogle uger senere holdte Carls far en dåb i en nærliggende flod. Manden, som havde haft jernstangen, dukkede op! Han kom hen til Carls far. ”Hr. Præst,“ sagde han: ”Jeg vil også gerne døbes, men jeg er ikke klar endnu, fordi jeg har været en meget ond mand.“ Kan en mand som ham virkelig forandre sig og tjene Jesus? tænkte Carl. Men til hans store forbløffelse, førte hans far manden ned til floden nogle få uger senere. Nej, hvor var Carl stolt af sin far. Og hvor var han også forundret over, hvad der kan ske, når en ond person vælger det onde fra og vælger at følge Jesus!

Tænk over det • Hvilken synd findes der i dit liv, som du gerne vil vende dig væk fra? • Hvilke ting kunne gøre sådan, at du vender øjnene væk fra Jesus? Hvordan kan du ændre det?

Dagens bønneaktivitet Bed Gud om at hjælpe dig med at vende dig væk fra forkerte tanker og handlinger. Tak ham for hans kraft til at forandre og hans kærlige

Historien er taget fra Barbara Westphals, ”Deadly Threats“, Guide, December 15, 2001.

tilgivelse.


[27]

”… ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder“ (Johannes’ Åbenbaring 14,7). Af en anden verden DET VAR JULEAFTEN, og tre mænd var meget langt væk hjemmefra. Bill, Jim og Frank var ikke engang på vores planet. De tre astronauter var inden i rumkapslen Apollo 8, og de kredsede rundt om månen! Langt væk kunne besætningen se lysstråler snige sig hen over jorden. Langvejs fra var solen ved at oplyse den lille blå planet. De tre astronauter havde ventet på dette øjeblik. Astronauten Bill Anders satte sig til rette, og begyndte at tale ind i en mikrofon. ”Vi nærmer os nu tiden for solopgangen på månen,“ sagde han, ”og til alle jer nede på jorden har besætningen på Apollo 8 en besked, som vi gerne vil sende til jer.“

nogen, som var større end dem selv. Astronauten Borman sluttede af med disse ord: ”Må Gud velsigne jer alle sammen, alle jer på den gode jord.“ Efter det fortsatte Apollo 8 rundt om månen.

Hvad vil astronauterne fortælle os? undrede folk sig. ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden…“ Astronauten var i gang med at læse fra Første Mosebog kap. 1, vers 1 – det allerførste vers i Bibelen! Han fortsatte med at læse, og så overtog astronauten, Jim Lovell. ”Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.“ Dette var også fra skabelseshistorien i Bibelen. Første Mosebog kapitel 1, vers 5. Astronauten Lovell, fortsatte med at læse, og så var det den tredje astronauts tur. ”Gud sagde: ‘Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!’ Og det skete.“ Astronauten Frank Borman fortsatte med at læse fra Første Mosebog. ”Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.“ Astronauterne var så forundret over den skønhed og det underværk, som de kunne se ude fra rummet, at de følte, at de blev nødt til at prise

Tænk over det • Hvorfor vil Satan gerne have folk til at tro på evolutionsteorien i stedet for Gud som skaber? • Hvorfor er det vigtigt for Gud, at folk holder den syvende dag (sabbatten) hellig i stedet for søndag eller en anden dag?

Dagens bønneaktivitet Bed Gud om, at han vil vise dig flere og flere af hans skabte underværker. Bed ham om at hjælpe dig til at holde den syvende dag som sabbatten, lige meget hvad.

BØRNENES BEDEUGE · tirsdag

Tilbed Gud som skaber og hold hans sabbat hellig


[28]

Hold dig fra falsk tilbedelse! ”Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon“ (Johannes’ Åbenbaring 14,8).

At finde sandheden i Tonga

BØRNENES BEDEUGE · onsdag

ASIPELI LEVEDE PÅ den polynesiske ø Tonga ude i det sydlige Stillehav. Der havde han valgt at følge sin fars religion, men nu havde han nogle spørgsmål. Nogle uger før var nogle mænd ankommet til Tonga, og de holdt religiøse møder. Da de var nysgerrige, så deltog Asipeli og hans ven Manu. De blev helt chokeret, da de lærte om nogle ideer fra Bibelen, som de aldrig havde hørt om. Asipeli og Manu tog til møderne hver aften. Da møderne var slut, kendte de begge meget mere til Bibelen. Der var dog et spørgsmål, der nu nagede dem: Hvilken er den sande kirke? En dag annoncerede Asipeli: ”Et stort skib fra Australien kommer ind i havnen i morgen. Jeg vil gå ned til skibet og bede Gud om at vise mig en, som kan svare på mit spørgsmål: Hvilken er den sande kirke?“ Nede ved havnen kiggede Asipeli på de rejsende, som stod af skibet. Endelig så han en mand, som han følte, at Gud havde valgt for ham at snakke med. ”Undskyld, men er du kristen?“ spurgte Asipeli. Lidt forskrækket, svarede manden: ”Ja, jeg er kristen. Hvorfor spørger du?“ Den ivrige tonganer skyndte sig at stille sit spørgsmål: ”Kan du fortælle mig, hvilken kirke, der er den sande kirke?“ Passageren havde haft bibelstudier i et par måneder, og han havde lært lidt om bibelske sandheder. ”Skriv til denne adresse,“ sagde han til Asipeli. ”De vil fortælle dig hvilken kirke, der er den sande kirke.“ Asipeli fandt en blyant frem og skrev adressen ned, som manden gav ham. På et tidspunkt begyndte han at ”gå til bibelstudie“ via brev. Asipeli lærte om Guds sande kirke, en kirke, som troede på Jesus og holdt alle de ti bud – inklusiv den syvende dag som sabbatten.

