Adventnyt nr. 3, juni 2024

2024

03 Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

juni

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, 40 10 92 64 (SABUS)

Tlf. 45 58 77 77 info@adventist.dk adventist.dk

Torben Rasmussen 61 30 14 80 (Spejder)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084 Telefontid: Tir-tors kl. 10-16 Formand Bjørn Ottesen, 45 58 77 71 (Prædikanter, Mission og Evangelisme) Næstformand Lasse Bech, 45 58 77 72 (Religionsfrihed) Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 45 58 77 73 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Anne-May Müller, 45 58 77 89 (Familie, Børn) Peter Larsen, 40 87 67 99 (Kommunikation og Medie, K-skolen)

Adventnyt nr. 3 · juni 2024

INDHOLD 03 Leder 04 Rundt omkring i korte glimt 08 Ledelsen informerer 10

Årsmødereportage

Jan-Gunnar Wold, 40 92 10 32 (Webkirke, Webmaster)

16

Helbredelser er både bibelske og sker nu

Holger Daugaard, 25 32 60 53 (Skole)

18

At tro på det utrolige – et univers af undere

21

Missionær på øen Palawan

Bjørn Krøll, 60 94 49 29 (AHA – Adventisternes Hjælpearbejde) Bjørn Johansen, 40 78 53 28 (Koordinering af sabbatsskolen)

22 Interview med Moise 24 Adventist Frontier Missions – hvad er det?

26 Kan Gud skifte mening?

28 ADRA skaber værdi for skattekronerne 30 Interview med en skoledirektør 32 SABUS

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken

30 nye spejdere i København

Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk 28 2930 44 falklehnart@outlook.dk

På Bededagslejr højt mod nord

HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 20 78 64 23 Himmerlandsgården Tlf. 98 58 11 21 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 45 58 77 70 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965 ADRA Danmark Tlf. 45 58 77 00 Concordiavej 16, 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 45 58 77 02

Plejecenter Solbakken Tlf. 89 11 13 00 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 56 76 16 00 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 75 89 52 02 vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kasper Busk Skoledirektør: Thomas Müller Øvrige skoler Nærum Privatskole naerum-privatskole.dk Ringsted Privatskole ringsted-privatskole.dk

Fremtidens kirke vol. 2 Roverweekend med Capture the Flag Meningsfyldte fællesskaber Vi beskytter vores børn 36 En afgørende forskel 38 Seniorsiderne Huleboernes dilemma Rom er altid en rejse værd Ferie med indhold Runde fødselsdage 42 Lykønskninger 44 Mindeord 46 Annoncer 47

Kollekt og kalender

48 ADRA

Roskilde Private Skole rps.dk Svanevej Privatskole svanevejprivatskole.dk

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på anna.falk@adventist.dk TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.

Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Forside: På årsmødet delte Suele Sarpong gavmildt ud af de smukke toner, hun kan frembringe på sit instrument – både til fællessangen og til speciel musik i Det store mødetelt.

Foto: Jens Morten Øster

Er det ikke

V

i oplever meget i vores hverdag, som er helt utroligt. Men det er måske i virkeligheden sjældent, vi opdager det. Når vi for eksempel hver dag beder Gud om at og være med os og beskytte os fra ondt, så lægger vi måske ikke mærke til, at han gør det. For livet går jo derudad. Og hver dag sørger Gud for, at vores krop fungerer. Men i det øjeblik livet bliver hårdt, og kroppen måske ikke fungerer så godt længere, kan det være, vi synes, Gud ikke er med os. Faktum er dog, at Han er hos os – både når livet er med os og imod os.

Er det ikke utroligt, at vi kunne samles mange hundrede mennesker på Himmerlandsgården til årsmøde, uden at nogen kom alvorligt til skade? Eller at vi fik så mange gode tanker med hjem? Er det i det hele taget ikke utroligt, så fantastisk en Gud, vi tjener? I dette nummer af Adventnyt skal vi dels fokusere på det årsmøde, vi nu ser tilbage på, og dels på de mange undere, vi oplever.

Tekst: Holger Daugaard er afdelingsleder for Adventistkirkens skolearbejde i Danmark og redaktør for Adventnyt.

Når det gælder undere, er vi så heldige i Danmark at have en forsker, der netop fokuserer på muligheden af undere. I en artikel her i bladet argumenterer han for, at undere både skete på bibelsk tid og faktisk også i dag. I en anden artikel fokuseres der på universets utrolige størrelse og indhold som argument for Guds utrolige magt og storhed. Når vi bruger vores sanser, kan vi ikke undgå at erkende, hvor utroligt livet er – og især, når vi erkender, at der er en almægtig Skaber, der står bag det alt sammen.

3

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør Holger Daugaard, 25 32 60 53 adventnyt@adventist.dk Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Offset, Fredericia

Oplag: 1.850 stk.

Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Kommende Adventnyt:

Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis.

Nr. 5 oktober, udkommer 7. oktober.

Deadline for materiale: 2. september

Øvrige udland: Kr. 300,-

Nr. 4 august, udkommer 19. august.

Deadline for materiale: 3. juli

Nr. 6 december, udkommer 2. december.

Deadline for materiale: 28. oktober

Inspirationsweekend i Slagelse

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Tekst og foto: Lasse Flinker

DEN 23.-24. FEBRUAR var Slagelse Adventistkirke rammen for en inspirationsweekend med fokus på systematisk og praktisk missionsarbejde. Kirken var fyldt op med 70 deltagere fra forskellige menigheder landet over, som alle var ivrige for at lære mere om mission.

I Slagelse var vi selv blevet inspireret af at høre om en menighedsplantning i Lund i Sverige – en menighed tæt på, som oplever vækst.

Vi satte os for at tage en menighedsweekend i Lund for at høre

nærmere og lære fra deres erfaringer. Vi havde nok vores forbehold for, hvorfor de kunne have vækst i Lund, og vi ikke havde det i Slagelse. Dog blev alle vores argumenter fejet af bordet, og vi kom inspirerede hjem med troen på, at Gud også kan bruge os i Slagelse.

Efter megen bøn satte menigheden sig sammen og lavede en struktureret plan for mission efter de principper, vi havde lært i Lund.

Kun Gud ved, hvad dette vil føre til, men det første initiativ var denne

inspirationsweekend: Vi måtte dele vores begejstring med andre.

Vi havde inviteret Joakim Hjortland og Jonathan Karlsson til at undervise – begge to med mange års erfaring i bibelarbejde og praktisk mission.

Joakim indledte weekenden fredag aften med at dele nogle tanker om, hvordan vi leder mennesker i en moderne verden til at træffe beslutning om at følge Kristus.

Lørdag formiddag talte Jonathan om menighedens rolle og engagement i lokalområdet. Gudstjenesten var dybest set en appel om at arbejde, som Jesus arbejdede, og at tjene, som Jesus tjente.

Efter den største fællesspisning i mands minde i vores lille kirke fik vi mere direkte praktiske erfaringer og viden. Dagen sluttede af med gruppearbejde, hvor vi konkret talte om og lavede missionsplaner for den kommende tid.

Alle gik opmuntrede derfra med et smil på læben i forvisning om, at Gud vil bruge dette arrangement som springbræt til noget stort rundt omkring i Danmark.

4

Støttekoncert i Cafékirken Tekst og foto: Kristian Shaw-Mathiassen

DEN 16. MARTS åbnede Cafékirken i København dørene til støttekoncert for både at byde foråret velkommen og for at støtte ADRA Danmarks arbejde. En af kirkens medlemmer havde desuden fødselsdag, og på ønskelisten havde hun udelukkende skrevet donationer til ADRA's arbejde i Sydsudan. Stor tak til Margit Wærn for den inspirerende gestus!

Kirken var fyldt med glade koncertgæster, og bandet, ledet af Jonas Jalving, sendte forårstoner ud i lokalet, der ramte lige ind i sjælen.

Jens Vesterager, ADRA Danmarks generalsekretær, fortalte anekdoter fra arbejdet i Sydsudan, hvor også fødselaren tidligere har haft ansvar for ADRA-projekter. En video blev vist, hvor programkoordinator Karina Lynge forklarede, hvordan ADRA støtter befolkningen i at tilpasse sig de klimatiske forandringer i det nordlige Sydsudan.

Robert Fisher, præst i Cafékirken, ledte forsamlingen gennem dagen og afsluttede med en fin bøn, der satte prikken over i'et på en

smuk forårseftermiddag.

I alt blev der indsamlet 24.150 kr.

Stor tak til hver eneste, der gav. Må Gud velsigne jer!

Kunne du tænke dig at holde et lignende arrangement i din kirke, så kontakt Kristian Shaw-Mathiassen på krisha@adra.dk

Rødekro menighed fordobler indsamling Tekst: Andreas Falck

DA MENIGHEDEN I Rødekro i februar besluttede, at kollekten skulle gå til ADRA Danmarks arbejde, var det bestemt ikke første gang. Da ledelsen foreslog, at menighedens egen pengebeholdning skulle fordoble det beløb, kirkegængerne bidrog med den pågældende dag, var det heller ikke usædvanligt. Indsamlingsresultatet nåede i øvrigt op på 12.130 kroner, og pengene skulle gå til ADRA’s arbejde i Ukraine.

Rødekro menighed, der består af

omkring 25 aktive medlemmer i alderen 25-75 år, har de seneste par år doneret mange penge til ADRA og andre velgørende formål. Fx Landsbyhospitalet HERI i Tanzania ved Morten og Marianne Øster, Grønlandsmissionen ved Elsebeth og Tony Butenko og et hjælpe- og missionsprojekt ved en adventistkirke i Filippinerne.

Ved alle disse indsamlinger har menigheden enstemmigt støttet forslaget om, at menighedskassen dobler de indsamlede midler op. ”Mange penge har forladt pen-

gekassen, men vi har bemærket, at menigheden aldrig selv har manglet midler. Nærmest tværtimod,“ fortæller Andreas Falck, kirkens kasserer. ”Vi ser det som et privilegium og en velsignelse at kunne hjælpe, og omvendt føler og erfarer vi selv, at Gud velsigner os rigt. Vi kan kun anbefale andre menigheder at følge eksemplet med at doble midlerne op, når der ved kollekt indsamles til ADRA eller andre hjælpe- og missionsprojekter. I Rødekro vil vi fortsætte med dette.“

Dobbeltjubilæum i Horsens menighed Tekst: Finn Carstensen og Lisbeth Nielsen / Foto: Lisbeth Nielsen, Annika Nielsen

SABBATTEN DEN 16. MARTS 2024 var der jubilæumssabbat i Horsens Adventistkirke, idet det blev fejret, at menigheden har været 100 år i Horsens, og at menigheden har haft egen kirkebygning 70 år.

Det blev en festlig dag, hvor kirken stod flot med flag og blomster.

Kirken var fyldt med glade mennesker, Horsens kommunes borgmester, Peter Sørensen, holdt en fin tale og næstformanden i Adventistkirken, Lasse Bech, prædikede Guds ord. Unge fra forskellige lande og sprog læste fra Bibelen, og kirken var fyldt med dejlig sang og musik. Festdagen fortsatte med festmiddag og festlig kage m.m. i Bråskovhus forsamlingshus.

Det var en ære og med stor taknemmelighed til Gud, at vi kunne fejre denne dag. Gennem årene har kirken været et sted for gudstjenester, bøn og fællesskab. Et sted, hvor vi kunne søge trøst, styrke og

glæde i hinandens fællesskab, og et sted, hvor beslutninger er taget om at følge Jesus, med undervisning og Bibelen i centrum.

Menigheden er taknemmelig for alle de præster og frivillige, der gennem årene har bidraget til kirken og holdt den i live med deres dedikerede indsats.

Vi er også taknemmelige for alle jer i vores menighed, der har været en del af kirken og støttet den gennem tykt og tyndt.

Vi ser frem til mange flere år med fællesskab, tro og kærlighed i vores dejlige kirke. Der er altid plads til flere i vores kirke både nu og i fremtiden. Må Gud give os styrke og visdom til fortsat at kunne være et lys i vores lokalsamfund mange år frem.

5

En fantastisk dag for unge og ældre Tekst: Lisbeth Nielsen / Foto: Annika Nielsen

SABBATTEN DEN 9. MARTS havde vi ”Global Youth Day“ i Randers. Efter gudstjeneste og kirkefrokost besøgte de unge og børnene Plejecenteret Solbakken, som er kirkens nabo. En del af de unge havde aldrig været på Solbakken, så det var spændende og en god chance for at bygge bro.

De unge havde pakket boggaver ind, blomster var købt, og programmet var klar. De unge, børnene og forældrene var med. Vi var 41 i alt fra kirken, og vi havde en rigtig fin tid sammen med de ældre med sang, oplæsning, andagt, solosang og sanggrupper m.m.

De ældre tog med glæde imod de

unges bidrag. Dagligstuen og spisestuen var helt fyldt – et skønt virvar af børn, unge og ældre, rollatorer og kørestole, saftevand og muffins, smil og latter. De unge delte blomster og gaver ud til de ældre, både til dem, der var til programmet, og i boligerne ved plejehjemmet.

Det var SÅ givende for alle. De unge var helt ”høje“ og taknemmelige for, at de blev mødt med sådan en kærlighed og imødekommenhed af de ældre.

Fantastisk at bygge bro på denne måde. Kan anbefales og må gentages.

Påske i Vejlefjordkirken Tekst og foto: Jette Christiansen

6

PÅSKESØNDAG HAR JEG altid været at finde i en folkekirke eller med hovedet inde i radioen. Opstandelsesbudskabet kan læses i Det Nye Testamente, men jeg har altid syntes, det om muligt bør forkyndes i en gudstjeneste, hvor Ordet forbindes med salmer, bøn og velsignelse.

Stor var min glæde derfor, da vi i år blev indbudt til at fejre påsken i ”min egen“ kirke.

Skærtorsdag mødtes vi til nadvergudstjeneste kl. 19, og det blev en særlig oplevelse, fordi symbolikken i fodtvætningen har sin naturlige plads netop skærtorsdag.

Langfredag kl. 19 dæmpedes lyset i kirken, og fornemmelsen af stilhed, ja, en nærmest trykket stemning, understregedes af musikken og de tekster, der blev læst højt.

Til den sædvanlige lørdagsgudstjeneste blev der fokuseret på ventetiden, den stille sabbat, som forløstes søndag morgen kl. 9 ved en andagt, der ikke efterlod nogen tvivl om, at Kristus opstod, og døden er besejret. Alle var efterfølgende inviteret til fælles morgenmad.

Anne-May havde i samarbejde med mange velvillige hjælpere lagt et stort arbejde i forberedelserne, så påskens fortælling fremstod højtidelig og intens med udgangspunkt i de evangeliske beretninger og påskens salmer, smukt understreget af orglet og musikalske indslag.

Der blev spundet en tydelig, rød tråd i løbet af de fire ret forskellige dage, hvor der var god tid til at lytte til teksterne i deres sammenhæng og synge vores uforlignelige

påskesalmer. Der var tid og ro til fordybelse, bøn og refleksion. Og hver dag gik vi fra kirke med Guds velsignelse.

Vi har naturligvis altid opfattet påsken som den største højtid, men jeg er glad for, at vi i år også markerede den i kirken. Med en varm tak til alle, der var med til at gennemføre disse stemningsfyldte og meningsfyldte gudstjenester, kan jeg blot udtrykke mit håb om, at dette er begyndelsen til en ny tradition.

Adventistkirkens skitur – 18 år på toppen I STARTEN AF marts tog 85 glade deltagere fra næsten alle kroge af Danmark afsted til Trysil, som er Norges største skisportssted.

Vejret var flot, sneen lækker og vi havde høj sol. Alle havde en fest, især børnene, som måtte hives ind i seng hver aften fra de kæmpe bunker af sne, der lå omkring hytten.

Selvom de fleste selvfølgelig tager med for at stå på ski, er skituren også meget andet. Per Struksnes fortæller: ”En anderledes skitur, fordi det netop er de kristne værdier, der ligger til grund for turen.

Godt illustreret af en kristen pige fra Færøerne, som godt kan lide at stå på ski, men hvor ingen i hendes omgangskreds har den interesse.

Hun gik ind og googlede ‘kristen skitur’, fandt denne tur og meldte sig til uden at kende nogen…! Skitur er jo også at komme ud i den smukke norske natur, nyde den friske luft, bruge sine muskler og at have socialt fællesskab på kryds og tværs af aldersgrupper. Foruden medlemmer af Adventistkirken tiltrækker turen venner og bekendte, som

ikke ellers har nogen tilknytning til kirken. For mig gav det flere gode anledninger til at svare på de nysgerrige spørgsmål, de havde i forhold til vores tro, og hvem vi er. Så ja, en dejlig kombi af ski og kirke.“ Tilbage i Danmark skrev Robert Fisher på Facebook: ”Er lige kommet hjem fra endnu en skøn Adventistkirkens skitur. Fra hytten, der vrimlede med liv, voksne og børn, beretninger fra løjperne, fra de spændte første-gang-på-ski-folk til de heltemodige, der gerne tager Experten ned og andre nær-dødsoplevelser. Og de adskillige: 'Hvor var du henne, skal vi følges i morgen?'-samtaler om aftenen foran pejsen. Lækker mad hver dag og sindet inspireret af tanker om at gå ud i livet med Guds fulde rustning på. Tak til hele holdet som har sammensat endnu en fantastisk uge for os.“ Sådan nogle tilbagemeldinger gør, at man får energi til at fortsætte arbejdet med at arrangere Adventistkirkens skitur, og derfor kan vi officielt meddele, at næste tur i

2025 bliver i uge 10, og tilmeldingen er åben. Men vær opmærksom på, at turen er meget populær og pladserne hurtigt bliver revet væk. Der er ofte udsolgt over et halvt år før turen!

Se mere på skiturNU.dk

Frivillige missionærer i København Tekst og foto: Alex Galindo

ICC har kaldet to frivillige missionærer til at arbejde i vores lokalsamfund. Rennan Ribeiro Lindemute de Araujo kommer fra Brasilien. Han skal arbejde med musik og orkester i International Church Copenhagen, ICC. Han spiller cello, saxofon og klaver. Han kommer fra en stilling som musik- og engelsklærer på en adventistskole i Brasilien. Han siger: ”Jeg mener, at musik er et kraftfuldt værktøj til at få venner,

bryde grænser for forskellige kulturer, inspirere mennesker og dele kærlighed.“ Frank Yeboah kommer fra Ghana, ifølge ham det mest fredelige og dejlige land i verden. Han brænder for at dele Guds ord. Han er en erfaren spejderleder og har ledet mange forskellige afdelinger i sit land såsom ungdom, personligt arbejde, kor og skoleleder. Han kan lide at spille fodbold og trompet.