Inden længe blev Asipeli og Manu døbt i Adventistkirken. Det er utroligt, hvordan Gud leder os, når vi inviterer ham til at være en del af vores liv. Historien er taget fra Walter Scraggs ”Excuse Me, Sir, Which Is the True Church?“ Guide, September 14, 1966.

Tænk over det • Har du nogensinde fulgt efter nogen eller noget, som førte dig hen ad den forkerte vej? Hvad ville du gøre anderledes? • Har du nogle venner eller familiemedlemmer, som virker til at være en del af en kirke, der ikke helt følger den bibelske sandhed? Hvordan har du det med det?

Dagens bønneaktivitet Bed Gud om, at han tydeligt må vise dig, hvilken kirke der er hans sande kirke. Tak ham, fordi han har passet på sit ord til os i Bibelen igennem tiden, så du kan læse dets sandheder i dag.


[29]

”Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: ‘Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd’“ (Johannes’ Åbenbaring 14,9). At gemme sig på sabbatten ELLEVE MENNESKER SAMLEDES på en skjult flod-

bred i det sydlige Europa. Det var sådan på denne tid i dette land, at syvendedags adventister blev truet med vold. En folkemængde hørte om dåben, og de angreb de nyligt døbte medlemmer. Der skete det sørgelige, at en mor til børn blev dræbt af folkemængden. Kvindens to børn var Alex på 10 år og hans søster Marie på 8 år. Nogle af deres slægtninge fandt et nyt hjem til dem. Efter morgenmaden på deres første sabbat i deres nye hjem gik Alex og Marie ud og gemte sig i en stor bunke hø, så de kunne studere deres sabbatsskolelektie og læse i Bibelen. Da de kom tilbage, bankede manden i hjemmet Alex og Marie. Den næste sabbat tilbragte de dagen i en nærliggende skov. Da de kom hjem, blev de endnu engang banket af plejefaren. Den tredje sabbat blev de stoppet af plejeforældrene, inden de kunne nå hen til skoven. Men mens manden var i gang med at banke Alex og Marie, ankom nogle af naboerne. Senere meldte de det til myndighederne, og plejeforældrene blev anholdt. Da plejeforældrene skulle straffes, sagde dommeren barskt: ”I skal bankes, ligesom I har banket de her børn!“ Pludselig rejste Alex sig og sagde: ”Nej dommer, vær venlig ikke at lade dem få bank. Det er rigtigt, at han har banket både mig og min søster, fordi vi holder sabbatten, men det gør ondt at blive banket. Det ved vi alt om. Der står i Det Nye Testamente, at vi skal elske vores fjender og bede for dem.“ Dommeren blev blød om hjertet. Han ombestemte sig, og plejeforældrene blev ikke banket, men de skulle skrive under på et løfte om, at de aldrig mere ville genere børnene for deres tro.

Inden længe begyndte plejefaren at gå til bibelstudie hos nogle lokale adventister, og han blev døbt. Der var ingen, der var mere glad over dette end Alex og Marie. Historien er taget fra Barbara Westphals ”Don’t Flog Him, Please,“ Guide, September 1, 1965.

Tænk over det • Hvordan har du det med tanken om, at man kan blive straffet for sin tro? • Kan du komme i tanke om nogle historier fra Bibelen, hvor nogen blev straffet pga. deres tro?

Dagens bønneaktivitet Tak Gud for de mange eksempler, som vi har, hvor folk står fast ved deres tro lige meget hvad. Bed ham om mod til at kunne gøre det samme.

BØRNENES BEDEUGE · torsdag

Hold dig til Bibelen


[30]

Guds kærlighed vinder ”… skal han også drikke Guds harmes vin“ (Johannes’ Åbenbaring 14,10).