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Tekst og foto: Henrik Novak Nielsen

7

fra Unionsbestyrelsen og ledelsen Tekst: Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark

KIRKENS LEDELSE ORIENTERER

Nye ansvar i Adventistkirken

8

Her i foråret har Adventistkirken fået ny formand. Efter 12 år på posten har Thomas Müller søgt nye udfordringer, idet han har sat ja til opgaven som skoledirektør på Vejlefjordskolen. Den nye formand, Bjørn Ottesen, har med sin store erfaring kunnet træde direkte ind i ledelsen, så den kurs, der allerede var lagt, kan fortsættes.

Bjørn Ottesen vil fortsat være præst for Silkeborg menighed og kontaktpræst for Fredericia menighed.

De aktiviteter, der allerede er sat i gang med Evangelisme og Mission vil fortsætte under hans tilsyn. Til gengæld vil ansvaret for prædikantafdelingen pr. 1. juli overgå til Anne-May Müller. Hun træder også ind i Unionsbestyrelsen og vil stadig være præst for Vejlefjord menighed. Til gengæld forlader hun posten som afdelingsansvarlig for Børn og Familie. Der er endnu ikke fundet en ansvarlig for denne afdeling, men de vigtige opgaver og aktiviteter i afdelingen vil Unionens ledelse i samarbejde med SABUS-lederen forsøge at finde løsninger til. Lasse Bech vil træde til som kontaktpræst for Rødekro menighed.

række andre aktiviteter uden for ICC. Se også sidste indlæg på forrige side.

Bogklub Gennem foråret har de fleste af præsterne deltaget i en bogklub, hvor de sammen har læst i bogen The Table I Long For af Shawn Brace. Bogen har været fokuseret på at redefinere både præstens og menighedens rolle med mission som den centrale drivkraft. Den fælles læsning har givet anledning til en bedre samtale om kirken og præsterollen. På den måde har præsterne i et godt kollegialt samvær opmuntret hinanden til at holde fokus på det vigtigste og have en fælles referenceramme for arbejdet. Forløbet kulminerede med, at bogens forfatter deltog online.

Himmerlandsgården Bestyrelsen har prioriteret midler til at foretage forbedringer på Himmerlandsgårdens bygninger. Dette vil gøre stedet mere attraktivt for udlejning og forøge glæden ved vores egen brug af stedet.

Grønland

Økonomi

Planerne for en fast tilstedeværelse for Adventistkirken i Grønland skrider frem. Bestyrelsen arbejder i øjeblikket på at erhverve fast ejendom, som kan fungere som bolig for det missionærpar, som skal til Nuuk. Lokalerne skal samtidig kunne bruges som base for vores aktivitet i Grønland. Det forventes, at missionærparret kan bosætte sig i Nuuk fra januar 2025.

Regnskabet for 2023 viste et overskud på den ordinære drift på 615.000 kr. og et nettoresultat på 975.000 kr. i overskud. Det er positivt, at tiendebetalingen i kroner og øre var på sit højeste i 10 år, men samtidig skyldes det gode resultat i høj grad arveindtægter. Der er mange medlemmer, som tilgodeser Adventistkirken i deres testamente, og uden disse indtægter ville vi ikke kunne opretholde det nuværende aktivitetsniveau.

Da arv er en relativ ustabil indtægtskilde, må Unionen stadig arbejde på at optimere omkostningerne og ikke mindst reducere antallet af lokationer, der skal vedligeholdes. Unionsbestyrelsen er meget taknemmelig for den store gavmildhed, der bliver vist fra mange medlemmer, men der skal samtidig arbejdes på at inspirere nye generationer til at støtte kirken trofast med tiende og gaver.

Volontører i ICC Der er nu ankommet to internationale volontører til København. Disse skal primært arbejde med vores internationale menighed på Svanevej. Vi byder derfor velkommen til to nye ansigter, Rennan Ribeiro Lindemute de Araujo fra Brasilien, som vil fokusere på musikaktiviteter, og Frank Yeboah fra Ghana, som vil fokusere på spejderaktiviteter. De vil naturligvis også indgå i en

Flere og flere aktiviteter for

D

et er en glæde at se, at flere og flere menigheder gør nye indsatser for at få kontakt med mennesker og på den måde dele troen på Jesus. Vi har haft det privilegium de sidste par år at have et stort fond sat til side til forskellige former for evangelisme.

Gennem relativt store overskud i Unionens virksomhed i 2020 og 2021 – delvis pga. salg af ejendomme og en god tiendeindtægt – blev 2 millioner kr. sat til side i et fond til udadvendt arbejde. Mange menigheder har grebet muligheden for at ansøge, og Unionen har generøst delt ud til stort set alle, som har ansøgt om midler.

Det har været alt fra store offentlige mødeserier til samlinger for kvinder med integration som mål, fra små korte kurser til sociale tiltag for dem, som er vanskelig stillet, fra koncerter og forelæsninger til aftencaféer med brætspil og åndelige samtaler, fra produktion af podcasts til bibler for ukrainske flygtninge – og meget mere.

Tekst: Bjørn Ottesen Illustration: iStock

Det ser ud, som om vi har lagt den mere passive periode under covid-19 bag os og igen åbner øjnene for de muligheder, vi har for at møde mennesker omkring os. Sammen med Kristinn Odinsson har jeg modtaget de mange ansøgninger om midler fra menighederne. Vi har godkendt 36 ansøgninger fra 20 menigheder siden januar 2022.

Desuden er nogle midler blevet brugt for at hjælpe de mange afrikanske flygtninge.

En trend i tiden, vi skal have i tanke, er, at relationer og den personlige historie vejer tungere for mange end forelæsninger og rationelle forklaringer.

Troen går fra et menneske til et andet, fra et hjerte til et andet.

Når vi tænker på, hvordan vi skal arbejde, må vi finde forum for dialog og fællesskab.

Vi behøver både undervisning og relationer.

Nogle menigheder har mange børn, og der ligger måske vores største ansvar i at formidle tro. Vi ser også hos børn og unge, hvor vigtigt fællesskabet er for at blive i troen og i menigheden. Troen lever i stor grad i fællesskabet.

Til stadighed midler at søge Vi er glade for det voksende engagement i menighederne og ser, at vi snart har brugt halvdelen af det oprindelige fond. Vi ønsker at fortsætte med at have midler til dem, der ønsker at gøre noget. Derfor har vi optaget en kollekt i alle menighederne 1. juni 2024.

Den vil give os mulighed for at gennemføre positive initiativer også videre fremover.

Tak for at du støtter op om menighedens mission også på denne måde.

9

Højt humør på arbejdslejren Tekst og foto: Holger Daugaard

T

raditionen tro samledes en stor flok arbejdere på Himmerlandsgården i dagene op til årsmødet. Det var imponerende at se så mange, som ville hjælpe til med at få alt det praktiske på plads, inden det store rykind af årsmødedeltagere. Vi var over 60 personer, og kirkens ansatte var en del af mandskabet. Det forventes nemlig, at de kommer og hjælper til. Men der var mindst lige så mange frivillige, som havde taget nogle dage ud af kalenderen for at gøre Himmerlandsgården klar til årsmøde, og det synes jeg var flot! Der var pensionister, men der var så sandelig også folk i den arbejdsduelige alder, som havde taget fri fra arbejde.

10

Hvad skal der så laves?

Der er rigtig mange opgaver, der skal løses inden årsmødet.

Først og fremmest er der adskillige store telte, der skal sættes op, dog ikke det store mødetelt + fortelt, som teltfirmaet sørger for. Men børnetelt, ungdomstelt, teentelt og takeaway-telt skal rejses, og her er der brug for mange hænder. Herefter skal der lægges gulve i dem. For mig og flere andre var det første gang, vi var med, og det var meget hyggeligt og humørfyldt at deltage! Også lidt hårdt, for der var brug for uvante muskler til en del af arbejdet.

I mødeteltet er der også brug for mange hjælpere. Der skal fjernes ukrudt, fejes og opstilles scene og medieborde med teknik. Og senere skal der sættes stole op.

På arealerne udenfor skal der slås græs, fjernes ukrudt og plantes blomster. Terrassearealet skal fejes, og der skal sættes borde og stole op. I år blev der yderligere sat en række pavilloner op, så man kunne sidde og spise i skygge/tørvejr.

Indenfor er der rengøring og småreparationer, og vi skal ikke glemme vores køkkenfolk – Mich Hauvre og hans familie

ADRA-huset er nu stationært på Himmerlandsgården. I huset er der en fotoudstilling, som fortæller om ADRA’s arbejde med genhusning af flygtninge i Uganda. På denne måde har ADRA også et vindue til eksterne lejere af Himmerlandsgården.

– som sørger for at fylde vores maver med alt muligt godt, selv om de var i gang med at forberede årsmødemaden. Stor tak for det!

Og så kom der en større lastvogn med varer, der lige skulle bæres ind i køkken eller fryser. Nogle af kirkens mediefolk var også travlt beskæftiget inden døre med produktion af skilte, opslag og meget andet.

Hvis man ikke har været med til arbejdslejren, tænker man måske ikke på, hvor meget arbejde det kræver at stable et årsmøde på benene. 60 menneskers arbejde i 3 dage svarer næsten til et årsværk – ca.

1.500 timer. Jeg håber, alle årsmødedeltagerne har sat pris på det store arbejde. Og skulle nogle af Adventnyts læsere få lyst til at komme med næste år, kan jeg kun anbefale det varmt!

Reportage fra årsmødet 2024

Fællesskaber, dejligt vejr, god mad og hygge og – ikke mindst – åndelig fornyelse. Alt sammen var en del af årsmødet på Himmerlandsgården 2024.

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Per Arild Struksnes, Jens Morten Øster

D

er var oplevelser af enhver art og for enhver aldersgruppe. Børnene havde en fest, da de mødte Paulus i egen person (eller måske var det Flemming Pedersen, der var i forklædning) og tog med ham ud på missionsrejser.

De unge havde en kæmpestor lejr med ungdomstelt, teentelt og spejderplads – og aktiviteter af enhver art. Og de voksne blev beriget med Anthony WagenerSmiths inspirerende oplæg (omtalt andetsteds). Som sædvanlig var der også en række interessante workshops. Og så må vi ikke glemme ADRA-markedsdagen! Et kæmpe tilløbsstykke med mange nye kreative aktiviteter, der resulterede i indsamling af over 63.000 kr.! Og endelig en fantastisk sabbat i dejligt forårsvejr, hvor højdepunktet var gudstjenesten, der endnu en gang inspirerede os til at gå ud i alverden med de gode nyheder.

Vi glæder os allerede til næste år!

11

Inspirerende møder i Det store mødetelt Årets gæstetaler, Anthony WagenerSmith, satte fokus på nogle skridt på ”vejen frem“ i vores kristne liv: at aflære, at skabe forbindelse, at hvile, at prædike evangeliet og at sende ud.

At aflære Forestil dig, at du får en ny cykel, hvor styret er omvendt, så når du drejer til højre, kører cyklen til venstre – og omvendt. Denne illustration brugte Anthony for at vise, hvor svært det kan være at skulle aflære noget, man har lært tidligere – og lære noget helt nyt. Det var det, Saulus kom ud for, inden han blev til Paulus. Han var fanatisk modstander af de kristne, da han på dramatisk vis blev standset på vejen til Damaskus. Han havde fulgt sin overbevisning, men Jesus havde andre planer med ham. Efter mødet med Jesus måtte han aflære alt det, han tidligere havde lært – og lære en helt ny sandhed.

Jesu lære handlede ikke om magtudøvelse og tvang over for anderledes troende, men om tjenersind. Den største iblandt jer skal være tjener, sagde Jesus til disciplene – og til os i dag. Vi skal aflære ønsket om magt – og lære ydmyghed og tjenersind.

At skabe forbindelse – hegn eller brønde 12

Der er i hvert fald to måder, man kan etablere sig som kvægavler på. I USA gør man det ved at sætte et hegn op omkring sin ejendom, så kvæget forbliver inden for hegnet. I Australien derimod, hvor klimaet kan være meget tørt, er vand en livsvigtig ressource for kvæget.

Her vælger man i stedet for hegn at grave brønde. Når kvæget har adgang til vand, vil de forblive i nærheden af brønden.

Disse to metoder er meget illustrative for, hvordan man kan opbygge et menighedsfællesskab. Man kan vælge at opsætte normer og procedurer, der sikrer, at menigheden forbliver indenfor, eller man kan prioritere brønden med det levende vand – Kristus – og lægge fokus der.

Da Jesus vandrede her på jorden, sørgede han først og fremmest for at pege på Livgiveren. Han nedbrød hegn, hvor der var behov for det. I beretningen om kvinden ved brønden kommer dette tydeligt frem. Her var han i fjendeland – jøderne brød sig ikke om samaritanerne, men til trods for dette kontaktede han en samaritansk

kvinde og bad hende om en tjeneste: en slurk vand. Og til gengæld for dette tilbød Jesus hende at komme til brønden med det levende vand.

En brønd vil skabe et samlingspunkt for alle tørstige, mens hegn vil resultere i en flok indenfor, hvor alle andre er udenfor.

At hvile Man kan sammenligne vores vestlige kultur med afskårne roser. Lige når de er skåret af planten, ser de fine ud og kan holde sig pæne et stykke tid i en vase. Men før eller siden vil de visne. Blomsterne trives bedst, når de har forbindelse med roden. Kristendommen er roden i den vestlige kultur, og takket være dens udbredelse blev pasningen af syge, uddannelse af unge mennesker og mange andre forhold en del af vores kultur. De kristne værdier går fortsat igen i vores velfærdssystemer, f.eks. sygehusvæsen og skolesystemer. Men forbindelsen med roden – Jesus Kristus og det åndelige aspekt – er afbrudt.

Hvordan får vi genetableret forbindelsen? Som troende kristne må vi vise vejen. Hvis vi lever vores liv, som Gud havde tænkt det, vil mennesker kunne se på os, at vi har forbindelse med ”roden“. Og her er hvile en vigtig del af løsningen, og sabbatten er en fantastisk gave.

At prædike og at sende ud Da Jesus forlod disciplene og steg til himmels, stod de alle og kiggede op – lige som adventister gør. Vi venter på Jesu genkomst. Men de to engle, der kom til disciplene, opfordrede disciplene til at se omkring sig i stedet. De havde en opgave at udføre, at gøre mennesker til disciple. De skulle ud i alverden, men de fleste blev i

Jerusalem. Når man læser Apostlenes Gerninger, skal man helt frem til 8. kapitel, før de troende fulgte Jesu opfordring, og der skulle en stening af Stefanus og forfølgelse til.

De kristne, der flygtede ud af byen, var ganske almindelige mennesker, mens apostlene blev tilbage i byen.

Den menighed, der blev tilbage i Jerusalem, var karakteriseret ved fællesskab og tilbedelse – og ensartet-

hed. Efter spredningen af de troende blev bl.a. Antiokia menighed etableret, og den var meget mere forskelligartet, bestod af mange nationaliteter og rakte ud til verden omkring dem. Spørgsmålet er, hvilken menighed vi bør efterligne i dag?

Bredt udvalg af kurser og workshops Der var meget at vælge mellem, når der var kursustid på programmet. Vi havde bl.a. et meget interessant besøg af to forskere fra Aarhus Universitet.

Kvoteflygtninge, religion og nye fællesskaber Aarhus Universitet gennemfører i øjeblikket et fireårigt forskningsprojekt, hvor man undersøger congolesiske kvoteflygtninges inklusion og deltagelse i kristne menigheder. For nylig udkom en rapport om de første resultater, og Adventistkirken spiller her en vigtig rolle, da mange af kvoteflygtningene har deres religiøse ståsted i vores kirkesamfund.

Forskerne Mikkel Rytter og Rikke Trige Jensen, som har arbejdet med dette projekt siden 2022, tog os på deres workshop igennem de vigtigste resultater.

De danske politikere har i sin tid besluttet at fokusere på enlige kvinder og børn i Danmarks optag af kvoteflygtninge, primært fra Congo og primært fra kristne områder. Samtidig har man besluttet at fordele dem ud i kommunerne. I 2022 blev de således fordelt på 33 kommuner, og i 2023 på 51 kommuner. Kvoteflygtningene har ikke selv nogen indflydelse på, hvor de havner, og med den nævnte procedure har de kun begrænsede muligheder for at holde kontakt med hinanden.

I projektet har man haft fokus på mange helt lavpraktiske forhold for flygtningene: Hvordan de har oplevet ankomsten til et fremmed land, hvordan hverdagen hidtil er gået, og hvordan de tackler de mange nye indtryk i et land, hvor de ikke forstår og taler sproget. Der er masser af udfordringer for de nye borgere.

Troens betydning På et tidspunkt blev man opmærksom på, hvor meget deres kristne tro fylder for dem. Gradvis blev myndighederne opmærksomme på at opsøge og inddrage de lokale menigheder – herunder også flere adventistme-

nigheder – i integrationen.

Adskillige SDA-menigheder har nu en større eller mindre gruppe kvoteflygtninge, der kommer i menigheden, og forskerne har fulgt deres udvikling, herunder deres relation til menighederne.

De nye borgere og menighedsmedlemmer er ifølge rapporten glade for at have fundet kristne menigheder, der deler deres tro. De fleste af dem har derfor valgt at gå i kirke og deltage i menighedernes aktiviteter regelmæssigt. Det afhjælper den forvirring og frustration, de kan føle, og samtidig bliver de en del af et nyt fællesskab. For de lokale menigheder har det givet mere liv, flere børn og flere hænder. Men det er klart, at der også er udfordringer for begge parter, og det skyldes især sprogbarrieren. Også økonomien kan være en hindring for fællesskabet, bl.a. pga. transportproblemer, da flygtningene kun får et lille rådighedsbeløb tildelt, og menighederne ofte ligger langt fra deres bopæl.

For at hjælpe kvoteflygtningene i deres nye liv i Danmark er der blevet produceret en række små videoer på deres eget sprog kinyarwanda, hvor det forklares, hvordan livet er i Danmark. Vores kirkes volontør på Bornholm, Moise, har været stærkt involveret i dette arbejde, For os der deltog i workshoppen, var det dejligt at høre forskernes meget positive vurdering af adventistmenighedernes modtagelse af kvoteflygtningene. Selv om det har givet udfordringer, glæder vi os over vores nye menighedsfæller og håber, de vil finde ro i deres nye liv i Danmark.

Find hele rapporten på 3_Kvoteflygtninge_religion_ og_nye_faellesskaber.pdf (au.dk)

13

Referat fra den 15. generalforsamling for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Ekstraordinær generalforsamling afholdt på Himmerlandsgården, Als Odde, 9. maj 2024

Referent: Lasse Bech / Foto: Per Arild Struksnes

Åbning Formand Bjørn Ottesen bød de delegerede velkommen og gav nogle bemærkninger om det nylige formandsskifte. Formanden konstaterede, at over halvdelen af de 191 tilmeldte delegerede var til stede i teltet og erklærede dermed generalforsamlingen for åben.

Unionsbestyrelsen havde som dirigenter foreslået: Jonatan Pavlovic (Nærum), Hanneke van Amstel (Vejle).

Forslaget blev vedtaget uden nogen indvendinger.

Næstformand Lasse Bech fungerede som referent i henhold til vedtægterne (§5 stk. 4.4.2.).

Som stemmetællere blev valgt Kim Hagen Jensen (Vejlefjord), René Bidstrup (Ex officio), Lisbeth Nielsen (Ex officio), Cyril Holtse (Nærum).

14

Ændringer i vedtægterne Vedtægtsudvalget fremsatte følgende forslag til ændring af vedtægterne: Tekst markeret med gennemstegning foreslås fjernet fra vedtægterne.

Tekst markeret med fed og understreget foreslås tilføjet vedtægterne. §5 1. Trossamfundet afholder ordinær generalforsamling hvert fjerde år på sådan tid og sted, som bestyrelsen måtte bestemme. Bekendtgørelse herom skal fremkomme i trossamfundets medlemsblad senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse generalforsamlingens første samling (se §5 1.1.). Senest to uger før generalforsamlingen generalforsamlingens anden samling (se §5 1.5.) udsendes regnskaber og vedtægter samt embedsmændenes og afdelingsledernes rapporter til alle ordinære delegerede. I år uden ge-

neralforsamling offentliggøres regnskaber for sidste regnskabsår for trossamfundet og tilknyttede institutioner, samt embedsmændenes rapporter i trossamfundets medlemsblad. §5 1.1. Den ordinære generalforsamling afholdes som to samlinger med minimum 2 måneders mellemrum.

Den første samling afholdes på en enkelt dag og har alene til formål at vælge bestyrelsesudvalget og forslagsudvalget, som arbejder frem mod og indtil afslutningen af generalforsamlingens anden samling. §5 1.2. Ved den ordinære generalforsamlings første samling kan delegerede deltage online. §5 1.3. Ved den ordinære generalforsamlings første samling ledes generalforsamlingen af formanden, eller i dennes fravær næstformanden, indtil generalforsamlingen har valgt en eller to dirigenter blandt de delegerede. Bestyrelsen fremkommer med forslag til dirigenter. §5 1.4. Ved denne samling behandles som de eneste dagsordenpunkter forslag fra det store udvalg til sammensætning af generalforsamlingens øvrige udvalg som beskrevet i § 5 6.1. §5 1.5. Den ordinære generalforsamlings anden samling behandler alle øvrige dagsordenspunkter og kan strække sig over flere dage. §5 1.6. Ved indkaldelsen til den ordinære generalforsamling indkaldes til begge samlinger med angivelse af tid og sted for afholdelsen. §5 1.7. Ved den ordinære generalforsamling fungerer de samme delegerede ved begge samlinger. §5 3.1. At en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling kan afholdes helt eller delvist ved digitalt frem-

møde. Dog kan den ordinære generalforsamlings første samling altid afholdes ved digitalt fremmøde.

terne dermed var vedtaget med det nødvendige kvalificerede flertal.

§ 5 6.1.a Det store udvalg. De enkelte medlemsmenigheder vælger på forhånd (blandt deres valgte delegerede) deres repræsentant(er) til det store udvalg. Fra hver menighed vælges én delegeret for hver påbegyndt 100 medlemmer, dog højst tre delegerede. Formanden for Divisionen, eller den pågældende bemyndiger, sammenkalder det store udvalg og leder dette udvalgs møder. Det store udvalg har til opgave at fremkomme med forslag til sammensætning af generalforsamlingens øvrige udvalg. Forslaget fremlægges om muligt ved åbningsmødet efter formandens rapport. Forslaget fremlægges ved den ordinære generalforsamlings første samling. De øvrige udvalg, som vælges af generalforsamlingen efter forslag fra det store udvalg, er bestyrelsesudvalg og forslagsudvalg, samt efter behov andre udvalg. Udvalgene har til opgave at udarbejde og fremlægge forslag for generalforsamlingen. Bestyrelsesudvalgets rapport skal fremsendes til de delegerede inden åbningen af den ordinære generalforsamlings anden samling.

Ændringer i procedurereglerne

§ 6 5. Trossamfundets embedsmænd fungerer helt frem til der er valgt nye embedsmænd. § 7 5. Bestyrelsen fungerer helt frem til der er valgt en ny bestyrelse.

Efter en længere drøftelse blev der fra gulvet stillet forslag om at sende forslaget tilbage til udvalget med henblik på at tilføje et krav om, at bestyrelsesudvalgets forslag skal fremsendes senest 14 dage før den ordinære generalforsamlings anden samling.

Der var 39, som stemte for at sende forslaget tilbage til udvalget, medens 98 stemte imod.

Det oprindelige forslag blev efter en drøftelse sendt til afstemning, hvor 149 stemte for, 3 imod og 13 blanke.

Dirigenten konstatererede, at ændringerne i vedtæg-

Vedtægtsudvalget fremsatte følgende forslag til ændring af procedurereglerne for generalforsamlinger.

Tekst markeret med gennemstegning foreslås fjernet fra vedtægterne.

Tekst markeret med fed og understreget foreslås tilføjet vedtægterne.

5. Dog kan en suppleant indtræde, hvis en delegeret må melde afbud til den ordinære generalforsamlings anden samling, i sådant tilfælde må dette ske ved den ordinære generalforsamlings anden samlings begyndelse og gælde alle denne samlings forhandlingsmøder (se også vedtægterne §5.1.).

6. 7. Afstemninger foregår enten skriftligt ved stemmesedler eller ved opræk­ning af stemmekort. Stemmesedler og stemmekort bliver uddelt i forbin­delse med registreringen. Elektronisk afstemning kan anvendes, såfremt det sikres, at kun delegerede kan afgive stemme. Elektronisk afstemning er at regne som skriftlig afstemning, dersom der anvendes et system, der sikrer samme grad af anonymitet som stemmesedler (se også Vedtægterne §5.8.).

Afslutning Dirigenten konstaterede at dagsordenen dermed var udtømt.

Det blev enstemmigt godkendt at generalforsamlingen blev lukket.

15

Helbredelser er både bibelske og

Professor Niels Christian Hvidt forsker i tro og helbred og er overbevist om, at Gud stadig helbreder.

D

er er stadig mennesker, der mener, at guddommelige helbredelser kun foregik på Bibelens tid. Til gengæld er der ikke meget af evangelierne i Det Nye Testamente tilbage, hvis man fjerner alle undere og helbredelser. Professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet, Niels Christian Hvidt, er overbevist om, at Gud stadig helbreder: ”Kristendommen i sit væsen er til helbredelse og genoprettelse af det syge menneske, og i alle fald til trøst og lindring. Det at tro, og alt hvad det indebærer af livsstil og fællesskab, har en positiv effekt på helbred og livslængde.“ Niels Christian Hvidt forsker i tro og helbred og var en af personerne bag en undersøgelse, hvor ca. 4.000 baptister og 7.000 adventister indgik med data omkring sygdomme og død. Undersøgelsen viste, at denne gruppe har en mindre risiko for en lang række sygdomme end andre danskere og lever længere.

16

Tekst: Lone Møller-Hansen.

Artiklen bringes med tilladelse fra Baptistkirken, artiklens forfatter og Niels Christian Hvidt.

Illustration: iStock

”På samtlige parametre: kræftforekomst, hjertekarsygdomme, diabetes, demens og Alzheimer var der en reduceret dødelighed. Det vil sige, at baptister og adventister er mindre syge og dør sjældnere af disse sygdomme.“ Der er også en markant mindre rate af selvmord og – uforklarligt nok

– trafikuheld. ”Måske troende mennesker kører mere forsvarligt,“ er Niels Christian Hvidts bud på en forklaring.

Tro og helbred ”Vi har igennem forskningen fået overvældende evidens for, at troen og troens samlede virkelighed i praksis er forbundet med vores helbred. Den internationale The Handbook of Religion and Health dokumenterer på 1.200 sider masser af sammenhænge.

I Danmark er der foreløbig ikke så meget fokus på troen i læge- og sygeplejerskeuddannelserne, men på Syddansk Universitet har vi det med i uddannelsen ‘Sundhedspsykologi’. Der er en reel frygt for at blive beskyldt for at missionere, for alt godt kan misbruges. Men det er patientens verden, der skal være i fokus. Det er vigtigt at vide, hvad patienterne tror på, for det kan have betydning for, hvilken behandling de vælger eller fravælger. På den måde er tro ikke bare ‘en privatsag’. Tro kan have direkte betydning for, hvordan man har det mentalt, og hvilke valg man træffer i sin sygdomsvandring.“

Hvile-religiøsitet ”Vi har kunnet påvise, at der er

Vi har kunnet påvise, at der er forskel på tro. Det, vi kalder hvile-religiøsitet, er bedst for helbredet. Det vil sige, at man hviler i sin tro, typisk har gjort det længe, oftest med en trospraksis, fx at man går i kirke og beder. forskel på tro. Det, vi kalder hvile-religiøsitet, er bedst for helbredet. Det vil sige, at man hviler i sin tro, typisk har gjort det længe, oftest med en trospraksis, fx at man går i kirke og beder. Så troen er vokset og modnet.

Det er denne velintegrerede religiøsitet, der er forbundet med godt helbred.“

Tro kan have direkte betydning for, hvordan man har det mentalt. ”Overfor dem står de, der ikke er vokset op med troen og ikke går i kirke – men beder. De har typisk et dårligere helbred, og de beder for et konkret anliggende, nemlig deres dårlige helbred. Det er det, vi kalder krisereligiøsitet. Her er det sygdommen, der har frembragt et behov for bøn og tro. På den måde kan det heller ikke undre,

at de i vores undersøgelser har et dårligere helbred end dem med hvile-religiøsitet.“ ”De, der på denne måde først begynder at bede og være mere aktive om deres tro, når de får en sygdom, vil ofte være åndeligt ret uforberedte og have mangelfulde eksistentielle og åndelige ressourcer. Vores undersøgelser viser ikke overraskende, at krise-religiøse især har brug for åndelig omsorg fra bl.a. sundhedspersonalet. Vores anbefaling er, at man på hospice og i palliativ behandling spørger ind til religiøse forestillinger for at finde ud af, om de har brug for åndelig omsorg.“

Underets tre kendetegn Niels Christian Hvidt tror personligt på, at der stadig sker undere, som Gud står bag. I Medjugorie var han vidne til, at en kvinde rejste sig fra sin rullestol og kunne gå derfra: ”Hun strålede fra sit blik,“ fortæller han.

For at noget skal kunne kaldes et under, skal det indeholde tre perspektiver. For det første er underet i sit væsen kendetegnet ved at bryde med de love, vi mener, normalt styrer naturen.

Tro og videnskab er ikke modsætninger, men kan berige hinanden.

For det andet er underet i stand til at vække stor opmærksomhed hos dem, der er vidner til det. Det har en stor psykologisk effekt. For det tredje er underet kendetegnet ved at have betydning som tegn eller symbol.

Undere er altid blevet betragtet som et budskab fra Gud. I katolsk sammenhæng indgår undere som tegn fra Gud, når man overvejer at helgenkåre en person som fx Moder Teresa, og disse undere skal være verificeret lægevidenskabeligt.

Det er ikke denne slags undersøgelser, Niels Christian Hvidt og hans kolleger arbejder med; det er i højere grad interview- og spørgeskema-baserede undersøgelser: ”Vi søger altid at være transparente i vores forskning,“ understreger han – og tilføjer, ”at tro og videnskab ikke er modsætninger, men kan berige hinanden.“

17

At tro på det utrolige

– et univers af undere Hvis du har kæmpet for at tro på det mirakuløse, er du ikke alene. Selv troens store helte kæmpede med vantro. Abraham var fornuftig nok til at indse, at hans golde kone ikke ville producere afkom, og satte spørgsmålstegn ved Guds løfte om at gøre

18

en stor nation ud af ham.

I stedet for at irettesætte Abrahams tvivl sagde Gud til ham: ”Se på himlen og tæl stjernerne, hvis du kan“ Tekst: Anthony Bosman, Ph.D., arbejder som assisterende professor i matematik ved Andrews University i Berrien Springs, Michigan.

Kilde: https:// adventistreview.org/ magazine-article/ believing-theunbelievable Foto: iStock

(1 Mos 15,5).

F

or det blotte øje er flere tusinde stjerner synlige. Hvis du har været privilegeret nok til at undslippe byens lysforurening og se op på himlen en klar nat, så ved du, hvor betagende det kan være. Men de utrolige billeder af James Webb-rumteleskopet minder os om, at det, vi ser med det blotte øje, kun er det mindste glimt af kosmos’ rigdom. For eksempel undersøger det første offentliggjorte billede af Webb, SMACS 0723, en del af himlen, der er på størrelse med et sandkorn, der holdes i armslængde.1 Da man kiggede ind i det lille mørke område med Webb, afslørede det lyset fra tusindvis af galakser, der hver indeholder milliarder af stjerner. Jeg kan godt lide at forestille mig, at da Gud befalede Abraham at tælle stjernerne, tog han ham med på en lignende visionær oplevelse i hele kosmos.

Vores bedste skøn er, at der er omkring 200 milliarder billioner stjerner i det synlige univers, selvom dette tal sandsynligvis vil stige.

Der er alt for mange stjerner til, at nogen kan tælle dem, men det var meningen med Guds øvelse: Abraham havde brug for at blive mindet om Guds uendelige skaberkraft.

Da Abraham så mod himlen og forsøgte at tælle de utallige stjerner, stilnede Abrahams indvendinger af, og ”han troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed“ (v. 6).

Måske er det Guds forsyn, at vi på et tidspunkt, hvor det er let at tvivle, har fået fantastiske billeder af himlen gennem Webb-teleskopet for at hjælpe os med at tro igen.

Hvordan blev vi så skeptiske?

Vores moderne skepsis kan spores tilbage til oplysningsfilosoffen David Hume. Hume hævdede, at ”et mirakel er en overtrædelse af naturlovene“, men da ”fast og uforanderlig erfaring har etableret disse love“, bør vi afvise det mirakuløse.2 Men dette argument er cirkulært, for det udelukker mirakler ved at definere dem som overtrædelser, der ikke kan

overtrædes, idet vi ikke tager højde for muligheden af, at Gud kan handle i verden i modstrid med vores almindelige erfaring. Faktisk dokumenterer Craig Keener i sit tobindsværk om mirakler den lange historie med veldokumenterede mirakler over hele verden.3 Ikke desto mindre blev Humes skepsis bredt anerkendt. Det passer med den populære myte om, at nu, hvor vi er videnskabelige, ved vi bedre end de gamle, der overtroisk troede, at golde kvinder kunne blive gravide, og døde mænd opstod fra de døde. Men selvfølgelig vidste de gamle godt, at gamle kvinder ikke blev gravide, og døde mænd rådnede væk, hvorfor de gjorde så stort et nummer ud af det, når der skete noget så usædvanligt.

Mange forskere har erkendt, at selve eksistensen af naturlovene i sig selv er mirakuløs.

I sit essay ”The Unreasonable Effectiveness of Mathematics in the Natural Sciences“ bemærkede den matematiske fysiker og nobelpristager Eugene Wigner: ”Det er slet ikke naturligt, at 'naturlove' eksisterer, langt mindre at mennesket er i stand til at opdage dem.“4 Wigner bruger ordet ”mirakel“ til at karakterisere matematikkens evne til at beskrive den naturlige verden. Videnskabens historie vidner om, at folk var dristige nok til at lede efter naturens love, netop fordi de troede på en guddommelig lovgiver. Hverken under polyteismen, hvor kosmos styres af mange konkurrerende guder, eller ateismen, som benægter enhver intelligens bag universet, ville man forvente at kunne opdage universelle matematiklove.

En Gud, der skaber Isaac Newtons teori om universel tyngdekraft opstod for eksempel naturligt ud fra hans tro på en Gud, der skabte himlen og jorden. Og i stedet for at tro, at det bortforklarede Gud, så Newton det som et bevis på ”et intelligent og kraftfuldt væsen,“5 der skabte og aktivt opretholder universet, og han troede, at der bag tyngdekraften var ”en magt, der konstant handlede i overensstemmelse med visse love.“6 Newtons opfattelse afspejles godt i Ellen Whites beskrivelse af Guds forhold til naturlovene: ”Gud annullerer ikke sine

19

20

love, men han arbejder hele tiden gennem dem og bruger dem som sine redskaber. De er ikke selvkørende. Gud arbejder bestandigt i naturen. Den er hans tjener, instrueret som han vil. Naturen i sit arbejde vidner om den intelligente tilstedeværelse og aktive handlefrihed hos et væsen, der bevæger sig i alle sine gerninger i overensstemmelse med sin vilje. Den uendelige magts hånd er konstant på arbejde med at lede denne planet.“7 Indrømmet, Newtons forståelse af tyngdekraften var ufuldstændig, og vi fortsætter med at udvide vores viden. Men efterhånden som videnskaben skrider frem, bliver Guds magt ikke mindre. Enhver sådan teori er trods alt en matematisk model, der beskriver, hvordan universet opfører sig, for ligninger har ingen kreativ eller opretholdende kraft. Gud alene styrer kosmos: ”I ham lever vi, ånder vi og er vi“ (ApG 17,28).

Ifølge Bibelen udelukker naturlove og guddommelig indgriben ikke hinanden. Snarere blander den ofte disse to slags forklaringer og skildrer Gud som suveræn over naturen og fri til at bruge sine love til at udføre sine formål. Under Egyptens plager beretter Skriften, at Gud bragte græshopper med en vind fra øst, og da Gud ville det, blev de fordrevet af en stærk vind fra vest. Og da Israel blev fanget af Det Røde Hav, ”hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land“ (2 Mos 14,21). Den stærke vind forklarer Israels udfrielse på ét plan, og Guds aktivitet forklarer det på et andet.

verden, men hvor er deres kundskab begrænset, og hvor er det område uendelig stort, inden for hvilket Skaberen kan virke i harmoni med sine egne love og endda gå langt ud over al menneskelig forståelse!“8 Begivenheder som skabelsen, inkarnationen og opstandelsen er alle enestående begivenheder, der er usædvanlige for Guds typiske styring af verden. Ligesom almindelig fysik bryder sammen ved enestående begivenheder som sorte huller og universets første øjeblikke, bør vi ikke være overraskede over, at Guds mægtige handlinger er uden for vores forklaringskraft. Som Blaise Pascal minder os om: ”Fornuftens sidste fremgangsmåde er at erkende, at der er en uendelighed af ting, der er hinsides den. Det er kun svaghed, hvis man ikke ser så langt som at erkende dette. Men hvis naturlige ting er uden for vores erkendelse, hvad skal man så sige om de overnaturlige?“9 Hvis der er en lektion, vi skal tage med fra de fantastiske billeder af James Webb-rumteleskopet, er det, at universet er et meget større og mere mirakuløst sted, end vi ofte forestiller os. Dette burde lære os, at bare fordi noget er uforståeligt for os, betyder det ikke, at det er umuligt for Gud. Når vi kæmper for at forstå det uforståelige, må vi måske endnu en gang lære blot at tro på det.