Den giftige drik EUSTORGIO, SOM VAR landmand i Peru, hadede

BØRNENES BEDEUGE · fredag

adventisten mere end noget andet. I aften ville han invitere adventisten over til aftensmad, men ikke for at nyde et måltid. Næ nej, i aften ville han forgifte sin gæst. ”Det dufter godt!“ sagde adventisten, da han trådte ind i Eustorgios lerhytte. ”Jeg er så glad for, at du inviterede mig,“ fortsatte han. ”Jeg har så meget, som jeg gerne vil fortælle dig om. Om hvad der er sket, siden jeg inviterede Jesus til at blive en del af mit liv.“ ”Det lyder godt,“ løj Eustorgio. ”Hvorfor fortæller du mig ikke om det, mens vi spiser?“ De to mænd satte sig ned til et enkelt måltid med ris og bønner. Foran hver af dem stod et glas med noget at drikke. Glasset foran adventisten havde små blomster på den – og en dødelig gift i den. Adventisten bøjede hovedet og takkede Gud for det måltid, som var foran dem. Inden længe tog han glasset med juice og slugte det i en stor mundfuld. ”Ah! Det smagte vidunderligt!“ sagde han. ”Papayajuice er min favorit!“ ”Jeg lavede den lige til dig,“ sagde Eustorgio med et ondt smil. Snart vil denne adventist falde om og dø! tænkte han. Men som minutterne tikkede videre, skete der ikke noget. Eustorgio rokkede nervøst på sin stol. Der gik to timer, alt imens adventisten nød maden og talte om Guds kærlighed. Til sidst rejste adventisten sig op for at gå. Men først inviterede han Eustorgio til at komme med ham i kirke på sabbatten. Imens manden gik væk, faldt Eustorgio ned på knæ i sin hytte. Rystende

tænkte han: Hvordan kan den mand stadig være i live? Er han en slags troldmand? Eller… måske er alt, hvad han har sagt om Gud virkelig sandt! ”Åh du, som er Gud for adventisterne,“ hviskede Eustorgio. ”Nu kan jeg se, at du er virkelig, og at du har kraft til at frelse. Frels også mig!“

Tænk over det • Kan du komme i tanke om nogle åndelige løgne, som folk tror på?

Dagens bønneaktivitet Tak Gud for den frihed, som du har til at vælge din tro. Bed ham om at lære dig alt om hans kærlighed og hvordan den tager enhver frygt, som

Historien er taget fra Juliana Marins, ”Blessed Poison“, Guide, December 12, 2009.

man kan have om de sidste tider, væk.


[31]

”Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus“ (Johannes’ Åbenbaring 14,12).

Udfordringen i de to historier SE OM DU kan finde ud af, hvad de næste to historier har tilfælles.

Første historie Tæppet i Nadias soveværelse var blevet slidt, og hendes forældre sagde, at hun godt måtte vælge en ny farve. ”Åh, jeg elsker den der!“ sagde hun og pegede på en rulle lyserødt tæppe. Hendes mor og far gik med til det. Salgspersonen sagde: ”Det er et populært valg. Der er faktisk kun en lille rest tilbage fra et meget større udvalg. Jeg ser lige, om jeg ikke kan give dig et tilbud på den!“

Anden historie Elias havde været på flugt fra den onde dronning Jezabel. Udmattet krøb han ind i en hule for at tilbringe natten der. Han var så ensom! Pludselig hørte han en stemme! ”Elias! Hvorfor er du her?“ Det var Gud, der talte til ham! ”Han svarede: ‘Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.’“ Men Gud vidste, at Elias ikke var den eneste tilbage, som tjente den sande Gud. Han sagde til Elias: ”Jeg vil lade syv tusind blive tilbage i Israel, alle dem, der ikke har bøjet knæ for Ba'al…“ Fortællingen er fra Første Kongebog kap. 19.

Tænk over det • Hvilke eksempler fra Bibelen kan du komme i tanke om, hvor der kun var en lille rest af et folk eller kun en person tilbage? Ide: Denne gruppe nægtede at bøje sig ned og tilbede en statue lavet af guld. • Hvilket ansvar har man, når man er en del af Guds sidste trofaste folk i de sidste tider?

Dagens bønneaktivitet Bed Gud om tydeligt at vise dig hans sidste trofaste folk. Bed ham om at give dig modet til altid at følge Jesus og holde de ti bud.

BØRNENES BEDEUGE · anden sabbat

Den sidste rest


Udgiver:

Syvende Dags Adventistkirken, Concordiavej 16, 2850 Nærum

Redaktør:

Holger Daugaard

Grafisk opsætning:

Bente Schledermann

Oversættelse:

Marianne Rasmussen

Redigering og korrektur:

Holger Daugaard, Robert Svendsen

Tryk:

PR Off set, Fredericia

Bestillinger af ekstra læsninger rettes til Margit Wærn, margit.waern@adventist.dk / 4558 7792. PDF-udgave findes på adventist.dk/adventnyt Bibelcitater er hentet fra Bibeselskabets autoriserede udgave fra 1992, med mindre andet er angivet.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.