Referencer: 1 https://www.nasa.gov/image-feature/goddard/2022/ nasa-s-webbdelivers-deepest-infrared-image-ofuniverse-yet

Derfor skal vi ikke tro, at bare fordi nogen

2 David Hume: An Enquiry Concerning Human Understanding, red. L.A. Selby Bigge (Oxford: Clarendon Press, 1902), 114.

har givet en naturlig forklaring på noget,

3 Craig S. Keener: Miracle: The credibility of the New Testament Accounts (Grand Rapids: Baker, 2011).

så udelukker det Guds hånd i det. Gud er

4 E.P. Wigner: The Unreasonable Effectiveness of Mathematics in the Natural Sciences. Richard Courant Lecture in Mathematical Sciences, Delivered at New York University, 11. maj 1959, ”Communications on Pure and Applied Mathematics 13 (1960), 1-14.

heller ikke begrænset af det, vi anser for naturlovene.

Ellen White gjorde kraftigt opmærksom på dette, da hun bemærkede: ”Udtrykket ’naturlove’ benyttes i almindelighed om det, mennesker har været i stand til at opdage med hensyn til de love, der gælder for den fysiske

5 Isaac Newton: Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (1687). Scholium Generale (1713; 1726).

6 I. Bernard Cohen, red.: Isaac Newton’s Papers and Letters on Natural Philosophy and Related Documents (Boston: Harvard University Press, 2014).

7 Ellen White, Testimonies for the Church (Mountain View, California: Pacific Press Pub. Assn., 1948), bd 8, 259, 260.

8 Ellen White: Patriarker og profeter. DB 1962, 24.

9 Blaise Pascal, Pensées, 267.

Missionærer i AFM skal selv sørge

Missionær på øen

for at skaffe en del af de midler, udsendelsen koster. Hanna håber

Palawan

at rejse til september, hvis hun har samlet midler nok. Har du lyst til at hjælpe hende med at nå målet, så læs mere på: https:// afmonline.org/missionaries/ detail/9277

Ved årsmødets missionsprogram lørdag eftermiddag medvirkede Hanna Falk, som forventer snart at blive udsendt som missionær via Adventist Frontier Missions. Vi bringer her et udpluk af Peter Larsens interview med hende.

Hanna, hvad er Adventist Frontier Missions egentlig? ”Det er en af vores kirkes missionsorganisationer, og som navnet siger, sender den missionærer ud til det, man kalder ‘fronten’, dvs. til steder og folk, som endnu aldrig har hørt evangeliet“ (se mere om AFM på side 24).

sygehusvæsen, og derfor dør mange af sygdomme, hvor det ikke burde være tilfældet.

Jeg håber, at jeg ved at hjælpe mennesker fysisk samtidig kan få mulighed for at fortælle dem om evangeliet.“

Så det er steder laaangt væk?

Hvad får dig til at tage et sådant initiativ?

”Ja, enten er det lande - f.eks. muslimske - hvor det ikke er tilladt at missionere, eller også er det steder, som er isoleret og uden internet m.v., så de ikke har en chance for at møde Jesus.“

”Der er flere årsager. Jeg elsker det, som AFM står for.

Det er jo vigtigt, at vi når ud til alle folkeslag, inden Jesus kommer. Trods internet og andet er der stadig ca.

4.000 folkegrupper, som ikke har hørt evangeliet.“

Og du skal til Palawan, og så siger jeg bare: Hvor ligger det dog?

Nu skal man være forsigtig i disse tider, men jeg sidder her som mand og tænker: her kommer en ung, lyshåret og smuk kvinde ud i junglen på en ø langt borte. Er du slet ikke bare en lille smule bekymret?

”Det er en af Filippinernes øer, som jo egentlig er et kristent område, men ikke alle steder.“ Nu får du det til at lyde meget nemt, men jeg har tjekket, at der er over 7.000 øer, der tilhører Filippinerne. Du skal da være ret heldig, hvis du rammer den rigtige?

”Nej, jeg tror, at hvis du er der, hvor Gud kalder dig til, så skal han nok passe på dig.“ Hvor længe har du så tænkt at blive på denne ø?

”Ja, og så er det langt oppe i bjergene og junglen, et meget isoleret område.“

”Et år i første omgang. Så ser vi, hvad Gud kalder mig til bagefter.“

Hvad skal du lave derude?

Det bliver spændende. Må vi her ønske dig Guds rige velsignelse derude.

”Jeg tager afsted som sygeplejerske og skal arbejde i en lille klinik ude i junglen. De har ikke ret let adgang til

21

Moise er ansat som ”et år for Herren“ på Bornholm.

Han kommer oprindelig fra Rwanda, men kom til Danmark som 11-årig og har taget en uddannelse

INTERVIEW

som socialrådgiver.

22

Tekst og foto: Holger Daugaard

Du blev socialrådgiver sidste år, og så skulle du finde ud af, hvad du skulle bruge din uddannelse til. Hvordan gik det så til, at du havnede på Bornholm?

-Ja, der manglede nogen på Bornholm i forhold til kommunikation for de nye bornholmere, der er kommet til øen, og hvoraf mange er adventister. Og så spurgte Ingelis Jensen (Viborg menighed) om det ikke var noget, jeg havde lyst til. Det tænkte jeg lidt over i den efterfølgende sommerferie, for jeg havde faktisk allerede fået arbejde der, hvor jeg tidligere havde været i praktik i Holstebro kommune. Jeg blev også kontaktet af Thomas Müller, som spurgte mig om det samme.

Jeg kom jo selv fra Rwanda som dreng og vidste, hvor hårdt det er at komme fra en helt anden kultur og ikke kunne tale sproget etc. Jeg var derfor dengang i samme situation, som de nye bornholmere nu er i. Så i sidste ende var det nemt for mig at sige ja til opfordringen.

Jeg kan også godt huske, dengang jeg selv lige var kommet til Danmark. Da bad

jeg til Gud: Gud, hvis du vil hjælpe mig at lære dansk, så skal jeg nok på et eller andet tidspunkt bruge det for andre. I løbet af den sommer, hvor jeg skulle tage beslutningen, kom tanken tilbage til mig gang på gang – du har lovet Gud. Så det måtte jeg bare gøre.

Hvor gammel var du selv, da I kom til Danmark?

-Jeg var 11 år, så jeg kan jo godt huske, hvordan det var for mig og mine forældre. Dengang var der ikke mange i Danmark, som talte vores sprog (kinyarwanda), og det var svært at finde en tolk. Vi brugte en fransk tolk, men jeg forstod ikke så meget fransk, at jeg kunne føre en samtale.

Nu er du så havnet på Bornholm, og hvad er dit arbejde så der?

- Det er meget forskellige ting, jeg laver, men primært at formidle kommunikationen mellem vores lokale kirke og de nye bornholmere, men derudover også at hjælpe dem i kommunikationen med de offent-

I løbet af den sommer, jeg skulle tage beslutningen, kom tanken tilbage til mig gang på gang – du har lovet Gud. Så det måtte jeg bare gøre.

lige myndigheder. Det kan være at minde dem om at udfylde papirer m.v. eller andre praktiske ting. Det handler jo om at få dem integreret i det danske samfund, få dem involveret i nogle aktiviteter og hjælpe dem i gang.

Indimellem er jeg bisidder, når de har samtale med kommunen eller har skolehjem-samtaler. Min telefon er faktisk bare åben 24/7 – de kan bare ringe, når de har brug for hjælp. Vi har også en lektiecafe nogle dage for de unge, og andre dage for deres forældre. Her øver de, hvad de har fået for i skolen, og får hjælp på forskellig måde.

Mange ting, som er helt almindelige for danskere, skal de nye borgere lære og vænne sig til. Det kan være banale ting som at tænde for vaskemaskinen og lære at bruge offentlig transport.

Jeg har også et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp i forhold til at lave introduktionsvideoer, hvor man f.eks. viser folk, hvordan man vasker op, handler i byen osv.

- Det er faktisk udelukkende kvinder og børn – mændene er enten døde, eller også er de skilt. Nogle af kvinderne har ikke været gift og er bare alene med deres børn.

Men alle sammen er adventister?

Der er du den perfekte hjælper?

- Der er meget nyt, de skal vænne sig til, f.eks. bare det kolde vejr om vinteren. For mange har det været første gang, de har oplevet sne. Sproget er selvfølgelig også nyt for dem og også den danske kultur. Men troen har vi fælles!

-Ja, for jeg har været det hele igennem, dengang vi kom til Danmark. Og med min uddannelse kender jeg nu også lovgivningen og har været i praktik i bl.a. integration.

Jeg har også været frivillig i Skanderborg kommune som mentor for nye indvandrere.

Hvor mange nybornholmere har du så med at gøre?

- Vi er omkring 42 på Bornholm, som samtidig er tilknyttet Adventistkirken.

Hvordan er de fordelt på mænd, kvinder og børn?

- Ja, de kommer egentlig fra Congo, men er flygtet til Rwanda, hvor de har levet i flygtningelejre, og de taler alle sammen kinyarwanda lige som folk i Rwanda.

Hvor længe skal du så arbejde med dette?

- Mit arbejde på Bornholm er en 1-årig stilling som ”Et år for Herren“, og derefter ved jeg endnu ikke, hvad jeg skal, men jeg vil gerne fortsat arbejde med integration. Jeg håber at kunne gøre et indtryk og få nogle gode erfaringer, inden jeg skal fra Bornholm, så jeg kan arbejde videre med området.

Hvordan oplever flygtningene det at komme til Danmark?

Hvordan fungerer det så i kirken?

- Vi er sammen her og har oversættelse af prædikenen, ved skriftlæsningen læser vi på begge sprog, og når vi synger, er det dels på dansk og dels kinyarwanda. Det er en fordel, at jeg er der og kan oversætte og hjælpe dem sammen. Vi involverer begge grupper, og de har det godt sammen.

23

Adventist Frontier Missions

S

iden Adventist Frontier Missions (AFM) blev etableret, har det været styret af Kristi metode og er blevet anerkendt som en succesfuld plan til at nå ud med evangeliet til befolkninger, som endnu ikke har hørt det. Metoden indebærer en holistisk tilgang, der – ud over forkyndelsen af evangeliet – omfatter ægte empati, praktisk tjeneste og langsigtet discipelskab.

Kristi metode, som den er omtalt i evangeliernes fortællinger, består af tre dele: 1) at omgås mennesker 2) at tjene deres behov 3) at invitere dem til at følge ham.

24 AFM anvender denne metode, idet det anerkendes, at det ikke er nok blot at prædike, men også aktivt at engagere sig i samfundet og demonstrere Kristi kærlighed gennem håndgribelige handlinger.

At samle støtte

Tekst: Beryl og Joe Nyamwange Foto: Holger Daugaard, Per Arild Struksnes

Centralt i AFM’s tilgang er identifikation og udrustning af kandidater, der deler en passion for at nå de endnu ikke nåede områder.

Når kandidaterne er fundet, gennemgår de en omfattende forberedelse, der bl.a. består af netværksopbygning og indsamling af støtte. Det handler ikke kun om at sikre økonomiske ressourcer, men også om at fremme et fællesskab af troende, der forpligter sig til mission på forskellige måder – ved at give, bede eller handle.

Processen med at indsamle støtte frem-

mer folks engagement og udløser en trosrejse, dels for kandidaterne og dels for dem, der er kaldet af Gud til at samarbejde om denne mission. Kandidaterne må være åbne for Helligåndens ledelse. Hele tiden engagerer potentielle støttemedlemmer sig i at søge Herrens råd om at støtte og vejlede. Når så vel kandidaterne som deres støtter arbejder sammen, opstår et netværk, der får projektet til at lykkes. Samarbejdet fremmes gennem god kommunikation og ikke mindst bønner samtidig med, at parterne opdaterer hinanden løbende.

Som kommende AFM-missionærer i Grønland er vi foreløbig blevet inviteret til at tale om projektet i syv danske menigheder, og vi er gæstfrit blevet inviteret hjem til menighedsmedlemmer. I alle tilfælde har vi mødt medlemmer, der brænder for mission, og nogle af dem har valgt også at støtte vores mission gennem månedlige donationer. Du kunne også være en af dem, som Herren opfordrer til samarbejde om at give grønlænderne håb og liv. Idet du læser dette, opfordrer vi dig til i bøn at overveje, hvordan du kan være en del af denne store opgave: at bringe evangeliet til verdens ende – i dette tilfælde Grønland, som er en del af det danske rige.

Hvert projekt har et månedligt mål, et igangsætningsmål, og i dette tilfælde også et særligt projektmål. Illustrationen overfor viser fordelingen i anvendelsen af midlerne, efterhånden som de kommer ind.

Kandidater, der opnår omkring 1.500 dollars (ca. 10.000 kr.) af deres månedlige mål og 60% af deres igangsætningsmål kvalificerer sig til det nødvendige 12 ugers sommertræningsprogram. I løbet af dette intensive program udstyres kandidaterne med de nødvendige færdigheder og den nødvendige kulturelle indsigt, der skal til for effektivt at kunne engagere sig i det lokalsamfund, de skal tjene i.

At komme i gang Den indledende fase af projektet, der strækker sig over to år, er fokuseret på at opbygge relationer og lære at forstå de lokale forhold. Det omfatter bl.a. at lære sproget, gennemføre kulturstudier og identificere behov i lokalsamfundet.

Centralt i AFM’s mission er den urokkelige tro på at nå de ikke-nåede områder i denne generation. Det betyder, at ethvert projekt er uopsætteligt. Det opfordrer til handling og er et kampråb for alle troende om at forene sig i den ædle stræben efter at dele budskabet om håb og frelse til alle hjørner af kloden.

Dette forenede samarbejde mellem tre parter – Gud, missionærerne og deres støtter – viser, at tro uden gerninger er død. Det er et vidnesbyrd om den styrke, der er i et samarbejde, hvor mirakler kan ske og liv forandres. Vi opfordrer dig som læser til at overveje at støtte dette vigtige arbejde.

At rejse støtte til mission er en åndelig tjeneste Gud er kilden til alt, og han sørger for alle vores behov (1 Krøn 29,12; Fil 4,19). Penge har åndelig værdi. De kan bruges til at samle sig skatte i himlen (Matt 6,9-21) og fremme Guds rige på jorden (Matt 13,44). Ellen White forsikrer os i bogen Gospel Workers: ”At udvise en gavmild, selvfornægtende ånd for at sikre udenlandske missionærers succes er samtidig en sikker metode at fremme den indenlandske mission på. For det, at hjemmemissionen har fremgang, afhænger af den succes, det evangeliske arbejde har i de lande, der er langt hjemmefra.“

Sådan kan du engagere dig SCAN QR KODEN Støtten vil gå direkte til AFM Grønlandsmissionens konto til Joe og Beryls projekt.

Kontakt Joe og Beryl via dette link: https://form.jotform.com/240523717365153 how afm functions

Giv støtte via Unionens bankkonto, mærket ”Missionærer i Grønland“. Konto nummer 0890 1069302

GIVING |

IGANGSÆTNING: Nødvendige midler til at få missionæren udsendt. Igangsætningsmidler omfatter projektundersøgelser og -udvikling, rejser, professionelle tests og orientering kombineret med stipendier, omkostninger ifm. fundraising, uddannelse, rejse til missionsstedet og delomkostninger til fortsat ledelse og udgivelse af Adventist Frontiers magasinet.

MÅNEDLIG STØTTE: Midler til opretholdelse missionen. Månedlig støtte dækker løn, ydelser, udgifter til materialeudvikling (hjemmesider, bøger og undervisning), lægeklinikker, skoler og delvise omkostninger til forvaltning og udgivelse af Adventist Frontiers magasinet.

Besøg afmonline.org/give/fundraising-explained for en mere detaljeret forklaring og en fuldstændig opdeling af udgifterne til henholds10.5% ): vis igangsætning og løbende nit s månedlige omkost10.5% em nn ge ( ninger.

N NE SIO S I IL M RT E T GIF UD E IG Projekt-/missionæromkostninger DL NE Å (løn, honorarer, skatter, medicin, mad, tranport o.a.)

M

79%

Projektomkostninger

Kommunikation/ Adventist Frontiers magasinet

Administration og oplæring

25

Kan Gud

skifte mening?

Er Gud uforanderlig? Kan Gud ændre holdning og skifte mening? Jeg glæder mig til engang at finde ud af svaret. Hvordan vil det påvirke dit bønneliv, TEOLOGISK ARTIKEL

hvis Gud ikke påvirkes af dine bønner? Måden, du formulerer dig på, fortæller måske noget om, hvad du virkelig tænker om Gud?

D

26

Tekst: Lehnart Falk Illustration: iStock

en 23. februar bad Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen om, at Gud måtte komme til fornuft. Det lød sådan i den første del af hans bøn til morgenandagten: ”Hvad tænkte du dog på, da du bad Abraham myrde sin søn? Tak, fordi du kom til fornuft og blev menneskelig.“1 Reaktionerne kom øjeblikkelig. Og der er to sider af disse: Den første reaktion er, at biskoppen gør sig selv klogere end Gud. Sognepræst Nana Hauge siger derfor: ”Jeg studsede over, at biskoppen mener, han er klogere end Gud selv. Så klog og bedrevidende, at han tillader sig at betvivle Guds dispositioner. Ved biskoppen bedre end den almægtige Gud?“2 Men hvis vi lægger dette aspekt af bønnen til side og ser på det andet argument, så havner vi i en global spændende teologisk dialog. Kan Gud skifte mening, eller er Gud uforanderlig? Valgmenighedspræst Henrik Højlund kritiserer bønnen med et rungende og nidkært nej til, at Gud angrer: ”Det er så langt fra normalkristendommen, det overhovedet kan være. Bønner lægger op til at

forstå Gud som en, der bliver klogere ... Biskoppens bøn er langt fra både Grundtvig, Kingo og Brorsons forståelse af Gud.“3 Højlund frygter, at bønnen fjerner kristendommen fra at være en sandhedsreligion, når den er baseret på en Gud, der skifter mening. Lederen af Grundtvig-Akademiet og redaktør for Grundtvigsk Tidende, Ingrid Ank, mener derimod ikke, det er problematisk, at Gud kommer til fornuft.

Hun siger: ”Hvis Gud er kærlighed, så skal han forstås sådan, at han har et kærlighedsforhold til mennesker. Et kærlighedsforhold består ikke af to stenstøtter, der står over for hinanden og ikke bevæger sig. Det er en dynamisk relation, hvor begge parter bevæger sig og reagerer på hinanden?“4 Så langt har vi tre tilgange: Gud, der ikke er alvidende og kan lære fra mennesket. En Gud set fra et sandhedsståsted. Og sidst Gud i relationen med mennesket.

I skrivende stund er jeg netop kommet hjem fra kirke i Tejn. Vi sang alle højt og inderligt

med på salmen ”Stor er din trofasthed Gud“ (Adventistkirkens salmebog, nr. 97). Følgende strofer fra en alternativ tekst til lovsangen beskriver endnu tydeligere Guds uforanderlighed (lovsang.dk/stor er din trofasthed): Skiftende skygge når aldrig din sti Du er den samme ...

Den, som du var, så vil altid du bli'.

Tiderne skifter med dage og nætter, sole og stjerner må følge sin gang.

Syng, al hans skabning, og pris ham, som styrer, lov den almægtige Herre med sang.

Salmen beskriver en uforanderlig og urokkelig Gud. Det har vi det fint med, for salmen, som du sikkert har gættet det, handler om Guds store uforanderlige trofasthed. Den handler om hans relation til os. Men hvad med andre aspekter af en uforanderlig Gud? En god adventist vil typisk sige, at svaret på, om Gud er uforanderlig som en klippe, skal findes i Bibelens tekster, men helt så enkelt er det ikke. Bibelen fortæller os, at Gud fortrød, at han havde skabt mennesket (1 Mos 6,6). Men han fortryder ikke, at han tilbyder dig frelsen (Rom 11,20; 2 Kor 7,11). Gud fortrød også, at han havde valgt Saul til konge (1 Kong 11,11; 1 Sam 15,35), og Gud fortryder alle truslerne imod Israel. Truslerne indeholdt alskens forbandelser (2 Mos 32,14), hvis Israel ikke opførte sig, som Gud forventede, de skulle. Gud standsede endda den ødelæggende engel, han selv havde sendt imod Jerusalem, fordi Gud fortrød den første befaling, englen fik (2 Sam 24,15).

Sådan kunne vi blive ved, men så læser vi 4 Mos 23,19, der argumenterer for, at Gud ikke er lunefuld som et menneske, der fortryder sine tanker og handlinger. Og så er Gud pludselig uforanderlig igen. Paulus argumenterer, at Gud har en plan lagt fra verdens begyndelse, som han nøje følger, og den plan skaber ikke plads til, at Paulus kunne blive helbredt. Jakob er derimod overbevist om, at hvis en retfærdig beder inderligt i tro, så vil han kunne bevæge Gud til helbredelse (Jak 5,15f).

I 1995 udkom en bog med titlen The Openness of God. Spændende nok er en af de fem forfattere, Richard Rice, i dag pensioneret professor fra Loma Linda University. Bogen skabte et globalt teologisk jordskælv. Et bogresumé beskriver den sådan: The Openness of God præsenterer et omhyggeligt og fyldigt argument om, at den Gud, der er kendt gennem Kristus, ønsker et ”gensidigt forhold“ til sine skabninger. Selvom den afviser

procesteologi, hævder bogen, at sådanne klassiske doktriner som Guds uforanderlighed, utilgængelighed og forhåndsviden kræver genovervejelse. Forfatterne insisterer på, at vores forståelse af Gud vil være mere konsekvent bibelsk og mere tro mod kristnes faktiske hengivne liv, hvis vi bekender, at ”Gud i nåde giver mennesker betydelig frihed“ og indgår i forhold til en ægte ”give-og-tage dynamik“.

Når du lytter til Richard Rice,6 tager han udgangspunkt i to absolutter.

1) Frelsen er Guds eget personlige værk.

2) Det vi ser af Gud i frelsen, er et udtryk for, hvem han er og altid har været.

Når Rice skal opsummere de to udsagn, siger han: ”Den Gud, du ser i frelsen, er den Gud, du får.“ Jeg vil godt udtrykke det lidt mere personligt for dig og mig.

Den Gud du oplever i din nære relation med ham, når du selv er mest inderlig, sådan er Gud. Det betyder ikke, at Gud er som os, men at vi oplever Gud bedst i det øjeblik, vi er i denne relation til ham, for her relaterer Gud til os.

At dette tema berører os alle dybt, oplevede jeg en dag efter min prædiken, da jeg blev lovet bank, hvis jeg nogen sinde satte mine ben i denne adventkirke igen.

Jeg havde antydet, at Gud måske er langt mere imødekommende og brugte ordet demokratisk, end vi forestiller os. Spørgsmålet er vigtigt, fordi vi bliver som den Gud, vi tilbeder. Vi forvandles gennem beskuelse (2 Kor 3,18) efter det, vi ser. Hvordan er han så, den Gud du tilbeder? En diktator, der forlanger absolut lydighed, eller en ypperstepræst, der kan have medlidenhed med os fejlende mennesker? Er han en tyran, der fokuserer på sandhedsbevaring, eller er han en favnende, blød og imødekommende Gud, der ønsker en forvandlende relation med dig? Jeg tror, vi er enige om, at hans store trofasthed varer evindeligt. Og jeg glæder mig til at uddybe vores relation engang i himlen, for allerede nu har han min fulde opmærksomhed.

1 Kristeligt Dagblad: ”Biskops bøn udløser teologisk debat: Kan Gud skifte mening?“ s. 5 2 Ibid., 5 3 Ibid., 5 4 Ibid., 5 5 The Openness of God: A Biblical Challenge to the Traditional Understanding of God: Pinnock, Clark H., Rice, Richard, Sanders, John, Hasker, William, Basinger, David: 9780830818525: Amazon.com: Books 6 Richard Rice on "Understandings of God in Adventist Thought“ YouTube

27

ADRA skaber værdi for skattekronerne

ADRA Danmarks arbejde i Karamoja, Uganda, skaber høj målbar værdi for de bistandskroner, Danida betror organisationen.

Sådan lyder konklusionen i en uafhængig rapport

A

28

Tekst: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark Foto: ADRA Danmark

ntagelsen om, at hjælpearbejde i det globale syd er spild af penge og ingen forskel gør, bliver igen gjort til skamme. Senest vurderes ADRA’s arbejde i Karamoja, Uganda, at skabe høj målbar værdi for danske bistandskroner. Det viser en ’Value for Money’-analyse (værdi for pengene, red.) fra det uafhængige konsulentfirma Learning and Change Ltd. Igennem 14 år har ADRA Danmark arbejdet på at påvirke måden, karamojongerne i det nordøstlige Uganda opfatter sig selv og hinanden på. Karamoja er landets mindst udviklede region både økonomisk og socialt. Her lider særligt piger og kvinder under skadelige sociale normer såsom overgreb, børne- og tvangsægteskaber og forældres manglende opbakning til skolegang. Også mangel på adgang til rent vand og sundhedsvæsen er et stort problem.

Ifølge konsulentfirmaet har karamojongerne, med støtte fra ADRA, haft særlig succes med selv at tale deres sag og stille myn-

digheder til ansvar for at sikre rettigheder og pligter.

I analysen er der stærke beviser på, at organisationens årelange udviklingsprogram har ændret tankegangen positivt hos både borgere og myndigheder. Borgergrupper formår nu at holde myndighederne ansvarlige for at levere de helt basale offentlige services såsom brønde, så skoleelever kan få rent vand, mobile sundhedsklinikker til de mest afsidesliggende områder og jordemødre til gravide og fødende kvinder. ”Fremfor at ADRA med danske skattekroner i ryggen finansierer veje, broer, lærere eller sundhedspersonale i Uganda, gavner ulandsbistanden langt flere mennesker, når borgerne formår at få den ugandiske stat til selv at betale det, den har pligt til.“ Sådan siger Laura Nygaard Nielsen, som gennem 10 år var organisationens programkoordinator for det Danida-finansierede arbejde i Karamoja. I dag er hun NGO’ens kommunikationschef.

Udgiften værd

Det vurderes i analysen, at denne tilgang i hjælpearbejdet har skabt en høj målbar værdi, defineret ud fra det faktum, at ADRA har været i stand til at skabe ændringer i tankesæt, som påvirker en betydelig mængde af mennesker og sandsynligvis varer ved, når ADRA ikke længere arbejder i området. ”Vi er stolte af, at vores indsats i samarbejde med ADRA Uganda nu viser tydelige resultater. Ydermere er kvindegrupper og religiøse ledere begyndt at italesætte og ændre skadelige sociale normer og praksisser, der oftest går værst ud over piger og kvinder. Den slags holdningsbearbejdning er enormt svær og tager virkelig lang tid. Vi er godt på vej, men det kræver samarbejde med lokale meningsdannere, der har stor taleret i folks liv,“ fortsætter Laura Nygaard Nielsen.

Analysen er lavet på grundlag af ADRA’s indsamling af resultater i Karamoja, altså ved at tale med karamojongerne selv om, hvilke forandringer de oplever. Resultaterne er blevet registreret i en database og sat op mod de Danida-midler, der er blevet skudt i programmet. På den baggrund har konsulentfirmaet lavet sin vurdering.

Over 50 procent af ADRA-programmets resultater i Karamoja inden for området ’fortalervirksomhed’ og ’påvirkning af lokale myndigheder’ er rangeret som ’høj værdi’ ud af i alt tre niveauer i analysemodellen.

Formålet med en Value for Money-analyse er at vurdere, hvilke investeringer, der giver værdi, og hvad man med fordel kan investere mere eller mindre i for at forbedre virkningen af sit arbejde – i dette tilfælde udviklingshjælpen i Karamoja. ”ADRA’s indsats boner ikke lige flot ud på alle elementer. For eksempel har vi investeret i at påvirke national lovgivning, men på det område har det endnu været svært at dokumentere mange konkrete resultater.

Derfor overvejer vi nu, om vi skal ændre strategi inden for denne indsats,“ fortæller Laura Nygaard Nielsen.

ADRA Danmark er pioner Det er krav fra Danida, at alle myndighedens partnerorganisationer analyserer, hvad man har fået ud af de offentlige midler.

En dansk NGO kan have mange elementer med i sin Value for Money-analyse, og ingen har endnu fundet en metode, der omfatter det hele på en gang.

Dog er ADRA Danmark ved at afprøve en særlig Value for Money-tilgang, og med støtte fra paraplyorganisationen Globalt Fokus lægger organisationen altså nu et fundament af erfaring til glæde for andre danske NGO’er.

ADRA Danmark lancerede sidste efterår podcasten og reportagen ’Med ADRA i felten’, som netop giver indblik i NGO’ens arbejde i Karamoja. Ved deadline var den blevet downloadet 1.551 gange (fleste podcast apps, herunder Google, Apple og Spotify).

29

Interview med en

skoledirektør Tekst og foto: Holger Daugaard

Thomas, nu har du valgt en ny udfordring med ansættelsen som skoledirektør på Vejlefjordskolen.

I den forbindelse kunne det være interessant at høre lidt om din mangeårige relation til skolen?

30

”Jeg kom til skolen som 10-årig, da min far blev skolehjemsleder. Vi kom fra England, hvor vi havde boet næsten 5 år, mens min far underviste på Newbold College. Jeg dumpede ind i 4. klasse, en god klasse, hvor jeg trivedes, og senere fortsatte jeg så i gymnasiet. I 8. klasse kom der en ny pige i klassen, som endte med at blive min kæreste – og det er hun endnu! Vejlefjord har derfor formet mig på mange måder via lærerne og de muligheder og aktiviteter, der er.

Jeg blev bl.a. involveret i spejderarbejdet og fik noget ansvar på den måde. I kirken blev jeg engageret i ungdomsarbejde, og det var alt sammen en god oplæring, der var med til at forme mig.

Der er lidt koleriker i mit temperament, og kolerikere har ofte tendens til at tage initiativ og gå foran, når tingene skal løses. De sider af mig tænker jeg er blevet udviklet, allerede da jeg var elev på skolen.“ Og så har du senere været bisidder i skolens bestyrelse i 12 år – lige så længe som du har været formand i kirken? ”Ja, jeg har været inviteret med. Der er jo regler, der foreskriver, at kirken som ejer af skolen ikke kan være repræsenteret i bestyrelsen med stemmeret.

Men kirkens formand og økonomichef bliver fast inviteret med til møderne uden stemmeret, så på den

måde har jeg kunnet følge med i skolens hverdag og udvikling.“ Må jeg spørge dig, hvorfor du endte med at søge stillingen? ”Det lå måske ikke lige kortene, og det er på ingen måde, fordi jeg flygter fra formandsposten. Der var store overvejelser bag min beslutning. Jeg har siddet i kirkens ledelse så længe, at der rent faktisk har været kontinuitet, og det har givet mulighed for at planlægge mere langsigtet. Derfor har jeg skullet overveje, om jeg ville forlade flere spændende projekter, inden de er fuldført. Men de er så langt fremme, at jeg med ro kan give dem videre.

Jeg søgte stillingen, fordi jeg brænder for, at Vejlefjordskolen skal være en vigtig institution for Adventistkirken i Danmark.

Jeg mener, skolen har en meget central plads i formningen og udviklingen af den næste generation. Jeg anerkender det store arbejde, mine forgængere har udført, og jeg vil gerne være med til at fortsætte dette arbejde. Jeg er lidt spændt på, hvor meget én persons stemme kan betyde, men jeg går til arbejdet med ydmyghed, idet jeg samtidig ved, at lederens valg og prioriteringer sætter en retning og har en vigtig betydning.“

Jeg mener, at skolens eksistensberettigelse er og bliver værdigrundlaget, skolen bygger på.

Nu er det jo en nyoprettet stilling og dermed en ny ledelsesstruktur.

Har du gjort dig tanker om det? ”Det har jeg afgjort, fordi man jo så er med til at forme indholdet og skal justere samarbejdet med de øvrige ledere. Bestyrelsen har bevidst valgt at lægge op til denne ændring for at udvide ansøgerfeltet, så flere fra kirkelig baggrund – også dem uden gymnasial kompetence – kunne søge stillingen.

Min betingelse for at gå ind i jobbet var, at jeg forinden ville mødes med skolens bestyrelsesformand og den konstituerede rektor for at aftale, hvordan arbejdet mellem os kunne fordeles. Jeg må sige, at min respekt for den nuværende ledelse er stor, og jeg er sikker på, at vi skal få et godt og respektfuldt samarbejde. Der vil selvfølgelig også komme sager, hvor vi vil se forskelligt på tingene. Det kunne være områder, hvor vi skal vælge mellem, om det er skolens værdier eller økonomien eller andre ting, som skal styre, hvad vi gør. Min lederstil er at tale om tingene med mine medledere, men der vil nok komme tilfælde, hvor jeg som leder er nødt til at skære igennem. Og her er jeg bevidst om, at værdierne bør fylde meget og må gøre, hvad jeg kan, for at forklare de andre betydningen deraf.“ Det kunne f.eks. hurtigt blive aktuelt med denne problemstilling, når I skal ansætte nye medarbejdere? Bør det være fagligt stærke medarbejdere eller folk med klare kristne værdier? ”Jeg mener, at skolens eksistensberettigelse er og bliver værdigrundlaget, skolen bygger på. Potentielle ansøgere til stillinger bør have gjort sig nøje overvejelser omkring det og skal kunne føle sig godt tilpas med det. Jeg tror, det er vigtigt, at alle medarbejdere ved, hvilken historie vi fortæller på skolen, og hvilken eksistensberettigelse vi har som en skole med kristent grundsyn.

En af de udfordringer jeg ser med en vis bekymring på, er de sociale mediers store betydning for de unges holdninger. Det er noget, vi er nødt til at fokusere på. Det ideal, medierne stiller op, er ikke sundt for de unge. Her er kristne værdier jo tværtimod med til at give mennesker troen på, at de har værdi, uanset hvordan de ser ud eller selv føler. Det er sikkert noget, medarbejderne allerede arbejder med, men det vil jeg gerne understøtte. I det hele taget er jeg klar over, at min vigtigste rolle er at få personalet med mig i de betragtninger og ønsker, jeg vil arbejde med.“

31

30 nye spejdere

i København

Tekst og foto: Torben Rasmussen

I

SABUS HAR ORDET

begyndelsen af april var der indvielse af en ny engelsktalende spejdertrop i Seventh Day Adventist International Church Copenhagen (i daglig tale ICC). Her er en gruppe voksne gået sammen om at starte et nyt spejderarbejde for de børn og unge, som har base i ICC. Spejdertroppen er organiseret i samarbejde med Svanevej Trop (SAS), som i forvejen arbejder med børn fra det lokale område hver torsdag. På den måde bliver Svanevej Trop en paraply for et spejderarbejde med to selvstændige afdelinger, som vi dog håber, vil kunne få stor glæde af hinanden på ture og fælles arrangementer.

Ledergruppen i ICC var samlet lørdag den 13. april til ledertræning, hvor tropsfø-

32

reren fra Svanevej Trop, Samuel Pedersen, var med og instruerede omkring troppens udstyr. Der er to af lederne i ICC, som også er med i de ugentlige samlinger med Svanevej Trop, så der er på flere planer etableret gode kontakter mellem grupperne.

Det nye spejderarbejde i ICC falder sammen med de nye frivillige kræfter, som menigheden i ICC har hentet til København. Her skal Frank Yeboah fra Ghana arbejde specifikt med at planlægge spejderaktiviteter og hjælpe med at guide de lokale førere, så det nye spejderarbejde kan få en solid start.

Vi glæder os til at møde vores nye venner fra København på spejderlejren til sommer, hvor flere af dem vil deltage sammen med Svanevej Trop.

På Bededagslejr højt mod nord Tekst og foto: Torben Rasmussen

P

å trods af at Store Bededag blev afskaffet sidste år, blev det besluttet af de jyske troppe, at den traditionelle forårstelttur i Vest fortsat skal hedde Bededagslejren. Traditionen tro skulle den også have været placeret på Finderuplejren ved Viborg, men pga. en dobbeltbooking af lejrpladsen blev det i stedet et gensyn med Krogsholt Lejrcenter i Vendsyssel, som ejes og drives af adventistspejderne i Vendelbo Trop.

For mange af spejderne var det dog første gang, de så dette lejrsted, der viste sig frem i overvejende tørt vejr, modsat Finderuplejren, der denne weekend blev vasket godt igennem. De gode faciliteter indendørs med en varm brændeovn i spisestuen blev udnyttet godt, men med undtagelse af måltiderne og den traditionsrige lagkagedyst blev aktiviteterne på lejren alligevel afviklet i det fri. Spejderliv leves bedst i frisk luft, og Krogsholts shelterplads gav

en dejlig ramme omkring bålpladsen, der var lejrens samlingspunkt.

Det hører sig til, når man er på Bededagslejr, at der skal dystes i patruljedysten om vandrepokalen, en økse, der hvert år forsynes med en lille træskive, hvor vindertroppens navn bliver indgraveret. Dette år skulle ikke være en undtagelse, så ved hvert aktivitetspunkt var der mulighed for at optjene point til troppene, så det søndag kunne afgøres, hvem der skulle løbe med sejren. Vendelbo Trop havde ansvarsfuldt vogtet over øksen siden sidste års lejr, men måtte nu aflevere øksen tilbage til Vejlefjord Trop. Blandt de andre troppe i dysten var også Silkeborg Trop og Vejlefjord Outdoor Club.

Vi glæder os allerede til næste års Bededagslejr, som nok skal blive holdt på Finderuplejren igen!

Fremtidens kirke vol. 2 Tekst: Dorte Thyregod Svendsen

H

vad kan JEG gøre for mit menighedsfællesskab? Hvordan kan JEG styrke mit eget forhold til Gud, så min kærlighed flyder over og smitter andre omkring mig?

Det var hovedopgaven på Fremtidens kirke vol. 2 i henholdsvis København og Silkeborg.

Sidste gang (vol. 1) satte vi fokus på, hvad vi drømte om, at kirken skulle gøre for os – denne gang satte vi fokus på, hvordan vi som enkeltpersoner kan bidrage til fællesskabet.

Den første lille øvelse, vi lavede – og du kan være med derhjemme – var at skrive ned, hvordan det ser ud, når du hygger dig! Drikker du kaffe i solen? Ser du en god film i din sofa? Spiser du lækker mad på en café?

Og så gik snakken om forskellige former for personligt forhold til Gud. Hvordan bliver Jesus min personlige ven i hverdagen? Hvordan kan jeg bidrage til, at ”kirke“ bliver noget, jeg har glædet mig til?

Hvad fungerer allerede godt, og hvor drømmer jeg om udvikling?

Og til sidst – og her kan du være med igen – så blev vi bedt om at tage vores ”hyggetid“ og overveje, hvordan vi kunne invitere Jesus ind i vores hygge. Hvordan vi kan dele vores hyggetid med en ven.

Kunne jeg invitere en ven over, når jeg alligevel ser en film, og kunne jeg bevidst og velforberedt snakke om filmen ud fra et kærlighedsperspektiv bagefter? Kunne jeg invitere en ven over til aftensmad – det kræver måske kun en halv pose pasta mere? Og kunne jeg så helt bevidst bede bordbøn og snakke om, hvorfor jeg ser det som en velsignelse fra Gud, at vi får mad hver dag? Kunne jeg spørge en kammerat, om vi skulle gøre noget sammen, bare fordi han er en god ven? Måske hjælpe ham med noget, som han ikke ville turde bede om hjælp til.

Intentionalitet er vigtig her! Og vi fik fin inspiration om podcasts at lytte til. Måder at mødes og invitere folk ind. Måder at gå ud blandt andre og bare være! Veje til mere ”mig-og-Gud-tid“. Spis-og-skrid-koncepter, for at kunne overkomme hverdagsaftaler. Og mest af alt var der fokus på, hvordan JEG kan bidrage til Guds plan mere end på, hvordan jeg kan få det, jeg tror, jeg ønsker mig. Begge veje rundt vil vi bede om Guds velsignelse til alt, hvad vi gør! For hver for sig og helt alene kan vi ingenting gøre, men for Gud er alle ting mulige!

33

Rover-weekend med

SABUS HAR ORDET

Capture the Flag

Tekst og foto: Zakarias Bindesbøll

34

D

en 5.-7. april var der Capture the Flag-weekend på Himmerlandsgården. Det var en vild weekend, hvor der fredag blev kæmpet til langt ud på natten i både krat og sump efter en god omgang regn og planlægning af strategi i løbet af aftenen. I fængslet hyggede staben og de fanger, der kom forbi, sig med en god kop kakao, en pandekage eller lidt søvn. Et godt energiboost, hvis man har kravlet rundt i buske i nogle timer.

Den første omgang startede 22.00 og sluttede 02.47. Den følgende dag blev der hygget med mindre spil, nogle med melboller, nogle med flere flag, nogle hvor det var 2 mod resten.

Det var sjovt at opleve, hvordan små ændringer i reglerne fuldstændig kan ændre spillets dynamik. Om aftenen blev endnu en natteomgang startet, hvor alle, selv de gamle voksne, var med og havde det sjovt.

Denne omgang sluttede heller ikke før efter midnat. Weekendens Capture the Flag-pauser blev fyldt ud af god mad, god afslapning og spændende historier om mod og helte i Julian Gudmundssons andagter. Alt i alt en god weekend, hvor ingen fik hverken nok søvn eller nok af Capture the Flag. Det må vi gøre igen!

Meningsfyldte fællesskaber Tekst: Maysie Keye

N

år du slår synonymer op for ordet ’meningsfuld’ på engelsk, så dukker ord som dyb, følelse, vigtig, udtryksfuld og betydningsfuld op. Når du gør det samme for ordet ’fællesskab’ på engelsk, finder du ord som samfund, landsby og gruppe.

Brug et øjeblik på at læse hvert af disse ord igen – langsomt.

Hey, lad være med at læse videre!

Gå tilbage og tænk over ordene!

Tag dem ind og overvej, hvad du tænker på, når du tænker på ”vigtigt“!

Hvem kommer i tankerne, når du tænker ”samfund“?

Hvilke følelser har du, når du tænker på de grupper, du har i dit liv?

Når du overvejer disse ting, arbejder din højre hjernehalvdel og forbinder minder og følelser til disse forbindelser i dit liv.

Prøv nu at sætte synonymerne i stedet for ordene 'meningsfuldt fællesskab', og vi kan se andre måder at forstå, hvordan det kunne se ud. 'Dybt samfund', 'følende landsby', 'betydningsfuld gruppe'...

Vidste du, at din højre hjernehalvdel er den relationelle halvdel, der altid leder efter glæde og forbindelse med dem omkring dig.

Vores hjerne gør dette automatisk, og den er altid på udkig efter det brændstof, der fylder vores følelsesmæssige tank – glæde.

Når vi ser mennesker, vi kan lide, eller når de ser os, kan du se det, og du kan mærke det. Øjenkontakten, der registrerer genkendelse, som

fører til et varmt smil, der bliver større, når man går mod hinanden.

Det varme håndtryk eller kram, der kan komme bagefter ... lige dér i det øjeblik har du et ’meningsfuldt fællesskab’.

Dét er at anerkende dem omkring os. Nej … At SE dem omkring os og skabe en glædelig forbindelse. Dette er også det meningsfulde fællesskab, Gud ønsker med os, og hans ansigt lyser over os. Lad os være med til at skabe meningsfyldte fællesskaber. ”Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.“ (Fjerde Mosebog 6,24-26)

Vi beskytter vores børn Tekst: Dorte Thyregod Svendsen og Anne-May Müller

F

ysisk og psykisk overgreb.

Grooming. Grænseoverskridende adfærd mellem voksne og børn eller mellem børn og børn.

En grim tone. En lokkende adfærd.

Utryg hverdag i hjemmet. Magtkampe. Det er alt sammen noget, vi ikke håber på, finder sted, og slet ikke i vores kærlige kirkelige sammenhæng. Men vi lever i en syndig verden, og det sker desværre! Men hvordan ser det ud, og hvad gør vi, når vi opdager, at et barn pludselig opfører sig anderledes, end det plejer? Hvem snakker vi med? Hvad holder vi øje med? Hvem taler med barnet? Hvem taler med de voksne?

Det er et stort ansvar, som vi sammen skal finde løsninger på.

SABUS og Adventistkirken har et fællesdokument, som for tiden er under revision. Det hedder: ’Vi beskytter vores børn’ og kan findes på SABUS.dk. Som en del af årets repræsentantskabsmøde fortalte SABUS om enkelte eksempler på børn og unge, som igennem tiden har haft den slags oplevelser. Det er et tema, der gør ondt at tale om, og som jo er endnu værre at være en del af! Så vi skal give hinanden redskaber til at være i situationerne – sammen. Vi skal udarbejde samværspolitikker, så vi ikke er i tvivl om, hvad vi i vores fællesskaber og foreninger vil finde os i. Tale sammen i ledergrupperne. Tale med vores børn og unge og sætte en stop-

35 per for adfærd, når vi ser noget, der afviger. Og vigtigst af alt, så skal vi ikke tænke, at vi skal klare det selv!

Vi kan finde god hjælp, støtte og gode ressourcer fx hos Red barnet, hos Foreningen Agape, hos SSP i din kommune eller hos DUF. Så tag dig tid til at dykke ned i emnet. Saml dine lokale ledere omkring dig, og lav jeres lokale plan! For vi ønsker alle at beskytte vores børn.

NOTE: På grund af for få deltagere måtte vi desværre aflyse dette års ledertræning, hvor emnet ellers var netop dette: Hvordan beskytter vi os selv og vores børn bedst muligt.

SABUS håber, at den manglende deltagelse betyder, at I har helt styr på denne del i jeres menighed og i jeres lokale forening! I er altid velkommen til at kontakte os for en konsultation omkring emnet, og evt. en temaaften i jeres lokale team.

36

Jeg inviterer jer til at tage på en rejse ind i hjertet af Svanevej Privatskole og forstå, hvorfor det er så vigtigt at bevare kirkens skoler. Svanevej Privatskole er meget mere end bare en skole – det er et sted, hvor undervisning og kristne værdier smelter sammen for at forme vores børns fremtid.

afgørende forskel En

Tekst: Jakob Callesen, skoleleder Svanevej Privatskole Foto: Svanevej Privatskole

I

2024 kan skolen fejre sit 100års jubilæum, og gennem årene har utallige børn, unge og adventister betrådt skolens gange.

Mange forældre og kirkefæller har kæmpet utrætteligt for at gøre skolen til et inspirerende sted at uddanne sig. Selv i de senere år, hvor skolen har oplevet faldende elevtal og økonomiske udfordringer, har den overlevet takket være gavmilde bidrag fra forældre og venner.

Uddannelse udgør fundamentet i vores samfund. Det er brændstof til vores tanker og ideer, og det giver os mulighed for at forstå verden omkring os, træffe klogere beslutninger og blive ansvarlige samfundsborgere. Ordsprogenes Bog 4,7 i Bibelen understreger vigtigheden af visdom og viden: ”Visdom først og fremmest! Køb visdom, køb indsigt for alt, hvad du ejer“ (BHD).

Vi ønsker, at vores børn udstyres med denne visdom, så de kan navigere gennem livet med selvtillid.

Kirkens skoler har en dybere mission end blot uddannelse. Jeg opfordrer jer til at reflektere over Jesu undervisning om kærlighed, barmhjertighed og nåde, som vi finder i Matthæusevangeliet 22,39, hvor vi opfordres til at elske vores næste som os selv. Dette budskab er ikke kun rettet mod vores nærmeste, men også mod vores elever fra forskellige baggrunde.

Skoler som Svanevej Privatskole fungerer som broer til et mangfoldigt samfund, hvor vores elever kommer fra forskellige kulturer og trosretninger og ofte har begrænset kendskab til adventister og kristendommen.

Skolerne giver os en enestående mulighed for at dele vores tro og værdier med en bred gruppe unge mennesker. Det hjælper at tænke på vores skoler som broer, der forbinder forskellige trosretninger og kulturer, hvor vi kan bygge forståelse og fællesskab i stedet for at opføre mure.

I overensstemmelse med Jesu

befaling i Matthæusevangeliet 28, 19-20: "Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer,“ (BHD) har Svanevej Privatskole mulighed for at opfylde denne mission ved at dele vores tro med elever fra forskellige kulturelle baggrunde. Måske registrerer vi ikke mange døbte medlemmer, men historisk set har skolen haft en vigtig rolle med at uddanne og præge elever, der senere har fundet vej til andre af kirkens skoler, som f.eks.

Vejlefjordskolen.

Vi opfordrer jer alle til aktivt at deltage i dette fælles mål: at sikre fremtiden for kirkens skoler. Disse skoler udgør vores bindeled til det omkringliggende samfund. Lad os forene vores kræfter for at finde løsninger, støtte vores skoler og opretholde deres afgørende rolle som broer mellem forskellige kulturer og trosretninger. Lad os sammen arbejde for at bevare vores skoler som steder, hvor alle børn kan uddanne sig og tro i harmoni.

Sammen kan vi skabe en positiv forandring og styrke vores skoler til gavn for vores børn og samfundet som helhed.

37

”Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud“ (1 Kor 13,11-12).

Huleboernes dilemma SENIORERNES SIDER · TANKER I TIDEN

Idealisme eller realisme?

O

38

Tekst: Walder Hartmann, redaktør for seniorsiderne i Adventnyt

m Paulus var påvirket af græsk filosofi og platonisk tænkning, er jeg ikke klartseende og tilstrækkeligt vidende til at kunne afgøre, selv om mange hævder det. Når jeg læser Paulus’ udsagn i 1 Kor 13, kommer jeg imidlertid til at tænke på Platons hulelignelse, der er en beskrivelse af, hvor lidt vi mennesker fatter af den store guddommelige mening med det hele.

Platons hulelignelse beskriver en situation, hvor en gruppe fanger sidder lænket i en underjordisk hule. De kan kun se mod hulens bagvæg og kan ikke dreje hovedet for at se noget andet. Bag dem brænder et bål, og mellem dem og bålet passerer skikkelser med store træfigurer forbi. Fangerne opfatter skyggen af disse figurer på væggen foran dem og tror, at det er den virkelige verden. En af fangerne undslipper pludselig og kan se sig frit omkring. Han får øje på lyset fra huleindgangen, vænner sig til lyset og ser den virkelige verden.

Med denne indsigt at han hidtil har levet i en falsk verden, og at medfangerne stadig befinder sig der, opstår den tanke, at han må vende tilbage for at befri dem, men derved løber han den risiko, at det vil vække modstand og fjendtlighed hos dem. Han risikerer, at de vil slå ham ihjel, hvis han med magt forsøger at vise dem vejen til sandhedens rige.

Hvad han vælger, fortæller Platon intet om. Men dilemmaet står klart: Skal man holde fast ved illusionen eller leve i virkeligheden?

Hvor finder vi sandheden?

Mange kristne fokuserer så meget på et system, at det for dem bliver sandheden, mens sandheden er en person, Jesus Kristus, der tilbyder både at vise Vejen og Livet, som det kan leves, før døden indhenter os.

Da vi i sin tid var på studieophold på Andrews University i USA, kom den kendte pastor H.M.S. Richards senior på besøg. Min teologiklasse blev inviteret til at overvære en tv-optagelse med ham, og bagefter fik vi anledning til at stille spørgsmål til ham. Jeg husker kun ét spørgsmål: Hvad er svaret på menneskers problem med at finde sandheden? Hurtigt kom svaret fra H.M.S.: De er ikke fortrolige med Jesus.

Kristendommen blev af Nietzche – den store tyske filosof, der døde i 1900 – kaldt for ”platonisme for folket“ og det var ikke venligt ment.

Platon henvendte sig til aristokratiet, mens Jesus henvender sig til alle, når han lover ”Sandheden skal sætte jer fri“ (Joh 8,32-33).

Han hjælper os til at tage hul på det evige liv allerede nu, selv om vi er fælles om at skulle dø, før det udfolder sig helt i Guds evige rige.

er altid en rejse værd Tekst: Vibeke og Anton Thortzen / Foto: Anton Thortzen, iStockphoto

M

andag den 4. marts drog 22 forventningsfulde seniorer fra alle dele af landet – og Norge – mod Rom for at deltage i Vibe og Knud Capions guidede tur rundt i Roms spændende historie, interessante arkitektur og storslåede kunstskatte af højeste karat. Vi var nogle stykker, som var med på samme tur for 2½ år siden, men vi dumpede til ”eksamen“ dengang og var nødsaget til at gøre turen om. Eller tog vi med igen, fordi Rom er så spændende, at vi havde lyst til at genopleve det alt sammen igen?

Rom blev grundlagt i år 753 f.Kr., og mens vi her i Danmark boede i lerhytter med stråtag, byggede romerne overdådige marmorpaladser, triumfbuer, torve og bydele med butiksarkader, boliger i flere etager samt avancerede vandforsynings- og kloakeringsanlæg. Mange af læserne vil nikke genkendende til steder som Colosseum, Forum Romanum, Det Sixtinske Kapel, Pantheon, Den Spanske Trappe, Peterskirken, Circus Maximus, katakomberne mm. Vi så det hele og mange andre spændende steder, og det var vigtigt at have spændt vandreskoene godt på, for der blev gået til, gået langt og stået stille for at lytte til alle de berigende guldkorn, som vores alvidende guider kom med.

Selvom vejret generelt var lunt og godt, skulle vi den første dag ”bankes“ grundigt igennem af en heftig haglbyge, inden vi kunne fortsætte med dagens program til

forskellige og meget smukke kirker, fontæner, pladser og skulpturer.

Det er svært at fremhæve en seværdighed frem for andre, da alt har sin egen interessante historie. Skal vi dog fremhæve et enkelt sted, som er ubegribelig prægtigt i al sin skønhed grænsende til det dekadente, må det være Vatikanmuseet og turen op til det Sixtinske Kapel. Der er så meget overdådig kunst af enhver slags, at det er svært at rumme. Der er mosaikker, skulpturer, malerier og udsmykninger af en karat, som tager pusten fra en og overgår enhvers både fantasi og forstand.

Pga. regn nåede vi desværre ikke ud til Tre Fontane, hvor man mener Paulus blev halshugget, men det er endnu en god grund til tage derned igen. Til gengæld nåede vi den sidste dag ned i de kristne Priscilla Katakomber, hvor luften har formået at beskytte de gamle vægmalerier, som bl.a. rummer den sandsynligvis allerførste afbildning af Maria med det lille Jesusbarn.

Samme aften sluttede vores udmærkede gruppe denne fantastiske dannelsestur af på en glimrende italiensk restaurant, hvor vi hyggede os med god mad, det fremragende selskab og fik sagt pænt farvel og tak for en god uge til hinanden.

39

FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

PROGRAM

Skandinavisk seniorstævne

Ferie med indhold Kursuscenter Severin, Middelfart

SENIORERNES SIDER

TIRSDAG 23. JULI

40

14-17 Ankomst og registrering 17.00 Velkomst i Himmel & Hav 18.00 Aftensmad i Restauranten 19.30 Aftenprogram i Himmel & Hav 21.00 Vi hygger os i salonerne

ONSDAG 24. JULI

15.00 Udforsk omegnen – eller Salmeworkshop,

Paul Birch Petersen 18.00 Aftensmad i restauranten 19.30 Integration af nye danskere i

menighederne, Lehnart Falk 21.00 Vi hygger

FREDAG 26. JULI

12.30 Lunch i restauranten 15.00 Kagebord 16.00 Muligt ADRA-besøg 18.00 Festmenu i restauranten 20.00 En aften i tonernes verden

Kristian Bisgaard synger for

og med os 21.30 When we come to the end of

a perfect day

08.15 Morgenandagt, Lehnart Falk 08.30 Morgenmad 09.30 Roger Robertsen, Abrahams børn i Skriften Genetik og sociologi 10.00 Gruppeaktiviteter 12.00 Lunch i restauranten 14.30 Eftermiddagsservering 15.00 Udforsk omegnen eller

Workshop, Lasse Bech, Baptister ~ Adventister 18.00 Aftensmad i restauranten 19.30 På eventyr i Sydhavet,

Paul Birch Petersen 21.00 Natbio eller Salonhygge

10.45 GENERALFORSAMLING

GENERALFORSAMLING

12.00 Lunch i restauranten 14.30 Eftermiddagsservering

Frit samvær 18.00 Aftensmad i restauranten 19.30 Vi vender i fællesskab tanken

mod Gud, Paul B. Petersen 21.30 Vi hygger i salonerne

DAGSORDEN:

TORSDAG 25. JULI

SABBAT 27. JULI

08.15 Morgenandagt, Lehnart Falk 08.30 Morgenmad 09.30 Roger Robertsen, Abrahams børns fodspor Myter og realiteter 10.00 Gruppeaktiviteter 12.00 Lunch i restauranten 14.30 Eftermiddagsservering

08.15 Morgenandagt, Lehnart Falk 08.30 Morgenmad 09.30 Roger Robertsen, Abrahams børn i landet

Adventister sætter spor 10.00 Gruppeaktiviteter

08.30 Morgenmad 09.45 Bibelstudium / missionsnyt

Viggo Jørgensen og

Joan Kristensen 11.00 Gudstjeneste, Lehnart Falk

og Roger Robertsen Abrahams børn

Guds trofasthed

SØNDAG 28. JULI 08.30 Morgenmad 11.00 Farvel og på gensyn

i Foreningen forDanske Adventistseniorer afholdes fredag den 26. juli kl. 10.45-12.00.

• Bestyrelsens rapport • Regnskab • Valg af formand og bestyrelse Forslag til formandskandidat og evt. drøftelse bedes tilsendt Lehnart Falk, senest den 25. juni 2024.

MEDLEMSKAB af foreningen tegnes for et år ad gangen ved indbetaling af mindst 200 kr. til foreningens konto: 1551 0006902154.

Tillykke med den runde fødselsdag

I 1752 udgav Katharina von Schlegel en sang med titlen Stille, meine Wille, inspireret af Lukasevangeliet 21,19 og Salmernes Bog 46,11. På engelsk kendes den som Be Still, My Soul. Paul Petersens gengivelse herunder er også inspireret af Hebræerbrevet 13,8. Sangen kan synges til melodien fra Sibelius’ Finlandshymne. ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid“ (Hebr 13,8).

I stilhed vent, din Gud er stadig Herre, tålmodigt læg din hånd i Jesu hånd.

Er du forladt, vil han dog hos dig være, i stormfuld nat han leder med sin Ånd.

Han er din ven i alle livets kår, i dag den samme, som han var i går.

Frygt ej, men lyt og følg trygt hyrdens stemme, Han vil beskytte dig i nød og savn.

Han vil bevare dig, til du derhjemme er fri for fare i Guds faderfavn.

Din bedste ven i alle livets kår, i dag den samme, som han var i går.

I tillid bed, din Gud er på sin trone.

I kærlighed han bar din synd og skam.

Se, hvor han led, iklædt en tornekrone.

Bed og find fred i troen på Guds lam.

Hvert håb, hver længsel Jesus fuldt forstår, i dag den samme, som han var i går.

Hold ud med ham, for timen skal oprinde, da vi er sammen evigt ven med ven.

Al sorg og død og ondskab vil forsvinde; glem al din nød, han kommer snart igen!

Som glædens sange klinger år for år, er han den samme, som han var i går.

Paul Birch Petersen

Juli Rosa Deleuran, Holte , 90 år 30/7 Ani Sættem, Haslev, 90 år 4/7 Morten Jørgen Øster, Tønder, 85 år 10/7 Gynda Kamp, Nykøbing F, 85 år 14/7 John Ravnkilde, Nærum, 85 år 18/7 Leif Jørgen Louny Haugvik, Frederiksværk, 85 år 18/7 Elsie Christoffersen, Hillerød, 85 år 21/7 Magdaline Laibjørn, Østervrå, 80 år 25/7 Carsten Pedersen, Hornsyld, 75 år 26/7 Torben Thomsen, Aalborg, 70 år 9/7 Yvonne Adolfsson, Daugård, 70 år 21/7 Marianne Kjøller, Nørre Alslev, 70 år 23/7

August Verner Pedersen, Suldrup, 90 år 8/8 Jonna Pedersen, Roskilde, 85 år 14/8 Mogens Nybo Jacobsen, Holstebro, 80 år 1/8 Erik Henriksen, Viby Sjælland, 80 år, 26/8 Jette Kofoed, Asaa, 80 år 27/8 Ingrid Jensen, Videbæk, 80 år 31/8 Jorun Sonja Joensen, Hirtshals, 75 år 21/8 Birthe Svendsen, Morud, 75 år 23/8 Arne Pedersen, Hedensted, 75 år, 25/8 Arthur Andreasen, Nivå, 75 år 25/8 Spomenka Kristensen, Aulum, 70 år 19/8

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 45 58 77 52.

41

Bienvenue Sabbatten den 4. maj havde vi den glæde at kunne byde Bienvenue Muhoza velkommen i menighedsfællesskabet i Vejlefjordkirken, da han sagde ja til Jesus som sin personlige frelser i dåben. Bienvenue har studeret Bibelen sammen med Edison Barinda i det online bibelstudie, der foregår på kinyarwanda.

Bienvenue går i gymnasiet på Vejlefjordskolen og er kommet i Vejlefjordkirken de sidste par år. Menigheden fejrede Bienvenues beslutning om at være en discipel af Jesus.

René Bidstrup

42

Lisette og David Lisette Thorsen og David Frost Andersen blev døbt i Adventistkirken København den 2. marts 2024. Vi mødte Lisette og David for første gang i foråret 2021, hvor de dukkede op i vores kirke. De havde blandt andet set en mødeserie om ”Den store strid“ på nettet med Lasse Flinker og en gudstjeneste fra vores kirke på YouTube. Siden da har Lisette og David glædet os med deres tilstedeværelse, deres altid smittende humør og deres hunger efter at høre mere fra Guds ord. Lasse har studeret med dem og har forberedt dem til dåb. Paul Birch Petersen døbte dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og vi andre sang med af fuld hals i glæde over det store mirakel, der er sket.

Per Arild Struksnes

Wilhelm Sabbatten den 4. maj gik Wilhelm Müller sammen med sine forældre i vandet i Vejle Fjord og bekræftede dermed sin beslutning om at være et Guds barn og tilslutte sig fællesskabet. En kæmpe glæde, når unge mennesker tager bevidste valg om følge Jesus og begynder på et nyt liv. Wilhelm blev samtidig optaget som medlem i Vejlefjordkirken. Må Gud fortsat velsigne din vandring med ham.

Anne-May & Thomas Müller

Philip Fredag aften den 26. april var Herning Adventistkirke rammen omkring Philip Hjortborg Nielsens dåb. Der var glæde i himlen, såvel som blandt venner og menighed. Vi hilser Philip velkommen iblandt os.

Allan Falk

Kristian og Selma Horsens menighed havde kirken helt fyldt, så der måtte sættes flere stole ind sabbatten den 6. april. Anledningen var, at Trine og Flemming Mølgaard Andersen fik deres to børn, Kristian næsten 4 år og Selma 4 måneder, barnevelsignet ved gudstjenesten. Familie og venner var mødt op og fyldte kirkesalen sammen med menighedens medlemmer. Niels Chr. Rasmussen foretog barnevelsignelsen. Vi ønsker familien og de to børn tillykke og er glade for at se dem i vores kirke.

Connie Carstensen

Ivan Sabbatten den 16. marts havde vi den glæde at bede for Ivan og hans familie i Silkeborg menighed.

På billedet ses Ivan Umuregezi Dunia siddende på sin fars arm. Familien består af forældrene Dunia og Aline og storebrødrene Isaak, Andreas og Gabriel. Det er godt at bede for hinanden. Vi ønsker Guds ledelse og velsignelse over Ivans liv.

Bjørn Ottesen

Sabbatten den 23. marts var en festsabbat i Aalborg menighed. Vi kunne glæde os over at optage fire nye medlemmer i menigheden.

Vumiliya Nyiramiryango, Mutoni Irakiza og Umutesi Masengesho fik overført deres medlemskab fra deres menigheder i Rwanda til Aalborg. Andreas Rosmon blev optaget i menigheden ved bekendelse. Alle fire har været aktive i vores menighed igennem længere tid, og vi er glade for at byde dem velkommen som medlemmer hos os.

Flemming Pedersen

MEN ALLE DEM, DER TOG IMOD HAM, GAV HAN RET TIL AT BLIVE GUDS BØRN

Glædessabbat i Aalborg

43

... HVAD ENTEN VI ALTSÅ LEVER ELLER DØR, TILHØRER VI HERREN

Jacob Amdi Vesterlund Pedersen

44

Jacob Amdi Vesterlund Pedersen sov ind på Søndervang Plejecenter den 11. februar 2024. Jacob blev født 16. juli 1937 og blev således 86 år. Han voksede op i Bagsværd tæt på København og siden på Skodsborg. Der var ikke den ting, Jacob ikke kunne klare. Han var meget praktisk anlagt, noget man skal være, hvis man vil bo på en gård med mange forskellige husdyr. Efter endt uddannelse som fysioterapeut har han hjulpet rigtig mange folk både på sin klinik og på sin hjemmeklinik på køkkenbordet på Pilegården i Lejre.

Huset var altid fyldt af venner og folk fra skolen eller menigheden, og Jacobs motto var: ”Vi hælder bare en spand vand mere i suppen, så går det nok.“ En del af livet arbejdede han også i Sierra Leone på Masanga Hospital.

Jacob efterlader sig sine to biologiske børn, André og Anja, og desuden Allan, som blev adopteret og Peter og Philip, der blev sammenbragt ved Jacobs andet ægteskab.

Vi lyser fred over Jacobs gode minde.

Jan-Gunnar Wold

Grete Kirstine Præstiin Mæt af dage sov Grete Kirstine Præstiin ind på Svendborg sygehus den 3. marts omgivet af sin familie.

Hun blev født den 12. oktober 1925 i Vejle og blev således 98 år. Grete var nr. 4 ud af en søskendeflok på 10 og voksede op på Adventistkirkens nyoprettede Vejlefjord Højskole ved Daugård, hvor faderen var bestyrer af det tilknyttede landbrug.

Efter endt præliminæreksamen var Grete sammen med søsteren Inga på gymnastikhøjskole i Snoghøj. Derefter gik turen til England, hvor en præstefamilie havde brug for en au pair-pige.

Hjemme igen fandt Inga og Grete

sammen og tog til Juelsminde Kuranstalt, hvor de også lærte at give massage.

I 1949 flyttede Grete til Odense og mødte Svend Åge Smidt. I ægteskabet kom tre børn til verden, Kenneth, Joan og Benny. Efter blot 19 års ægteskab døde Svend Åge imidlertid. Men livet måtte jo gå videre, og Grete fandt arbejde på Dansk Bogforlag, Adventistkirkens bogforlag.

I menigheden brugte Grete flittigt sit musikalske talent på klaveret, både i Odense og senere Nyborg.

Grete var et livsglad menneske, men havde også svære skuffelser.

To gange mere måtte hun sige farvel til ægtefæller. Først fysioterapeuten Peder Præstiin, som hun fik 10 år sammen med og senere svogeren, Hans Frederiksen, som var blevet enkemand og døde i 2021.

Grete elskede at ordne haven i Ullerslev, at se alting trives og gro. Havens frugter skulle ikke gå til spilde, så der blev syltet til brug gennem året.

Grete hviler nu til opstandelsens virkelighed. Ære være Grete Kirstine Præstiins minde!

Robert Svendsen

Erik Gisle Jensen Erik Gisle Jensen døde 11. marts 2024 i en alder af 79 år. Han blev født den 28. januar 1945 i København og voksede op i Danmark, hvor han og hans familie tilhørte Adventistkirken på Svanevej. I 1974 flyttede han til Silver Springs, USA, hvor han arbejdede med stålkonstruktion i DC-området, hvilket omfattede installation af porte i den amerikanske hovedstad.

Han flyttede til Lakeland i Florida i 1979, hvor han mødte Helen, som han giftede sig med 3. november 1979. De elskede at rejse og tog på mange krydstogter i løbet af deres

ægteskab og også i deres pensionisttilværelse.

Erik var et aktivt medlem af Adventistkirken i Lakeland, hvor han tjente som forstander i mange år.

Han var aktivt involveret i sin kirke med bibelstudier, hospitalsbesøg og ved at vise Jesu kærlighed til andre.

Erik efterlader sig sin hustru, Helen Hauck Jensen, datteren Lisa Jones-Vickery (Van), børnebørnene Austin og Kayla Jones og broderen Gert Gisle Jensen, der bor i Nordsjælland.

Familien takker Lakeland Regional Medical Center og Good Shepherd Hospice for den omsorg og medfølelse, de viste deres kære Erik i hans sidste dage.

Lisa Jones-Veckery

Susse Wærn Flinker Susse Wærn Flinker sov stille ind palmesøndag, 24. marts 2024 på hospice efter længere tids kræftsygdom omgivet af sine nærmeste.

Kun 61 år fik vi glæde af Susses omsorg, glæde og kærlighed. Lykkeligvis delte hun så rigeligt ud af det i de år, hun fik. Savnet er stort hos ægtefællen Kay, børnene Anne-Lise og Jakob med ægtefæller og de syv børnebørn. Susse efterlader sig også sin mor, Ester, to brødre og en større udvidet, men tæt familie, som alle beskriver, hvordan Susse var limen, der holdt dem sammen, og hvordan hun øste gavmildt af sin uudtømmelige kærlighedskilde.

I næsten 35 år var Susse lærer ved Vejlefjordskolen, hvor kærligheden til børn er kommet rigtig mange elever til gode. Det samme gælder alle de børn, der har været igennem hendes sprudlende børnekor, fængslende børnesabbatsskoler eller muntre spejderaftner og ture igennem mange år.

Udover familien og børn fyldte musikken også i Susse liv. Hendes

sikre, klare stemme vil blive savnet i Kor4 og på bænkerækken i Vejlefjordkirken. Musikken fyldte også, da vi tog afsked med Susse ved hendes bisættelse fra Vejlefjordkirken den 1. april. Bl.a. havde Børnekoret indspillet en video af deres sidste sang til Susse, hvor de sang om håbet, der grønnes, ”selv når sorgen kommer trillende“ og ”vækker smerten i et savn, der kom fra kærlighed“. Den video nåede Susse at se og glædes over på sin sidste vågne dag.

Nu hviler Susse indtil opstandelsen. Og den dag skal hun igen se sine kære og den Gud, som hun elskede. Æret være Susse Flinkers kærlige og glade minde.

Anne-May Müller

Ole Andersen Den 3. april sov Ole Andersen fra Østervrå menighed ind på plejecenter Solbakken. Ole blev 84 år. Som det tredje af seks børn voksede Ole op i henholdsvis Nørresundby og Åbyhøj ved Århus. Som ung var han glad, udadvendt, videbegærlig og opfindsom. Det var planen at blive læge, men desværre satte en ulykke og et svært efterforløb en stopper for det. Ole blev i stedet elektroniktekniker og fik en karriere på Rigshospitalet med vedligehold af medicinsk apparatur. Sammen med sin hustru Eva fik Ole to børn, Kim og Gry, som også har betydet en herlig flok af børnebørn.

Senvirkningerne fra ulykken i hans ungdom begrænsede Ole på mange måder. Men Ole var altid et venligt, kærligt og meget hjælpsomt menneske. Han levede sin tro ud i praksis. Nu hviler han, til Jesus kalder ham ud af graven og giver ham et nyt og uforgængeligt legeme. Ære være Ole Andersens minde.

Flemming Pedersen

Trygvi Sivertsen

Kaj Højback Rasmussen

Trygvi Kallsoy Johsson Sivertsen, Roskilde menighed, døde den 3. april 2024 på Roskilde Sygehus efter kort tids sygdom.

Trygvi blev født på Færøerne den 26. juli 1950 som den tredje i en drengeflok på i alt 6, som John og Halgird Sivertsen var forældre til.

Efter endt skolegang på Færøerne kom Trygvi som 13-årig til Vejlefjordskolen. Efter realeksamen tog han desuden et højskoleår. Det var i det år, 1966, at han fik øjnene op for en ung pige, som blev hans livsledsager. Lone og Trygvi blev gift i Roskilde Adventkirke i 1970. Lone udannede sig til sygeplejerske og Trygvi til maskiningeniør.

De boede flere steder i Roskilde, inden de i 1980 slog sig ned i Snekkerup. Hjemmet blev samlingspunkt for døtrene Katrine, Kamilla og Sara og senere også for svigersønner og børnebørn samt alle deres venner. Et hjem, der var kendetegnet af åbenhed, generøsitet, trofasthed og nærvær. ”Det skal nok gå“ var et udtryk, der karakteriserede Trygvis indstilling til livet. I det udtryk lå der en stor tillid til familien, til livet og den Gud, som Trygvi havde sat sin lid til. En tro og tillid, der ikke blev sat mange ord på, men som man aldrig var i tvivl om var der.

Trygvi vil nu blive savnet som en trofast ægtefælle, en kærlig far, en hjælpsom svigerfar, en værdsat morfar og en trofast ven. Hans plads i Roskilde Adventkirke vil være tom, idet han nu hviler i troen på Jesus Kristus som sin frelser. Æret være Trygvis minde Henrik Jørgensen

Kaj sov ind i døden sabbatten den 4. maj. Han blev født i Horsens i 1939 som den yngste af Otilie og Karl Rasmussens to børn.

Kaj gik på Vejlefjordskolen, hvor han mødte Borghild, en norsk elev, der i 1950erne også gik i skole der.

Derefter læste Kaj til lærer på Gedved Seminarium. Kaj og Borghild fik sammen tre sønner, Tore, Jørn og Ove. Som ganske ung begyndte han som lærer på Vejlefjordskolen, hvor han også var inspektør gennem mange år. Elever fra dengang husker hans empati og villighed til at hjælpe.

I 1990 drog Kaj og Borghild til Mugonero Hospital i Rwanda, hvor Kaj var Maintenance Director. Senere tjente han som ADRA’s Økonomichef i Rwanda.

Efter 7 år i Rwanda, hvor de blandt andet oplevede folkemordet, der satte dybe spor i deres liv, genoptog Kaj lærergerningen på Ringsted Privatskole. Børnene elskede Kaj. De vidste, at han ville lægge øre til deres bekymringer eller glæder.

Efter 24 år i Kværkeby flyttede Kaj og Borghild i 2021 til Assentoft ved Randers.

Kaj var et familiemenneske, der forelskede sig i Klokkervoll, den plet i Norge, hvor Borghild kommer fra. Kaj elskede de mange somre, han tilbragte der sammen med familien.

Men det vigtigste at huske om Kaj er, at han havde troen til fælles med Job, der udbrød: ”Dog jeg ved, at min løser lever.“ Lad os sammen med Kaj se fremad mod den dag, vi skal se Kristus i skyerne. Æret være Kaj Højback Rasmussens minde.

Allan Falk

45

Unionskontoret holder sommerlukket

E

MM SO

Følgende uger holder Adventistkirkens hovedkontor i Nærum lukket pga. sommerens stævner og afholdelse af ferie:

ERCA

MP 7-12 år

30 J U

UGE 27 (1.-7. juli) UGE 31 (29. juli til 2. august) UGE 32 (5.-9. august) Adventistkirken kan kontaktes på info@adventist.dk

NY BOG

en i nød v n NI - 7 JULI 202

4

Himmerlandsgården 14.-21. juli 2024

ADVENT

– digte og tegninger af Vagner Lund ”Advent“ er latin og betyder ”komme“.

Det er et nøglebegreb i kristendommen og er langt mere end dagene op til jul.

Det beskriver længlen efter den Gud, der kommer til os.

46

Vagner Lund (1932-2023) har med sin sans for ord og sine stemningsfulde tegninger fanget bredden og dybden i ordet advent – troens forhåbning.

JUNGLE-LEJR

Bogen er trykt på eksklusivt papir og er ”lækker“ at have i hånden. Bogen har 55 sider og er udgivet på Dansk Bogforlag med støtte fra Velux-fonden.

Pris kr. 179,-

Om stjernernes vej

Om stjernernes vej og stadige gang,

Johannesevangeliet 3,16

om tid i det himmelske råd,

spejder

lejr

28. juli - 4. august 2024

om englenes liv og himmelske sang, om guddommens evige dåd, om skabelsens nu, om himlen på jord, om livet da lyset fik magt, om det der opstod, om vækster i flor, om jordklodens nyskabte pragt, om alt der blev til på skaberens bud, om det - alene ved Gud! Om dagen for menneskets indgang her i haven hvor Gud var at se, om menneskets ulyksalige færd ved livets og kundskabens træ, om slangen der vandt løgnagtigt ved ord, om sorgen da alt var forbi, om løftet om dom som skaberen svor om - at på ny sætte mennesket fri, om glæden i himlen på skaberens bud, om det - alene ved Gud! Men salig er den - der ikke har set og dog tror!

19

19

adventist.dk/impact

Kollekt til SABUS 6. juli Tekst: Dorte Thyregod Svendsen

Har du set de seneste flotte billeder af det nye tag på Finderuphytten? Vi har flere drømme for stedet! Den næste drøm er en patio foran hovedhuset! En overdækket terrasse med borde og bænke, så vi også kan sidde udenfor og spise og lave spejderaktiviteter! Og så drømmer vi om et nyt skur til vores maskiner! Vi vil nemlig så gerne passe på vores ting!

TAK for dit bidrag den 6. juli! Det betyder alverden at vide, at vores arbejde med børn og unge også betyder noget for dig!

KALENDER 30. juni - 7. juli SommerCamp, Himmerlandsgården 3. juli Deadline for stof til Adventnyt nr. 4 14.-21. juli TeenCamp, Himmerlandsgården 23.-28. juli Seniorstævne, Severin, Middelfart 24.-28. juli Rover forlejr, Himmerlandsgården 28. juli - 4. august Spejderlejr, Himmerlandsgården 5.-11. august IMPACT, Holbæk 19. august Adventnyt nr. 4 udkommer 27. august - 1. september TED præstestævne 2. september Deadline for stof til Adventnyt nr. 5 7. september Efterårsmøde på Sjælland, Efterskolen Lindenborg ved Roskilde 8. september Unionsbestyrelsesmøde 13.-15. september Roverevent

Kollekt til Adventnyt 3. august

ADV ENT ISTK IRKE NS ÅRS KAL END ER 202 4 20.-22. september Lovsangsweekend Adventistkirken

SABUS

Vejlefjordskolen

JANUAR

1 M 1 T 2

Tekst: Holger Daugaard

FEBRUAR

Nytårsdag

T

Deadline Adventnyt 01

O 3 T 4

F

6 7

6.-7. jan, Finderup,

Rover

Alene i Vildmarken

O 10

10 Days of Prayer

T 11 F 12

2

3

O

2 M 8 T 9

MARTS

F

2.-4. februar, Finderup

Arbejdslejr

T

8

F

9

Adventnyt 01 udk.

F

T 18 L 20

Parweekend

T 19

T 27

28. januar

S 28 5 M 29

SommerCamp planlægn.

JULI

Nytårsdag Deadline Adventnyt 01

T

4

F

5

L

6

6.-7. jan, Finderup, Rover

Alene i Vildmarken

S 7 2 M 8 T 9

T

1

F

2

L

3

T 11 12.-14. januar, Bornholm

F 12

Teen-tur

L 13

13. januar Bornholm

S 14

Arbejdslejr

T

8

F

TeenCamp planlægn.

9

SABUS-dag

DDU bestyrelsesmøde Adventnyt 01 udk.

2

19.-21. januar, Fyn

Parweekend

S 21

L 16

26.-28. januar, VFS

F 26

Fodboldstævne 6.-9. kl.

L 27

28. januar

S 28

SommerCamp

planlægn.

Palmesøndag

S 24 Deadline Adventnyt 02

9 M 26 T 27 O 28

31 M 29

13 M 25 T 26

L 30

AUGUST

JULI

O 26

S 29 40 M 30

44 M 28

T 27

T 29

F 28

F

T 19

Kollekt 9. maj: Årsmødegaven

Ledertræning:

1. hjælp Deadline Adventnyt 06

30. juni - 7. juli, HLG

SommerCamp

Deadline Adventnyt 04

T

4

F

5

L

6

T

1

F

2

L

3

S 4 32 M 5 T 6

5.-11. august, Holbæk

SEPTEMB ER

IMPACT

O 7 T 8

S 7 28 M 8 T 9

F

L 13 S 14

14.-21. juli, HLG

TeenCamp

29 M 15 T 16

6

L

7

7. september, Sjælland

Efterårsmøde

DDU bestyrelsesmøde

NOVEMB ER

OKTOBER 1

T

1.- 6. oktober Færøerne

F 13

L 14

O 14

F

4

L

5

S

6

4.- 6. oktober, Vranum

Spejderhyttetur

F

1

L

2

Bedeuge

S 3 45 M 4 T 5 O 6

Adventnyt 05 udk.

41 M 7 T 8 O 9

S 13

42 M 14 T 15

O 16

38 M 16 T 17

7

F

8

L

Global Mission

Adventnyt 06 udk.

13.-16. oktober, HLG

Arbejdsdage

16.-20. oktober, HLG

Familielejr

5

F

6

L

7

S

8

9

O 11

T 12

F 13

O 13

L 14

T 14

S 15

F 15

51 M 16 T 17

L 16 S 17

Du kan også downloade kirkens årskalender for 2024 F 16

L 17

O 17

S 18

T 18

34 M 19 T 20

F 19

L 20

30 M 22 T 23

23.-28. juli, Severin

Seniorstævne

O 24

24. - 28. august, HLG

Rover-forlejr

T 25

L 21

F 26

L 27

28. juli - 4. august, HLG

S 28

31 M 29 T 30

Spejderlejr

O 31

Kollekt 6. juli: SABUS

Lovsangsweekend

39 M 23 T 24

F 23

L 24

O 25

S 25

T 26

TED præstestævne 27. aug - 1. sep

O 28

T 29 F 30

F 27

L 28

S 29

40 M 30

L 31

Kollekt 3. august: Adventnyt

Kollekt 7. september: Vejlefjordskolen

F 22

L 23

O 23

S 27

44 M 28 T 29

F 20

L 21

22.-24. nov, Kongelejren

Juletur Øst

S 24

T 24

L 26

T 19

T 21

43 M 21 T 22

F 25

O 18

O 20

S 20

20.-22. september

S 22

T 22

35 M 26 T 27

L 19

T 19

F 20

47 M 18 T 19

F 18

O 18

Adventnyt 04 udk.

O 21

S 21

T 17

Skabelsessabbat

48 M 25 T 26

Ledertræning: 1. hjælp Deadline Adventnyt 06

T 28

27. oktober

O 30

O 25

T 26

Kollekt 5. oktober: Unionens katastrofefond, ADRA

Juledag

L 28

29. nov - 1. dec, HLG

Den store Julefest

L 30

T 31

ter på adventist.dk og Følg med i kirkens aktivite

Juleaften

2. juledag

F 27

O 27

F 29

S 22

52 M 23 T 24

Kollekt 9. november: Bedeugeoffer/ Global Mission

sabus.dk

S 29

1 M 30 T 31

Nytårsaften

Kollekt 7. december: Adventsgave

F 27 29. nov - 1. dec,

HLG

Den store Julefest

Kollekt 9. november: Bedeugeoffer/

50 M 9 T 10

S 10

L 12

Roverevent

T

T

O 27

sabus.dk

DDU bestyrelsesmøde

S 1 49 M 2 T 3 O 4

46 M 11 T 12

F 11

13.-15. september

S 15

T 15

SABUS UNG-tur

O 2 T 3

T 10

T 12

33 M 12 T 13

F 12

F

O 11

S 11

T 11

5

S 8 37 M 9 T 10

9

L 10

O 10

Deadline Adventnyt 05

T

T 24 O 25

Juleaften Juledag 2. juledag

L 28 S 29 1 M 30 T 31

Kollekt 5. oktober: Unionens katastrofeKollekt 1. juni: fond, ADRA Evangelisme

DECEMBE R

S 22 52 M 23

T 26

T 28 F 29

skolearbejde Følg medKirkens i kirkens aktiviteter på adventist.dk og

S 1 36 M 2 T 3 O 4

F 20 L 21 22.-24. nov, Kongelejren

Juletur Øst

T 26

L 30

Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk 27 M 1 T 2 O 3

T 19

O 20

S 24 48 M 25

T 31

S 30

T 17 O 18

T 21 F 22 L 23

Skabelsessabbat

O 30

L 29

Kollekt 7. september: Vejlefjordskolen

O 11 T 12 L 14 S 15 51 M 16

S 17 47 M 18

27. oktober

7 8

F 13

T 14 L 16

T 22

Adventnyt 06 udk.

5 6

L S

50 M 9 T 10

T 12

F 25 L 26 S 27

DDU bestyrelsesmøde

O 4 T

F 15

T 24

S 23

S 1 49 M 2 T 3

F

O 13

HLG

HLG

O 23

L 22

7 8

9 S 10 46 M 11 13.-16. oktober,

Arbejdsdage

16.-20. oktober,

Familielejr

S 20 43 M 21

september

F 21

Bedeuge

DECEMBE R

O 6 T F L

F 18

T 20

1

L 2 S 3 45 M 4 T 5

4.- 6. oktober, Vranum

Spejderhyttetur

L 19

Lovsangswee O 19 kend

O 29

Kollekt 6. april:

Kollekt 2. marts: Socialt arbejde

S 16 25 M 17 T 18 20.-22.

F

Adventnyt 05 udk.

T 17

26 M 24 T 25

L 28

S 26 22 M 27 T 28

august: T 30 Adventnyt 31

3 4

O 16

L 15

T 24 T 26 F 27

L 25

Bededagslejr

Påskedag

S 31

Kollekt 3. februar: Integrationsarbejde

Kollekt 6. januar: Bibelselskabet

O 28

03 Deadline Adventnyt Kollekt 3.

T 30

F 14

O 25

T 23

T 29

L 31

DDU bestyrelsesmøde

S 28

Pinsedag

S 22 2. pinsedag 39 M 23

O 22

F 26.-3028. april

L 27

L 21

S 19

TED præstestævne 24sep F - 1.

27. aug

T 27

T 25

F 20

L 18 21 M 20 T 21

SABUS repræsent.

Kollekt 6. 18 juli:M 29 SABUS

Langfredag

O 18 T 19

F 17

T 22

L VFS24 21. april,

S 25 35 M 26

T F

Kollekt 1. juni: Evangelisme

NOVEMB ER

1.- 6. oktober Færøerne

O 9 T 10

8

L

F 28 L 29 S 30

Kollekt 9. maj: Årsmødegaven

SABUS UNG-tur

S 9 F 11 Adventnyt 03 udk.

24 M 10 L 12 11 september T 13.-15.

S 13 12 O Roverevent 42 M 14 T 13 T 15

T 17

Adventnyt T 1604 udk.

F 23 SABUS ledertræning

F 26

Skærtorsdag

S 15 38 M 16

O 15

20.-21. april, VFS

HLG

O 24HLG

Spejderlejr

T 30

F 29

O 31

L 20

28. juli - 4. august,

O 31

O 27 T 28

T 29

5 M 29 T 30

S 28

O 11

T 12

F 13 L 14

S 12

O 21

T 18

Seniorstævne F 19 24. - 28. august,

Rover-forlejr S 21

17 M 22 T 23

L 27

L 23

L 24 S 25

T 25

O 17 23.-28. juli, Severin

T 23

F 26

F 22

Årsmøde

L 11

O 26 T 27

T 28 O 29

OKTOBER 1

O 2

7

F

T 25

S 26 22 M 27

T 30

L 5 S 6 41 M 7 T 8

DDU 6 T bestyrelsesmøde

O 19 T 20 F 21 L 22 S 23 26 M 24

F 31

1

L

Bededagslejr DDU bestyrelsesmøde Deadline Adventnyt 03

Kollekt 6. april: Kirkens skolearbejde

T

S 2 23 M 3 4 T 7. september, Sjælland 5 OEfterårsmøde

Kristi himmelfart

F 10

T 20

5 6

26.- 28. april

L 27

Adventnyt 03 udk.

T 18

Pinsedag 2. pinsedag

T 21 O 22 T 23 F 24 L 25

T 30

JUNI

8.-12. maj,THLG10

S 19 21 M 20

21. april, VFS

S 28 18 M 29

Påskedag

Deadline Adventnyt 05

Arbejdsdage

20 M 13 T 14

34 M 19

T F

L 7 S 8 37 M 9

5.-8. maj, HLG

9

T

T 13

S 18

16 M 15 T 16

T 25

T 21

4

O 14

L 17

S 14

O 24

O 20

3

L

F 16

L 13

O 4

IMPACT

F

S 5 19 M 6 T 7 O 8

T 15

F 12

S 21 30 M 22

S 17

S 11 33 M 12

TeenCamp

T 11

F 19

12 M 18 T 19

T 22 F 23

F 9 L 10

Capture the Flag

O 10 14.-21. juli, HLG

Global Youth Day

8

5.-7. april, Rover

S 7 15 M 8 T 9

L 20 landet 16. marts, Hele

O 1 2 august, Holbæk T 5.-11.

O 7

6

T 16

F 15

8 M 19 T 20 O 21

O 24

F 12 L 13

Langfredag

SEPTEMB ER

S 1 36 M 2 T 3

MAJ

L 3 S 4 32 M 5 T 6 T

5

L

O 17

1 2

2. påskedag

F

T 18

T 14

T F

Adventnyt 02 udk.

O 3 T 4

9

10

T 11

S 14 29 M 15

O 13

L 17 S 18

T 18

4 M 22 T 23

Seniortur

9

APRIL

5 14 M 1 T 2

S 7 M 8

T

4.-11. marts,ORom

S 10

Deadline Adventnyt 04

6

Int. fodboldstævne

Adventistkirkens skitur

8

L

F L

1.-3. marts, VFS

3.-9. marts, Norge28

7

F

T 15 F 16

O 17

L 20

1

L

11 M 11 T 12

7 M 12 T 13 O 14

3 M 15 T 16

F 19

F

S 3 10 M 4 T 5 O 6 T

L 10 S 11

10 Days of Prayer

O 10

2.-4. februar, Finderup

2.-4. februar

S 4 6 M 5 T 6 O 7

SABUS repræsent.

Kollekt 2. marts: Socialt arbejde

AUGUST

HLG

SommerCamp

O 3 T 4

MARTS

FEBRUAR

JANUAR 1 M 1 T 2 O 3

30. juni - 7. juli,

27 M 1 T 2

Vejlefjordskolen

SABUS

SABUS ledertræning

KAL END ER 202 4

ADV ENT ISTK IRKE NS ÅRS Adventistkirken

Skærtorsdag

T 11 O 12 T 13 F 14 L 15 S 16 25 M 17

L 18

20.-21. april, VFS

L 20

T 23 O 24 F 26

T 28 F 29 L 30

Kollekt 3. februar: Integrationsarbejde

L 8 S 9 24 M 10

T 16

T 25

S 31

Kollekt 6. januar: Bibelselskabet

Årsmøde

Kristi himmelfart

F 17

S 21 17 M 22 Palmesøndag

O 27

O 28 T 29

T 30 O 31

O 8

L 11

F 19

T 21 F 22 L 23

6 7

T 14

O 17

T 26

O 5 T F

Arbejdsdage

O 15

T 18

S 24 13 M 25

Deadline Adventnyt 02

5.-8. maj, HLG

8.-12. maj, HLG

S 12 20 M 13

T 16

O 20

O 21 F 23 L 24 e 6.-9. kl.

4 5

T 9 F 10

O 10 F 12 S 14 16 M 15

landet

L 1 S 2 23 M 3 T 4

2

3

L S

19 M 6 T 7

L 13 16. marts, Hele

Global Youth Day

S 17 12 M 18

S 25 9 M 26

26.-28. januar, VFS

Fodboldstævn

5.-7. april, Rover

Capture the Flag

T 11

T 12 O 13 T 14

T 22

T 23 O 24 T 25 F 26 L 27

5 6

JUNI

O 1

T

F

4

F L

S 7 15 M 8 T 9

F 15

T 20

S 21 4 M 22

MAJ

2. påskedag

Adventnyt 02 udk.

O 3

T

8

L 16

S 18 8 M 19

19.-21. januar, Fyn

e

skitur

4.-11. marts, Rom

Seniortur

L 9 S 10 11 M 11

L 10

O 14 T 15 F 16 L 17

F 19

APRIL

14 M 1 T 2

1.-3. marts, VFS

Int. fodboldstævn

3.-9. marts, Norge

Adventistkirkens

O 6 T 7

T 13

13. januar Bornholm

SABUS-dag

T 16 O 17

1

L 2 S 3 10 M 4 T 5

2.-4. februar

TeenCamp planlægn.

DDU bestyrelsesmøde

7

S 11 7 M 12

12.-14. januar, Bornholm

Teen-tur

L 13

1

F

L

S 4 6 M 5 T 6

5

L S

S 14 3 M 15

Adventnyt er vores fælles medlemsblad. Det er noget af det, der binder os sammen som adventister, og det kommer fortsat ud i postkasserne som et fysisk blad, hvad mange medlemmer uden tvivl sætter pris på. Det er imidlertid ikke gratis at producere og udsende Adventnyt, og forsendelsesomkostningerne stiger jævnligt.

I Adventistkirken har vi ikke et egentligt medlemskontingent, og alle modtager Adventnyt gratis. Sabbatten den 3. august går landskollekten til Adventnyt. Jeg vil derfor appellere til alle om at vise deres glæde over at få Adventnyt tilsendt ved at give en god gave til dette formål. Man kan naturligvis også når som helst give en gave til bladets produktion ved at sende et beløb til kirkens hovedkontor, mrk. ”Adventnyt“.

47

Nytårsaften

Kollekt 7. december: Adventsgave

Behovet for nødhjælp vokser støt år for år.

Flere mennesker end nogensinde før er tvunget på flugt fra deres hjem på grund krig, uroligheder, klimaforandringer, fattigdom eller forfølgelse.

Sammen kan vi hjælpe.

Sammen kan vi række ud.

MobilePay:

123 842